Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, NaturErhvervstyrelsen, Center for Innovation, Nyropsgade 30, 1780 København K Afrapportering for 1. halvår 2013 på Aftale mellem Aarhus Universitet og Fødevareministeriet vedr. myndighedsbetjening m.m. Niels Halberg direktør Dato: 1. november 2013 Direkte tlf.: 87 15 80 37 Mobiltlf.: 29 63 00 03 E-mail: niels.halberg@icrofs.org Web: www.agrsci.au.dk CPR-nr.: DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Afs. CVR-nr.: 31119103 Side 1/16 Under henvisning til bilag 3 i aftalen for 2013-2016 mellem Aarhus Universitet (AU) og Fødevareministeriet (FVM) om udførelse af forskningsbaseret myndighedsbetjening m.v. ved Aarhus Universitet, DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA) fremsendes hermed afrapportering vedr. a) Opgørelse af økonomien inden for aftalens område, b) Øvrige aktiviteter, c) Kommunikationstiltag og d) Ledelsesvurdering for første halvår 2013. DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug er oprettet pr. 1. juli 2011 til sikring af myndighedsbetjeningen ved fakultet for Science and Technology (ST), herunder til varetagelse af samarbejde og kommunikation med erhverv, organisationer og andre indenfor fødevare- og jordbrugsområdet. Afrapporteringen er udarbejdet af DCA på baggrund af bidrag fra de udførende forskningsmiljøer indenfor fødevare- og jordbrugsforskningen, som omfatter Institut for Husdyrvidenskab (ANIS), Institut for Fødevarer (FOOD), Institut for Molekylærbiologi og Genetik (MBG), Institut for Agroøkologi (AGRO) og Institut for Ingeniørvidenskab (ENG). Der er endvidere bidrag fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi og MAPP Centret ved AU. Den 20. september d.å. er fremsendt faglig afrapportering på bilag 2 for 1. og 2. kvartal 2013 for Konkrete opgaver i 2013. Den 8. oktober d.å. er fremsendt faglig afrapportering på bilag 1 B Temaområder og indsatser i form af - dels en oversigt over udvalgte konkrete projekter på temaområder - dels en vurdering af de faglige tendenser DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Aarhus Universitet AU Foulum Blichers Allé 20, DK-8830 Tjele Tlf.: 8715 6000 Fax: 8715 6082 E-mail: dca@au.dk http://agrsci.au.dk/
Side 2/16 indenfor temaområderne samt en vurdering af hvilke nye eller ændrede forskningsbehov, som er opstået i perioden, herunder hvilken betydning dette forskningsbehov konkret vil kunne have for den potentielle aftager. A. Økonomisk afrapportering Herunder følger en kort status på økonomien. A.1 Resultatopgørelse og årets forventede akkumulerede resultat Fødevare- og jordbrugsområdet har i 2013 et indtægtsbudget på 720,6 mio. kr. og et omkostningsbudget på 720,2 mio. kr., hvilket har resulteret i et budgetteret overskud på 0,4 mio. kr. (Tabel 1). For første halvår 2013 er indtægtsført 337,6 mio. kr. d.v.s. lidt under halvdelen af den budgetterede indtægt for 2013 og tilsvarende er udgiftsført 325,2 mio. kr. til løn, drift og indirekte udgifter. Budgettet for 2013 forventes at balancere. Tabel 1. Resultatopgørelse Resultat 1. halvår 2013 Budget 2013 FVM midler 142.700 285.400 Aftale vedr. AU-midler 3.081 6.000 Øvrige driftsindtægter i forhold til aftalen *) 191.782 429.169 Indtægter i alt 337.563 720.569 Personaleomkostninger 163.775 333.387 Øvrige direkte omkostninger 39.131 113.937 Indirekte omkostninger **) 122.318 272.858 Driftsomkostninger i alt 325.224 720.182 Resultat 12.339 387 *) Øvrige driftsindtægter refererer til andre offentlige bevillinger, private bevillinger og salgsindtægter **) Indirekte omkostninger dækker over bidrag til AU's fællesadministration, koncernbidrag, afskrivninger samt finansielle udgifter og udgifter til husleje og bygningsdrift
