Historiefaget.dk: Debat om de fire forbehold Debat om de fire forbehold Rollespil hvor modstandere og tilhængere af Danmarks fire EUforbehold diskuterer fordele og ulemper ved dansk EU-medlemskab uden de fire forbehold. (90 minutter i 7.-9. klasse). Baggrund I 1992 stemte danskerne nej til Maastricht-traktaten og EUmedlemsskab. Året efter, den 18. maj 1993, stemte danskerne derimod ja til Edinburghtraktaten og EU-medlemskab. Forskellen var fire forbehold, som danskerne og de politiske partier har diskuteret lige siden. Hvad skal I lære? I skal tage stilling til de fire forbehold. At lære argumenter for eller imod de fire forbehold at kende. At argumentere for politiske standpunkter. I skal bruge Argumentationsark med påstanden "De fire forbehold er en fordel for Danmark" Argumentationsark med påstanden "De fire forbehold er en ulempe for Danmark" Sådan gør I 1. Fordel jer i to grupper - tilhængere og modstandere af de fire forbehold. 2. Tilhængerne læser kilde 1 og 2 og skriver argumenter imod afskaffelsen af de fire forbehold på et argumentationsark med påstanden "De fire forbehold er en fordel for Danmark". 3. Modstanderne læser kilde 3 og 4 og skriver argumenter imod afskaffelsen af de fire forbehold på et argumentationsark med påstanden "De fire forbehold er en ulempe for Danmark". 4. Dan nye grupper med to modstandere og to tilhængere i hver gruppe. 5. I de små grupper skal I nu forklare hinanden om jeres forhold til de fire forbehold. Noter argumenterne fra dem, som I er uenige med på jeres argumentationsark. 6. Diskuter overordnet i fællesskab fordele og ulemper ved Danmarks fire forbehold omkring EU-samarbejdet. 7. Fortsæt evt. diskussionen med resten af Danmarks elever på Clio Online Forum. Inden en ny diskussion startes, kan I lige tjekke, om den allerede er oprettet ved at benytte søgefunktionen. Kilde 1: Uddrag af Dansk Folkepartis principprogram Et dagligt bevis på Danmarks fire forbehold er den danske krone. Hendrik De Bruyne, 2008. istockphoto. Vidste du, at... udover i Danmark, så var Maastricht-traktaten kun til folkeafsteming i Frankrig og Irland? Landets selvstændighed og frihed er dansk udenrigspolitiks vigtigste målsætning Dansk Folkeparti ønsker et venskabeligt og dynamisk samarbejde med alle demokratiske og frihedselskende nationer i verden, men vi vil ikke acceptere, at Danmark afgiver suverænitet. Heraf følger, at Dansk Folkeparti er modstander af Den Europæiske Side 1 af 7
Union. Vi værdsætter de grundlæggende friheder som ytringsfrihed, forsamlingsfrihed og trosfrihed, idet vi understreger vigtigheden af, at disse frihedsrettigheder respekteres også for andre folkeslag. Danmark bør som selvstændig og fri nation indgå i NATO-alliancen, til hvilken landet skal yde det nødvendige bidrag. Således vil vi arbejde for et troværdigt og effektivt forsvar med hær, flåde, flyvevåben og hjemmeværn. Vi støtter Danmarks medlemskab af FN, som bør arbejde for fredelig sameksistens medlemslandene imellem samt sikre, at hjælp bibringes mennesker i nød som følge af krige, borgerkrige samt hunger- og naturkatastrofer. Kilde: www.danskfolkeparti.dk/principprogram.asp Kilde 2: De 4 forbehold - flere af dem, tak! Flere forbehold - mere frihed Enhedslisten mener at EU-forbeholdene giver mere frihed. Derfor vil Enhedslisten også forsvare alle de nuværende fire forbehold - og vi vil gerne have flere. Selv om ja-partierne ikke altid respekterer undtagelserne, så har de en betydning. For eksempel støtter Enhedslisten forsvarsundtagelsen, der gør, at Danmark ikke må deltage i EU's militære oprustning. Flere undtagelser, ja tak! Undtagelserne medvirker også til at bremse de EU-glade politikere når de vil have mere EU. Derfor kræver Enhedslisten undtagelserne respekteret - og gerne udvidet. Vi vil f.eks. indføre en ægte miljøgaranti, hvor de enkelte lande altid kan indføre bedre og skrappere regler end dem, der gælder i EU. Det kan man desværre ikke i dag. Reglerne burde være lavet sådan, at man internationalt vedtager de højest mulige standarder, samtidig med at de enkelte lande altid har mulighed for at "gå foran" og vedtage bedre regler. Mindre EU Enhedslisten vil have globalt samarbejde. Men det skal bygge på