SOCIAL OG SUNDHED Dato: 19. maj 215 Tlf. dir.: 4477 3549 E-mail: sito@balk.dk Kontakt: Sidse-Marie Toubroe Oversigt over hjælpemiddelområdet Emne Beskrivelse Overordnede principper og organisatoriske forhold Formål Lovens formål er at afhjælpe en borgers nedsatte funktionsevne/handicap via hjælpemidler og forbrugsgoder, og der tages udgangspunkt i den enkeltes aktiviteter og dagligdag. Ydelserne skal medvirke til, at borgere får mulighed for at føre en så normal tilværelse som muligt, og i størst mulig omfang gøre dem uafhængig af andres hjælp. Borgeres sundhed og trivsel skal bevares, og der skal gives mulighed for, at borger kan klare den almindelige daglige livsførelse. Ydelserne kan også sikre, at borgere får mulighed for at bevare tilknytning til arbejdsmarkedet eller fungere i sit eget hjem. Udgangspunktet er, at borgeren og dennes familie lever et liv, som andre på samme alder og i samme livssituation. Indkøbsaft aler Der er etableret en række indkøbsaftaler på tværs af 1 kommuner (Ballerup, Gentofte, Gladsaxe, Rudersdal, Allerød, Herlev, Furesø, Hørsholm, Frederiksberg og Lyngby-Taarbæk kommuner). Løbende bliver det undersøgt hvilke aftaler der giver mening af have. For at have en fælles indkøbsaftale skal den samlede sum som der indkøbs for årligt overstige 4. kr. (for de 1
kommuner til sammen). Standard er at indkøbsaftaler løber 2 år, med mulighed for forlængelse 1 år. Når der etableres indkøbsaftaler kan kommunen spare på indkøbet, men det stiller også krav om, at kommunen kun må gå uden om indkøbsaftalens produkter i begrænset omfang (2 % sager). Borger, som vurderes til at have behov for særligt tilpasset produkt, som indkøbsaftalen ikke opfylder, bliver bevilget produkt udover indkøbsaftalen. Dette skal være fagligt begrundet. På ganghjælpemidler (dvs. rollator, stokke mm) blev der etableret indkøbsaftale i 211 med et tydeligt regnskabsresultat jf. nedenstående diagram. Ganghjælpemidler 35. 3. 25. 2. 15. 1. 5. 28 29 21 211 212 213 214 1. kvt. 215 Regnskab Der har tidligere været indkøbsaftale på elektriske kørestole, men denne aftale er stoppet, da der var for mange individuelle behov hos borgerne om tilpasning af stolene. Det overvejes om støb af sæde/ryg til kørestol evt. kan indgå i en ny indkøbsaftale, men da der kun støbes ca. 3 skaller om året, vil den økonomiske effekt være meget begrænset. Genanven delse Hjælpemidlerne genanvendes hvor det er muligt og økonomisk rentabelt. De fleste hjælpemidler udleveres og bruges til borgerne afgår ved døden, hvorefter hjælpemidlerne afhentes, Side 2
rengøres, repareres og genanvendes. Alle hjælpemidler er mærket med løbenummer og journal føres i KMD Care. Det betyder, at mindre hjælpemidler og personlige hjælpemidler som fx bestik, gribetænger mm ikke genanvendes, da det ikke er rentabelt i fragt, rengøring, lagerstyring mm. Dyre og specielle hjælpemidler til bla. børn forsøges genbrugt, men da der kun er få børn med de forskellige handicap er dette vanskeligt. Der foretages forespørgsler på tværs af kommunerne på denne type hjælpemidler. Dette er formaliseret via et netværks forum hvor kommunerne kan skrive ind og efterlyse hjælpemidlerne. Der er dog ikke stor genanvendelighed da børnenes behov er meget individuelle og gør at hjælpemidlerne sjældent passer til andre børn. Frit valg af hjælpemidl er Hvis kommunen har indgået en aftale med en leverandør og borgeren ønsker at benytte en anden leverandør, kan borgeren selv købe hjælpemidlet. Udgifterne refunderes, dog højst med det beløb som kommunen skal betale for hjælpemidlet til sin leverandør. Hvis borgeren har benyttet sig af muligheden for frit valg, og har betalt en merpris, vil hjælpemidlet stadig være kommunes ejendom. Brugerens ret til frit at vælge leverandør gælder ikke, hvis kommunalbestyrelsen kan stille et hjælpemiddel til rådighed, der er fuldstændig identisk med det hjælpemiddel, som brugeren ønsker at anskaffe fra anden leverandør. Borger skal derfor tage imod det genbrugshjælpemiddel kommunen kan stille til rådighed. Styrbare og ikke styrbare udgifter Udgifterne på hjælpemiddelområdet kan opdeles i udgifter som er styrbare og udgifter som ikke er styrbare. De ikke styrbare udgifter er fx udgifter til kropsbårne hjælpemidler som er lovbundne og hvor kommunen ingen indflydelse har på bevillingen, men hvor kommunen kan forsøge at styre udgifterne via udbud og indkøbsaftaler. Ex på ikke styrbart hjælpemiddel er fx kompressionsstrømper (kropsbårent hjælpemiddel), hvor bevillingen fra kommunen bunder i lægeoplysninger om lidelsen fx betegnes som varig og behandlingsmuligheder Side 3
