Klimaregnskab 2014. for. Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement. April 2015



Relaterede dokumenter
Klimaregnskab 2012 for Klima-, Energi-, og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse

Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse

Energistyrelsens KlimaregnsKab 2013

ENERGISTYRELSENS KLIMAREGNSKAB

Klimaregnskab Energistyrelsen

Energiklagenævnets ÅRSRAPPORT 2014

KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed

DMI s klimaregnskab for 2009 Bilag til DMI s årsrapport Version 31. maj 2010

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008

CO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2016

Grønt Regnskab Fredericia Kommune. Som virksomhed

Tillæg for 2009 til Baggrundsrapport for 2007

Samsø Kommune, klimaregnskab 2016.

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2014

CO2 Regnskab for Ikast-Brande

Supplerende indikatorer

Grønt Regnskab Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme

Klimaregnskab Forsikring & Pension

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed

GRØNT REGNSKAB VA 53 Banehegnet

Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger)

GRØNT REGNSKAB VA 53 Banehegnet

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010

Kommunens grønne regnskab 2011

Grønt Regnskab Fredericia Kommune. Som virksomhed

CO 2 regnskab

Nordsøenheden. Årsrapport for 2011

Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Deklarering af el i Danmark

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør. Side 2

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør

Tillæg for 2010 til Baggrundsrapport for 2007

FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

Klimakommune Statusrapport

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008

Samsø Kommune, klimaregnskab 2017.

Supplerende indikatorer

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2014

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO 2 -opgørelse. for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge

Kommunens grønne regnskab 2012

Klimakommune Statusrapport

Klimakommunerapporten 2014

Miljødeklaration 2018 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Klimakommunerapporten 2016

GRØNT REGNSKAB VA 57 Blokland

Nordsøenheden. Årsrapport for 2010

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Nordsøenheden. Årsrapport for 2009

Klimaregnskab Forsikring & Pension

for Gribskov Kommune CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan

Status for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010

Supplerende indikatorer

GRØNT REGNSKAB VA 59 Galgebakken

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen

Supplerende indikatorer

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2018

Supplerende indikatorer

Klimakommunerapporten 2015

Årsrapport Grønt Regnskab 2018 Næstved Kommune

Tillæg for 2011 til Baggrundsrapport for 2007

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i

Klimakommune Statusrapport

Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Grønt Regnskab 2015 Fredericia Kommune

AffaldPlus & CO2-regnskabet

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012

Forord. Vi vil derfor hæve ambitionen og sigte på en reduktion fra 2010 til 2020 på 50 %. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør

CO2-opgørelse Svendborg Kommune

Klimaregnskab for kommunen som virksomhed

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0)

Klimakompasset. Standard beregning. Sådan laver du en CO 2. - beregning. (Scope 1 & 2)

Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017

CO2-regnskab Baggrundsrapport. Juli Oplev det rå og autentiske Halsnæs

Energi- og klimaregnskab Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område

CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018

Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

Man kan få en afgiftreduktionpå økonomiske biler der udleder mindre end 150 g CO2 per km

Grønt Regnskab 2016 Fredericia Kommune

Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014

Bilag 1 Regneark med opstillet CO2-opgørelse for en fiktiv kommune

CO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)

Størst CO2-udslip blandt de rigeste familier

Grønt Regnskab 2017 Fredericia Kommune

Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2017

CO2 beregning 2016 og Klimatiltag 2017

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

Samsø Kommune, klimaregnskab 2015.

