Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling. Årsberetning 2002



Relaterede dokumenter
Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling. Årsberetning 2000

Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling. Årsberetning 2001

Årsberetning for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling (ViFAB)

Resultatkontrakt for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling 2005

1. Indledning Om ViFAB... 4

Resultatkontrakt for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling 2003

Resultatkontrakt 2006

Resultatkontrakt

Resultatkontrakt 2009

Å R S B E R E T N I N G

ÅRSBERETNING 2008 / VIDENS- OG FORSKNINGSCENTER FOR ALTERNATIV BEHANDLING SIDE 1 / 19

INDHOLD ÅRSBERETNING 2005 / VIDENS- OG FORSKNINGSCENTER FOR ALTERNATIV BEHANDLING SIDE 2 / 21

Sundhedsstyrelsens Råd vedrørende alternativ behandling Den 4. juni 2010 J.nr /1/ghb REFERAT

Resultatkontrakt 2007

Psykiatrisk Dialogforum

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Å R S B E R E T N I N G

NEXT NYHEDSBREV #5 2016

INDHOLD ÅRSBERETNING 2009 / VIDENS- OG FORSKNINGSCENTER FOR ALTERNATIV BEHANDLING SIDE 1 / 19

ATLS Denmark Fond Love og Vedtægter

INDHOLD ÅRSBERETNING 2010 / VIDENS- OG FORSKNINGSCENTER FOR ALTERNATIV BEHANDLING SIDE 1 / 19

Januar Kære medlem. Hjemmesiden

Tal og tabeller Facts and Figures. University of Southern Denmark

Uddannelses- og Forskningsudvalget UFU Alm.del Bilag 77 Offentligt

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker:

Tal og tabeller Facts and Figures

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden

Hvor sporene krydses. Børge Obel. Formand for Forskningsnettets Styregruppe

Tal og tabeller Facts and Figures. University of Southern Denmark

Åbenhed efterlyses. Sygeplejersken artikler

INDHOLD ÅRSRAPPORT 2008 / VIDENS- OG FORSKNINGSCENTER FOR ALTERNATIV BEHANDLING SIDE 2/22

Indhold. Indledning 3 Netværk viden, erfaring, samarbejde 4 Kompetenceudvikling 6 Viden 7 Tiden der kommer 8 Medarbejdere i BSN i

Målemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering

Resultatkontrakt for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling 2004

Repræsentantskabsmøde

Indstilling. Etablering af ACTIVinstitute med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 1,5 mio. kr. over 3 år. Til Århus Byråd via Magistraten

Overblik og status for Region Syddanmark forskningspuljer

PH.D. EN KARRIEREVEJ FOR SYGEPLEJERSKER? BENTE APPEL ESBENSEN FORSKNINGSLEDER OG LEKTOR, SYGEPLEJERSKE, CAND. CUR., PH.D.

Love og vedtægter. 1. Navn ATLS Denmark Fond er en selvejende institution, og omfattes lovmæssigt som en Erhvervsdrivende Fond.

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

ViFAB OPGAVER OG RESULTATER

Sundhedsstyrelsens Råd vedrørende alternativ behandling Den 10. juni 2004 J.nr /1 /hbi. Referat

Fastsat af dekanen den 30. januar 2013 efter høring i Samarbejdsudvalget den 30. januar 2013 og Akademisk Råd den 25. januar 2013

TEKNOLOGISK FREMSYN Bio- og Sundhed. Jens Peter Vittrup Specialkonsulent Videnskabsministeriet

Godkendt 7. juni Årsrapport 2017

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vedtægt. for. Forskningscenter for Økologisk Jordbrug

Tal og tabeller Facts and Figures UNIVERSITY OF SOUTHERN DENMARK

Vi skal også blive skarpere på hvordan vi vil integrere det. Flere forskellige niveauer hvor dette kan ske på.

International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health

HPV Nyhedsbrev #4. Vaccination af drenge fra 1. juli Nyhedsbrev #4 MARTS Kære alle,

REFERAT. Statens Kunstfonds Bestyrelse Møde nr. 10 Mødedato: 21. september 2017 Tidspunkt: Kl Sted: Lokale 3 på 5.

Lymfekræftdagen i Middelfart d. 20. juni 2014

Statut for Center for Militære Studier

29. maj Årsrapport 2014

Kulturministeriets forskningsudvalg (KFU)

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M

Efteruddannelse i klinisk ernæring for sundhedsfaglige

1. møde i etisk udvalg for Personlig Medicin

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

EFTER- UDDANNELSE 2018

REGION HOVEDSTADEN. Regionsrådets møde den 31. januar Sag nr. 1. Emne: Politik for sundhedsforskning. bilag 6

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Sygehus Lillebælts forskningsstrategi Forskning for og med patienterne

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer.

Sundhedsstyrelsens Råd vedrørende alternativ behandling Den 15. april 2011 J.nr /1/ghb REFERAT

REFERAT. Statens Kunstfonds Bestyrelse Møde nr. 10 Mødedato: 2. december 2015 Tidspunkt: Kl Sted: Lokale 8

MEDDELELSER FRA FORMANDEN/ADMINISTRATIONEN ORIENTERING

Evaluering af ViFAB Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling. September 2002

Indhold... 2 GCP-enhedens mission GCP-enhedens vision Organisation... 4 Aktiviteter... 5 Intern Kvalitetssikring...

