BESKRIVELSE AF KYSTSTRÆKNINGERNE I OMRÅDET OMKRING TOLO, GRÆKENLAND GØR DET-SELV TUR 2011



Relaterede dokumenter
Kajaktur til Tolo. Anne og Jakob, uge

Rejsebrev 8, efterår 2014.

Samsø rundt i kajak. Distance: 70 km. Tre etaper med overnatning i Klitgaard camping og Sælvig bugtens camping. Sværhedsgrad: EPP 2.

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne.

ØST-THAILAND Koh Samet - Koh Chang - Chanthaburi og hovedstaden Bangkok - 4 udflugter. 15 dages grupperejse med dansk rejseleder

Missjø skærgården 2008 et eldorado for havkajakroeren.

På tur Vores farvand. Kerteminde Kajakklub. Vores farvand. Version: På tur Side 1 af 5

Tekst & foto: Bifrost

En tur til det græske øhav.

Tre turmuligheder i den sydlige del af Roskilde Fjord

Beretning fra Limfjords Challenge 2014 (Mors rundt)

Steen Paldan * Bøgeløkken Rønne * & steen@paldan.info

ØST-THAILAND Koh Samet - Koh Chang - Chanthaburi

Klassisk korsikansk vandreferie mellem små landsbyer på halvøen Cap Corse i den nordligste del af Korsika.

Sverige - Vandring ad Kungsleden

bonustekst en by ved vandet Det er ikke muligt at gå to gange ud i den samme flod.

Travesko og masser af vand. En madpakke er altid godt at have med.

Mallorca -vandring i og omkring Tramuntana bjergene Lørdag 13. oktober lørdag 20. oktober 2018 Dagsprogram - Tur 2.

PROGRAM. Om huset, vi skal bo i. Impressionismen. Forplejning. Vandring. 1. dag

Vi sejlede ned ad floden og skønt at der er masser af vand under kølen og ingen hastighedsbegrænsning, samt langt mellem sluserne.

Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp

Fra Santiago de Compostela til Finisterre

Jan B. Steffensen vender tilbage til Grønland efter

Skiekspedition på indlandsisen

Samsø, september 2012

De 5 GTC er på togt i Norge.

2 uger med hiking på is og kajak i Sydgrønland

Bornholm - lejrskolebogen. Troels Gollander. Møllen Multimedie

Sjælsro. Den 29/8-5/ Den 29. August 5. September

Almirida Beach Residence Kreta Grækenland

Hvad er det lige, der er så særligt ved Anglesey? Rovandet

Blomstrende landsby, Bøjden gruppen

FIRMAREJSER I SPANIEN. arcelona. citytours

Angra dos Reis. Seatravel, Mejlgade 46 B, 8000 Århus C, ,

Spis en god middag i hotellets smukke restaurant. Der serveres både lokale og internationale retter.

Fyn Rundt i Coastal 4x+

En historie vi alle kan lære af.

Badevandsprofil for stranden ved Gammelmark Camping i Sønderborg Kommune

Polens prægtige bjerge

Dagsprogram. Søndag (ca. 4½ t. inkl. pauser)

Hotel Restaurant Schützenhof auf Fehmarn Sol, strand, golf og natur på Tysklands vidunderlige solskinsø, Femern.

Rejseprogram Hurtigruten fra Bergen til Kirkenes tur/retur november 2015

LOFOTEN 2010 ET ARKTISK KAJAKPARADIS

Mallorca vandring i og omkring Tramuntana bjergene.

Turprogram Mallorca 2017

En lille hurtig tur til Sverige/Norge.

Samtaleferie på Alonissos i Det græske Øhav

Hotel Zagreb. Afslapning, smuk natur og spændende kulturoplevelser ved Kroatiens kyst. Hotel Zagreb. Hotellet tilbyder

Polens prægtige bjerge

Området. Kajakeventyret TAG MED PÅ HAVKAJAKTUR I DALMATIENS EVENTYRLIGE SKÆRGÅRD HAVKAJAK Ø-HOP I KROATIEN

Vejens digte. Inger Jakobsen

Turbeskrivelser. Alsace-Lorraine, 1 uge. Sydfyn, 1 uge. Silkeborgsøerne, 3 dage. DSR-Rungsted, weekendtur. Sydfyn, 3 dage. Flensborg Fjord, 3-4 dage

Forårsferie på Mallorca fra den 22. april til 29. april 2010

Peloponnés. 1) Nafplio, Bourtzi Castle 2) Epidaurus Theater 3) Mycenae 4) Ancient Olympia

TEORI for kajakroere på styrmandskursus.

28/08-06/ Ophold i et lille lokalsamfund i højlandet. Vandreture, besøg og kontakt til lokale. mandag den 1. april 13

Kajaktur i Bohuslan skærgården på Sveriges vestkyst.

