Bind 1 baggrunden og strategien for klimaarbejdet i Kolding Kommune



Relaterede dokumenter
DET LANGE, SEJE TRÆK

Århus CO2 neutral i Århus. CO2 neutral Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december Århus Kommune

Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008

Klimaplan Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan Lars Bo Jensen

Opfølgningg på Klimaplanen

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012

SEAP, Covenant of Mayors

Lokal Agenda 21-strategi FORSLAG Offentlig høring 21. juni oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi FORSLAG Offentlig høring 21. juni september 2011

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010

Lokal Agenda 21-strategi

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2018

Status for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010

Klimastrategi Politiske målsætninger

Egedal Kommunes CO2 regnskab For egne bygninger og transport

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009

Baggrund. Projektet løber over en tidsramme fra

Klimastrategi Politiske målsætninger

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø

Klimaarbejdet i Helsingør. 25. August 2011 Karen Marie Pagh Nielsen

Temadag i Albertslund Kommune 30. august Klimastrategi og energirigtig bygningsrenovering. Miljø- og teknikforvaltningen

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2017

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Energikonference den 1. december 2015

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser

CO2-opgørelse Svendborg Kommune

Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:

Egedal Kommunes CO2 regnskab For egne bygninger og transport

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2017

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

CO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

GRØNT REGNSKAB CO 2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

Bilag - side 1. Notat med svar på spørgsmål fra Enhedslisten. Svar på følgende spørgsmål fra Enhedslisten:

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

Energipolitik Vision

GRØNT REGNSKAB Kommunale bygninger TEMARAPPORT. Energiforbrug og byggeri

EU's borgmesteraftale om klima.

Byernes og kommunernes rolle i klimaomstillingen? - lederskab og handling nu!

Holder regeringen løfterne?

Handleplan for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Bæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune

CO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune

Energi- og klimahandlingsplan

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten

Vedtaget af Byrådet den 22. december Klimastrategi

NOTAT 12. december 2008 J.nr / Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

Klimakommune. FBBB-temadag, Næstved, 16. juni Christian Poll Klima- og miljømedarbejder

Bæredygtighedsstrategi og revision af klima og energipolitikken

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Grønt Regnskab Fredericia Kommune. Som virksomhed

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden Tjørnevej Uldum T:

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Kommunens grønne regnskab 2011

CO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)

Notat. Status for klimaarbejdet. Afdelingen for Miljø. Udarbejdet af: Susanne Jervelund. Dato: 27. april Sagsid.: Sag:

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

KOMMISSORIUM FOR STRATEGISK ENERGIPLAN

Klimaplan del 1 - Resumé

Plan for klimaforbedring

Ecodesign, energieffektivitet og varmepumper. Bjarke Hansen TI Varmepumpedag d, 12. november, 2013, Aarhus

Samsø Kommune, klimaregnskab 2016.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan Indledning

CO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015

understøtte Herning Kommunes planer

Supplerende indikatorer

Frederiksbergs principper og pejlemærker for energisystemet mod år 2030

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen

Nytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008

Forpligtelser til energibesparelser og værktøjer til at indfri dem. Af Christian Byrjalsen, Energicenter Aalborg

Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012

Egedal Kommune. Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune. Resume

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI

Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

Supplerende indikatorer

Grøn omstilling katalog over indsatser

KLIMAPLAN GULDBORGSUND

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 2, maj 2011

Transkript:

Bind 1 baggrunden og strategien for klimaarbejdet i Kolding Kommune

Energi Kolding Danske kommuner ønsker i stigende grad at sætte fokus på reduktion af energiforbruget og fokusere på vedvarende energikilder for herigennem at opnå reduktioner i CO 2 -emissionen. Kolding Kommune går længere og ønsker at være en af landets førende energikommune inden for ovenstående områder inden år 2021. Energi Kolding er det overordnede tiltag, der skal opfange, udvikle, organisere og gennemføre innovative idéer og projekter på området. I Energi Kolding skal borgere, private og offentlige virksomheder, organisationer samt forsknings- og uddannelsesinstitutioner samarbejde omkring reduktion af energiforbruget samt iværksætte initiativer der har til formål at opfylde de overordnede mål. Energi Kolding skal hertil virke som katalysator for etableringen af Udviklingsparken i Kolding, der skal fungere som en udviklingspark for energiteknologi - herunder vedvarende energi - og sikre en regional erhvervsmæssig udvikling indenfor energiteknologiområdet. Gennemførelsen af de underliggende delprojekter i Energi Kolding skal gøre det attraktivt for virksomheder som arbejder indenfor energiudvikling og -forskning at etablere sig i den tilknyttede udviklingspark. For at sikre en løbende udvikling i Energi Kolding udarbejdes der en projektorganisation. Den skal sikre, at de allerede beskrevne delprojekter gennemføres og at nye delprojekter startes op, når den teknologiske udvikling har banet vejen for nye indsatser. Hermed sikres det, at målene for Energi Kolding opfyldes. Projektet løber over en tidsramme fra 2007-2021.

CO 2 regnskab 2007 (opdateres hvert 2 år) Herunder er Kolding Kommunes CO 2 regnskab for 2007 (som geografisk enhed). De tilsvarende tal for referenceåret 1990, er genereret på baggrund af nationale gennemsnitstal med hensyn til de geografiske og demografiske forskelle. Den totale CO 2 udledning i 2007 var på 993.792 tons CO 2 sammenholdt med 1.040.000 tons i 1990. Transportens CO 2 udledning fra 1990 til 2007 er steget med 17%, hvilket er årsag til at det samlede CO 2 udslip kun er reduceret med 5%. 350000 300000 250000 Tons CO2 200000 150000 100000 50000 Affald og spildevand Landbrug Industriel procesemission Transport Ind. opvarm. og procesvarme Fjernvarme 0 El Totalt CO 2 udslip: Ca. 1.000.000 tons Sektorer

Vedvarende energi regnskab Der er 43 vindmøller i Kolding Kommune. De producerer cirka 9% af kommunens totale elforbrug. Foruden vindenergi er der lidt biomasse- og biogasbaseret el-produktion i Kommunen, hvilket totalt set betyder en vedvarende energiandel på el på 14%. På varme er den vedvarende energiandel på 26%. Dette er fordelt på cirka 50% individuel biomassebaseret opvarmning og cirka 50% på fjernvarme baseret på hhv. biomasse og affald. Total andel vedvarende energi er 25 %. Totalt forbrug i kommunen: Elforbrug: 737.394 MWh Varmeforbrug: 1.253.584 MWh

Målsætning 2007-2021 For hver CO 2 regnskabsperiode opstilles nye målsætninger for 2021 med udgangspunkt i året for den sidste CO 2 beregning. Dvs. fra 2007 og indtil næste CO 2 regnskab, vil vi tage udgangspunkt i 2007 tallene. Den totale CO 2 udledning er faldet fra 1990 til 2007 med 46.000 tons, så for at opnå ønskede reduktion i 2021, er målet fra 2007-2021 på 73% pr. indbygger. I det daglige arbejdes der med differentierede målsætninger indenfor hvert område jf. beregningen på side 3, da det er individuelt hvor langt vi er nået i forhold til det endelige mål. 1.200.000 Modellen viser ikke målsætninger for 1990 og 2007, da der ikke var opsat mål for de år. 1.000.000 800.000 600.000 400.000 200.000 Aktuel CO2 udledning Målsætning 0 1990 2007 2013 2017 2021

Overordnede målsætninger Kolding Kommune skal udvikles til en af landets førende kommuner inden for primært energibesparelser og effektiv energianvendelse og sekundært anvendelse af vedvarende energi. CO 2 -udledningen skal være reduceret med 75% i 2021 i forhold til 1990 målt pr. indbygger i Kolding Kommune. Andelen af vedvarende energi skal mindst udgøre 50% af det totale energiforbrug i 2021. Både på el og varme skal andelen udgøre mindst 50 %. Der skal etableres af en udviklingspark inden for området vedvarende energi i Kolding Kommune (Nordic Synergy Park)

