96. årgang 28 Februar - Marts 28 nr. 4 Markedsberetning for kløver- og græsfrø Bedriftsbesøg Græs til Europas køer og heste Det nordiske marked
DLF trifolium DLF-TRIFOLIUM Danmark: Hovedkontor: Ny Østergade 9. Postboks 59. DK-4 Roskilde. Telefon 46 33 3. Telefax 46 32 8 3 DLF-TRIFOLIUM på internettet: www.dlf.dk Afdelinger på Sjælland: Ringsted, Smålodsvej 22, Benløse, 41 Ringsted. Tlf. 57 61 22 77. Fax 57 67 2 5. Afdelingen på Bornholm: Aakirkeby, Birgersvej 15, 372 Aakirkeby. Tlf. 56 97 43 35. Fax 56 97 43 25. Afdelinger på Lolland-Falster: Nr. Alslev, Nr. Vedbyvej 1, 484 Nr. Alslev. Tlf. 54 43 43 81. Fax 54 43 43 69. Nakskov, Stensøvej 1, 49 Nakskov Tlf. 54 92 25 11. Fax 54 92 52 22. Afdelingen på Fyn-Langeland: Odense, Højmevej 12, Højme, 525 Odense SV. Tlf. 66 17 2 3. Fax 66 17 22 51. Afdelinger i Jylland: Hadsund, Produktvej 1, 956 Hadsund. Tlf. 98 57 43 66. Fax 98 57 2 59. Randers, Carlsberggaard, Hadstenvej 2, 89 Randers. Tlf. 87 11 41 4. Fax 87 11 41 41. Langkastrup, Kastrupvej 5, Langkastrup, 89 Randers. Tlf. 86 49 45. Fax 86 49 5 9. Hedensted, Odinsvej 2, Postboks 8, 8722 Hedensted. Tlf. 75 89 88. Fax 75 89 2 47. Skodborg, Industriparken 22, Skodborg, 663 Rødding. Tlf. 74 84 85 99. Fax 74 84 84 74. Planteforædling: DLF-TRIFOLIUM A/S, Dansk Planteforædling. Research Division Højerupvej 31, Postboks 19, 466 Store Heddinge. Tlf. 56 5 3 23. Fax 56 5 35 24. Medlemsblad for DLF AmbA Udgiver: DLF AmbA Oplag: 5.9 stk. Artiklerne må gengives med kilde angivelse. Grafisk produktion og tryk: SvendborgTryk Redaktion: Lars Johansen (ansvarshavende) E-mail: lj@dlf.dk Ny Østergade 9 Postboks 59 4 Roskilde Tlf. 46 33 3 Fax 46 32 8 3 Redaktionsudvalg: Godsejer Benny Kirkebække Christensen Hevringholm. 8961 Allingåbro Avlschef Erling Christoffersen DLF-TRIFOLIUM A/S. 525 Odense SV. Gårdejer Poul Skov Nielsen Hanebjergvej 2, Sallerup. 476 Vordingborg Gårdejer Christian Høegh-Andersen Luenhøj, Sdr. Kirkebyvej 7 48 Nykøbing Falster Planteavlskonsulent Lars Møller Christensen Vestjysk Landboforening Herningvej 3-5. 695 Ringkøbing Prodana Seeds A/S: Salg af plænegræs, færdiggræs, sprøjtesåning, gødning, blomsterløg og maskiner. Fåborgvej 248, 525 Odense SV. Tlf. 63 17 16. Fax 63 17 16 19. 2
96. årgang 28 Februar - Marts 28 nr. 4 Enestående mulighed for dansk frøproduktion INDHOLD Markedsberetning for kløver- og græsfrø Bedriftsbesøg Græs til Europas køer og heste Det nordiske marked Forsiden En forårsdag i Sverige. De nordiske markeder byder på mange muligheder. Her finder du DLF-TRIFOLIUM 2 Lederen 3 Markedsberetning for kløver- og græsfrø 4 God kombination af stor svineproduktion med stort frøavlsareal 7 DLF-TRIFOLIUMs græs til Europas køer og heste 1 Det nordiske marked mulighedernes marked 12 DLF Informerer 14 Personalia 15 Vi har i sommeren og hen over efteråret 27 meldt ud om frøavlens udfordringer med de høje kornpriser. Senest har vi på sytten særdeles velbesøgte avlermøder over hele landet haft mulighed for at præsentere vore forventninger til græsfrømarkedet i de kommende år. Møderne har haft flere deltagere end i de foregående år, hvilket jeg finder særdeles positivt. Avlermøderne har budt på god debat om, hvorvidt frøavlen vil være konkurrencedygtig fremover. Det er selvfølgelig mere interessant at diskutere, hvor store prisstigninger vi kan tro på i de kommende år frem for at tale om et overforsynet frømarked. Den danske frøproduktion har for øjeblikket en enestående mulighed for at profitere af stigende frøpriser. Hvad giver os så tro på, at priserne stiger? Nøjagtig som det er tilfældet for korn, styrer især lagersituationen prisdannelsen. Efter to store høstår i 25 og 26 kom der en lille høst i 27, og arealet til høst 28 er endnu mindre, end det var i 27. Derfor er lagrene på vej ned, og derfor vil priserne være opadgående. Det, der især afgør graden heraf, er, hvor meget produktion der etableres i Danmark og de øvrige store græsfrøproducerende lande i Europa i de kommende år. Vi følger udlægssituationen i Europa meget tæt, især i Holland og Frankrig. I disse to lande er det vanskeligere end set i mange år at tegne frøavlsarealer. Frøhøsten 27 har begge steder været på ca. 2/3 af en normal høst, og en rimelig kornhøst gør frøavlerne meget skeptiske overfor at kontrahere igen. Vi vurderer, at arealet med græsfrø i de to lande ikke kommer op på tidligere tiders niveau - i hvert fald ikke de første to til fire år. Vi må også erkende, at det ikke går stærkt med tegningen i Danmark. Vi skal i år udlægge et større areal end i de foregående to sæsoner. Vi er p.t. foran sidste års kontrahering, men der er et stykke vej igen. Vi tror dog på, at vi når målet, fordi danske frøavlere vil benytte sig af, at arealet i de andre lande i Europa bliver lille. Truels Damsgaard 3
Frø bliver en mangelvare - Markedsberetning for kløver- og græsfrø Af Søren Halbye Salgsdirektør DLF-TRIFOLIUM A/S Både den danske og den europæiske høst i 27 har væ - ret hårdt ramt af dårligt vejr i såvel vækstsæsonen som i høsten, hvilket betød en reduktion i høstudbyttet. Vi vurderer, at høsten 27 blev på ca. 175. tons i Europa i forhold til en høst på 258. tons i året før, hvilket svarer til en reduktion på 83. tons eller ca. en tredjedel. Den våde sommer Forbruget af kløver- og græsfrø i Europa har, på samme måde som høsten, været præget af den våde og grønne sommer, som har betydet, at efterårsforbruget har været mindre end et godt gennemsnitsår. Forbruget af fodergræs har skuffet en smule. Vi skønner, at der har været en decideret nedgang i efterspørgslen særligt i UK, hvor der først sent kom gang i salget af fodergræsser. Vi håber dog, at foråret kan rette op på balancen og dermed sikre et normalt forbrug. Starten på sæsonen 27/8 var præget af store lagre af kløver- og græsfrø i hele Europa. Høsten 27 gav kun totredjedele af det forventede udbytte, og samtidig er arealet til høst 28 reduceret i forhold til 27. Dermed er markedsbilledet fra sæsonstarten nu helt vendt, og vi forventer, at der i 27/8 tæres betydeligt på varelagrene i EU. Vi har brug for et øget udlæg i de kommende år, hvor vi med baggrund i lagerreduktionen forventer at opleve forsyningsknaphed med stigende frøpriser til følge. Med baggrund i små indgangslagre til sæsonen 28/9 forventes priserne fortsat at stige yderligere for ny høst. 1. tons 3 25 2 15 1 5 EU BALANCE GRÆSFRØ EU 25/27 99/ /1 1/2 2/3 3/4 4/5 5/6 6/7 7/8 8/9 Produktion Forbrug Lager Import Eksport 4
