Nordisk erfaringsutveksling på e- helseområd Norsk Delegationsbesøg d.27. maj
Velkommen til Danske Regioner Program 12: 45 Velkomst / Intro / Præsentationsrunde v/ Mette Lindstrøm, Leder af Regionernes Sundheds it (RSI) og Martin Thor Hansen, Teamleder for Sundheds it 13:00 Strukturreformen Sygehus-reform/struktur Finansieringsmodellen/beregning v/jeppe Hedegaard Munk, Konsulent i Center for sundhedspolitik, økonomi og socialpolitik (SØS) Regionenes ansvarsområde - grenseflater og samhandlingsområder med kommunalt og statlig nivå. Refleksjoner rundt status på og effekt av strukturreformen og bruk av IKT som virkemiddel. Refleksjoner rundt pågående sykehusreform med vekt på kvalitetsheving vha. spesialisering og sentralisering. Betraktninger rundt rådende finansieringsmodell og tilhørende beregningsmodeller 13:45 Digitaliseringsarbejdet i Danmark det fælles regionale og det fælles offentlige samarbejdet (på tværs af kommuner, stat og regioner) Bakgrunn og status for det regionale e-helse samarbeidet Hvordan organiseres strategiske beslutningsprosesser med tanke på å sikre tilstrekkelig forankring og forpliktelse i sektoren? Hvordan styres gjennomføringen av prosjektene ift oppdragsgiving, rapportering, kontroll, mm? Hvordan finansieres prosjektene? IT Arkitektur på sundheds IT og digitaliseringsområdet Vurderinger rundt sentralisert vs. desentralisert nasjonal arkitektur. v/ Niels Blikenberg Federspiel 14:30 Tak for i dag
Strukturreformen SYGEHUSREFORM/STRUKTUR FINANSIERINGSMODELLEN/BEREGNING V/JEPPE HEDEGAARD MUNK
Strukturreform historik Oktober 2002: Den daværende borgelige regering igangsætter et Kommisionsarbejde med det formål at pege på en reorganisering af det politiske og administrative struktur I Danmark. Januar 2004: Kommissionen afslutter sit arbejde. Juni 2004: Regeringen og Dansk Folkeparti indgår en aftale om en ny struktur. Juni 2005: Aftalen stemmes igennem I Folketinget. Januar 2007: Reformen er fuldt implementeret.
Strukturreformen primære ændringer Fra 14 amter til 5 regioner. Fra 274 kommuner til 98 kommuner. Ny arbejdsdeling mellem stat, regioner og kommuner.
Regionale opgaver Primære opgave (105 mia. Kr.) Ansvarlig for sundhedsområdet (sygehussektor og almen praksis/sygesikringsområdet ) Ansvarlig for psykiatriområdet Men også (3 mia. Kr.) Regional udvikling og regional vækst Infrastruktur Miljø
Politisk styring 5 Regionsråd 41 medlemmer i hvert regionsråd Direkte valgt (for en 4-årig periode)
Kontaktflader til staten Tilskud til medicin Staten afgør tilskud Sundhedsstyrelsen og SSI specialeplaner, laboratorier, uddannelse mv. Kollektiv trafik DSB/Banedanmark. Timeplan Vækst og arbejdspladser
Kontaktflader til kommunerne Kommunal forebyggelse og genoptræning Specialiserede socialområde Kollektiv trafik Vækst og beskæftigelse
Finansiering I - Hvordan Bloktilskud (~80 %) Kommunal medfinansiering (19-20 %) Aktivitetsfinansiering af sundhed (~1 %) Grundbidrag pr. indbygger fra kommuner Takstfinansiering INGEN skatter
Finansiering II Fordele Samfundsøkonomisk stor budgetsikkerhed Budgetlov Ingen skatter Loft over KMF og pulje Tydelighed om betalingsvillighed/prioritering Økonomisk styring gennem økonomiaftaler Fordelene er hos staten (den samlede økonomiske styring)
Finansiering III - Ulemper Aktivitetsbestemte finansieringskilder (20 %) Sammenhæng til målene? Budgetusikkerhed i regioner og kommuner Kommunal medfinansiering Hvad kan kommunerne reelt gøre? Ulemperne ligger i regioner og kommuner
Kommunal forebyggelse og medfinansiering Kommunal medfinansiering Incitament Strukturel forebyggelse? Kan kommunerne gøre noget? Kommunal indflydelse på sundhedsområdet Netop afsluttet en evaluering af KMF Snerydningkonto og budgetusikkerhed Kommunal udligning Regional omfordeling = Ingen ændringer
Kvalitetsudviklingen Formål med strukturreformen Regioner hænger sammen med ny sygehusstruktur (FAM) Specialeplan understøtter regional struktur Samling af specialer bedre kvalitet Alle regioner kan tilbyde (næsten) alle typer behandling samlet tilbud i hver region
Nye og moderniserede sygehuse skal understøtte: bedre tilrettelæggelse af patientforløb, øget patientsikkerhed (enestuer og dermed reduktion af sygehusrelaterede infektioner, materialevalg, m.v.) effektivisering af arbejdsgange via anvendelse og implementering af ny teknologi og sundhedsinnovation færre transporter af patienter, personale og varer mellem sygehusene, rationalisering af vagtberedskaber, laboratoriefunktioner, røntgen m.v., bedre udnyttelse af teknisk udstyr, skannere mv. og sammenlægning af f.eks. administrative funktioner og tekniske funktioner.
