Quizzer, opgaver, lege og historier for børn

Quizzer, opgaver, lege og historier for børn

3 4 5 6 7 8 10 11 12 13 14 15 16 Kort og godt om middelalderen Helgenquiz Nonnen Trugundis Hilmmel og Helvede Riddere og væbnere Middelalderens Randers Niels Ebbesen og våbenskjold Flyvetur og Ridderquiz Niels Påske og Find håndværkeren Middelalder-medicin Middelalderens tøj Middelalderens krydderier Løsninger Vidste du, at museets logo forestiller Sankt Nikolaus? Sankt Nikolaus var en meget populær helgen i middelalderen, og mange mennesker bad til ham. Mange år senere blev han til julemanden. Museet har logoet fra en gammel billedsten fra middelalderen. Den kan du se ved indgangen til museet. Du kan læse om Sankt Nikolaus i tegneserien i helgenskabet. 2 Sådan finder du rundt Når du inde i hæftet støder på en rød cirkel med et tal i i, betyder det, at du skal finde et bestemt sted i udstillingen. På kortet kan du se, hvor du finder stedet. 10 7 9 11 12 BØRNEOMRÅDET 8 2 13 3 1. 2. 3. 4. 5. Vor Frue Kloster Helgenskab Ibsskaller Graven Skomagerfamilien 6. Mærk håndværket UDSTILLING 1 7. Kongeborgen i Kalø vig 8. Computere 6 4 9. 10. Børneområdet Borgen 5 11. 12. Mappe med dragter Klædeskabet 13. Klostret/kirken PÅ OPDAGELSE I MIDDELALDEREN er udgivet af Kulturhistorisk Museum Randers Indhold og tilrettelæggelse: Helle Lebahn Bentzen, Kulturhistorisk Museum Randers / Layout: Hanne Kolding Tegninger: Ingo Milton / Fotografier: Hans Grundsøe, Anne Dalskov og Lars Gorzelak, Kulturhistorisk Museum Randers Tryk: DeFacto, Højbjerg 2

Hej med dig. Velkommen til Kulturhistorisk Museum Randers. Er du klar til at tage med mig og Katrine på en rejse tilbage til middelalderen? På rejsen fortæller Mikkel og jeg om middelalderen. Vi skal se på ting fra museets middelalder-udstilling, og vi giver dig nogle sjove opgaver, du skal løse undervejs. Hvornår? Middelalderen er den periode i Danmarks historie, der ligger fra år 1050 til år 1536. Middelalderen varer altså omkring 500 år, og den begyndte for 1000 år siden. Farv det stykke på tidslinjen, der viser middelalderen. Tidslinje år 0 år 500 år 1000 år 1500 år 2000 Hvad nyt? I slutningen af vikingetiden og i løbet af middelalderen skete der mange nye ting. Vikingekongen Harald Blåtand samlede Danmark til ét kongerige, og danskerne kom til at føle sig som ét folk. Kristendommen kom til landet. Vikingerne forlod deres tro på Odin og Thor og begyndte i stedet at tro på Gud og Jesus. Byerne kom til i middelalderen. Byen skulle have tilladelse af kongen, før den måtte kalde sig for en by. Hvem? Middelalderens mennesker var en broget skare. Få mennesker var rige. De fleste var fattige. Der var dem, der bad til Gud biskopper, præster, munke og nonner. Der var dem, der forsvarede samfundet konge, riddere og væbnere med deres familier. Og der var dem, der arbejdede for at skaffe sig mad bønder, håndværkere, handelsfolk, tjenestefolk, tiggere og deres familier. 3