Mindre areal til høst 28 Arealet til høst 28 er mindre, end det var i 27. Med ovenstående in mente vil det selvfølgelig få indvirkning på lagrenes størrelser, og vi forventer da også en nedgang i forsyningen i den kommende sæson 28/9. Øget udlæg i 29 Der er derfor behov for øget udlæg i næsten alle arter i Danmark. Dette forstærkes af at det er meget vanskeligt at tegne frø mange steder i Europa - specielt i Holland og Frankrig. Dette skaber en enestående chance for de danske frøproducenter, der hermed i højere grad vil kunne sætte dagsorden for den europæiske frøforsyning. Ydermere vil de pressede lagre og den snævre forsyningssituation påvirke priserne i positiv retning. Hvidkløver øget udlæg Der er behov for øget udlæg af hvidkløver i de kommende år, og prisen vil også i fremtiden være konkurrencedygtig. Høsten af hvidkløver i 27 var yderst vanskelig på grund af de store mængder regn. Høstresultatet i EU blev på ca. 1.2 tons, hvilket er en væsentlig nedgang sammenlignet med sidste års rekordstore høst på 3.4 tons. Samtidig har kvaliteten af høsten været dårligere sammenlignet med tidligere år. Høsten er startet i New Zealand og Australien, hvorfra der rapporteres om et mindre areal samt nedgang i udbytterne. Generelt vurderes forbruget til at ligge på niveau med de tidligere år. Alm. rajgræs behov for større udlæg Der er behov for et stort udlæg til høst 29. Produktionen af alm. rajgræs i Danmark og Holland var reduceret meget til høst 27. Dette sammenholdt med den dårlige høst resulterede i de laveste udbytter siden 22. Høsten blev i alt på 64. tons, og sammenlignet med året før, hvor høsten var på 111. tons, svarer det til en nedgang på 42%. Forbruget har i denne sæson været mindre inden for fodersegmentet, samt EU BALANCE HVIDKLØVER stagneret inden for plænetyperne, men med et fornuftigt forårsforbrug forventes det næsten at blive udlignet. Vi vurderer således, at lagerbeholdningen, der sidste år var på 64. tons i EU, i år vil lande på 48. tons. Heri er indregnet en forventet stigning i importen til EU og en mindre nedgang i eksporten ud af EU. Priserne forventes at være på et attraktivt niveau. EU BALANCE ALM. RAJGRÆS 1. tons 12 1 8 6 4 2 99/ /1 1/2 2/3 3/4 4/5 5/6 6/7 7/8 8/9 Produktion Lager Forbrug Import Eksport Ital. rajgræs udlæg på samme niveau Vi forventer at lægge ud på uændret niveau til høst 29, eftersom der er god balance mellem forbrug og lager inden for disse arter. Den europæiske produktion af ital. rajgræs vurderes til ca. 38. tons i indeværende sæson og kommer fra ca. 42.5 tons i 26/7. Frøavlen i de store produktionsområder som f.eks. Tyskland er presset af kornpriserne, så der forventes en yderligere nedgang i produktionen. Vi kalkulerer med et forbrug i omegnen af 44. tons i indeværende sæson i forhold til et forbrug på ca. 48. tons i 26/7. Den forventede nedgang skyldes det dårlige vejr. Grundet nedgang i produktionen forventes priserne at stige. Rødsvingel stort udlæg nødvendigt Vi står i en ny situation med mangel på rødsvingel i de kommende sæsoner, og udlægsplanen for rødsvingel er derfor øget betydeligt. Rødsvingelprisen forventes at stige yderligere i de kommende sæsoner. Arealet med rødsvingel høst 27 var reduceret betydeligt grundet tidligere EU BALANCE RØDSVINGEL tiders store lagre. Den ugunstige sommer og deraf dårlige høst viste sig at påvirke det allerede reducerede areal betydeligt. Dermed endte den samlede rødsvingelhøst i Europa med at blive på 26. tons i indeværende sæson sammenlignet med sidste års høst på 46. tons - en nedgang på 46%. Ydermere har der i sæsonen 26/7 været fokus på at reducere lagrene ved at eksportere til USA. Vi eksporterede fra Europa 1.4 tons rødsvingel til Nordamerika i 26/7. I Canada var høsten ligeledes under forventet niveau, og til høsten 28 er arealerne i Canada reduceret yderligere i forhold til tidligere år. Engsvingel normalt udlæg Vi forventer, at de kommende sæsoner byder på gode markedsvilkår for engsvingel. Den samlede høst af engsvingel i Europa nåede op ca. 8. tons i sæsonen 26/7. I indeværende sæson forventer vi en produktionsnedgang til ca. 6. tons. Forbruget vurderes til at ligge stabilt på ca. 6. tons svarende til de sidste 3 års gennemsnit. 26/7 har budt på en relativ stor eksport af engsvingel på over 8 tons fra Europa til tredjelande, og vi forventer en eksport på samme niveau for sæsonen 27/8. Der er fortsat en god balance imellem produktion og forbrug, hvilket giver sig udslag i et relativt beskedent lager. Strandsvingel øget udlæg Vi er praktisk talt udsolgt inden for denne art og har dermed brug for øget udlæg i de kommende sæsoner. Forbruget i Europa er stadig større end produktionen, vi forventer derfor, at priserne vil fortsætte med op. Produktionen af strandsvingel slog rekord i indeværende sæson med ca. 13. tons sammenlignet med forrige års høst på ca. 12. tons. Eksporten af strandsvingel var ligeledes rekordhøj i 26/7 med sine 1.2 tons ud af Europa. Der er ikke tidligere blevet registreret så stor en eksport. Dog må det konstateres, at konkurrencen i Kina er intensiveret på grund af den lave EU BALANCE ENGSVINGEL 5 4 3 2 1 99/ /1 1/2 2/3 3/4 4/5 5/6 6/7 7/8 8/9 Produktion Lager Forbrug Import Eksport 1. tons 6 5 4 3 2 1 99/ /1 1/2 2/3 3/4 4/5 5/6 6/7 7/8 8/9 Produktion Lager Forbrug Import Eksport 1. tons 9 8 7 6 5 4 3 2 1 99/ /1 1/2 2/3 3/4 4/5 5/6 6/7 7/8 8/9 Produktion Lager Forbrug Import Eksport 5
