NORDISK ERFARINGSUDVEKSLING OM SUNDHEDS-IT

Transkript

1 NORDISK ERFARINGSUDVEKSLING OM SUNDHEDS-IT Møde mellem Helsedirektoratet, Ministeriet for Sundhed og forebyggelse og National Sundheds-it (09:00 11:00)

2 AGENDA (FOKUSOMRÅDER: STYRING, FINANSIERING OG ORGANISERING) 1. Velkomst, præsentation og basisinfo om dansk sundhedsvæsen anno Sundheds-it i regi af Sundhedsministeriet og National sundheds-it (NSI) 3. Dansk sundheds-it (primære aktører) 4. National Bestyrelse for sundheds-it (Governance) 5. Strategier og beslutningsprocesser 6. Eksekvering af projekter/initiativer 7. Finansiering 8. Standarder og arkitektur 2 DIGITALISERING MED EFFEKT

3 1. VELKOMST OG PRÆSENTATION Hvem er hvem kort bordrunde 3 DIGITALISERING MED EFFEKT

4 Financing Health Care Central Government Organization Municipalities of the State Collect direct taxes Co-financing (20%) Collect direct taxes Regions

5 Financing Health Care Breakdown of costs in the health care system, 2014 (billion DKK) Total: 153 billion DKK 20 Total expenditure on health as a share of GDP, 2012 (OECD) Organization of the State Regions - hospitals Regions - out-of hospital medicines Regions - family doctors Municipal health services

6 Some results and challenges The average length of stay in hospitals is low But average life expectancy not as high as in similar countries Organization of the State and patient satisfaction is very high Outpatient treatment - percentage positive Inpatient treatment - percentage positive and the number of citizens with a chronic condition is rising No of citizens with chronic condition, pr. 0 inhabitants

7 Unique patients Unique patients Unique patients Unique patients Unique patients vs. bed days (2009 = index ) Cancer Cardiovascular diseases Year Patients Bed days Year Patients Bed days COPD Type II diabetes Patients Bed days Patients Bed days Year Year

8 Hospital Investments 16 new hospital projects A total investment of 5,5 billion Euros - The Government: 3,3 billion Euros - The Regions finance the rest New structure for emergency departments (From 40 20) Approx. 20 pct. reserved for investments in ICT and medico-technical devices. Demands for efficiency gains of 4-8 pct. on future activity

9 2. SUNDHEDS-IT I MINISTERIET OG NATIONAL SUNDHEDS-IT 9 DIGITALISERING MED EFFEKT

10 SUNDHEDSVÆSENET KONCERNEN Økonomi aftaler Bestyrelse for sundheds-it NSI Koncern it forum (KIF) Koncernledelses forum (KLF) It-styregruppe Adm. direktør SERUM INSTITUTTET

11 FAKTA OM NSI medarbejdere Budget 200 mio. kr. Finansiering fra SSI (FO) og finanslov. Økonomiaftaler Driver ca. 140 systemer (+300 applikationer) - sundheds-it - produktions-it - forvaltnings-it Ca. 40 aktive projekter Standardisering og it-arkitektur National release center: ICD, SKS, Snomed, NPU Strategi, analyse og den nationale bestyrelse for sundheds-it

12 3. DANSKE SUNDHEDS-IT Sygehus-it Primære aktører Praksis-it 5 regioner (Danske Regioner) Standarder og infrastruktur Almen praksis (PLO) Dansk sundheds-it Staten 1 (SUM/NSI) Forvaltnings -og Omsorgsit 98 kommuner (Kommuners landsforening) 12 DIGITALISERING MED EFFEKT

13 PRIMÆRE OG SEKUNDÆRE AKTØRER Andre spillere: MedCom Sundhed.dk Lægeforeningen 5 regioner (Danske Regioner) RSI (regionernes sundheds-it) Lægepraksis leverandørforum Almen praksis (PLO) Dansk sundheds-it Staten 1 (SUM/NSI) Staten 2 (Digitaliserin gsstyrelsen /FM Kombit 98 kommuner (Kommuners landsforening) 13 DIGITALISERING MED EFFEKT

14 4. DEN NATIONALE BESTYRELSE Staten Regioner 3 repræsentanter (Danske regioner + 2 regioner) 2 repræsentanter (SUM og Digitaliseringsstyrelsen) Kommunerne 2 repræsentanter (KL) Formål: Fælles ramme/ det fælles bord Opfølgning på fælles aftaler om digitalisering af sundhedsvæsenet + Programbestyrelse for Fælles medicinkort (FMK) National bestyrelse for sundheds-it

