Censorformandsrapport 20112012 Maskiningeniørcensorkorpset Censorformandsrapport - Maskiningeniørcensorkorpset Perioden 1/9 2011 31/8 2012 Indledning Den samlede censorformandsrapport for Maskincensorområdet omfatter perioden 1/9 2011 til 31/8 2012. Rapporten indeholder følgende emner: 1. Årsberetning og censorformandskabets arbejde a. Beskikkelser, mobilitet og jævnlig brug af censorer b. Tilbagemeldingsskemaer med kommentarer c. Ankesager d. Møder med formændene fra andre ingeniørcensorkorps samt andre censorkorps e. Møder i M-formandskabet f. Database/webside g. Høringssvar vedrørende bekendtgørelser og love h. Grundlaget for eksamen i. Eksamensforløbet j. Gruppeeksamen nye regler k. Årets tema fra Uddannelsesministeriet om 7 trinsskalaen 2. Konklusion 3. Censorformandskabets sammensætning bilag 1 4. Delrapporter fra de enkelte censornæstformænd bilag 2 5. Ramme for regler for gruppeeksamen bilag 3 Det forløbne år i Censorformandskabet for Maskiningeniøruddannelserne i Danmark har atter været et travlt år, hvor der primært har været fokus på og deltagelse i processen omkring indførelse af nye regler for gruppeeksamen, hvor det fra 1. september 2012 atter er muligt at afholde gruppeeksamen. Der er mere om dette emne senere i denne rapport. Maskincensorkorpset omfatter nævnt i hovedområder - følgende uddannelser: Maskiningeniør her er der mange varianter, som det fremgår af delrapporterne fra næstformændene se venligst eksempelvis delrapport for SDU eller VIA-UC Produktionsingeniør MMT/MBA uddannelserne på AAU og DTU Global Management and Manufacturing AU-Herning og SDU Business Development, BDE, AU-Herning Censorerne og censorformandskabet varetager opgaver ved de ovennævnte uddannelser som henhører under Uddannelsesministeriet (Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser). Denne rapport er opbygget efter det tidligere Undervisningsministeriums skabelon for årsrapporter. En liste over censorformandskabets medlemmer findes efter selve rapporten. Dernæst følger årsrapporterne fra de respektive censornæstformænd. 29-10-12 Maskincensorkorpset, Censorformand Michael Vaag Side 1 af 31
Censorformandsrapport 20112012 Maskiningeniørcensorkorpset 1. Årsberetning og censorformandskabets arbejde a. Beskikkelser, mobilitet og jævnlig brug af censorer Maskincensorkorpset bestod pr. 30. september 2012 af 436 censorer, hvilket er 16 censorer flere end på samme tid i forrige årsrapport. 326 censorer er aftagercensorer, svarende til 74,8 % af censorerne. Der er gennemført 16 ad hoc beskikkelser af censorer i den periode, som er omfattet af rapporten. Institutionerne skal fortsat have hjælp til at tænke på censorkorpset som et globalt korps, hvor censor ikke kun skal anvendes af den institution, der har indstillet censor til beskikkelse. Det er dog tydeligt, at institutionerne er blevet mere bevidste om, at det ikke alene er censorer, der er beskikket af den enkelte institution, der kan anvendes. Således anvender eksempelvis Aarhus Universitet Herning mange censorer, der ikke er indstillet til beskikkelse af AU Herning. Af de ovennævnte 436 beskikkede censorer er der 35 censorer, som er indstillet til beskikkelse af AU Herning. Institutionerne skal opfordres til jævnligt at checke, om der i databasen på www.censornet.dk skulle være censorer i korpset, der kan varetage censuropgaven. I forbindelse med ad hoc beskikkelser altså anmodning om beskikkelser i den 4-årige beskikkelsesperiode er det meget vigtigt, at institutionerne er omhyggelige med at undersøge, om der allerede skulle findes en kvalificeret kandidat i censorkorpset. Omkring halvdelen af de forslag til beskikkelser, som censorformandskabet har modtaget i det sidste års tid er blevet afvist med henvisning til, at der allerede findes en eller flere