EU BALANCE STRANDSVINGEL 1. tons 18 16 14 12 1 8 6 4 2 99/ /1 1/2 2/3 3/4 4/5 5/6 6/7 7/8 8/9 Produktion Lager Forbrug Import Eksport dollarkurs, og vi forventer som følge deraf en mindre nedgang i salget af strandsvingel til Kina. Stivbladet svingel øget udlæg Resultatet af den relative gode efterspørgsel og den lille høst er, at vi påregner at melde udsolgt. Vi vurderer, at der var et fald i produktionen af stivbladet svingel fra 2.8 tons i 26/7 til ca. 1.5 tons i 27/8 i Europa. Forbruget forventes at forblive på et uændret niveau omkring 2. tons. Samtidig har USA, der også er kendt for at producere stivbladet svingel, problemer med at kunne levere til eksport. Arten er dermed ikke under pres af den lave dollarkurs, og vi har derfor grund til fortsat at forvente et pænt prisniveau. Engrapgræs øget udlæg Vi vil øge vores udlæg i de kommende år og forventer en god prisstigning. Vi forventer samtidig at melde udsolgt af engrapgræs. Produktionen af engrapgræs i Europa er vurderet til ca. 9. tons i 27/8, hvilket er 3.4 tons lavere i forhold til sidste år. Den våde høst i 27 har bevirket, at arealerne til høst 28 er reducerede, Eksporten fra Europa forventes at blive på ca. 2. tons i indeværende sæson sammenholdt med 3.5 tons i 26/7, og denne nedgang i eksporten skyldes mangel på forsyning. EU BALANCE ENGRAPGRÆS 1. tons 16 14 12 1 8 6 4 2 EU BALANCE STIVBLADET SVINGEL 1. tons 5 4 3 2 1 99/ /1 1/2 2/3 3/4 4/5 5/6 6/7 7/8 8/9 Produktion Lager Forbrug 99/ /1 1/2 2/3 3/4 4/5 5/6 6/7 7/8 8/9 Produktion Lager Forbrug Import Eksport Hundegræs øget udlæg Vi er udsolgt, og derfor fastholdes vor høje produktion af hundegræs også i de kommende år. Priserne er høje og forventes fortsat at være på et konkurrencedygtigt niveau. Hundegræsavlen i Oregon, USA er reduceret, og det ser ud til, at nedgangen vil blive af permanent karakter på grund af produktionstekniske problemer. Produktionen i Europa antages at have nået sit hidtil højeste niveau på 7. tons i 27 mod forrige års rekord på 5.7 tons. Eksporten af hundegræs i 26/7 var på 1.5 tons, og vi forventer samme niveau i indeværende år. Også inden for denne art kunne eksporten have været større, begrænsningen har været den manglende forsyning. Eksporten til Sydamerika og USA går godt, og vi regner fortsat med en stabil, oversøisk eksport de kommende år, såfremt forsyningen kan følge med. 7 6 5 4 3 2 1 EU BALANCE HUNDEGRÆS 1. tons 8 99/ /1 1/2 2/3 3/4 4/5 5/6 6/7 7/8 8/9 Produktion Lager Forbrug Eksport 6
God kombination af stor svineproduktion med stort frøavlsareal Af Erling Christoffersen Avlschef DLF-TRIFOLIUM A/S Hans Boesen, nyvalgt bestyrelsesmedlem i DLF AmbA, og partner driver 938 ha. Målet er 1% vækst om året for Fyns bedste landbrugsarbejdsplads 27. Høst 27 blev et udbyttemæssigt dårligt år i alle afgrøder. Bortset fra netop 27 har økonomen i rajgræsdyrkningen været bedre end i korndyrkningen igennem årene. Gode erfaringer med vækstregulering i alm. rajgræs. Tidsskrift for Frøavl besøger denne gang Hans Boesen, som er nyvalgt bestyrelsesmedlem i DLF AmbA fra Fyn. Sammen med Ole Sloth Nielsen driver han Stenagergård Markbrug I/S, der forpagter jorden af de to ejere. Interessentskabet driver i alt 938 ha., hvor frøavl af alm. rajgræs indgår som en naturlig del af sædskiftet i markplanen. Afgrødefordelingen høst 28 fremgår af tabel 1. For uden markbruget leveres der ca. 17. slagtesvin om året. Tilfredse medarbejdere Arbejdsdagen starter på Damgård med et møde kl. 6:45, hvor alle er samlet. Her bliver dagens forskellige opgaver vendt på et hurtigt møde. Dette er så også eneste gang, alle er samlet, idet resten af dagens arbejde foregår flere forskellige steder. Hver medarbejder starter i stalden, og de fem medarbejdere kører efter mødet ud til hver deres stald. Hans hjælper på skift Hans Boesen ved trappen foran stuehuset på Damgård, som blev købt i 1999. Tabel 1. Afgrødefordelingen 28 Art ha Vinterhvede 31 Vårbyg 181 Vårbyg m. udlæg 17 Alm. rajgræs 55 Vinterraps 81 Vinterbyg 76 Triticale 19 Rug 16 Brak- græs vildtager m.m. 93 Ialt 938 de to elever og kommer ellers rundt i staldene med jævne mellemrum. Hans er meget glad og stolt over, at Stenagergård Markbrug I/S i 27 blev valgt til Fyns bedste arbejdsplads i en konkurrence, som Landboungdommen står for. Det betyder meget for os, at medarbejderne sætter pris på at arbejde for os. De lokale vindere gik jo videre til en landsdækkende konkurrence, men her blev vi ikke mellem de bedste, siger Hans. Fra bonde til virksomhedsleder På spørgsmålet om, hvad en moderne landmand selv får dagligdagen til at gå med, siger Hans: Det er ikke så ofte, jeg får lov at køre traktor. Min rolle er at sørge for, at alting fungerer. Det vil sige, at jeg er den frie mand, der sørger for, at de andre kan køre effektivt. Jeg sørger for brændstof, henter sliddele og lignede. Desuden afløser jeg, hvis det er nødvendigt, og i stalden har jeg min vagt hver fjerde weekend. Men det meste af min tid bruger jeg på ledelse, hvor jeg prøver på det overordnede plan at få tingene til at fungere så effektivt som muligt. Frøavlen består udelukkende af alm. rajgræs Frøavlen på ejendommen består af alm. rajgræs. Der har været dyrket tetraploid rajgræs Tove siden 1999, men nu er Tove 7