15 DEN NATIONALE BESTYRELSE Regioner 3 repræsentanter (Danske regioner + 2 regioner) Staten 2 repræsentanter (SUM og Digitaliseringsstyrelsen) Kommunerne 2 repræsentanter (KL) Baggrund: Dårlig sygehus-it (24 epjløsninger, ingen sammenhæng i kommunikation, prioritering mv. Behov for konsolidering og tværgående sammenhæng Fælles medicinkort National bestyrelse for sundheds-it

16 ORGANISERING UNDER DEN NATIONALE BESTYRELSE Den nationale bestyrelse for sundheds-it Sundhed.dk bestyrelse Rådgivende udvalg for standarder og it-arkitektur Fællesoffentlige digitaliseringsstrategie r Styregruppe for strategi for digital velfærd Sundhed.dk projektstyregruppe Medcom styregruppe (NY) Styregruppe for Fællesoffentlig systemforvaltning (NY) Fællesoffentlig porteføljestyregruppe for national impl. af telemedicinsk KOLbehandling Implementering af EDIkommunikation, FMK i lægepraksis mv. Driftsforvaltning af 7 fælles systemer 5 kommunale/regionale landdelsprogrammer

17 5. STRATEGI OG BESLUTNINGSPROCESSER Fælles strategi fra 2013 til 2017, der sætter fælles ramme og konkrete mål 17

18 STRATEGIENS 5 TEMAER Sundhed til borgeren på nye måder Digitale arbejdsgange og processer Sammenhæng i patientforløb Bedre brug af data Prioritering, Eksekvering og synlighed 18

19 DE 5 TEMAER ER STRATEGISKE FOKUSOMRÅDET De 5 temaer udgør strategiske fokusområder for: Strategiens 22 initiativer Nye projekter/initiativer, som aftales mellem parterne ved de årlige økonomiforhandlinger Sundhed til borgeren på nye måder Digitale arbejdsgange og processer Sammenhæng i patientforløb Bedre brug af data Prioritering, Eksekvering og synlighed Regeringens sundhedsstrategi JO FØR JO BEDRE Det nye tilpasses den eksisterende organisering og strategiske fokusområder 19

20 STATUS PÅ STRATEGIEN Sundhed til borgeren på nye måder 8 initiativer: 4 i grøn, 2 i gul 1 i rød og 1 afsluttet Digitale arbejdsgange og processer 6 initiativer; 4 i grøn, 1 rød og 1 gul Sammenhæng i patientforløb 5 initiativer; 1 i grøn, 2 i gul og 2 afsluttet Bedre brug af data 3 initiativer: 2 i grøn, 1 afsluttet Prioritering, Eksekvering og synlighed 20 DIGITALISERING MED EFFEKT

21 NYE INITITIAVER INDEN FOR STRATEGIENS FIKSPUNKTER Økonomiforhandlinger for 2016: Aftale om national implementering af telemedicinsk behandling til borger med KOL = Sundhed til borgeren på nye måder) Aftale om implementering af PRO-data (patientrapporteret data på 6 diagnoseområder) = Bedre brug af data JO FØR JO BEDRE Webpatient hjemmemonitorering i almen praksis = Sundhed til borgeren på nye måder) Sundhedsdataprogrammet = Bedre brug af data Samtykke i FMK (Min behandling min beslutning) = Sammenhæng i patientforløb 21 DIGITALISERING MED EFFEKT

22 6. EKSEKVERING AF PROJEKTER/INITIATIVER Forskellige tools : Fælles initiativbeskrivelser/forståelsespapirer Afklaringsprojekter modning af beslutningsoplæg Statusrapportering (rød-gul-grøn) og porteføljestyring Landkort og indikatorer 22 DIGITALISERING MED EFFEKT

23 ANVENDELSE OG FREMDRIFT Værktøjer til følge anvendelse og fremdrift af strategiens initiativer: Porteføljeoverblik Indikatorer Landkort 23