udtømte. Når en borger er fundet berettiget til kompressionsstrømper, er det i henhold til lovgivningen muligt for borger at søge om et nyt par hvert år. For ortopædisk fodtøj kan en borger få et nyt par sko med 18 måneders mellemrum, udover løbende reparation og forsåling. Styrbare hjælpemidler, er først styrbare et godt stykke henne i bevillingens proces. Vi taler her om udgifter til genbrugshjælpemidler, boligændringer og forbrugsgoder (fx rollator, kørestole, el-scootere, opsætning af gelænder, greb, dørtrinsfjernelse mv.) I henhold til lovgivningen bliver en borgers ansøgning individuelt og konkret vurderet af fagpersonale, under hensyntagen til lovgivningens vejledning omkring personkreds, funktionsnedsættelse, væsentlighed af kørselsbehov, Ankestyrelsens principafgørelser mv. Dette er ikke en styrbar del af processen. Hjælpemiddelteamet i Ballerup Kommune har til hver type hjælpemiddel, boligændring og forbrugsgode, udarbejdet en ydelsesbeskrivelse, som udgør kommunens serviceniveau. Først i dette niveau af en sagsbehandling og bevilling af et hjælpemiddel, en boligændring eller et forbrugsgode har kommunen reel mulighed for at skrue på serviceniveauet (styre udgifterne) via den fastsatte ydelsesbeskrivelse. Et eksempel på en udgift på et hjælpemiddel, som kan justeres via ydelsesbeskrivelsen, er bevilling af en transportkørestol. På nuværende tidspunkt bevilges denne ud fra et krav om et kørselsbehov på mere end 3-4 gange om ugen. Her kan kommunen stramme ydelsesbeskrivelsen til, at kørselsbehovet skal udgøre 5-6 gange om ugen, for at kommunen bevilger en transportkørestol. Forbrugsg oder kontra hjælpemidl er I så høj grad som muligt tilbyde hjælpemidler som forbrugsgoder så skal borgerne selv indkøbe og kommunen efterfølgende betaler 5 % (af den billigste pris). For at et produkt kan være et forbrugsgode skal det være fremstillet til den almindelige brede befolkning. Ved forbrugsgoder skal borgerne selv stå for vedligeholdelse og reparationer. Det er dog begrænset hvad vi kan gå ind og vurderer som forbrugsgoder. Forbrugsgoder omfatter produkter, Side 4
der er fremstillet og forhandles bredt med henblik på sædvanligt forbrug med den almindelige befolkning som målgruppe. Sådanne produkter er således ikke fremstillet specielt med henblik på at afhjælpe en nedsat funktionsevne, men kan dog i en række tilfælde udgøre den kompensation, som borgere med nedsat funktionsevne har behov for. Effekten er ikke mulig at sige noget om, men der forsøges løbende med stramninger for at holde budgettet. Et eksempel på dette er ipad og iphone, som ikke længere gives som hjælpemiddel. Midlertidig e hjælpemidl er Regionen/hospitalet udlåner midlertidige hjælpemidler. Alternativt skal borgerne selv sørge for indkøb/leje af midlertidige hjælpemidler Kropsbårne personlige hjælpemidler Et kropsbåret hjælpemiddel, også kaldet et personligt hjælpemiddel, er et hjælpemiddel, der ikke kan genbruges af andre. Kropsbårne hjælpemidler er lægehenviste og lovbundne, dvs. de kan ikke afvises og borgerne har frit valg af leverandør. Borger kan selv vælge leverandør, dog dækker Ballerup Kommune kun beløbet svarende til den leverandøraftale, kommunen har indgået. Der kan derfor blive tale om en ekstraudgift (differencen) for borger, hvis borgerens valgte leverandør er dyrere. Inkontinen s Ballerup Kommune har udgifter til inkontinens produkter (fx bleer) til hjemmeboende på omkring 1,2 mio. kr. I 212 blev der ansat en inkontinens sygeplejerske med fokus på denne rette brug af produkterne. Denne sygeplejerske samt indkøbsordning på området medvirket til at forebygge en stigning i udgifterne til inkontinens produkter. Side 5
