Bjørno og Bingo. Intro. Handling

Titel: Bjørno og Bingo Instruktør: Sabine Ravn Filmens længde: 7 min. 32 sek. Produktionsår: 2004 Målgruppe: Indskoling Alderscensur: Tilladt for alle Timetal for undervisningsforløb: Forløb A vil tage 3 4 lektioner. Forløb B strækker sig over 2 uger. Bjørno og Bingo Af Henriette Langkjær og Pia Nielsen Intro En sort hvid film i gammeldags stil. Vi møder de to venner Bingo (pingvin) og Bjørno (bjørn) som helt tydeligt er forskellige (både ydre/indre karakteristika) og har forskellige interesser. Alligevel eller måske netop derfor er de venner og bor under samme tag. Filmen handler om et venskabs mange facetter, konflikter, ensomhed, angsten for at miste en ven og harmoni. Kommunikationen mellem hovedpersonerne vil være oplagt at inddrage i undervisningsforløbet. Igennem hele filmen er der en underliggende humor som er med til at gøre filmen nærværende og kærlig på trods af personernes konflikter Handling Filmen begynder hjemme i Bjørno og Bingos stue. Bjørno er optaget af et computerspil og sidder med høretelefoner på. Det afholder dog ikke Bingo fra at plapre løs om løst og fast som hun læser i avisen. Bingo fortsætter ufortrødent selv om der ingen respons er fra Bjørno. Bingo foreslår en tur i biografen og plager Bjørno som til sidst går med til det. De ankommer til biografen. En stor elefant sætter sig lige foran Bingo som straks påtaler at hun ikke kan se noget for den store flæskeelefant. Elefanten bliver tydeligvis såret og siger til sin lille mand at hun er blevet betegnet som tyk, men han afværger situationen. I biografen er det også tydeligt at alle seerne ikke opfatter filmens scener ens da der grines på vidt for Side 1 af 43

skellige tidspunkter, hvilket gør det hele lidt pinligt. Men samtidigt kan vi andre ikke lade være med at le. Da filmen er slut, og de skal gå hjem, snakker Bingo i et væk og opdager slet ikke at Bjørno er gået hen til en computerforretning hvor han falder i snak med Giraffo som også er meget interesseret i computerspil. Bingo opdager på et tidspunkt at hun snakker med sig selv. Hun går tilbage for at finde Bjørno og irriteres højlydt af at computere er så vigtige. Bjørno og Giraffo taler interesseret sammen, og Bingo er tilovers. Hun må tage bussen alene hjem. En skræmmende type skal også med bussen hjem, og Bingo bliver virkelig bange og løber alt hvad hun kan for at komme i sikkerhed bag hjemmets fire vægge. Bingo giver sig til at støvsuge, men ødelægger Bjørnos høretelefoner. Hun kryber i ly i sin iglo. Bjørno kommer hjem. Sammen finder de ud af at de godt kan spille computerspil inde i igloen. Det hele ender harmonisk med at de nærmer sig hinanden og lytter til hinandens behov og sammen finder ud at kombinere disse. Formål Viden om og forståelse for: forskellighed væremåde interesser sprogbrug/kropssprog konfliktløsning Undervisningsforløbet sætte fokus på at bruge talesproget i samtale og samarbejde og evnen til at kunne veksle mellem at lytte og ytre sig. Desuden skal eleverne fortælle og dramatisere (med hjælpemidler). Undervisningsforløb Forløb A (Filmen vises først med stop. Efter arbejdet med personerne ses filmen igen, men uden afbrydelser.) Første gang filmen ses, stoppes den hver gang der skiftes scene. Første stop bliver altså når eleverne har set scenen som udspiller sig hjemme hos Bingo og Bjørno inden de går i biografen. Da der sker en udvikling i Bingo og Bjørnos forhold igennem filmen, kan disse stop gøre det lettere at opfatte denne udvikling. Læreren har tegnet de to hovedpersoner på karton (de må være ret lette at efterligne) som sættes op på tavlen efter første stop. Eleverne får to og to til opgave at finde ord der beskriver Bjørno og Bingo Side 2 af 43

(væremåde, interesser, udseende, sprog ) Læreren skriver elevernes forslag rundt om de tegnede figurer. Herved foregår der ord og begrebsafklaring. Ved denne fællessamtale er det også vigtigt at det bliver klart for eleverne at de to venner ikke har de samme interesser, og at det er et problem for dem. Biografscenen ses. Kan vi skrive flere ord på vores to hovedpersoner? Desuden snakkes der om hvem der ellers er i biografen, og hvordan de opfører sig. Hvordan bør man opføre sig i en biograf? Lad eleverne tegne en scene fra den film som Bjørno og Bingo er inde at se. Hvad tror de det er for en film, og hvorfor tror de det? (De har kun biografgængernes reaktioner og filmens lyde at bygge deres forestilling på.) Næste scene er hjemturen. Her bliver Bjørno og Bingos venskab sat på en prøve da Bingo må tage bussen hjem alene fordi Bjørno hellere vil snakke computerspil med Giraffo. Der fyldes igen ord på de to plakater med de to hovedpersoner. Lad eleverne skrive et brev til henholdsvis Bingo eller Bjørno med forslag og gode råd til hvordan situationen kan løses. Her introduceres eleverne til brevskrivningsgenren. Via samtalen skrives ord på tavlen så eleverne har en idébank. Sidste filmscene ses. Hjemme igen. Nu afrundes beskrivelserne af personerne og der samles op. Hvad er de for nogen typer? Hvad kendetegner dem? Hvilke tillægsord kan vi hæfte på dem? Hvordan løser de to venner konflikten? Hvordan bliver de gode venner igen? Hvad er morsomt i filmen? Hvornår grinede I og hvorfor? Hvordan synes eleverne at filmen slutter? Forløb B (filmen ses nu uden pauser) Samme fremgangsmåde som ved forløb A, men herefter inddeles eleverne i fire grupper. De fire scener fra filmen fordeles mellem de fire grupper. Eleverne skal i gruppen producere en scenekasse der viser det vigtigste fra netop deres scene, samt fastholder det humoristiske i deres scene. Hver gruppe får udleveret et låg fra en kasse med kopiark eller en papkasse hvor de genskaber det sted i filmen som indeholder det vigtigste handlingsmoment. De øver sig i at genfortælle handlingen og føre en dialog mellem hovedpersonerne. Når alle grupper er færdige, genskabes handlingen af de fire grupper der fremlægger deres produkt i kronologisk rækkefølge. Derefter skal eleverne dramatisere en anden løsning/handling. De skal i gruppen gå ind i rollerne og ændre hovedpersonernes sprog og handlinger. De kan gøre det ved hjælp af stangdukker eller de kan selv være aktører i de små dramastykker. Det kræver selvfølgelig at filmen ses flere gange i forløbet. Li Side 3 af 43

geledes kan det også være nødvendigt for grupperne at se deres scene flere gange. Læreren kan optage de forskellige gruppers forslag til handlingsændring på video, og til sidst skal det hele vises for klassen i sammenhæng. Ved at læreren optager det på video, giver det mulighed for efterfølgende at snakke med eleverne om hvad de har ændret og hvorfor det lige netop var dét som de lavede om på, samt hvilke konsekvenser det fik for de andre personer og handlingen. Sådan et undervisningsforløb udvikler både elevernes kommunikationsformer og evner til konfliktløsning. Side 4 af 43

Titel: Drengen i kufferten Instruktør: Esben Toft Jacobsen Filmens længde: 7 min. Produktionsår: 2006 Målgruppe: Indskoling Alderscensur: Tilladt for alle Timetal for undervisningsforløb: Et ugeforløb i dansk med mulighed for andre små, faste aktiviteter. Drengen i kufferten Af Henriette Langkjær og Pia Nielsen Introduktion En dejlig stemningsfyldt film om pindsvinedrengen Morten der bliver storebror. Vi følger Mortens følelsesmæssige udfordringer. Filmen er samtidig nervepirrende uhyggelig for Morten prøver at komme af med sin nye lillebror da han bliver overset af sine forældre. Gennem filmens flot afstemte farver og lydspor oplever vi Mortens følelser. En film forældre bør se. Handling Morten er alene hjemme med sin far, og de hygger sig med at spille stangtennis i haven. Tennisketsjeren, der er Mortens kæreste eje, knækker og bliver smidt i skraldespanden. Om aftenen fortæller far at mor kommer hjem næste dag med lillebror Anton. Morten er lidt utryg ved at Anton skal bo hos dem, men da han får en ny ketsjer af sin far, kan han bedre forene sig med tanken om det nye familiemedlem. Næste dag kommer mor hjem, og Morten spørger forventningsfuldt til Anton, men bliver fuldstændig overset af mor, far og bedsteforældre. I haven spiller han stangtennis med sig selv, og i irritation kommer han til at skyde for hårdt så bolden ryger ind gennem vinduet til Anton. Morten får skæld ud. Han bliver ked af det og lægger ketsjeren i sin lille røde kuffert og flytter hjemmefra, men ikke længere end til træet ude i haven. Ingen ser ham eller kalder på ham, og efter mange timer i regnen flytter han hjem Side 5 af 43

