Kort nr. 1. Stands ulykken

Transkript

1 Kort nr. 1 Stands ulykken 1. Hvad vil det sige at standse ulykken (definitionen)? At hindre at ulykken udvikler sig, og dermed at de tilskadekomne ikke kommer mere til skade, samt at der ikke er flere, der kommer til skade (Overblik og sikring). 2. Nævn mindst 5 eksempler på "Stands Ulykken". F.eks.: Sluk for strøm, sluk for værktøj der har lavet skade (f.eks. en sav), sluk en ildebrand, træk en druknet op af vandet, opsæt advarselstrekant, afspærre for trafik, tænd en bils havariblink, nødflytning. (Der er mange flere muligheder) 3. Er det tilladt for en almindelig førstehjælper at lave trafikregulering (politiets arbejde)? 4. Hvis du bruger din egen pulverslukker i forbindelse med et færdselsuheld, hvor en bil brænder, hvem skal så betale for genopfyldning? 5. Hvor langt fra uheldsstedet skal en advarselstrekant opsættes? 6. Hvor (hvordan) slukker du for strømmen, når en person har fået elektrisk stød (230 V)? Ja, den såkaldte "nødretsregel" i straffeloven tillader civile personer at gøre det, der er nødvendigt, uanset hvilke regler, der normalt gælder. Henvend dig til politiet på stedet, og oplys dit navn og adresse, samt at du har brugt din ildslukker. Anmeld det så til dit eget forsikringsselskab, og du får erstatning. Du mister ikke bonus, og skal ikke betale selvrisiko. 50 meter på almindelig vej, 100 meter på motorvej. Sluk det nærmeste sted, gerne ved at trække ledningen ud af stikkontakten. Brug ikke tid på at finde en hovedafbryder.

2 Kort nr. 2 Hjerte-lunge-redning, 1. Hvornår giver du basal genoplivning? Når personen er bevidstløs og ikke har normal vejrtrækning. 2. Er det i orden, hvis du knækker den livløses ribben, når du giver brystkompressioner til en voksen? 3. Hvor hurtigt skal du trykke, når du giver brystkompressioner (rytme)? 4. Hvordan er forholdet mellem indblæsning og brystkompressioner? 5. Hvor hårdt (dybt) skal du trykke, når du giver hjertemassage? 6. Har det nogen effekt at give brystkompressioner uden også at give indblæsninger? Absolut ja. Giver du brystkompressioner til en ældre person, kan det næsten ikke undgås, at et eller flere ribben knækker. Med en hastighed svarende til mindst 100 tryk pr. minut (højst 120). Det betyder, at en serie på 30 tryk vil tage sekunder. 30:2. Det vil sige, at der gives 30 brystkompressioner og 2 indblæsninger. Der er meget forskel på de personer, der skal have hjertemassage. Man kan derfor ikke sige, at der skal trykkes med en bestemt vægt. På voksne trykkes mindst 5 cm ned (højst 6 cm). Mærker du modstand, har du trykket for hårdt. Ja, du forlænger den periode, hvori en person kan genoplives, selv om du kun giver brystkompressioner. Men det optimale resultat opnås, hvis du også giver indblæsninger.

3 Kort nr. 3 Hjerte-lunge-redning, anatomi 1. Hvorledes finder du trykstedet på en voksen. Trykstedet er midt på brystet. Det svarer til nederste halvdel af brystbenet. (Tryk ikke ovenpå det bløde område under brystbenet). 2. Hvilken skade kan du lave på den livløse, selv om du udfører hjerte-lunge-redning korrekt. 3. Hvilken skade kan du lave på den livløse, hvis du trykker for langt nede på/under brystbenet, eller hvis du udøver et skævt tryk på brystbenet. Du kan knække ribben. Det efterlader imidlertid ikke en livsfarlig skade. Du kan lave en skade på ribbenene, som kan gnave hul på lungen, og du kan skade leveren og milten. Hvis du trykker alt for hårdt, kan du også beskadige selve hjertemuskulaturen. 4. Hvor er hjertet placeret? Underkanten af hjertet ligger lige over bunden af brystbenet. Hjertet fylder ca. lige så meget som din knyttede hånd. 5. Hvor er leveren placeret? 6. Hvor er milten placeret? Herover leverens placering Til højre: Milten sidder i venstre side under mellemgulvet.

4 Kort nr Hvordan er håndstilling/-placering, når du giver hjertemassage til et barn på 3 år? 2. Hvordan er forholdet mellem indblæsning og tryk, når barnet er 5 år? 3. Hvor hurtigt skal du trykke, når du giver hjertemassage til et spædbarn? 4. Hvordan anbringer du et barn på 2 år, der skal have hjerte-lunge-redning? 5. Hvornår alarmerer du, når du er alene med et barn, der ikke er ved bevidsthed, og ikke trækker vejret normalt? 6. Du står med et barn, som mangler normal vejrtrækning. Du er i tvivl om, hvorvidt barnet er 0-1 år eller mellem 1 år og puberteten. Hvad gør du? Hjerte-lunge-redning, børn Trykstedet på børn fra 1 år til puberteten er nederste tredjedel af brystbenet. 30:2. Det vil sige, at der gives 30 brystkompressioner og derefter 2 indblæsninger. Med en hastighed svarende til mindst 100 tryk pr. minut (højest 120). Det betyder, at en serie på 30 tryk vil tage sekunder. På ryggen på et bord eller på gulvet. Du alarmerer efter at have givet hjerte-lunge-redning i ét minut (når du er alene). Når der er tvivl, skal d som udgangspunkt gå ud fra, at barnet er under 1 år, men det vigtigste er, at du giver effektiv hjertemassage, kombineret med kunstigt åndedræt. Tryk til en dybde, svarende til 1/3 af brystkassens dybde, brug 2 fingre eller en hånd, afhængig af, hvad der virker bedst. Beredskabsforbundet 2103

5 Kort nr. 5 Hjerte-lunge-redning 1. Hvordan konstateres, om en person er bevidstløs? Tal til ham og rusk i ham. Reagerer han ikke, er han bevidstløs 2. Hvordan konstaterer du, om en person trækker vejret? 3. Når du yder førstehjælp til en bevidstløs, som ikke trækker vejret normalt. Hvornår skal der så alarmeres? Skab frie luftveje (A), og udfør håndgrebet "Se - føl - lyt" (B). De ser om brystkassen hæver sig, du føler, om han puster på dig, og du lytter efter hans åndedræt. Alarmer, når du har konstateret, at den tilskadekomne er bevidstløs (tal og rusk), og ikke trækker vejret normalt (Se-føl-lyt) altså inden du giver hjertemassage. Forinden skal du råbe om hjælp, hvis du er alene, og konstaterer, at den tilskadekomne ikke trække vejret (tal og rusk) 4. Hvad gør du med en person, som er bevidstløs, men som trækker vejret? 5. En bevidstløs person med vejrtrækning ligger i staabilt sideleje. Ved kontrol opdager du, at han ikke længere trækker vejret normalt. Hvad gør du? 6. En person har haft åndedrætsstop, og du har givet ham hjerte-lunge-redning. Han er nu kommet til bevidsthed. Hvad gør du så? Lægger ham i stabilt sideleje, og kontrollerer jævnligt, at han stadig trækker vejret. Vender ham om på ryggen, skaber frie luftveje, undersøger om han har normal vejrtrækning, og påbegynder hjerte-lunge-redning, hvis han ikke har normal vejrtrækning. Han skal stadig med ambulance til skadestue. Der er sandsynligvis en alvorlig årsag til hans tilstand, og du kan have lavet skade ved hjertemassagen. Skadestukontrol er nødvendig.

6 Kort nr. 6 Hjerte- kar sygdomme 1 1. En mand på ca. 50 år klager over pludselig opstået smerte i brystet, som stråler ud i venstre arm. Han føler sig skidt tilpas, har åndenød, er bleg, sveder, og er meget nervøs. Hvad gør du? 2. En mand har smerte i brystet, som stråler ud i venstre arm. Han er ved bevidsthed, og du har tilkaldt en ambulance. Hvilken førstehjælp vil du give? 3. Ved blodprop i hjertet: Behøver smerten altid stråle ud i venstre arm? 4. En mand med symptomer på blodprop i hjertet besvimer. Hvad gør du? 5. I relation til hjerte- og karsygdomme taler man om risikofaktorer. Nævn mindst 4 risikofaktorer: 6. Har mænd og kvinder samme symptomer på blodprop i hjertet? Du skal ringe efter en ambulance, for manden udviser typiske symptomer på at have en blodprop i hjertet. Hold ham i ro, sæt ham i en behagelig stol, og giv psykisk førstehjælp ved at tale med ham. Nej, det er mest almindeligt, at smerten stråler ud i venstre arm, men den kan også stråle ud i højre arm, i halsen til underkæben, og ned i maven. Undertiden er der blot tale om en "snurren" eller at "armen sover", og i nogle tilfælde mærker man slet ikke smerte, der stråler ud fra brystet. Du har formentlig tilkaldt en ambulance, da du opdagede symptomerne på blodprop i hjertet. Når han besvimer skal du lægge ham på ryggen og påbegynde hjertelunge-redning. Primære er: 1) Rygning 2) Forhøjet blodtryk 3) Forhøjet kolesteroltal. Sekundære er: 1) Stress 2) Overvægt 3) Sukkersyge 4) Manglende motion Nej. I spørgsmål 1 beskrives de typiske symptomer på blodprop i hjertet for mænd. Kvinder mangler ofte smerten, men har de øvrige symptomer (Åndenød, bleghed, koldsved og svimmelhed).

7 Kort nr. 7 Hjerte- kar sygdomme 2 1. Må man give hjertepatienter medicin, som er ordineret af en læge til netop den person? 2. En 55 årig føler gennem mange timer trykken for brystet (ikke egentlig smerte), og hans venstre arm "sover". Kan det være symptom på en blodprop i hjertet? 3. Hvordan er det med smerter i ryggen, når en person har blodprop i hjertet? 4. Hvor mange procent overlever et hjertestop uden for sygehus? 5. Hvor mange procent overlever et akut hjertestop, mens de er indlagt på sygehus? Ja, i situationer, hvor man hjælper en hjertepatient med at tage patientens egen medicin, og gør det efter patientens anvisninger, er det tilladt. Ja, absolut. Blodpropper kan være store og små, og symptomerne kan være mere eller mindre markante. Trykken og snurren som beskrevet i spørgsmålet er ofte symptom på en mindre blodprop i hjertet. Når smerten i brystet er kraftig og er på grund af en blodprop i hjertet, så er der også altid smerter i ryggen/lænden. Tallet er jf. en analyse af Dansk hjertestopregister i %, svarende til 350 personer. Det er muligt at redde 50%, svarende til ca personer. Omkring 90 % overlever, hvis de forinden er indlagt på et sygehus. Det viser vigtigheden af, at folk bliver indlagt på sygehus, når de har symptomer på blodprop i hjertet. 6. Hvad er symptomerne på blodprop i hjertet? Man taler ofte om alarmsymptomer. Alarmsymptomer er pludselig opstået kraftig smerte i bryst og ryg, udstråling af smerter, typisk i venstre arm, samt svækket bevidsthed. Desuden er der bleghed, koldsved og åndenød, ligesom den syge ofte er angst og forvirret. Kvinder har samme symptomer, men mangler ofte smerten.

8 Kort nr Hvad er førstehjælpen til en, der har fået noget i halsen, og ikke kan få vejret? 2. Er der nogen risiko ved at anvende bugkompressioner? Hvis ja, hvad er så risikoen? 3. Du har givet bugkompressioner med held. Den, der havde haft blokering af luftvejene har det nu godt igen. Er der noget særligt, du skal gøre? 4. Hjælper det (er det muligt) at give kunstigt åndedræt, når en person er besvimet, fordi luftvejen er spærret? 5. Hvis du ikke kan give kunstigt åndedræt pga. et fremmedlegeme i halsen, hjælper det så at give hjertemassage? 6. Hvad er førstehjælpen til spædbarn, der har fået et fremmedlegeme i halsen, og ikke kan få vejret? Blokering af luftvejene Først skal du give 5 slag i ryggen. Hvis det ikke hjælper, skal du give 5 bugkompressioner. Besvimer personen skal du alarmere og give hjerte-lunge-redning. Hvis du trykker for højt oppe under brystbenet, kan du trykke sværdbenet ned mod leveren, som kan blive beskadiget. Desuden kan du skade tarmsystemet. Lægekontrol er derfor nødvendig efter at du ahr givet bugkompressioner. Ja, når du har givet bugkompressioner, skal den person, du har anvendt metoden på, altid til skadestuen til kontrol også selv om personen har det godt igen. Nogle gange vil luftvejen være spærret, så der ikke kan gives kunstigt åndedræt, men når personen besvimer, afslappes muskulaturen, hvilket måske muliggør kunstigt åndedræt. Desuden skabes ved kunstigt åndedræt et overtryk i de øvre luftveje, som måske kan presse luften uden om fremmedlegemet. Ja, selv om der ikke kan gives kunstigt åndedræt, vil hjertemassage betyde, at den periode, hvori personen kan genoplives, bliver forlænget. Læg barnet på din arm, og giv 5 klask i ryggen. Vend barnet om p ryggen, og giv 5 brystkompressioner. Fortsæt, til fremmedlegemet kommer ud, eller barnet besvimer. Besvimer barnet, så alarmer og giv basal genoplivning.