censor (-er) i korpset med de ønskede kvalifikationer. Censorformandskabet afviser at beskikke disse censorer med den primære begrundelse, at alle beskikkede censorer ifølge eksamensbekendtgørelserne bør anvendes jævnligt og mindst to gange i den 4-årige beskikkelsesperiode. Dette mål synes ikke opnåeligt såfremt censorkorpset konstant udvides med nye censorer. b. Tilbagemeldingsskemaer med kommentarer Alle censorer, der medvirker ved en eksamen, hvor der er ekstern censur, skal udfylde et censortilbagemeldingsskema. Dette skema indgår som en aktiv del af censordatabasen. Der har i det forløbne år været supplerende bemærkninger på 65 tilbagemeldingsskemaer, svarende til godt 32 % af alle 204 udfyldte skemaer. Der kan ses eksempler på tilbagemeldinger i nogle af de vedlagte næstformandsrapporter. Det er meget konstruktive tilbagemeldinger, som betyder meget for censorformandskabets arbejde. Desuden sætter universiteterne pris på at få videreformidlet denne form for tilbagemelding. Tilbagemeldingsskemaerne er en del af kvalitetssikringssystemet. Derfor skal censorerne anvende skemaerne. Da skemaerne samtidigt fungerer som et check af, at censor har været anvendt, vil manglede udfyldelse af skemaet kunne betyde, at censor risikerer ikke at blive genbeskikket alene med den begrundelse, at en censor ikke ses anvendt i den 4 årige beskikkelsesperiode. Censorformandskabet anser fortsat antallet af skemaer med konkrete tilbagemeldinger for passende, idet vi både via møder med censorerne og institutionerne har erfaret, at mange censorer giver direkte mundtligt feedback i forbindelse med en eksamination. Det vil tit og ofte også være den bedste måde, at gøre det på, idet tilbagemeldingerne kan have personlig karakter, der ikke netop behøver at komme ud til en større kreds. c. Ankesager Der er i løbet af perioden behandlet 2 ankesager. Begge ankesager har været på DTU. Niveauet med hensyn til antal ankesager er på et lavt (og rimeligt) niveau for hele maskincensorkorpset set ud fra et kvalitetssikringssynspunkt. Censorformandskabet konstaterer, at institutionerne udfører et godt og grundigt arbejde med behandling af klagesager, hvor de studerendes klage, ifølge det oplyste fra de enkelte institutioner, ofte også imødekommes. Det kan dog konstateres, at ingeniøruddannelserne i Danmark bestemt ikke er overbelastet af klageog ankesager, hvilket ses som et sundhedstegn af censorformandskabet. Yderligere kommentarer til ankesagerne på DTU kan ses under bilag 2, Årsrapport for DTU, som er udarbejdet af næstformand Bruno Wigandt. kan ses under de enkelte næstformandsrapporter, som er vedhæftet som bilag 2 til denne rapport. 29-10-12 Maskincensorkorpset, Censorformand Michael Vaag Side 2 af 31
Censorformandsrapport 20112012 Maskiningeniørcensorkorpset Det er normalt censornæstformændene indenfor formandskabet, der er formænd for ankenævnene med henblik på at sikre kontinuitet i ankenævnene, da sagerne ofte er af en kompleks karakter og kræver dybere indsigt i studierne på den enkelte institution. d. Møder med formændene fra andre ingeniørcensorkorps samt andre censorkorps Der har været afholdt 2 møder mellem formændene fra de andre ingeniørcensorkorps (Design, Elektro, Bygning, Grundfag, Eksport og Kemi) i perioden, som er omfattet af årsrapporten. Formandsmøderne mellem ingeniørcensorkorpsene medvirker til en god og aktiv koordinering mellem de forskellige censorkorps. De faste temaer er ankesager, tilbagemeldingsskemaer, studieordninger og bekendtgørelser. Formanden for maskincensorkorpset har rollen som fælles koordinerende censorformand for ingeniørcensorkorpsene. Opgaven indebærer initiativ til høringssvar, forslag til agenda for fælles formandsmøder og andre tværkoordinerende temaer. Censorformændene har i den forløbne