Strategi 2009-2013 CO 2 udslip i 2013 skal være max. 780.000 tons Kolding Kommune har målsætning om CO 2 reduktion på 25% i 2013. For Green Cities medlemmerne, er målet for 2015 en 25% CO 2 reduktion ifht. 2006, hvilket Kolding Kommune derved opfylder. Dette forventes opnået via VE tiltag, samt via igangsættelse af en lang række transportprojekter. Befolkningsprognose: 91.107 indbyggere. Strategi 2014-2017 CO 2 udslip i 2017 skal være max. 530.000 tons I 2017 er målet en CO 2 reduktion på 50% i forhold til 1990. Dette opnås ved at større projekter, med krav om nye teknologiske løsninger, er igangsat, da det er en forudsætning for at opnå store CO 2 besparelser. Ligeledes skal det være tydeligt for borgere og virksomheder at det er nødvendigt at ændre adfærd, og en ændrede adfærd skal også vise sig på kommunens samlede CO 2 regnskab. Befolkningsprognose: 93.275 indbyggere. Energy Park Kolding skal ligeledes være etableret, og Kolding skal fungere som Trekantområdets magnet for virksomheder, der arbejder inden for energieffektivitet og vedvarende energiløsninger Strategi 2018-2021 På lang sigt, skal Kolding Kommune nærme sig den totale målsætning. Alle projekter skal have udsigt til at blive afsluttet med stor indflydelse på CO 2 udslippet. Befolkningsprognose: 95.360 indbyggere. CO 2 udslip i 2021 skal være max. 290.000 tons Målsætningen skal realiseres!

Transport Byggeri Kommunen Erhverv Borgere Energy Park Kolding

Energy Park Kolding Energy Park Kolding skal være en udviklingspark med fokus på energiteknologi herunder vedvarende energi - og samtidig fungere som Trekantområdets magnet for virksomheder, der arbejder inden for energieffektivitet og vedvarende energiløsninger. De samlede initiativer under Energi Kolding forventes at skabe væsentlig synergi på området og øget interesse for virksomhedsetablering. Energy Park Kolding vil fra start have fokus på internationale relationer, idet der er indgået en samarbejdsaftale med den franske udviklingspark Sophia Antipolis. Aftalen indebærer bl.a. muligheder for at opbygge internationale relationer til virksomheder indenfor energiteknologi herunder vedvarende energi. Indsatsområder i Energi Kolding Energi Kolding er inddelt i 5 indsatsområder: Borgere, Kommunen, Transport, Byggeri og Erhverv. Hvert indsatsområde indeholder en række delprojekter, som individuelt eller i samspil sikrer energibesparelser, reduktion af CO 2 -emissioner og sigter mod, energieffektive løsninger med fokus på vedvarende energi. De 5 indsatsområder er tværgående i forhold til grupperingerne i CO 2 regnskabet på side 3.

Fokus og mål for indsatsområder Byggeri: Fokus på etablering af lavenergiområder, eksperimentelt byggeri herunder konstruktion og energikilder. Målet for indsatsområdet er, at Kolding Kommune skal være udstillingsvindue for eksperimentelt byggeri og byggeprocesser med fokus på lavenergi og ny energiteknologi. CO 2 -udledningen skal være reduceret med 90% pr. indbygger i 2021 i forhold til 1990. Energiforbrug i bygninger og boliger udgør ca. 40 % af Koldings totale energiforbrug Transport: Fokus på transportplanlægning lokalt og regionalt, miljørigtige køretøjer og drivmidler. Målet for indsatsområdet er, at Kolding Kommune skal være et forbillede for borgere, virksomheder og andre kommuner indenfor bæredygtig transportplanlægning. Jf. Kolding Kommunes transportplan, skal CO 2 udslippet pr. indbygger reduceres med 25% pr. indbygger i 2021 i forhold til 1990. CO 2 udledningen fra transport udgør ca. 30 % af Koldings totale energiforbrug CO 2 udledningen fra personbiler udgør ca. 55 % af CO 2 udslippet fra transport