9 Kort nr Ved slag mod hovedet kan der opstå 3 forskellige skader, hvilke? Slag mod hovedet Hjernerystelse, kraniebrud og blødning mellem kranium og hjernehinde 2. Nævn mindst 4 symptomer på hjernerystelse? Hovedpine, svimmelhed, kvalme, opkastning, bevidstløshed, kortvarigt hukommelsestab. 3. Hvornår skal man søge læge efter at have slået hovedet? Hvis personen har været bevidstløs. Hvis den tilskadekomne bliver søvnig eller ukontaktbar. Hvis den tilskadekomne efter bedring igen får det dårligere. 4. Hvad er symptomerne på kraniebrud? De samme som ved hjernerystelse, idet et slag, der medfører brud på kraniet, også ofte giver hjernerystelse. Desuden evt. en let blødning fra næsen eller det ene øre eller blodudtrædning omkring øjnene. 5. Hvad er førstehjælpen til en person, der har slået hovedet, og måske har pådraget sig hjernerystelse, kraniebrud eller en blødning mellem kranium og hjernehinde? 6. Hvor hurtigt indtræder symptomerne ved blødning mellem kranium og hjernehinde? Hold vedkommende i ro, skærm ham mod direkte lys, læg ham med hovedet højt, hjerte-lunge-redning ved bevidstløshed, hospital/skadestue for kontrol. Der går som regel nogle timer, ofte 2-6 timer, men der kan gå endnu længere tid. Derfor er det vigtigt at holde en person under observation, når han har slået hovedet.

10 Kort nr Hvad er førstehjælpen til en person, der ved et uheld har drukket noget giftigt? 2. Er der noget, som førstehjælperen skal huske vedr. det giftstof, en forgiftet har indtaget? 3. Når en forgiftet findes livløs, hvad er så førstehjælpen? 4. Kan der være tilfælde af forgiftning, hvor man ikke må give kunstigt åndedræt? 5. Hvis du af en eller anden grund ikke kan give indblæsning (forgiftningsfare, blod og snavs, smitterisiko), kan det så hjælpe at give brystkompressioner? 6. På et offentligt toilet finder du en person som er halvvejs bevidstløs, og tydeligvis har det meget skidt. Ved siden af ham finder du en kanyle. Hvad er førstehjælpen til ham? Forgiftning Hvis den forgiftede er ved bevidsthed og kan synke uden problemer, gives et glas vand eller mælk at drikke. Der skal ikke fremkaldes opkastning. Er du i tvivl: Kontakt giftlinjen på tlf Ved tekniske gifte: Brug engangshandsker, rør ikke opkast. Ved andre gifte: Emballagen skal med på hospitalet, sådan at lægen kan se, hvilket giftstof, der er anvendt. Basal genoplivning, herunder kontrol af bevidsthedstilstand, evt. alarmering, frie luftveje, o.s.v. Der er ikke et entydigt svar, men hvis den forgiftede lugter stærkt fra munden af giftstoffet, og hvis du mener, der er risiko for, at du selv bliver forgiftet, så vil ingen bebrejde dig, hvis du undlader kunstigt åndedræt. Ja, du forlænger den periode, hvori den forgiftede kan genoplives, selv om du kun giver brystkompressioner. Men det optimale resultat opnås, hvis du også giver indblæsninger. Alarmer, og medens du venter på ambulancen, så snak med ham. Gør alt hvad du kan for at holde ham vågen, f.eks. ved at ruske i ham. Hvis bevidstløs, Basal genoplivning.

11 Kort nr Hvad er det, der i førstehjælpen betegnes som et brandsår? Forbrændinger Et brandsår er en skade, som er forårsaget af varmepåvirkning. Det er uden betydning, om det er sket ved skoldning (væske), ved flammepåvirkning eller ved berøring af varme genstande. 2. Hvad er en 1. grads forbrænding? En 1. grads forbrænding er den letteste grad af forbrænding. Den er karakteriseret ved, at huden er rød og øm. 3. Hvad er førstehjælpen til brandsår? Skyld straks med koldt vand. Først derefter kan man gøre forskellige ting, f.eks. temperere vandet til den ideelle temperatur, fjerne tøj, lægge den forbrændte ned o.s.v. 4. Er førstehjælpen til brandsår den samme, uanset forbrændingens årsag og udbredelse? Ja, førstehjælpen er altid at skylde med koldt vand. 5. Hvornår bør man søge læge pga. et brandsår? Når der er tale om en 3. grads forbrænding, der ikke er helt bagatelagtig. Når en 2. grads forbrænding er større end ca. en håndflade. Når forbrændingen er over et led eller i ansigtet 6. Hvad er den ideelle temperatur på det vand, du skyller med? Vandet skal føles behageligt køligt, hvilket normalt vil sige grader.

12 Kort nr. 12 Shock 1. Hvad kan forårsage shock? Store blodtab fra ydre eller indre blødninger (f.eks. pulsåreblødninger, blødning fra organer, knoglebrud), forbrændinger, hjertesygdomme og allergiske reaktioner. 2. Shock har en "hovedvirkning", som altid er den samme, uanset årsagen til shocket. Hvilken? 3. I førstehjælp taler man normalt om blødningsshock. Er der andre former for shock, der har samme virkning? 4. Hvad er årsagen til, at en forbrænding kan give shock? 5. Hvad er symptomerne på shock? Nævn mindst Hvad er førstehjælpen til shock? Nævn mindst 3 ting, du skal gøre Blodtrykket falder, og kroppens celler (hjernen) bliver ikke tilstrækkeligt forsynet med ilt. Ja, blødningsshock udgør kun ca. 1/3 af alle shock. Hjerte- og kar sygdomme, visse infektioner og allergiske reaktioner kan også give shock. En forbrænding ødelægger huden, og den forbrændte lider et væsketab. Selv om der ikke er tale om blod, virker det nogenlunde på samme måde som blødning. Bleghed, koldsved, tørstig, hurtig overfladisk vejrtrækning, uklar, senere bevidstløs. 1. Stands blødninger 2. Læg den tilskadekomne ned 3. Støtte beskadigede områder. 4. Beskyt ham mod vejrliget (såvel varme som kulde). 5. Giv psykisk førstehjælp.

13 Kort nr Hvad skal du undersøge, inden du ringer 1-1-2? 2. Hvad koster det at ringe fra en telefonboks? 3. Er der forskel på at ringe fra en mobiltelefon og fra en fastnettelefon (evt. hvilke)? 4. Når du er på en motorvej, hvordan finder du så ud af, hvor den nærmeste nødtelefon er? Alarmering Det er vigtigt, at du har et overblik over situationen, inden du ringer. Du skal for eksempel vide, hvor du er, hvor mange der er kommet til skade, om der overhovedet er behov for en ambulance, om der er fastklemte, om der er tale om hjertestop o.s.v. Ingenting. Når du taster vil telefonen give dig forbindelse til alarmcentralen, selv om du ikke putter penge i. Når du ringer fra en fastnettelefon, vil alarmoperatøren kunne se, hvilken adresse, du ringer fra. Ringer du fra en mobiltelefon, vil alarmoperatøren kun vide, hvilket område, du befinder dig i. På kantpælene er en lille blå pil, der peger mod den nærmeste nødtelefon. 5. Hvad skal du sige, når du ringer 1-1-2? Hvor, hvad, hvor mange, hvorfra. Det er vigtigt, at du giver tid til, at alarmoperatøren får alle oplysninger. Start med at sige dit navn, og fortæl, hvad der er sket. Besvar så alle spørgsmål, og læg først røret, når alarmoperatøren tilkendegiver, at han har fået alle oplysninger. 6. Hvis du ringer fra en mobiltelefon, kan man så på alarmcentralen se, hvor du befinder dig? Ja! Alarmoperatøren kan på et digitalt kort kunne se en markering af det område, hvori du befinder dig, men ikke den nøjagtige adresse. Beredskabsforbundet 203

14 Kort nr Nævn 3 ting, der hører hjemme i den almindelige husholdning, og som er ætsende. 2. Hvad er førstehjælpen, når en person har indtaget noget ætsende? Ætsninger, indvendige Vaskepulver til opvaskemaskine, afløbsrens, afkalkningsmiddel, toiletrens, eddikesyre, salmiak spiritus, kaustisk soda og meget andet. Der skal gives rigeligt at drikke, og der må ikke fremkaldes opkastning. 3. Hvorfor må man ikke fremkalde opkastning? Det ætsende stof har skadet slimhinder i hals og svælg én gang. Kaster man op, ætser stoffet en gang til, og gør skaden større. Så er det bedre, at stoffet bliver i mavesækken. 4. Er det forbudt at anbringe ætsende husholdningsartikler i skabe, hvor børn kan nå dem? 5. Giver mineralske olieprodukter (benzin, terpentin, lampeolie m.v.) ætsninger ved indtagelse. 6. Er der noget bestemt, man skal drikke ved indvendige ætsninger. Nej, der er ikke en lov, der forbyder det, men sund fornuft siger, at ætsende og giftige stoffer skal anbringes uden for børns rækkevidde. Nej, men de har en generende effekt på slimhinderne, som får dem til at hæve på samme måde som ved ætsning. Nogle få dråber i lungerne vil forårsage en uforholdsmæssig stor (evt. livsfarlig) skade på lungevævet. Nej, det vigtigste er at drikke, sådan at det ætsende middel i maven fortyndes. Der kan bruges mælk, vand, saftevand eller hvad man måtte ønske. Sodavand er ikke godt p.gr.a. kulsyren, og alkohol er naturligvis forbudt som i al anden førstehjælp.

15 Kort nr Nævn mindst 3 måder, hvorpå man kan pådrage sig udvendige ætsninger. 2. Kan man se forskel på, om ætsningen skyldes en syre eller en base? Ætsninger, udvendige Mulighederne er utallige, men kan være stænk af syre, uheld ved brug af kaustisk soda, brand og ulykker, hvor ætsende stoffer løber du, uheld med ødelagt emballage m.m.m. Ja, ætsning med base efterlader en gele-agtig hud, mens ætsning med en syre efterlader en tilsyneladende tør "skorpet" hud (ser forbrændt ud). 3. Hvad er førstehjælpen ved udvendig ætsning? Skyl med rigelige mængder vand. Da syren kan sidde i tøj, er det vigtigt at fjerne tøj med syrerester. 4. Hvordan skyller med et øje, når der er stænket syre i det? Skyl fra næseroden og udad. Hold øjet åbent, og skyl til det ikke svier mere. Det føles mindst ubehageligt, hvis vandet er tempereret. 5. Kan en ætsning fremkalde shock? Ja, en ætsning ødelægger huden på samme måde som en forbrænding, hvilket kan medføre et stort væsketab, der jo netop kan medføre shock. 6. Hvornår bør man søge læge pga. en ætsning? Som ved brandsår, altså ved ætsning, der er større end en håndflade, over led eller i ansigtet. Desuden altid, hvis der er sket ætsning i øjet.

16 Kort nr Hvor tæt må du gå på en højspændingsledning, der er faldet ned, og ligger på jorden? 2. En person har fået elektrisk stød fra en støvsugerledning. Hvor (hvordan) slukker du for strømmen? Sikkerhedsafstanden er 20 meter. Du må ikke gå tættere på, før du er helt sikker på, at strømmen er afbrudt, heller ikke selv om der ligger en tilskadekommen mindre end 20 m. fra den nedfaldne ledning. Sluk det nærmeste sted, normalt ved at trække ledningen ud af stikket. Det vil som regel sige stikkontakten. El 3. Kan et elektrisk stød give skade på hjertet? Ja, når strømmen har passeret hjertet ses undertiden skader på hjertet. 4. Kan et elektrisk stød give forbrænding? Ja, et elektrisk stød kan give brandsår. Elektriske stød fra højspænding (400 V og mere) giver som regel forbrænding. 5. Skal en person, der har fået elektrisk stød, på skadestuen (evt. hvornår)? 6. Hvad er førstehjælpen til en person, der har fået elektrisk stød? Hvis der efter det elektriske stød konstateres en eller anden form for eftervirkning (følelsesløshed, snurren, mærker i huden, bevidsthedspåvirkning el. lign.), skal den tilskadekomne på sygehuset til kontrol for skader på bl.a. kroppens organer. Stands ulykken ved at slukke for strømmen. Hvis personen er livløs, gives basal genoplivning. Hvis personen er ved bevidsthed, gives almindelig førstehjælp.

17 Kort nr Du skal anmelde en ulykke på en landevej. Kan du bruge tallene på kantpælene til at stedfæste ulykkesstedet? 2. Hvem skal du give psykisk førstehjælp til ved en ulykke? 3. Nævn mindst 3 handlinger, som er psykisk førstehjælp. 4. Hvad er symptomerne på brud på ryg og nakke? 5. Er knoglebrud livsfarlige? fortæl evt. hvorfor. 6. Ved blødning hæves det blødende sted. Hvorfor det? Blandet vedr. livreddende førstehjælp Ja, på alle rutenummererede veje står vejens entydige identifikationsnummer under kilometerangivelsen. Vejnummer og KM-angivelse kan af alarmcentralen bruges til entydig bestemmelse af et sted. Tilskadekomne Tilskuere og andre hjælpere Førstehjælperen selv Skabe ro Optræde myndigt/korrekt Vise omsorg Lytte Bruge tid Være i øjenhøjde Være nærværende Udover synlig skade, er symptomerne smerte (i nakke og hoved) og følelsesløshed. Knoglebrud er i sig selv kun sjældent livsfarlige, men knoglebrud kan medføre blødninger, som er livsfarlige, f.eks. i bækken og lår. Når det blødende sted hæves, sænkes blodtrykket, og blødning aftager meget væsentligt. At hæve det blødende sted er derfor noget helt grundlæggende, når en blødning skal standses.