igen, men uden at nogen ser ham. I vrede lægger Morten lille Anton i sin kuffert og smider den i skraldespanden. Uheldigvis kommer skraldebilen. Morten bliver frygtelig bange og kommer til at knække sin nye ketsjer. Hurtigt løber han ned for at hente Anton og redder ham i sidste sekund. Morten krammer og putter Anton i seng hvorefter far og mor kommer ind til dem. Alt ender lykkeligt og trygt. Formål Viden om temaer hvad er på spil Bruge sproget som udtryksmiddel sætte ord på følelser Bevidsthed om filmiske lydeffekter stemningsskabende Undervisningsforløb Indledende samtale med eleverne om at skulle se en kort animationsfilm der hedder Drengen i kufferten. Læreren snakker med eleverne om det at have søskende, og om der er nogen der kan huske hvordan det var da de fik en lillebror eller lillesøster. Mulige spørgsmål Kan du huske hvordan det var da du skulle have en lillebror eller lillesøster? Hvordan skal man være når man får en lillesøster/bror? Hvordan skal man være som mor og far? Hvad skal de huske at gøre for de større søskende? Se filmen. Ved første visning af filmen stoppes den der hvor Morten fortæller at han vil flytte hjemmefra. Lad eleverne komme med bud på hvad der sker videre i filmen. Læreren skriver elevernes bud på tavlen eller A3 ark der efter endt visning af filmen tages frem for at se hvilke bud der kom tættest på filmen. Efter filmen samtales om filmens indhold med fokus på filmens handling og personernes væremåde og følelser. Hvad laver Morten og far sammen? Hvordan har Morten og far det sammen inden mor og Anton kommer hjem? Hvad synes Morten om at Anton skal bo hos dem? Side 6 af 43

Er Morten interesseret i at se Anton? Hvordan har Morten det når bolden ryger ind gennem vinduet? Hvorfor bliver far vred? Hvorfor mon Morten flytter hjemmefra? Hvordan har Morten det når han sidder i træet? Hvorfor smider Morten mon Anton i skraldespanden? Hvad ville du gøre, hvis du var Morten? Hvorfor mon filmen hedder Drengen i kufferten? Se filmen igen og del eleverne op i to grupper. Den ene gruppe skal holde øje med hvordan personerne ser ud (ydre karakteristik) og se på personernes ansigtsudtryk og væremåde (indre karakteristik). Efter filmen skal de tegne et eller flere ansigter og fortæller hvilke følelser personerne har. Den anden gruppe skal holde øje med filmens farver og musik. De skal holde øje med hvornår scenerne skifter fra det dejlige og hyggelige til det utrygge og uhyggelige. Efterfølgende skal eleverne tegne et billede der viser stemninger/følelser fra filmen. Eleverne fortæller/fremlægger i små grupper for resten af klassen ved at vise deres tegning og fortælle hvad de har lagt mærke til. Læreren supplerer med understøttende spørgsmål. Læreren samler op på klassens fremlæggelser og finder sammen med eleverne ud af hvad filmens temaer er. Mulige temaer er kærlighed, misundelse ( forbudte følelser), samhørighed, at være udenfor og relationen mellem forældre og børn. Derudover kan der i forbindelse med denne film også snakkes om følelser i forhold til vejret. Fordybelsesopgaver Alle elever får udleveret et stykke karton der er formet som en lille rød kuffert. Lave et billeddigt om et af temaerne i filmen. Lave et digt om et af temaerne i filmen. Læreren hjælper med at skrive svære ord på tavlen. Lave en kuffert med positive ord og negative ord antonymer. Produkterne kan efterfølgende lægges i elevernes portfoliomappe til brug til evaluering. Side 7 af 43

Titel: For stor Instruktør: Cav Bøgelund Filmens længde: 7 min. Produktionsår: 2008 Målgruppe: Fra mellemtrinnet Alderscensur: Tilladt for alle Timetal for undervisningsforløb: 2 4 lektioner. For stor Af Thomas Frandsen Intro Det er en tankekrævende og pudsig film der med en meget enkel eller simpel streg formår at rette fokus på den enkeltes pligtfølelse, institutioners hykleri og den yderste konsekvens af massepsykoser. Genren er en blanding af folkeeventyr og cowboyfilm, og i centrum af konflikten står en nævenyttig kynisk præst der repræsenterer en pengegrisk kristen ugudelighed. Over for en frådende folkemængde må selv den civile lovs håndhæver, sheriffen, give op. Det er en krævende film som gode klasser godt kan bruge fire intense lektioner på. Handling Dreng hedder vores store og enfoldige hovedperson der, isoleret fra andre, længe har boet med sin mor på en rigtig klassisk farm med en rigtig klassisk prærievindmølle. Vi er i cowboyland. Tidens fylde er kommet for moderen der på sit dødsleje får Dreng til at afgive løftet der trods sin enkle uskyld og tro, skal vise sig at blive fatalt for Dreng. Han lover nemlig at bringe moderen til den nærlig Side 8 af 43

gende bys kirke, opsøge præsten og sørge for at moderen bliver begravet på kirkegården. Alt dette for at sikre at moderen kan blive begravet i indviet jord, komme i himlen og der vente på at blive forenet med sin søn. Indfrir Dreng ikke løftet, vil mor og søn aldrig mødes igen. Sådan slutter anslaget og resten af den lille film følger kronologisk rejsen fra farmen, gennem landskabet, mødet med ængstelige og frygtsomme naboer der ikke formår at rumme en person som Dreng, til ankomsten til byen der annonceres med lyden af en kirkeklokke. Her er det Guds repræsentant på jord der bestemmer. Også i den afsluttende fatale scene. Dreng opsøger præsten der uden blusel tilraner sig Drengs arvede penge, der ellers så rigeligt kunne have dækket en begravelse med meget, meget mere, under dække af at beløbet lige akkurat kan udligne det beløb som moderen skylder kirkekassen. Det er så forargeligt. Præsten råder vennesælt Dreng til at begrave sin mor hjemme i baghaven, thi så behøver Dreng heller ikke have besvær med at kommer ind til os andre i byen. Oplagt at Cav Bøgelund vil at seerne skal tvinges til at overveje hvordan de selv ville agere hvis de var blandt os andre. Igen er der smukke kontrastfyldte billeder. Den store hvide uskyldige og (k)ærlige Dreng over for den lille sorte gustne og kyniske præst der på Drengs spørgsmål om hvad der da skal til for at moderen kan blive begravet på kirkegården, ikke kan svare andet end: penge. Således afvist forlader Dreng kirken. På kirkegården opdager Dreng en åben tom grav pas på overfortolkninger! som han efter tøven begraver sin moder i. Udenfor kirkegårdens mure har en folkemængde samlet sig, og raseriet stiger og stiger. Præsten hvæser og gør alt for at skjule sin misgerning. Folket vil have Dreng fjernet. Sheriffen bliver tilkaldt, men ved ikke rigtigt hvad det er folk vil have at han skal gøre. Det er den sekulære lov personificeret i en humanistisk udgave af en sherif der alligevel er magtesløs over for et religiøst vanvid der insisterer på at beskytte Guds jord, og at få den vanskabning væk fra min kirkegård som præsten i affekt formulerer det. Min kirkegård! Sheriffen snakker med Dreng der fortæller at han venter på at hans mor skal vågne. Da sheriffen i misforstået godhed fortæller Dreng at det aldrig vil ske, reagerer Dreng og slår i frustration sheriffen væk hvilket får folkemængden til at gå bersærk og gribe til våben. Først er der en der skyder. Umiddelbart efter er der flere. Dreng rammes flere gange og stønner, men bliver stående. Det er præsten der affyrer Side 9 af 43

det fatale skud hvorefter Dreng synker død sammen over graven med moderens kiste. Tragikomisk at mor og Dreng alligevel mødes. Undervisningsforløb Fokus på komposition og drama Del klassen i 6 personers grupper som i fællesskab skal fremstille en handlingssnor med perler: Samtalen løftet rejsen til byen mødet med præsten opholdet på kirkegården byens befolkning præsten sheriffen Drengs vrede mændenes vrede henrettelsen af Dreng præstens skud døden foreningen med mor. Denne bevidste kronologiske kompositions højdepunkter danner udgangspunkt for den enkelte gruppe dramatisering af historien. Der skal altså fremstilles en lille sketch hvor rollelisten udgøres af en mor, en dreng, en præst, en sherif og en folkemængde. Denne opgave bør sikre at alle er med på i det mindste den ydre handling. Fokus på motiv og budskab Det forudsættes at eleverne har læst eller hørt mange folkeeventyr, har læst eller hørt historier hvor handlingens motiv fx løftet og rejsen og ansvaret udfordres af forskellige former for forhindringer. Sammenlign de forskellige historiers konkrete motiviske indhold og lad eleverne finde ligheder og forskelle på det tidligere læste og denne film. For at tydeliggøre filmens budskab er det oplagt at opdele persongalleriet i gode og onde personer. Lad eleverne diskutere hvori det gode og det onde består, og lad dem kommentere og formulere det anderledes og overraskende ved filmens slutning hvor morens forudsigelse på tragisk ironisk vis går i opfyldelse. Se filmen igen og sæt fokus på sammenhængen mellem budskab og filmens æstetik på sort og hvid. Grupperne skal beskrive personerne Dreng, mor, præst, sherif og folket. Hvordan vil eleverne beskrive måden personerne er tegnet på? Lad eleverne arbejde med sort hvid, modsætningen, og lad dem ud fra den indfaldsvinkel komme med bud på filmens budskab. Brug for eksempel de hver for sig meget smukke scener med Drengs endog meget store drengehånd i moderens endog meget lille moderhånd, eller Side 10 af 43

