Se dette nyhedsbrev i en browser

Transkript

1 Se dette nyhedsbrev i en browser Medlemsmøde og generalforsamling d. 26. april kl OBS - Tryk på "Se dette nyhedsbrev i en browser" (øverst) eller tryk "Vis billeder" i dit mailprogram. Der indkaldes hermed til generalforsamling i DSKS: Torsdag den 26. april 2012 kl til Læs indkaldelsen her. Inden generalforsamlingen afholdes et spændende medlemsmøde. Læs mere nedenfor. Mødet er gratis for alle. I dette nyhedsbrev kan du desuden læse om: 270 deltagere i den 2' nordiske konference om forskning i patientsikkerhed og kvalitet Er indførelse af kliniske databaser en måde at udvikle kvaliteten af behandlingen? Hvordan sikrer vi, at dokumentation fører til kvalitetsudvikling? DSKS medlemsmødet 2012 starter denne gang hos medarbejderne: Tiden er knap og mange oplever, at de bruger meget tid på unødig dokumentation. Hvordan får vi sorteret i dokumentationskravene, så det er de meningsfulde indikatorer, vi dokumenterer - de indikatorer, der reelt har betydning for kvaliteten? Hvad er det, vi skal dokumentere, hvis vi gerne vil have høj kvalitet? Hvordan sikrer vi, at det er det rigtige, vi dokumenterer? Hvorfor er det lægerne, der har råbt op i dokumentationsdebatten og ikke sygeplejerskerne? Er der forskel på, hvad forskellige sundhedsprofessionelle opfatter som meningsfuld dokumentation?

2 Hvad er de forskellige grupper af sundhedsprofessionelles indgangsvinkel til dokumentation og kvalitetsregistreringer? Er der evidens for effekt af dokumentation? Betyder dokumentation noget i forhold til kvaliteten? Hvorfor har vi fået så mange krav om dokumentation - hvor kommer kravene fra? Hvem eller hvad er kilden? Er der en fornuftig balance mellem de ressourcer vi bruger på dokumentation og ressourcer til patientbehandling? Disse problemstillinger vil blive drøftet på DSKS medlemsmøde på baggrund af fire oplæg fra følgende oplægsholdere: Carsten Hædersdal, overlæge, dr. med., HD, Klinisk Fysiologisk afdeling, Frederiksberg Hospital med fokus på det fagprofessionelle perspektiv Morten Knudsen, lektor, ph.d. på Institut for Organisation på CBS med fokus på det organisatoriske perspektiv Dorte Bagger, akkrediteringsansvarlig i Region H. med fokus på det kvalitetsfaglige perspektiv Eva Zeuthen, direktør Gentofte Hospital med fokus på det ledelsesmæssige perspektiv Program: Kl Velkomst ved formand Leif Panduro Kl Oplæg ved Carsten Hædersdal Kl Oplæg ved Eva Zeuthen Kl Oplæg ved Dorte Bagger Kl Oplæg ved Morten Knudsen Kl Debat med salen og oplægsholderne Kl Medlemsmødet afsluttes, hvorefter der er mulighed for at fortsætte drøftelserne over en sandwich og et glas vin eller en vand Kl Generalforsamling Kl Farvel og tak Sted: Lægeforeningen, Store Sal, Kristianiagade 12, 2100 København Ø Dato: Torsdag den 26. april 2012 kl Tilmelding: Tilmelding skal ske senest den 19. april 2012 til Bitten Dahlstrøm, dsks@dadl.dk. Deltagelse er gratis. 270 deltagere i den 2' nordiske konference om forskning i patientsikkerhed og kvalitet