Sommerferie på den vestlige side af Kreta

Mattip tema om Læsø. Tilhørende kopi: 5 gode råd til faglig læsning Omregning af hastighed. Du skal lære om: Kan ikke Kan næsten Kan

På opdagelse i Dansk Vestindien

Lejrpladser i Misterhult Skærgård Passer til Kort 53. Misterhult Skærgård.

I Caminoens fodspor 2015

Senior + til Immeln den august

Essential NewFoundland. 7 dages kør-selv-rundrejse i det nordøstlige Canada

Forlæng sensommeren med en vandretur på den solbeskinnede ø.

til Dalen hvor vi lige skulle forbi det berømte meget gamle (1894) historiske hotel midt i byen, hvor der står en del gamle biler og blive flittig

Vi når Skillinge Hamn i frisk så frisk vind, at vi blæser inde i to dage. Vi nyder solen og sprayhoodens læ og ser på det lille hyggelige samfund.

Månedens kajak November 2010 Necky Chatham 17 & 18

Lejrpladser i Blekinge Skærgård Passer til Kort 50 og 51. Blekinge Skærgård.

Roreglement for Hellerup Roklub

Program for Havkajak Symposium Bornholm 2015

I aften og i nat syd omkring 3-8 m/s, i morgen drejende øst under 5 m/s. God sigt.

I Kajak fra Sverige til Finland via Märket og Ålandsøerne 2013

Materiel Anders Bressendorff HR Styrmandskursus Materiel

På øens østlige side er der bygget en fiskebro, som bl.a. kan benyttes af handicappede i kørestol.

FÆLLESTUR TIL HELGOLAND. 3. og 4. SEPTEMBER 2011

Ostsee Camping ligger direkte ned til den tyske Østersøkyst syd for Fehmarn og ca. 50 km nord for Lübeck. Meget fin sandstrand, der dog var invaderet

REJSEBREV 4. FORÅR 2013.

Englændertræf i det smukke Nordsjælland

Rejsebrev 4. Forår 2016.

PTU s. i Danmark. Start ferieoplevelsen her

Rejsebrev 6. Douro. Proviantering. Douro. En tur på værtshus. Douro s nedre løb. Douro s nedre løb.

Små havne og overnatningspladser i det nordlige Lillebælt. Lars Oudrup Kærmosevej Fredericia

HOTSPOTS FOR VANDSPORT - OG HVORDAN DE BLIVER ENDNU MERE ATTRAKTIVE

PUDS FORMEN OP...TÖLT I TOSCANA...!!

Hotel Rügen Park ligger på den rolige vestside af Rügen, hvor der er færrest turister.

Rejsebrev 7, efterår 2014.

3-9. Udsigt fra pladsen

Med Ladbyskibet på tur

Reglement for Strib Ro- og Kajakklub Roning i robåde

På Samsø var en pige.. Tekst og billeder N.M. Schaiffel-Nielsen

Dejlig Penthouselejlighed i Bektas ved Alanya

Ruby Rejser kan i samarbejde med Travelnorth, tilbyde en enestående mulighed for at opleve norges smukke kyst.

Korsika. Bådudlejning På Korsika

KLUBTUR TIL HIRSHOLMENE, AUGUST Lørdag d. 17. august drog en flok FK ere på den årlige klubtur til Hirsholmene.

Klubtur til Aalborg og Egholm, 28. juni 2014

Skiathos 19. Maj 2. Juni 2008

Referat Ø-udvalget's møde Mandag den Kl. 13:00 Gæstekantine, Rådhuset

Den klassiske kør-selv-ferie på Færøerne

Norges turen fra den 24. til den 31. maj.

Transkript:

BESKRIVELSE AF KYSTSTRÆKNINGERNE I OMRÅDET OMKRING TOLO, GRÆKENLAND GØR DET-SELV TUR 2011 Peloponnes Tolo Nafplion Skrevet og udarbejdet af Kate & Jesper Skavin, Skovshoved Roklub juli 2008 Redigeret af Bo Markussen & Søren Uldall, Roklubben SAS maj 2011 Side 1

INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 Kort om geografien..... 3 Generelt om kysten... 3 Vindforhold i området... 4 Rodistancer og beskrivelser af steder langs Argoli Bugt... 4 Karthona... 4 Nafplion... 5 Nea Kios... 5 Miloi... 5 Kiveri... 5 Astrous (Par. Astros)... 5 Astrous Bugt (Órmos Ástrous)... 6 Dimitrios (Áy Dhimitrios)... 6 Tiros... 6 Leonidi (Leonídhion)... 7 Poulithra... 7 Kiparissi (Ormos Kiparissiou)... 7 Vathi Avlaki... 8 Ieraka (Limani Geraka)... 8 Pori Beach (Palaio)... 8 Monemvasia... 8 Nomia... 8 Resten af turen mod Cape Meleas... 10 Neapoli... 11 Roning i området omkring Tolo... 12 Rodistancer og beskrivelser af steder mellem Tolo og Poros... 13 Khaïdhari (Vivari, Dhrepanou)... 13 Iria... 13 Koiládhia... 13 Porto Kheli... 14 Kosta... 14 Ermioni (Hermione)... 14 Thermesia (Idhra Beach Hotel)... 15 Nisidhes Tselevinia... 15 Poros by... 15 De Saroniske Øer... 17 Spetses... 17 Hydra (Idra)... 18 Kilometertabel med start i Tolo (Plaka Strand)... 19 RO-INFORMATION... 20 Tilsynsførende... 20 Bådenes placering... 20 Brug af bådruller... 20 Redningsveste og brugen af dem... 21 Miniparlør for roer.. 22 Notater. 23 Kilder: o [1] Rod Heikell: West Aegean, Imray, ISBN 085288447-8 o [2] Politiken: Turen går til Athen og det Græske Fastland, 2007 udgave. o [3] Google Earth (http://earth.google.com/intl/da/download-earth.html) o [4] Egne ture i området i 2006 & 2008 Side 2

Kort om geografien Tolo ligger på det østlige Peloponnes i den indre del af den store bugt Argolikos Kolpos eller Argolic Gulf på Engelsk. Vi kalder den Argoli-bugten. Den nærmeste større by er Grækenlands gamle hovedstad Navplion (Nafplion), som også ligger ud til Argoli-bugten. Inde i landet er de nærmeste storbyer Argos, Tripoli og Korinth. Ro området vil for de fleste være i Argoli-bugten, som strækker sig mod syd til Cap Melea og mod øst til øen Spetses, og for nogen måske også videre mod øst forbi Spetses til øhavet omkring Hydra (Idra) og derfra mod nord til Korinth. Se kort 1: Kort 1: Roområdet for Gør Det Selv Turen 2008 & 2011. Afstanden fra Nafplion til Cape Melea i lige linie er ca. 130 km. Generelt om kysten Argoli Bugt indeholder stort set alle kystformer lige fra den fine, lavvandede sandstrand til de lodrette klipper og forrevne skær. Generelt er bugtens nordlige ende fra Nafplion og rundt til Kieveri den lave og flade kyst, hvilket også præger landskabet. Dog er kysten på østsiden mellem Tolo og Nafplion stejl, kun afbrudt af den lange, skønne Karathona strand. Fra Kiveri begynder klippekysten som vi kender fra f.eks. Sverige med lave klipper ud i vandet, men med bugter og vige ind i mellem, hvor der oftest er mulighed for landgang. Sådanne steder vil der ofte være dybt lige til få meter før stranden, så man skal være forberedt på at hoppe i vandet og vade eller svømme ind med båden og have bådrullerne oppustede og klar til brug. Der er også strækninger med flad sand- eller grus/sten-strand. Efter Astrousbugten skifter kysten igen karakter over til mere højde på klipperne med mange bugter og vige. Inde i de større af disse er der ofte landgangsmulighed. Jo længere mod syd vi kommer jo mere barsk og øde bliver kysten, men også storslået. Det er ikke sjældent, der er lodrette klipper direkte ned i vandet, som vi kender det fra Norge. Side 3

Vindforhold i området På kort 2 nedenfor er indtegnet de fremherskende vinde om sommeren. Som det ses er det en sydøstlig vind, der præger hele Argoli-bugten ind mod Tolo. Vinden er en søbrise fra sydøst, som starter ved 12-tiden og fortsætter indtil natten falder på. Typisk blæser den en vindstyrke 4 (6-7 m/s, jævn vind), nogen gange mere, nogen gange mindre. En gang i mellem kommer der en kraftigere vind Meltemi - ned fra bjergene og blæser ind i bugten fra vest. Dette er kun generelle retningslinjer, og som altid er det en god ide at forhøre sig hos de lokale fiskere og sejlere. Ofte kan det være nødvendigt at starte roturen lige efter solopgang, så man kan nå at ro et godt stykke inden vinden og varmen kommer, ved middagstid. Kort 2: De fremherskende vinde i området Rodistancer og beskrivelser af steder langs Argoli Bugt Bemærk: Oplyste afstande/rodistancer er kun den ene vej med udgangspunkt i Tolo. For at få et indtryk af rodistancerne i området, viser kortene på siderne 5 til 13 nogen roafstande i området mellem Cape Malea og Korinth. Afstandene er målt med Google Earth og er kun angivet, for den ene vej. Ror man samme vej tilbage skal de altså ganges med 2. Kilometerangivelserne gælder for roning langs den gule linie på kortene, så hvis man ror ind i alle bugter og vige eller ror mere spids til spids, skal man altså korrigere kilometerangivelserne lidt. Argoli bugten kan ikke krydses da der i flg. Google Earth er mere end 5 km's afstand fra kyst til kyst. De følgende seks byer er vist på Kort 3: Karthona: (Órmos Karathona). Stor bugt nord for Ák Khnodros-halvøen. Fin strand i stort set hele bugten. Flere cafeer, tavernaer og restauranter. Meget populær badestrand for byboerne i Nafplion. Roafstanden fra Tolo er 8 km. Side 4