18 Kort nr Hvordan ser du, at der er tale om en pulsåreblødning? 2. Hvad er førstehjælpen til en person med pulsåreblødning? 3. Kan du stoppe en pulsåreblødning ved at lægge en forbinding? 4. Kan man have en indvendig pulsåreblødning, sådan at der ikke er synlig blødning? Voldsomme blødninger Blødningen er kraftigt sprøjtende, og den sprøjter stødvis i takt med, at hjertet slår. Husk først at standse ulykken, stik så din tommelfinger i såret, læg den blødende ned, og løft det blødende sted. Normalt ja, hvis du anvender en trykforbinding, og hvis pulsåreblødningen er fra midt på overarmen og nedefter eller fra knæet og nedefter. Ja! For eksempel er blødninger fra beskadigede indre organer ofte blødning fra en pulsåre. 5. Kan en blødning fra en vene være livsfarlig? Ja, venerne transporterer lige så meget blod som pulsårer, så skade på store vener kan være livsfarligt. Men veneblødninger er lettere at standse. 6. Hvordan standser en førstehjælper blødning fra en vene? En stram forbinding vil stoppe blødningen, hvis man samtidig lægger den tilskadekomne ned og løfter det blødende sted.

19 Kort nr. 19 Katastrofer og store ulykker 1. Hvordan lyder sirenesignalet: Gå inden døre? Sirenesignalet består af en tone, der gentages 4 gange. Hver tone stiger hurtigt, og falder langsomt igen. Det tager i alt 45 sekunder. 2. Hvad skal du gøre, hvis sirenesignalet Gå inden døre lyder? 3. Hvordan ved du, at faren er forbi, efter at sirenesignalet Gå inden døre er anvendt? 4. Der er en vigtig regel i førstehjælpen, som du ikke skal følge, hvis der er tale om en stor ulykke eller en katastrofe. Hvilken? 5. Hvordan alarmerer du, hvis der er sket en katastrofe? 6. På en bustur i Østrig kører den bus, du er i, sammen med en anden bus. Der er mindst 30 tilskadekomne og dræbte. Du har kun fået skrammer, hvad gør du? Gå indendørs, luk døre, vinduer og ventilationsanlæg. Tænd for radioen og lyt til Danmarks Radio. Gå inden døre afvarsles med et sirenesignal, bestående af en konstant tone af 45 sekunders varighed. Desuden bringes meddelelse om, at faren er forbi, i Danmarks Radio. Du skal ikke følge førstehjælpens 4 hovedpunkter under en stor ulykke. I stedet skal du først sikre dig, at der er alarmeret. Derefter skal du udvælge dig et begrænset område eller nogle tilskadekomne, som du tager dig af. Resten må du overlade til andre. Helt som ved enhver anden ulykke. Du skal blot være opmærksom på, at det ikke er sikkert, at f.eks. mobiltelefon eller fastnet-telefoner virker. Du skal først sikre dig, at der er alarmeret. Da du formentlig ikke kender alarmeringsproceduren i Østrig, skal du kontakte chaufføren, bussens personale eller østrigere på stedet. Find derefter nogle tilskadekomne, som du kan koncentrere dig om at hjælpe, og lad andre klare resten.

20 Kort nr Hvad gør du, hvis du har mistanke om, at en tilskadekommen har brud på halsen? 2. Efter en fald-ulykke har du mistanke om, at den tilskadekomne, som er bevidstløs, har brud på halsen, Hvad gør du? 3. Hvad er førstehjælpen til en person, som har fået skåret en finger af? 4. En afreven legemsdel skal køles, mens den bringes til skadestue. Hvorfor det? 5. En person har slået en tand ud. Hvad er førstehjælpen? 6. Når en udslået tand er sat på plads, og groet fast igen, kan der så opstå skader på tanden senere, eller er den så god som ny? Særlige skader Støt hans hoved i neutralstilling. En tilskadekommen skal som hovedregel forblive i findestillingen. Du kan dog blive nødt til at flytte på personen af andre årsager. Prøv at fastholde hovedet i neutralstilling under nødflytningen. Uanset risikoen for brud på halsen skal du lægge den bevidstløse i stabilt sideleje. Du bliver nødt til at prioritere, hvad der er mest farligt, og det er vigtigt, at bevidstløse bliver lagt i sideleje. Stop blødningen, og sørg for, at fingeren kommer med på skadestuen. Fingeren skal opbevares i en plastpose, der lukkes og lægges i endnu en plastpose, hvori der også skal være koldt vand, gerne med isterninger. Cellerne i levende væv bliver ødelagt, når de ikke får ilt. Hvis cellerne køles, bruger de mindre ilt, og overlever længere. Personen skal til tandlæge eller på skadestuen, og tanden skal med. Det er vigtigt, at tanden ikke får lov til at tørre ud. Læg den i et glas med isotonisk saltvand eller mælk, eller lad personen holde tanden i munden. Det er normalt, at en tand skal rodbehandles efter nogle år, hvis den har været slået ud. Men ellers har tanden samme holdbarhed som tænder, der ikke har været slået ud.

21 Kort nr Hvad sker der, hvis legemstemperaturen stiger til omkring 41 grader? Varmepåvirkning Hjernecellernes funktion hæmmes, og der kan indtræde bevidstløshed og krampe. Tilstanden er livsfarlig. 2. Hvordan opstår hedeslag? Hedeslag opstår anstrengelsesudløst (f.eks. ved hårdt arbejde i fugtigt, varmt vejr), ved at kroppens temperaturregulering svigter, eller ved forbrændinger. 3. Hvordan forebygges hedeslag på en rejse, hvor du opholder dig i varmt og tørt klima? Drik rigeligt og ophold dig ikke for længe i varmen. Vær meget opmærksom på koppens signaler (utilpashed, tørst, svimmelhed) 4. Hvad er symptomerne på hedeslag? Høj legemstemperatur, tiltagende utilpashed, svimmelhed og hovedpine Huden bliver blussende rød, varm og tør, eller rød, kold og svedende. Svindende bevidsthed, forvirring, besvimelse og evt. kramper. 5. Hvad er førstehjælpen ved hedeslag, hvis personen er ved bevidsthed? 6. Hvad er førstehjælpen ved hedeslag, hvis personen er bevidstløs? Bring den tilskadekomne i skygge og helst ind i kølige omgivelser. Klæd ham af og afkøl ved. F.eks. at lægge et lagen eller håndklæde over hans krop, og holde det vådt. Giv koldt at drikke. Basal genoplivning, herunder tilkald af hjælp. Flyt til køligt sted og køl som angivet under spørgsmål 5.

22 Kort nr Hvad sker der, hvis legemstemperaturen er væsentlig under det normale (37 grader) og yderligere falder? 2. Hvilke symptomer vil du kunne konstatere, når kuldesyge er ved at indtræde? 3. Hvilken virkning vil en kuldepåvirkning have, hvis man falder i vandet? 4. Hvad forsøger kroppen at gøre, for at modvirke varmetabet? 5. Hvad er førstehjælpen til en kuldeskadet ved bevidsthed? 6. Hvad er førstehjælpen til en kuldeskadet der er bevidstløs? Kuldepåvirkninger Først kommer der kulderystelser, senere kan der optræde bevidstløshed og hvis legemstemperaturen falder yderligere, vil hjertefunktionen blive påvirket, og der kan opstå hjertestop. Du vil være træt og omtåget, især vil du føle træthed i benene, og du vil føle en uimodståelig trang til at lægge dig og hvile. Det medfører at temperaturen falder yderligere og du falder i søvn for derefter at besvime. I koldt vand sker afkølingen hurtigt. Først kulderystelser, men de vil forsvinde og personen ligger slapt hen i vandet, kan ikke styre arme og ben, mister orienteringsevnen, besvimer og dør. Kroppen forsøger at holde den indre temperatur omkring hjertet oppe over faregrænsen, ved at kredsløbet til arme og ben aflukkes. Hvis nedkølingen fortsætter, vil den tilskadekomne blive bevidstløs. Bringes ind i uopvarmet rum og pakkes ind i uopvarmede tæpper, hvor arme og ben er isoleret fra hinanden. Giv varmt at drikke, aldrig alkohol. Basal genoplivning.

23 Kort nr. 23 Brud 1. Hvad er symptomerne på et knoglebrud? Smerter, hævelse, blødning og løshed. Der kan opstå afkortning eller formforandring af brudstedet, og der kan være begrænset bevægelsesmulighed. 2. Hvad er et åbent brud? Man taler om et åbent brud, når huden er ødelagt over brudstedet. Der er risiko for infektion. 3. Hvad er et lukket brud? Et brud, hvor der ikke er gået hul på huden over brudstedet - også selv om der er formforandring og misfarvning af huden. 4. En mand taber en finerplade ned over sin fod. Lilletåen og tåen ved siden af smerter, hæver og er tydeligt blåfarvet. Hvad er der sandsynligvis sket, og hvad er førstehjælpen? De to tæer er formentlig brækket. Manden skal på skadestuen. Indtil du kan køre med ham, er førstehjælpen at lægge ham ned, og hæve foden. Derved mindsker du blødning og smerte. 5. Hvad er førstehjælpen til et brud på armen? Lad den tilskadekomne sidde. Bliver han bleg, læg ham ned. Læg evt. armklæde. Ved åbent brud, dæk såret med et sterilt kompres, men læg ikke forbinding om, det gør ondt og kan skade. 6. Hvad er førstehjælpen til et brud i benene? Shockforebyggelse, læg den tilskadekomne ned og støt brudstedet med sammenrullet tæppe eller tøj.

24 Kort nr. 24 Ledskred og brud 1. Hvad er et ledskred? En knogle trækkes ud af leddet, og forskydes, sådan at knoglen bliver fastlåst i en position udenfor leddet. 2. Hvad er symptomerne på et ledskred? Hævelser, smerter, formforandring, leddet er låst, og der er kraftige smerter. 3. Hvad er førstehjælpen til et ledskred? Støt den legemsdel, der er skredet med armslynge, sammenrullet tæppe eller tøj. Kør derefter personen til skadestuen. Prøv ikke selv at sætte leddet på plads. 4. Hvad kan årsagen til et brud på halshvirvlerne være? Enhver kraftig påvirkning af hovedet. F. eks. En bilulykke med påkørsel bagfra. Bilen kastes fremad, stoleryggen presser kroppen fremad, men hovedet følger ikke med (nakkestøtte er forkert indstillet). 5. Hvad er symptomerne på et brud på halshvirvlerne? Smerter i halsen ved mindste bevægelse og hovedpine. Der er løshed i halsen. Hvis det er slemt, kan personen være følelsesløs/lam under brudstedet. 6. Hvad er førstehjælpen til et brud på halshvirvlerne? Flyt ikke den tilskadekomne, men støt hovedet i neutralstilling. Hvis personen er bevidstløs, så giv basal genoplivning.

25 Kort nr. 25 Hængning, kvælning og strangulering 1. Hvad er forskellen på hængning og strangulering? Hængning er et brud på halshvirvlerne, mens strangulering er omsnøring, som aflukker halspulsårerne og dermed hindrer ilttilførsel til hjernen. I praksis er der ikke altid forskel, for ved selvmordsforsøg lykkes det ikke altid at lave brud på halshvirvlerne. 2. Du finder en person, som har forsøgt at begå selvmord, og hænger i et reb. Hvad gør du? Stands ulykken ved at skære ham ned og fjerne rebet. Giv derefter basal genoplivning. 3. Hvad er kvælning? Kvælning er spærring af luftvejene, og opstår ved bl.a. fremmedlegemer i halsen. 4. Nogle børn leger i en grusgrav, da der sker et grusskred, og det ene barn bliver begravet. I graver, og får på et tidspunkt barnets hoved frit, men resten af kroppen er begravet. Hvad gør du? 5. På en arbejdsplads finder du en bevidstløs person, hængende i et halstørklæde, der har den ene ende inde i en maskine (strangulering), hvad er førstehjælpen? 6. Du finder en livløs person med et reb om halsen (du er sikker på at der er begået en forbrydelse), hvad gør du under hensyn til at der er tale om en forbrydelse? Undersøg om barnet trækker vejret, og hvis ikke, så giv kunstigt åndedræt. Du må ikke vente på, at resten af barnets krop bliver gravet fri. Stands ulykken ved at fjerne stoffet (skære det over). Giv derefter basal genoplivning. Stands ulykken ved at fjerne rebet. Giv derefter basal genoplivning. Du skal ikke umiddelbart tage hensyn til, at der er begået en forbrydelse, men straks yde den nødvendige livreddende førstehjælp. Vær dog opmærksom på, at spor efter forbrydelsen så vidt muligt skal bevares.

26 Kort nr. 26 Skade i bughulen 1 1. Nævn mindst 3 organer i bughulen. Lever, milt, nyrer, mavesæk, livmoder (binyrer, bugspytkirtel og æggestokke er kirtler) 2. Ved en ulykke med læsion af underlivet kan der være livsfare. Hvad er det, der gør skaden livsfarlig? 3. Hvad er symptomerne på en indvendig blødning i bughulen? 4. Kan man lave skade på indre organer, når man yder førstehjælp? 5. En person har ved en ulykke fået en skade i underlivet, og du kan se tarmene, som er ved at falde ud. Han er bevidstløs. Hvad gør du? 6. En person har ved en ulykke fået en skade i underlivet, og du kan se tarmene, som er ved at falde ud. Han er ved bevidsthed og har store smerter. Hvad gør du? Umiddelbart er blodtabet den største øjeblikkelige risiko. Blodtabet kan så et menneske ihjel på minutter. Opstår der kun organsvigt, går der dage, inden personen dør. Symptomerne er shock og smerter. Shocket forårsages af den store blødning. Ja, hvis man giver hjertemassage, og trykker for langt nede på (under) brystbenet, kan man knække sværdbenet, og trykke det ned i leveren. Samme skade kan man lave ved at anvende bugkompressioner, og trykke for højt oppe. Du skal give basal genoplivning. Hvis han trækker vejret skal han lægges i aflåst sideleje, uanset risikoen for tarmfremfald. Læg ham i aflastende rygleje. Ved shocksymptomer: forebyg mod shock. Forsøg ikke at lægge tarmene på plads.