Færre dør af kræft Antal døde pr. 100.000 indbyggere 290 280 270 260 250 240 230 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013
Og vi ligger i top hvad angår dødelighed ved blodpropper
Patientsikkerheden er forbedret
jan.2010 mar.2010 mai.2010 jul.2010 sep.2010 nov.2010 jan.2011 mar.2011 mai.2011 jul.2011 sep.2011 nov.2011 jan.2012 mar.2012 mai.2012 jul.2012 sep.2012 nov.2012 jan.2013 mar.2013 mai.2013 jul.2013 sep.2013 nov.2013 jan.2014 mar.2014 mai.2014 jul.2014 sep.2014 nov.2014 Ventetider til planlagt behandling er historisk lave I internationale sammenligninger ligger Danmark godt, bl.a. top-3 indenfor knæ, hofter og grå stær 70 65 60 55 50 45 40 35 30
Ventetid i børnepsykiatrien er en endnu større succeshistorie 140 120 100 80 60 40 Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland 20 0 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014
Og på en række områder er den oplevede service blevet bedre
Skyldes det strukturreformen? Sikkert både ja og nej Hjerteområdet og kræft Fordel med centralisering Kræft- og hjerteplaner Ny medicin og behandlingsmetoder Hvad er hvad?
Men, ingen af de nye sygehuse er færdige endnu Strukturtilpasning og centralisering er sket mange steder Regionalt fokus med tilbud om behandling i de fleste regioner De svære beslutninger om lukning af sygehuse er taget
Digitaliseringsarbejdet i Danmark DET FÆLLES REGIONALE OG DET FÆLLES OFFENTLIGE SAMARBEJDET (PÅ TVÆRS AF KOMMUNER, STAT OG REGIONER)
Sundheds IT godt på vej 2014 HIMMS-score for Danmark sammenlignet med Europa og lande/regioner i resten af verden
Fællesoffentlig governance: Regioner, kommuner og staten Partsniveau Danske Regioner KL Staten Økonomiforhandlinger Aftale-setup & opfølgning National bestyrelse for sundheds-it Projektniveau FMK Telesår Sundhed.dk Regional og kommunal organisering (RSI, Kombit m.m.) Tværsektorielt: Sundhedsaftaler og Plan- og praksisudvalg Medcom
Sundhedsvæsenets digitaliseringsstrategier Digitalisering med effekt - National strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet 2013-2017 Den digitale vej til fremtidens velfærd. Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015 Sundhedsdata i spil regionernes sundhedsdatapolitik Digital velfærd en lettere hverdag. Fællesoffentlig strategi for digital velfærd 2013-2020 30-06-2015 Sammenhængende, effektive og ensartede digitale muligheder regionernes fælles digitaliseringsstrategi
Den Nationale Bestyrelse for sundheds-it Formål Rådgive den ansvarlige ressortminister (SUM) vedr. it-strategi, it-arkitektur, standardisering m.m. Drøfte udviklingen på området og forestå den løbende koordination og årlige opfølgning til parterne Foranledige og kvalitetssikre forslag til nye tværsektorielle investeringer med henblik på drøftelser i de årlige økonomiforhandlinger Medlemmer Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse (formand) Digitaliseringsstyrelsen Sundhedsstyrelsen Danske Regioner Kommunernes Landsforening
Samle fremtidig elektronisk kommunikation mellem patienter og sundhedsvæsen. Fungere som kommunikationsredskab for sundhedsvæsenets parter. Stille faglig information til rådighed for sundhedsvæsenets professionelle parter. Økonomi: Sundhed.dks samlede bidrag fra parterne i 2015 er ca. 63.6 mio. kr. Heraf udgør regionernes bidrag ca. 40,0 mio. kr. Give borgere/patienter overblik over sundhedsvæsenets organisering og informationer relateret til brugen af sundhedsvæsenet.
