Græs er velegnet til at modtage gylle



Relaterede dokumenter
Gyllenedfældning og klimaeffekt. Martin Nørregaard Hansen AgroTech A/S

Teknik til udbringning af husdyrgødning effekter på miljø, planteudnyttelse og udbytte

Tabel 2. Opnåelige udnyttelsesprocenter ved forskellige udbringningsmetoder og tidspunkter. Bredspredt. Vårsæd

Reduktion af lugt ved nedfældning af gylle i vinterhvede

FORSURING AF GYLLE LANDMANDENS PERSPEKTIV

Nedfældning af gylle i vintersæd En evalueringsrapport. Martin Nørregaard Hansen AgroTech

Grøn Viden. Udnyttelse af kvælstofkoncentrater fra højteknologiske gyllesepareringsanlæg. Tavs Nyord, Kim Fjeldgaard og Torkild Birkmose

Temadag om optimal udnyttelse af gylle Annette V. Vestergaard:

Gyllenedfældning i græs og vinterhvede

Slætstrategi Kørespor i græs Kløverskader ved nedfældning Forsuret gylle Svovl til græs Økonomi Konklusion

Nyt fra landsforsøgene med gødning Resultater af forsøg med husdyrgødning og affaldsprodukter

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt

Optimal anvendelse af svinegylle

Optimal anvendelse af kvæggylle

Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet

Nedfældning af gylle i vinterafgrøder

Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt

Gødskning af kløvergræs Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Århus Universitet

Udbringning af gylle i afgrøder - lugt, udbytte og køreskader

Gyllesæsonen nærmer sig.

Udbringning af husdyrgødning

Højere selvforsyning med protein. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion

Temadag Slagtesvin Bo Rosborg

Kløvergræs Danmarks bedste. Landskonsulent Karsten A. Nielsen

Reducer kvælstoftabet og lugten fra kvægstalde

Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen

Sikker majsdyrkning. v/ Martin Ringsing, Agri Nord, planteavl

Samfundsøkonomisk. værdi af biogas. Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD

Grøn Viden Markbrug Hurtig nedmuldning af fast husdyrgødning betydning for ammoniakfordampning og økonomi

Så er vi klar til sæsonen Med et par nyheder

Ammoniaktab ved udbringning af forsuret gylle tilsat kvælstof i handelsgødning

EKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/ Camilla K. Damgaard, NIRAS

Biomasse behandling og energiproduktion. Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive

Kvægbedriftens klimaregnskab

Naturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering

Gødningsåret. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel

Baggrund for udvikling af SyreN

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?

ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV

Markforsøg med afgasset gylle

Kemiske og fysiske processer af betydning for ammoniakfordampning fra gylle og handelsgødning

Velkommen til Maskinstationsdag 2014

Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af svinebruget beliggende Fugdalvej 8, 7250 Hejnsvig

Økologisk planteproduktion. ved Specialkonsulent Michael Tersbøl Konsulent Inger Bertelsen

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009

Vejen til et godt resultat i 2015

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget

Effekten af nedfældning. - dokumentation for effekten af ammoniakfordampning og lugtgener RAPPORT

Sådan reduceres staldemissionen billigst

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Vandmiljøplan III midtvejsevaluering jáåáëíéêáéí=ñçê=c ÇÉî~êÉêI=i~åÇÄêìÖ=çÖ=cáëâÉêá mä~åíéçáêéâíçê~íéí=

Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse

I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE?

Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning

BAT og Miljøgodkendelser Ved Chefkonsulent Per Tybirk Projektchef Poul Pedersen

Emissionsfaktorer til beregning af ammoniakfordampning ved lagring og udbringning af

Klima, zink og kobber. Sektordirektør Christian Fink Hansen, SEGES Svineproduktion

Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af husdyrbruget på Ravlundvej 5, 7200 Grindsted

Transkript:

Udbringning af husdyrgødning til græsmarker (Spredeteknikk for husdyrgjødsel i grasmark) Martin N Hansen AgroTech A/S Græs er velegnet til at modtage gylle Græs har et højt kvælstofbehov Græs har en lang vækstsæson Forlænger udbringningsperioden Begrænser udvaskningen af næringstoffer Græs er relativ roboust overfor kørsel Tilførslen kan ske gentagne gange i løbet af Tilførslen kan ske gentagne gange i løbet af vækstsæsonen 1

Spørgsmålet er, hvordan gyllen tilføres græsmarken, så miljøeffekterne begrænses og udnyttelsen optimeres. Vi har følgende teknikker til rådighed Ved bredspredning ligger gyllen sig på græssets overflade 2

Ved slæbeslangeudlægning ligger gyllen sig i bånd på og mellem afgrøden Ved brug af slæbesko placeres gyllen mellem afgrøden 3

Forele og ulemper ved overfladeteknikker Bredspredning Simpel teknologi, lav indkøbspris og omkostninger til vedligehold Høj emission af lugt og ammoniak Høj forurening af afgrøden Uens fordeling af gyllens næringsstoffer Slæbe slanger Lavere emission af lugt og ammoniak Lavere forurening af afgrøden Ensartet fordeling af gyllens næringsstoffer Meget stor arbejdsbredde Dyrereend bredspredere i indkøb og vedligehold Slæbesko Lav forurening af afgrøden Lavere emission af lugt og ammoniak Højere omkostninger til vedligehold Lavere arbejdsbredde og kapacitet Nedfældning af gylle i græs 4

Direct ground injection (DGI) var et forsøg på at begrænse trækkraftforbruget ved nedfældning og opnå en effektiv nedfældning ved at nedspule gyllen. Systemet har været introduceret i Danmark, men har aldrig slået an. Systemet markesføres ikke længere i Dk. Nedfældning i græs sker normalt ved nedfældning i åbne riller Rillerne dannes typisk ved nedtrykning af rulleskær eller tænder (sjældnere). Rillerne fyldes efterfølgende med gylle 5

Nedfældersystemets evne til at danne effektive riller er bestemmende for fordampningen af lugt og ammoniak Mindre overfladeareal reducerer ammoniaktabet Pseudo nedfældning, specielt ved tør og lerholdig jord Nedfældersystem af brede rulleskær 6

Nedfældersystem af tykke riflede skær Smalle nedfælderskær skærer rillen der åbnes af slæbesko 7

Smalle rulleskær skærer rillen, der efterfølgende åbnes af nedfældertand og lukkes af trykrulle Bestemmelse af nedfældningseffektivitet ved nedfældning med forskellige nedfældere Nedfælderrille 8

Bestemmelse af ammoniaktab ved nedfældning i græs Parceller med målemast Målemast Ammoniaktab ved forskelligt udbringningsteknik 30 1999 Procent af am mmoniumindhold 20 10 0 Slange UM JOS_d Harsøe Udbringningsteknik 9

Ammoniaktab ved forskelligt udbringningsteknik 50 2000 Procent af moniumindhold am 40 30 20 10 0 Slange JOS enk JOS dob JL combi Kimadan Udbringningsteknik Reduktionen af ammoniaktabet afhænger af nedfældningseffektivitet Reduktion af ammoniakfordampning ved nedfældning i forhold til størrelsen af de dannede render H3 ford. ift. dlægnig, % Red. af N slangeud 100 80 60 40 20 0 Typisk nedfældningsmængde 0 10 20 30 40 50 60 70 Volumen af render, m3/ha 10

Reduktionen af ammoniakfordampningen afhænger også af nedfældningsdybden Jo dybere, jo bedre NH 3 for rdampning i fht. slæbeslan ngeudlagt gylle, % 100 80 60 40 20 0 2 3 4 5 6 7 Nedfældningsdybde, cm Nedfældning i græs vurderes at reducere ammoniaktabet til 75% af tabet ved slæbeslangeudlægning 2 17 1,7 Relativ NH3 tab 1,5 1 0,5 0 1 0,05 0,29 0,06 0,75 11