Fokus og mål for indsatsområder - fortsat Personbiltransport udgør 18 % af det samlede CO 2 udslip Borgere: Fokus på holdnings- og adfærdsbearbejdning samt formidling af teknologisk udvikling og vedvarende energiløsninger. Målet for indsatsområdet er, at borgerne i Kolding Kommune skal være kendte for sit engagement på klimaområdet og evnen til at reducere CO 2 -udledningen. CO 2 -udledningen skal være reduceret med 90% pr. indbygger i 2021 i forhold til 1990. Kommunen: Fokus på reduktion af energiforbruget i offentlige bygninger, koordineret indsats samt grønne indkøb. Målet for indsatsområdet er, at kommunen skal være spydspids-kommune indenfor energibesparelser samt effektiv og bæredygtig energianvendelse. Erhverv: Borgernes CO 2 udslip på el, udgør ca. 20% af det samlede udslip på el. CO 2 udledningen fra kommunen som virksomhed skal i 2021 være 0 Fokus på netværk mellem virksomheder, erfaringsdeling og udvikling af klynge for teknologiudvikling indenfor vedvarende energi og energieffektivitet. Målet for indsatsområdet er, at Kolding Kommunes erhvervsliv skal have og være kendt for spidskompetencer indenfor energieffektivitet, vedvarende energi samt miljø- og energistyring. CO 2 -udledningen skal være reduceret med 90% pr. indbygger i 2021 i forhold til 1990. Udledningen fra individuel olie eller naturgas i Industri/ erhverv udgør 8,5 % af Kolding Kommunes samlede CO 2 udledning, og på el udgør det 20 % af det samlede udslip

Generelt om delprojekter Delprojekterne foreligger i oversigtsform og detaljeringsgraden for de enkelte projekter fastsættes af projektlederen i samarbejde med projektchefen ved opstart Der udarbejdes ved opstart en detaljeret handlingsplan for hele projektforløbet inkl. centrale aktiviteter og en omfattende økonomibeskrivelse Hvert enkelt delprojekt skal fremgå af projektpipelinen, der defineres som den samlede projektplan for delprojekterne. Udvalgte delprojekter indgår i projektpipelinen med opstart nogle år ud i fremtiden, da det forudsættes, at den teknologiske udvikling først vil muliggøre delprojektet på dette tidspunkt Nye delprojekter Alle nye projektidéer sorteres og udvælges og bearbejdes af klimasekretariatet Klimasekretariatet udarbejder indstillinger på nye delprojekter, som fremlægges på møde i Styregruppen, som herefter tager stilling til, om disse skal udmønte sig i et nyt delprojekt i projektpipelinen. Såfremt Styregruppen godkender indstillingen, igangsættes delprojektet

Projektvurderingskriterier Når det vurderes om en ide skal blive til et projekt, indgår følgende i overvejelserne: Til hvilke målsætninger for Energi Kolding bidrager projektet? Hvad er den forventede klima effekt på kort og længere sigt? Hvor stor en arbejdsindsats er påkrævet for at realisere projektet (lille/ mellem/ stor) Er der sammenhæng til øvrige projekter i Energi Kolding? Hvor ligger projektledelsen? Hvilke andre aktører kan/ er inddraget og hvad er baggrunden? Kan projektet/ ideen tænkes sammen med andre projekter? Hvilke finansieringsmuligheder kan bruges (Kommunalt, Regionalt, Nationalt, Internationalt)? Er der potentiale vil videre udvikling

Forudsætninger/ 0-alternativ For at kunne nå Kolding Kommunes målsætning omkring reduktion af CO 2, er det en forudsætning med strukturelle ændringer fra EU og den danske regering. Det kan spænde bredt lige fra nedsatte afgifter på fossilfri brændstoffer til tilskudsordninger i forbindelse med etablering af VE anlæg m.v. Ligeledes forudsættes det, at teknologien udvikles yderligere for dermed også at have stor indvirkning. Det antages at 75% af CO 2 reduktionen skal komme fra struktur og teknologi mens vi selv kan mønstre de sidste 25%. De sidste 25% er dog meget væsentlige, da det er her den generelle adfærd blandt borgere og industri skal ændres både i forhold til energiforbrug, transportadfærd og holdningen til energiformer. Såfremt kommunen vælger 0-alternativet, vil reduktionen ikke være på 75%, da der kræves en lokal indsats at udnytte teknologien, lovgivning, puljer og strukturelle tiltag. Teknologien er markedsdrevet den er udelukkende drevet af efterspørgsel. Ligeledes er det væsentligt, at vi som kommune går foran, for at udnytte mulighederne på forkant frem for at få direktiver med tidshorisonter som måske ikke er hensigtsmæssige for kommunen på daværende tidspunkt. Ved at være på forkant, kan vi selv styre processerne. Forsyningsvirksomhedernes CO 2 kvoter vil, alt andet lige, resultere i reduktion af CO2 på 8 %