Side 3/16 A.2 Resultatopgørelse fordelt på temaområder, myndighedsbetjening og forskning: Nedenfor vises som Tabel 2 a et uddrag af Tabel 2, som er vedhæftet nærværende afrapportering som bilag 1 p.g.a. størrelsen af tabellen. Tabel 2 viser den beløbsmæssige fordeling af midler fra bevillingen med FVM og dens fordeling på temaområder, myndighedsbetjening og forskning for første halvår 2013. Tabel 2 a. Regnskab 1. halvår 2013 (1.000 kr.) 2013 Total Direkte omkostninger Indirekte omk. samt Koncernbidrag og Husleje FL 24.33.03.10 incl. SEA Øvrige bevillinger samt indtægter fra AU/FIVU AU strategiske midler 1.1 Bæredygtig husdyrproduktion 37.394 22.542 26.299 35.344 535 1.2 Bæredygtig planteproduktion 46.311 27.918 32.570 43.772 699 1.3 Bæredygtig teknologiudvikling og teknologivurdering 22.995 13.862 16.172 21.735 374 1.4 Bioøkonomi, bioenergi og landdistriktsudvikling 16.212 9.773 11.401 15.323 195 1.5 Ressourceeffektivitet 12.614 7.604 8.871 11.922 210 2.1 Fødevareproduktion og dyrkningsjorden 8.458 5.099 5.948 7.994 107 2.2 Fødevareproduktion og bioressourcer 584 352 411 552 10 2.3 Fødevareproduktion, landskab, natur og biodiversitet 2.848 1.717 2.003 2.692 57 2.4 Fødevareproduktion, hjælpestoffer og miljø 21.749 13.111 15.296 20.557 246 2.5 Fødevareproduktion, klima og drivhusgasser 11.513 6.940 8.097 10.882 209 3.1 Fødevarekvalitet 15.281 9.212 10.747 14.443 296 3.2 Forbrugeradfærd og præferencer for fødevarer 906 546 637 856 21 3.3 Mad- og måltidsvaners betydning for sundheden 6.041 3.642 4.248 5.710 121 Total 202.906 122.318 142.700 191.782 3.081
Side 4/16 I henhold til aftalen dækker begrebet myndighedsbetjening såvel forskningsbaserede rådgivningsopgaver som forskningsopgaver med relativ kort tidshorisont, der direkte understøtter specifikke forvaltningsbehov. I henhold til bilag 1 B defineres myndighedsbetjening som karakteren af de opgaver, der på mellemlangt sigt konkret løses indenfor myndighedsbetjeningen, herunder også konkrete forskningsopgaver, undersøgelser m.v. Forskning defineres som kernen i det vidensgrundlag og den fortsatte langsigtede vidensopbygning, hvorpå myndighedsbetjeningen foregår. I henhold til aftalen er det for myndighedsbetjeningen afgørende, at synergigevinsterne i forbindelse med finansiering uden for aftalen udnyttes således, at der samlet set er tilstrækkelige ressourcer til at sikre forskning og forskningsbaseret rådgivning indenfor aftalens temaområder. Det forskningsmæssige grundlag understøttes derfor økonomisk af aftalen og de midler, der tilvejebringes ved gearing med bevillingen fra FVM. Medfinansieringsgraden er varierende, svingende i princippet fra 0 % til 100 %. Tabel 3 a og 3: Budget 2013 (1.000 kr.) Nedenfor vises som Tabel 3 a et uddrag af Tabel 3, som vedhæftes som bilag 2. Tabel 3 viser budget 2013.