demokrati og velfærd. I EU er det pengene og de store firmaer, der tæller højest. Derfor er vi modstandere af EU. Vi har en vision om et globalt samarbejde, som fremmer demokrati, velfærd og miljø. Skal det lykkedes, skal vi gå en helt anden vej end EU vil have os til at gå. Derfor anbefaler vi et nej til at afskaffe EU-forbeholdene. Kilde: www.enhedslisten.dk/de-4-forbehold-%e2%80%93-flere-afdem-tak Kilde 3: Hvornår skal vi af med de danske forbehold? Snarest muligt, hvis det står til Radikale Venstre. Danmark har fire forbehold på forsvarssamarbejdet, samarbejdet om rets- og migrationspolitikken, EURO'en samt unionsborgerskabet. Forbeholdene betyder, at Danmark ikke deltager i samarbejdet på de fire områder. Det, synes vi, er kedeligt. Side 2 af 7
Det Radikale Venstre ønsker, at Danmark bliver et fuldgyldigt medlem af EU. Kun på den måde får vi fuld indflydelse på en udvikling, som under alle omstændigheder påvirker os. På radikalt initiativ er der nu iværksat en undersøgelse, der belyser konsekvenserne af de danske forbehold. Den skal danne baggrund for en kvalificeret debat. Da forbeholdene trådte i kraft for 14 år siden var skeptikere bekymret for et 'europæisk FBI' og en 'Europahær'. Men EU-samarbejdet er en dynamisk størrelse, og de bekymringer er ikke længere aktuelle. Vi ved nu, i hvad retning udviklingen går. (...) Hvorfor vil Radikale Venstre afskaffe forbeholdene? Danmark deltager ikke i det europæiske samarbejde på 4 områder: europæisk forsvar, retlige og indre anliggender, euro'en samt unionsborgerskabet. Radikale Venstre ønsker et Danmark, der er fuldt og helt medlem af EU. Som det eneste danske parti mener vi, at alle fire undtagelser skal afskaffes. Store globale udfordringer overskrider de nationale grænser og bæredygtige løsninger kræver at der træffes beslutninger i fællesskab. Hvad betyder forbeholdene for Danmark? Forbeholdene betyder, at Danmark ikke deltager i beslutningerne, og ikke er bundet af de fælles regler, der vedtages på disse områder. Men Danmark er ikke en isoleret ø, så de beslutninger der træffes, har betydning for Danmark - uanset om vi er med eller ej. Derfor betyder forbeholdene at Danmark er sat uden for indflydelse på helt centrale områder. EU samarbejdet er en dynamisk størrelse. De bekymringer man havde ved indførelsen af forbeholdene i 1993 er ikke længere aktuelle, for nu ved vi i hvilken retning udviklingen og samarbejdet bevæger sig. Kilde: www.radikale.dk Kilde 4: Hvad mener Venstre om de danske EUundtagelser? De danske undtagelser er en aftale, som Danmark har indgået med resten af EU-landene om, at der er visse dele af samarbejdet, som Danmark ikke deltager i. Undtagelserne vedrører fire områder: Unionsborgerskab, euroen, forsvarssamarbejdet samt samarbejdet om retlige og indre anliggender. Undtagelserne er med til at sætte Danmark uden for indflydelse i Europa. Det betyder, at andre former rammerne for vores fremtid, uden at Danmark høres. Derfor vil Venstre af med de danske undtagelser og vil i stedet deltage fuldt og helt i det europæiske samarbejde. Kun den retlige undtagelse ønsker Venstre ikke helt afskaffet, men i stedet ændret, så Danmark kan fastholde den nuværende udlændingepolitik uden ændringer. EU-samarbejdet har udviklet sig betydeligt siden 1993 og med Lissabon-traktaten vil Danmark stå udenfor en betydeligt større del af samarbejdet. Det gælder f.eks. kampen mod terror, grænseoverskridende kriminalitet og menneskehandel. Tiden er Side 3 af 7
derfor løbet fra de fire danske undtagelser. Derfor ser Venstre gerne, at den danske befolkning får mulighed for at tage stilling til undtagelserne ved folkeafstemning, når tiden er moden. Det betyder, når der er klarhed omkring Lissabon-traktaten og en bred opbakning i Folketinget. Kilde: www.venstre.dk. Opsamling 1. Del klassen i to eller tre grupper afhængig af klassens størrelse. Der må maksimalt være 10 elever i hver gruppe. 