27 Kort nr. 27 Skade i bughulen 2 1. Kan sygdom forårsage blødning og smerter i bughulen? 2. En tilskadekommen ligger på siden, og du kan se hans tarme, som ser ud til at være ved at falde ud. Hvad gør du ved tarmene? 3. Må du give noget at drikke til en, der ved en ulykke har pådraget sig en skade i underlivet? Ja, og der er mange muligheder, f.eks. mavesår, abort, Graviditet udenfor livmoderen og kræft. Du må ikke prøve at lægge tarmene på plads igen, for du risikerer at skabe infektion og lave mere skade. Læg evt. et stykke stof under. Nej, du må ikke give noget at drikke, for den tilskadekomne skal måske opereres, og så må han ikke have spist eller drukket. 4. Må du give smertestillende medicin til en person, der ved en ulykke har pådraget sig en skade i underlivet, og har mange smerter? Nej, du må hverken give noget at drikke eller smertestillende midler, når der er risiko for, at personen har pådraget sig skade på bughulens organer. 5. Hvad er de skøre organer? Lever, nyrer og milt. De kaldes skøre, fordi de let går i stykker med kraftig blødning til følge. 6. En person får pludselig kraftige smerter i underlivet (sygdom). Hvad er førstehjælpen? Anbring personen i aflastende rygleje, tilkald en ambulance. Hvis personen bliver bevidstløs, så giv basal genoplivning.

28 Kort nr. 28 Muskellæsion 1. Hvad er førstehjælpen til et trælår? RICE princippet kan anvendes til trælår. (Rest/ro, Ice/køling, Compression/kompression og Evaluation/højtlejring). 2. Hvad er en fibersprængning? En muskel består af en masse muskelfibre. Hvis en eller flere af dem knækker (typisk ved overbelastning), optræder der smerte og blødning inde i muskelvævet. 3. Hvad er førstehjælpen til en fibersprængning? Der er reelt ingen førstehjælp. Men belastning af musklen øger smerten, og det gavner ikke. 4. Hvad er symptomerne på, at en muskel har taget skade efter et slag? 5. Efter en ulykke er der opstået et stort blødende sår på underarmen, og du er sikker på, at en betydelig del af musklen er beskadiget. Hvad er førstehjælpen? 6. En person har skåret sig i armen med en kniv. Du er i tvivl om, hvorvidt musklen er skadet, eller det kun er huden. Hvad førstehjælp skal du give? En eller flere af flg: Ømhed/smerte, hævelse, misfarvning. Førstehjælpen til så stort et sår handler om blodstandsning, hvorefter lægen på skadestuen klarer resten. Læg personen ned, løft det blødende sted, og læg et sårdække over (Beskytter mod infektion og virker som psykisk førstehjælp, idet blodet skjules). Sårets størrelse afgør, hvilken førstehjælp, du skal give. Hvis såret er mindre end 5 mm dybt, og ikke gaber eller bløder voldsomt, så kan du klare dig med et plaster/en forbinding. Ellers må du dække såret med en forbinding og tage til skadestuen.

29 Kort nr. 29 Forstuvninger 1. Hvilke led kan man forstuve? I princippet kan man forstuve alle led, men forstuvning i ankelled, håndled, fingerled og knæ er de mest almindelige. 2. Kan man arbejde en forstuvning væk? Nej, en forstuvning skal have ro, så forstuvningen kan heles i fred og ro. 3. Hvad hjælper det at lægge en stram forbinding? Dels hindres blødningen i vævet, og dermed noget af hævelsen, dels støttes leddet, sådan at smerten lindres og belastningen formindskes. 4. Hvad hjælper det at køle det forstuvede led? Blødningen i vævet standses og smerten lindres. 5. Hvad er forskellen på at anvende en kølepose og en pose frosne ærter til kølingen? Køleposen bliver ikke så kold, at den kan fryse vævet, men der kan gå hul på den, og indholdet er ofte ætsende. En pose dybfrosne ærter eller lignende kan fryse vævet, medmindre du er omhyggelig med at lægge forbinding eller stof mellem hud og ærtepose. 6. Hvad står RICE for? Behandlingen af en forstuvning. R = Rest (ro), I = Ice (køling), C = Compression (konmpression eller stram forbinding), E = Evaluation (højtlejring).

30 Kort nr. 30 Næse- og tandblødning 1. Er en næseblødning farlig? En næseblødning ikke i sig selv farlig, men den er generende. 2. Må du stoppe gaze i næsen for at stoppe en næseblødning? Nej, det bruges ikke længere i førstehjælp. 3. Hvordan standser du en næseblødning? Puds næsen forsigtigt. Sæt dig på en stol med hovedet bøjet let fremover, og klem sammen om næseborene med 2 fingre. Klem i ca. 10 minutter. Er blødningen ikke ophørt, fortsættes i endnu 10 minutter. 4. Hvad gør du, hvis en næseblødning ikke er stoppet efter at du har klemt sammen om næseborene i 2 gange 10 minutter? 5. Du har slået en tand løs. Den sidder løst og bløder en del, men der ser ikke ud til at være fare for, at den falder ud. Hvad vil du gøre? 6. Du har været til tandlægen og har fået trukket en tand ud. Nogle timer efter får du bidt i noget hårdt, og der starter en blødning, som nu har blødt i en times tid. Hvad gør du? Så bør du søge læge. Du kan evt. prøve en tredje gang, men når næseblødningen ikke stopper efter så lang tid, så kommer du til at have lægehjælp. Tanden kan gro fast igen, men du skal kontakte en tandlæge for at sikre, at skaden bliver behandlet rigtigt. Om aftenen og i weekends kan en vagttandlæge træffes. Se Når blødningen ikke stopper efter sig selv og efter relativt kort tid, skal du have lidt hjælp. Kontakt tandlægen eller tandlægevagten.

31 Kort nr En person har fået noget snavs i øjet. Må du vende øjenlåget for at rense øjet med en vatpind? Småskader Ja, men metoden virker ubehagelig på nogen, og bør derfor bruges med omtanke og der er jo andre metoder. 2. Kan du skylle snavs ud af et øje med vand? Ja, der findes et specielt øjenskylleglas til formålet, men du kan også bruge et snapseglas. Fyld glasset halvt med vand i legemstemperatur, sæt glasset for øjet, åbn øjet, og læg hovedet tilbage nogle gange. 3. Hvad gør du, hvis du ved et uheld har stukket en fiskekrog i en finger? 4. Du har klemt din ene negl, så den er blå og smerter. Hvad gør du? 5. Du har slået din ene negl, så den er revet halvvejs af. Hvad gør du? 6. Hvad gør du normalt, når du bliver stukket af en bi eller af en hveps? En fiskekrog har en modhage, som betyder, at du ikke kan trække krogen ud af fingeren. Tag derfor på skadestuen for at få krogen fjernet. Normalt må du bare vente til smerten går over og til der vokser en ny negl ud. Du kan fjerne en del af smerten ved at lave et lille hul i neglen med. F.eks. en neglefil, sådan at blodet under neglen kan komme ud. Hvis neglen er revet halvvejs af, kommer du til at tage på skadestuen, hvor hele neglen bliver fjernet. Det vil være rigeligt barsk at fjerne neglen selv. Fjern brodden med en nål, og smør med en lokalbedøvende creme.

32 Kort nr. 01/sygdomme 1. Nævn mindst 3 sygdomme, der giver smerter i bughulen. 2. Skal du tilkalde ambulance, hvis en syg får stærke smerter i bughulen? 3. Hvordan lejrer du en person, der har stærke smerter i bughulen? 4. Nævn 2 sygdomme, der giver vejrtrækningsproblemer/åndenød. 5. Hvordan bør en person med vejrtrækningsproblemer anbringes? 6. Skal du tilkalde ambulance til en person, der har vejrtrækningsproblemer? Sygdomme, generelt 1. Tarmslyng. 2. Galdesten. 3. Nyresten. 4. Blindtarmsbetændelse. 5. Kræft. 6. Mavesår. Hvis smerten er stærk og vedvarende, og hvis du ikke kender årsagen, så skal du søge læge. Kun hvis smerten er opstået pludseligt, og er meget stærk, skal du tilkalde ambulance. Aflastende rygleje. D.v.s. understøt hoved og overkrop, og bøj benene, sådan at den syge sidder i sammenbøjet stilling. 1. Astma 2. Blodprop i hjertet 3. Bronkitis 4. Blodprop i lunger Syge med vejrtrækningsproblemer vil ofte have det bedst, hvis de sidder foroverbøjet med hævede arme. Hvis du kender årsagen til vejrtrækningsproblemerne og ved, at de ikke er farlige, kan du undlade at tilkalde ambulance. I andre tilfælde skal du tilkalde ambulance.

33 Kort nr. 02/sygdomme 1. Nævn mindst 2 sygdomme, der kan give stærke blødninger. 2. Nævn mindst 2 sygdomme, der kan give kramper. 3. Nævn mindst 3 sygdomme, der medfører bevidstløshed. 4. En person er bevidstløs pga. sygdom. Skal du tilkalde ambulance? 5. Du finder en person, der har smerter i maven, er bleg og koldsvedende, men ved bevidsthed. Hvad kan han fejle? 6. Du finder en person, der har smerter i maven, er bleg og koldsvedende, men ved bevidsthed. Hvordan skal han lejres? 1. Mavesår 2. Kræft 3. Afbrudt graviditet Sygdomme, generelt 1. Epilepsi 2. Meningitis 3. Feberkrampe 4. Sygdomme i nervesystem 5. Febersygdomme generelt. 1. Epilepsi. 2. Blodprop i hjertet. 3. Feberkrampe. 4. Hjerneblødning. Som hovedregel skal du tilkalde ambulance, hvis en syg er bevidstløs. Du kan undlade at tilkalde ambulance, hvis bevidstløsheden er kortvarig, og du ved, at sygdommen medfører kortvarig ufarlig bevidstløshed. Mulighederne er mange, men pga. shocksymptomerne er det formentlig en indre blødning, f.eks. 1) Mavesår, 2) Kræft, 3) Abort. Lejring ved smerte er aflastende rygleje, og ved shock lejring med hovedet lavt. Der må prioriteres shockforebyggelse er vigtigst. Derfor lægges han med hovedet lavt. Hvis dette kan kombineres med aflastende rygleje, er det godt, ellers lægges han blot med hovedet lavt.

34 Kort nr. 03/sygdomme Sygdomme, anatomi 1. Nævn mindst 4 organer i bughulen 1. Milt 2. Lever 3. Nyrer 4. Bugspytkirtel 5. Tarmene 6. Livmoder 7. Mavesæk 2. Hvad er leverens funktion? Leveren har en vigtigt funktion i kroppens stofskifte, den medvirker til at nedbryde føden, uskadeliggør giftstoffer, oplagrer næringsstoffer, og opbygger en række vigtige stoffer i kroppen. 3. Hvad er bugspytkirtlens funktion? Bugspytkirtlen medvirker til at nedbryde føden i tarmkanalen. Den danner hormoner og insulin, som nedbryder sukker, og danner bugspyt, som nedbryder føden til enkle næringsstoffer, som kan optages i tarmsystemet. 4. Hvad består urinvejene af? Nyre, urinleder, blære og urinrør 5. Nævn de enkelte dele af fordøjelsessystemet! Mund (med tænder og spyt), spiserør, mave, 12-finger tarm, tyndtarm, tyktarm og endetarm. 6. Udpeg blindtarmens placering! Blindtarmen

35 Kort nr. 04/sygdomme Sygdomme, anatomi 1. Hvad er nyrernes funktion? Nyrerne filtrerer blodet, og udskiller affaldsstoffer fra blodet til urinen. 2. Hvor sidder milten? Milten sidder i øverst i bughulens venstre side på indersiden af ribbenene., lige under ribben 3. Hvad er tyndtarmens funktion? Tyndtarmen er den del af mave-tarm kanalen, hvor næringsstofferne optages fra føden. 4. Der er 2 kropshuler, hvad hedder de? Brysthule og bughule 5. Nævn 2 organer i brysthulen Hjerte og lunger 6. Hvor stor er hjernen (vægt)? Hjernen vejer fra ca gram til ca gram, bl.a. afhængig af, om der er tale om mand eller kvinde.

36 Kort nr. 05/sygdomme Sygdomme, blindtarmsbetændelse og mavesår 1. Hvad er blindtarmsbetændelse? Blindtarmen er et lille vedhæng ved overgangen mellem tyktarmen og tyndtarmen. Blindtarmsbetændelse er en infektion i blindtarmen. 2. Hvad er symptomerne på blindtarmsbetændelse? Pludseligt opstående smerte i maven, oftest omkring navlen, evt. kvalme, opkast og let feber 3. Hvad gør du, hvis du får mistanke om, at en person har blindtarmsbetændelse? Du bør bringe den syge til læge. 4. Hvad er galdesten? Galdesten er små eller store sten, der dannes i galdeblæren, og sætter sig fast i galdevejene. 5. Hvad er symptomerne på galdesten? Kraftige, ret pludseligt opståede smerter under højre ribbenskant, ofte kvalme og undertiden gulsot, affarvning af afføring og mørkfarvning af urin. 6. Kan der opstå komplikationer, evt. hvilke? Der kan opstå komplikationer som infektioner i galdeblære, galdegange og bugspytkirtel.