kg N/ha. Ukrudt bekæmpes med Ariane FG, men til foråret overvejes at anvende Primus eller en blanding af de to. Hans foran Case 44 med efterspændt Tiger harve. ved at blive afløst af en anden fin dame, nemlig Mathilde. Hans har været godt tilfreds med Tove, men firmaet ønsker at erstatte den med andre nyere sorter, blandt andet Mathilde. Derfor udlægges i 28 17 ha af de to sorter og fremover kun Mathilde. Jeg skal høste Mathilde for første gang i 28, og jeg håber den lever op til de resultater jeg har med Tove, forklarer Hans. Økonomi høst 27 Bortset fra 27 har jeg i gennem årene haft en bedre økonomi i rajgræsdyrkningen end i korndyrkningen. I 27 havde jeg en dårlig høst i alle afgrøder. I vinterbyggen høstede jeg dårligt på grund af tørken i april og solgte for tidligt. Resultatet bliver derfor kun 6.2 kr. brutto pr ha. I hveden høstede jeg også dårligt, vel ikke mere end 58 hkg/ha. på grund af, at kornet efter stormen i juli lå som tromlet. Til gengæld var jeg heldig med at sælge til 18 kr./hkg, så bruttoresultatet blev ca. 1.5 kr./ha, siger Hans om kornhøsten 27. Frøgræsset ligger på ca. 1.4 kg/ ha eller brutto ca. 7.8 kr./ha. Sortens gennemsnit var i 27 1.35 kg/ha. Jeg kunne også glæde mig over, at kapaciteten faktisk var bedre ved høst af rajgræsset end ved høst af hveden, der som sagt var gået i leje, siger Hans frøhøsten 27. Udlæg i vårbyg Frøgræsset udlægges i vårbyg, hvor det sås samtidig med byggen. Der sås med en 6m Horsch påmonteret frøsåningsudstyr. Frøet placeres lige før efterharven og bliver derved dækket af efterharven samt de efterfølgende trykruller. Dette lykkes ganske godt, og der står som regel et kraftigt udlæg efter vårbyghøsten. Der behandles med,1 l/ha DFF lige efter såning på fugtig jord for at dæmpe den store bestand af enårig rapgræs. Desuden anvendes Oxitril. Halmen fra vårbyggen snittes, hvilket skyldes, at det ikke er muligt at afsætte den ordentligt. Desuden har der været problemer med at få den fjernet rettidigt, uden at der bliver lavet for mange spor. Snitning af dæksædshalm kan lade sig gøre i de tilfælde, hvor der er et kraftigt udlæg af de grove tetraploide typer. I dette efterår er der efter høst afpudset tre gange med Spearhead. I foråret gødes med ca. 25 t. gylle, og der suppleres med 1 kg handelsgødning med 27% N. I alt gødes med ca. 14 Vækstregulering også fremover Om vækstregulering med Moddus siger Hans Boesen: Jeg anvendte Moddus første gang i 26 som pletsprøjtninger i de kraftige dele af marken. Derfor oplevede jeg en stor forskel ved høst, idet de vækstregulerede dele af marken var meget nemmere at høste. Der var mindre bundgræs, og derfor kunne vi køre uden problemer. I 27 valgte jeg derfor, at vækstregulere hele arealet, undtagen de højeste bakketoppe, med,4 l/ha Moddus, og det vil jeg også gøre fremover. Efter høst af rajgræs behandles frømarken med en tallerkenharve (Lemken) i 2-3 cm dybde. 2-4 uger efter behandles igen, men denne gang i 6-7 cm dybde. 3-4 uger senere sprøjtes med 1,5-2, l/ha Roundup, hvoerefter der harves i 12 cm dybde med Tigerharven. Herefter sås hvede. Pløjefridyrkning Jorden dyrkes pløjefrit. Der er investeret i en Horsch Tiger harve, som trækkes af en Case 44 bæltetraktor med 6 hk. Der harves med denne første gang lige efter høst i ca. 5 cm dybde. Lige inden såning sprøjtes med 1 l/ha Roundup og harves igen. Dybden af denne harvning er afhængig af, hvilken afgrøde der skal sås. Før raps harves i 2 cm dybde, mens der før korn harves i 12 cm dybde. Såningen foretages med en 6 m Horsch med vingeskær. Denne placerer samtidig flydende gødning i 6-7 cm dybde. I/S Stenagergård Markbrug samarbejder med fem andre landmænd om såning. Disse er gået sammen i Gelsted Foderforsyning, og deres areal på 835 ha sås også til med Horsch såmaskinen. Det er en stor fordel at kunne udnytte Tabel 2. Oversigt og maskinparken Traktorer: Case 44 bæltetraktor (6hk) Case 31 (33 hk) Case Puma 195 (195 hk) Case 515 (15 hk) Mejetærsker: New Holland 98 (3 fod) Marksprøjte: Hardi Twinn (44 l- 24 m.) Diverse: Bredal B.4 gødningsspreder Horsch 6 m harvetandssåmaskine Horsch Tiger harve 6 m. Samson gyllevogn med 24 m. slanger (25t) Spearhead 4,6 m. Rendegraver, teleskoplæsser samt diverse vogne. 8
maskinen på denne måde. Sidste efterår såede vi på den bedste dag 126 ha hvede. Dette kunne lade sig gøre ved at maskinen kørte uafbudt i 24 timer med dels vores egne folk, og dels folk fra Gelsted Foderforsyning. Ploven er droppet af kapacitetsmæssige hensyn, og også fordi vi på vores bakkede og stive jord synes at det var ekstra tidskrævende at pløje, fortæller Hans Boesen. Enårig rapgræs er problemukrudt nr. 1 Græsukrudt er ikke generelt et stort problem, men Hans Boesen er klar over, at det kan blive det, hvis der ikke sættes ind i tide. Det største problem indtil videre er enårig rapgræs. Vindaks og agerrævehale er ikke et problem, mens gold hejre optræder sporadisk i kanterne. Der randbehandles derfor med Monitor på alle marker. I hvede behandles med,5 l Stomp + 1, l Boxer +,3 l DFF +,2 Tablet Express pr. ha i efteråret. Hvede efter rajgræs behandles med,5 l Stomp + 15 g Atlantis + Biopower pr. ha i efteråret, og der følges op til foråret med,4 l Hussar pr. ha. Rapsen behandles konsekvent med 1, l/ha Kerb. Væselhale har ikke været på ejendommen, men i 27 var den pludselig et problem på en nyforpagtet mark. Det var tydeligt, at den var blevet spredt på marken med en mejetærsker, da udbredelsen var værst i den ene ende af marken, og mejetærskerens vej i marken var nem at følge, siger Hans og forsætter: Det er nok meget sundt med sådan en oplevelse. Det anskueliggør, hvor hurtigt man kan få forurenet sin mark med en ny ukrudtsart, hvis man ikke er opmærksom på de spredningsmuligheder der er. Der havde i øvrigt aldrig været frø på den pågældende mark. Tro på fremtiden Som for alle andre svineproducenter er økonomien i denne produktion mildt sagt Stenagergård Markbrug I/S Hans Boesen bor på Damgård, der er beliggende ved Grønnemose nord for den fynske motorvej mellem Vissenbjerg og Ejby. Hans er 48 år, gift med Charlotte og har 3 børn, Mads på 15, Signe på 12 og Sofie på 8 år. Charlotte er uddannet ingeniør, underviser på HTX og deltager derfor ikke aktivt i