hvor Dreng og præsten er i samme rum. Hvad er det egentlig instruktøren vil med sin film? Lykkes det for ham? Nogle nemme opgaver til overvejelse Lav med udgangspunkt i fem velvalgte adjektiver en beskrivelse af Dreng, af mor, af præst og af sherif. Prøv at beskrive og forklare de situationer, hvor I ville have handlet anderledes end filmens personer. Og så nogle lidt vanskeligere spørgsmål til overvejelse. I filmen indgår forskellige autoriteter på symbolniveau. Prøv at forklare hvad sheriffen (lov og orden) repræsenterer, hvad præsten (religion) repræsenterer og hvad menneskemængden/gruppen/fællesskabet (samfundet) står for? Hvilke holdninger udtrykker filmen til disse autoriteter? Hvorfor afskyer byens folk Dreng? Kan vi overføre historien på noget vi kender til i dag? Side 11 af 43

Titel: Love Birds Instruktør: Trylle Vilstrup Produktionsår: 2000 Filmens længde: 9 min. 38 sek. Målgruppe: Udskoling Alderscensur: Tilladt for alle Timetal for undervisningsforløb: 3 4 lektioner Love Birds Af Søren Baltzer Rasmussen Handling Filmens åbningssekvens panorerer hen over et rodet skrivebord der hurtigt tegner et billede af en kvinde på en desperat jagt efter fuglen i hendes liv. Vi ser diverse breve fra kontaktannoncer hvor mænd har skrevet til hende med vedlagt billede, kondomer der ligger klar til at blive brugt, sminke spredt ud på bordet og en kalender der er fyldt med blind dates. Derefter springer vi over i bilen hvor veninden Berit hentyder til at Vibeke ikke må være rigtig klog siden hun har fem blind dates på en aften. Berit spørger ind til hvad der egentlig stod i den kontaktannonce, siden hun har fået så mange aftaler ud af den. Smuk, single og 32, svarer Vibeke, og Berit ryster på hovedet. Vibeke må jo krybe til korset og indrømme at der nok skulle have stået: Forkrampet, mangel på sex og bange for at blive svigtet igen. Disse fem blind dates er Vibekes forsøg på at komme sig over Niels Erik som var hendes gamle flamme, og hendes forventninger til at møde en ny mand er skyhøje. Han skal være: ærlig, sportstrænet, have smukke hænder, intellektuel, kunne li at rejse, være macho og alligevel lidt følsom, være natteravn og ikke musiker ligesom Niels Erik! Vibeke er desperat for at få en kæreste. Hun har ikke haft sex i otte måneder, og hendes astrolog har rådet hende til at i aften skal det være. Med de ydmyge forventninger hun har til en mand, bliver det jo ikke noget problem for hende at møde en som hun bryder sig om! Side 12 af 43

1. Blind date Vi befinder os nu inde på cafeen og første stævnemøde går i gang. En lettere usikker Helge nærmer sig bordet og spørger med rystende stemme om det er Vibeke som monstro sidder der. Han er en direkte modsætning til Vibekes forventninger. Han synes det er lidt svært med sådan en blind date, og han føler sig ubekvem ved situationen. Der opstår en underlig stilhed mellem dem, og hun spørger forhåbningsfuldt om han ikke arbejder i filmbranchen, men han må jo ærligt svare at han forsker i biologisk nedbrydelige materialer. Ikke lige det svar hun havde håbet på! Helge spørger hvad hun laver, og hun svarer at hun leder efter manden i sit liv. Helge øjner en chance og tager den! Han svarer hende at så var det jo godt at han var kommet. Hun griner hånligt af ham hvorefter hun skynder sig at forlade bordet for at ringe efter assistance fra hendes veninde så hun kan slippe af med sin kiksede blind date. Da Vibeke vender tilbage til bordet er Helge gået, og hun når at forestille sig selv som hvid brud inden den anden blind date dukker op. 2. Blind date Det er Philip, og han er en rigtig flot fyr klædt i sort smoking med butterfly og har en rød rose med til Vibeke. Han når lige at skænke vin op til dem begge før han får fortalt at dette er hans blind date nr. 56. Han skal giftes på søndag. Inden da skal han nå hundrede. Vibeke bunder sit glas med rødvin, og vi springer videre til den næste date. 3. Blind date En webdesigner der på ingen måde formår at vække interessen hos Vibeke. Vibeke mener selv at hun får computere til at gå ned bare hun er i det samme rum som de er. Derfor konkluderer hun at de ikke behøver at trække denne blind date i langdrag. Der er ikke noget at komme efter. 4. Blind date Endelig en som opfylder Vibekes krav. Angelo er halvt italiener, han rejser meget, skal til Borneo og lave en fotoserie om nogle børn i regnskoven, han er fotograf. Vibeke er solgt! Hun ligger halvvejs hen over bordet mens han fortæller. Hun har efterhånden fået rimelig meget at drikke på dette tidspunkt så hen Side 13 af 43

des hæmninger bliver sluppet løs. Han spiller heller ikke musik, og hun får da også lige sagt at han faktisk ser "meget føøølsom ud inden daten slutter abrupt da Angelo fortæller at han tænder på store bryster. 5. Blind date Nu er Vibeke blevet rigtig fuld, og da den sidste date siger at han er professionel musiker, proklamerer hun at alle musikere er utro. Hun lader alt sin galde over sin gamle kæreste Niels Erik, som jo åbenbart var hende utro, løbe ud over fyren her. Han giver hende svar på tiltale ved at sige at han ikke har problemer med at snakke om følelser, han turnerer ikke rundt med sit band og er kvinder utro, men han har, og jeg citerer: ( ) et problem med at snakke, med sådan en som dig, som ikke har fået pik i 8 måneder. Her forlader Vibeke forlader bordet. Nu skal alt alkoholen som hun har indtaget i løbet af dagen, desværre ud igen, og hun møder Helge (date nr. 1) mens hun står og kaster op på fortovet. Flatterende, ikke sandt. Helge tager sig af hende, tilbyder hende en halspastil og sød musik opstår. Formål Jagten på ægte kærlighed og idealdyrkelse er centrale begreber i denne film. Målet, gennem en analyse af filmen, er at eleverne ikke bare bliver opmærksomme på de idealer som Vibeke har i jagten på at finde ægte kærlighed, men at eleverne også bliver bevidstgjorte om deres egne idealer, og hvor de evt. stammer fra. Undervisningsforløb Klassen deles i drenge og pigegrupper. Arbejde med elevernes forforståelse 1. Skriv på tavlen: Hvad er ægte kærlighed? a. Hør klassen og skriv stikord ned på tavlen. Der skal også skrives stikord ned gruppevis. b. Skriv derefter på tavlen: Ideal. Igen skrives der stikord. 2. Skriv derefter på tavlen: Den perfekte mand a. Drengegrupper og pigegrupper skal arbejde med denne opgave. De skal skrive ned hvordan de selv mener den perfekte mand skal se ud. Herefter fremlægges både pigernes og Side 14 af 43

drengenes opfattelse af den perfekte mand. Det kunne jo være interessant hvis der var store forskelle mellem drenge og pigegruppen. Gør det samme med den perfekte pige. b. Sæt derefter grupperne i gang med at tale om hvorfra vi får billederne af den perfekte pige og perfekte mand. Saml op med klassen, vis eventuelt nogle sladderblade hvor den perfekte mand og kvinde tit er portrætteret. c. Tal derefter igen om ægte kærlighed eleverne skal bruge deres noter fra før. Eleverne skal i grupper diskutere og komme med eksempler på deres ide om ægte kærlighed. 3. Saml op på tavlen. Spørg eleverne om hvor mange af deres forestillinger om ægte kærlighed kommer fra Hollywood 4. Skriv på tavlen: Kan vi leve op til dette? Tag en diskussion i klassen om hvorvidt vi som mennesker kan leve op til disse skønheds og kærlighedsidealer, og hvilke konsekvenser det har for os. Spørg klassen om man kan frigøre sig fra dem? Er der en anden skønhed og kærlighed end den der bliver vist i bladene og filmene? Nu har vi arbejdet med elevernes forforståelse, og arbejdet med filmen kan begynde. 1. Sæt filmen i gang og stop den lige efter blind date nr. 5. Sig til klassen at Vibeke bliver kæreste med en af mændene fra disse blind dates. a. Gruppen skal diskutere hvem de tror det er og begrunde deres valg. b. Grupperne fremlægger deres valg for hinanden, og resten af filmen ses færdig. Berettermodel Få grupperne til at inddele filmen efter berettermodellen, og giv hver sekvens en overskrift. 1. Personkarakteristik (Vibeke og Helge) a. Se filmen igen og skriv ned i jeres hæfte hver gang I ser/hører følgende: I. Vibekes forventninger til en mand. II. III. Årsagen til at hver enkelt af de fem blind dates ikke fungerede. Hele Helges person, dvs. påklædning, det han siger, måden han går på osv. Side 15 af 43