Bilag. Region Midtjylland. Handleplan for Region Midtjyllands Sundhedsvidenskabelige Forskningsfond

Sundhedsstyrelsens Råd vedrørende alternativ behandling Den 8. maj 2003 J.nr /1 /hbi. Referat

Kommissorium for Advarselsudvalg

Semesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i samfundsfag Efterår 2017

Referat fra møde i ULA tirsdag d. 10. juni 2014

Kontrakt for samarbejde om forskningsprojekt og PhD-uddannelse

Analyseinstitut for Forskning

Sundhed i medierne En kvantitativ analyse af danske mediers dækning af folkesygdomme i perioden fra den 1. januar 2013 til den 30.

INDHOLD ÅRSRAPPORT 2011 / VIDENS- OG FORSKNINGSCENTER FOR ALTERNATIV BEHANDLING SIDE 2/20

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Afdeling: Sundhedssamarbejde og Kvalitet Udarbejdet af: Journal nr.: 15/ Dato: Telefon:

En forsknings og businesspark inden for sundhedsteknologi og videnskab i Nord Danmark

Forsk strategisk! 700 mio. kr. til forskning i samfundsudfordringer.

Sundhedsstyrelsens Råd vedrørende alternativ behandling Den 17. februar 2005 J.nr /1 /hbi. Referat

Akademikernes høringssvar vedr. forslag til lov om Danmarks Innovationsfond m.fl.

OVERGANGSSTRATEGI FOR FORSKNING PÅ NÆSTVED, SLAGELSE OG RINGSTED SYGEHUSE

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Hvad er strategisk forskning?

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord

Emne: Besøg hos den Sekretariet for den færøske Forskningsråd (Granskingarrađiđ)

Model for postdoc ansættelser i Psykiatrien i Region Syddanmark

Dansk hjerneforskning: På vej mod en strategiplan og et samarbejdsorgan?

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

Se dette nyhedsbrev i en browser

Samarbejdsaftale mellem Holstebro Kommune og Aarhus Universitet

SCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS UNIVERSITET

Transkript:

Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling Årsberetning 2002

Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling Årsberetning 2002 Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling 2002 ISSN: 1601-1449 Tryk: A-Offset, Holstebro Årsberetningen kan rekvireres gratis hos: Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling Tlf.: 87 39 15 30 Fax: 87 39 03 50 E-mail: vifab@vifab.dk eller via hjemmesiden for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling: www.vifab.dk 2

Indhold 1. Indledning... 5 2. Om ViFAB... 6 Formål og opgaver... 6 Bestyrelse... 7 Centerets medarbejdere... 8 Økonomi... 9 3. ViFABs aktiviteter 2002... 13 Nyhedsbrev... 13 Hjemmeside... 14 Konferencer... 16 Foredrag, seminarer og debatter... 18 Kurser, workshopper og konsulenthjælp... 19 Forskningsprojekter... 21 Uddeling af forskningsmidler... 22 Andre aktiviteter... 23 4. Resumé... 24 5. English résumé... 26 3

4

1. Indledning Uvildig undersøgelse roser ViFAB ViFAB er inde i en rivende udvikling, og det blev i det forgangne år også anerkendt af uvildige eksperter, som i en omfattende undersøgelse gav centeret et flot skulderklap. Undersøgelsen, som var udarbejdet af konsulentfirmaet PLS Rambøll for Indenrigsog Sundhedsministeriet, skulle vurdere, hvordan centeret har klaret sine opgaver siden oprettelsen i august 2000. Overordnet konkluderede konsulentfirmaet, at ViFAB er kommet flot fra start og er godt på vej til at opfylde sine målsætninger. Undersøgelsen understreger også, at hvis ViFABs fulde potentiale skal udnyttes, kræver det, at man fra politisk side afsætter flere ressourcer til flere aktiviteter og mere forskning. Vi på ViFAB har imødeset undersøgelsen med stor spænding og er glade og stolte over resultatet. Med stor tilfredshed kan vi derfor præsentere centerets årsrapport for 2002. Hanne Mollerup Formand Helle L. Lønroth Centerchef 5

2. Om ViFAB Formål og opgaver Med folketingsvedtagelse nr. V8 af 3. december 1998 besluttede Folketinget at oprette Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling (ViFAB). ViFAB er etableret som en selvejende institution under Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Centeret ledes af en bestyrelse på 11 medlemmer, der repræsenterer såvel alternative behandlerorganisationer som det etablerede sundhedssystem. Bestyrelsen har det overordnede ansvar for centerets virksomhed. Den daglige administrative og økonomiske ledelse af centeret varetages af centerchefen med ansvar over for bestyrelsen. ViFABs formål er at øge viden om og kendskabet til forskellige former for alternativ behandling og deres virkning, at fremme og udvikle forskning på området samt fremme en dialog mellem sundhedsfagligt personale, alternative behandlere og brugere. Med henblik på at realisere ViFABs formål, er det centerets opgave: at indsamle, bearbejde, udvikle og formidle viden om alternativ behandling og naturmedicin at initiere forskning inden for alternativ behandling og naturmedicin enten i centerets regi eller ved at tilskynde til og medvirke ved igangsætning af forskning i andre forskningsmiljøer, herunder samarbejde med eksisterende forskningsmiljøer at fremme en dialog mellem autoriseret sundhedsfagligt personale, alternative behandlere og brugere at øge kendskabet til det behandlingsfilosofiske grundlag bag alternativ behandling og naturmedicin. 6