Side 5/16 Tabel 3 a. Budget 2013 (1.000 kr.) 2013 Total Direkte omkostninger Indirekte omk. samt Koncernbidrag og Husleje 1.1 Bæredygtig husdyrproduktion 82.439 50.286 52.597 79.094 1.042 1.2 Bæredygtig planteproduktion 102.097 62.277 65.140 97.954 1.361 1.3 Bæredygtig teknologiudvikling og teknologivurdering 50.695 30.923 32.344 48.638 729 1.4 Bioøkonomi, bioenergi og landdistriktsudvikling 35.740 21.801 22.803 34.289 380 1.5 Ressourceeffektivitet 27.808 16.962 17.742 26.680 409 2.1 Fødevareproduktion og dyrkningsjorden 18.646 11.374 11.896 17.889 208 2.2 Fødevareproduktion og bioressourcer 1.288 786 822 1.236 20 2.3 Fødevareproduktion, landskab, natur og biodiversitet 6.278 3.830 4.006 6.023 112 2.4 Fødevareproduktion, hjælpestoffer og miljø 47.949 29.248 30.592 46.003 479 2.5 Fødevareproduktion, klima og drivhusgasser 25.381 15.482 16.193 24.351 407 3.1 Fødevarekvalitet 33.688 20.549 21.493 32.320 576 3.2 Forbrugeradfærd og præferencer for fødevarer 1.998 1.219 1.275 1.917 41 3.3 Mad- og måltidsvaners betydning for sundheden 13.318 8.123 8.497 12.776 235 Total 447.324 272.858 285.400 429.169 6.000 FL 24.33.03.10 incl. SEA Øvrige bevillinger samt indtægter fra AU/FIVU AU strategiske midler Tabel 4 a og 4: Procentvis fordeling på temaområder Nedenfor vises som Tabel 4 a, et uddrag af Tabel 4, som vedhæftes som bilag 3. Tabel 4 viser den procentvise fordeling af såvel FVM midler samt øvrige eksterne midler på temaområderne. Den procentvise fordeling er foretaget på baggrund af sagsmærkning af såvel FVM midler som øvrige eksterne projektmidler.
Side 6/16 Tabel 4 a Fordeling jf. aftale Forbrug pr. 1. halvår 2013 Fordeling skønnet forbrug 2013 Bæredygtig husdyrproduktion 15 18 23 Bæredygtig planteproduktion 15 23 21 Bæredygtig teknologiudvikling og teknologivurdeling 10 11 12 Bioøkonomi, bioenergi og landdistriktsudvikling 5 8 6 Ressourceeffektivitet 4 6 6 Fødevareproduktion og dyrkningsjorden 8 4 4 Fødevareproduktion og bioressourcer 5 0 1 Fødevareproduktion, landskab, natur og biodiversitet 5 1 1 Fødevareproduktion, hjælpestoffer og miljø 10 11 10 Fødevareproduktion, klima og drivhusgasser 10 6 5 Fødevarekvalitet 7 8 8 Forbrugeradfærd ogpræferencer for fødevarer 3 0 1 Mad- og måltidsvaners betydning for sundheden 3 3 2 Kontrol 100 100 100 I aftalens pkt. 3.1. anerkender Parterne, at den faktiske ressourcefordeling mellem temaområderne fra udgangspunktet i aftaleperioden 2013-2016 ikke vil være tilpasset til den ønskede fordeling, idet fordelingen påvirkes af igangværende forskningsprojekter samt af, hvilke forskningsprogrammer, der udbydes fremadrettet. Tabel 5 a og 5: Fremskrevet procentvis fordeling på temaområder 2014-2015 afrapporteret i.h.t. aftalen i forhold til de tre elementer i Fødevareministeriets mission:
Side 7/16 Nedenfor vises som Tabel 5 a et uddrag af Tabel 5, som vedlægges som bilag 4. Tabel 5 viser fordelingerne på temaområder i forhold til de tre elementer i Fødevareministeriets mission i henholdsvis 2014 og 2015. Tabel 5 a Områder Fordeling jf. aftale 2014 2015 Fordeling, fremskrevet ramme (pct) Fordeling, fremskrevet ramme (pct) Udviklings- og vækstorienteret fødevareerhverv Temaområde 1.1-1.5 49 60 60 Ansvarlig forvaltning af naturressourcer Temaområder 2.1-2.5 38 28 28 Fødevaresikkerhed, forbrugernes valgmuligheder for sunde kostvaner Temaområder 3.1-3.3 13 12 12 I alt 100 100 100 Fordelingen mellem temaområder er anslået med forbehold for muligheder for ekstern finansiering hhv. omfordeling af forskningsopgaver imellem temaområder. Der er tale om en blanding af kendte indtægter og projekter samt forventede indtægter og projekter, der for nogles vedkommende pt. kun er i idé- eller ansøgningsfase. Der vil derfor komme ændringer i tallene efterhånden som ansøgninger/indtægter godkendes eller afvises. Udsvingene er dog ikke et udtryk for en ændring i det strategiske spor for forskningen på fødevare- og jordbrugsområdet. B. Øvrige aktiviteter, erhvervssamarbejde, uddannelsesaktiviteter, EU samarbejde o.l. B.1 Erhvervssamarbejde Af erhvervssamarbejde i perioden skal særligt fremhæves følgende: Fokus på vækst og beskæftigelse, men i synergi med natur, miljø og klima: Jordbrugs- og fødevareområdet udgør fortsat en af Danmarks mest markante erhvervsmæssige styrkepositioner. Den danske styrkeposition bygger bl.a. på et højt teknologi- og vidensniveau i hele værdikæden samt på et godt samspil mellem primærerhverv, virksomheder, myndigheder og de tilknyttede forsknings- og innovationsmiljøer.i lyset af de udfordringer,