den daglige drift. Hans har det grønne bevis fra Bygholm og blev færdig i 1983. Derefter var han driftsleder på Ruggård fra 1984 til 1995. I 1995 blev han ansat af Ole Sloth Nielsen, som han i øvrigt gik på landbrugsskole med på Bygholm. I 1996 forpagtede Hans den nærliggende under pres i øjeblikket. Det er dog ikke noget, der kan mærkes på Hans Boesen, der udstråler en imponerende ro og tro på fremtiden. Som for frøavlen ser han også i svineproduktionen lys for enden af tunnelen. Strategien om min.1% vækst pr. år gælder stadigvæk, og der bliver også investeret. Markplanen er netop rettet til med yderligere ha, og der er i øjeblikket gang i ombygning til bedre mandskabsfaciliteter. En investering i et lastbiltræk er også på tale, således at transporten af korn og frø og måske grise kan foregå på egen lastbil. Planen er, at I/S Stenagergård Markbrug skal fortsætte den imponerende udvikling, bedriften har haft siden dannelsen i 1996. Hans og hustruen Charlotte ved køkkenbordet. Ruggård og dannede Stenagergård Markbrug I/S sammen med Ole. I 1999 købte Hans Boesen Damgård, hvor familien er bosiddende i dag. Siden har Ole købt to og Hans én gård mere, således at der i Stenagergård Markbrug I/S i alt indgår 938 ha. Hans Boesen står for den daglige driftsledelse, mens Ole Sloth Nielsen tager sig af administrationen af selskabet. Der er ansat to medarbejdere til at klare administrationen, og disse udfører også regnskabsarbejde for andre landmænd. Foruden ejendommene i Danmark har Ole også jordbrug og svineproduktion i Canada, Slovakiet og Rumænien. På Stenagergård Markbrug I/S opfedes der 17. slagtesvin om året. Disse opfedes tre steder, nemlig på Damgård, Farlebjerggård og Gadsbøllegård. Desuden opfeder Ole Sloth Nielsen på hans egne ejendomme 13. svin om året. Der er en god harmoni mellem antal svin og jordtilliggende. Interessenskabet har ansat fem medarbejdere til at passe markbrug samt besætning. Der er en driftsleder til henholdsvis mark- og svinebrug. Derudover er der én traktorfører og to elever. Ny i bestyrelsesarbejde Hans Boesen har ikke den store erfaring med bestyrelsesarbejde fra andre bestyrelser, så på spørgsmålet om, hvad der fik ham til stille op til DLF AmbA s bestyrelse, siger Hans: Jeg ser det som en stor udfordring at få lov til at være med til at videreudvikle DLF-TRIFOLIUM. Jeg har jo øvet mig på min egen bedrift i at arbejde med budgetter, ledelse og strategi og synes, at det kan være spændende at prøve kræfter med dette på et andet niveau. Jeg har lært virksomheden at kende gennem mine seks år som delegeret og synes, at det er en utrolig spændende virksomhed med potentiale for vækst. Så jeg glæder mig til arbejdet. Udlæg af Matilde. I det indsatte billede ses den snittede halm fra dækafgrøden. I vinterrapsen er der behandlet med Kerb mod enårig rapgræs. 9
DLF-TRIFOLIUMs græs til Europas køer og heste Af Ole Grønbæk Produktchef DLF-TRIFOLIUM A/S Situationen for de europæiske mælkeproducenter har forbedret sig markant det seneste år. Priserne på mælk er steget, og det kniber med at opfylde EU s mælkekvote. Samtidig er kornpriserne steget meget markant, så værdien af det foder, der dyrkes på det enkelte kvægbrug, er også øget. Den situation agter vi i DLF-TRIFOLIUM at udnytte ved at sætte fokus på betydningen af en stor avl af godt grovfoder i form af græs eller kløvergræs. Målsætningen kommer til udtryk i den strategiplan, der er lagt for de kommende år. Vi ønsker at øge salget af færdige frøblandinger og dermed opnå en større andel af værdikæden fra frøavler til slutbruger. Det kan blandt andet ske ved at tilbyde løsninger, der passer til den enkelte kvægbrugers behov i form af tilpassede frøblandinger. Anvendelsen af græsblandinger er ret forskellig fra land til land i Europa præget af forskellig tradition samt naturligvis klima og jordbund, alternative foderemner osv. Det er derfor vigtigt, at vi markedsfører sorter, der har gennemgået lokal afprøvning og dermed er tilpasset området. Desuden er der stigende opmærksomhed på foderværdi og andre tekniske egenskaber ved sorter og blandinger. Vi skal derfor kunne beskrive vore produkter overfor kunderne. 28 er år ét med den nye pan-europæiske salgsorganisation i DLF-TRIFO- LIUM, hvilket er en konsekvens af implementeringen af koncernens Strategiplan 21. 28 er også året, hvor en lang række nye aktiviteter sættes i søen for at udbygge vores stærke position som Europas førende leverandør af frø til grovfoder. DLF-TRIFOLIUM satser nu målrettet på at få en større andel af markedet for frø til heste gennem lancering af HorseMax i en række europæiske lande. ForageMax - et godt brand I 22 blev ForageMax for første gang introduceret som en serie af færdige frøblandinger til intensiv afgræsning eller produktion af ensilage. Det skete i Central og Østeuropa og blev hurtigt en stor succes. Den faglige basis for markedsføringen var og er resultater opnået på lokale projekter styret af Dansk Landbrugsrådgivning - overvejende i Rusland, men også andre østeuropæiske lande. Det er derved muligt for os at dokumentere store fordele ved at skifte en gammel, traditionelt sammensat græsmark ud med vore arter og sorter. Hvis der også samtidig ændres i dyrkningsmetoderne og udnyttelsen af græsmarken, er der næsten garanti for succes for landmanden. Nu kan man købe ForageMax blandinger i ca. 2 lande, inklusiv Danmark, hvor introduktionen skete i 27. I 28-9 kommer yderligere en del markeder til, nemlig Storbritannien, Tjekkiet, Tyskland, Polen og Benelux. Hermed bliver Forage- Max Europas største brand for fodergræsblandinger. ForageMax består i sin grundidé af de stærkeste produkter fra DLF-TRIFOLIUM. Det er i ForageMax, at alle væsentlige nye sorter og øvrige nye tiltag introduceres, og det er i ForageMax, at udviklingen af helt nye blandingstyper sker. Samtidig er ForageMax lokalt tilpasset. Der anvendes kun afprøvede sorter og arter, som har bevist deres værd. 1