Bestyrelse Centeret ledes af en bestyrelse på 11 medlemmer, der beskikkes af indenrigs- og sundhedsministeren efter indstilling fra nedennævnte organisationer og myndigheder. Bestyrelsen sammensættes af to medlemmer fra SundhedsRådet, to medlemmer fra Landsorganisationen NaturSundhedsrådet, to medlemmer fra Den Almindelige Danske Lægeforening, et medlem fra Sundhedsstyrelsen, et medlem fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet, et medlem fra Aarhus Universitet og Århus Amt i forening samt to medlemmer udpeget personligt af indenrigs- og sundhedsministeren. Funktionsperioden for bestyrelsesmedlemmerne er tre år. Bestyrelsens sammensætning er ved udgangen af 2002: læge Hanne Mollerup (formand), personligt udpeget af indenrigs- og sundhedsministeren professor, dr.theol. Svend Andersen, repræsentant for Aarhus Universitet og Århus Amt i forening FDZ-zoneterapeut Leila Eriksen og kinesiolog Mette Pedersen, repræsentanter for SundhedsRådet juridisk konsulent, cand.jur. og healer Torsten Dinesen Skjerne og BA og kranio-sakral terapeut Wilhelm Nussbaumer, repræsentanter for Landsorganisationen NaturSundhedsrådet speciallæge Hans Buhl og afdelingslæge Anette Damkier, repræsentanter for Den Almindelige Danske Lægeforening overlæge og kontorchef Michael von Magnus, repræsentant for Sundhedsstyrelsen konstitueret kontorchef Helle Schnedler, repræsentant for Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Det 11. bestyrelsesmedlem, lektor, dr. scient. soc. Laila Launsø, Institut for Samfundsfarmaci ved Danmarks Farmaceutiske Højskole, udtrådte af bestyrel- 7

sen i efteråret 2002. Hun erstattes pr. 1. januar 2003 af direktør for Kræftens Bekæmpelse og tidligere sundhedsminister Arne Rolighed, som er personligt udpeget af indenrigs- og sundhedsministeren. Centerets medarbejdere Centeret havde ved årets udgang følgende medarbejdere (inkl. tidsbegrænsede ansættelser): centerchef, cand. merc., ph.d. Helle L. Lønroth sekretær, BA Marianne H. Johansen (p.t. orlov) sekretær, kontorfunktionær Charlotte Winterberg vidensformidler, cand. mag. Anette I. S. Ranneries vidensformidler, cand. phil. Mette Steenberg AC-medarbejder, cand. mag. og ph.d. Niels Viggo Hansen AC-medarbejder, mag. art. og MPH Lisbeth Ørtenblad Tabel 2.1 Personaleforbrug angivet i årsværk 2001 2002 Lønramme 36 1 1 Øvrige 3,05 4,5* Årsværk i alt 4,05 5,5* * Heraf to tidsbegrænsede ansættelser. Tabel 2.2 Antal nyansatte og fratrådte medarbejdere i 2002 Nyansatte Fratrådte Tilgang 2002 1 0 1 8

Økonomi ViFABs driftsbevilling (tabel 2.3) udgjorde i 2002 2,8 mio. kr., heraf løn 2 mio. kr. Regnskabsresultatet for 2002 udviste et merforbrug på løn på 321.905 kr. ViFAB valgte i 2002 at anvende uforbrugte lønmidler fra tidligere år til en tidsbegrænset ansættelse for at styrke formidlingsindsatsen. På driften var der et merforbrug på 981.937 kr. Merforbruget skyldes, at en del af de aktiviteter, der var afsat midler til i 2001, først blev afviklet i 2002, og desuden at ViFAB iværksatte ekstra indsatsområder i 2002, jf. afsnit 3 om ViFABs aktiviteter. Tabel 2.3 Bevillingsafregning for 2002, driftsbevilling Hovedkonto 16.33.02 Underkonto 10 Resultatopgørelse Nettoudgifter Lønsum Øvrige drift I alt ------------- kr. ------------- Bevilling 2.000.000 800.000 2.800.000 Regnskab 2.321.905 1.781.937 4.103.842 Årets overskud -321.905-981.937-1.303.842 9

Tabel 2.4 Opgørelse over akkumuleret resultat, driftsbevilling Hovedkonto 16.33.02 Underkonto 10 Lønsum Øvrige drift I alt ------------- kr. ------------- Beholdning primo 2002 843.396 3.774.115 4.617.511 Korrektioner i forbindelse med kontoændringer * Årets overskud, jf. resultatopgørelse 1.900.000-1.900.000-321.905-981.937-1.303.842 Akkumuleret overskud til videreførsel ultimo 2002 521.491 892.178 1.413.669 * Beløbet er overført til hovedkonto 16.33.03 - tilskud til forskning o.lign. i alternativ behandling. ViFAB har i mindre omfang i 2002 udført tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed (tabel 2.5). Centeret er projektansvarlig for et projekt, der skal skaffe overblik over eksisterende viden om kræft og udvalgte alternative behandlingsformer samt for et projekt, som skal undersøge, hvordan zoneterapi og akupunktur virker på overfølsomhedssymptomer som astma og allergi. Desuden er ViFAB ansvarlig for et introduktionskursus i forskningsdesign og -metode for Sundhedshuset i København. De uforbrugte midler på 643.135 kr. er reserveret til konkrete forskningsaktiviteter, der afvikles i 2003 og 2004. 10