2. Brug øvelsen Spørg og svar. 3. Brug disse spørgsmål. Af Anders Peter Nielsen Opdateret 18. september 2013 Ordforklaring de fire forbehold - I 1992 valgte Danmark at stå uden for EU-samarbejdet på følgende områder: Fælles mønt, fælles forsvar, retssamarbejdet og unionsborgerskab. Maastricht-traktaten - Maastricht-traktaten er en skriftlig aftale, der blev indgået i Maastricht i 1991 mellem medlemslandene i det daværende EF. Den trådte i kraft 1. november 1993 efter to afstemninger i Danmark i 1992 og 1993. Traktaten består af 53 artikler og omdannede EF til Den Europæiske Union (EU). kilde - En kilde er alt fra fortid eller nutid, som kan give os viden om fortiden. Kilder kan være tekster, men også billeder, bygninger, landskabet etc. nationer - En nation er et folk, som lever i, tilhører og tilsammen udgør en enkelt stat. Danmark er fx en nation med ca. 5,6 mio indbyggere. suverænitet - Suverænitet betyder selvbestemmelsesret. Der er tale om suverænitet når en stat ikke er styret af andre stater eller unioner. Der er tale om suverænitetsafgivelse når en stat lader en anden part bestemme over landets love. Det gør sig gældende når EU s lovgivning overtrumfer den danske lovgivning. Derfor skal vi stemme om EU-traktater. Union - Et fællesskab eller sammenslutning af f.eks. studerende eller lande. EU er fx en politisk-økonomisk union. ytringsfrihed - Ytringsfrihed er retten til frit at udtrykke sin mening inden for de grænser, som lovgivningen sætter. Side 4 af 7
hjemmeværn - Hjemmeværnet er et militært hjælpekorps uddannet til lokalt forsvar og bestående af frivillige civile. Det blev oprettet i 1949, og under den kolde krig fungerede hjemmeværnet som støtte for det øvrige forsvar. FN - De Forenede Nationer (FN) er en verdensorganisation, der blev dannet efter 2. verdenskrig af 51 stater. Organisationen havde til formål at forhindre en verdenskrig i nogensinde at opstå igen. Menneskerettighederne er blevet formuleret i FN. borgerkrige - En krig inden for grænserne af en enkelt nationalstat. Borgerkrigen har sædvanligvis til formål at opnå regeringsmagten i landet eller danne en ny selvstændig stat inden for landets grænser. Borgerkrige kan næres af etniske, politiske eller religiøse forhold og er den hyppigst forekommende form for krig. Sidst vi havde borgerkrig i Danmark var under Grevens Fejde i perioden 1534-1536. demokrati - Demokrati betyder folkestyre. Demokratiet opstod i de græske bystater i antikken, bl.a. i Athen. velfærd - Velfærd betyder det at trives på baggrund af en tryg og materielt god tilværelse. I et velfærdssamfund er staten ansvarlig for borgernes velfærd. Alle borgere har ret til velfærdsydelser som fx frit hospitalsophold og fri uddannelse. Velfærden betales gennem skat og afgifter. Venstre - Venstre er et dansk politisk parti, der blev stiftet i 1870. Partiet havde rødder i Bondevennernes Selskab, og det var først og fremmest bøndernes politiske interesser, der var grundlaget for partiet. Venstre dannede regering første gang i 1901-09, hvor en række reformer til fordel for bønderne blev vedtaget. Venstre kan også betyde retningen venstre i forhold til højre. EURO - Euroen er den fælles europæiske valuta. Danmark er ikke med i samarbejdet om euroen. EU - Side 5 af 7
Den Europæiske Union er en politisk og økonomisk union i 2013 bestående af 28 europæiske stater. Unionen blev vedtaget ved Maastricht-traktaten i 1992. Europa - Europa er vores verdensdel. Europas samlede areal er 10.506.000 km², dvs. 6,7 % af landmasserne på Jorden. Det samlede folketal er på omkring 900 millioner, hvilket er 14 % af alle mennesker i verden. Europa består af 44 selvstændige stater, hvoraf Rusland er den største målt på såvel areal som befolkning, mens Vatikanstaten i Rom er den mindste. udlændingepolitik - Udlændingepolitik er politik, som vedrører et lands forhold til flygtninge og indvandrere, der kommer til landet. terror - Terror er en metode, der skaber frygt ved gentagne voldelige handlinger. Som regel udføres terror mod civile af politiske eller religiøse grupper. Folketinget - Parlamentet i Danmark, dvs. Danmarks øverste politikere, der laver landets love, og hvis medlemmer er valgt af danskerne. Eksemplarfremstilling Eksemplarfremstilling af papirkopier/prints fra denne webportal til undervisningsbrug på Side 6 af 7
uddannelsesinstitutioner og intern brug er tilladt efter aftale med Copydan Tekst & Node. Eksemplarfremstillingen skal ske inden for aftalens begrænsninger Side 7 af 7