3 forskning i patientsikkerhed og kvalitet Den første konference i 2010 blev organiseret af Royal Tenchinal Institute of Technology i Stockholm, mens den netop afholdte blev til i det nordiske forskningsnetværk om sikkerhed og kvalitet i sundhed ( Keynote speaker René Amalberti fra Frankrig stillede det interessante spørgsmål: "Hvordan sikrer vi kvalitet og patientsikkerhed i systemer under økonomisk pres?" Den nuværende situation kræver omorganiseringer, hurtige forandringer og forholdsvis voldsomme tilpasninger omstændigheder som den enkelte sundhedsprofessionelle tydeligt mærker i sin hverdag. Men kan kan disse trusler mod systemet vendes til en fordel? Ja, mener René. Kvalitet og sikkerhed kan få en fordel af den nuværende krise. Den kan nemlig være anledning til at rydde op og rydde ud. De nærtforestående udfordringer er at forandre sundhedssektoren: Fra et lokalt perspektiv, konsultations-båret, hospitals-centreret til et system der adresserer patientens rejse gennem hele systemet Fra en autonomi-kultur til en team-kultur Fra et fokus styret af processen til et fokus styret af det endelige resultat. Krisen har potentialet til at accelerere udviklingen i ovenstående retning. Skubbe på at sundhedsprofessionelle og det system de er en del af: rydder op i handlinger og forhold, der ikke har den tiltænkte effekt og som ikke er økonomisk effektive i forhold til at skabe resultater for patienten. Derfor kan vi bruge krisen som en fordel. Mener altså René Amalberti. Er indførelse af kliniske databaser en måde at udvikle kvaliteten af behandlingen? På den nordiske konference blev (blandt mange andre) stillet spørgsmålene: Spilder vi tiden ved at bruge kliniske databaser? Er de den tid og ressource værd, som der puttes ind i dem? Til at svare, var inviteret både en "ja"- og en "nej"-siger. Erik Jakobsen, OUH: Leder af den danske lungecancer database: Generelt mener jeg, at svaret er ja. Mange af databaserne er den energi værd, der lægges i dem.

4 Lungecancer-databasen blev dannet i 1992 bl.a. på baggrund af en dårlig prognose for lungecancer i Danmark. Vi havde den dårligste overlevelsesrate i Danmark sammenlignet med de øvrige nordiske lande. Indsatsen bestod i: Udvikling af nationale kliniske retningslinier. Etablering af databasen. Indsats mod rygning. Målet var at: Sikre de bedste patientforløb. Give en basis for udvikling og forskning. Styrke informationsgrundlaget til patienterne. Dokumentere behandlingen. Resultaterne siden 1992 har været markante. For det første er der langt færre afdelinger, der behandler lungecancer: 92 afdelinger i afdelinger i afdelinger i Samtidig er der sket en tydelig stigning i behandlingsresultaterne, både målt på 1, 2 og 5 års overlevelse. 30 dages overlevelsesrate er gået fra 5,9% døde inden for 30 dage til 1% døde inden for 30 dage. Endelig er variationen set på alle indikatorer på tværs af regionerne, blevet mindre og mindre. Konklusionen er dog, at det ikke er databasen i sig selv, men de forhold som databasen tydeliggør, der er centrale. Særlig vigtigt er det at: Personalet på afdelingerne kender til kliniske procedurer og resultater. Derudover kræves: Et velfungerende nationalt samarbejde. Systematisk afholdelse af nationale audits. Organisatorisk dedikation (ledelsesopbakning). Opdaterede kliniske retningslinier. Generelt er det essentielt at bruge data. Forskere og klinikere skal kunne forstå hinanden og man skal huske at: Saml ikke kun data men brug dem og dermed demonstrér at de giver mening. Gør en indsats for at få langt mere automatisk dataopsamling. Knut Borch-Johnsen, leder af den danske diabetesdatabase. Svaret er nej.! Ganske enkelt fordi der er stor variation i behandlingen af diabetespatienter selvom der findes en diabetesdatabase!

5 Der er i dag 300 millioner type 2 diabetes patienter i verden. I Norden har man et sted mellem diabetes-2 patienter pr. land. Kigger vi i diabetesdatabasen er der - set over tid og med udgangspunkt i procesindikatorerne ingen samlet udvikling at spore (nogle steder er der, men andre steder er der overhovedet ikke) Konklusionen er at: Nogle gør det rigtig godt og bliver ved med det. Andre gør det ikke godt og bliver ved med det. Det skal dog understreges, at der er sket en klar forbedring i overlevelsen af patienterne over tid. Databaser er essentielle i monitoriering og som et ledelsesværktøj. Men dét at indsamle data fører ikke i sig selv til udvikling. Således kan det sammenfattes, at der ikke var den store uenighed mellem Knut Borch-Johnsen og Erik Jakobsen alligevel. Det handler om alt det man bruger databasen til og ikke eksistensen af databasen i sig selv, der gør forskellen. Hvis du vil vide mere om Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, kan du besøge vores hjemmeside her. Lægeforeningen - Kristianiagade København Ø - Tlf.: dsks@dadl.dk Frameld dig dette nyhedsbrev