Troen var vigtig for menneskene i middelalderen. Der blev bygget mange kirker, hvor folk kunne høre om Gud og Jesus. En del af kirkerne findes stadig. I Randers by har der været seks kirker i middelalderen. I dag er den store Sct. Mortens kirke den eneste middelalder-kirke, der er tilbage. Der findes sikkert en middelalder-kirke tæt på, hvor du bor. Find ud af hvilken, når du kommer hjem, og skriv navnet på kirken i boksen her. Så kan du senere tage hen og besøge kirken, hvis du får lyst. Min middelalderkirke: Har du nogensinde set et kalkmaleri? Kalkmalerierne blev malet på væggene i kirkerne i middelalderen. De fortæller historier fra Bibelen, historier om hellige mennesker eller viser fantasivæsener og fabeldyr. Her ser du et kalkmaleri fra Vellev Kirke. Det forestiller helgenen Kristoffer. I middelalderen kendte de fleste historien om Kristoffer. Det er der ikke mange, der gør i dag. Gør du? Prøv vores helgenquiz om Kristoffer. Du kan finde hjælp ved at læse tegneserien om Kristoffer i helgenskabet. 2 A. Hvem bærer Kristoffer på skulderen? 1. Sin søn 2. En dværg 3. Jesus B. Hvorfor er der fisk ved Kristoffers fødder? 1. Fordi Kristoffers arbejde var at hjælpe folk over den farlige flod 2. Fordi Kristoffer tog fodbad hver dag i floden 3. Fordi fisk var Kristoffers ynglingsmad C. Hvad er det for et træ, Kristoffer står med i den ene hånd? 1. Træet fra Paradis 2. Kristoffers gamle vandringsstav, som Jesus fik til at blomstre 3. Et træ den stærke Kristoffer havde rykket op med rod D. Hvordan døde Kristoffer? 1. Han faldt i floden og druknede 2. Han døde af alderdom 3. Han blev slået ihjel, fordi han stod ved sin tro på Gud 4

Nu skal du høre en historien om Trugundis. Hun levede for 900 år siden og kom fra en meget fin familie. Trugundis var nonne i et kloster i Randers. Her levede hun sammen med andre nonner, der ligesom hun havde viet deres liv til Gud. Det vil sige, at de ikke måtte gifte sig og få børn. De skulle leve et stille liv med bøn og arbejde. Nonnerne levede efter ganske bestemte regler. Her ser du en liste over de ting, de lavede i løbet af døgnets 24 timer. Dag efter dag. År efter år. Trugundis dagsskema Gudstjeneste 3 1 /2 time Salmelære 1 /2 time Læsning 4 timer Arbejde 6 1 /2 time Søvn 8 1 /2 time Måltider 1 time Mit dagsskema: Skole Lektier Arbejde Leg Søvn Måltider Andet Prøv at lave et skema over en typisk dag i dit liv. Hvad bruger du din tid til? Se Trugundis kloster på computerskærmen. 1 Besøg børneområdet 9 I middelalder-udstillingens børneområde findes der tøj og aktiviteter, du gerne må prøve. klæd dig ud som nonne eller munk. Klæd dig ud som Trugundis, der var Benediktinernonne eller bliv Franciskaner-munk eller Helligåndsbror. 12 bed en bøn på latin. Munkene og nonnerne levede et liv i bøn. Prøv at bede bønnen til Jomfru Maria eller Fader Vor. 13 skriv dit navn med gotiske bogstaver. Trugundis kunne, ligesom de andre i klostret, læse og skrive. Det var der ellers ikke mange, der kunne i middelalderen. Men for munke og nonner var det vigtigt at kunne læse om Gud og Jesus i Bibelen og andre hellige skrifter. I børneområdets scriptorium (skrivesal) kan du prøve at skrive, som man gjorde i middelalderen. 13 Skriv dit navn med gotiske bogstaver her i dokumentet: 5