Side 8/16 som Danmark og store dele af den øvrige verden står overfor, har regeringen iværksat aktiviteter, som skal belyse mulighederne for at øge beskæftigelse og vækst på styrkeområderne. I den forbindelse har en række uafhængige rapporter peget på at jordbrugs- og fødevareområdet rummer et stort potentiale for vækst i både produktion, eksport og beskæftigelse. Samtidig er der bl.a. i anbefalingerne fra Natur- og Landbrugskommissionen (NLK) - anvist veje til, hvorledes væksten kan ske samtidig med, at der tages øget hensyn til miljøet. Ifølge anbefalingerne fra NLK skal Danmark skal gå forrest i udviklingen af det biobaserede samfund og en bæredygtig, effektiv landbrugsproduktion, der minimerer forbruget af ressourcer, og som er i bedre balance med naturen, miljøet og klimaet. Der er bl.a. behov for at udvikle nye løsninger og teknologier, som også resten af verden har brug for. På den måde kan Danmark skabe udvikling og beskæftigelse samtidig med, at vi mindsker miljø-, natur- og klimapåvirkningerne. Også en række andre rapporter bl.a. fra EU kommissionen peger på, at det biobaserede samfund rummer et stort potentiale for erhvervsmæssig vækst og øgede natur, miljø og klimahensyn. Etablering af klyngesamarbejde inden for biobaseret produktion: Som følge af aftalen med FVM er der ved AU/DCA i en årrække gennemført en stor indsats i relation til udvikling af det biobaserede samfund. I forlængelse af denne forskning er der bl.a. etableret et Innovationsnetværk for Biomasse (INBIOM), som bl.a. har haft til formål at sikre kontakten mellem forskningen og relevante virksomheder. INBIOM har ca. 700 medlemmer fra ca. 400 forskellige virksomheder med vidt forskellige interesser inden for biobaseret produktion. I første halvår af 2013 er der yderligere blevet arbejdet på at give virksomheder inden for området mulighed for at indgå i et egentligt klyngesamarbejde. Det er sket ved at oprette et forprojekt, som skal undersøge mulighederne for at etablere et erhvervsklyngesamarbejde inden for biobaseret produktion. Klyngen har arbejdstitlen BioCluster Foulum og forprojektet gennemføres i et samarbejde mellem Landbrug & Fødevarer, Region Midtjylland, Viborg Kommune/Viborg Erhvervsråd, Agro Business Park og AU/DCA. Klyngesamarbejdet skal bl.a. give virksomhederne øget adgang til forskning og forskningsfaciliteter samt skabe en kritisk masse for innovation i forhold til nye teknologiske og markedsmæssige muligheder. Samarbejdet i klyngen fokuserer på udnyttelsen af grøn biomasse (fx græsser), som i bl.a. + 10 mio. tons planen er udpeget som en biomassetype med et stort produktions- og miljømæssigt potentiale. Etablering af Danmarks fødevareklynge: Sideløbende med arbejdet i NLK er der gennemført en undersøgelse af vækstmulighederne på fødevareområdet i regi af Vækstteam for Fødevarer. Vækstteamet udgav sine anbefalinger i april 2013 og pegede indledningsvist på, at jordbrugs- og fødevareområdet rummer en række uudnyttede potentia-
Side 9/16 ler for vækst og beskæftigelse. Anbefalingerne er struktureret inden for fem temaer. For temaet Vækstorienteret fødevareforskning og udvikling er der tre anbefalinger, som adresserer den forskningsbaserede myndighedsbetjening. Anbefaling nr. 6: Fødevareforskning og -udvikling skal i højere grad være erhvervsorienteret og løfte fødevaresektoren højere opad i værdikæden. Anbefaling nr. 7: Internationalt forsknings- og udviklingssamarbejde skal fremme viden, samarbejde og adgang til nye markeder. Dansk deltagelse i Food-KIC en er afgørende. Anbefaling nr. 8: Den forskningsbaserede myndighedsbetjening skal være vækstorienteret. En af konsekvenserne af arbejdet i vækstteamet er, at diskussionen om samarbejdsflader mellem forskning, virksomheder og sektor er blevet aktualiseret. I den forbindelse har REG X (det danske klyngeakademi) gennemført en større analyse af mulighederne for at etablere en egentlig dansk klynge. Arbejdet er efterfølgende mundet ud i etableringen af Danish Food Cluster, som bl.a. skal skabe nye samarbejdsrelationer og øgede muligheder