Der er mange fordele ved at have ForageMax, som et fælles brand i DLF- TRIFOLIUM koncernen. Vi har én kanal til introduktion af nye sorter og typer, f.eks. festulolium. Vi kan effektivt markedsføre nye tiltag, som f.eks. coatning af frøet med gødning under en velkendt hat. Vi kan i koncernen have fælles grundlag for markedsføring, som så kan tilpasses de lokale forhold. Det giver synergi i form af sparede omkostninger, bedre markedsføring af DLF-TRIFOLIUM og forhåbentlig øget salg. Heste skal også på græs Der er adskillige millioner heste i Europa, og selv forsigtige skøn over forbruget af græsfrø til hestefolde løber derfor op i mange hundred tons pr. år. For at styrke dette interessante område kommer der i år et nyt brand for frøblandinger til hestefolde, nemlig HorseMax. Forbruget af frø til hestefolde er stigende, og der er villighed til at betale for kvalitetsprodukter. Mange hesteejere ved desuden kun meget lidt om etablering og drift af græsmarker og har brug for faglig hjælp. Markedsføringsmæssigt placerer frø til hestefolde sig derfor et sted mellem fodergræsser og plænegræsser til private. Det har vi forsøgt at tage højde for ved lanceringen af HorseMax, som i løbet af 28-9 vil blive udbredt i Danmark, Storbritannien, Benelux, Frankrig og en række lande i Central- og Østeuropa. De vigtigste elementer ved introduktionen er Ny sæk med flot tryk og dyrkningsanvisninger Plakat til at hænge i butikker, der forhandler udstyr til heste Lille folder, der giver råd vedr. etablering af hestefolde Løbende opdateringer på hjemmesider med dyrkningsvejledninger osv. Artikler, breve mv. til relevante blade og kundeemner i de pågældende lande. På samme måde, som det gælder for ForageMax til kvæg, hviler HorseMax konceptet på en fælles markedsføring med mulighed for lokal tilpasning afhængig af ønsker og dyrkningsmæssige forhold. iseed frø + gødning i ét Græsfrø er små og indeholder en begrænset mængde næringsstoffer til den første fremspiring. For at give frøet de mest optimale vækstvilkår markedsfører DLF- TRIFOLIUM nu som de eneste iseed på græsfrø til europæisk landbrug. iseed teknologien er patenteret af Kemira Grow- How Oyj, Finland, og iseed er et registreret varemærke fra Kemira GrowHow Oyj. iseed er en coating med gødning, der Internationale lanceringer kræver forberedelse, koordination og salgstræning. Her diskuterer salgsfolk fra Tyskland, Danmark, Holland og England mulighederne for at lancere bl.a. Forage- Max i foråret 28. ligger omkring frøet, og som dermed supplerer frøets reserver. Derved styrkes plantens vækst af både rod og blade, indtil der er kontakt med jordens næringsstoffer. Med iseed er der lettilgængelige næringsstoffer på hvert frø, og samtidig er frøets vægt fordoblet. Det giver en række fordele: Øget tidlig vækst og bedre stress tolerance Større og tungere frø, der kommer i god kontakt med jorden Gødning tilført nøjagtigt til rodzonen = bedre udnyttelse af næringsstofferne og mindre tab Bedre konkurrence overfor ukrudt Hurtigt virkende fosfor, der fremmer rodvæksten Hurtigt virkende kvælstof, der fremmer bladvæksten Langsomt virkende kvælstof, som for - længer virkningen. Der er udført mange forsøg med iseed, hvor der er set klart bedre etablering og merudbytter især i 1. slæt. iseed deltog i Landsforsøg 26 i et forsøg med forårsudlæg af græsmarker. Også her sås effekt ikke mindst under ugunstige betingelser. iseed markedsføres i 28 på Forage- Max blandinger i Danmark, Benelux og Storbritannien. Desuden er salget af plænefrø coated med iseed til såvel private haver som professionelle brugere i fuld gang i store dele af Europa. Fælles markedsføring Ovenfor er nævnt nogle eksempler på produkter og aktiviteter, der er planlagt i fællesskab mellem vore salgsorganisationer fra mange områder. Det overordnede formål med de fælles aktiviteter er naturligvis at øge salget af frø ved at styrke firmaet DLF-TRIFOLIUM og dermed stå stærkere i markedet. Det sker blandt andet ved at udnytte den store viden om frø, der findes rundt om i selskabet. Et eksempel: På samtlige forædlingsstationer i kon - cernen udføres - ud over afprøvning af nye sorter - også forsøg og demonstrationer af f.eks. blandinger. Fra at være lokale, decentrale initiativer bliver disse forsøg og demonstrationer nu en del af den fælles markedsføring, så interessante tal og observationer fra f.eks. Tjekkiet kan udnyttes i salgsarbejdet i f.eks. Holland. De mange fælles produkter og resultater giver god mulighed for at lave fælles materiale til markedsføring i form af brochurer og kataloger, annoncer, hjemmesider, artikler osv. Samtidig kan interessante resultater af forsøg eller spændende historier om græs og grovfoder hurtigt spredes i organisationen og blive brugt i det lokale salgsarbejde. 11
Det nordiske marked mulighedernes marked Af Gunnar Johansen Salgschef DLF-TRIFOLIUM A/S Det nordiske marked omfatter, Island, Færøerne, Norge, Sverige, Finland og Danmark - markeder, der for de flestes vedkommende er præget af et anderledes klima sammenlignet med det danske. Det giver derfor nogle udfordringer at forsyne disse lande med de rigtige arter, og det er en opgave, vi tager alvorligt. Vi videreudvikler fortsat marketingfunktionen for at få den bredest mulige kontakt med den endelige forbruger, hvad enten det drejer sig om forsøgsvæsenet, det professionelle landbrug eller amatørmarkedet. DLF-TRIFOLIUM s produktportefølje klarer sig godt på det nordiske marked, såvel inden for plæne- som fodergræsser er vi meget konkurrencedygtige på kvaliteter med en stor markedsandel. Dette resultat er skabt gennem et godt samarbejde med aktørerne på de enkelte markeder samt fortsat fokus på at videreudvikle produktporteføljen til dette marked. Der skal bruges græs fra mange steder i verden. 