24 Porteføljeoverblik for initiativer i Digitalisering med Effekt STATUS nitiativ ummer Projek Beskrivelse Sagstype Ansvarlig Tidsplan Gevinster Business Case Risici SAMLET 1.1 Realisering af National handlingsplan for udbredelse af telemedicin Realisering af national handlingsplan for telemedicin. Handlingsplanen indeholder fem konkrete initiativer/projekter 1 DIGST National model for telemedicinsk hjemmemonitorering National model for telemedicinsk hjemmemonitorering. Formålet med initiativet er at beskrive en dansk model for udbredelse af telemedicinsk hjemmemonitorering med udgangspunkt i hidtidige erfaringer fra ind- og udland på området. 1 DIGST Modne nye områder til nationale udbredelse Modne nye områder til national udbredelse. Modningen af de næste telemedicinske områder, herunder at gennemføre flere storskalaprojekter med henblik på senere national udbredelse. Sammen med parterne skal disse områder udpeges, og storskalaprojekter beskrives og gennemføres. 1 DIGST Modning af telemedicinsk infrastruktur Formålet med initiativet er at gennemføre en afprøvning, modning og udbygning af den telemedicinske infrastruktur med afsæt i den eksisterende infrastruktur på sundheds-it området og i de projekter, der er sat i gang som led i den nationale handlingsplan for telemedicin. Dette indebærer afprøvning mhp test af ref. arkitektur, model for deling af billeder samt kapacitetsvurdering ved udvidet brug af videokonferencer. 1 NSI Sundhedsjournalen - digital adgang til sundhedsoplysninger for borgere og klinikere Kommunikation mellem borger og sundhedsvæsen skal gøres digital Sundhedsjournalen 2.0 I perioden 2014 til 2016 påbegynder regionerne udbygning af Sundhedsjournalen. Det indebærer bl.a., at borgerens adgang til egne data udvides med bl.a. billeddiagnostiske data. 1 DR Alle regioner vil sende relevante indkaldelsesbreve og øvrige breve til patienternes digitale dokumentboks. Alle regioner vil sende SMS-påmindelser til patienterne forud for planlagte aftale med sygehusene. 2 DR Digital booking af aftaler på hospitalerne Nye digitale muligheder skal gøre det nemt for borgeren at have en aktiv og ligeværdig rolle i sundhedsvæsenet. De digitale muligheder skal være sammenhængende og understøtte, at borgeren kan være aktiv i alle dele af patientforløbet. 2 DR Borgeren som pårørende - Fuldmagtsløsning Borgeren som pårørende - digital fuldmagtsløsning. Der etableres en fællesoffentlig fuldmagtskomponent inden udgangen af DIGST Afsluttet Fuld anvendelse af den kliniske it-arbejdsplads Fælles præhospital patientjournal i regionerne 24 Fuld udbredelse og anvendelse af konsoliderede it-arbejdspladser i regionerne inden udgangen af 2014 baseret på ni indikatorer samt mål for itunderstøttelsen af centrale arbejdsgange i kommunerne inden udgangen af 2014 baseret på klare indikatorer.frem mod Økonomiaftalen for 2015 formulerer regionerne indikatorer og mål for indsatsen for digital understøttelse af klinisk logistik. Fælles præhospital patientjournal i regionerne. Præhospital patientjournal (PPJ) sikrer patientoplysninger, herunder vitale data, fra de kørende enheder og helt ind på sygehusene. Inden medio 2015 skal alle regioner have implementeret PPJ i samtlige præhospitale enheder. 1 DR/KL/SUM 2 DR

25 INDIKATORER Regioner: 5 interne indikatorer på anvendelse af it-løsninger på sygehusene 4 tværgående indikatorer (samarbejde og sammenhæng) mellem fx sygehus og almen praksis Staten 11 driftsindikatorer på centrale løsninger Kommuner: 2-3 indikatorer på teknisk og organisatorisk ibrugtagelse 25