Tabel 2.5 Opgørelse over akkumuleret resultat, tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed Hovedkonto 16.33.02 Underkonto 95 Lønsum Øvrige drift I alt ------------- kr. ------------- Beholdning primo 2002 0 406.000 406.000 Årets overskud, jf. resultatopgørelse Akkumuleret overskud til videreførsel ultimo 2002 0 237.135 237.135 0 643.135 643.135 ViFABs bevilling til tilskud til forskning i alternativ behandling (tabet 2.6) udgjorde i 2002 6 mio. kr., hvoraf de 5 mio. kr. var en ekstrabevilling på finansloven for 2002. Tabel 2.6 Bevillingsafregning for 2002, tilskud til forskning o.lign. i alternativ behandling Hovedkonto 16.33.03 Underkonto 10 Udgifter Resultatopgørelse ------------- kr. ------------- Bevilling 6.000.000 Regnskab 2.202.567 Årets overskud 3.797.433 11

Af det akkumulerede overskud til videreførsel (tabel 2.7) er det kun 2,6 mio. kr., der ved udgangen af 2002 ikke er reserveret i form af tilsagn til konkrete forskningsprojekter. ViFAB har ansøgningsfrist for forskningsmidler den 1. april 2003, hvor de 2,6 mio. kr. forventes uddelt. Tabel 2.7 Opgørelse over akkumuleret resultat, tilskud til forskning o.lign. i alternativ behandling Hovedkonto 16.33.03 Underkonto 10 Korrektioner i forbindelse med kontoændringer * Årets overskud, jf. resultatopgørelse Udgifter ------------- kr. ------------- 1.900.000 3.797.433 Akkumuleret overskud til videreførsel ultimo 2002 5.697.433 * Beløbet er overført fra hovedkonto 16.33.02 - Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling. 12

3. ViFABs aktiviteter i 2002 2002 blev et travlt, men succesfuldt år for ViFAB. Centeret fik gennemført en række ambitiøse og ressourcekrævende opgaver, som alle gav et positivt resultat. De tre mest markante projekter var etableringen af et nyhedsbrev, omlægning af hjemmesiden og gennemførelsen af en stor international konference. Nyhedsbrev I forsommeren 2002 udgav ViFAB første nummer af nyhedsbrevet Alternativ behandling. Bladet udkommer to gange årligt i både en trykt og en elektronisk udgave. Det bringer information om alternative behandlingsformer og naturmedicin, om aktuelle forskningsprojekter og resultater, om ViFABs aktiviteter og arrangementer, m.m. Med nyhedsbrevet ønsker ViFAB at give først og fremmest brugere af alternativ behandling og sundhedsfagligt personale mulighed for løbende at orientere sig om emnet alternativ behandling. Nyhedsbrevet lægger derfor stor vægt på at viderebringe netop den form for viden og information, som har relevans for disse to grupper. Første nummer af bladet udkom i juni i et oplag på 25.000. Andet nummer udkom i efteråret i et oplag på 50.000. Bladene er primært blevet distribueret til patientforeninger, patientrådgivninger samt til samtlige danske sygehuse og apoteker dvs. steder, hvor sundhedsfagligt personale samt de potentielle brugere af alternativ behandling færdes. ViFAB har oplevet en meget stor interesse for nyhedsbrevet. Centeret har fået mange henvendelser fra hospitaler og sygehuse med anmodning om yderligere eksemplarer. Desuden har bladet omkring 500 faste, private abonnenter. 13

Hjemmeside Opgaven med at udvikle og forbedre ViFABs hjemmeside fortsatte i 2002. Og arbejdet bar frugt, da hjemmesiden i forsommeren blev kåret som Danmarks tredje bedste offentlige webportal af Bedst på Nettet. Bedst på Nettet, som er et initiativ under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, roste især hjemmesiden for sit imødekommende, læservenlige sprog, sin nytteværdi og åbenhed. ViFAB fik fem ud af fem mulige kongekroner, hvilket var en markant fremgang i forhold til året før, hvor hjemmesiden fik tre ud af fem. I efteråret 2002 gik ViFAB i gang med at omlægge hjemmesiden til et nyt system, der er mere brugervenligt for såvel eksterne brugere som for ViFAB internt. Denne proces har i første omgang krævet mange ressourcer. Til gengæld vil omlægningen give afkast i form af for det første en langsigtet økonomisk besparelse og for det andet en mere smidig og effektiv arbejdsproces, da ViFAB nu i modsætning til tidligere er langt mindre afhængig af eksterne leverandører, og i langt højere grad selv kan administrere netstedet teknisk. 14

For den eksterne bruger er www.vifab.dk forbedret på blandt andet følgende områder: www.vifab.dk har fået en designmæssig ansigtsløftning, der betyder, at brugerne har lettere ved at finde det, de søger. På hele hjemmesiden er det muligt at slå ordforklaring til, således at alle svære ord bliver markeret med gult, og brugeren får en forklaring på ordet, når musen holdes henover. Hjemmesiden er blevet mere åben og indbyder til dialog, fordi brugeren kan give sin egen mening til kende på alle sider. På alle sider har brugeren adgang til en forbedret søgefunktion, hvor resultaterne bliver sorteret efter hovedmenupunkter, hvilket gør dem mere overskuelige. Forsiden er mere indbydende og brugervenlig, blandt andet fordi brugeren via små, appetitvækkende nyhedstekster kan klikke sig direkte ind på de seneste nyheder. Der er sat skub i debatten, fordi det er blevet lettere og mere interessant at deltage i den. Brugerne kan blandt andet svare på kendte danskeres indlæg herunder eksempelvis et indlæg fra indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen. Teksterne på hjemmesiden er struktureret på en mere overskuelig måde, så brugerne ikke bliver overvældet af meget store mængder information. ViFAB havde ved udgangen af 2001 planer om at etablere et antal brugergrupper, som med jævne mellemrum skulle teste hjemmesiden. I løbet af året valgte centeret 15