Nafplion: Største by i bugten med en meget travl havn. Mange turistbåde, erhversbåde og private fartøjer. Det er utroligt flot at komme fra søsiden især om aften hvor byen og borgen er belyst. Det kan måske være svært at finde en egnet tillægningsplads for en robåd inde i havnen, så enten skal man bytte med et andet bådhold, eller også blive ved båden. En anden mulighed er at gå ind i det lavvandede område (< 1 m) i den nordlige del af havnen eller på ydersiden af den lange, nordlige stenmole, eller på sten-stranden lige bagved. Roafstanden fra Tolo er 12 km. Nea Kios: Byen i bunden af bugten. Her er der lavvandet et godt stykke ud for kysten med en lidt mudret bund pga. udløbet fra floden. Der kan godt roes helt ind til havnen, eller til stranden øst for. Der er campingplads i området. Restauranter og cafeer findes også. Roafstanden fra Tolo er 17 km ved roning direkte over bugten fra Nafplion, ellers lidt længere. Miloi: Også en lille by i den nordvestlige del af bugten lige overfor Nafplion. Tavernaer med god frisk fisk på menukortet. Campingplads. Roafstanden fra Tolo er 18 km. Kiveri (Kiverion): Lille landsby med ankerpladser mellem to læmoler. Ingen direkte havn med læ. Muligvis strand syd for den sydlige læmole. Tavernaer og indkøbsmuligheder. Roafstanden fra Tolo er 21 km. Astrous (Par. Astros): En lille fiskerby og feriested skråt over bugten fra Tolo (15 km i lige linie). Selve hovedbyen Astrous ligger lidt inde i landet. Beskyttet havn med en fin strand syd for, der er også en mindre strand nord for pynten. Se udsnitsbillederne. Mulighed for ferskvand i havnen samt gode indkøbsmuligheder. Der er også tavernaer inde i byen. Campingplads nord for havnen ved udmundingen af floden samt i bugten 3 km syd for havnen. Posthus, bank, taxa, hydrofoilbåd til Piræus (Athen). Roafstanden fra Tolo er 34/36 km. Kort 3: Byer og afstande mellem Tolo og Astrous. * De 17 km til Nea Kios er via Nafplio og derfra direkte. De 18 km til Miloi er også via Nafplion og derfra i en bue langs bugten. Side 5

De følgende fem byer er vist på Kort 4: Astrous Bugt (Órmos Ástrous): 4.5 km lang kyst inde i bugten med fin sandstrand, med en campingplads inderst i bugten. Her er der nogen læ for de fremherskende sydøstlige vinde. Roafstanden fra Tolo er 40 km. Dimitrios (Áy Dhimitrios): Markant klippeformation med bebyggelse op ad klippen. Dette markerer starten på den meget bugtede kyststrækning stort set resten af vejen mod Cape Maleas. Kysten består herfra mest af stejle klipper og klippefremspring med enkelte bugter med strande og oplægningsmulighed. 3 km. syd for Dimitrios er der en campingplads med strand. Roafstanden fra Tolo er 47 km (campingplads 50 km). Tiros: Tiros var engang en søvnig lille by indtil den for nogle år siden voksede til at være et større ferieresort. Der er restauranter og barer langs hele stranden, og zimmer frei - og rooms for rent - skilte alle vegne. Stranden er ikke noget specielt. Havneområdet er den bedste del af byen. Man kan besøge Elona klosteret herfra med taxa. Der er tillægning for hydrofoilbåd i havnen i juli og august, så vær opmærksom på den og dens bølger. Der er campingplads i bugten nord for Tiros, ca. 5 km roning uden om det store Trikeri forbjerg. Mulighed for ferskvand i havnen samt gode indkøbsmuligheder. Posthus, bank, mange tavernaer langs havnen. Hydrofoilbåd til Piræus. Roafstanden fra Tolo er 58 km (campingplads 53 km). Kort 4: Byer mellem Astrous og Tiros med afstande fra Tolo Side 6