For middelalderens mennesker kunne der ske to ting, når man døde. Enten kom man op i Himlen til Gud, eller også kom man ned i Helvede til Djævelen. Folk ville selvfølgelig helst i Himlen, og det kunne man gøre sig fortjent til ved at leve som et godt kristent menneske. Ja, men der var også Skærsilden. Skærsilden var et frygteligt sted, hvor den døde sjæl blev pint for at blive renset for sine synder. Hvis man ikke havde fået tilgivelse hos en præst, inden man døde, endte man i Skærsilden. Her opholdt man sig indtil Dommedag, hvor det blev afgjort, om man kom i Himlen eller i Helvede. Sankt Mikael en af himlens seje krigere Sankt Mikael er en af himlens seje krigere. Du kan se, han bærer et sværd. Mikael er sjælevejer. Det er ham, der vejer, hvor meget godt og ondt, det døde menneske har gjort, mens det levede. Vejer der gode tungest, kommer den døde i Himlen og omvendt. Kig godt på billedet. Hvor ender denne menneskesjæl? i Himlen eller i Helvede? I udstillingen kan du se ned i Helvedes flammer.. hvis du tør! Og du kan se kalkmalerier om Himlen, sådan som middelalderens mennesker tænkte, den så ud. Du kan også se skelettet af et menneske i sin grav. 4 6 På pilgrimsrejse I en grav fra middelalderen fandt arkæologerne en mand, der var begravet med skaller fra en kammusling. Kammuslingen eller ibsskallen, som den også bliver kaldt, er et tegn på, at manden har været på pilgrimsrejse. Manden har vandret den lange vej fra Danmark ned gennem Tyskland og Frankrig, over bjergene til Spanien og helt ud mod vest til Santiago de Compostella. Sankt Jakobs grav i Santiago de Compostella er bare et ud af mange hellige steder. Her får du lige de allervigtigste: Jesu grav i det Hellige Land Sankt Peters grav i Rom Sankt Nikolaus grav i Bari i Italien De Hellige Tre Kongers grav i Köln i Tyskland Her ligger den hellige Sankt Jakob begravet. Ved Skt. Jakobs grav har manden bedt bønner og bedt om tilgivelse for sine synder. 3 Find pilgrimmens ibsskaller i udstillingen. Hvor mange er der? 1, 3 eller 5?

Ridderne og væbnerne var dygtige krigere, der havde svoret troskab til kongen, og som skulle møde op til krigstjeneste, når kongen befalede det. Som betaling for krigstjenesten fik ridderne jord og slap for at betale skat til kongen. De sørgede selv for hest, rustning og våben, og det var kostbart. Derfor kom ridderne og væbnerne fra rige familier. Men der var forskel på riddere og væbnere. Ridderen havde modtaget kongens ridderslag og havde fået spændt et gyldent bælte om livet og gyldne sporer på fødderne. Væbneren blev ikke ridder. Ikke fordi han ikke var en dygtig kriger, men fordi han ikke kom fra en fin nok familie. Find fem fejl på Ridder Niels og hans frue Her ser du Ridder Niels og hans smukke frue Margrethe. Find fem fejl på tegningen til højre? 7

Her får du et kort over Randers by, så kan du gå på opdagelse i middelalderens Randers. Byen er ikke særlig stor. Her bor omkring 2000 mennesker. Byen ligger gemt bag palisade (rækværk), vold og voldgrav. Der er fire indgange (byporte) til byen. Byportene bevogtes af krigere, der nøje holder øje med hvem, der kommer ind og ud af byen. Gaderne er smalle, og husene er lave. Kun enkelte bygninger tårner sig op over byen det er kirkerne og klostrene. De er bygget i sten munkesten og vil holde i mange år. 1. Vor Frue Kloster Her lå for 900 år siden et kloster for nonner. De tilhørte Benediktinerordenen. Nonnen Trugundis boede her (se side 5). De sidste nonner forlod klostret for 550 år siden. Efterfølgende blev klostret revet ned. 2. Sct. Clemens Kirke Kirken, der lå her, blev bygget for omkring 850 år siden. Den lille sidegade hedder i dag Tårngade, fordi kirkens tårn fik lov at stå, længe efter at kirken var revet ned. På kirkens kirkegård fandt man pilgrimmen med de tre ibsskaller (se side 6). 3. Gråbrødre Kloster Her blev for 770 år siden bygget et kloster for gråbrødrene. De tilhørte Franciskanerordenen. For 500 år siden blev munkene smidt ud af klostret, og kongen overtog klostret. Klostret kom til at hedde Dronningborg Slot. Det er derfor butikscentret hedder Slotscentret og pladsen Slotspladsen. 8