for videnbaseret innovation i fødevaresektoren. AU/DCA har været aktiv i etableringen af dette nye klyngesamarbejde og indgår som en væsentlig aktør i det fremadrettede samarbejde. Undersøgelse af nye muligheder for samarbejde med SMV er: Ved AU/DCA er der en lang tradition for et stort og direkte samarbejde med aktører inden for den primære produktion. Det gælder både i forhold til de generelle landbrugsorganisationer, brancheorganisationer, virksomheder og andre aktører. Tilsvarende er der en lang tradition for et omfattende samarbejde med især større virksomheder på fødevareområdet. I begyndelsen af 2013 er der gennemført en række aktiviteter, som også skal øge samspillet med små og mellemstore fødevare virksomheder (SME er). Aktiviteterne har bl.a. omfattet afholdelse af match making arrangementer samt målrettede seminarer om tekniske emner i relation til fødevarernes kvalitet m.m. Overordnet samarbejde med sektoren: Udover det direkte forskningssamarbejde med forskellige virksomheder og organisationer indgår AU/DCA i en række branchespecifikke forskningsudvalg og lignende samarbejdsfora, hvor de forskningsmæssige muligheder i forhold til løbende problemstillinger på området drøftes. Der er eksempelvis svineforskningsudvalg, kvægforskningsudvalg m.fl. B.2 Uddannelsesaktiviteter: Den offentlige interesse for landbrugsdyrenes velfærd er stor og ofte kritisk. På den ene side skaber det et øget behov for, at landbruget kan dokumentere husdyrenes velfærd - på den anden side er det afgørende, at myndigheder, rådgivere, slagterier og andre er i stand til at kontrollere og dokumentere velfærd. Denne problemstilling er grundlaget for en ny master uddannelse, som bliver udbudt fra Aarhus Universitet i efteråret 2013. Uddannelsen, der er forskningsbaseret, har titlen Vurdering af
Side 10/16 husdyrvelfærd i primærproduktionen, den sigter mod at efter- og videreuddanne de personer, der i deres daglige arbejde direkte eller indirekte er beskæftiget med dyrevelfærd. Udviklingen af Joint Master program indenfor Green Food Industries er gået i gang i 2013. AU vil i samarbejde med de 5 partnere først og fremmest arbejde på udvikling af curriculum samt en strategi for markedsføring og rekruttering af studerende. Double-degree samarbejdet indenfor Organic Agriculture fortsætter, idet AU udbyder European Master in Organic Agriculture and Food Systems for andet år. Dette medfører, at AU modtager et stigende antal studerende fra samarbejdspartnerne på uddannelsens 2. år. Ligeledes fortsætter samarbejdet omkring European Erasmus Mundus Master in Sustainable Animal Nutrition and Feeding, hvor man i 2013 har optaget anden årgang. Deltagelse i disse tre internationale uddannelsesaktiviteter resulterer i et fortsat højt antal udvekslingsstuderende til de fødevare- og jordbrugsvidenskabelige kandidatuddannelser. Endelig kan det bemærkes, at flere Erasmusstuderende har valgt at søge ind på en hel kandidatuddannelse på AU, efter at de har færdiggjort deres udvekslingsophold. B.3 EU samarbejde og lignende AU/DCA indtager sammen med Waageningen Universitet projektledelsen af et nyt EU-støttet netværk et såkaldt EU Cost Action projekt. Projektet har titlen Methagene og skal blandt andet forbedre målinger af drøvtyggeres udledninger af metan, som skader klimaet. I det europæiske samarbejde Animal Task Force, som består af repræsentanter fra industrien og forskningsinstitutioner fra hele Europa er der i perioden udarbejdet et såkaldt white paper Research & Innovation for a Sustainable Livestock Sector in Europe til EU Kommissionen med foreslåede prioriteter i Horizon 2020 programmet. Afledt af delegationsrejsen i 2012 for institutledere fra ST til udvalgte landbrugs- og Life Sciences universiteter i Brasilien, er der gennemført netværksaktiviteter med brasilianske forskningsmiljøer i institutterne ENG og AGRO finansieret af FIVU s International Network Program. Ligeledes fortsattes indsatsen for at markedsføre og rekruttere phd studerende under det brasilianske stipendieprogram Science without Borders. FIVU midlerne blev endvidere anvendt til netværksdannelse med kinesiske partnere indenfor bioraffinering. En AU-delegation deltog i den forbindelse i Sino-Danish Energy Week, arrangeret af Innovation Center Denmark i Shanghai.