De følgende tre byer er vist på Kort 5: Leonidi (Leonídhion): En lille havn ved enden af en lang sandstrand efter passage af Sambateki pynten nordfra. Den større by Leonidhion ligger fire kilometer inde i landet. Mulighed for ferskvand og mindre indkøb i havnen, ellers må man tage ind til Leonidhion. Tavernaer langs havnefronten. Der er en lille strand i den sydlige del af havnen i læ af den store mole, hvor hydrofoilen lægger til. Mod nord er der en større strand, men den er ikke i læ. Roafstanden fra Tolo er 70 km. Poulithra: En lille fiskerihavn 5 km syd for Leonidi med god læ for de sydøstlige vinde. Der er ferskvand for enden af molen, og mulighed for mindre indkøb i landsbyen inde i landet, hvor der også er en del tavernaer. Roafstande fra Tolo er 75 km. Kysten efter Poulithra er barsk med lodrette klipper over en strækning på 15 km indtil Órmos Fokianos. Órmos Fokianos (Fokianou): En stor bugt med en pragtfuld og formodentlig ugenert strand i bunden af bugten. Bugten ligger dog åben for de fremherskende sydøstlige vinde, så man kan godt risikere at blæse inde her. Sommetider er der lagt fiskenet ud direkte fra stranden, så vær forsigtig ved landgang. Ingen mulighed for vand eller proviant, men der fører en stejl vej ned til stranden. 12 km til nærmeste by ad vejen. Roafstanden fra Tolo er 88 km. Kort 5: Strækningen fra Tiros til Ormios Fokianos med afstande fra Tolo Side 7

De følgende seks byer er vist på kort 6, 7 og 8, der følger på side 9 og 10: Kiparissi (Ormos Kiparissiou): Endnu en stor bugt med to strande delvist i læ, som kan være svære at få øje på, når man kommer langs kysten fra nord, men pludselig dukker bugten op. Bugten er simpelthen et fantastisk syn. Stejle klipper rejser sig op til knivskarpe spidser hvor tordenskyer sommetider opstår midt om sommeren. Hydrofoilbåden lægger til på enten den nordlige mole eller ved bymolen afhængig af vinden. Mulighed for indkøb af ferskvand og proviant i byen. Der er cafeer ved den nordlige mole og inde omkring byen. Frisk fisk kan ofte købes. Der er posthus. Hydrofoilbåd til Piræus og mod syd til Monemvasia. Roafstanden fra Tolo er 98 km. De næste 15 km sydpå er stejle klipper afbrudt af et par meget små strande indtil en lille bugt ved Vathi Avlaki. Vathi Avlaki: En lille bugt med en lille strand for enden af en slugt. Ingen tavernaer, ingen indkøbsmuligheder. Roafstanden fra Tolo er 110 km. Ieraka (Limani Geraka): En lille by med en naturlig havn og med en lavvandet lagune inderst. Meget idyllisk med en enkelt række huse på hver side af bugten og stejle klipper op over. På den nordlige side oppe over pynten er der ruiner af det historiske, mykenske Ieraka eller Ierax. Mulighed for ferskvand i byen samt basal proviant. Flere tavernaer på havnefronten som oftest kun serverer fisk. Taxi og hydrofoilbåd. Roafstanden fra Tolo er 120 km. Pori Beach (Palaio): 2 km lang sandstrand i bugten Kolpos Limaras, bedst i den sydlige ende. Lille mole ved småhusene i den nordlige ende, men mange sten langs kysten, bortset fra ved stranden. Forplejning og proviant findes ikke her, men i Monemvasia ca. 4 km længere mod syd. Roafstanden fra Tolo er 135 km. Monemvasia: Større by med havn og marina, som ligger med den karakteristiske puklede, 300 m høje halvø ud for kysten. Her er masser af muligheder for forfriskninger og indkøb. Der er posthus, bank, taxi, hydrofoilbåd, biludlejning m.m. Historisk sted med ruinerne af middelalderborge og den velbevarede byzantinske kirke Agia Sofia fra 1200-tallet (se mere på www.monemvasia.com). Roafstanden fra Tolo er 141 km. Nomia: Ifølge kortet skulle der være en campingplads i Nomia, som er en lille landsby ca. 1,5 km fra kysten. Kysten ud for er ifølge Google Earth både sten og sand, men der er ingen beskrivelser af stedet. Roafstanden fra Tolo er 145 km. Side 8

Kort 6: Strækningen omkring Ormos Fokianos og Kiparissi med afstande fra Tolo k m Kort 7: Strækningen omkring Vathi Avlaki med afstande fra Tolo Side 9

Kort 8: Strækningen omkring Pori Beach og Nomia med afstande fra Tolo Resten af beskrivelsen refererer til Kort 9 Resten af turen mod Cape Meleas (Akr. Meleas) og videre mod Neapoli går langs en barsk kyst med stejle klipper. Der er ingen beskrivelser af mulige landgangssteder undervejs, og Google Earth er desværre for utydelig på denne strækning til at kunne afsløre strande eller små vige. Dog viser landkortet at der er vej ned til Ag. Marina og Limini, så der er nok mulighed for landgang disse steder. Runding af Akr. Meleas, med det meget tydelige fyrtårn, kræver godt vejr. Der er ofte en sydgående strøm på ca. 3-4 km/t fra Ak. Kamili til Akr. Meleas, så roning sydover kan være hjulpet af denne strøm, mens det nordover kan være noget tungere. Der er også lokale strømme tæt ved de store klipper. Side 10