periode også udarbejdet et notat, der beskriver talsmanden rolle. En af opgaverne er på vegne af de samlede censorformandskaber for Ingeniøruddannelserne at udarbejde en fælles årsrapport. Det store arbejde i det forløbne år har været processen omkring indførelse af ny regler for afholdelse af gruppeeksamen, mere herom i afsnit j. gruppeeksamen. e. Møder i M-formandskabet Der har i den forløbne periode været afholdt to møder i M-formandskabet. Møderne foregår på skift mellem de forskellige institutioner, således at alle institutter jævnligt møder den samlede gruppe af censorformænd. Møderne afholdes sammen med administrationen på den enkelte institution sammen med en eller flere studieansvarlige fra institutionen. Censorformandskabet inviterer desuden undervisere på den enkelte institution til et møde af en times varighed i forbindelse med formandskabsmøderne med henblik på at styrke dialogen mellem censorinstitution og uddannelsesinstitution. Det har helt klart øget begge parters indsigt i hinandens arbejdsområder og problemstillinger. Temaerne på disse møder er eksempelvis: Kvalitet af kursusbeskrivelser Præsentation af studierne på den institution, hvor møder er blevet afholdt Orientering om ankesager Orientering om nye/ændrede studieordninger Næstformændenes løbende kontakt til institutionen. Ad hoc beskikkelser Gennemgang af forskellige høringssvar vedr. bekendtgørelser, der vedrører censorernes arbejde Gruppeprøver udfordringer og begrænsninger f. Database og webside Censordatabasen www.censornet.dk fungerer som tidligere nævnt under pkt. b fortsat rigtig godt og har givet formandskaberne et rigtig godt værktøj i forbindelse med beskikkelser, censoranvendelser mm. Man kan på Censornet se links til de sidste nye bekendtgørelser mm. Nyhedsbreve, formandsrapporter og andre nyttige oplysninger er også tilgængelige på denne side. Vi opfordrer alle censorer og institutioner til at anvende databasen det giver den mest enkle administration samt bedste sikring af, at alle censorer er opdaterede med eventuelle ændringer. g. Høringssvar vedr. studieordninger, bekendtgørelser og love Censorformandskaberne har i løbet af rapportperioden behandlet følgende høringssvar: Uddannelsesministeriet, Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte: Maj 2011 høring vedr. eksamensbekendtgørelsen for erhvervsrettede uddannelser (Professionsbacheloruddan- 29-10-12 Maskincensorkorpset, Censorformand Michael Vaag Side 3 af 31
Censorformandsrapport 20112012 Maskiningeniørcensorkorpset nelserne). Uddannelsesministeriet, Styrelsen for Universiteter og Internationalisering: Maj 2011 høring vedr. eksamensbekendtgørelsen for universitetsuddannelserne (Bachelor og Kandidat) Censorformandskaberne for ingeniøruddannelserne medvirkede sammen med andre udvalgte censorformandskaber i hele udviklingsprocessen af bekendtgørelserne bl.a. ved deltagelse i møder i Uddannelsesministeriet. h. Grundlaget for eksamen Vedrørende grundlaget for eksamen, 25 BEK nr. 1016 af 24/08/2010 (Eksamensbekendtgørelsen), kan det entydigt besvares, at institutionerne og censorer udfører et stort arbejde for at sikre, at prøverne er i overensstemmelse med de mål og øvrige krav, som er fastsat i bekendtgørelser og studieordninger. Der er ikke konstateret afvigelser, der giver anledning til særlige bemærkninger i rapportperioden. i. Eksamensforløbet Censorformandskabets samlede vurdering af eksamensforløbet er, at der ikke er nogen væsentlige problemer. j. Gruppeeksamen nye regler Censorformandskabet for ingeniøruddannelserne er efter knap 5 års indsats for at få indført tidssvarende og praksisnære regler for afholdelse af gruppeeksamen yderst tilfredse med at Uddannelsesministeriet og Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelsers håndtering