Side 11/16 B.4 Øvrig orientering af betydning for myndighedsbetjeningen: Aarhus Universitets strategi 2013-2020 blev i marts godkendt af universitetets bestyrelse. Strategien skærper universitetets hidtidige kurs og konsoliderer universitetets samfundsengagement. I forlængelse af AU s bestyrelses godkendelse af Aarhus Universitets Strategi 2013-17 har dekanen for ST godkendt den endelige strategi for ST. ST s strategi har fire indsatsområder 1. Fremragende forskning, 2. Fokuseret talentudvikling, 3. Inspirerende rådgivning og videnudveksling og 4. Uddannelse af højeste kvalitet. Som opfølgning på den i november 2012 foretagne psykiske arbejdspladsvurdering (APV) har dekanatet i ST truffet beslutning om en handlingsplan. Handlingsplanen for ST vil blive opdateret første gang i efteråret 2013 i forbindelse med den årlige arbejdsmiljødrøftelse og derefter vil der blive en årlig opfølgning. I foråret 2013 har en af dekanen nedsat arbejdsgruppe arbejdet med at identificere og analysere de væsentligste aktuelle problemstillinger vedrørende arbejdsvilkår for de videnskabeligt ansatte medarbejdere (VIP) på ST. På baggrund af arbejdsgruppens rapport og efter høring af de forskellige organer i ST traf dekanen beslutning om forskellige tiltag, der kan medvirke til, at der skabes sammenlignelige forhold. I foråret 2013 blev der afholdt det første møde i det rådgivende panel for AU/DCA. Det nye panel skal sikre en overordnet vision og sammenhængende strategi for forskning, uddannelse, forskningsbaseret myndighedsbetjening og teknologioverførsel i relation til aktiviteterne tilknyttet AU/DCA. Panelet har repræsentanter fra de væsentligste organisationer og virksomheder inden for jordbrugs- og fødevaresektoren samt relevante myndigheder, herunder Fødevarestyrelsen og NaturErhverv. Panelet ledes af ST s prodekan for videnudveksling, mens direktøren for AU/DCA er udvalgets sekretær. Pr. 1. juli d.å. oprettes en forskergruppe i ANIS - Host pathogen interactions in fish. Baggrunden herfor er en række forskningssynergier mellem instituttets forskningsområde indenfor immunologi, hvor der arbejdes med patogener, og mikrobiologiområdet og den forskergruppens kompetencer.