Neapoli: Største by i området med alle faciliteter. Stor færgehavn og marina. Detaljeret beskrivelse mangler pt.50 km Kort 9: Strækningen rundt om Cape Meleas med afstande fra Tolo Side 11

Roning i området omkring Tolo. Lokalfarvandet omkring Tolo er præget af den lange badestrand og strandpromenade fra Assini til Tolo havn, samt de to øer Koronisi og Romvi. Kort 10 viser en rundtur på 10 km med udgangspunkt ved Plaka Strand ved Assini. I stille vejr kan man lægge til ved den lille mole på Koronisi og besøge kirken. Romvi er præget af klipper, men med strand i bugten (småsten). Man kan gå i land flere steder, og øen er velegnet til en mindre vandretur. Fra toppen er der en fantastisk udsigt over Tolo. Man kan også gå i land på den lille ø i Romvi bugten og følge stien op til toppen. Her er også en fantastisk udsigt. Strædet mellem Romvi og Tolo kan være præget af strøm og trafik af turistbåde og lokale fiskere, så her skal der passes på. Kort 11 viser en ca. 18 km rundtur via Dhrepanoubugten til øen Plateia og tilbage til Tolo. Da der er lange passager over åbent hav kræver turen stille og stabilt vejr. Øen Plateia er kun beboet af fiskere, der på grund af særlige EU-regler, ikke har adgang til fastlandet. Der er fiskeopdræt på øens nordlige side, og ingen landgangsmuligheder. Kort 10: En 10 km rundtur om øen Romvi Kort 11: En 18 km lang tur rundt om Plateia Side 12

Rodistancer og beskrivelser af steder mellem Tolo og Poros Bemærk: Oplyste afstande/rodistancer er kun den ene vej med udgangspunkt i Tolo. Tager man mod øst fra Tolo vil man opleve en blanding af idylliske bugter og vige blandet med forrevne klippekyster, nogen gange over lange stræk. Mod øst kommer man også til de store øer Spetses, Dokos og Hydra, samt en række småøer. Nedenfor er beskrevet en række byer og steder, som er et besøg værd. Vil man længere end Poros henvises til beskrivelserne i Rod Heikells bog West Agean. Khaïdhari (Vivari, Dhrepanou): Denne fjord-lignende bugt (Dhrepanou) er et betagende syn med højtliggende plateauer og stejle bjergsider, der rejser direkte fra vandet, undtagen for enden af bugten hvor den går over i en lavvandet lagune, der bruges til fiskeopdræt. På den vestlige side af indsejlingen er der ruiner af et gammelt fort (1741) formodentlig af Venetiansk oprindelse. Campingpladser. Mulighed for ferskvand samt begrænset proviant. Tavernaer på havnefronten. Roafstanden fra Tolo er 6 km. Knap 3 km før Iria er der et Sportscollege lige ned til en fin strand, hvor der er mulighed for at komme i land og købe forfriskninger og små retter mad. Roafstanden fra Tolo er 11 km. Iria: Lille fiskerihavn godt 2 km før man kommer til Ák Iria med en lang læmole, der dækker for den fremherskende sydøstlige vind. En lille taverne i havnen, men ellers ingen faciliteter. Kortet angiver campingpladser i området. Roafstanden fra Tolo er 14 km. Koiládhia: Fiskeri by og havn, godt gemt bag Ák Kókkinos, men den store katedral gør byen letgenkendelig. Den lille ø ved indsejlingen til bugten ejes af en græsk millionær, og dermed ingen adgang for roere. Mulighed for ferskvand og proviant. Flere tavernaer på havnefronten, hvoraf nogle endda serverer fisk hentet direkte fra den nærmeste fiskerbåd. Der er en campingplads i området, men præcist hvor vides ikke. Posthus, taxi. Roafstanden fra Tolo er 33 km. Side 13

