Kapitel 62, Vamdrup og modellen af Vamdrup Grænsebanegård: 365 Kongeaamuseet, Jernbanegade 7, der rummer lokalhistorisk Arkiv og Modellen af Vamdrup Grænsebanegård. Bygningen opførtes af Jydsk-Fynske Jernbaneselskab til bolig for den danske stationsforstander. Fuld kælder, stue og 1 sal, hver på 180 m2 samt loftetagen. Det var en statelig bolig for en stationsforstander i 1880. Fra 01. Juni 1986 blev jeg ansat på Kongeaamuseet i beskæftigelsesprojekt og lønnet af Kolding Kommune, men rejste med toget mellem Kolding og Vamdrup. 11. September 1986 fik jeg en lejlighed i Vamdrup og flyttede så dertil. 01. December skulle ansættelsen på Kongeaamuseet forlænges, og så overtog Vamdrup Kommune mig. Jeg fik nok at se til. Jeg havde mit eget anlæg der skulle genopbygges efter flytningen og ansættelsen på Kongeaamuseet. Heldigvis mødte der en masse frivillige medbyggere op (da vi var flest var vi 29) så jeg klarede den med at være der i arbejdstiden. Vamdrup Grænsebanegård var i tiden mellem 1866, da den blev anlagt, og genforeningen i 1920 Danmarks næststørste banegård med ikke mindre end 400 tjenestemænd i jernbane, told og post. Stationsforstanderen i Vamdrup kunne kun forfremmes et sted - i Generaldirektoratet. Aarhus H og København H kunne kun tilbyde en lignende stilling i samme lønningsklasse, men ikke en forfremmelse. Grænsebanegården: Det blev en skalamodel der var 12 m lang og to meter bred + alt det skjulte (et stykke vej mod hhv. Kolding og mod Vojens). Desuden skulle der
366 arrangeres de skiftende udstillinger på museet forskellige afdelinger, og jernbaneloftet var så min afdeling. Hvordan bygger man en skalamodel af noget der ikke længere eksisterer? Først er der Lokalhistorisk Arkiv: o Foto. o Beskrivelser. o Personalehistorier. o Genforeningen 1920 osv. Kommunens arkiver: o Tegninger af huse. o Matrikelkort. Landsarkivet i Viborg eller andre steder i landet: o Tegninger. o Fotos. Ældre borgere: o Kan I huske? o Har I nogle fotos? DSB, Baneafdelingen: o Tegninger? Materialer til husbygning: Købemodeller i byggesæt kunne ikke bruges til noget. Alt skulle bygges fra grunden, men af hvad? Jeg allierede mig med Viggo Hejlesen fra Trinbrættet Modeljernbane forretning i Vejle. Han gik i gang med at undersøge hvad der fandtes andre steder end i de tyske modelkataloger. Fandt frem til at man kunne købe alt hvad hjertet begærede i et en gros firma Walthers i Milwaukee i Wisconsin, USA. Han importerede delene til os. Alt skulle bygges fra grunden, men af hvem: Der blev indkaldt til et møde i Lokalhistorisk Forening. Jeg fik fra begyndelsen 28 stærkt interesserede modelbyggere med mig selv var vi 29. De kom hver torsdag formiddag og jeg lærte dem lidt efter lidt som jeg selv fandt ud af det, at bygge skalamodellerne. De var med så længe de levede eller havde øjne til det. Henning Kristensen var min stedfortræder og nære medarbejder på anlægget.
Jeg ville ønske det var lige sådan i Svinninge, 28 medbyggere jeg kunne regne med. 367 Min Modeljernbane gives til Svinninge og /eller OHJ: Efter den store flytning fra Kolding til Vamdrup med mit private modeljernbaneanlæg stod det mig klart at dette kun skulle ske én gang til, og så skulle det være sidste stop. Jeg skrev så i mit testamente at "når jeg ikke længere kunne have anlægget selv", så skulle det gå som gave til enten barndommens jernbane, Odsherreds Jernbane og/eller barndomsbyen, Svinninge. 1994 kom det så til Svinninge Kommune som gave. Det endte med at blive to flytninger, idet Produktionsskoleleder Henrik Bendixen vred arme på mig sidst i 2008. Julen 1987 - Ingen modeljernbane her. Det ser civiliseret ud. Janne, marts 1987: En dag fik jeg fra Kolding Kommune brev om at min datter, Janne, søgte efter mig og om de måtte udlevere min adresse. Det sagde jeg ja til, og Janne skrev til mig og spurgte om hun måtte komme på besøg. Hun så mit hjem og det arbejde jeg udførte for Kongeaamuseet og kort efter var hun flyttet ind hos mig. Janne meldte sig ind i Lokalhistorisk Forening og hun hjalp mig med landskabet på Kongeaamuseets model af Vamdrup Grænsebanegård. Vi var nu 30 modelbyggere.