8 kr. pr. liter mælk til landmanden Island er et land med et klima og en dagslængde, som kræver speciel hensyntagen til de enkelte sorters evne til at gro og yde under disse ekstreme forhold. Vi har i de senere år haft en pæn vækst i salget af fodertyper såsom timote, ital. rajgræs, rødsvingel og en begyndende interesse for alm. rajgræs. Der er relativt få kvægbesætninger på Island, men nok til at de er selvforsynende med mælk, og dette til en landmandspris på ca. 8 kr. pr. liter! Med en tiltagende interesse for have-/ parkanlæg, færdiggræsproduktion samt anlæg af golfbaner ser vi ligeledes en øget interesse for plænetyper af rødsvingel, engrapgræs og alm. rajgræs til ovennævnte formål. DLF græs til det færøske nationalstadion Færøerne er ikke et stort marked, men det består i stedet af få tons fodergræsblandinger til specialformål. Til gengæld har vi sikkert en markedsandel på 1% og vort datterselskab PRODANA har for få år siden leveret Færdiggræs til det færøske nationalstadion i containere - en udfordring, men også en sjov opgave. Gode priser på det norske marked Norge er et stort land uden for EU med et relativt stort frøforbrug, men også med eget forædlingsprogram og produktion af de væsentligste fodergræsser såsom timote, engsvingel og rødkløver, som de er selvforsynende med, men dog til en langt højere pris, end hvad vi er vant til. Specielle importregler til Norge De seneste år er der igangsat en øget forædlingsindsats i Norge inden for arter som hvidkløver, engrapgræs og rajgræs, hele tiden med det formål at være så selvforsynende som muligt. Vi har i vor sortsportefølje et meget bredt sortiment at tilbyde Norge og har dermed også en markant markedsandel af Norges frøimport af både ærter, bønner, roefrø, fodergræsser, plænegræsser, og vi mærker en begyndende interesse for majs! Der er ganske få, men markante frøforhandlere i Norge, som vi føler, vi har et godt samarbejde med. Af hensyn til de norske importregler foregår handelen lidt anderledes end andre steder i Norden, og den er nøje overvåget af de norske importmyndigheder, idet der skal søges om importtilladelse for hver af de enkelte arter/sorter. Godt samarbejde med myndighederne Nordmændene er velorganiserede mennesker, og de er også meget imødekommende, når vi præsenterer nye sorter/arter til det norske marked. Sorter skal testes før de kan introduceres i markedet, men systemet fungerer godt. På vestkysten har vi et godt samarbejde med den lokale forhandler og forsøgsvæsenet, som har vist stor interesse for vort fodersortiment, og nye tiltag vil bevise vore sorters gode egenskaber til glæde for de norske landmænd og deres mælkeproduktion. Store krav til kvalitet En stor del af de indkøbte arter af plænegræssorter er af meget høj kvalitet både sortsmæssigt, men også teknisk, og her er der specielle krav til frøproducenterne, idet det ofte skal være 1% rent frø, til bl.a. en stor færdiggræsproduktion, golfanlæg samt et stort og kvalitetsbevist amatørmarked. Norge er et kvalitetsbevidst marked, som vi gerne vil forsyne med gode sorter og i de rigtige kvaliteter, også fremover. Samlet frøforbrug på 7. tons Sverige er ligeledes et stort land med 12
Fodergræsforsøg ved Mjøsa i Norge. meget forskellige vækstbetingelser, fra Skåne i syd, som har et mildt klima, til de mellemste og nordligste dele af Sverige, som har vanskeligere klima- og vækstbetingelser. Sverige har et samlet frøforbrug på ca. 7. tons, hvoraf ca. 2.5 tons er til plæne- og anlægsformål. Der er en stor egenproduktion af specielt fodergræsser, som omfatter timote, engsvingel og rødkløver, og som de er dygtige til at producere. I Skåne produceres der ligeledes en vis mængde af hvidkløver, engrapgræs og rødsvingel samt enkelte andre arter. Stor markedsandel på det svenske marked Det svenske marked består af få, men dygtige aktører som vi har et godt samarbejde med. Af den svensk importerede frømængde, som hovedsagelig består af plænesorter, har vi en stor markedsandel, og sammen med vore svenske partnere har vi været medvirkende til at højne kvaliteterne af plæneblandinger på sortsniveau med vore brede porteføljer af plænesorter, som er afprøvet og godkendt i Sverige. Der er ligeledes stor interesse for vore aktiviteter og forsøgsparceller på Dansk Planteforædling, som gerne besøges om sommeren. Desuden deltager vi i det nye nordiske afprøvningssystem, som blev etableret for 2 år siden, og hvor vore sorter gør sig godt. Microkløver lanceres på det svenske marked Én af vore specialiteter Microkløver bliver introduceret i Sverige i dette forår, og vi forventer ligeledes at markedsføre Iseed på det svenske marked i løbet af kort tid. Vi er således i stand til løbende at forsyne det svenske marked med nye produkter samt medvirke til markedsføring af et bredt sortiment, idet også dette marked er meget kvalitetsbevidst. 2. tons anvendes til plæne- og anlægsformål. Finland har ligeledes et nationalt forædlingsprogram for et bredt sortiment af arter samt en stor egenproduktion af specielt timote, lidt engsvingel, rødkløver samt enkelte andre fodergræsarter, som er tilpasset det finske landbrug/klima. Foruden egenproduktion af fodergræsser importeres der ligeledes ital. rajgræs, hundegræs, engrapgræs samt vort foderstrandsvingel Kora, som blev introduceret i Finland for få år siden. Sorten er blevet så populær, at vi hvert år siden da har haft udsolgt af den. Amatørmarkedet giver stor afsætning Det er dog på plæne- og anlægssiden, at vi har den største afsætning af vort sortiment, og vi har i løbet af de seneste år etableret et godt samarbejde med de store aktører på amatørmarkedet, idet vi har samarbejdet om udviklingen af nye pakningsstørrelser, butiksudstillingsmateriale samt skræddersyede leveringsplaner. Dette er helt i overensstemmelse med