Se derefter jeres notater igennem og skriv, ud fra Vibekes forventninger til en mand, om Helge lever op til dem. Hvis han ikke gør, skriv hvorfor. 2. Diskuter filmens slutscene i plenum. a. Hvorfor finder Helge og Vibeke sammen? b. Introducer spørgsmålet hvis Helge havde haft samme idealer som Vibeke, havde de så fundet sammen? c. Hvad er det Helge leder efter? d. Hvordan har Vibeke forandret sig i løbet af denne film hvorfor? e. Er eleverne enige med instruktøren af filmen? f. Har vi for høje forventninger til kærligheden eller hvad? 3. Dating (åben diskussion på klassen) a. Hvad er jeres indtryk/forhold til dating? b. Hvordan dater vi i dag? c. Hvordan portrætterer filmen begrebet dating d. Hvordan har dating ændret sig? e. Engang gik man i byen og håbede på at heldet var med én i dag er dating rykket ind i cyberspace. Det er blevet meget mere systematisk og målrettet. Hvad er godt, og hvad er dårlig ved det? Opmærksomheden henledes på at væsentlige dele af dette forløb i sin idé og didaktik er identisk med forløbet til filmen Pigen i kikkerten af Niels Bisbo Side 16 af 43

Titel: Nanoq Instruktør: Kunuk Platou Filmens længde: 8 min. Produktionsår: 2000 Målgruppe: Fra mellemtrinnet Alderscensur: Tilladt for alle Timetal for undervisningsforløb: Et ugeforløb i dansk med mulighed for andre små, faste aktiviteter. Nanoq Af Gitte Stougaard Funch Intro Animationsgenren i undervisningen på mellemtrinnet åbner for en anderledes visuel måde at undervise i temaer som er velkendte for eleverne. Den formår, på sin i dette tilfælde ultrakorte form, at skildre mange sider af mennesket. Nanoq åbner for muligheden for at arbejde med at fortolke, perspektivere og forholde sig til animationsfilm ud fra en umiddelbar oplevelse. Den lægger op til et arbejde med den gode historie og den filmiske fortælleteknik. Har klassen ikke arbejdet med animationsfilm før, er det en god ide at præsentere genren for eleverne. Animation betyder at gøre noget levende. Eleverne kender sikkert mange af Pixars, DreamWorks' og Disneys animationsproduktioner. Animation er både tegnefilm, dukkefilm og modellervoksfilm. I dette tilfælde skal eleverne se en dukkefilm. Handling Nanoq handler om en lille grønlandsk dreng der en dag finder en forladt isbjørneunge. De to udvikler et nært venskab trods modstand fra omgivelserne, og det ender med at isbjørnen som voksen redder drengen og hans familie fra at sulte ihjel. Side 17 af 43

Dernæst vil en snak på klassen om hvad de kommer til at tænke på når de hører titlen Nanoq, åbne for en fælles indgang til filmen. Fortæl eleverne at ordet Nanoq er grønlandsk og betyder isbjørn. Tal om hvad de kommer til at tænke på i forbindelse med Grønland. Lav en brainstorm og skriv elevernes tanker op på tavlen. Undervisningsforløb 1.1 Vis filmen Inden du viser filmen er det en god idé at give eleverne en introduktion til hvad de kommer til at se. 2.1 Samtale fælles på klassen Hvilke associationer før filmen viste sig at holde stik? Forsøg at få styr på handlingsforløbet ud fra følgende spørgsmål: - Hvordan åbnes filmen? - Hvilke personer møder vi? - Hvordan ender filmen? I det følgende arbejde er det en fordel for eleverne at kunne gå tilbage og se klip fra filmen igen. 2.2 Klassen inddeles i mindre grupper der skriftligt skal arbejde med filmens indhold ud fra alle eller dele af følgende punkter: Hændelsesforløbet Inddel filmen i åbning, midte og slutning med stikord til hvert område. Er der vendepunkter i filmen der har betydning for hovedpersonen? Har klassen arbejdet med begrebet point of no return kan de forsøge at finde det også. Personkarakteristik Side 18 af 43

Forsøg ud fra nedenstående model at anskueliggøre den grønlandske drengs relation til dem der omgiver ham: Isbjørneungen: Forældrene: Drengen De andre drenge i bygden: Sproget i filmen Hvordan taler drengen til filmens øvrige karakterer? Find eksempler på hans samtaler med forældrene. På hvilken måde taler de til hinanden? Find eksempler og skriv dem ned. Er det realistisk at tale til hinanden på den måde? De filmiske virkemidler Hvilke farver er brugt i filmen, og hvordan påvirker det jer? Hvad betyder det for jer den måde filmen er animeret på? Side 19 af 43

Grupperne kommer med deres bud på hændelsesforløbet, personkarakteristikken og de filmiske virkemidler, og det diskuteres i plenum. Herunder diskuteres: Hvordan fungerer den filmiske fortælleteknik i denne film? Er fremstillingen af personerne realistiske? Kan figurerne genkendes? Hvad er det samlede indtryk af filmen? 3.1 Afrunding Rund forløbet af med at diskutere filmens temaer. Hvad siger den om venskab? umuligt/forbudt venskab? familieforhold? overlevelse? En anden øvelse kunne være at få eleverne til at tegne et billede som for dem udtrykker hele filmen dens stemning, fortælling og budskab. Eleverne fremlægger deres tegninger og diskuterer filmen ud fra dem. Det videre forløb Eleverne kan evt. i et tværfagligt arbejde med billedkunst selv fremstille en animationsfilm. De kan prøve kræfter med at lave et storyboardforløb og selv finde på den gode historie. Plottet/temaet kunne være identisk med Nanoq. Opmærksomheden henledes på at væsentlige dele af dette forløb i sin idé og didaktik er identisk med forløbet til filmen Skyggen i Sara af Karla Nielsen (red.) Side 20 af 43

Titel: Pigen i kikkerten Instruktør: Niels Bisbo Produktionsår: 2006 Filmens længde: 7 min. 21 sek. Målgruppe: Mellemtrin og udskoling Alderscensur: Tilladt for alle Timetal for undervisningsforløb: 2 3 lektioner Pigen i kikkerten Af Søren Baltzer Rasmussen Handling Filmen starter med at hovedpersonen drengen tager sin cykel og flygter fra den grå, regnvejrsfulde by ud i den åbne natur. Her skinner solen, og drengen har sit eget lille åndehul i en campingvogn ude i skoven. Her er hans kikkert placeret, og fra kikkerten kan han se over på det lille gule, hus hvor pigen han hemmeligt er forelsket i, bor. Han følger hende nøje og tegner skitser af hende som bliver brugt til at udsmykke hele indersiden af hans campingvogn. I et gribende øjeblik får han øje på sig selv i spejlet. Blikket afslører en manglende tro på at pigen i det gule hus vil have noget med ham at gøre. Derfor nøjes han med at observere hende fra kikkertens beskyttende distance. I næste scene finder vi ham slukøret liggende på toppen af sin campingvogn hvor han skyder sten lige op i luften med sin slangebøsse. Pludselig dukker pigen fra det gule hus op ved siden af hans campingvogn, og han må hurtigt søge tilflugt så hun ikke opdager ham. Hun er på skovtur og ligger og læser dameblade, mens han kigger på hende i kikkerten. På en af siderne i pigens blade er der et billede af en mandemodel, og drengen drager straks den konklusion at han må se ligesådan ud hvis han skal have en chance hos hende. Han springer derfor ned i campingvognen, og som en anden sommerfuglelarve kommer han forandret ud af sin kokon. Han har fået skægstubbe, Elvis hår, Side 21 af 43