Tillæg til Grønt Regnskab 2012

Miljørapportering 2010

Grønt Regnskab 2017 Fredericia Kommune

Transkript:

Klimaregnskab 2014 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement April 2015 Side 1 af 13

Indhold 1.1. Beretning... 3 1.2. Regnskab... 5 1.3. Analyse og rapportering... 6 1.3.1. Klimapåvirkning fra virksomheden... 6 1.3.2. Klimapåvirkning ved tjenesterejser... 7 1.3.3. Departementets samlede klimapåvirkning... 9 1.4. Regnskabsdata... 10 1.5. Regnskabspraksis... 11 Side 2 af 13

CO-2 kg 1.1. Beretning I 2014 udledte departementet 215.178 kg CO2, hvilket er et fald på ca. 9 % i forhold til i 2013. Faldet skyldes primært, at udledningen fra fly er faldet fra 118.076 kg CO2 til 80.308 kg CO2 svarende til et fald på ca. 32%. Udviklingen i departementets CO2-udledning fra 2010 til 2014 fremgår i figur 1. Figur 1. Samlet CO2-udledning 250.000 200.000 150.000 100.000 50.000-2010 2011 2012 2013 2014 Side 3 af 13

Figur 2. Procentforbrug CO2 i 2014 1% 1% 37% 33% 28% Elektricitet Varme Vandforbrug Fly Tog Bus Taxa Kørsel i tjenestebil Kørsel i privatbil Færge Af figur 2 fremgår det, hvorledes departementets CO2-udledning i 2014 er sammensat af elementerne: El, varme, vand, fly, tog, taxa, kørsel i tjenestebil og privatbil. Departementets CO2-udledning i 2014 er primært fra fly, varme og elektricitet. Disse kilder står for 98% af departementets samlede CO2-udledning i 2014. Side 4 af 13

1.2. Regnskab Bevægelserne for perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2014 fremgår af departementets CO2-resultatopgørelse. Herudover fremgår den tilsvarende periode for regnskabet 2013 som sammenligningsgrundlag. CO 2 -resultatopgørelse Regnskab Regnskab 2013 2014 Positiv CO 2 belastning Køb af CO 2 -kvoter 0 0 Øvrige positive CO 2 belastning 0 0 Positiv CO 2 -belastning i alt 0 0 Negativ CO 2 -belastning Klimabelastning fra virksomheden Elektricitet 67.925 59.072 Varme 44.748 71.382 Vand 1.904 192 Klimabelastning fra virksomheden i alt 114.577 130.647 Klimabelastning ved tjenesterejseaktivitet Fly 118.076 80.308 Tog 494 186 Bus 0 0 Taxa 724 2.048 Arbejdskørsel i tjenestebil 0 1.700 Arbejdskørsel i privatbil 1.875 288 Færge 0 0 Klimabelastning ved tjenesterejseaktivitet i alt 121.169 84.531 Negativ CO 2 -belastning i alt 235.746 215.178 CO 2 -Resultat 235.746 215.178 Det fremgår af CO2-resultatopgørelsen, at departementet i 2014 udledte 215.178 kg CO2. Resultatet er sammensat af en klimabelastning fra virksomheden (domicilejendommen) på 130.647 kg CO2 og en klimabelastning ved tjenesterejseaktivitet på 84.531 kg CO2. Belastningen fra virksomheden er sammensat af en klimabelastning fra elektricitet på 59.072 kg CO2, varme på 71.382 kg CO2 og vand på 192 kg CO2. Faldet i CO2-udledning fra vand skyldes primært, at der er ændret i regnskabspraksis mellem 2013 og 2014. Belastningen ved tjenesterejseaktiviteten er sammensat af en klimabelastning fra fly på 80.308 kg CO2, tog på 186 kg CO2, taxa 2.048 kg CO2, arbejdskørsel i hhv. tjenestebil 1.700 kg CO2 og privatbil 288 kg CO2. Side 5 af 13