De næste 3 byer er vist på kort 14. Porto Kheli: Stor havneby og turist-resort smukt liggende i en beskyttet bugt lige over for Spetses. Dette er et vandsportsparadis, så pas på alt hvad der flyder og sejler. Her er også hydrofoilbåde og mange sejlere. Der er meget lavvandet i den østlige del af den store, inderste bugt, så her er nok gode muligheder for landgang. Der er alle faciliteter i byen. Roafstanden fra Tolo er 60 km. Kosta: Ifølge landkortet skulle der være en campingplads her, men der ingen andre oplysninger om stedet. Roafstand fra Tolo: 66 km Ermioni (Hermione): Større by og havn med fritidssejlere, fiskerbåde, hydrofoils og færger. Lavvandet område i den nordlige del af havnebugten, modsat den store stenmole. Om bundforholdene egner sig til landgang vides ikke. Der er også en mindre kaj og lavvandet på sydsiden af tangen, som delvist omslutter havnen. Her er også alle faciliteter, taverner og barer. Roafstanden fra Tolo er 90 km (Detailkort af Ermioni er vist på side 16). I Ermioni er der mulighed for at lægge både op for afhentning med bådtrailer. Side 14

De næste 3 beskrivelser er vist på kort 15. Thermesia (Idhra Beach Hotel): Større hotelkompleks med egen (privat) havn. Landgang og oplægning her kræver nok en del goodwill fra hotellets side, men kan da forsøges. Roafstanden fra Tolo er 99 km. Nisidhes Tselevinia: Ø-gruppe for enden af den store Aderes halvø. Består af øerne Spathi og Skilli og nogle skær. Passage indenom Spathi bør kun ske i godt vej. Roafstanden fra Tolo er 116 km. Poros By: Poros er en smukt beliggende havneby liggende in en naturlig havn mellem fastlandet og Nisi Poros. Bugten vest for havnen er lavvandet på den sydlige side, men bundforholdene er ukendte. Her er også alle faciliteter, posthus, bank og desuden læge og tandlæge. Mange færger og hydrofoils i havnen. Der er campingplads i området, men ikke ved kysten. Roafstanden fra Tolo er 126 km. Side 15

Kort 15: Strækningen fra Ermioni til Poros med rodistancer fra Tolo. Kort 16: Hele strækningen fra Tolo til Poros med kilometerangivelser for en mere kystnær rute end på de forrige kort, hvilket øger distancen til f.eks. Poros med 13 km. Side 16

De Saroniske Øer: Af de Saroniske Øer, Egina, Poros, Hydra og Spetses, er det nok de to sidstnævnte, der er mest interesse for GDS-2011 roerne, alene på grund af deres forholdsvise nærhed af Tolo. Spetses er måske nok den mest attraktive for en længerevarende rotur, idet den har langt flere strande end Hydra, øen rundt er ca. 25 km, den er tættere på Tolo, og ligger kun små 3 km fra fastlandet. I det følgende beskrives således kun Spetses og Hydra. For oplysninger om Poros og Egina henvises til kilde [2]. Spetses: (Se Kort 17). Sammendrag fra kilde [2]: Spetses er øen med de gode badestrande, og med en samlet kyststrækning på 25 km er det hurtigt at komme øen rundt. Øen har været turistmål i mange år, men er ikke længere hjemsted for charterturister. Nu har rige grækere deres luksussejlere liggende i havnen. Der er altid liv på havnen i hovedbyen Spetses. Havnefronten er 4 km lang og fyldt med liv fra cafeer, restauranter og barer. Store områder er lukket for biler, så vejene er fyldt af gående, scootere, og hestetrukne vogne. Stranden ved Aghii Anargyri er klemt inde i en lille bugt på øens vestlige side, 12-13 km over land fra Spetses By [eller 10 km pr. robåd syd om øen]. Her er mange mennesker i højsæsonen, hvor den lille strandbar også har åbent. Andre gode strande er Aghia Marina, Xylokeriza, Aghia Paraskevi, Zogeria, og Vrellos. Som alternativ til at ro, kan man ifølge www.spetses.gr komme med bus fra Nafplion til Kosta (ca. 66 km i robåd fra Tolo) og derfra med båd til Spetses. I Spetses by er der mulighed for vand og gode provianteringsforhold. Kort 17: Øen Spetses med angivelse af anbefalede strande. Øen rundt langs den gule linie er 22 km.,5 km Side 17

Hydra (Idra): Sammendrag fra kilde [2]: På Hydra er alle motorkøretøjer forbudt, så øen er den rene idyl for alle besøgende. Al transport foregår således pr. æsel eller særlige trækvogne. I robåd vil turen rundt om øen være ca. 50 km. Mellem påske og september er der mange turister på øen, men blot nogle få hundrede meter fra havnen i Hydra By, er der stille og fredeligt. Øen er perfekt til vandreture til f.eks. klostrene Agia Efpraxia og Profitis Illias (1-2 timer fra havnen), eller klosteret Moni Zourvas mod nordøst (7 km fra havnen). En anden mulighed er vandtaxaer fra haven til de forskellige seværdigheder. Sydvest for havnen findes flere mindre strande, bl.a. ved Kamini, Vliho (Vlychos) og Molos. Den eneste sandstrand findes ved Mandraki ca. 1,5 km nordøst for havnen. Se mere på www.hydra.gr. På havnen i Hydra By er der mulighed for vand og proviantering i et mindre supermarked. Der er taverner og restauranter af alle typer; men priserne er desværre meget høje!! Kort 18: Øen Hydra (Idra) med angivelse af anbefalede strande. Øen rundt langs den hvide linie er 50 km. Side 18