af processen omkring tilblivelsen af de nye regler. De nye bestemmelser i de to Eksamensbekendtgørelser er også gode, idet de giver mulighed for at tilpasse de lokale eksamensregler på institutionerne til de forskellige typer af gruppeprøver, der afholdes. Når alt dette er skrevet skal det også understreges, at 5 års fravær af gruppeeksamen har medført, at de fleste studerende samt mange undervisere ikke har erfaring i denne eksamensform og skal lære at bruge den igen. Desuden har der i medierne og debatten op til ændringerne af reglerne vedrørende gruppeeksamen været anvendt udtrykket genindførelse af gruppeeksamen. Dette udtryk er desværre blevet oversat til, at de gamle regler var perfekte samt at det blot drejede sig om, at genindføre disse regler. De nye regler for gruppeeksamen ligner på flere områder de gamle, men der er sket forbedringer. Der er dog visse opmærksomhedspunkter, som bedømmerne skal være klar over for at der sker en fair og kvalitetsmæssig korrekt bedømmelse. Disse punkter har censorformandskaberne for ingeniøruddannelserne bl.a. på baggrund af henvendelser fra flere institutioner om bemærkninger til de nye lokale regler samlet i en rammebeskrivelse af regler for gruppeeksamen, som er sendt til samtlige institutioner indenfor censorformandskabernes ansvarsområde. Disse regler er vedlagt som bilag 3 i denne rapport. Censorformandskaberne vil også som både Uddannelsesministeriet og Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser lægger op til, opsamle data om afholdelse af gruppeeksamener i de næste 3 år for at have et godt grundlag at bedømme kvaliteten af de nye regler på. k. Årets tema fra Uddannelsesministeriet om 7 trinsskalaen Årets tema fra Uddannelsesministeriet er anvendelsen af 7-trins-skalaen. Formålet med temaet er at se på svagheder + styrker ved 7-trins-skalaen. Oplægget er, at der f.eks. kan sættes fokus på: - I hvilket omfang er der udarbejdet vejledende karakterbeskrivelser? Og i givet fald, hvordan virker det? - Er prøveformerne velegnede til at kunne give en korrekt karakter? 29-10-12 Maskincensorkorpset, Censorformand Michael Vaag Side 4 af 31
Censorformandsrapport 20112012 Maskiningeniørcensorkorpset - I hvilket omfang er censor og eksaminator ikke enige om bedømmelsen, så 14, stk. 2, i karakterskalabekendtgørelsen tages i anvendelse? Censorformandskaberne oplever stadigt, at censorer rapporterer, at vejlederne ikke har vænnet sig til 7-trinsskalaen. Beskrivelse af karakterskalaen skal nogle gange studeres ved karaktergivning for at give karakter i henhold til skalaen. Mere alvorligt synes det dog at der mangler en karakter i mellemfeltet hvilket betyder at alt for mange studerende får den samme middelkarakter, nemlig 7. På visse institutioner er der udarbejdet kursusbeskrivelser med læringsmål udelukkende for karakteren 12. Karakteren fastsættes på baggrund af en sammenligning af læringsmål med den studerendes præstation. Erfaringerne hermed er gode. På andre institutioner er der udarbejdet kursusbeskrivelser, der både beskriver 12-tallet, 7-tallet og 02-tallet. Det er en god hjælp for både underviser og censor i forbindelse med karaktergivningen. Der arbejdes løbende på at evaluere og sikre at prøveformen er velegnet til at kunne give en korrekt karakter. Censorformandskabet er ikke bekendt med tilfælde, hvor 14, stk. 2, i karakterskalabekendtgørelsen er taget i anvendelse. Det er ikke det samme, som at der ikke er uenighed i forbindelse med karaktergivningen, men den gode censor og den professionelle underviser bør altid kunne nå et resultat uden anvendelse af 14 stk. 2. 2. Konklusion Jeg vil endnu en gang på vegne af næstformændene benytte lejligheden til at sige tak for institutionernes velvillighed i forbindelse med møder og andre kontakter og censorsekretariaternes store arbejde for at hjælpe med det administrative arbejde. Samtidigt vil jeg også rette en tak til Uddannelsesministeriet. Vi ser frem til fortsættelse af det gode samarbejde i de kommende år. Michael Vaag Censorformand 21. oktober 2012 Bilag 1: Oversigt over M-censorformandskabet Bilag 2: Delrapporter fra de enkelte næstformænd Bilag 3: Ramme for regler for gruppeeksamen 29-10-12 Maskincensorkorpset, Censorformand Michael Vaag Side 5 af 31