368 I Vamdrup boede jeg nogenlunde civiliseret. Lejligheden var så stor at jeg kunne "ofre" to værelser på modeljernbanen og holde resten af lejligheden næsten fri for tog. Hun søgte en lejlighed i Vamdrup og flyttede endelig til byen. Hun hjalp med at bygge skalamodellen af Grænsebanegården og anlægget bærer da også tydeligt præg af hendes kunstneriske evner. Modellen af Vamdrup Grænsebanegård blev udførligt beskrevet i Banen nr. 5. Jeg har talt med Vido om artiklen. Den blev trykt på "Ny Dag" i Nakskov og "satsen" eksisterer derfor ikke længere. Skal den med her på hjemmesiden er jeg nødt til at genskrive den og skanne alle billederne. Det vil nok ende med at blive sådan. Jul: Det havde i min værelse-tid og senere i lejligheden i Kolding været svært at få plads til juletræet, men jeg har altid fejret julen. Det blev rigtig jul i 1986 og det blev rigtig jul i 1987. Pussermis, se kapitel 63: En stor kattekilling flyttede bare lige ind hos mig mellem jul og nytår 1987. Et gadekryds af grå og sort stribet dansk gårdskat. Desuden var der i blandingen noget ubestemmeligt, måske perser. Hvide poter og hvid hagesmæk og en kulsort stribe fra næse til halespids. Hun var bare så dejlig og hun havde rigtig stor fornøjelse af pynten på juletræet. Det nederste kunne man lege med. Et kapitel beskriver hende i et og alt. Hun døde 2003, 16... 17 år gammel. Anna-Christinas Modeljernbane i Vamdrup: Kongeriget Danmark fik et rum på 22 m2. Et billede fra Kongeriget Danmark.
369 Min modeljernbane fra Kolding kom med til Vamdrup. Jeg havde bedre plads. Lejligheden var næsten dobbelt så stor, så jeg kunne have to rum til mig og to til modeljernbanen. Kongeriget Danmark og så lige hovedpersonen! Nanny havde sagt at hvis de skulle kravle for at komme på toilettet ville hun aldrig mere besøge mig. Det var jo ikke så godt. Bayern måtte så nøjes med otte af de 10 m2. Der blev en 1 m. bred gang mellem køkkenet og badeværelset. Kongeriget Bayern fik et rum på 10 m2.
370 Mellem disse to rum lå køkkenet. En bro 2 meter oppe i luften, tværs over køkkenet fra dørhjørne til dørhjørne forbandt Danmark med Bayern. Fra soveværelset ind i stuen: Nogle dele af lejligheden var rimeligt civiliserede. Køkkenet med stuen bag døren.
Sønderjysk jernbaneklub: Jeg fortsatte som medlem i Sønderjysk jernbaneklub og havde stadig Lene og Dan Lund i min vennekreds. Modellen af en grænsebanegård: Med denne gik det fint. Nu var også Janne med. Alle landskaber stod hun for at pynte. Opbygningen af niveauer som åer, dæmninger, bakker, søer, veje osv. stod Henning for. Min private banegård, Vestergade 47: Her kom også godt fremad. 19. August 1989 var vi på tur til Flensburg: 371 I Flensburg, ved Harrislee og i Padborg så vi David og Goliat i forspand. E 991 ser næsten ud som et rangerlokomotiv ved siden af DB 01.1100 E 991 og DB 01.1100 i forspand ved Harrislee.
372 Vi kørte i bil ved siden af toget. Nogen tog billeder, andre videofilmede. I Padborg blev de to lokomotiver koblet fra hinanden. 01.1100 blev i Padborg. Toget fortsatte mod Kolding med E 991 der ikke ser så stor ud. Inden vi kørte fra Padborg blev de to lokomotiver oprangeret ved siden af hinanden. Størrelsesforskellen ses helt klart. DSB s største damploko ltr. E er blot en dværg ved siden af DB s 01 er.
373 E 991 ankommer til Kolding. I Kolding rangerer E 991 og R 963. Det var legedag E 991 skulle tilbage til Padborg. R 963 skulle føre toget videre til Odense. E 991 rangerer i Kolding.
374 E 991 og R 963 rangerer i Kolding. R 963 på vej mod Fredericia. Ellers bragte årene ikke meget andet end byggeri på modellen af grænsebanegården. Jeg fik en del venner i Vamdrup, men også en del slet ikke venner. Den sidstnævnte kategori findes overalt. Vamdrup Grænsebanegård 1895 som model
375 Et andet hjørne af grænsebanegården. Sepp: I de år jeg boede i Kolding, Vamdrup og Svinninge, mødtes vi ofte. Enten i Hamburg på DB's personalehotel eller hjemme hos mig. Jeg var ofte på weekendophold i Hamburg og Sepp tilbragte i alt 3 x 3 ugers ferie og nogle weekends i Danmark. Det var dejligt når han kom og besøgte mig. Det var vidunderligt når han "kom" i mit underliv. Jeg savnede ham når han var på job og ikke kunne besøge mig. Lige som han havde givet udtryk for at jeg var hans, så ville jeg også have ham.