Kilometertabel med start i Tolo (Plaka Strand) Side 19

RO-INFORMATION Tilsynsførende Der vil i alle ugerne være en tilsynsførende tilstede. Den tilsynsførende er MTU s repræsentant på stedet. Vedkommende står for koordinering af robåde, bil og trailer, samt er behjælpelig, hvis der skulle opstå problemer, holder tilsyn med bådene og med udstyret og vil være behjælpelig med skader og reparationer på bådene. Det vil også sige, at den tilsynsførende vil stå til rådighed om morgen fra kl. 8.00 til 10.00 og være fysisk tilstede ved bådene. Det samme gælder om aftenen fra kl. 18.00 til 19.00. Her vil det være en rigtig god ide at ringe til den tilsynsførende, den første gang I ankommer pr. båd, for at blive vist ind til bådenes opholdssted ved stranden. Den tilsynsførende vil være til at få fat i stort set døgnet rundt, hvis det er nødvendigt pr. mobil eller ved personlig fremmøde, hvis der opstår problemer, uheld eller andet med roerne og med bådene. Uge 35-38 inkl. er Søren Uldall tilsynsførende samt kontaktperson. Uge 39 er Bo Markussen og Søren Uldall tilsynsførende og konktaktpersoner. Bo Markussen vil kun være i Grækenland i uge 39, mens Søren Uldall er der under hele forløbet. I forbindelse med læsning af bådtrailer til hjemturen, vil det være perfekt hvis de sidste både ankommer til Plaka Strand kl. 15, da der også skal laves bådcheck. Søren Uldall træffes på mobil +45 28 89 79 23 Bo Markussen træffes på mobil +45 30 42 37 87 Bådenes placering De seks 2 årers inriggere vil blive placeret på Plaka Strand, hvor Xeni Camping ligger 150 meter inde ad vejen mod Assini. (Se Kort 19) Kort 19: Nærbillede af de tre strande ved Tolo med angivelse af bådenes placering og Xeni Camping, hvor den tilsynsførende bor. Brug af bådruller Landgang på strand og i havn og andre steder med vore både, skal ske med de udleverede oppustelige bådruller eller også skal bådene bæres på land. Vi vil bede om, at når I laver landgang med vore både, og det er uanset om det er en glasfiberbåd eller en træbåd, at I ikke ror dem på land (op på stranden), men hver gang enten står ud af bådene noget før, tømmer dem for bagage og løfter bådene på land, eller bruger de store bådruller. Med disse bådruller er det super nemt at få bådene ind og op på stranden, uden at man skal forslæbe sig, uden at bådene bliver skrammet og ridset. Dog er der selvfølgelig grænser for hvor store og skarpe sten bådrullerne kan tåle at rulle på. Side 20

I skal bruge 3 bådruller pr. båd. Det er ruller, der, pakket sammen, ikke fylder noget, og er nemme at puste op inden landgang. Man lægger rullerne godt ind under stævnen. En roer tager fat i stævnen og en roer holder/skubber på hver side af båden, og så kan man rulle båden op på land. Og tilsvarende kan de også bruges når båden skal i vandet igen. Bådrullerne, vi har med, kan klare 350 til 400 kg pr. rulle og kan selvfølgelig ikke tåle meget skarpe ting og sten af en vis størrelse. Bådrullerne virker ligeledes på sand, grus, mindre runde sten, græs, fliser, træværk osv. De er ret nemme at få luften ud af igen og kan repareres med gaffatape eller lappegrej til cykler. Der vil være 3 ruller pr. båd, og den tilsynsførende vil have et par ekstra liggende i reserve. Desuden vil der være 2 paraplyankre til hver båd, således I også kan ligge for anker de steder hvor det måske er lidt dybere, og det ikke lige er nødvendigt at tage båden på land. Ved alle moler, kajpladser, broer o. lign. skal der bruges fendere til at beskytte båden. Disse fendere skal også bruges til at lægge bådene på, når de ligger på land. Redningsveste og brugen af dem Der må under ingen omstændigheder bruges redningsveste til at lægge bådene på, de må heller ikke bruges som fendere. De må kun bruges som redningsveste. Turistkort over Tolo (bemærk at nord vender nedad) Side 21

Mini parlør for roer Alle Gør-Det-Selv 2011 roere ønskes en sikker, herlig og uforglemmelig ro-oplevelse ved ro-ferien i det græske. På vegne af turarrangørerne Mange hilsner Søren Uldall & Bo Markussen Side 22

NOTATER Side 23