Organisation Klima- og energiarbejdet er organisatorisk placeret i stabsfunktionen Klima & Bæredygtighed som hører til Miljøområdet i Teknisk Forvaltning. Ressourcesætningen består i frem til 2011 af 2,4 ÅV. Foruden de faste medarbejdere, bidrager forskellige eksperter primært fra teknisk forvaltning, men også fra kommunens øvrige forvaltninger, når der skal løses opgaver der kræver særlig viden på specifikke områder herunder også Kommunikationstjenesten. Det styrende organ for Energi Kolding, er en styregruppe bestående af Teknisk Direktør, Kolding Kommune og Direktør Business Kolding. Internt i Teknisk Forvaltning er der etableret en klimakontaktgruppe, som har et særligt ansvar for at være opdateret på klimafronten. Kontaktgruppens medlemmer skal således fungere som egentlige klima-ambassadører i hver afdeling. Der arbejdes på etablering af klimakontaktgrupper i de øvrige forvaltninger i 2010. Kolding Klimanetværk består lokale aktører der har ønske om at deltage i et netværk med det formål at nedbringe CO2 udledningen i Kolding Kommune. Formålet med klimanetværket er: At styrke en fælles klimaindsats lokalt. At udveksle erfaringer og skabe samarbejdsmuligheder mellem netværkets parter. At give den enkelte virksomhed i netværket lejlighed til at profilere sig som klimavenlig virksomhed/organisation. Mulighed for som samlet netværk, at søge offentlige midler til klimaindsatser.

Projektorganisation Energi Kolding VIPFO Kolding Klimanetværk - erhvervsnetværk -sparring - rådgivning KKkoordineringsgruppe Styregruppe Hans-Jørgen Bøgesø Bjarke Wolmar Chefgruppen Klima & Bæredygtighed TF-Klima- Kontaktgruppe

Mål for projektorganisationen Energi Kolding revideres hvert 2 år frem til 2021 At sikre en løbende opfølgning på at projektet samt delprojekterne gennemføres jf. tidsplanen At udarbejde målesystemer som afdækker resultaterne af delprojekterne - herunder de miljømæssige konsekvenser Løbende opfølgning på økonomien i de enkelte projekter At vælge projektledere i Energi Kolding At være underskriver på projektansøgninger og sparringspartner i forhold til finansiering af projekter Sikre en etablering af en tilknyttet udviklingspark samt tiltrække relevante virksomheder Sikre etableringen af en udviklingspark i Kolding indenfor vedvarende energi og forskning Sikre igangsættelse af minimum 1 delprojekt under hvert indsatsområde pr. år (inkl. finansiering) Proaktiv inddragelse af klimanetværk, klimakontaktgruppe m.fl.

Supplerende informationer og forklaringer Geografi: Når der i nærværende materiale behandles tal omkring CO 2 udledning i Kolding Kommune, er det kommunen som geografisk enhed, og ikke Kolding Kommune som virksomhed. Der hvor det omhandler kommunen som virksomhed, vil det være særskilt under indsatsområde kommunen. Korrektion for befolkningstilvækst: Målsætningerne for Energi Kolding går på en CO 2 reduktion pr. indbygger. I de nedenstående CO 2 mål er der derfor taget højde for befolkningsprognosen for Kolding Kommune: http://www.kolding.dk/pdf/20090429103339.pdf Omregning: Alle CO 2 tal er inklusive øvrige drivhusgasser omregnet til CO 2 -ækvivalenter. Revidering af målsætninger og delmål: Ved fremtidig revidering af målsætninger, kan det blive nødvendigt og muligt at andelen af vedvarende energi øges yderligere, for at kunne nå det overordnede mål omkring CO 2 reduktion. Den teknologiske udvikling både i relation til vedvarende energi, energibesparelser og transport kan også betyde en justering af delmålene på de enkelte indsatsområder, således at kravet om procentuel CO 2 reduktion for indsatsområderne justeres for at nå det endelige mål.