Dybere nedfældning øger desværre samtidig trækkraftforbruget (Draught force) 1000 Draught force, N 750 500 250 0 0 1 2 3 4 Depth of injection, cm Reduktion af ammoniaktab ved nedfældning kræver ekstra trækkraft og dermed emission af CO 2 Jo dybere, jo mere NH 3 for rdampning i fht. slæbeslan ngeudlagt gylle, % 100 80 60 40 20 0 5.6 kg CO 2 ha -1 14.5 kg CO 2 ha -1 2 3 4 5 6 7 Nedfældningsdybde, cm 12

Arbejdsbredden er lavere ved nedfældning end ved slæbeslanger Arbejdsbredde = 9 m Arbejdsbredde = 24 m Den lavere arbejdsbredde øger antallet af spor. Forøger det risikoen for skade på afgrøden? Udbytte og afgrødeskade ved udbringning med slæbeslanger og nedfældning 80 kg NH 4 -N per ha efter 1 st høst Udbytte ved 2 nd og 3 nd høst, foderenheder per ha Uden køreskade Med køreskade Køreskade, foderenheder per ha Slæbeslanger 37.1 36.7 0.4 Nedfældning 38.0 38.0 0.0 Græsudbyttet er lidt højere ved nedfældning. Køreskaden er ubetydelig Birkmose, LC planteproduktion 13

Men nedfældning kan skade græsset skaden afhænger af nedfældningsteknik og jordforhold Begrænsning af lugtgener ved øverlig nedfældning Udbringning af gylle lugter Kan lugtgenen begrænses ved nedfældning? 14

Måling af lugt efter slæbeslangeudlægning og nedfældning af gylle Lugt af gylle udbragt med slæbeslanger og to forskellige nedfældningssystemer Slæbeslanger Rulleskær Slæbesko 15

Lugten blev bestemt ved lugtindsamling og olfaktrometri Nedfældningen havde begrænset effekt på lugtkoncentrationen af udbragt svinegylle Lugtkonce entration, OU m 3 luft 600 500 400 300 200 100 0 Kontrol slæbeslange Skiveskær Slæbesko Udbringningsteknik 16

Den lave effekt på lugtkoncentrationen vurderes at være, at gyllen efter nedfældning stadig er i kontakt med luften over gyllen Nedfældning øger potentialet for emission af drivhusgassen lattergas (N 2 O) Kilde Afgrøde Slange Nedfældning, kg Forøgelse, udlægning, kg N 2 O N/ha faktor N 2 O N/ha Rodhe et al. 2006 Græs 0,2 0,75 3,7 Wulf et al. 2002 Sort jord 2 Wulf et al. 2002 Græs 3 Chadwick et al. 1997 Græs 0,03 0,08 2,7 Chadwick et al. 1997 Græs 0,05 0,01 5 Det vurderes derfor, at nedfældning potentielt kan øge lattergasemissionen fra udbragt gylle med en faktor 2 (fra 1 til 2 % af udbragt N) 17

Nedfældning begrænser forureningen af græsset, hvilket kan øge kvaliteten af foderet. Køer undgår at æde græs tæt på deres fækalier (kokasser) Køer foretrækker at græsse på arealer, hvor gyllen er nedfældet Andel af mark, hvor gylle nedfældes Andel af mark, hvor gylle udbringes med slæbeslanger Før tilførsel af gylle Efter tilførsel af gylle 18

Denne ekspertvurdering (køer) giver grund til at antage, at nedfældning kan øge foderkvaliteten af græs Fugle der ruger i det åbne land er sårbare overfor nedfældning Lærke (lark) Vibe (lapwing) En hollandsk rapport konkluderer, at nedfældning påvirker fugle i det åbne land mere end slæbeslangeudlægning 19

Fordele og ulemper ved nedfældning i græs Fordele Lavere emission af ammoniak Lavere emission i af lugt Bedre foderkvalitet Lidt højere udbytte Ulemper Større behov for trækkraft og dermed CO 2 udledning. Mindre arbejdsbredde og kapacitet Højere pris Højere slidtage og vedligeholdelsesomkostninger. Kan medføre skade på afgrøden Højere risiko for udledning af drivhusgassen lattergas Tak for opmærksomheden 20