bælte og seje støvler på. Han behøver ikke længere kikkertens distance, nu hvor han spiller en anden, og går overmodigt over til hende. Han tager nonchalant hendes hånd og viser hende derefter hvad han kan med en slangebøsse. Hun er tydeligvis imponeret, men føler hun skal gengælde tjenesten så hun bunder hele sin sodavand på en gang og slår en imponerende bøvs. Nu er drengen nødt til at overgå hende, men denne gang går det galt for ham. Lige da han skal til at skyde med slangebøssen, blæser det op, og hendes hår rammer hans kind. Berøringen og duften af hende bedøver ham, og skuddet ender med at ødelægge hendes ghettoblaster. Hun er ikke tilfreds og skal lige til at gå sin vej da det begynder at regne. De søger begge tilflugt i campingvognen, og her får hun øje på kikkerten og tegninger der forestiller hende. I det samme øjeblik smelter hans hår og til hans forbavselse begynder hun at grine hvorefter hendes ene bryst falder ud i form af en sok. Nu ser de for første gang hinanden som de virkelig er, og ægte kærlighed opstår. Formål Hollywoods udgave af kærlighed og kropslige idealer er centrale begreber i denne film. Målet med filmen er at eleverne ikke bare bliver opmærksomme på de idealer som drengen og pigen i filmen besidder, men at eleverne også bliver bevidstgjorte om deres egne kropslige idealer og forståelse af kærlighed. Undervisningsforløb Klassen deles i drenge og pigegrupper. Arbejde med elevernes forforståelse: 1. Skriv på tavlen: Hvad er ægte kærlighed? a. Hør klassen og skriv stikord ned på tavlen. Der skal også skrives stikord ned gruppevis. b. Skriv derefter på tavlen: Ideal Side 22 af 43

i. Igen skrives der stikord ned. 2. Skriv derefter på tavlen: Den perfekte mand a. Drengegrupper og pigegrupper skal arbejde med denne opgave. De skal skrive ned på et stykke papir hvordan de selv opfatter den perfekte mand skal se ud. i. Herefter fremlægges både pigernes og drengenes opfattelse af den perfekte mand. Det kunne jo være interessant hvis der var store forskelle mellem drenge og pigegruppen. Måske skulle eleverne finde den filmpersonlighed som er tættest på idealet det være sig en filmkarakter eller en skuespiller ii. Gør det samme med den perfekte pige. 3. Sæt derefter grupperne i gang med at tale om hvor vi har fået de billeder fra inde i hovedet når vi taler om den perfekte pige og perfekte mand. 4. Saml op på klassen og vis evt. nogle sladder og ungdoms og modeblade hvor den perfekte mand og kvinde tit er portrætteret. 5. Tal derefter igen om ægte kærlighed eleverne skal bruge deres noter fra før. b. Eleverne skal i grupper diskutere og komme med eksempler på deres ide af ægte kærlighed. 6. Saml op på tavlen. Spørg eleverne om hvor mange af deres forestillinger om ægte kærlighed kommer fra film, og hvilke slags film? 7. Skriv på tavlen: Kan vi leve op til dette? Tag en diskussion på klassen om hvorvidt vi som mennesker kan leve op til disse skønheds og kærlighedsidealer, og hvilke konsekvenser det har for os. Spørg klassen om man kan frigøre sig fra dem. Er der en anden skønhed og kærlighed end den der bliver vist i bladene og filmene? Hvordan er kærligheden i det rigtige liv contra Hollywood? Nu har vi arbejdet med elevernes forforståelse, og arbejdet med filmen kan begynde. Eleverne skal arbejde med personkarakteristik og miljøkarakteristik. De skal finde to tomme sider i deres hæfte hvor overskrifterne skal være Drengen med kikkerten og Pigen fra huset Filmen sættes nu i gang og stoppes lige der hvor pigen fra huset kommer ind i campingvognen og ser alle tegningerne og drengens hår der begynder at smelte a. Nu skal de finde alle de forskelle, de overhovedet kan mellem de to personer. i. Hvor kommer drengen fra, og hvor kommer pigen fra? Side 23 af 43

ii. Hvordan er byen portrætteret? Hvordan er skoven portrætteret? Hvorfor er der så stor forskel på farverne? iii. Hvilket humør er drengen i? Hvornår er han glad? Hvornår er han ked af det? Hvorfor? iv. Hvordan har drengen det med sig selv hvordan har pigen det med sig selv? Hvorfor? v. Hvilke farver er der brugt til henholdsvis pigen og drengen? Hvorfor? vi. Hvorfor skjuler drengen hvem han virkelig er? 2. Eleverne skriver deres personbeskrivelse færdig og diskuterer den i grupper. Derefter skal de i gruppen diskutere en slutning som man evt. kunne arbejde dramaturgisk med. Hvad sker der mellem pigen og drengen? Hvilken ordveksling finder der sted? Løber hun ud af campingvognen? Løber han? Bliver de kærester eller hvad sker der? a. Hver gruppe fremlægger på klassen deres personbeskrivelse og deres løsningsforslag til en evt. slutning 3. Slutningen ses hver gruppe diskuterer nu og skriver fællestræk ned om de to personer a. Opsamling på klassen hvad har personerne til fælles, hvad gør dem forskellige? Og hvorfor bliver de kærester til sidst? b. Til sidst diskuteres på klassen: Hvorfor laver man om på sig, og i hvilke situationer gør man det? Opmærksomheden henledes på at væsentlige dele af dette forløb i sin idé og didaktik er identisk med forløbet til filmen Love Birds af Trylle Vilstrup (red.) Side 24 af 43

Titel: Skyggen af Sara Instruktør: Karla Nielsen Filmens længde: 8 min. Produktionsår: 2004 Målgruppe: Fra mellemtrinnet Alderscensur: Tilladt for alle Timetal for undervisningsforløb: Et ugeforløb. Skyggen af Sara Af Gitte Storgaard Funch Handling Sara er 12 år gammel. Hun føler sig alene, ensom og misforstået af alle andre i skolen og den tilsyneladende trygge familie. Sara er ikke glad. Hun bliver smidt uden for døren i skolen, hun bliver træt af sin lillebror og slår ham og ender med at råbe ad sin mor som har fødselsdag. Det hele bliver for meget for hende, og hun drømmer sig væk til en flyvetur gennem store, bløde, hvide skyer i en verden hvor alting er lyst og rart, og hvor hun er en sød pige. Heldigvis for Sara har hun en mor der forstår hende, og en lillebror der kan tilgive hende for at være mærkelig. Animationsgenren i undervisningen på mellemtrinnet åbner for en anderledes visuel måde at undervise i temaer som er velkendte for eleverne. Den kan, på sin i dette tilfælde ultrakorte facon, formå at skildre mange store følelser og stemninger hos et menneske. Skyggen i Sara åbner for muligheden for at arbejde med at fortolke, perspektivere og forholde sig til animationsfilm ud fra umiddelbar oplevelse. Den lægger op til et arbejde med den gode historie, fantasiens muligheder og i høj grad også den filmiske fortælleteknik. Side 25 af 43

Derudover er filmen selvfølgelig også et godt udgangspunkt for en samtale om hvad der er vigtigt for en 12 årig. Trods hovedpersonens køn er det nok muligt for både drenge og piger at associere sig med den præpubertære Sara. Undervisningsforløb Har klassen ikke arbejdet med animationsfilm før, er det en god ide at præsentere genren for eleverne. Animation betyder at gøre noget levende. Eleverne kender sikkert mange af Pixars, DreamWorks og Disneys animationsproduktioner. Animation er både tegnefilm, dukkefilm og modellervoksfilm. I dette tilfælde skal eleverne se en tegnefilm. Dernæst vil en snak på klassen, om hvad de kommer til at tænke på når de hører titlen Skyggen i Sara, åbne for en fælles indgang til filmen. Lav en brainstorm og skriv elevernes tanker op på tavlen. Efter visningen af filmen kan titlen diskuteres igen. 1.1 Vis filmen Inden du viser filmen, er det en god idé at give eleverne en kort introduktion til hvad de kommer til at se. 2.1 Samtale fælles på klassen Hvilke associationer før filmen viste sig at holde stik? Forsøg at få styr på handlingsforløbet ud fra følgende spørgsmål: - Hvordan åbnes filmen? - Hvilke personer møder vi? - Hvordan ender filmen? I det følgende arbejde er det en fordel for eleverne at kunne gå tilbage og se klip fra filmen igen. 2.2 Klassen inddeles i mindre grupper der skriftligt skal arbejde med filmens indhold ud fra alle eller dele af følgende punkter: Side 26 af 43

Hændelsesforløbet Inddel filmen i åbning, midte og slutning med stikord til hvert område. Er der vendepunkter i filmen der har betydning for hovedpersonen? Har klassen arbejdet med begrebet point of no return kan de forsøge at finde det også. Lad dem komme med begrundede forslag. Diskuter Karla Nielsens brug af fantasi i filmen hvordan virker det på jer? Personkarakteristik Diskuter hovedpersonen Sara og filmens bipersoner. Forsøg ud fra nedenstående model at anskueliggøre Saras relation til de mennesker/steder hun kender: Lillebroderen: - - Moderen: - - Sara Skolen: - - Her kunne laves en meddigtende øvelse hvor eleverne kan fortæller skriver eller tegner historien fra en anden synsvinkel det kunne være fra lillebroren eller moderens point of view. Side 27 af 43