imidlertid i stedet at prioritere omlægningen af www.vifab.dk. Dette har betydet, at arbejdet med brugergrupperne er blevet udskudt. Konferencer ViFAB var i dagene fra den 26. til den 27. november 2002 vært for Danmarks første internationale konference om forskning i alternativ behandling, Initiating Scientific Investigations of the Effects of Alternative Medicine: Methods, Success Criteria and Visions. Formålet med konferencen var at fremme og styrke forskningen i alternativ behandling, og diskussionerne under konferencen fokuserede på metoder, modeller og standarder for forskningen på området. Ved arrangementet deltog en række internationalt anerkendte forskere, som hver især kom med oplæg til, hvordan forskningsindsatsen på området gribes an og udvikles. Foredragsholderne var: Ted Kaptchuk, akupunktør og O.M.D., Harvard Medical School, USA Vinjar Fønnebø, læge, dr. med. og professor ved Tromsø Universitet, Norge 16 Asbjørn Hróbjartsson, seniorforsker, ph.d, Det Nordiske Cochrane Center på Rigshospitalet Søren Ballegaard, læge og akupunktør, Ballegaards Akupunkturcenter Peter Gø tzsche, overlæge, dr. med. og leder af Det Nordiske Cochrane Center Laila Launsø, dr. scient. soc. og lektor, Danmarks Farmaceutiske Højskole Anders Bonde Jensen, læge, ph.d., Århus Universitetshospital Isabelle Stengers, professor ved Université Libre de Bruxelles Andrew Weil, M.D. og professor ved University of Arizona, USA Anders Foldspang, professor, dr. med., Aarhus Universitet Uffe Juul Jensen, professor, Institut for Filosofi, Aarhus Universitet Hanne Mollerup, læge og bestyrelsesformand for ViFAB

Konferencen var godt besøgt med knap 80 deltagere fra både ind- og udland. Mange af deltagerne har efterfølgende udtrykt endog meget stor tilfredshed med arrangementet. ViFAB har lagt en præsentation af foredragsholderne og deres abstracts ud på centerets hjemmeside www.vifab.dk. Den 28. november 2002 var ViFAB arrangør af en endagskonference med titlen Mødet mellem den alternative behandler og forskningen på Aarhus Universitet. Endagskonferencen henvendte sig til alternative behandlere, og ViFAB ønskede med arrangementet at bidrage til at åbne for dialog og forståelse mellem alternative behandlere og forskere. Paneldeltagerne satte fokus på de udfordringer, muligheder og konflikter, der opstår, når de to parter mødes. Paneldeltagerne var: Ted Kaptchuk, akupunktør og O.M.D., Harvard Medical School, USA Vinjar Fønnebø, læge, dr. med. og professor ved Tromsø Universitet, Norge Andrew Weil, læge, M.D. og professor ved University of Arizona, USA Niels Viggo Hansen, ph.d., ViFAB Desuden præsenterede fire alternative behandlere efter tur deres forskningsprojekter for panelet og tilhørerne i salen. De fire alternative behandlere var: Anne Margrethe Dalskov, zoneterapeut Leila Eriksen, zoneterapeut Mette Løgstrup Magnusson, ernæringsterapeut Eeva Dalgaard, healer Arrangementet, som fandt sted i en åben og kritisk konstruktiv atmosfære, blev en stor succes. ViFAB har efterfølgende fulgt op på endagskonferencen med artikler, interviews og referater fra udvalgte hovedpunkter fra dagen. Materialet er gjort tilgængeligt for interesserede på ViFABs hjemmeside www.vifab.dk. 17

Foredrag, seminarer og debatter I februar 2002 afviklede ViFAB et tværfagligt metodeseminar med titlen Forskningsmetoder i alternativ behandling med udgangspunkt i Cameron Dawsons praksis. På seminaret præsenterede den australske kinesiolog Cameron Dawson sin behandlingsform for læger og forskere fra blandt andet Aarhus Universitet, Syddansk Universitet og Ålborg Universitet. Deltagerne fik derefter lejlighed til med udgangspunkt i Cameron Dawsons oplæg at diskutere, hvilke forskningsmetoder der kan være relevante at anvende, hvis sådanne fænomener skal forstås, kortlægges og efterprøves. En del af deltagerne udtrykte interesse for at videreudvikle samarbejdet mellem deltagerne. ViFAB vil bestræbe sig på at imødekomme dette ønske og tager det med i planlægningen af kommende aktiviteter. Som en del af centerets formidlingsopgaver har ViFAB på opfordring holdt foredrag om centerets erfaringer vedrørende forskning i alternativ behandling på et internatmøde i Kræftens Bekæmpelses Psykosociale Forskningsudvalg. I marts har ViFAB desuden holdt foredrag om forskning i alternativ behandling ved en temadag under titlen Alternativ behandling i Danmark. Temadagen var arrangeret af Dansk Selskab for Psykosocial Medicin. Centeret har ligeledes holdt foredrag om zoneterapi og forskning ved zoneterapeuternes fællesnordiske møde i København i april 2002. I foråret 2002 deltog ViFAB i konferencen Første skandinaviske konferanse om forskning innen alternativ medisin, som blev afholdt i Oslo. Konferencen var arrangeret af Kompetansemiljøet innen Alternativ Medisin (KAM), Universitetet i Tromsø. ViFAB bidrog med indlægget "Højdepunkter og satsningsområder for dansk forskning i alternativ behandling". Endelig har ViFAB på opfordring deltaget i Teknologirådets høring om alternativ behandling, som fandt sted på Christiansborg i marts 2002. Ved denne lejlighed 18