Bilag 1: Navne og adresser på formandskabet: Navn Institution/ansat hos Adresse Telefon e-mail Michael Vaag Bruno Wigandt Henrik G. Mølbak Formand Firma: DSB Vedligehold A/S Sonnesgade 21 8000 Aarhus C Ingeniørhøjskolen København (IHK) Firma: Ellehammer A/S Aarhus Universitet Ingeniørhøjskolen (IHÅ) Firma: Eget rådgivende firma Peter Frank Tehrani Aalborg Universitet (AAU) Firma: Aarhus Universitet Ingeniørhøjskolen Dalgas Avenue 2 8000 Aarhus C Rasmus De Araujo Kaltoft Uffe Stæhr Henrik G. Mølbak Bruno Wigandt Grethe Nørgaard Jensen Syddansk Universitet (SDU) Firma: FLSmidth A/S Vigerslev Allé 77 2500 Valby VIA University College Firma: Grundfos A/S, Poul Due Jensens Vej 7, 8850 Bjerringbro AU Herning Firma: Eget rådgivende firma Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Firma: Ellehammer A/S Aalborg Universitet Sekretariat Skovparken 19 8240 Risskov Bakkehegnet 12 Hareskov 3500 Værløse Elverdalsvej 17 8270 Højbjerg Fortevej 112 8240 Risskov Storegade 4 2650 Hvidovre Birkhøjen 15A 8382 Hinnerup Elverdalsvej 17 8270 Højbjerg Bakkehegnet 12 Hareskov 3500 Værløse Niels Jernes Vej 10 9220 Aalborg Øst a 2468 2243 p 8624 5580 a 4345 5055 p 4498 4716 a 8627 6925 a 8613 6211 p 8617 6193 a 3618 1335 a 8750 4822 a 2011 6822 p 8691 0294 a 8627 6925 a 4345 5055 p 4498 4716 a 9940 9636 michael.vaag@live.dk mvaa@dsb.dk bruno@wigandt.dk wigandt@ellehammer.dk hgm@teliamail.dk cd@juliana.com rasmus.kaltoft@flsmidth.com ustaehr@grundfos.com hgm@teliamail.dk bruno@wigandt.dk wigandt@ellehammer.dk gnj@adm.aau.dk Michael Vaag, Censorformand (M) Side 6 af 31
14. september 2012 Aarhus Universitet Ingeniørhøjskolen (IHA) Censorberetning 2011-2012 Indledning Censorberetningen for perioden september 2011 til september 2012 er udarbejdet efter reglerne i bekendtgørelse BEK nr. 1016 af 24/08/2010 (Eksamensbekendtgørelsen for Erhvervsrettede uddannelser) samt BEK nr. 857 af 010710 (Eksamensbekendtgørelsen for Universitetsuddannelserne) Kontakt til IHA Kontakten har i det forløbne år været til: Helle Wivel, lektor, civilingeniør, studieleder på maskiningeniørstudiet. Kontakten har fundet sted gennem møder, telefon og e-mail. Censorernes tilbagemeldinger Eksamenerne i perioden er forløbet tilfredsstillende. Tilbagemeldingerne, der beskriver et tilfredsstillende eksamensforløb, bidrager ikke i væsentlig grad til kvalitetssikringen af studiernes kvalitet. Årsagen er primært, at der på IHA ikke er mange tilbagemeldinger med kommentarer. Det er igennem dialogen med censorerne samt med institutionen, den egentlige kvalitetssikring skabes. Klage og ankesager Der har i perioden 2011-2012 ikke været klager eller ankesager på M-studiet. Studieordninger/nye aktiviteter Den 1. januar 2012 er Ingeniørhøjskolen i Aarhus fusioneret med Aarhus Universitet. Der er ikke sket ændringer i studieordningen. Sammenlægningen har betydet, at forsøgsprojektet, med elektronisk aflevering, retning og censurering af opgaver, har givet gode erfaringer, men systemet er endnu ikke implementeret. Ved den kommende vintereksamen vil censorer skulle rette eksamenssæt på baggrund af løsningsforslag, og ikke som hidtil et sæt der indeholder underviserens rettelser. Samarbejdet med de aftagende virksomheder er godt, og der er større efterspørgsel fra virksomheder på at komme tættere på ingeniøruddannelserne. Der oprettes aftagerpaneler i efteråret 2012. Anvendelse af 7-trins karakterskalaen Der er ikke udarbejdet vejledende karakterbeskrivelser Der arbejdes kontinuert på at evaluere og sikre at prøveformen er velegnet til at kunne give en korrekt karakter. IHA har ingen kurser med delkarakterer, derved kommer 14, stk. 2, i karakterskalabekendtgørelsen ikke i anvendelse. Michael Vaag, Censorformand (M) Side 7 af 31