37 Kort nr. 06/sygdomme Sygdomme, nyresten og tarmstop 1. Hvad er nyresten? Nyresten er små eller lidt større sten, som dannes i nyrebækkenet, og som kan sætte sig fast i urinlederne. 2. Hvad er symptomerne på nyresten? Voldsomme smerter, der starter i siden eller ryggen lige under nederste ribben, og siden flytter sig om på forsiden og ned mod skridtet. Desuden kvalme, undertiden lidt blod i urinen, og hyppig vandladningstrang. 3. Når man først en gang har haft nyresten, er der så øget risiko for at få det igen? Ja, han man haft et anfald af nyresten, så vil man have øget risiko for endnu et tilfælde af nyresten senere i livet. 4. Hvad er tarmstop? Tarmstop er en tilstand, hvor passagen gennem mavetarm kanalen er spærret. 5. Er tarmstop det samme som tarmslyng? Nej. Tarmstop er enhver form for spærring af mavetarm-kanalen. Tarmslyng er en tilstand, hvor et tarmafsnit roteres om sig selv, og derved skaber et tarmstop. 6. Hvad er symptomerne på tarmstop? Stærke smerter, der kommer i ture, opkastninger, der kan være afføringslignende, udspilning af mave og tarme, stop af afføring og stop af afgang af luft fra tarmene.

38 Kort nr. 07/sygdomme Sygdomme, mavesår 1. Hvad er et mavesår? Mavesår er et sår indvendig i mavesækken eller 12- finger tarmen 2. Ved mavesår kan opstå 2 komplikationer, som er livsfarlige, hvilke? 1. Perforeret mavesår 2. Blødende mavesår. 3. Sidder et mavesår altid indvendigt i mavesækken? Nej, mavesåret kan både være i selve mavesækken og i den første del af tolvfingertarmen. 4. En person kaster blod op i store mængder, og klager over mavesmerter. Hvad gør du? 5. Nævn mindst 3 symptomer på mavesår. 6. Nævn mindst 3 symptomer på mavesår, der har udviklet sig til at være farligt. Der er formentlig tale om et kraftigt blødende mavesår. Tilkald en ambulance. Mens du venter skal den syge lejres, så han har det bedst muligt. Bliver han bevidstløs: Stabilt sideleje og shockforebyggelse. 1. Smerter i øvre maveregion 2. Sviende eller brændende fornemmelse i øvre maveregion 3. Halsbrand 4. Sure opstød 5. Kvalme eller opkastninger 6. Nedsat appetit. 1. Pludselige svære mavesmerter 2. Sort eller tjæreagtig afføring 3. Blodig afføring 4. Kvalme eller opkast med blod i opkast 5. Kaffegrumsagtig opkast 6. Blodmangel.

39 Kort nr. 08/sygdomme Sygdomme, abort 1. Hvad er en abort? Afstødning af fosteret før udløbet af 22. graviditetsuge. 2. Er aborter sjældne eller hyppige? Spontane aborter er hyppige, men da der ofte er en lidt tabuagtig indstilling til dem, taler kvinder ikke så meget om det, og er derfor ikke klar over, hvor tit det sker. 3. Er en abort farlig? Normalt er en abort ukompliceret, fysisk set, men der er væsentlige psykiske reaktioner forbundet med en abort. 4. Hvad er graviditet udenfor livmoderen? En graviditet udenfor livmoderen forekommer, hvis et normalt befrugtet æg vokser sig fast et andet sted end i livmoderens slimhinde. Det sker som regel i æggelederen, men kan også forekomme andre steder. 5. Hvad er symptomerne på graviditet udenfor livmoderen? Uregelmæssige menstruationer, smerter i underlivet, blødning, evt. bevidstløshed. 6. Kan graviditet udenfor livmoderen være livsfarlig? Ja, en graviditet udenfor livmoderen kan give så voldsomme blødninger, at de kan fremkalde shock, og dermed være livstruende.

40 Kort nr. 09/sygdomme Sygdomme, Epilepsi 1. Hvad er epilepsi? Epilepsi er et symptom på en bagvedliggende forstyrrelse i centralnervesystemet, og ikke en selvstændig sygdom. 2. Hvad er symptomerne på et epilepsianfald? Epilepsi optræder i mange formen. Mest kendt er anfaldet med generelle kramper. Førstehjælp er oftest påkrævet, når symptomerne er pludselig opstået krampeanfald, der typisk varer mindre end et par minutter. 3. Beskriv et typisk epilepsianfald med generel krampe Musklerne spændes, personen falder om, han besvimer, og der opstår kortvarigt åndedrætsstop med blåfarvning. Krampe opstår. 4. Hvad er førstehjælpen til en person med et epilepsianfald (generelle kramper)? 5. Skal du tilkalde en ambulance, hvis en person får et krampeanfald på gaden? Læg noget blødt under hovedet, tage evt. fat i arme og/eller ben, og følg bevægelserne (krampen kan ikke brydes). Når krampen er ophørt, læg ham i stabilt sideleje. Bliv hos ham. Når han er kommet til bevidsthed, så tal med ham, og hjælp ham evt. hjem. Ja, medmindre du ved, at der er tale om epilepsi, og at han ikke har lidt skade. 6. Er der typer af epilepsi, som ikke giver kramper? Ja. Der er adskillige typer epilepsi, som ikke giver krampeanfald.

41 Kort nr. 10/sygdomme Sygdomme, Feberkrampe og falsk strubehoste 1. Hvad gør du med et barn, der har feberkrampe? Læg barnet på en seng, og støt det, til krampen er ovre. Tag så tøjet af barnet, læg ikke dynen over, og sørg for, at der ikke er varmt i lokalet. Et barn, der har haft feberkrampe for første gang, skal altid tilses af en læge. 2. Hvor længe varer krampeanfaldet, når et barn har feberkrampe? Krampeanfaldet varer normalt kun få minutter, men kan vare betydeligt længere (20 30 min). 3. Kan voksne få feberkrampe? Ja, men det sker sjældent, og er så oftest udløst af en anden sygdom (f.eks. ved meningitis). Feberkrampe ses hyppigt hos børn i alderen fra 3 mdr. til og med 5 år, som en følge af hurtig temperaturstigning. 4. Hvad er falsk strubehoste? Falsk strubehoste er en betændelsestilstand i struben, som rammer børn i alderen 6 mdr. til 5 år. Den giver vejrtrækningsbesvær, gøende hoste, let feber, og har i øvrigt et dramatisk forløb, hvori kan optræde blåfarvning af huden. 5. Hvad er førstehjælpen til et barn med falsk strubehoste? 6. Hjælper det at bringe et barn med falsk strubehoste ud i kold luft eller at lade det indånde vanddamp? Lad barnet side op (siddende stilling), og indånde kold luft eller vanddamp. Søg læge. Ved blåfarvning i ansigtet eller vejrtrækningsproblemer, ring Ja, begge dele har en positiv effekt på den hævelse, som barnet har i halsen, og kan give bedring. Man må dog ikke undlade at søge læge.

42 Kort nr. 11/sygdomme Sygdomme, astma 1. Hvad er astma? Astma er en luftvejssygdom, som gør at bronkierne trækker sig sammen samtidig med, at slimhinderne i bronkierne afgiver et tyk sej slim. For den syge giver det vejrtrækningsproblemer og et pibende åndedræt. 2. Hvordan reagerer en astmatiker, når han får et astma-anfald? 3. Er astma-anfald så farlige, at den syge kan dø pga. anfaldet? 4. Må du hjælpe en astma patient med at tage patientens egen medicin? Under anfaldet trækker bronkierne sig yderligere sammen, og der afgives mere slim end normalt. Den syge har åndenød, vejrtrækningsproblemer, hoste (ophosten af slim), og er ofte meget nervøs. Normalt ikke. Astma har et meget langt forløb. I de første mange år er anfaldene ubehagelige, men ikke livsfarlige. Senere kan sygdommen være invaliderende, og til sidst kan den syge være så hårdt ramt, at et anfald kan være livsfarligt. Ja, hvis det er medicin, som er ordineret til netop den patient. Astma medicin til afhjælpning af anfald har en blå farvemarkering. Medicinen inhaleres, og er hurtigtvirkende. 5. Hvor mange danskere har astma? Ca danskere har astma. 6. Der er noget specielt med en astma patients vejrtrækning under et anfald, hvad er det? Patientens vejrtrækning har en pibende lys, og det er ofte svært for patienten at ånde ud. Det skyldes, at den sammenpresning af lungerne, som giver udåndingen, også presser bronkierne sammen.

43 Kort nr. 12/sygdomme Sygdomme, hjerte-kar, blodprop i lunger 1. Hvad er årsagen til hjerte- karsygdomme? Hjerte- karsygdomme skyldes som hovedregel åreforkalkning, der medfører, at diameteren på kroppens pulsårer nedsættes. 2. Hvad er hjertekrampe? Hjertekrampe er smerter, forårsaget af forsnævrede pulsårer, og dermed manglende ilttilførsel til hjertet. 3. Skyldes pludselige smerter i brystkassen altid hjertekramper eller blodprop i hjertet? Nej, men ca. 2/3 af pludseligt opståede smerter i brystkassen skyldes hjertekramper eller blodprop i hjerte. 4. Hvordan opstår en blodprop i hjertet? En blodprop i hjertet opstår, når et stykke af belægningen/forkalkningen i et blodkar ødelægges, og blodet begynder at størkne omkring læsionen. Det medfører ofte, at blodkarret trækker sig sammen, sådan at der er ganske lille eller slet ingen blodtilførsel til den del af hjertet, som blodåren forsyner. 5. Hvordan opstår en blodprop i lungerne? Blodpropper i lunger er af den type, der dannes i blodårerne andre steder i kroppen, typisk i benene, og driver med blodet til lungerne, hvor de sætter sig fast i de meget små blodårer i lungerne. 6. Hvad er symptomerne på blodprop i lungerne? Små blodpropper giver ikke symptomer, større giver smerte, og store giver symptomer som ligner symptomer ved blodprop i hjertet.

44 Kort nr. 13/sygdomme Sygdomme, hjerneblødning 1. Hvad er et slagtilfælde? Slagtilfælde (også kaldet hjerneblødning) er betegnelsen for både blødning fra en blodåre i hjernen og for en blodprop i hjernen. Symptomerne er imidlertid de samme. 2. Nævn mindst 4 symptomerne på et slagtilfælde? Tørhedsfornemmelse i munden, synkebesvær, hovedpine, kvalme, opkastning, talebesvær, lammelse, skævhed i ansigt, bevidstløshed. 3. Hvad er førstehjælpen til en person med et slagtilfælde? Lægges i seng med let løftet hoved. Der tilkaldes læge/ambulance. Psykisk førstehjælp er vigtig. Hvis personen er bevidstløs, gives hjerte-lunge-redning. 4. Kan slagtilfælde forebygges? Ja, på samme måde som andre hjerte- karsygdomme forebygges, altså kontrol af blodtryk og kolesterol, motion, ikke ryge osv. 5. Hvad er afasi? Afasi er talebesvær, opstået som følge af hjerneblødning. 6. Hvad er apopleksi? Et andet ord for slagtilfælde, som er en fællesbetegnelse for sygdomme, der lammer en del af hjernen ved at stoppe blodtilførslen. (også benævnt som hjerneblødning og plodprop i hjernen)

45 Kort nr. 14/sygdomme Sygdomme, infektion og meningitis 1. Hvad er en maveinfektion? Maveinfektioner er infektioner i mave- tarm systemet, og skyldes oftest bakterier, men kan også være en følge af andre sygdomme, f.eks. kræft. 2. Hvad er symptomerne på maveinfektion? Almen utilpashed, mavesmerter og -rumlen, kvalme og opkastninger, diare og feber. 3. Er maveinfektioner farlige? Som regel er en maveinfektion harmløs, men hvis tilstanden er vedvarende (mere end et par uger) eller der er blodig diare (evt. diare med pus), bør man søge læge. 4. Hvad er meningitis? Meningitis er hjernehindebetændelse. Den kan opstå p.gr.a. virus- eller bakterieinfektion. Forud for hjernehindebetændelsen er ofte forkølelse, halsbetændelse eller influenzasymptomer. 5. Hvad er symptomerne på meningitis? Tiltagende hovedpine og nakkestivhed, eventuelt punktformede blødninger i huden. 6. Hvad gør du, hvis du får mistanke om, at en person har meningitis? Meningitis er en farlig sygdom. Omkring hver 5. dør, selv efter at være behandlet korrekt og i tide. Ved mistanke om meningitis skal du straks søge lægehjælp.