4. Helligåndshuset Endelig her er en bygning fra middelalderen, som ikke er revet ned, nemlig Helligåndshuset. Huset var en del af det kloster, der blev bygget af Helligåndsbrødrene. Huset var indrettet som hospital. Her passede munkene de syge (se side 13). 5. Sct. Mortens Kirke Kirken blev indviet for ca. 500 år siden og den står her endnu. Den var klosterkirke for det kloster, Helligåndsbrødrene byggede. Klostret bliver aldrig bygget helt færdigt. Kirken er den eneste kirke fra middelalderen, der er tilbage i Randers. 6. Calentegildets gård Her lå et mægtigt hus, der var to etager højt og omkring 30 meter langt. Huset var bygget i røde munkesten. Huset blev revet ned for 150 år siden efter en brand. Byen er beskidt, og her lugter. Affaldet ligger i bunker eller i åbne rendestene. 7. Rådhuset og Rådhustorvet Vi ved ikke, hvor middelalderens rådhus lå, men et godt bud kan være under det nuværende rådhus. Det nye rådhus er omkring 200 år gammelt. Der, hvor Rådhustorvet er i dag, var i middelalderen kirkegård for Vor Frue Kloster. På Rådhustorvet kan du se en statue af Niels Ebbesen (se side 10). 8. Sct. Laurentii Kirke Lige nord for byen på en bakketop på det sted, hvor Randers Tinghus ligger i dag, lå Sct. Laurentii Kirke og kirkegård. Heroppe på bakken lå også en lille forstad. 9. Nørreport Byporten mod nord havde tårn og var muret op af røde munkesten. Fra byporten førte en bro over voldgraven. Senere blev byporten bygget om. Der kom fængsel i kælderen, og voldgraven blev gravet større og dybere. 10. Østerport Østerport var bygget af røde munkesten ligesom Nørreport. Uden for byporten lå voldgraven, som løb under den gade, vi i dag kalder Østervold. 11. Sønderport Her er fundet spor efter byporten mod syd. Den ligger nogle meter længere ned mod syd end palisaden (se punkt 12). 12. Palisade For 900 år siden byggede middelalderens mennesker en kraftig palisade (et rækværk) af egestammer her. Uden for rækværket førte en vej af planker ned til havnen. 13. Vesterport Her lå byens port mod vest. Grise, gæs, høns, hunde og katte går frit rundt i byens gader. De finder deres føde i affaldsbunkerne. Det er kun de velhavende, der har råd til at bygge i sten. De almindelige beboere håndværkerne og arbejderne bor i lave bindingsværkshuse. Hver dag bliver køerne drevet ud på fællesmarkerne uden for byen. 14. Påskesønnernes Hus Påskesønnernes Hus er det ældste hus i Randers. Huset er omkring 540 år gammelt. Det har tilhørt tre rige købmænd, nemlig brødrene Anders, Niels og Peder Påske (se side 12). Huset er bygget i gotisk stil og er tre etager højt. Engang var huset mindst dobbelt så langt. Det er bygget i røde munkesten. Læg mærke til den flotte takkede gavl. 9