Sproget i filmen Hvordan taler Sara sammen med filmens andre personer? Find eksempler på Saras samtaler med lillebroderen og moderen. På hvilken måde taler de til hinanden? Find eksempler og skriv dem ned. Er det realistisk at tale til hinanden på den måde? De filmiske virkemidler Hvilke farver er brugt i filmen, og hvordan påvirker det jer? Hvad betyder det for jer den måde filmen er tegnet på? Grupperne kommer med deres bud på hændelsesforløbet, personkarakteristikken og de filmiske virkemidler og det diskuteres fælles på klassen. Herunder diskuteres: Hvordan fungerer den filmiske fortælleteknik i denne film? Er fremstillingen af personerne realistiske? Kan figurerne genkendes? Hvad er det samlede indtryk af filmen? 3.1 Afrunding Rund forløbet af med at diskutere filmens temaer. Hvad siger den om ensomhed? familie? identitetsøgning? følelsen af ikke at blive set? Det videre forløb Eleverne kan evt. i et tværfagligt arbejde med billedkunst selv fremstille en animationsfilm. De kan prøve kræfter med at lave et storyboardforløb og selv finde på den gode historie. Side 28 af 43

Plottet/temaet kunne være identisk med Skyggen i Sara. Opmærksomheden henledes på at væsentlige dele af dette forløb i sin idé og didaktik er identisk med forløbet til filmen Nanoq af Kunuk Platou (red.) Side 29 af 43

Titel: Space Monkeys Instruktør: Jan Rahbek Filmens længde: 8 min. Produktionsår: 2008 Målgruppe: Indskoling Alderscensur: Tilladt for alle Timetal for undervisningsforløb: Et ugeforløb i dansk med mulighed for andre små, faste aktiviteter. Space Monkeys Af Henriette Langkjær og Pia Nielsen Intro En lille, sjov og oplevelsesrig film om mødet med en fremmed kultur på en fjern planet. Omdrejningspunktet er mødet med den ukendte planet, planetens natur og indbyggere. Er de venligtsindede eller farlige? Filmens farver er holdt i dystre toner. Dette kontrasteres af lysende neonfarver der skaber en farlig og spændende stemning. Musikken bryder denne dysterhed og er med til at slå den humoristiske tone an i filmen. Dette giver anledning til latter og undren. Handling Missionen begynder i rumskibet hvor hovedpersonerne introduceres. Kaptajnen og hans medhjælper er på en opgave hvor de skal samle planter fra planeten. De lander og finder frem til en sjælden, lysende plante som de forsvarligt tager med sig. Kaptajnen sluger en lysende kugle der indtager hans krop. Dette medfører en personlighedsændring i den ellers autoritære kaptajn. Medhjælperen er uvidende om denne hændelse og bliver forundret og forbavset da kaptajnen begynder at forholde sig legende og undersøgende til det nye univers. Kaptajnens nysgerrighed medfører at de fjendtlige indbyggere bliver opmærksomme på dem. De bliver taget til fange, men kaptajnen reagerer ikke som ventet da han forsøger at efterligne stammens høvding. Da Side 30 af 43

medhjælperen bliver klar over alvoren, forsøger han desperat at redde situationen. I sidste sekund når kaptajnen og medhjælperen tilbage til rumskibet med stammen jagtende efter dem. De er reddet. Afslutningsvis bliver kaptajnen dårlig og kaster op en lille nuttet alf der kalder ham for papa. Derefter ånder alt fred og ro på hjemrejsen. Hvordan mon den nye tilværelse vil blive? Formål Viden om opbygning af handlingsforløb. Bevidsthed om hvilke effekter der gør film spændende. Kendskab til personkarakteristik hvordan ser de ud, og hvordan er de. Undervisningsforløb Indledende samtale med eleverne om at skulle se en kort animationsfilm der hedder Space Monkeys. Mulige spørgsmål Hvad tror I filmen handler om? Ved I hvad space og monkey betyder? 1. Se filmen hvor eleverne skal opleve det de selv synes er sjovt, spændende eller undrende. a. Udlevér et A5 ark hvor eleverne skal tegne og skrive ord fra filmen. Disse samles på klassens opslagstavle for at give overblik over elevernes første indtryk. b. Efterfølgende en uddybende samtale ud fra elevernes respons. Et element i denne samtale skal omhandle filmens lydeffekter og farver hvordan skabes en farlig og uhyggelig stemning samtidig med sjove og overraskende indslag? c. Mulige spørgsmål i. Hvornår på dagen foregår handlingen? ii. Hvilke farver lægger I mærke til/husker I filmen for? iii. Hvornår er musikken sjov og/eller uhyggelig? 2. Se filmen igen. Side 31 af 43

a. Denne gang skal eleverne have en fokusopgave ud fra de forudbestemte mål. De skal finde filmens klimaks/det mest spændende sted. På denne måde skærpes elevernes iagttagelsesevne af handlingsopbygningen. Herefter en opsamlende klassesamtale. 3. Eleverne får nu udleveret et stykke papir der er inddelt i tre felter. På papirets midterste felt skal de tegne det sted som de synes er mest spændende. Herefter udfyldes papirets første felt med sekvenser (tegninger) fra filmens indledning (hvem, hvad og hvor). I det sidste felt tegnes noget fra filmens afslutning (hvordan bliver konflikten løst?). Herefter skrives der ord eller sætninger under tegningerne. Personkarakteristik Vis billeder af de forskellige personer der optræder i filmen. Beskriv dem. Hvordan kan personerne deles op i onde og gode (hvordan ser de ud?) Kaptajnen gennemgår en udvikling. Vis evt. tre forskellige filmklip af kaptajnen. Sæt ord på Kaptajnens væremåde og udseende (indre og ydre karakteristik) så det bliver tydeligt for eleverne at han gennemgår en forandring. Filmens budskab Denne analyse af personerne og handlingen fører frem til en fælles klassesamtale om filmens budskab. Hvad vil filmen fortælle os? Hvordan tager vi imod folk fra andre lande, og hvordan reagerer vi når vi møder noget nyt og ukendt? Kaptajnen har to forskellige måder at opføre sig på. Hvilken synes I er den bedste, og hvorfor? Hvordan lærer vi bedst nogle nye mennesker at kende? Hvad ændrer kaptajnen? Hvilken rolle spiller den lysende kugle/den lille alf? Hvad gør den ved kaptajnen? Hvorfor tror I at det er kaptajnen den indtager? Hvad kan den lysende kugle være symbol på? Side 32 af 43

Mulige fordybelsesopgaver Eleverne skal selv foretage en fantasirejse med et rumskib. Hvem rejser af sted? Hvad tager I med? Hvorfor tager I af sted? Hvor tager I hen? Hvad oplever I? Hvem møder I? Hvad sker der? Sjovt, spændende, fjender, venner, uhyggeligt, glædeligt, overraskende Hvordan ender historien? Godt, sørgeligt, overraskende Disse overvejelser kan udmøntes i følgende aktiviteter der tilpasses elevernes niveau: skriveopgave alene eller i par der læses op for klassen dramatisering der vises for klassen storyboard/tegneserie til ophæng i klassen billedfremstilling til ophæng i klassen Produkterne kan efterfølgende lægges i elevernes portfoliomappe til brug til evaluering. Side 33 af 43

Titel: Sylfidden Instruktør: Dorte Bengtson Produktionsår: 2008 Filmens længde: 7 min. Målgruppe: 8. 10. klasse Alderscensur: Tilladt for alle Timetal for undervisningsforløb: 20 lektioner Sylfidden Af Allan Poulsen Intro Dorte Bengtson animerede kortfilm, Sylfidden fra 2008, er på mange måder et interessant bekendtskab når der skal undervises i og med film i folkeskolens overbygning. På trods af at filmens temaer og budskab i høj grad henvender sig til et voksent publikum, vil den sagtens kunne bruges i et forløb til de ældste klasser. I mødet med filmens todimensionale og uhyggeligt grimme karakterer bliver seeren konfronteret med tematikken voksen barn, og de konsekvenser miljøet og opvæksten kan få for et menneskes virkelighedsopfattelse. Vil historien gentage sig, eller formår vores hovedperson at blive en mønsterbryder? En sylfide er en kvindelig luftånd; en spæd og fin kvindeskikkelse. Handling I et isoleret hus langt fra alfarvej bor den lille, uskyldige Sylfidden med sin mor. Den lille spinkle pige står i skærende kontrast til sin mor der ikke alene er fed, men også brovtende, led og ond. Moderen styrer hjemmet med hård hånd hvor verden er sat i system symboliseret ved de mange døde sommerfugle der pryder hjemmets vægge. Disse små luftige uskyldige væsener er der ikke plads til i moderens voksenverden hvorfor de bliver kvast under fluesmækkerens ubønhørlige slag for bagefter at blive penetreret af nåle. I dette rum lever Sylfidden. Isoleret fra omverdenen, bag moderens barrikaderede dør. Side 34 af 43