CO2 kg 1.3. Analyse og rapportering I det følgende afsnit analyseres og rapporteres på departementets klimapåvirkning på to hovedområder: virksomheden (domicilejendommen) og tjenesterejser. Analysen har bl.a. til formål at vurdere, om departementet forvalter sin klimapåvirkning hensigtsmæssigt. 1.3.1. Klimapåvirkning fra virksomheden Klimapåvirkning fra virksomheden er opdelt i følgende kategorier: Elektricitet, varme og vand, jf. figur 3. Figur 3. Klimapåvirkning fra virksomheden 140.000 120.000 100.000 80.000 60.000 40.000 Vandforbrug Varme Elektricitet 20.000 0 2010 2011 2012 2013 2014 Departementet har både i 2013 og 2014 i perioder været lokaliseret i to bygninger i omtrent samme antal måneder. Årsagen til dette var, at departementets lokation Stormgade 2-6 skulle renoveres. Imens renoveringsarbejdet blev udført i Stormgade 2-6, var departementet lokaliseret i Stormgade 10-12. Departementets udledning i 2013 og 2014 er beregnet ved at tage hele årets udledning fra Stormgade 2-6. Dertil er tillagt udledningen fra Stormgade 10-12, for den periode hvor departementet var lokaliseret der. I klimaregnskabet for 2013 blev vand, varme og elektricitet for Stormgade 10-12 beregnet ud fra et skøn. I 2014 er udledningen for Stormgade 10-12 baseret på tilgængelig data suppleret med skøn. På den baggrund udviser udviklingen i klimapåvirkning fra departementet fra 2013 til 2014 en stigning på 16.069 kg CO2 svarende til 14 %. Stigningen skyldes primært et øget forbrug af varme. Side 6 af 13

1.3.2. Klimapåvirkning ved tjenesterejser Klimapåvirkning ved tjenesterejser er opdelt i følgende kategorier: Fly, tog, taxa, kørsel i tjenestebil, kørsel i privatbil samt færgetransport, jf. figur 4. Figur 4 Figur 4. Klimapåvirkning ved tjenesterejseaktivitet i 2014 3% 2% 95% Flytransport Togrejser Bus Taxa Kørsel i tjenestebil Kørsel i privatbil Færge Det fremgår, at flytransport udgjorde 95 % af påvirkningen ved tjenesterejser. Derudover udgjorde de øvrige transportaktiviteter 5%. Side 7 af 13

CO2 kg for transport - fly undtaget CO2 kg for flytransport Figur 5 2.500 Figur 5. Klimapåvirkning ved tjenesterejser 140.000,00 2.000 1.500 1.000 500 120.000,00 100.000,00 80.000,00 60.000,00 40.000,00 20.000,00 Togrejser Taxa Kørsel i tjenestebil Kørsel i privatbil Flytransport - 2010 2011 2012 2013 2014 - Som det fremgår af figur 5, har flytransport i perioden 2013-2014 forårsaget den største klimabelastning. Frem til 2012 var det tilladt at modregne CO2-flykvoter i klimaregnskabet, hvorfor belastningen var opgjort til 0 i 2012 og tidligere. CO2-udledning fra tjenestebiler er først opgjort fra 2014. Side 8 af 13

CO2 kg pr. årsværk CO2 kg pr. m2 1.3.3. Departementets samlede klimapåvirkning 3.000 2.500 2.000 1.500 1.000 500 Figur 6. Samlet CO2-udledning pr. årsværk og huslejeareal - 2010 2011 2012 2013 2014 45 40 35 30 25 20 15 10 5 - Total pr. årsværk Total pr. huslejeareal Det fremgår af figur 6, at niveauet for CO2-udledningen pr. årsværk i perioden 2010 til 2014 blev hævet fra 2013 og frem. Det skyldes ligeledes, at det fra 2013 ikke længere er muligt at modregne flykvoter. I 2014 var udledningen pr. årsværk 2.265 kg CO2. Faldet fra 2013 til 2014 skyldes primært, at udledningen fra fly er faldet fra 118.076 kg CO2 til 80.308 kg CO2, svarende til et fald på 32%. Side 9 af 13