bidrog ViFABs daværende formand, professor, dr. med. Peter Elsass, og centerchef Helle L. Lønroth, med både skriftlige og mundtlige indlæg. Peter Elsass gav en introduktion af feltet og dets aktører generelt, og Helle L. Lønroth redegjorde for de offentlige og private aktører i Danmark. Desuden deltog såvel formand som centerchef i den efterfølgende diskussion. Kurser, workshopper og konsulenthjælp Der stilles i stigende grad krav til, at alternativ behandling dokumenteres, og som følge heraf involveres alternative behandlere i forskellige typer af forskningsprojekter. Udviklingen af en forskningsbaseret viden om det alternative behandlingsområde kræver, at der benyttes anerkendte videnskabelige metoder, og at der anvendes både kvalitative og kvantitative fremgangsmåder. På baggrund heraf afviklede ViFAB i perioden oktober 2001 maj 2002 en kursusrække under titlen Forskningsdesign og metode, et udviklings- og forskningskursus primært for alternative behandlere. Kurset blev fulgt af 15 deltagere over i alt 16 dage. Formålet med kurset var at give deltagerne kendskab til kvantitative og kvalitative forskningsmetoder samt indsigt i, hvordan en videnskabelig undersøgelse planlægges. Kurset gav deltagerne mulighed for at udvikle deres kompetence til dels at kunne indgå konstruktivt i forskningsprojekter, dels at kunne anvende forskning i egen praksis. Sideløbende med undervisningen på kurset tilbød ViFAB deltagerne konsulenthjælp til deres respektive projekter. Kurset blev en stor succes, og flere alternative behandlere opfordrede efterfølgende ViFAB til at arrangere endnu en kursusrække med et lignende tema. Dette ønske blev imødegået i perioden juni - oktober 2002, hvor ViFAB afholdt et introduktionskursus i forskningsdesign og -metode for alternative behandlere i 19

samarbejde med Institut for Optimal Næring, Sundhedshuset i København. Hensigten med kurset var også denne gang at give deltagerne kompetence til konstruktivt at kunne indgå i forskningsprojekter og til at kunne anvende forskning til at udvikle egen praksis. På kurset fik deltagerne mulighed for at stifte bekendtskab med en række grundlæggende forskningsmetoder, blandt andet blev de præsenteret for forskellige interviewteknikker og for principperne bag casestudiet samt den klinisk kontrollerede, randomiserede undersøgelse. I januar 2002 gentog ViFAB efter flere opfordringer den tidligere afholdte workshop, Planlægning af et forskningsprojekt. Arrangementet rettede sig også denne gang mod alternative behandlere, og hensigten var at introducere deltagerne til de opgaver og problemstillinger, som er forbundet med at planlægge og gennemføre et forskningsprojekt. ViFAB har også i dette tilfælde efterfølgende tilbudt deltagerne konsulenthjælp. Deltagere på såvel workshop som forskningskursus har givet udtryk for stor tilfredshed med arrangementernes indhold. ViFAB indførte i efteråret 2002 en konsulentservice, som alle alternative behandlere kan henvende sig til, hvis de er interesserede i at deltage i et forskningsprojekt eller en mindre undersøgelse, primært inden for egen praksis. En gang om ugen har ViFABs konsulent siddet klar ved den særlige konsulenttelefon for at give svar på konkrete spørgsmål om, hvordan den alternative behandler bedst tilrettelægger og gennemfører sit forskningsprojekt. Den alternative behandler har også kunnet få en introduktion til de traditioner og begreber, der findes inden for forskningen, eller en snak om de mere overordnede spørgsmål, som det er fornuftigt at stille sig selv, inden man går i gang med at forske. ViFABs konsulenttelefon er åben tirsdag kl. 9.00 12.00 på tlf. 87 39 15 37. 20

Forskningsprojekter ViFAB fortsatte i 2002 sit samarbejde med Kræftens Bekæmpelse, Kræftforeningen Tidslerne og Informationscenteret Buen om et forskningsprojekt, der skal samle eksisterende viden om kræft og udvalgte alternative behandlingsformer. Undersøgelsen vil bl.a. sætte fokus på effekten af behandlingsformerne akupunktur og homøopati og på naturmedicinske produkter som mistelten, hajbrusk og kinesiske urter. Formålet med projektet er at skaffe overblik over det meget omfattende materiale, som allerede eksisterer på området, og præsentere det på en måde, så resultaterne bliver lettilgængelige for såvel enkeltpersoner som sundhedsfagligt personale og rådgivere. ViFAB har i forbindelse med projektet haft en antropologistuderende i en 5-måneders ulønnet praktik. Projektet forventes afsluttet i løbet af 2004, og ViFAB offentliggør løbende resultaterne af undersøgelsen på hjemmesiden www.vifab.dk. Desuden har ViFAB fortsat sit arbejde med et projekt, som skal undersøge, hvordan henholdsvis zoneterapi og akupunktur virker på overfølsomhedssymptomer som astma og allergi. Projektet, som gennemføres i samarbejde med Astma-Allergi Forbundet og SundhedsRådet, vil blandt andet sætte fokus på, hvordan såvel brugerne som behandlerne opfatter virkningen af behandlingerne. Et af formålene med projektet er at give Astma-Allergi Forbundet basis for at udvikle bedre information og rådgivning til mennesker med overfølsomhedssymptomer, som ønsker at søge behandling hos zoneterapeuter og akupunktører. Desuden skal projektet give zoneterapeuter og akupunktører baggrund for at reflektere over deres behandlingsformers muligheder og begrænsninger med hensyn til behandling af mennesker med overfølsomhedssymptomer. Der er ved årets udgang udarbejdet en projektbeskrivelse, som redegør for undersøgelsens idé, indhold og metode. ViFABs hjemmeside www.vifab.dk orienterer løbende om projektet. 21