46 Kort nr. 15/sygdomme Sygdomme, sukkersyge 1. Hvad er sukkersyge? Sukkersyge er en tilstand, som skyldes at der ikke produceres tilstrækkeligt insulin. Insulin nedbryder sukkerstofferne i kroppen. 2. Nævn mindst 4 symptomerne på et insulin-tilfælde? Bleghed, rysten, svedudbrud, øget hjertefrekvens, sultfornemmelse, hovedpine, synsforstyrrelser, omtågethed, krampe, lammelser og bevidstløshed. 3. Hvad er førstehjælpen til en person med et insulintilfælde? Hvis den sukkersyge er ved bevidsthed, så tal med ham og hjælp ham med at tage den medicin, som han har. Giv evt. sukker at spise eller drikke. Er han bevidstløs, så giv trinvis førstehjælp til bevidstløse. 4. Hvor mange danskere har sukkersyge? Mellem og danskere har sukkersyge. 5. Nogen gange har en sukkersyge en ram acetoneagtig lugt fra munden. Hvad er det tegn på? 6. Hvad er henholdsvis type 1 sukkersyge og type 2 sukkersyge? Den ramme acetoneagtige lugt optræder, når sukkersygepatienten har højt blodsukker. Tilstanden forveksles undertiden med spirituspåvirkethed. Type 1 er den type sukkersyge, hvor patienten slet ikke producerer insulin. Type 2 er den type sukkersyge ( gammelmandssukkersyge ), hvor patienten producerer insulin, men hvor reguleringen ikke er god nok.

47 Kort nr Hvordan skal en person lejres, når han har en skade i brystkassen (lungerne)? 2. Hvorfor skal en person med en brystkasselæsion ligge på den syge side? 3. Beskriv den særlige forbinding, der anvendes på personer, der har en skade i brystet, hvor der kan høres luftsusen fra såret. 4. Hvorfor lægge en særlig ventilforbinding på en person, der har en brystkasselæsion med luftsusen? 5. Hvad gør du, hvis der er et fremmedlegeme i et sår i brystkassen, f.eks. et stykke metal? 6. Hvad gør du, hvis en person med brystkasselæsion ikke vil ligge ned? Skade på brystkassen Han skal lægges i stabilt sideleje på den syge side. Blodet fra en beskadiget lunge kan via bronkierne løbe over i den raske lunge, sådan at begge lunger har nedsat funktion. Ved at lejre på den syge side, kan den raske lunge holdes fri for blod, og vil fungere bedre. Læg et (sterilt) kompres over såret, og hæft det på 3 af de 4 sider med bred plaster, tape el. lign. Luftsusen er tegn på, at der trænger luft ind i brysthulen, sådan at lungen klapper sammen. Hvis du kan lukke såret udefra, hindrer du, at der kommer mere luft ind, og dermed at lungen klapper mere sammen. Ventileffekten sikrer, at et overtryk i brysthulen kan komme ud. Du må ikke fjerne fremmedlegemet, men skal prøve at udføre så megen af den korrekte førstehjælp som muligt, uden at bevæge fremmedlegemet. Opgaven er svær, så her gælder om at tænke fornuftigt. Du kan ikke tvinge en tilskadekommen til at gøre noget, han ikke vil. Forklar årsagen og prøv at overtale ham, men du kan ikke tvinge ham.

48 Kort nr Hvad er risikoen ved at arbejde i en silo eller andet lukket rum? 2. Nævn mindst 3 eksempler på steder, hvor luften kan være så iltfattig, at det er farligt at opholde sig der! 3. En mand er ved at rense en stor nedgravet tank. Du finder ham liggende på tankens bund, ca. 4 meter under jordens overflade. Hvad gør du? 4. Du finder en livløs person på bunden i en brønd. Er det fornuftigt at binde en paraply i en snor, og skiftevis sænke den og hæve den? 5. Kan du gå ned i en lukket beholder, hvis du først har sænket et brændende stearinlys ned, og flammen ikke går ud? 6. Kan du på nogen måde udlufte en lukket beholder, så du kan redde en forulykket person op uden risiko? Brønd- og siloulykker Når et rum, f.eks. en lukket tank eller en brønd, ikke udluftes, fortrænges luftens ilt, og et menneske kan ikke opholde sig der. F. eks. brønde, siloer, tanke nedgravet i jorden, dybe huler (miner), aljebeholdere, lastrum i skibe. Du skal alarmere. Går du ned til ham, er der en tilskadekommen mere. Ja, men først skal du alarmere, og du må under ingen omstændigheder gå ned i brønden. Måske, men du skal passe på med sådanne metoder, de er ikke sikre. Hovedreglen ved brøndulykker er, at du alarmerer og lader fagfolk om at redde tilskadekomne op. Hvis du har særlig viden og særligt udstyr, kan du bruge det. Men er du, som folk er flest, må du ikke stole på, at du kan udlufte beholderen. Du kan prøve på forskellige måder til gavn for den forulykkede, men du må ikke selv gå ned i beholderen.

49 Kort nr. 41 Giftige dyr og insekter 1 1. Hvad er den normale førstehjælp ved hvepse- og bistik? 2. Hvad er førstehjælpen ved insektstik (bier og hvepse) i mund/svælg? Stikket er ufarligt, men generende (medmindre personen er allergiker). Evt. brod fjernes med nål (ikke pincet), og der kan bruges lokalbedøvende creme. Ved stik i munden/svælget kan der opstå hævelse, som kan være farlig. Ved stik i mund/svælg bør man derfor søge læge. 3. Hvad vil det sige at være overfølsom for bistik? Overfølsomhed for hvepse- eller bistik kan gøre, at den stukne reagerer voldsomt på stikket, og der kan i visse tilfælde opstå et "anafylaktisk chok". Den voldsomste reaktion kendetegnes ved fugtige håndflader efterfulgt af mere generel sved, rastløshed og følelse af stærkt ubehag. Så følger vejrtrækningsproblemer, symptomer på iltmangel og bevidstløshed. 4. Hvad er førstehjælpen til personer, der er overfølsomme overfor insektstik? 5. Hvad er førstehjælpen, når en badende har været i berøring med en brandgoppels brændtråde? Nogle overfølsomme medbringer en injektionssprøjte med modgift, andre har piller. Hjælp dem med at tage deres modgift. Hjælper det ikke, eller har de ikke noget, tilkaldes ambulance. Det skadede hudområde sæbes ind, og barberes tæt med en engangsbarbermaskine/skraber. Derefter smøres området ind med en lokalbedøvende creme som f.eks. Xylocain. 6. Hvornår kan et hvepse- eller bistik være farligt? Ved overfølsomhed, stik i mundhulen eller stik direkte i en blodåre.

50 Kort nr. 42 Giftige dyr og insekter 2 1. Du har været i skoven i går. I dag finder du en skovflåt under din ene armhule. Omkring skovflåten er hævelse med røde ringe i kanten. Hvad gør du? 2. Du har været i skoven i går. I dag finder du en skovflåt under din ene armhule. Omkring skovflåten er huden normal uden hævelse eller misfarvning. Hvad gør du? Skovflåten skal staks fjernes med f.eks. en pincet. Henvend dig derefter til lægevagten, idet der er risiko for en farlig infektion. Skovflåten skal staks fjernes med f.eks. en pincet. Du behøver ikke foretage dig andet, når der ikke er hævelse. 3. Er der fjæsing i Danmark, og hvad er en fjæsing? Fjæsingen er en ca. 15 cm. lang fisk, der findes ved danske strande, hvor den ofte ligger delvis nedgravet i sandet. Den har giftkirtler i nogle af sine finner. 4. Hvad er symptomerne på stik fra en fjæsing? Badende blive oftest stukket ved at de træder på en fjæsing, der ligger i sandet. Der opstår straks en kraftig brændende smerte, der hvor man bliver stukket, og der kan opstå en kraftig opsvulmning. 5. Hvad er førstehjælpen til en, der er blevet stukket i foden af en fjæsing? 6. Hvad førstehjælp giver du en, der er blevet bidt af hugorm? Foden neddyppes i så varmt vand, som den tilskadekomne kan udholde i mindst ca. 15 minutter. Derved nedbrydes giften og smerten aftager. Søg læge/skadestue. Bidstedet nedkøles, og den tilskadekomne bringes til læge. Hugormebid er sjældent, men ikke særlig farligt.

51 Kort nr. 43 Giftige planter 1 1. Er bjørneklo livsfarlig? Svaret er normalt nej. Men der er dog set enkelte eksempler på at en person har fået saft fra bjørneklo på så stor en del af kroppen, at det har været livsfarligt. 2. Hvad er det, som gør bjørneklo farlig? Saften fra bjørneklo fremkalder en kraftig reaktion i huden, når huden samtidig udsættes for sollys. 3. Hvad er førstehjælpen, når en person har fået saft fra bjørneklo på sig? 4. Hvad gør du ved et barn, der har spist blomst eller frugt af guldregn? Huden vaskes grundigt med vand og sæbe, og der smøres med solcreme med en høj solfaktor. Desuden skal direkte sollys på huden undgås resten af dagen.. Barnet skal straks bringes til læge eller skadestue. Guldregnens frugter kan af børn forveksles med ærtebælge. Forgiftningen viser sig ved sved, tørst, halsbrand, kvælningsfornemmelser, svimmelhed langsom puls og opkast. 5. Nævn 3 giftige planter, der er almindelig i Danmark. Der er omkring 60 almindeligt forekommende planter i Danmark, som er giftige. Nogle er livsfarlige, så pas på med bl.a.: Rhododendron, bjørneklo, bulmeurt, erantis (knolde), fingerbøl, guldregn, hundepersille, julerose, liljekonval, nerium, pebertræ, skarntyde og taks. 6. Hvordan konstaterer du, at en person, typisk et barn, er blevet forgiftet af en plante? Dårlig mave, svimmelhed, kvalme og opkast er symptomer, som skal sammenholdes med hvad der står i vindueskarmen og i haven, hvis barnet har været ude. Der er ingen entydig regel, idet giftene virker forskelligt.

52 Kort nr. 44 Giftige planter 2 1. Du ser et barn sidde ude i haven i færd med at spise de røde bær fra en liljekonval. Hvad gør du? Liljekonval er meget giftig. Hvis det er muligt, at barnet har spist af bærrene, skal barnet til læge eller skadestue til kontrol. 2. Et barn falder i en gruppe brændenælder. Det viser sig, at den ene arm er blevet "brændt" på det meste af den ene underarm. Barnet græder voldsomt, hvad førstehjælp giver du? Sørg for at armen ikke udsættes for sollys, idet det forhøjer smerten. Kolde omslag mindsker smerten, som aftager og forsvinder efter nogle timer. En lokalbedøvende creme som f.eks. Xylocain gør gavn her. 3. Hvordan ser et udslæt ud på en person, der har rørt bjørneklo? 4. Svampe kan være giftige også svampe, der gror i haven. Hvad er symptomerne på svampeforgiftning? 5. Et barn har spist noget, der måske er giftigt. Hvor får du svar på spørgsmål om giftighed og førstehjælp? 6. Du har en familie med et halvandet år gammelt barn på besøg. På et tidspunkt opdager du, at barnet sidder og spiser de røde bær på det pebertræ, du har stående på bordet. Hvad gør du? Der dannes aflange blærer og røde striber i huden, ofte i mærkelige tegninger. Symptomerne er afhængige af den gifttype, som svampen indeholder. Nogle giftige svampe giver utilpashed, kvalme, opkast, hovedpine og maveforstyrrelser, andre har hallucinerende effekt, og en tredje slags indeholder cellegifte, hvis virkning først indtræder flere dage efter indtagelsen. Ring til giftlinjen på tlf De røde bær på et pebertræ er dødeligt giftige. Tag straks på skadestuen med barnet.

53 Kort nr. 45 Plastre 1 1. Hvad er hæfteplaster? Hæfteplaster er plaster, som klæber på hele den ene side, og som fås på rulle i forskellige bredder. 2. Hvad er kompresplaster Kompresplaster er hæfteplaster, hvor der i midten er et kompres. Kompresplaster er den mest almindelige plastertype. 3. Hvor stort et kompresplaster skal du bruge? Plasteret skal være så stort, at kompresset dækker hele såret men så heller ikke større. 4. Hvornår skal du skifte et plaster? Hvis plasteret bliver snavset eller vådt, skal du skifte det. Det skal endvidere skiftes mindst en gang i døgnet. 5. Må et plaster sidde på om natten, mens du sover? Normalt ikke. Et sår har godt af at få luft, så der kan dannes sårskorpe. Det sker bedst om natten, hvor såret ikke udsættes for belastninger. 6. Hvad bruges en butterfly til? En butterfly er et plaster, som bruges til at holde sårkanter sammen på mindre snitsår.

54 Kort nr. 46 Plastre 2 1. Hvad er en Butterfly? Et plaster, bestående af 2 store klisterflader, forbundet med et tyndt stykke plaster. Det bruges til at holde sårkanter sammen ved mindre snitsår. 2. Du har sat et kompresplaster på en finger, men du kan ikke få de løse ender til at binde i kanterne. Hvad gør du? 3. Hvordan klipper du et kompresplaster, der skal dække et fingerled? 4. Hvordan klipper du et kompresplaster, der skal sidde på en fingerspids? Du har valgt et plaster, der ikke er langt nok. Når du sætter plaster på en finger, skal plastrets ender overlappe hinanden. Brug evt. et ekstra stykke hæfteplaster til at hæfte kompresplastrets ender sammen. Klip plastret i rigeligt langt. Klip en trekant ud i hver side af plastret, så der bliver to ender, der overlapper hinanden under leddet, og to over leddet. Klip plastret i rigeligt langt. Klip siderne (den klistrende del) helt ind til kompresset i 3 dele. Klip den midterste del af helt inde ved kompresset. Sæt den ene ende af plastret på, sådan at plastret hæfter på neglen, læg så kompresset rundt om fingerspidsen, og hæft den sidste ende af plastret oven på den første del. 5. Hvad et tapening? Brug af en speciel type plaster (tape) til at støtte et led. 6. Hvad er et vabelplaster (f.eks. af mærket Compeed)? Speciel plastertype, beregnet til vabler. Plastret skiftes ikke, men bliver siddende, til det selv falder af efter nogle dage.