1.4. Regnskabsdata Grunddata Faktor Enhed 2010 2011 2012 2013 2014 Årsværk, antal 113 114 105 95 95 Huslejeareal, m2 4.471 4.471 4.471 6.145 6.145 Elektricitetsforbrug, MWh 129 114 107 143 145 CO 2 -udledning 407 kg 61.275 54.150 50.825 67.925 59.072 Vandforbrug, m 3 477 539 359 560 962 CO 2 -emission 0,2 kg 1.622 1.833 1.221 1.904 192 Varmeforbrug, MWh 407 405 344 396 686 CO 2 -udledning 104 kg 45.991 45.765 38.895 44.748 71.382 Flyrejser, km 1.189.458 1.306.497 2.098.173 1.093.628 695.019 CO 2 -udledning kg 165.799 240.301 369.955 118.076 80.308 Køb af CO2-kvoter kg -165.799-240.301-369.955 - Togrejser, km 4.228 8.142 21.070 12.609 4.662 CO 2 -udledning 0,04 kg 165 388 1.186 494 186 Busrejser, km - - - - - CO 2 -udledning 0,119 kg - - - - - Arbejdskørsel i egen bil, km. 2.966 6.123 5.912 10.714 2.288 CO 2 -udledning 0,126 kg 519 1.072 1.035 1.875 288 Arbejdskørsel i tjenestebil CO 2 -udledning kg - - - - 1.700 Taxa, km 10.624 9.954 21.503 10.913 16.384 CO 2 -udledning 0,125 kg 2.114 1.981 4.279 2.172 2.048 Køb af CO 2 -kvoter kg - -1.981-1.991-1.448 - Færge CO 2 -udledning - - - - - Total kg 111.686 103.207 95.449 235.746 215.178 Total pr. årsværk kg 988 905 909 2.482 2.265 Total pr. huslejeareal kg 25 23 21 38 35 Total tons 112 103 95 236 215 Total pr. årsværk tons 0,99 0,91 0,91 2,48 2,27 Total pr. huslejeareal tons 0,02 0,02 0,02 0,04 0,04 Side 10 af 13

1.5. Regnskabspraksis Dette afsnit beskriver den opgørelsesmetode, som Klima- Energi og Bygningsministeriets koncern har benyttet til brug for opstilling af CO2-regnskabet. Har virksomheden en anden opgørelsesmetode, end den der er angivet, gøres der opmærksom på dette i teksten nedenfor punktet. Da koncernen i 2014 har udarbejdet fælles retningslinjer og metoder for opgørelse af klimaregnskabet, er regnskabspraksis for 2014 forskellig fra de tidligere år. Der kan derfor i visse tilfælde være problemer med at sammenligne med tidligere år. Nedenstående opgørelsesmetode er kun gældende for data i regnskabet 2014. For regnskabspraksis for de tidligere år henvises til klimaregnskaberne fra disse år. Elektricitet Elektricitet leveres via nettet i Østdanmark og indregnes med 407 g CO2/kWh ved at beregne alle drivhusgasser. Der anvendes Miljødeklarering af 1 kwh el 2013, opgjort efter 200 % varmevirkningsgrad og tillagt 5 % i gennemsnitlig nettotab. Miljødeklarationen beskriver den miljøpåvirkning, som leveringen af 1 kwh gennemsnitselektricitet giver anledning til. Miljødeklarationen dækker gennemsnitselektricitet leveret fra transmissionsnettet. Brændselssammensætningen af én kwh gennemsnitsstrøm i Danmark bestod i 2013 af 38 pct. kul, 10 pct. naturgas, 35 pct. vind, vand og sol, 14 pct. affald, biomasse og biogas, 1 pct. olie og 2 pct. atomkraft. KWh forbruget aflæses på el-måleren, hvorefter MWh (KWh gange med 1000 giver MWh) forbruget bliver indtastet i beregningsmodel, som viser kg CO2/MWh. (Kilde: Energinet.dk) Vand Vand indregnes med 0,2 g CO2/liter, idet der beregnes belastning i forbindelse med at lede vandet frem til vandhanen. Vandforbruget aflæses enten ved brug af opgørelsen på regningen af HOFOR, eller ved institutionens andel af ejendommens vandforbrug. (Kilde: Hovedstadsområdets Forsyningsselskab (HOFOR)) Fjernvarme Fjernvarme indregnes med 104 g CO2/kWh, idet der anvendes Miljødeklaration 2013 for fjernvarme (vand) leveret fra Hovedstadsområdets Forsyningsselskab (HOFOR), opgjort efter 200 % varmevirkningsgrad og tillagt 5 % nettotab. KWh forbruget aflæses på fjernvarme-regningen, hvorefter mwh (kwh divideret med 1000 giver mwh) forbruget bliver indtastet i beregningsmodel, som viser tons CO2/mWh. (Kilde: Hovedstadsområdets Forsyningsselskab (HOFOR)) Flyrejser Flyrejsers CO2-emission inddeles i to kategorier: Under 750 km og over 750 km. CO2-emissionen for rejser under 750 kilometer indregnes med ca. 149,1 g CO2/km, mens rejser over 750 kilometer indregnes med ca. 116,19 CO2/person/km. Flyrejser er opgjort af rejsebureauet Carlson Wagonlit Travel. Den estimerede distance multipliceres dermed med satsen for CO2-udledning pr. person pr. kilometer, som derved resulterer i den totale CO2-udledning. Side 11 af 13