Inkontinens 1.4. 1.2. 1.. 8. 6. 4. 2. 28 29 21 211 212 213 214 1. kvt. 215 Regnskab Effekten af indkøbsordningen har været meget begrænset idet Ballerup Kommune benyttede samme produkt som var i indkøbsordningen og derfor sparede meget lidt sammenholdt med at forbruget var på et minimum. Støttestrø mper/ kompressi onsstrømper Der er indkøbsaftale på standard produktet, dvs. de almindelige støttestrømper i standard størrelser. Mange skal dog have specialstrikkede strømper. Det ser ikke ud som om indkøbsaftalen har haft nogen effekt, idet den gennemsnitlige pris pr borger som er bevilliget kompressionsstrømper i 21-213 har ligget på ca. 2 kr. stigende til ca. 24 kr. i 214. Dette kan skyldes at flere borgere får specialstrikkede strømper. Side 6
1.2. 1.. 8. 6. 4. 2. Kompressionsstrømper 28 29 21 211 212 213 214 1. kvt. 215 Regnskab En anden forklaring på de stigende udgifter på trods af indkøbsaftalen er at overlevelsesprocenten på bryst- og underlivsopererede med cancer er blevet større, dette afføder flere med eftervirkninger, så som ødem i arme og overkrop, hvilket afhjælpes med armkompressionsstrømper, handsker samt kompressionsveste. Disse hjælpemidler konteres på samme konto som kompressionsstrømperne. Stomi Der kommer nye og dyre præparater på markedet til borgere med stomi. Der er endvidere foretaget en undersøgelse af området som tyder på at nogle borgere har et uhensigtsmæssigt forbrug af stomiprodukterne. Politisk er det besluttet at ansætte en stomisygeplejerske, som blandt andet skal medvirke til at sikre at borgerne får det rette produkt i den rette mængde til det rette tidspunkt. Samt medvirke til at forebygge en stigning i udgifterne til spild produkter og hjælpe borgere til en bedre brug af stomiprodukterne. Stomisygeplejersken er endnu ikke ansat, men forventes ansat i efteråret 215. Det er ikke muligt på forhånd at vide om stomisygeplejerskens arbejde vil medfører et mindre forbrug, men det er målet at borgere med et stort forbrug kan vejledes til at reducere forbruget af spild produkter. Side 7
Stomi 6.. 5.. 4.. 3.. 2.. 1.. 28 29 21 211 212 213 214 Regnskab Proteser Udgiften til proteser stiger helt overordnet og dette skyldes primært at hver enkelt protese bliver dyrere. Antallet af proteser som udleveres svinger fra år til år således var der i 21 kun 6 udleveringer mod 2 i 29. Disse udsving er umiddelbart ikke nogle kommunen har nogen indflydelse på. Generelt bliver proteserne dyrere og dette ses bla. i 214 hvor der var tre proteser til over 25. kr. Ben 2.5. 2.. 1.5. 1.. 5. 28 29 21 211 212 213 214 8415 Proteser Tilbehør Reparation Der er relativt få borgere med armproteser hvilket kan give store udsving i udgifterne fra år til år. Fx var der i 212 udlevering af fire nye proteser til samlet 55.27 kr. og i 214 en udlevering til 18.718 kr. Der er en tendens til at proteserne bliver dyrere idet de kan mere og mere. Armproteserne begynder at kunne bevæge fingrene og er en slags små robotter. Side 8
Armproteser 3. 25. 2. 15. 1. 5. 28 29 21 211 212 213 214 215 Proteser Tilbehør Reparation Diabetes Der er budgetteret med en reduktion i 212 på kr. 5. til diabeteshjælpemidler, som følge af EUudbud. Der var en forventning i 213 at der kunne spares 1 mio. kr. årligt på hjælpemidler til diabetes pga. EU-udbuddet. Hjælpemidler og Visitation skønnede i 212 at denne besparelse var urealistisk, fordi der dels var kommet ny og dyr behandling til borgere med svært regulerbar diabetes, og dels fordi antallet af brugere har været støt stigende gennem årerne. Fra udbuddet og frem til 214 har der været en besparelse på kr. 414.22 på området. Diabetes 3.5. 3.. 2.5. 2.. 1.5. 1.. 5. 28 29 21 211 212 213 214 1. kvt. 215 Regnskab Store hjælpemiddelgrupper En del hjælpemidler ydes som udlån. Det er især standardiserede hjælpemidler som fx hospitalssenge, personlifte, rollatorer, stokke, Side 9