Nu skal du høre en god historie. Vi er i året 1340. Den jyske væbner Niels Ebbesen ankommer ved nattetide til Randers med 47 af sine følgesvende. Niels er på jagt efter grev Gerhard, der kommer fra Holsten lige syd for Danmark. Greven er i Jylland med sine 4000 soldater. Den danske konge skylder nemlig greven penge, og indtil han har betalt dem tilbage, tilhører Jylland grev Gerhard. Niels trænger ind i grevens hus og hugger hovedet af greven. Nu er det bare med at komme væk. Med grevens soldater i hælene flygter Niels og hans mænd ud af byen og over Randers bro. Da de er kommet sikkert over broen, sørger Niels mænd for at kaste plankerne af broen, så grevens soldater må opgive forfølgelsen. Niels og hans mænd undslipper. Og grevens soldater vender hjem til Holsten, og Jylland er atter frit. Sådan lyder helte-historien om Niels Ebbesen. I virkeligheden var det ikke drabet på grev Gerhard, der satte Jylland fri. Allerede før grev Gerhard døde, var det jo aftalt, at når kongen havde betalt sin gæld, skulle Jylland leveres tilbage til danskerne. Men historien er god, og den er siden blevet fortalt igen og igen. I middelalderen fik riddere og væbnere deres eget våbenskjold. Våbenskjoldene var figurer eller symboler, der blev malet på skjoldene. På den måde kunne man genkende ven fra fjende på slagmarken. Ofte blev våbenskjoldene brugt af familien gennem flere generationer. De farver, der blev brugt i våbenskjoldene, var farverne rød, blå, sort, grøn, lilla og orange og metallerne guld (gul) og sølv (hvid). Som regel skulle en farve stå på metalbaggrund eller omvendt. Derved blev der dannet kontrast, så figurerne på skjoldet var lettere at se på lang afstand. F.eks. sort på guld (gul) eller blå på sølv (hvid). Nogle gange var der dyr og fugle på våbenskjoldene. Det kunne f.eks. være løver eller ørne. Her ser du nogle eksempler på våbenskjolde. Hvis du nu fik til opgave at lave et våbenskjold til dig og din familie, hvordan skulle det så se ud? Tegn dit våbenskjold i det tomme skjold. 10

Find computerskærmen med kongeborgen i Kalø vig og tag med på en flyvetur over kongens borg. 7 Kongen var altid på rejse rundt i sit land. Undervejs opholdt han sig på borge eller kongsgårde. Når kongen var i Østjylland, opholdt han sig ofte på borgen i Kalø vig. Det var kongen Erik Menved, der begyndte at bygge borgen i 1313 altså for snart 700 år siden. Og kong Valdemar Atterdag byggede den helt færdig 30 år senere. Hvor meget ved du om middelalderens riddere og væbnere? Katrine og jeg tester lige din viden med en ridderquiz. A. Hvem kunne blive ridder? 1. Mænd fra fine adelsfamilier 2. Rige købmandssønner 3. De stærkeste og modigste soldater B. Hvem kunne slå en person til ridder? 1. Smeden 2. Paven 3. Kongen C. Hvad fik ridderen som tegn på sin riddertitel? 1. En rød kappe på skuldrene og et par flotte støvler 2. En sort hest 3. Et gyldent bælte om livet og et par gyldne sporer på fødderne D. Hvad var ridderens opgave? 1. At passe på kongens datter 2. At gøre krigstjeneste for kongen 3. At være kongens livvagt E. Hvad fik ridderen for sin hjælp? 1. Han fik 15 køer og 30 grise 2. Han fik jord og slap for at betale skat 3. Han fik lov til at gifte sig med kongens niece F. Hvad er en væbner? 1. Ridderens hjælper 2. En dygtig kriger, der aldrig blev ridder, fordi han kom fra en mindre fornem familie 3. Soldat for Paven Besøg borgen i børneområdet 10 Prøv ridderens tunge brynje og hjelm eller klæd dig ud som ridderens smukke frue. Udfordr en af dine venner til et spil i mølle ved bordet i ridderens borg. Stik næsen i dragens mund og lugt til dens fæle ånde. hvis du tør! G. Ridderen havde sit eget våbenskjold. Hvad skulle det bruges til? 1. Våbenskjoldet var en pynteting til salen på ridderens borg 2. Ridderen fik tatoveret et mærke på højre skulder. Det viste, at han var ridder. 3. Våbenskjoldet blev malet på ridderens skjold, så man kunne kende ham på slagmarken 11