Uddeling af forskningsmidler ViFAB havde i 2002 et beløb på 1 mio. kr. til rådighed til at sætte forskningsprojekter i gang inden for området alternativ behandling og naturmedicin. Centeret uddelte disse midler medio 2002, og i den anledning modtog ViFAB 20 ansøgninger til et samlet beløb af godt 6,5 mio. kr. I alt 5 projekter modtog fuld støtte, 4 blev delvis finansierede. Som følge af en ekstrabevilling på finansloven for 2002 fik ViFAB yderligere 5 mio. kr., som er øremærket til: behandlingsforsøg med henblik på at afprøve effekten af akupunktur og zoneterapi i behandlingen af visse sygdomme behandlingsforsøg med henblik på at afprøve effekten af alternative behandlinger/naturmedicin i behandlingen af astma og allergi formidling af internationale forskningsresultater inden for alternativ behandling i samarbejde med Det Nordiske Cochrane Center. ViFAB modtog i denne ekstraordinære uddelingsrunde 11 ansøgninger til et samlet beløb af ca. 14 mio. kr. Det var imidlertid ikke muligt for ViFAB at uddele hele bevillingen inden for de skitserede rammer, idet ansøgningernes forskningsmæssige kvalitet generelt var for ringe. Kun et projekt blev udvalgt og støttet med et beløb på 900.000 kr. Restbevillingen genopslås i 2003 med ansøgningsfrist den 1. april. Endelig blev ViFABs uddeling af forskningsmidler for efteråret 2001 med nogen forsinkelse afsluttet og gennemført i foråret 2002. Årsagen til forsinkelsen var det statslige udgiftsstop i december 2001. Forud for hver uddelingsrunde har ViFAB via pressen opfordret interesserede til at søge om midlerne. Alle indkomne ansøgninger er blevet behandlet af ViFABs forskningsudvalg, og ViFABs bestyrelse har uddelt midlerne på baggrund af forskningsudvalgets vurderinger og prioriteringer. 22

Forskningsudvalgets sammensætning ved udgangen af 2002: læge Ulrik Dige læge og ph.d. Asbjørn Hróbjartsson ernæringsterapeut (DET) og sygeplejerske Eva Lydeking-Olsen docent og dr.phil. Lennart Nørreklit lektor, mag.art. og ph.d. Jens Seeberg Andre aktiviteter I februar 2002 deltog ViFAB i en konference arrangeret af American Association for the Advancement in Science (AAAS). Arrangementet fandt sted i Boston, USA, og formålet med deltagelsen var at blive opdateret på området forskning i alternativ behandling. Under opholdet i USA fik ViFAB kontakt med sin amerikanske søsterorganisation, National Center for Complementary and Alternative Medicine (NCCAM). Resultatet blev en aftale om udveksling af en række oversigter over forskningen i kræft og alternativ behandling. Flere af disse oversigter, kan findes på ViFABs hjemmeside www.vifab.dk under menupunktet Sundhed og sygdom. Ved et møde med indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen i april 2002 har ViFABs centerchef, Helle L. Lønroth, orienteret ministeren om ViFAB og centerets aktiviteter. ViFAB deltog i efteråret i konferencen Health Trends 2002, hvor foredragsholdere fra ind- og udland satte fokus på miljøforurening, sundhed og sygdom. På den tre dage lange konference var der foruden forelæsningerne arrangeret workshopper, som også ViFAB tog del i. ViFAB har i 2002 været mere offensiv i sit formidlingsarbejde. Således har centeret arbejdet målrettet med at etablere et journalistnetværk og brugt en del ressourcer på pressekontakt med henblik på at opnå en bred eksponering. Resultatet har været en markant stigning i henvendelser fra medierne og i omfanget af pressedækning. 23

4. Resumé Som en del af ViFABs formidlingsaktiviteter udgav centeret i 2002 de første to numre af nyhedsbrevet Alternativ behandling. Bladet giver først og fremmest brugere af alternativ behandling og sundhedsfagligt personale mulighed for at følge med i emnet alternativ behandling og naturmedicin. Hjemmesiden www.vifab.dk blev i sommeren 2002 kåret som Danmarks tredje bedste offentlige webportal af Bedst på Nettet. Udviklingen og forbedringen af hjemmesiden fortsatte i efteråret, hvor netstedet blev omlagt til et helt nyt system, som er langt mere brugervenligt end det gamle. ViFAB afviklede i 2002 Danmarks første internationale konference om forskning i alternativ behandling, Initiating Scientific Investigations of the Effects of Alternative Medicine: Methods, Success Criteria and Visions. På konferencen kom internationalt anerkendte forskere med oplæg til, hvordan forskningsindsatsen på området gribes an og udvikles. ViFAB var ligeledes vært ved endagskonferencen Mødet mellem den alternative behandler og forskningen på Aarhus Universitet. I 2002 afviklede ViFAB et tværfagligt metodeseminar om forskningsmetoder i alternativ behandling for en gruppe danske læger og forskere. Desuden tog centeret imod invitationer fra Kræftens Bekæmpelses Psykosociale Udvalg og Dansk Selskab for Psykosocial Medicin til at informere om forskning i alternativ behandling. Centeret har ligeledes holdt foredrag på zoneterapeuternes fællesnordiske møde og på konferencen Første skandinaviske konferanse om forskning innen alternativ medisin i Oslo. Også ved Teknologirådets høring om alternativ behandling på Christiansborg bidrog ViFAB med oplæg. I takt med det stigende krav om, at alternativ behandling dokumenteres, involveres alternative behandlere i forskellige typer af forskningsprojekter. ViFAB fortsatte 24