bækkenstole og standardkørestole mv. (tekniske hjælpemidler). Betragtes hjælpemidler som udlån, skal de leveres tilbage til kommunen efter endt brug. Rollator Butikspris for en rollator er ca. 5 kr. Ved hjælpemiddelfirmaet ligger priserne på 12-22 kr. Ballerup Kommunes indkøbsaftale lyder på ca. 8 kr. Hjælpemiddelteamet oplever at flere borgere selv køber deres rollator. Rollator bruges som hjælpemiddel efter 112. I Fredensborg Kommune udfordrede man serviceniveauet og besluttede at borgere selv skulle købe rollator som forbrugsgode. Ankestyrelsen kontaktede kommunen og bad dem ændre praksis, da en rollator ikke er fremstillet til den almindelige brede befolkning, men er et produkt til personer med funktionsnedsættelse. Nogle borgere har to rollatorer idet de både har en i deres bolig og en på gaden, hvis der er niveauforskel. Der kan være behov for en smal model oppe i lejligheden og en større model til udendørsbrug med fx indkøbskurv og sæde til indkøbsture. Derudover vil det for mange ældre være vanskeligt at flytte deres rollator fra boligen og ud på gaden. Det kan dog overvejes, om kommunen kan nøjes med at udlevere én rollator. Der er 154 borgere som har to rollatorer hvilket er en ganske lille andel ifh til de i alt 1493 udleverede rollatorer. 122 af de borgere som har to rollatorer bor i etageejendom uden elevator. Opsætning af greb Der opsættes mange greb på badeværelser, ved hoveddøre mm. De anvendte greb er ikke særligt dyre, men udgifterne til reetablering kan blive store, når der fx er tale om badeværelser. grunden til de store reetableringsudgifter skyldes krav fra boligselskaberne, der har renoveret badeværelserne, om at reetablere vådrumssikringen. Dette kræver nedtagning af fliser, der i ikke renoverede badeværelser hidtil har kunnet lappes med pollyfilla. Baldersbo har i 214 været i gang med at renovere bla. badeværelser i deres afdeling 1. I den forbindelse er der efterfølgende indgået en aftale mellem Baldersbo og Side 1
hjælpemiddelteamet, så kommunen undgår store udgifter til reetablering (særligt på badeværelser med vådrumssikring af hele rummet). Den aftale, der er indgået betyder dog, at Ballerup Kommune kun må opsætte to bestemte typer greb som koster hhv. 1.2 og 1.45 kr. (de sædvanlig anvendte standard greb koster ca. 1-2 kr.). Det anslås, at der skal opsættes op mod 2 greb af hver slags i boligselskabet Baldersbo, hvilket vil give en regning på greb på godt 5. kr. (mod ca. 5.5 kr. for almindelige greb). Ballerup Kommune kan beslutte, at greb ikke længere er en boligændring som kommunen dækker, men i stedet et forbrugsgode som borgerne selv skal betale. En sådan ændring vil betyde, at hjælpemiddelteamet i stedet giver råd og vejledning omkring placering af greb og borgeren betaler selv de anbefalede greb som forbrugsgoder under 5 kr. samt opsætning og reetablering. Ifølge Servicelovens 113 vil der dog kun kunne ydes hjælp til forbrugsgoder over 5 kr. med 5 % af beløbet. Greb, tilsvarende dem, som hjælpemiddeldepotet sætter op, kan købes i flere størrelse til 1-3 kr. Ved at borgere i lejeboliger selv skal reetablere efter opsætning af greb sidestilles disse borgere med borgere i ejerboliger hvor der ikke tidligere har været mulighed for støtte til reetablering. Der vil kunne forventes en besparelse på omkring 15. kr. ved denne ændring i forhold til de almindelige greb. Besparelsen vil blive endnu større alt efter antallet af nye dyre greb i Baldersbo. Handicap biler Der er strammet meget op på bevillingspraksis vedr. handicap biler, og der følges tæt op på biler, som er bevilget på erhvervsmæssigt grundlag (flere borger findes ikke berettiget til fortsat bilstøtte, når de ikke længere har et kørselsbehov til/fra arbejde). Der bliver i det hele taget givet flere afslag på støtte til køb af bil end tidligere. Samtidig er antallet af indkomne ansøgninger faldet de sidste år. Når der gives afslag på støtte til køb af bil, oplever afdelingen, næsten uden undtagelse, at borgeren klager over afgørelsen. Efter genvurdering i kommunen behandles klagesagen i Ankestyrelsen. Det er et faktum at kommunen får medhold i næsten alle disse klagesager Side 11