Konklusion Eksamens- og samarbejdet med IHA fungerer godt og giver ikke anledning til bemærkninger. Henrik G. Mølbak Næstformand for Aarhus Universitet Ingeniørhøjskolen Censorformandskabet Maskiningeniørkorpset Michael Vaag, Censorformand (M) Side 8 af 31
Censorberetning for andet halvår 2011 og første halvår 2012 VIA University College Teknisk-Merkantil Højskole (TMH) Indledning Censorberetningen vedrører perioden 1. juli 2011 til den 30. juni 2012 og dækker således flg. eksaminer, vinter 2011/2012 og sommer 2012. Censorberetningen er udarbejdet efter reglerne i Undervisningsministeriets bekendtgørelse BEK nr 1016 af 24/08/2010 35. Stk. 2. VIA University College Teknisk-Merkantil Højskole. VIA University College TMH, er en del af det samlede VIA University College, hvor man fra 2008 har samlet de mellemlange videregående uddannelser i Midtjylland. VIA er således dannet af seks tidligere CVU er; JCVU (Århus), cvu vita (Holstebro), CVU Midt-Vest (Viborg), Vitus Bering Danmark (Horsens), CVU Alpha (Århus), og TEKO (Herning) er også blevet en del af VIA. Det samlede VIA University College er bygget op omkring 7 campusser, der er geografisk fordelt over hele Region Midtjylland, med uddannelser organiseret inden for fire højskoler samt Videreuddannelse og Kompetenceudvikling. Maskiningeniøruddannelsen, er organiseret i den Teknisk-Merkantil Højskole beliggende på Campus Horsens og udbyder flg. tekniske- og merkantile uddannelser: Bygningsingeniør/Civil Engineering, Global Business Engineering, ICT Engineering, Maskiningeniør/Mechanical Engineering, Produktionsteknolog, Produktudvikling og Integreret Design, Markedsføringsøkonom/AP Degree in Marketing Management, International Sales and Marketing Management, Value Chain Management Campus Horsens har ca. 3500 studerende - hvoraf halvdelen er udenlandske studerende. Kontakt til institutionen Censorformandskabets kontaktperson på institutionen er: Uddannelsesleder Lars Pedersen, som er ansvarlig for Diplomingeniør, Maskiningeniør/Bachelor of Mechanical Engineering uddannelserne. Der har i perioden, som censorberetningen gælder for, ikke været afholdt formelle møder mellem institutionen og censorformandskabet men et enkelt uformelt møde. Michael Vaag, Censorformand (M) Side 9 af 31
Det skal der rettes op på i den næste periode. Databasen/Censornet Beskikkelsesperioden 2010 til 2014 Der er for beskikkelsesperioden 2010 til 2014 nu beskikket 21 censorer fra VIAUC TMH. Det betyder, at der er ad hoc beskikket en censor i rapporteringsperioden. Fordelingen af kandidaterne er 11 fra de akademiske uddannelsesinstitutioner og 10 fra aftagersiden. Aftagersiden er således stadig underrepræsenteret, men det går den rigtige vej, og antallet af aftagercensorer opfylder stadigvæk minimumskravet på en tredjedel af censorerne, der skal være aftagercensorer. Tilbagemeldingsskemaer Der er for perioden, med følgende eksamensterminer: vintereksamen 2011/2012 og sommereksamen 2012, kommet tilbagemeldingsskemaer fra 5 censorer, fordelt på i alt 10 eksaminer. Det lille antal tilbage meldinger giver grund til bekymring, og der er brug for information til de beskikkede censorer, om vigtigheden af at melde tilbage, efter endt eksamen. Der har været flg. kommentar fra censorerne: Tidsforbruget er ikke tilfredsstillende. Der er stillet en god projektopgave. Men den faglige vurdering