Medcom Økonomi: MedComs basisbidrag fra parterne i 2015 er ca. 21,7 mio. kr. MedCom faciliterer samarbejde mellem myndigheder, organisationer og private firmaer Heraf udgør regionernes basisbidrag ca. 7,0 mio. kr. MedCom skal bidrage til udvikling af elektronisk kommunikation og information i sundhedssektoren MedCom er en udførende organisation med udgangspunkt i de politisk fastsatte mål vedr. tværsektoriel kommunikation. MedCom løser opgaver med fokus på at understøtte effektiv drift og trinvis udbygning af den nationale sundheds-itinfrastruktur Traditionelt stærkt samarbejde med lægepraksisleverandørerne
To eksempler på tværsektorielle projekter: Sundhedsjournalen
To eksempler på tværsektorielle projekter: FMK Det Fælles Medicinkort (FMK) er det største fællesoffentlige sundheds-it projekt nogensinde i DK FMK giver sundhedspersonalet på tværs af sektorer adgang til den enkelte patients medicinstatus og sikrer dermed den rigtige medicinering, uanset hvor og hvornår i landet en patient møder sundhedsvæsenet. FMK er forgangsprojekt i forhold til at dele tidstro sundhedsdata på tværs af sektorer FMK-programmet er ledet af National Sundheds-it under Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse med inddragelse af regioner, kommuner, praktiserende læger og apotekere i styregruppen for FMK.
ØA2016: Patientrapporterede oplysninger (PRO) PRO handler om at skabe det optimale patientforløb ved at inddrage patientens egen viden og at sætte patienten i centrum Kan bruges til mere effektiv behandling, kvalitetsudvikling og tilfredshedsmålinger. Forestående national udbredelse af PRO på tre ambulante behandlingsområder: epilepsi, kemobehandling og prostatakræft. Gode økonomiske og kvalitetsmæssige potentialer ved systematisk anvendelse af PRO.
ØA2016: Telemedicin og digital infrastruktur Aftale om udbredelse af telemedicinsk hjemmemonitorering af KOL-patienter Udbredelse af TeleCare Nord til hele landet Gennemføres via: Fem landsdelsprogrammer 2-3 nationale forudsætningsprojekter, herunder infrastruktur Fælles porteføljestyregruppe
Ny fællesoffentlig digitaliseringsstrategi 2016-2020 Visionen: Effektiv og tidssvarende serviceudvikling og mere værdi for borgere og virksomheder Fokus på Kanalstrategi og brugeroplevelse Automatisering af sagsgange samt forbedring af sagsbehandlingstider Digital velfærd Udvikling af datadreven offentlig sektor Centrale fællesoffentlige digitale infrastrukturelementer Strategien træder i kraft ved udgangen af 2015.
Regionernes sundheds-it (RSI) - fællesregionalt samarbejde 5 retningsgivende regioner 5 udførende regioner nøglen til RSI s succes Samarbejde, hvor det giver mening Følg og forklar det bærende princip Projektledende region med det overordnede ansvar for gennemførsel af pejlemærke Pejlemærkerne er den primære leverance Fælles regionalt mandat til nationale strategier og handlingsplaner
Bermudatrekanten Politik Regionernes Sundheds IT Digitalisering Forretning
RSI Direktørkredsen RSI er et forpligtende fællesregionalt samarbejde Regionerne er repræsenteret ved et medlem af regionsdirektionen og it-direktøren RSI direktørkredsen sætter en strategisk retning på arbejdet med sundheds-it i regionerne Regionerne har som autonome organisationer ansvar for deres eget systemlandskab RSI er regionernes samlede stemme inden for det tværsektorielle samarbejde med stat, kommuner og almen praksis.
Roadmap for Regionernes sundheds-it strategiarbejde
Porteføljeoversigt fællesregionale projekter
Forretningsmodel for Regionernes Sundheds IT (RSI) Formålet er at finansiere og gennemføre itinvesteringer og drifte it-løsninger, som går på tværs af fem store og selvstændige regioner Det fordrer nogle på fastlagte rammer for projektstyring, fællesregional systemforvaltning og koordinering af regionernes investeringer i sundhedsit
Porteføljestatus tilgængelig på nettet hver måned
It-arkitektur og digitalisering Disposition: It-arkitektur regionalt (RITA) It-arkitektur kommunalt (KL/KOMBIT) It-arkitektur i staten (NSI og Digitaliseringsstyrelsen)
Regionernes it-arkitekturråd (RITA) It-arkitektur og standarder er fokus På forkant med it-arkitektur Fokus på RSI-pejlemærkerne og det fællesoffentlige samarbejde RITA rådgiver IT5
Arkitekturarbejde Sætter rammer for hvordan teknologi kobles med forretningsbehov Behov og Krav Strategi/ forretning arkitekturanalyse Informations- Teknologi Muligheder og Valg Arkitekturarbejde understøtter strategisk ledet forandring
Telemedicinsk infrastruktur Nuværende Kommende Lokal XDS Database National KIH database Lokal XDS Database Lokal XDS Database Lokal XDS Database Lokal XDS Database
It-arkitektur kommunalt (KL/KOMBIT) Kommunernes it-arkitekturråd KOMBIT
It-arkitektur i staten (NSI og Digitaliseringsstyrelsen) National sundheds-it (NSI) RUSA Digitaliseringsstyrelsen Digitaliseringsstrategien 2016 2020