55 Kort nr. 47 Infektioner 1 1. Hvad er en infektion? En infektion er kroppens reaktion på (forsøg på fjernelse af) stoffer, virus og bakterier, som er fremmede for kroppens celler. Infektion ses ofte i form af puds, som er hvide blodceller, der er døde efter at have bekæmpet en infektion. 2. Hvordan ser du, at der er infektion i et sår? Symptomerne er hævelse, rødme, ømhed, varme og nedsat funktion. 3. Hvordan undgår du infektion, når du yder førstehjælp til en person, der har et åbent sår? Almindelig renlighed og omtanke er nøgleord. Vask flittigt med vand og sæbe, rør ikke såret med dine fingre, anvend sterile forbindsstoffer, skift plaster ofte. 4. Er der situationer, hvor du ikke skal tage hensyn til infektionsrisikoen, når du laver førstehjælp? 5. Hvad er stivkrampe? Ja! I førstehjælpen er det altid et spørgsmål om at gøre det, der er vigtigst. Det er vigtigt, at du stopper en pulsåreblødning, lukker et hul i brystkassen med luftsusen, kommer koldt vand på en forbrænding m.v. I de situationer skal du ikke tage hensyn til infektionsrisikoen. Stivkrampe er en infektion, som påvirker centralnervesystemet. Symptomerne er hovedpine, sløjhed, muskelspændinger, trækning i muskelgrupper, smertefulde krampeanfald, bevidstløshed og død 6. Hvem vaccineres mod stivkrampe i Danmark? Alle børn i Danmark er omfattet af et vaccinationsprogram, og voksne vaccineres på bl.a. skadestuer, når de får skader som bidsår, stiksår eller snitsår.

56 Kort nr. 48 Infektioner 2 1. Er der andre infektioner end stivkrampe, som børn skal vaccineres mod? Ja, børnevaccinationsprogrammet omfatter også vaccination mod bl.a. difteritis, kighoste, polio, mæslinger, fåresyge og røde hunde. 2. Hvornår skal børn vaccineres mod stivkrampe? Børn vaccineres mod stivkrampe, når de er 3, 5 og12 måneder, samt når de er 5 år. Vaccinationerne er en del af vaccinationsprogrammet, der tilbydes alle børn. 3. Hvornår skal voksne revaccineres mod stivkrampe? 4. Er der regler i førstehjælpen for, hvornår man søger læge pga. infektion i et sår? Ved skader som bid-, stik- og snitsår, og hvis der er behov for forebyggende revaccination. Reglerne skifter, så spørg egen læge om detaljerne. I de fleste førstehjælpsbøger er der ikke regler. Men når en infektion medfører feber eller giver striber under huden (blodforgiftning), så skal du søge læge. Er der infektion i et sår, dannes ofte ar. Derfor bør du søge læge, hvis f.eks. børn har betændte sår i ansigtet. 5. Hvad er symptomer på Salmonella forgiftning? Almindelig utilpashed, kvalme, opkast, diaré og feber, efter at have spist mad som fjerkræ og æg. 6. Hvad er førstehjælpen til en person med Salmonella forgiftning? Almindelig førstehjælp, og hvis den syge bliver bevidstløs, basal genoplivning. Ved Salmonella forgiftning skal du normalt søge læge.

57 Kort nr En person har skåret sig i armen. Såret er ca. 1,4 cm. langt og et par mm dybt. Vi du tage på skadestuen? 2. Du har forbrændt din håndflade (indersiden). Der er blæredannelse, og forbrændingen er da. 2 x 3 cm. Vi du tage på skadestuen? 3. Et barn har puttet en plastic-perle i øret, hvor det sidder fast. Hvad vil du gøre? 4. En person har skåret sig i hånden. Såret er ca. 1 cm langt og nogle mm dybt. Det gaber meget og det bløder meget. Vi du tage på skadestuen? 5. Et barn på 5 år er faldet og har fået en flænge under det ene øje. Flængen er ca. 1 cm. lang, 4 mm. dyb, og den bløder moderat. Vil du tage på skadestuen? 6. En mand falder på en arbejdsplads, og pådrager sig en ca. 10 x 20 cm hudafskrabning på det ene ben. Hudafskrabninger er meget forurenet med olie, fedtstof og andet snavs. Vil du søge læge? Hvornår læge I Nej, reglen er, at et sår med en længde på mere end 1,5 cm og dybere end 0,5 mm bør skadestuebehandles. Nej, reglen er, at hvis forbrændingen er mindre end ca. en håndflade, så behøver du ikke søge læge. Du bør søge læge. Forsøg på at få perlen ud vil ofte resultere i, at perlen trykkes længere ind i øret. Ja, reglen er, at kun et sår med en længde på mere end 1,5 cm og dybere end 0,5 mm bør skadestuebehandles. Men når såret gaber meget, eller hvis det bløder så meget, at blødningen ikke kan stoppes, så bør det også behandles på en skadestue. Ja, når såret er i ansigtet på et barn (og nær øjet), så bør du søge læge for at sikre, at såret bliver behandlet sådan, at der opstår mindst mulig ardannelse. Ja. Normalt skal man ikke søge læge p.gr.a. en hudafskrabning, men når hudafskrabningen er så snavset, at du ikke kan rense den, så bør du sørge for lægehjælp (skadestue).

58 Kort nr. 50 Hvornår læge 2 1. En person har i et døgns tid følt en ubehagelig trykken for brystet, og har haft en fornemmelse af, at den venstre arm sover. Vil du råde ham til at søge læge? 2. Et barn har puttet en lille kugle op i sin næse. Du kan se kuglen, men den sidder så fast, at barnet ikke kan få den ud ved at pudse næse. Hvad gør du? 3. Et barn på 6 år har været en smule forkølet. I det sidste døgns tid har der været let feber og symptomer på influenza. Nu bemærker du ca. 10 små punktformede blødninger i huden. Hvad gør du? 4. En mand har været i gang med at smede og svejse, og har fået noget i øjet. Du har prøvet at skylle med øjenskylleglas, men der sidder en lille brun klat, du ikke kan få væk. Hvad gør du? 5. Du bliver bidt af en kat. Det er ikke særlig voldsomt, men der er tydelige mærker efter biddet, og 2 af tænderne har efterladt små huller, der har blødt en smule. Søger du lægehjælp? 6. Det er en usædvanlig kold vinter, og en person får en lille forfrysning i det ene øre. Øreflippen er frosset, så lidt af den er blevet hård. Skal han søge læge? Du bør råde ham til at søge læge, for med de symptomer kan han have en lille blodprop i hjertet. Hvis du prøver at få kuglen ud, risikerer du at trykke kuglen længere op i næsen. Du bør i stedet kontakte lægevagten. De punktformede blødninger kan være et symptom på meningitis. Du skal derfor straks søge læge (skadestue). Den lille brune klat er sandsynligvis en forbrænding, som skal skadestuebehandles. Du må derfor ikke gøre yderligere forsøg på at fjerne den brune klat. Det kommer an på, hvornår du sidst er blevet vaccineret mod stivkrampe. Er det for længe siden, eller er du i tvivl, så bør du søge læge. Ja, det skal han. Enhver forfrysning skal tøes op på et sygehus. Du må ikke forveksle forfrysning med kuldesyge, som er en sænkning af temperaturen. Forfrysning betyder, at vævet er frosset til is.

59 Kort nr Hvor mange trafikdrab pr. år skyldes af spirituspåvirkede førere. 2. Er de unge spirituspåvirkede oftere eller sjældnere end ældre, når de forårsager færdselsuheld? 3. Hvor høj promille skal man have, for at det påvirker evnen til at køre bil? 4. Hvor meget skal du drikke for at opnå en alkoholpromille i blodet på 0,5? 5. Hvordan er promillegrænserne i relation til straf og frakendelse af førerretten? 6. Hvor mange kører spirituskørsel hvert år (og bliver opdaget)? Færdsel, spiritus Ved ca. hver 3. færdselsdrab er spiritus en medvirkende årsag til ulykken. Dobbelt så mange unge trafikdræbte (18-24 år) som ældre trafikdræbte er spirituspåvirkede. Allerede ved 0,2 promille kan der måles nedsatte reaktioner, og ved promille mellem 0,5 og 0,8 er ulykkesrisikoen forhøjet 2-4 gange. Svaret afhænger af, om du er mand eller kvinde, og hvor meget, du vejer. F.eks. vil en mand på 75 kg. opnå en alkoholpromille i blodet på 0,25 ved at drikke en almindelig pilsner. Ved en promille på over 0,5 gives bøde. Ved en promille på over 0,8 frakendes førerretten betinget. Ved en promille på over 1,2 frakendes førerretten ubetinget. Ved en promille på over 2,0 er straffen fængsel. Tallet varierer lidt fra år til år, men ligger omkring Alkohol er årsagen til ca færdselsuheld om året.

60 Kort nr Hvad menes med energi, når betegnelsen bruges i forbindelse med færdselsrelateret førstehjælp? 2. Ved en påkørsel taler man om 3 sammenstød. Forklar dem? 3. To biler kører frontalt mod hinanden. Føreren i den ene bil bruger ikke sele, men airbag en udløses. Hvad sker der med ham? 4. Når hastigheden fordobles, hvor meget ændres så den udløste energi? 5. Betyder det noget, om energien aftages af et stort eller et lille område? Færdsel, energi Energi anvendes som betegnelse for forholdet mellem bevægelse og vægt. Energien beregnes som et tryk, der overføres mellem omgivelserne og personen. Jo mere energi, jo større skade. Første sammenstød sker, når bilen rammer forhindringen. Kroppen fortsætter fremad. Andet sammenstød sker, når kroppen rammer rat/airbag. Organerne i kroppen fortsætter fremad inden i kroppen. Tredje sammenstød sker, når organerne rammer forsiden af kroppen indvendig. Han bliver presset frem mod airbag en, og måske ud til siden eller under airbaggen. Han får dermed nogle skader, han ville undgå, hvis han havde brugt sikkerhedssele. Når hastigheden fordobles, firedobles energien. Ja, jo mindre et område, der aftager energien, jo større er risikoen for gennemtrængning. 6. Hvad er en højenergiulykke? Når den overførte energi er stor, tales om højenergiulykker. Ved højenergiulykker er der risiko for flere, store og komplekse skader.

61 Kort nr Hvor mange trafikdræbte pr. år kan henføres til for høj hastighed? 2. Hvis du over en strækning på 60 km kører 130 km/t i stedet for 110 km/t, hvor meget hurtigere kommer du så frem? 3. Hvordan påvirkes risikoen, hvis du på en vej med hastighedsbegrænsning på 80 km/t i stedet køer 93 km/t? 4. Hvad betyder det for trafiksikkerheden, at du kører 5 % hurtigere? 5. Hvad betyder det for trafiksikkerheden, at du kører 10 % langsommere end de andre bilister? 6. Hvordan er sammenhængen mellem hastighed og bremselængde? Færdsel, hastighed Fart er årsagen til ca. halvdelen af alle ulykker og dermed den største dræber i trafikken 5 minutter. Risikoen for at ende i en dødsulykke fordobles 5% forøgelse af hastigheden medfører, at antallet af alvorlige personskader stiger med 20% Hastighedsspredning er også farlig. Biler, der kører langsommere end de andre, fremprovokerer overhalinger og farlige trafiksituationer. Sikker kørsel er at følge trafikken, men uden at køre hurtigere end tilladt. Når hastigheden fordobles, 4-dobles bremselængden.

62 Kort nr. 54 Færdselsuheld 1 1. Nævn 4 eksempler på handlinger, du kan foretage for at " standse ulykken" ved færdselsuheld. Skaf dig et overblik, sæt advarselstrekant, sæt bil som afspærring, reguler trafik, nødflyt tilskadekomne, sluk brand, brug trafikvest, vend ikke ryggen til kørende trafik. 2. Må du som almindelig borger regulere trafik? Ja, men pas på, for det er farligt arbejde. Tag trafikvest på, og vend aldrig ryggen til den kørende trafik. 3. Er det sikkert at opholde sig i nødsporet på en motorvej? Nej. Hvis du er nødt til at stoppe på en motorvej, så er det eneste sikre opholdssted på den anden side af autoværnet. 4. Skal man have en advarselstrekant i en bil? Der er et lovkrav om, at du skal bruge advarselstrekant, hvis din bil havarerer. Det betyder i praksis, at du er nødt til at have en advarselstrekant i bilen, ellers kan du jo ikke bruge den, når du skal. 5. Skal man have en ildslukker i en bil? Der er ikke noget lovkrav, men det er en god ide. Ildslukkeren bør være på 2 kg. Mindre ildslukkere vil ofte være for små til at slukke en bilbrand. 6. Er der noget farligt ved en selestrammer i forbindelse med færdselsuheld? Normalt ikke, men den kan gå af, hvis den udsættes for slag eller varme. Du bør derfor aftage selen på tilskadekomne.