derfor i 2002 sit arbejde med at ruste de alternative behandlere til opgaven og afviklede to kursusrækker med titlerne Forskningsdesign og metode, et udviklingsog forskningskursus og Introduktionskursus i forskningsdesign og metode. Desuden afholdt ViFAB workshoppen Planlægning af et forskningsprojekt og indførte en konsulenttelefon, som alternative behandlere kan henvende sig til med spørgsmål vedrørende deltagelse i forskningsprojekter og forskning generelt. Centeret fortsatte i 2002 samarbejdet med Kræftens Bekæmpelse, Kræftforeningen Tidslerne og Informationscenteret Buen om et stort forskningsprojekt, der skal skaffe overblik over den eksisterende viden om kræft og udvalgte alternative behandlingsformer. Ligeledes fortsatte ViFAB samarbejdet med Astma-Allergi Forbundet og SundhedsRådet om et projekt, der skal undersøge, hvordan zoneterapi og akupunktur virker på overfølsomhedssymptomer som astma og allergi. ViFAB havde i 2002 et beløb på 1 mio. kr. til rådighed til at sætte forskningsprojekter i gang inden for området alternativ behandling og naturmedicin. Centeret uddelte midlerne medio 2002 og modtog i den anledning 20 ansøgninger til et samlet beløb af godt 6,5 mio. kr. Som følge af en ekstrabevilling på finansloven fik ViFAB yderligere 5 mio. kr., hvoraf kun en del er uddelt ved årets udgang. ViFAB deltog i 2002 i en stor konference om forskning i alternativ behandling, som fandt sted i Boston, USA. Under opholdet etablerede ViFAB et samarbejde med sin amerikanske søsterorganisation National Center for Comp lementary and Alternative Medicine (NCCAM) om udveksling af oversigter over forskningen i kræft og alternativ behandling. Centeret deltog endvidere i konferencen Health Trends 2002 i København. 25

5. English résumé During 2002 the Knowledge & Research Center for Alternative Medicine released the first two issues of its newsletter Alternative therapy. The newsletter s main purpose is to give alternative therapy and health care providers up-to-date news on developments within the area of alternative therapies and herbal medicine. In the summer of 2002 the Center s homepage, www.vifab.dk, was nominated Denmark s third best public web portal by the Best on the Net group. Development and improvement of our homepage continued throughout the autumn, and our homepage now runs on an entirely new system that is even more user-friendly than our old homepage. In 2002 the Center organized Denmark s first international conference on research in alternative medicine entitled Initiating Scientific Investigations of the Effects of Alternative Medicine: Methods, Success Criteria and Visions. Internationally esteemed researchers gave their views on how to conduct research within this field. The Center also hosted a one-day conference at the Aarhus University entitled Interfaces between alternative therapists and research. In 2002 the Center organised an interdisciplinary seminar for a group of Danish physicians and researchers on research methodology in alternative medicine. The Center was also invited by The Psychosocial Committee of the Danish Cancer Society and the Danish Society of Psychosocial Medicine to present ongoing research into alternative medicine. Furthermore, presentations were made at the Inter-Nordic Meeting of Reflexologists and at the conference entitled First Scandinavian Confe- 26

rence on Research into Alternative Therapy in Oslo, Norway. A presentation was also made at the hearing about alternative therapy hosted by the Danish Technology Board at Christiansborg. The growing demand for documentation in alternative therapy has paved the way for the entry of a growing number of alternative therapists into research projects. The Center therefore continued its effort to prepare alternative therapists for this challenge by hosting two courses entitled Research design and methodology, a course in development and research and Introduction to research design and methodology. Furthermore, the Center arranged a workshop with the title Planning a research project and opened a research hotline for alternative therapists doing individual research or participating in research projects. The Center continued its research collaboration with the Danish Cancer Society and two national cancer patient organizations the Cancer Association Thistles and Buen with a view to gathering all existing information about cancer and a range of complementary and alternative therapies. The Center also continued its collaboration with the The Asthma and Allergy Association Denmark and SundhedsRaadet aimed at elucidating the effect of reflexology and acupuncture on enhanced immune responses like asthma or allergy. The Center s 2002 budget had set aside DKK 1 million with a view to launching research projects into alternative therapies and herbal medicine. The Center received applications in the amount of DKK 6.5m. Funds were distributed in the summer of 2002. The Center was allocated an extra DKK 5m by the Danish Budget Act and had distributed part of these funds by the end of the year. In 2002 the Center participated in a large-scale conference in Boston, USA, on research into alternative medicine. During this conference the Center formalized cooperation with its American sister organization, the National Center for Comple- 27

mentary and Alternative Medicine (NCCAM) with a view to exchanging information about research into cancer and alternative medicine. The Center also participated in the conference Health Trends 2002 in Copenhagen. 28