Nu skal du høre den fæle historie om drabet på den rige købmand Niels Påske i 1468. Niels boede sammen med sine to brødre, Anders og Peder, i et stort hus på hovedgaden i Randers. Der var ingen tvivl om, at det gik brødrene Påske særdeles godt. De havde nemlig bygget et hus, som var så stort, at ingen i byen havde set dets mage. Det var 12 meter langt og tre etager højt. Og så var det bygget i store røde mursten, og det var der ellers ikke andre end kirken og klostrene, der byggede i. Nå, men en dag kom Niels op at skændes med adelsmanden Lave Brok, og det endte med, at Lave trak sit sværd og stak Niels i siden, så han døde. Niels to brødre, Anders og Peder, blev meget vrede og krævede erstatning for tabet af deres bror. Og hele historien endte med, at Lave Brok måtte betale en stor sum penge til Anders og Peder og det har nok ikke passet ham. Og Niels, Anders og Peders flotte hus står der endnu i hvert fald resterne af det. Du kan se det på Rådhustorvet i Randers. Find håndværkeren I middelalderens byer boede der mange håndværkere. Der fandtes mange forskellige slags håndværkere, og nogle af dem skal du møde her. Du møder Anders, Espen, Niels og Peder i den ene ende af rebene. Følg de enkelte reb og find frem til, hvilke ting håndværkeren laver. Så ved du måske også, hvilken slags håndværker han er. Hvilken slags håndværker er Anders? Hvilken slags håndværker er Espen? Hvilken slags håndværker er Niels? Hvilken slags håndværker er Peder? Mærk håndværket Gå hen til håndværkskasserne i udstillingen. Her kan du mærke på nogle af de ting, som middelalderens håndværkere lavede. Du kan også mærke dig frem til de moderne ting. Her kan du få lidt hjælp, hvis du synes, opgaven med at finde håndværkerne var svær. 6 12

Blev man syg i middelalderen, kunne man prøve at opsøge klostrene. Her fandtes der folk, der vidste noget om sygdomme og naturmedicin. Prioren (en prior er leder af et kloster) ved Helligåndsklostret i Randers var en af dem. Prioren får besøg af tre patienter. Hvordan vælger han at behandle dem? Sæt ring om det, du mener, Prioren vil sige til sin patient. 1. patient: Jens Nielsen lider som så mange andre af gigt, og det gør ondt. Hvad siger Prioren, at Jens skal gøre for at fjerne smerterne? A. Tag en nyfødt hundehvalp, før nogen får den at se, og steg den i en lergryde med låg. Steg i majmåneds smør, og smør dig der, hvor gigten eller smerten er. Det vil hjælpe dig. B. Tag en valmue og stød den til pulver. Bland pulveret med mælk og havremel. Så har du en vælling. Spis den om morgenen i tre dage, så vil det hjælpe dig. 2. patient: Anne Jacobs har desværre fået hæmorrhoider (bylder i bagdelen). Hvilke råd giver Prioren Anne? A. Spis et rødløg om morgenen med salt. Det vil trække alle væsker til sig og føre dem ud igen. Så vil du blive rask igen. B. Tag kæbebenet af en gedde og brænd det til pulver så fint som mel. Skaf siden dertil rød koral og hjortevie eller hjortetak. Tag en skefuld god rhinskvin. Læg disse tre dele i vinen. Drik det og med Guds nåde vil du blive fri for dine bylder. 3. patient: Mads Kaas har fået podagra, som er en betændelse i leddene, der giver fæle smerter.hvad skal Mads gøre? A. Du skal tage de sorte snegle, der ligger uden for skoven. Tag en håndfuld og kast dem rundt mellem to fade. Læg dem så i en sigte og sæt et bækken derunder. Hvad der drypper ned i det, skal du tørre i solen og smøre dig dermed, så bliver du bedre. B. Du skal støde valmue med vin og med bulmefrø. Lav et plaster med dette på og bind det om hovedet. Dette vil føre til en god tilstand, hvis du gør det uafbrudt i tre dage. 13