på årsbasis. Udgifter biler 6.. 5.. 4.. 3.. 2.. 1.. 28 29 21 211 212 213 214 1. kvt. 215 Regnskab Scootere Ankestyrelsen har fastslået, at el-scootere skal anses som et forbrugsgode og ikke som et hjælpemiddel til ældre og gangbesværede. Borgere som modtager afslag på handicap bil tilbydes ofte scooter i stedet. Indtil nu er der dog ingen der har taget imod denne mulighed. Alle har fundet anden måde at løse deres kørselsbehov på. Når en scooter bevilliges efter 113 stk. 5 bevilges produkterne som fuldt kompenserende hjælpemiddel og kommunen afholder alle udgifter til indkøb, vedligeholdelse og reparation. Bevilliges der i stedet efter 113 stk. 3 betaler borgeren selv en del af anskaffelsesudgiften samt alle udgifter til vedligeholdelse og reparationer. Reparation af scootere gøres på nuværende tidspunkt meget billigt i Ballerup Kommune, da vi har kompetencen i Hjælpemiddeldepotet. På hjælpemiddeldepotet er det opgjort hvor mange reparationer der udføres samt hvor mange reparationer der bliver foretaget af eksterne samt anslået udgift til dette. 213 214 indtil 15 Side 12
Antal reparationer på hjælpemiddeldepotet Antal reparationer hos eksterne Udgift pr reparation hos eksterne (gennemsnit) Udgiften såfremt alle reparationer var udført eksternt til ovenstående genm. pris. maj. 215 132 118 45 5 9 5 Ca. 4. kr. 3722 kr. 2932 kr. 45. kr. 117. kr. Hjælpemiddeldepotet har også udgifter til reservedele, men når der anvendes eksterne reparatører opkræves der for kørsel til og fra, samt en høj timeløn. Det vurderes at under halvdelen af udgifterne hos eksterne er reservedele. Store boligændri nger De store boligændringer kan koster over 1 mio. kr. og kan dermed give meget store udsving i regnskaberne fra år til år. Alle boligændringer er vurderinger ifh til hvilke øvrige botilbud der er mulige. Det er besluttet i SSU, at alle større boligændringer løbende fremlægges til orientering. APV hjælpemidl er Der er en tendens til at hjælpemidler som bliver afvist (fx plejeseng) fordi det vurderes at borgeren kan klare sig uden, i stedet bliver ansøgt som et APV hjælpemiddel (dvs. af hensyn til medarbejdernes arbejdsmiljø). APV hjælpemidler (særligt plejesenge) er ikke nødvendigvis hjælpemidler som forventes at være til varigt behov. Hvis det fx er til sårpleje, kan det være til midlertidigt udlån og der følges derfor løbende op på behovet hos de borgere som bevilliges en plejeseng. Side 13
45. 4. 35. 3. 25. 2. 15. 1. 5. APV forbrug 28 29 21 211 212 213 214 1 kvt. 215 Mobile personløftere Senge Boligindretning Kørsel Transport/ kørsel Handicapkørsel er en kørselsordning i fritiden, der sikrer, at svært bevægelseshæmmede får samme tilbud som alle andre, selvom de ikke kan benytte almindelige busser og tog. Borgere har mulighed for op til 14 enkelt ture med ordningen årligt. Ballerup Kommune kan ved konkret personlig vurdering bevillige ekstra ture. Der er meget få borgere som får disse ekstra ture bevilliget Der er 3 borgere som i 214 har fået bevilliget ekstra ture. To borgere har fået bevilliget for 5. kr. ekstra ture. En enkelt borger har fået bevilliget for 35. kr. ekstra ture i 214. Nødkald: Der kan ydes hjælp til nødkald, som forudsætter en fastnettelefonlinje. Hvis den ikke er etableret, kan der ydes hjælp til betaling af oprettelsen, men ikke til selve telefonabonnementet. Kan man ikke selv afholde denne udgift, kan der ansøges om merudgiftsydelse eller særligt personligt tillæg. Målgruppen til nødkald og alarmanlæg er personer med alvorlige hjerte- eller astmalidelser og svækkede personer med betydelig faldrisiko, som ikke kan rejse sig efter fald og tilkalde hjælp pr. telefon. Der bevilges normalt ikke nødkald eller alarm pga. utryghed. Side 14