er ikke tilfredsstillende. Udover ovenstående, er eksaminerne for langt de fleste censorer således forløbet tilfredsstillende. Så generelt er perioden ifølge censorerne, således forløbet tilfredsstillende. Klage-/ ankesager Der har i perioden ikke være klage eller ankesager. Studieordninger/ nye aktiviteter Teknisk-Merkantil Højskole lægger studieordningen på nettet, så censorerne løbende kan holde sig orienteret om ændringer. Dette er gældende for både den danske og den internationale uddannelse til Maskiningeniør (Dansk udgave) henholdsvis Mechanical Engineering (Engelsk udgave). Michael Vaag, Censorformand (M) Side 10 af 31
De aktuelle studieordninger kan findes på nedenstående link: http://www.viauc.dk/horsens/uddannelser/maskiningenioer/documents/studieordning. pdf http://www.viauc.com/horsens/programmes/fulldegree/mechanical/documents/curricu lum-me.pdf På VIA University College TMH, er diplomingeniør uddannelserne i maskinteknik inddelt i 3 speciale områder: Innovation og produktdesign Intelligent mekanik Bæredygtig energi I lighed med den danske maskiningeniøruddannelse, udbyders nu en fuld international maskiningeniøruddannelse med titlen Bachelor of Mechanical Engineering, hvor al undervisning foregår på engelsk. Uddannelsen er her ligeledes inddelt i 3 speciale områder: Innovation and product design Intelligent mechanics and systems Sustainable energy Optag af nye studerende på campus Horsens Studieår 2012/13: Der har der været en general optag stigning for ingeniøruddannelserne på ca. 10 %. Med baggrund i den stigning, ser der ud til, at der fortsat er en positiv fremgang for maskiningeniør studierne ved VIAUC TMH, hvilket er meget positivt set fra aftagersiden. Hinnerup 17. september 2012. Uffe Stæhr Næstformand for VIA University College - Teknisk-Merkantil Højskole Censorformandskabet Maskiningeniørkorpset Michael Vaag, Censorformand (M) Side 11 af 31
Censorberetning for perioden 1/9 2011 31/8 2012 for Syddansk Universitet SDU, Det Tekniske Fakultet Indledning Censorberetningen vedrører perioden 1. september 2011 til den 31. august 2012. Censorkorpset Ud af det landsdækkende maskin-censorkorps på 397 censorer er 109 censorer indstillet til beskikkelse af SDU, Det Tekniske Fakultet. Ankesager Det er meget tilfredsstillende, at der ingen ankesager har været i perioden 1. september 2011 til den 31. august 2012. Censorerne tilbagemeldinger Der har meget få kritiske tilbagemeldinger om selve forløbet af eksamen fra censorer i perioden. En går på et ønske om at bruge rapporterne til bedømmelse. En går på et generelt lavt fagligt niveau på 3. semester på produktionslinjen (P-PTE3). En går på overraskende forskel niveau på 2. semester på Global Inventory and Distribution Management (GX- SET2) samt på 7 semester (M-PRO7). I efterfølgende kontakt har pågældende har censorerne ikke kommet med uddybende kommentarer som skal medtages i denne rapport. Der har udover ovenstående tilbagemelding været ros af kvalitet og gennemførelse af eksaminer. Censorer ad hoc beskikkelser Der har været foretaget en afvisning af en beskikkelsesansøgning samt en accept. Accepten blev foretaget fordi vedkommende havde en meget aktuelt viden om to fagfelter (Computational Fluid Dynamics samt termoelektriske effekter ved processer i en LiFePo batteri celle). SDU havde et nuværende men også fremtidig behov for netop denne kombination. Efter uddybning af ansøgningen blev beskikkelsen accepteret. Michael Vaag, Censorformand (M) Side 12 af 31