Pigens ønske om at se verden udenfor afstedkommer en voldsom reaktion hos moderen. Hendes raseri får hende til at puste sig op som en ballon der svæver rundt under loftet. Heldigvis har hun en ventil der kan lukke raseriet ud så hun igen får jordforbindelse. Sylfidden gør dog til sidst oprør mod moderens sadistiske, isolerede verdensopfattelse der kommer til udtryk i sætningen sådan er livet, og bryder døren op. Ude i virkeligheden får Sylfidden straks opmærksomhed fra de mange sommerfugle der flyver rundt. Denne opmærksomhed gengældes, og Sylfidden kan nyde sin frihed. Moderen er derimod frustreret over ikke at kunne finde sin datter hvilket resulterer i endnu en oppustning. Inden moderen stiger til himmels når hun at gribe fat i en snor. Her hænger moderen så under skyerne og morer sig over at datteren ikke kan finde hende. Sylfidden derimod svæver på sommerfugle ind i huset hvor legens univers brydes med det samme da sommerfuglene opløses i dette rædselskabinet af døde sommerfugle. Herefter er moder og datter adskilt, og datteren sidder alene i huset og overvejer, omgivet af sommerfugle, om hun skal gå i sin moders fodspor og tage livet af de mange sommerfugle. Imens forgår moderen og til sidst hænger der kun et tomt hylster/puppe tilbage af hende. Sylfidden vokser og ender med at blive lige så fed og grim som sin mor både indvendig og udvendig. Hun får også en datter der som hende selv bliver lært op til at afsky sommerfugle og bliver lukket inde i det samme hus. Sylfidden bliver konfronteret med sin datters ønske om at komme ud at lege. Dette afslår Sylfidden da verden udenfor hjemmets fire vægge er forbudt område. Samtidig løsnes Sylfiddens mors bånd til snoren, og hun svæver af sted, imens Sylfidden iagttager hende fra husets ene vindue. Hun sprænger døren for at komme ud til sin mor, men for sent moderen er væk for altid. I det samme lander en sommerfugl på den snor der har holdt moderen fanget i skyerne. Sommerfuglens skæbne synes beseglet da Sylfidden hæver sin fluesmækker, men en stemme fra barndommen (både datterens og Sylfiddens egen) kalder hende tilbage. Filmen slutter med at Sylfidden går ud i verden mens hun fortæller sin datter om de gode oplevelser hun som barn havde med de fantastiske sommerfugle. Trods de mange trængsler brydes mønstret og en ny og smukkere fortælling ligger forude for den næste generation. Formål Side 35 af 43

Målet for arbejdet med Sylfidden er at eleverne får en forståelse for filmens symbolsprog, samt hvorledes de filmiske virkemidler underbygger den talte og viste symbolik. Undervisningsforløb Den didaktiske strukturering af undervisningsforløbet til Sylfidden bygger på principperne i Thomas Illum Hansens Procesorienteret litteraturpædagogik. Her arbejdes der med tre faser i mødet mellem tekst og læser: Ind i teksten, inde i teksten og ud af teksten. For at sætte elevernes forforståelse i spil arbejdes der først med forskellige opgaver der er relateret til Sylfidden uden at eleverne har set filmen først. På denne måde aktiveres elevernes forforståelse, og deres tilgang til og forståelse af filmen forbedres. Under dette arbejde er hovedvægten lagt på brugen og implementeringen af mindmaps som et redskab til at åbne filmen og dens symboler. Mindmap er en måde at åbne et begreb eller tekst på uden at skabe nogen begrænsninger i forhold til de givne rammer. Dette gøres ved at skrive et centralt begreb fra en tekst (eller film) i centrum af et stykke papir/på en planche. Ud fra dette centrum føres der associationer og tangenter så alle aspekter af det centrale begreb forsøges nedskrevet. Til sidst har man et stort samlet konglomerat af alle referencer til det der er genstand for undersøgelsen. Disse mindmaps er gode i et analyserende arbejde da de er med til at organisere tanker og associationer hos eleverne til et sammenhængende billede af det emne der arbejdes med. Desuden giver arbejdet med mindmaps eleverne mulighed for at se nye forbindelser mellem begreber der som udgangspunkt er væsensforskellige. Hernæst arbejdes der specifikt med filmen og forskellige opgaver der relaterer sig til de mål man har sat for forløbet. I dette tilfælde bliver det et arbejde med filmens symbolsprog. I arbejdet "ud af teksten" fokuseres der på andre genrer eller tekster der relaterer sig til Sylfiddens budskab og tematik. Der drages her paralleller hvorved elevernes intertekstuelle referencer kommer i spil. Processen Side 36 af 43

Ind i filmen 4 lektioner Som introduktion til arbejdet med symbolsproget i filmen arbejdes der først generelt med begrebet symboler: to og to besvares spørgsmålene: Hvad er et symbol? Hvordan opstår symboler? Nævn minimum fem forskellige symboler. Opfølgning på klassen. Herefter arbejdes der mere specifikt med de symboler der optræder i filmen. Her arbejdes der med forskellige mindmaps i grupper af 3 4. Mindmap over begrebet voksen kontra barn. Dette opstilles om to modsætninger på hver side af en planche i to forskellige farver. Mindmap over begreberne liv og død. Dette gøres som ovenfor hvor dødens side er sort og skriften er hvid og omvendt med begrebet liv. Lav en mindmap over begrebet sommerfugl. Man kan evt. lave en sommerfugl i pap, og så skrive de associationer man har til dette dyr ned på vingerne. Grupperne fremlægger de forskellige mindmaps. Inde i filmen 6 lektioner I det analyserende og fortolkende arbejde med filmen inddeles klassen i tre grupper der har hver deres fokusområde henholdsvis: moderen, barnet og sommerfuglene. Der arbejdes med følgende spørgsmål i alle grupper: Hvordan skildres jeres person/dyr i filmen? Er det primært positivt eller negativt. Hvilke filmiske virkemidler bruges der for at understrege karakterskildringen. Sker der en udvikling med jeres person/dyr i filmen eller har den samme rolle hele filmen igennem Alle tre grupper skal komme med et bud på hvordan forholdet er mellem deres person/dyr til de to andre gruppers person/dyr. Side 37 af 43

Til sidst skal eleverne overveje hvorledes sommerfuglens mindmap passer ind i filmens univers. Passer de begreber og ord I har sat på sommerfuglen, til den rolle som sommerfuglen tildeles i filmen. Der følges op gruppernes arbejde ved en fælles fremlæggelse for hele klassen. Ud af filmen min. 12 lektioner. Eleverne skal lave en filmisk pendant til Sylfidden, men rollerne er byttet ud således at det er en dreng og hans far der bor i et afsidesliggende hus. Hvordan kan den samme historie fortælles når der ændres på kønnene? Hvilken symbolladet figur eller hvilket symbolladet dyr passer ind i et mandsdomineret univers? Det kunne være interessant at lave pigegrupper og drengegrupper for at se forskelle og ligheder i de fortællinger de får lavet. Eleverne skal selvfølgelig selv spille rollerne og skrive manuskriptet. Opmærksomheden henledes på, at dele af dette forløb i sin idé og didaktik er identisk med forløbet til filmen Viggo havets skræk af Jacob Ley. Side 38 af 43

Titel: Viggo Havets skræk Instruktør: Jacob Ley Filmens længde: ca. 8. min Produktionsår: 2006 Målgruppe: 3. 6. klasse Alderscensur: Tilladt for alle Timetal for undervisningsforløb: 24 Viggo havets skræk Af Allan Poulsen Intro I denne smukke animationsfilm med de livagtige dukkefigurer præsenteres tilskueren for et ægte sørøverslag. Og her lægges der ikke fingre imellem. Dramatikken er i højsædet, og der er både bulder og brag samt afrevne kropsdele. Det grænseoverskridende element ligger i at det er børn der lemlæstes og tager del i søslagets kamp på liv og død. Men dette er blot rammen for den langt vigtigere fortælling om to børns spirende kærlighed til hinanden. Til sidst sejrer kærligheden, og ven og fjende forenes i en rørende og følelsesbetonet afslutning. Filmen kan også ses som en moderne, anarkistisk fortolkning af det klassiske kærlighedsdrama om Romeo og Julie. Slutningen er blot en anelse lykkeligere da vores helt overlever trods sin lemlæstede krop. Handling Vi er hensat til året 1810 og befinder os i et farvand ud for Kinas kyst. Det er tid for Søens årlige piratskoleturnering der foregår ved at to skibe, tete á tete, dyster ved at lade deres besætningsmedlemmer skrubbe skibets dæk. De to hold består af henholdsvis et drengemandskab med europæiske aner (kolonimagten) og et orientalsk pigehold. Drengene har en meget maskulin kaptajn, mens pigerne har en sadistisk hystade som kaptajn. Tonen og dialogen mellem de to mandskaber er rå, sarkastisk og meget humoristisk. Dysten sættes i gang, men børnene på begge sider har svært ved at koncentrere sig om konkurrencen da der opstår drillerier adresseret på pigen Ying og titelpersonen Viggo. De to har tilsyne Side 39 af 43