63 Kort nr. 55 Færdselsuheld 2 1. Er der noget farligt ved en airbag i forbindelse med færdselsuheld? 2. Kan du vurdere mulige skader ud fra bilernes skader uheldssituationen i øvrigt? 3. Hvor langt fra bilen skal en advarselstrekant stå på landevej? 4. Må du tage ildslukker, førstehjælpskasse, advarselstrekant m.v. fra en bil, der er en part i et færdselsuheld? 5. Hvordan er det med at flytte en bil, der har været involveret i et færdselsuheld? 6. Efter færdselsuheld sidder en bevidstløs person på et forsæde. Må eller skal han blive siddende? Hvis en airbag er udløst, er den uskadelig. Er den ikke udløst, skal man passe på ikke at udsætte den for slag og varme, idet slag og varme vil kunne udløse den. Stjerne i forrude: Forvent hoved skader Bøjet rat: Forvent bryst- og bughule-skader. Beskadiget solskærm og tagparti: Forvent brud på kranium og halshvirvelsøjle. Lavt indstillet nakkestøtte: Forvent skade på nakke og hals. 50 m. Ja. Nødretsbestemmelsen i straffeloven tillader dig at tage det materiel fra fremmede biler, som du skal bruge for at redde personer og gods. Færdselsloven siger, at hvis der er sket alvorlig skade ved et færdselsuheld, må der ikke ændres ved forholdene på uheldsstedet eller fjernes spor, som kan være af betydning for opklaringen af uheldet. Køretøj, der har været indblandet i uheldet, skal dog flyttes, hvis dets placering er til fare for færdslen. En bevidstløs, der sidder på et bilsæde, skal nødflyttes, hvis det er absolut nødvendigt. F.eks. hvis du ikke kan kontrollere vejrtrækning eller stoppe en pulsåreblødning, mens personen sidder i bilen, eller hvis bilen brænder.

64 Kort nr. 56 Færdselsuheld 3 1. Udgør en bils batteri fare i forbindelse med færdselsuheld? 2. Bør man afmontere batteripolerne for at undgå brandfare? 3. Tjener det noget formål at dreje nøglen fra i en trafikskadet bil? 4. Udgør benzin på kørebanen efter et færdselsuheld en reel risiko? 5. Udgør olie på kørebanen efter et færdselsuheld en reel risiko? 6. Hvis et barn (under 15 år) ikke anvender sikkerhedssele, hvem kan så straffes? Batteriet kan være slået i stykker, så der løber batterisyre ud. Det kan give ætsninger. Desuden vil strømmen fra batteriet kunne forårsage kortslutninger og brandfare. Nej! Ud fra en samlet vurdering anbefales det ikke førstehjælpere at afmontere batteripoler. Ofte hjælper det ikke noget, og der er risiko forbundet med arbejdet med at afmontere batteripolerne. Det anbefales at dreje nøglen fra for at mindske risikoen for kortslutninger og brand. Ja! Normalt er der ingen eller kun en ganske ringe mængde benzin på kørebanen efter et færdselsuheld. Vær dog opmærksom på undtagelserne. Hvis der lugter af benzin, skal du passe på med åben ild, og du bør forberede dig på at kunne slukke en brand. Olie gør kørebanen glat. Det betyder, at du som hjælper kan falde, og andre bilister kan køre galt. Er der tale om megen olie, kan der være brandfare og risiko for skade på miljøet. Føreren af bilen får bøde, hvis et barn under 15 år i bilen ikke anvender sikkerhedssele.

65 Kort nr. 57 Farligt gods brand i bil 1. Hvad er et UN-nummer? UN-nummeret anvendes ved transport af farligt gods. I medfør af ADR konventionen har hvert stof (eller gruppe af stoffer med samme egenskaber) et særligt 4-cifret nummer. 2. Hvordan afmærkes farligt gods ved landevejstransport? 3. Hvad skal du særlig være opmærksom på ved uheld med farligt gods? 4. Hvor meget benzin må du transportere i den private bil? 5. Er der stor risiko for at en bil bryder i brand på grund af færdselsuheld? Køretøjer, der transporterer farligt gods, skal være afmærket med et fareskilt og med en orange tavle, der angiver stoffets hovedegenskaber og UN-nummer. VÆR FORSIGTIG. Oplys UN-nummeret ved alarmering, Indånd ikke giftige dampe (ophold dig i vindsiden), rør ikke stoffet, vær opmærksom på brandfare. Ud over den benzin, der er i bilens benzintank, må du højst have 10 liter benzin, og den skal transporteres i godkendte dunke. Der er ikke stor risiko. Det sker, at biler bryder i brand som følge af færdselsuheld, men det er sjældent. 6. Hvordan slukker du en bilbrand? Brug pulverslukker (helst ikke under 2 kg). Sluk ved at sprede pulveret over branden, så det falder ned i flammerne. Vær opmærksom på, at væskebrande kan blusse op igen, hvis der er gløder og brandbare dampe.

66 Kort nr Er risikoen for skader på hals og nakke større ved færdselsuheld end andre uheld? 2. Hvad kan du gøre som bilist for at undgå skader på hals og nakke ved færdselsuheld? Færdsel - brud på nakke/hals Ja, personer i en bil vil ofte få en voldsom påvirkning af hals og nakke ved et færdselsuheld, og der ses ofte piskesmældsskader undertiden også egentlige brud på hals og nakke. Brug sikkerhedssele, og sørg for, at nakkestøtten er indstillet korrekt. 3. Hvordan skal nakkestøtten være indstillet? Nakkestøtten skal være anbragt så højt, at dens øverste del er i højde med øverste del af hovedet, gerne lidt højere. For de fleste biler betyder det, at nakkestøtten skal være sat så højt, som det er muligt. 4. Må du røre en person, der muligvis har brud på nakke/hals? 5. Hvad skal du være opmærksom på, når du drejer en tilskadekommen bilists hoved til neutralstilling? 6. Hvordan nødflytter du en bevidstløs bilist, der sidder i en bil, og måske har skade på hals/nakke? Ja! En bevidstløs skal f.eks. ofte nødflyttes ud af bilen. Er vedkommende ved bevidsthed, skal hovedet anbringes i neutralstilling, og støttes der, til professionel hjælp ankommer. Tal med den tilskadekomne, spørg til smerte og følelsesløshed. Opstår der smerte eller følelsesløshed, må du ikke dreje hovedet mere, men skal støtte det i en stilling, du fik drejet hovedet til. Vær flere hjælpere om opgaven, og lad den ene koncentrere sig om at holde bilistens hoved i neutralstilling. Er du alene, må du prioritere bevidstløsheden over den mulige skade på nakke/hals, og flytte bilisten uden at tage hensyn til skaden.

67 Kort nr En motorcyklist er væltet og bevidstløs. Må du tage hans hjelm af ham? 2. Er der nogle regler for, hvordan man tager hjelmen af en tilskadekommen motorcyklist? 3. Skal man være flere hjælpere, når man tager hjelmen af en tilskadekommen motorcyklist, eller kan du gøre det selv? 4. Er unge bilister bedre eller dårligere trafikanter end ældre bilister? Færdsel styrthjelm Normalt skal du ikke tage hjelmen af en forulykket motorcyklist, men du skal alligevel gøre det, hvis det er nødvendigt for at skabe frie luftveje eller for at gennemføre basal genoplivning. Ja! Reglerne kan ses i en førstehjælpsbog. De sikrer, at hals og nakke støttes under aftagningen, sådan at der ikke sker yderligere skade. Der skal være 2 hjælpere. Aftagning af en hjelm kræver, at en hjælper fastholder hovedet i neutralstilling (for at undgå skade på nakke og hals), samtidig med, at en anden hjælper fjerner hjelmen. Gruppen af unge fra år udgør 1/7 af befolkningen, men de forårsager 1/3 af alle færdselsuheld. 5. Er der krav om at børn skal bruge cykelhjelm? Nej! Men det er en vældig god ide. Der er en lang række eksempler på, at både børn og voksne har undgået hovedskader ved at bære cykelhjelm. 6. Kan man blive fritaget for at bruge styrthjelm? Ja! Det kræver en lægeerklæring, og der skal være en lægelig grund til fritagelsen.

68 Kort nr. 60 Færdsel airbag 1. Udløses en airbag altid, når en bil kører galt? Nej! En airbag er konstrueret sådan, at den (kun) udløses af en påvirkning, som kræver udløsning af airbaggen. F.eks. udløses sideairbags ikke ved en frontal kollision. 2. Kan en airbag skade bilisten? ja, den kan give smårifter, ødelægge briller m.v.. Men det er småting i forhold til det, den skåner bilisten for. 3. Hvor hurtigt udløses en airbag? Ca. 80 millisekunder. 4. Er der sikkerhedsmæssig sammenhæng mellem brug af airbag og sikkerhedssele? Ja! Hvis en bilist undlader at bruge sikkerhedssele, vil hans krop ved en påkørsel blive presset fremad, og måske ind under eller til siden for airbaggen. Det kan næsten ikke undgå at give ekstra skader. 5. Er der særlige regler for airbag og børn? Ja! En airbag er konstrueret til voksne. Derfor er der regler om, at airbaggen skal slås fra, hvis et barn i bagudvendt barnestol står på forsædet, og at børn under 135 cm ikke må sidde på forsædet. 6. Er der særlige regler for sikkerhedsseler og børn? Børn under 135 cm skal anvende skal anvende godkendt sikkerhedsudstyr, tilpasset barnets højde og vægt, og må ikke sidde på forsædet. Ved brug af bagudvendende barnestol skal airbaggen slås fra. Børn under 3 år må kun befordres i biler, der er forsynet med sikkerhedsseler, hvortil der kan monteres særligt tilpasset sikkerhedsudstyr.

69 Kort nr. 61 Blandet 1 1. Hvad er en blodforgiftning? Blodforgiftning er i virkeligheden en betændelsestilstand i lymfesystemet, ofte (men ikke altid) forårsaget af sniteller stiksår. 2. Hvad er symptomerne på blodforgiftning? Der opstår en rød/blå streg, typisk fra et sår på armen og opefter til albuen eller skulderen. 3. Hvad gør du, hvis du får symptomer på blodforgiftning? Blodforgiftning skal behandles af en læge. Har du symptomer på blodforgiftning skal du derfor tage på skadestuen eller kontakte din egen læge. 4. Kan en sene sprænges? Ja, ved ulykker og overbelastning kan sener rives over eller sprænges. 5. Hvordan kan du eventuelt se, at en sene er sprunget? Når senen er sprængt, trækker musklen sig sammen, sådan at der efterlades et tomrum der, hvor senen var fæstet. Derfor ses ofte en fordybning i huden, hvor senen har været. 6. Hvad er førstehjælpen ved seneskader? Legemsdelen aflastes og hæves. Er det f.eks. akillessenen (på underbenet bag anklen), lægges den tilskadekomne ned, og benet løftes let. Seneskader skal altid behandles af læge / skadestue.

70 Kort nr. 62 Blandet 2 1. Et lille barn har spist "noget" som han fandt i køkkenskabet. Han sidder nu og græder og spytter. Du ved ikke, om der er tale om noget giftigt eller noget ætsende. Hvad gør du? 2. En person har haft hjernerystelse, men er nu kommet hjem fra sygehuset. Han har igen fået hovedpine, og vil læse i en bog for at slappe af. Må han det? 3. Hvad er det for symptomer, som giver dig mistanke om, at en person har en lungelæsion? 4. En mand kommer ud for et uheld, så der går ild i hans jakke. Hvordan slukker du ilden? 5. Hvad siger det dig, at en tilskadekommen eller syg har en blålig farve, navnlig synligt på læberne? Når du er i tvivl om, hvorvidt der er tale om noget ætsende eller noget giftigt, skal du give førstehjælp som om det var ætsende. Du må altså ikke fremkalde opkastning, men skal give rigeligt at drikke.. Nej! Hovedpinen må antages at være en eftervirkning af hjernerystelsen, og så vil læsning og stærkt lys forværre hovedpinen. Hvis du kan se såret og høre luftsusen, er du ikke i tvivl. Smerter i brystet sammenholdt med skadesituationen kan give mistanke om lungelæsion. En blødning fra munden, som er lys og skummende, vil også være et symptom på lungelæsion. Tag en jakke, et tæppe eller lignende, og hold sådan, at dine hænder er dækket. Gå til manden bagfra, læg tæppe el.lign. om ham, læg ham ned, og klap uden på tæppet, til ilden er gået ud. Skyld det forbrændte sted med koldt vand. Den blå farve skyldes, at blodet ikke er iltet tilstrækkeligt, og derfor er meget mørkt. Årsagerne kan være mange, men har som regel noget at gøre med vejrtrækningsproblemer eller nedsat lungefunktion. Hjerte- karsygdomme kan også være årsag.

71 Kort nr. 63 Blandet 3 1. Hvad er det overlevelseskæden beskriver (symboliserer)? 2. Hvad er det for 4 elementer/handlinger, der indgår i overlevelseskæden? Overlevelseskæden beskriver nogle forhold, der skal være i orden for at fremme overlevelse ved hjertestop. Tidlig erkendelse og alarmering, tidlig hjerte-lungeredning, tidlig defibrillering, avanceret behandling. 3. Hvad er ABC reglen? En regel, der bruges til undersøgelse af og førstehjælp til alvorligt tilskadekomne. 4. Hvad står bogstaverne i ABC-reglen for? A = Airways (frie luftveje) B = Breathing (vejrtrækning) C = Circulation (blodcirkulation) 5. Når en ulykke sker, skal førstehjælperen skaffe sig et overblik, både for at planlægge sin indsats og for at kunne alarmere korrekt. Hvilket af de 4 hovedpunkter omfatter Overblik. Stands ulykken er det af de 4 hovedpunkter, hvorunder førstehjælperen skal danne sig et overblik over ulykken (og skabe sikkerhed på ulykkesstedet). 6. Hvad er førstehjælpens 4 hovedpunkter? 1. Stands ulykken 2. Livreddende førstehjælp 3. Alarmering 4. Almindelig førstehjælp