Side 12/16 Biogasanlægget ved AU Foulum har som det første biogasanlæg i Danmark fået autorisation til at køre med periodevis økologisk produktion. Det har stor betydning for især de økologiske planteavlere, som får forbedret deres muligheder for at komme i nærheden af økologisk gødning. Med en autorisation er det nu muligt for økologer at øge den mængde af kvælstof, som de må tilføre deres marker. C. Kommunikation Kommunikationsaktiviteterne ved AU/DCA har primært til formål at understøtte videnudvekslingen inden for jordbrugs- og fødevareområdet. Fokus er på kommunikation med AU/DCA s kernemålgrupper, som er myndigheder, sektor (organisationer og virksomheder) samt forbrugere. I den henseende er samarbejde med medier, både dagspresse og fagmedier, et vigtigt led i at nå de respektive målgrupper. I det følgende gives der med udgangspunkt i de anvendte kommunikationsredskaber en kort status for indsatsen. AU/DCA s nyhedsbrev: I regi af AU/DCA gennemføres et stort antal forskningsaktiviteter på et bredt spekter af fagområder. Resultaterne henvender sig til et stort antal af meget forskellige brugere; fra myndigheder, forbrugere, landmænd, konsulenter, små lokale virksomheder til store internationale virksomheder. Fastholdelse af en kontinuerlig formidling af nye forskningsresultater, projekter og andre relevante aktiviteter inden for jordbrugs- og fødevareområdet er derfor vigtig. En primær metode til dette er via udgivelse af et elektronisk nyhedsbrev, som henvender sig til AU/DCA s primære målgrupper. Nyhedsbrevet udgives ugentligt på dansk, og henvender sig følgelig til danske virksomheder, organisationer, myndigheder m.fl. Målet er endvidere, at relevante artikler omtales i andre medier, således at emnerne indgår i samfundsdebatten, forbrugeroplysning m.m. Hver måned udgives en engelsk version, som primært har til formål at orientere internationale samarbejdspartnere om aktiviteter inden for jordbrugs- og fødevareområdet. I første halvår 2013 er der udgivet 84 artikler via AU/DCA s nyhedsbrev. AU/DCA rapporter og andre publikationer: Publiceringen af forskningsresultater sker i alt overvejende grad i videnskabelige tidsskrifter. Derimod foregår afrapporteringen af myndighedsrådgivningen fortsat i rapporter, som udgives af AU/DCA. I første halvår af 2013 er der udgivet 15 DCA-rapporter, som primært afrapporterer større udredninger, vidensynteser m.m. Rapporterne udgives i elektronisk form, og kan frit hentes via AU/DCA s hjemmeside. Mindre rådgivnings-
Side 13/16 opgaver offentliggøres via DCA s hjemmeside, og arkiveres i AU s publikationssystem PURE. Temamøder, kongresser m.m.: Der er mulighed for en mere direkte kommunikation med udvalgte målgrupper på temamøder, kongresser m.m. Der er tradition for, at der afholdes 1-2 temamøder årligt inden for hver branche suppleret med møder, som afslutter større projekter m.m. Endvidere samarbejdes med andre organisationer om afholdelse af større arrangementer. Et eksempel er den årlige plantekongres, som i januar tiltrak ca. 2000 deltagere over to dage. Der er i perioden afholdt ikke færre end 61 arrangementer inkl. ph.d.- afhandlinger, som er åbne for offentligheden. Besøgsaktiviteter: Jordbrugs- og fødevareforskningen kan være aktuel for mange grupper i samfundet. Ved AU/DCA gøres et stort arbejde for at give alle interesserede mulighed for at besøge forskningscentrene og ved selvsyn at se, hvorledes forskningen udføres. De tre forskningscentre i AU/DCA regi, Foulum, Flakkebjerg og Årslev, har i størrelsesordenen ca. 10.000 gæster årligt, som ligger ud over deltagere i temamøder m.m. Ca. 3.000 er gymnasieelever, som besøger AU Foulum i regi af AU s Forsker for en Dag. Intern kommunikation: Understøttelse af tværfagligt samarbejde får fortsat stigende betydning, bl.a. fordi mange forskningsområder ved AU/DCA er relevante for udvikling af jordbrugs- og fødevareområdet. På den baggrund har AU/DCA etableret AU Food Platform, som er et internt forum for forskere på tværs af AU, som arbejder på fødevareområdet. AU/DCA understøtter den bagvedliggende kommunikationsplatform. AU/DCA s hjemmeside: Formålet med AU/DCA s hjemmeside er at give nem og direkte adgang til at finde og genfinde nyheder, publikationer og andre emner. Endvidere skal hjemmesiden give en oversigt over væsentlige aktiviteter og relevante kontaktoplysninger. Der vedlægges som bilag 5 en oversigt over annoncerede arrangementer i perioden fra 1. januar til 30. juni 2013 annonceret via dca.au.dk. Der vedlægges som bilag 6 en oversigt over foreløbige annoncerede arrangementer for perioden 1. juli 2013 til 31. december 2013, annonceret via dca.au.dk.