(Kilde: Rejsebureauet Carlson Wagonlit Travel) Togrejser Togrejser er indregnet med 40 g CO2/person km samt ved en gennemsnitspris pr. km på 1 kr. Togrejser og gennemsnitspris er opgjort af rejsebureauet Carlson Wagonlit Travel eller via udtræk fra RejsUD. Den estimerede distance multipliceres dermed med satsen for CO2-udledning pr. person pr. kilometer, som derved resulterer i den totale CO2-udledning. (Kilde: Rejsebureauet Carlson Wagonlit Travel) Busrejser Busrejser er indregnet med 119 gram CO2-udledning pr. person pr. kilometer. Kilometerantal estimeres fra bogførte udgifter for buskort i Navision. En distance på 6,5 km har en pris på 15 kr., og prisen pr. kilometer bliver dermed 2,31 kr. Den estimerede distance multipliceres dermed med satsen for CO2-udledning pr. person pr. kilometer, som derved resulterer i den totale CO2-udledning. (Kilde: Movia Trafik samt egne forudsætninger) Departementet har ikke nogen opgørelser for anvendelse af busser, og forbruget vurderes at være minimalt. Privatbiler Arbejdskørsel i egen bil indregnes med 169 g CO2/km. Antallet af kørte kilometer trækkes fra Rejs-Ud. Den fastsatte distance multipliceres med satsen for CO2-udledning pr. kilometer, som derved resulterer i den totale CO2-udledning. (Kilde: Trafikstyrelsen) Tjenestebiler Arbejdskørsel i tjenestebil indregnes med CO2-udslip (g/km) x antal kørte kilometer inden for regnskabsårets periode. Satsen for CO2-udslip (g/km) for den enkelte tjenestebil er indhentet hos Trafikstyrelsen. Kilometerantallet afstemmes med bilens tilhørende kørebog. (Kilde: Trafikstyrelsen - http://www.bilviden.dk/) Trafikstyrelsen har ikke information om udledning for ministerbilen Tesla S 85. Derfor er der indhentet oplysninger fra http://www.bilmarked.dk, hvoraf det fremgår, at ministerbilen Tesla S 85 udleder 85 g CO2/km. Taxa Taxa er indregnet med 125 g CO2/km. Antallet af kilometer er beregnet på baggrund af den årlige bogførte omkostning til taxa i Navision samt en anslået kørselsstrækning på 7,41 km pr. 150 kr. taxaomkostning (13,50 kr. pr. km). Det anslåede totale kilometertal multipliceres med CO2-udledningen pr. kilometer, som derved resulterer i den totale CO2-udledning. (Kilde: Trafikstyrelsen Hvor langt på literen, gennemsnit af Mercedes Benz C-og E-modeller, Taxa 4x35, samt egne forudsætninger) Taxa-udledningen er opgjort ved at få fremsendt antal kørte km ved Taxa 4 x 35. Herefter er tallet multipliceret med 125. Side 12 af 13

Færge Opgøres efter individuel beregning. Departementet har ikke nogen opgørelser for anvendelse af færge, og forbruget vurderes at være minimalt. Side 13 af 13