Studieordninger og aktiviteter SDU viser fortsat gode tiltag og resultatskabelser med lovende aktiviteter og uddannelser. Det Tekniske Fakultet, SDU udbyder følgende ingeniøruddannelser indenfor maskiningeniørcensorformandskabets fagområde: Diplomingeniøruddannelser: Global Management and Manufacturing - GMM Integreret Design Interaction Design Maskinteknik Produktionsteknik Mekatronik Produktionsteknik Civilingeniøruddannelser: Energiteknologi Fysik og teknologi Innovation and business Lærings- og oplevelsesteknologi Mekatronic Product Development and Innovation Robotteknologi Velfærdsteknologi Kontakten til SDU Kontakten har primært været til SDU, Odense. Den primære kontakt er etableret med Institutleder Peder Thusgaard Ruhoff. Formand for Censorkorpset, Michael Vaag, og jeg har haft et møde med Peder Thusgaard, hvor vi fik en god introduktion til institutionen samt drøftet hvordan censorkorpset fortsat kan medvirker til at højne kvalitetsniveauet på SDU. Michael Vaag og undertegnede var censor for samtlige projekteksamener på bachelor- Michael Vaag, Censorformand (M) Side 13 af 31
afgang på Produktionslinjen i januar 2012, og vi havde efterfølgende, på baggrund af et notat, hvor vi fokuserede på: - Bedre problemformuleringer - Ledelsesrapport skal kunne stå alene - Korrekt kildehenvisning og flere af slagsen et godt og konstruktivt møde flere ledelsesrepræsentanter fra SDU Der blev igangsat initiativer der vil sikre en endnu højere kvaliteten i uddannelsen, vigtigst herunder en ændret kursusbeskrivelse. Årstema 7 trins skalaen De kommentarer jeg har modtaget på 7 trins skalaen indeværende år er at vejledere og censorer stadig ikke har vænnet sig til skalaen. Beskrivelse af karakterskalaen skal ofte studeres ved karaktergivning for at give karakter i henhold til skalaen. Mere alvorligt synes det dog at der mangler en karakter i mellemfeltet hvilket betyder at alt for mange studerende får den samme middelkarakter, nemlig 7. Samlet konklusion Sammenfattet er konklusionen, at samarbejdet med SDU, "Institut for Teknologi og Innovation", fungerer særdeles konstruktivt og tilfredsstillende og giver ikke anledning til yderligere bemærkninger. Det vurderes at kvaliteten på den eksterne censur på SDU er høj. Rasmus De Araujo Kaltoft Censornæstformand - SDU Michael Vaag, Censorformand (M) Side 14 af 31
Censorberetning for AU Herning Perioden september 2011 - september 2012 AU-HIH tilbyder to uddannelser til diplomingeniør indenfor censorkorpset: Global Management and Manufacturing (GMM Engineer) og BDE - Business Development Engineer samt Civilingeniør i Teknologibaseret Forretningsudvikling. Kontakt til institutionen Organisatorisk er AU-Herning placeret som et center under Aarhus Universitets Samfundsvidenskabelige Fakultet. Alle ingeniøruddannelser vil fremover sortere under et fælles studienævn under Science and Technology. Kontaktpersoner for uddannelserne er: Inger Mørch Hauge uddannelsesansvarlig, GMM ingeniør Jan Laursen, uddannelsesansvarlig, BDE ingeniør Torben Tambo uddannelsesansvarlig Civilingeniør i Teknologibaseret Forretningsudvikling I beretningsperioden har der været afholdt et kontaktmøde med studieledelsen på AU-Herning. Mødet fandt sted den 7. september 2012. Klager og ankesager Der har i perioden været ganske få klagesager og en klage fra civilingeniøruddannelsen er endt i en ankesag. Databasen/Censornet Der er 35 censorer, der er beskikket fra AU Herning 14 % af kandidaterne i perioden 2010-2014 er fra akademiske uddannelsesinstitutioner. 26 % af kandidaterne i perioden 2010-2014 er nybeskikkelser. Der er således god rotation i korpset og aftagersiden er i meget høj grad repræsenteret. Det kan på baggrund af databasen endnu ikke endeligt afgøres, om der er tale om gensidig censur. Tilbagemeldinger Der er for vintereksamen 2011 og sommereksamen 2012 indsendt 30 tilbagemeldinger fra censorerne. Af disse fremgår det at: Forløbsvurderinger: Alle eksaminer er forløbet tilfredsstillende. Der er ikke kommentarer til følgende punkter: Michael Vaag, Censorformand (M) Side 15 af 31