Side 14/16 Der vedlægges som bilag 7 en oversigt over publicerede nyheder lagt på www.agrsci.au.dk i perioden fra 1. januar til 30. juni 2013. D. Ledelsesvurdering Det opnåede resultat for 1. halvår 2013 udgør et overskud på 12,3 mio. kr., hvilket er tilfredsstillende. Resultatet giver ikke anledning til forventning om ændring af det budgetterede resultat. I forbindelse med at de hidtidige 6 temaområder i aftalen for 2013 blev ændret til 13 nye temaområder har der i perioden været udført et meget stort arbejde i relation til ændring af den hidtidige sagsmærkning af alle forskningsprojekter til sagsmærkning indenfor de nye 13 temaområder. På baggrund af at der for de fleste projekters vedkommende er tale om projekter, der enten er løbende eller ansøgt og bevilget inden ændringen til de nye temaområder kan det med tilfredshed konstateres, jfr. Tabel 4, at den procentvise fordeling på de fleste temaområder ligger i nærheden af den ønskede fordeling i bilag 1 A. Der er imidlertid et højere forbrug på områderne temaområderne Bæredygtig husdyrproduktion og Bæredygtig planteproduktion. Derudover er der et mindre forbrug på især tre temaområder Fødevareproduktion og bioressourcer, Fødevareproduktion, landskab, natur og biodiversitet og Forbrugeradfærd og præferencer for fødevarer. Det bemærkes, jfr. tabel 2 og 3, at der er indhentet og anvendt eksterne projektmidler udover FVM kontraktmidler på alle temaområder, hvilket understreger den store betydning gearingen har for kontraktmidlerne. Denne gearing forventes at fortsætte for året som helhed, ligesom det forventes, at der i de kommende år vil kunne indhentes eksterne midler af mindst samme størrelsesorden. Dette skal dog ses i sammenhæng med udviklingen af bevillingsstrukturen m.m. i regi af FIVU, herunder påtænkte ændringer samt af implementeringen af EU s kommende rammeprogram Horizon 2020, som forventes at udbyde de første programmidler i 2014. AU/DCA s strategiske program om biobaseret økonomi forventes i den forbindelse at styrke AU/DCA områdets muligheder for at hente matchende midler fra Horizon 2020 rammeprogrammet. Den betydelige gearing af midlerne herunder med midler fra meget anvendelsesorienterede puljer så som GUDP og landbrugets fonde er desuden med til at sikre, at AU/DCA s aktiviteter har stor fokus på erhvervets interesser og på at understøtte udvikling og innovation i sektoren. Dette understreges endvidere af de nævnte nye initiativer i form af klynge
Side 15/16 dannelse m.m., som AU/DCA understøtter i samarbejde med henholdsvis Agro Business Park og Agro Food Park. F.s.v.a. anvendelsen af de med FVM aftalte strategiske midler, udmøntes de til styrkelse af AU s forskning indenfor biobaseret økonomi i form af et internt forskningsprogram. Forskningsprogrammet vil skabe mulighed for opbygning af en fokuseret, tværdisciplinær forskningsindsats indenfor bioraffinering, som dels kan forbedre forskningsmiljøernes muligheder for at deltage i det internationale samarbejde på området, dels kan bidrage til udvikling af forskningssamarbejde på tværs af institutter og fakulteter ved AU. Den endelige sammensætning af programmet i form af 3-6 tværfaglige projekter forventes godkendt i AU inden udgangen af 2013. Det har for første halvdel af 2013 været muligt at fastholde indsatsen på vigtige strategiske områder. Det forventes, at indsatsen kan fastholdes for 2. halvdel af 2013, således at AU/DCA s indsats indenfor de strategiske indsatsområder lever op til forventningerne og dermed er medvirkende til, at FVM s mission kan indfries. Med venlig hilsen Niels Chr. Nielsen Niels Halberg Dekan Direktør for DCA Faculty of Science and Technology Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Bilag: 1. Tabel 2 Regnskab 1. halvår 2013. 2. Tabel 3 Budget 2013. 3. Tabel 4 Procentvis fordeling på temaområder 4. Tabel 5 Fremskrevet procentvis fordeling på temaområder 2014-2015 afrapporteret i.h.t. aftalen i forhold til de tre elementer i Fødevareministeriets mission 5. Oversigt over annoncerede arrangementer i perioden fra 1. januar til 30. juni 2013 annonceret via dca.au.dk. 6. Oversigt over foreløbige annoncerede arrangementer for perioden 1. juli til 31. december 2013 annonceret via dca.au.dk. 7. Oversigt over publicerede nyheder lagt på www.agrsci.au.dk i perioden fra den 1. januar til 30. juni 2013.
Side 16/16 Kopi til: Prorektor Søren Frandsen, Prodekan for Videnudveksling ved ST, Kurt Nielsen, Vicedirektør for AU Viden, Lars Moseholm.