26 LANDKORT TIL MONITORERING AF FMK ANVENDELSE AF FÆLLES MEDICINKORT Februar 2015 NORDJYLLAND Sygehuse Teknisk implementering Lægepraksis Teknisk implementering Speciallæge Teknisk implementering Kommuner* Teknisk implementering STATUS (PCT.) MILEPÆLE (PCT.) (73)** ()** ()** 98 (98)** 95 (95)** 64 (55)** MIDTJYLLAND STATUS MILEPÆLE (PCT.) (PCT.) Sygehuse Teknisk implementering Lægepraksis Teknisk implementering Speciallæge Teknisk implementering Kommuner Teknisk implementering 43 (40)** ()** ()** 89 (89)** 88 (86)** 74 (74)** Hele Landet - Total HOVEDSTADEN STATUS MILEPÆLE (PCT.) (PCT.) Sygehuse Teknisk implementering 55 (54)** Lægepraksis Teknisk implementering (99)** (99)** Speciallæge Teknisk implementering Kommuner Teknisk implementering STATUS (PCT.) MILEPÆLE (PCT.) Sygehuse Teknisk implementering (56)** Lægepraksis Teknisk implementering MILEPÆLE (PCT.) () () 2015 Speciallæge Teknisk implementering 92 (90)** 90 (88)** Kommuner Teknisk implementering 61 (53)** 90 (88)** 86 (85)** 66 (52)** SYDDANMARK* Sygehuse Teknisk implementering Lægepraksis Teknisk implementering Speciallæge Teknisk implementering Kommuner Teknisk implementering STATUS (PCT.) 90 53(52)** () () 95 (94)** 94 (94)** MILEPÆLE (PCT.) (45)** Hovedstaden Midtjylland Nord Sjælland Syd SJÆLLAND endelse STATUS (PCT.) MILEPÆLE (PCT.) Sygehuse Teknisk implementering 78 (77)** Lægepraksis Teknisk implementering MILEPÆLE (PCT.) () () 2015 Speciallæge Teknisk implementering 94 (92)** 93 (90)** Kommuner Teknisk implementering 47 (41)** ** Tal i parentes angiver status for f orrige m åned 26

27 i procent STATUS FOR IMPLEMENTERING AF FMK Hospitaler Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar Apr Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan 2014 Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Mål

28 i procent STATUS FOR IMPLEMENTERING AF FMK Praktiserende læger Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar Apr Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Mål

29 Teknisk implementering i pct. STATUS FOR IMPLEMENTERING AF FMK 80 Teknisk implementering i kommunerne Nov Dec Jan Feb Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland

30 LANDKORT overblik over bølgeplan for FMK udrulning i kommunerne 30

31 7. FINANSIERING Finansieringsprincipper: Udvikling af fællesoffentlig sundheds-it skal drives af forretningsmæssige behov i sundhedsvæsenet. Omkostninger forbundet med nye sundheds-it løsninger afholdes af de parter der har nytten. Fordelingsnøgler: Fællesoffentlige domæne (40/40/20) Sundhedsdomæne (50/30/20) og (50/50) 31 DIGITALISERING MED EFFEKT

32 FINANSIERINGSPRINCIPPER OG FINANSIERING AF FÆLLES LØSNINGER Finansieringsprincipperne indebærer, at udviklingsretning og prioritering af nye services mv. ikke baseres på en systemansvarlig organisations egne forslag, men på en struktureret afklaring med repræsentanter for sundhedsvæsenets forretningsbehov, herunder en afklaring af deres betalingsvilje. Aktuelt finansierer parterne i fællesskab (50/30/20) Fælles medicinkort (ca. 30 mio. kr. årligt) National Serviceplatform (ca. 20 mio. kr. årligt) 32

33 8. STANDARDER OG ARKITEKTUR 193 a. Ministeren for sundhed og forebyggelse kan fastsætte krav til it-anvendelsen på sundhedsområdet, herunder krav til elektroniske patientjournaler og til anvendelsen af standarder. Stk. 2. Ministeren for sundhed og forebyggelse kan fastsætte regler om, at private sygehuse og klinikker m.v. skal overholde krav fastsat i medfør af stk. 1. Udmøntet i bekendtgørelse nr. 160 af 12. februar 2013 om standarder for it-anvendelsen i sundhedsvæsenet (med tilhørende vejledning) Yderligere uddybet i tillæg til standardrapport (fremlægges på RUSA møde 8. december ØA11/Aftale om sundheds-it: parterne enige om, at udgifter til konsolidering, udvikling af sundheds-it og implementering af standarder, afholdes indenfor regionernes eksisterende økonomiske rammer 33 DIGITALISERING MED EFFEKT

34 STANDARDISERING - OVERBLIK

35 STANDARDISERING - OVERBLIK

36 BESTYRELSENS RÅDGIVENDE UDVALG VEDR. STANDARDER OG ARKITEKTUR National Sundheds-it (NSI) har på vegne af bestyrelsen nedsat et rådgivende udvalg, der skal sikre, at de it-faglige sundhedsfaglige, politiske og økonomiske perspektiver hos parterne er taget med i betragtning ved fastsættelsen af standarder og andre arkitekturprodukter. Produkter: Referencearkitektur for opsamling af helbredsdata, deling af data og sikkerhed Samarbejde med regionernes arkitekturråd og KLs arkitektforum