ladende et godt øje til hinanden til stor frustration for kaptajnen på drengeskibet der viser sig at være Viggos far. Han bliver faktisk så oprevet at han med sin sabel forsøger at revse drengen da han ødelægger piratskoleturneringen med sin betuttede forelskelse. Den dystre stemning der er under opsejling, underbygges af de mørke skyer der trækker ind over skibene. Også den kvindelige kaptajn, der selvfølgelig er mor til Ying, forsøger at tage livet af Viggo. Hun retter kanonen mod ham med det resultat at Viggos ene ben bliver revet af. Der er for Viggo ingen trøst at hente hos faderen/kaptajnen der kun går op i om Viggo formår at udtrykke sin smerte som en rigtig pirat AARRGH. Faderens afstumpethed kommer til udtryk idet han kyler benstumpen ud til hajerne og smider Viggo i kanonen. Få meter derfra udfolder omtrent det samme scenarie sig da den kvindelige kaptajn lader sin datter gå planken ud med beskeden om at hun egentlig ikke kan lide hende (men hun håber at hajerne kan). Altså nogle helt ubegribeligt onde og sadistiske voksenfigurer som man dog godt kan leve med da filmens humoristiske og søde opsætning gør denne barske voksen/forældre karikatur acceptabel. Viggo får imens reddet sig ud af kanonen inden affyring og skynder sig at hoppe etbenet i vandet for at redde den stakkels Ying fra at ende sine dage som hajføde. Viggo besejrer da også hajen i første omgang, og Ying får reddet sig ind på en ø. Hajen angriber desværre vores helt igen der tilsyneladende har mistet livet. Samtidig har den uskyldige skolepiratturnering udviklet sig til regulær ildkamp hvor kanonerne brager og skibene smadres og synker i havet. Ying spejder fortvivlet ud over havet i sin søgen efter sin redningsmand. Op til overfladen dukker Viggos to arme samt hans amputerede krop. Ying skynder sig at hale torsoen (med hoved og et ben) op, og ved lyden af ordene: Jeg elsker dig, kommer Viggo til bevidsthed. Ude på havet ligger resterne af de to skibe, mens børnene og deres kaptajner flyder rundt på planker og tønder. De istemmer koret Viggo og Ying er kærester. Ying er da bare ligeglad. I den gryende morgensol får helten sin heltinde eller er det omvendt? Formål Da målgruppen for denne film spænder fra 3. til 6. klassetrin må der nødvendigvis være forskellige mål for arbejdet med denne film afhængigt af elevgruppen. Såfremt filmen vises i 3. 4. klasse kan der arbejdes med relationen barn/voksen, og hvordan dette indbyrdes forhold kommer til udtryk i filmen. Hvis Side 40 af 43

filmen vises for 5. 6. klassetrin kan der stadig arbejdes med ovenstående relation, men desuden bør man inddrage kæresteforholdet og kærlighedens væsen i samspillet mellem filmens to hovedpersoner. Umiddelbart vil temaet kærlighed mellem dreng/pige ikke tilgodese børnenes modenhed hvis man ønsker at tage denne optik på filmen i 3. 4. klasse hvorfor der bør være en differentiering i det fokus man lægger på det fortolkende arbejdende med filmen. Hvis relationen mellem Ying og Viggo tages op hos de yngre elever, kan man arbejde med tematikken venskab i stedet for kærlighed. I nedenstående undervisningsforløb lægges op til et arbejde omkring den første kærlighed hvor målgruppen er 5. 6. klasse. Undervisningsforløb Den didaktiske strukturering af undervisningsforløbet til Viggo havets skræk bygger på principperne i Thomas Illum Hansens Procesorienteret litteraturpædagogik. Her arbejdes der med tre faser i mødet mellem tekst og læser: Ind i teksten, inde i teksten og ud af teksten. For at sætte elevernes forforståelse i spil, arbejdes der først med forskellige opgaver der er relateret til filmen uden at eleverne har set denne først. Herved aktiveres elevernes forforståelse og deres tilgang til og forståelse af filmen forbedres. Hernæst arbejdes der specifikt med filmen og forskellige opgaver der relaterer sig til de mål man har sat for forløbet. I dette tilfælde bliver det et arbejde med filmens tematik omkring kærlighed. I arbejdet "ud af teksten" fokuseres der på andre genrer eller tekster der relaterer sig til filmens budskab og tematik. Der drages her paralleller hvorved elevernes intertekstuelle referencer kommer i spil. Processen Ind i filmen 4 lektioner Der skal først laves en mindmap Eleverne laver i grupper (pige og drengegrupper) en mindmap over ordet forelskelse. De skal skrive alle de ord de kommer i tanke om i forbindelse med dette begreb. Denne mindmap kan kreeres på forskellige måde (evt. som hjerte) hvorefter de kan hænges op i klassen. Herefter stilles følgende spørgsmål der skal besvares skriftligt og anonymt. Har du været forelsket? Side 41 af 43

Hvordan kan man mærke at man er forelsket? Hvad skal der til for at blive forelsket hvordan skal en dreng/pige være for at I vil kunne forelske jer? Opfølgning på klassen. Læreren noterer på tavlen hvor mange i klassen der har prøvet at være forelskede, samt hvordan følelsen beskrives. Der tages en snak i plenum om disse spørgsmål og svar. Inde i filmen 16 lektioner I det analyserende og fortolkende arbejde med filmen skal eleverne først have en meddigtende opgave Vis filmen frem til 5 min. 36 sek. Viggo har netop skræmt hajen væk én gang i dens forsøg på at angribe Ying. Nu vender hajen tilbage og Viggo går til modangreb. Ying siger Nej, Viggo Eleverne skal nu i grupper (3 4 elever) komme med et bud på hvordan resten af filmen udspiller sig. Dette skal skrives som et manuskript med en oplæser og skuespillere med replikker. Disse skuespil (man kan selvfølgelig også filme de forskellige skuespil og herefter vise dem for hinanden) vises for hinanden på klassen. Til sidst vises afslutningen på filmen, og der tales om hvilken slutning der var den bedste: elevernes eller filmens. Eleverne skal herefter komme med et bud på en titel til filmen. Elevernes bud sammenlignes med den rigtige er det en god og retvisende titel? Eleverne skal arbejde videre med tematikken den første kærlighed. De får i grupper udleveret filmen og en bærbar computer og skal besvare følgende spørgsmål: Hvordan kommer det til udtryk i filmen at Ying og Viggo har noget kørende? Noter alle de gange hvor man fornemmer et indbyrdes kærlighedsforhold; hvad sker der, og hvad bliver der sagt? Hvordan reagerer de to kaptajner og de øvrige børn på Viggo og Yings kærlighedsforhold, og hvordan påvirker det Ying og Viggo? Hvad synes I om de to forældre, og den måde de behandler deres børn på. Hvem er værst, faderen eller moderen hvorfor? Side 42 af 43

Ud af filmen min. 4 lektioner Her inddrages andre tekster med den samme tematik for at aktivere elevernes intertekstuelle referencer. Det kunne fx være: Eleverne får til hjemmeopgave at finde andre tekster (sange, film, fortællinger) der indeholder samme tematik omkring den første generte kærlighed eller bare forbudt kærlighed. Hvilke referencer er der mellem disse tekster og Viggo havets skræk. Eleverne skal fremlægge de tekster de har fundet, og der sammenlignes med filmen. Læreren kan eventuel præsentere klip fra Niels Malmros klassiker Kundskabens træ. Læreren kan også vælge at læse passager fra Romeo og Julie måske endda i en oversættelse hvor det gamle sprog er bevaret da man derved kan skabe en samtale om hvorvidt den seriøse teatralske form ændrer på opfattelsen af tematikken forbudt kærlighed? Endelig kan man afspille sangen Søren Kragh Jacobsens Kender du det (Mona Mona). Hvilken af de intertekstuelle referencer synes eleverne bedst om, og hvorfor. Dette kan lede over i en samtale omkring genrer og elevernes præferencer i forhold til disse. Eventuelt Der kan desuden under dette punkt arbejdes med den bizarre humor i filmen, og hvorfor det er legitimt at grine af lemlæstelse. Til dette vil eleverne højst sandsynlig respondere at det er i orden fordi det er en animeret film. Hvis (når) de svarer dette, viser læreren et klip fra Jackass (søg på www.youtube.com), og spørger hvorfor denne form for humor så er blevet mainstream inden for de unges kultur. Via denne øjenåbner skal eleverne i grupper forsøge at lave en liste over emner man godt må gøre grin med, og emner der er for alvorlige. Her kan man desuden komme ind på begreber som fx sort humor, satire, gøre nar af folk, grine på bekostning af minoriteter etc. Opmærksomheden henledes på at dele af dette forløb i sin idé og didaktik er identisk med forløbet til filmen Sylfidden af Dorte Bengtson Side 43 af 43