På billedet ser du en skomagerfamilie. Det er far og mor med deres barn. Familien er klædt i det tøj, som en håndværker og hans familie ville gå i for ca. 700 år siden. Piger og drenge gik ens klædt, mens de var små. Når de blev 7 8 år, begyndte de at gå klædt som de voksne. Tøjet er lavet af uld eller hør. Ulden kradsede, men det har menneskene måtte vænne sig til. Tøjet er blevet farvet af planter fra naturen. Der var ikke opfundet symaskiner i middelalderen, så alt er syet i hånden med synål og tråd. Det har taget lang tid. Find tøjet Du skal nu finde ud af, hvad det er for noget tøj, familien har på. Du kan finde hjælp i mappen ved klædeskabet i børneområdet. 11 Her fortælles det, hvad tøjet hedder. Sæt streg mellem navnet på tøjet og det tøj på billedet, som passer sammen. Hovedlin Kjortel Forklæde Kofte Kyse Kofte Hoser Strudhætte Hvad laver skomagerfamilien? Find skomagerfamilien i udstillingen og kig godt på dem. 5 Hvad laver faren? Hvad har moren samlet i sin kurv? Hvad laver barnet? Besøg børneområdet 9 Prøv skomagerfamiliens tøj eller adelsfamiliens tøj. Duft dig frem til middelalderens krydderier Sæt dig med en god bog eller tegneserie om middelalderen Lær en leg fra middelalderen Gå på opdagelse på udstillingens computere. Her er sjove spil for børn. 8 14

Middelalderens mennesker elskede at krydre deres mad, og der kom mange nye krydderier til Danmark. Krydderierne kom fra udlandet og var dyre. Så det var kun de rige, der havde råd til dem. Her ser du nogle af de krydderier, der kom til Danmark i middelalderen. Kender du dem? Træk en streg mellem krydderiet og dets rigtige navn. PEBER KARDEMOMME KANEL MUSKATNØD STJERNEANIS NELLIKER INGEFÆR SAFRAN MARCIPANKAGER MED STJERNEANIS Hvad siger du til at servere middelalder-kager til din næste fødselsdag? Her får du en gammel opskrift på nogle ret lækre kager. God fornøjelse! (til 7-8 personer) 500 g rå marcipan 250 g flormelis 1 spsk. rosenvand (kan købes på Apoteket eller i helsekostforretninger) 1 æggehvide rigeligt stjerneanis til drysning 1-2 æggehvider, let piskede til pensling Ælt marcipanen med sukker, æggehvide og rosenvand til en tyk, ensartet masse. Bred massen ud til en tykkelse på 1 1/2 cm på bagepapir og stik kagerne ud med en cirkelrund udstikker (ca. 10 cm i diameter). Pensl med æggehvide og strø pulveriseret stjerneanis på kagerne. Pensl efter med mere æggehvide. Kagerne bages ved 180 grader i ca. 15 min, indtil de bliver gyldne. De færdige, afkølede kager skæres evt. ud i små lagkagestykker. 15

På denne side finder du løsningerne på hæftets opgaver. Tjek om du har løst opgaverne korrekt. side 4 Helgenquiz om kæmpen Kristoffer A 3 B 1 C 2 D - 3 side 7 Find fem fejl på Ridder Niels og hans frue side 6 Sankt Mikael en af himlens seje krigere Menneskesjælen kommer i Himlen. Du kan se, at Sankt Mikael hjælper til, så det gode vejer mest. side 6 På pilgrimsrejse Pilgrimmen er begravet med tre ibsskaller. Måske har han besøgt Sankt Jakobs grav i Spanien tre gange. side 11 Ridderquiz A 1 B 3 C 3 D 2 E 2 F 2 G 3 side 12 Find håndværkeren Anders er pottemager. Espen er kammager. Niels er skomager. Peder er smed. side 13 Middelalder-medicin 1. patient: A er det rigtige svar. Svar B er til den patient, der ikke kan sove. 2. patient: B er det rigtige svar. Svar A er til den patient, der har ondt i brystet og hoste. 3. patient: A er det rigtige svar. Svar B er til den patient, der lider af svimmelhed. side 15 Middelalderens krydderier side 14 Find tøjet Hovedlin Kjortel Forklæde Kofte Kyse Kofte PEBER KARDEMOMME KANEL Hoser Strudhætte MUSKATNØD STJERNEANIS NELLIKER INGEFÆR SAFRAN side 14 Hvad laver skomagerfamilien? Faren syr på en sko. Moren har samlet æg i kurven. Barnet fodrer en kylling. Det var sjovt at have dig med på opdagelse i middelalderen. Vi ses en anden gang på Kulturhistorisk Museum Randers. KULTURHISTORISK MUSEUM RANDERS Stemannsgade 2. 8900 Randers. www.khm.dk