den gældende strategiplan, hvori der ønskes den kortest mulige vej fra producent til den endelige forbruger. Samarbejdet med de finske kunder er meget frugtbart, og den model kan bruges som et godt eksempel til andre markeder. Det er vort fortsatte mål at intensivere dette samarbejde med øvrige aktører, således at når det færdige produkt forlader et DLF-TRIFOLIUM pakkeanlæg, er varen klar til udstilling i den enkelte forretning efter en hurtig og rationel distribution. Samarbejde med Kemira Grow How Et andet godt eksempel i samarbejdet med finske aktører kan nævnes udviklingen af Iseed sammen med Kemira Grow How (coating af græsfrø med N + P). Et produkt som vi har salgsrettigheder til, og som vi forventer os meget af i fremtiden, først og fremmest til anlægssektoren, men også til fodergræsfrø. Frodige græsmarker i Mjøsa. Vi vil bl.a. introducere to coatede landbrugsblandinger på det danske marked i løbet af sommeren 28. Hjemmemarkedet Det danske marked er meget stabilt, og det årlige forbrug er på ca. 6.7 tons, hvoraf 4.3 tons bruges i landbrugssektoren, og resten 2.4 tons til plæne og anlæg. Her er distributionsmønsteret også meget enkelt med få aktører, som betjener et distributionsnet, som er meget tæt på eller er en del af slutbrugersegmentet. Kvalitet gør en mærkbar forskel Vi gør en del ud af afprøvninger af de enkelte sorter og deres egenskaber, og i den forbindelse kunne vi godt ønske os, at den enkelte forbruger var lige så sortsorienteret, når der skal købes græsfrø, som når der disponeres de højtydende korn-, raps-, eller majssorter. Specielt da vi har et rigtig godt produktprogram af foder- og plænesorter, som vi tilbyder på det danske marked. Når vi sammenligner konkurrerende fodergræssorter ser vi ofte forskelle i ydelsen på 5-7 %, og dette betyder merudbytter på vore sorter på min. 5 kr. pr. ha. Derfor er det vort mål fortsat at tilbyde og markedsføre markedets bedste sortsprogram til nordiske landmænd og plænegræsforbrugere. Vi tror på, at et fremtidigt effektivt erhverv vil kræve og betale for de bedste sorter. Kora, en populær sort i Finland Finland er et land med mange kvaliteter, som også kræver kvaliteter i alle henseender, og det er fair nok. Det finske græsfrøforbrug er på ca. 6.5 tons, hvoraf ca. Seriøse og velorganiserede plænegræsforsøg i Landvik, Norge. 13
Flot fremmøde til sæsonens avlermøder Af Anders Mondrup Avlsdirektør, Roskilde DLF-TRIFOLIUM A/S Der var en bred dialog om både de politiske, markedsmæssige og de faglige emner bl.a. med fokus på forventningerne til frøudbuddet i lyset af et nyt niveau for kornprisen. Frø bliver en mangelvare. Det har været meget glædeligt at se den store opbakning, der har været omkring sæsonens 17 avlermøder, som blev afholdt i perioden fra d. 11. december 27 til d. 4. januar 28. Møderne blev som sædvanligt afholdt med en god stemning, og der var en bred dialog om både de politiske, markedsmæssige og de faglige emner. Efter velkomst og indledning ved det lokale bestyrelsesmedlem var der en gennemgang af sæson og udbytter fra høst 27. Derefter fulgte nyt fra DLF-TRIFOLIUM og en markedsgennemgang af de enkelte arter med fokus på forventningerne til frø i et marked med et nyt niveau for kornpriser. Dette emne vil ikke blive yderligere berørt her, men er uddybet andetsteds i dette blad under markedsberetning. Produktionsforhold globalt Da en af konklusionerne under markedsindlægget er, at der generelt kommer til at mangle frø i verden, havde vi valgt at lave et indlæg, der beskrev frøproduktionen andre steder i verden, hvor der produceres tempererede græsser, nemlig med fokus på frøproduktion i Canada, Oregon, New Zealand, Frankrig og Holland. Konklusionen på dette indlæg var, at alle steder reduceres arealer af græsfrø pga. kraftig konkurrence fra alternative afgrøder, som især er hvede. Den store mangel på frø vil altså ikke umiddelbart blive forsynet fra vore konkurrende producentlande, så det er nu, vi skal lægge ud i Danmark for at sikre, at det er os, der har frøet på hylderne i 29! Efter valg til delegerede til DLF AmbA var der diverse indlæg, som gik på at sikre så højt udbytte som muligt af vore frøafgrøder. Dette være sig erfaringen samlet via ProduktionsDATA, resultater af vore FrøavlsFORSØG eller observationer fra marken. Sæsonen Høst 27 vil blive husket for et generelt meget lavt udbytte. Efteråret 26 startede med rigtig gode vækstforhold, hvor 233 kg/ha, hvilket efter to års rekordhøje udbytter var meget skuffende. Alm. rajgræs fik også en dårlig høst med et udbytte på 17 kg/ha en mangel på 16% i forhold til et normaludbytte, hybrid rajgræs manglede 27% og italiensk rajgræs 1%. Rødsvingel fik en virkelig dårlig høst med en mangel på 19%. De arter, der klarede sig relativt bedst, var engrapgræs med mangel på 11%, hundegræs som manglede 9% og strandsvingel, som kun manglede 3% af et normaludbytte. Kvaliteter For de fleste arter blev svindprocenterne ikke helt så store, som man kunne forvente med det relativt lave udbytte. Rensesvindet i udvalgte arter fremgår af tabel 1. Tabel 1. Rensesvind i procent, høst 27 i udvalgte arter Hvidkløver 37 % Alm. rajgræs 17 % Hybrid og ital. rajgræs 12 % Rødsvingel 16 % Hundegræs 18 % Strandsvingel 17 % Engrapgræs 28 % Adm. Direktør Truels Damsgaard ved avlermødet i Agerskov. Der lyttes opmærksomt ved avlermødet i Osted. afgrøderne stort set groede indtil jul. Foråret startede med meget tørre forhold i april og begyndelsen af maj. Derefter fik vi i juni og juli måneder dobbelt til tredobbelt mængde nedbør som normalt. Tidligt tørkestress og for dårlige forhold under bestøvning og frøfyldning var en dårlig cocktail for årets frøudbytte. Samlet set fik vi en høst på 83% af et normaludbytte. Værst gik det ud over kløveren med et udbytte i hvidkløver på FrøavlsFORSØG og ProduktionsDATA Under de faglige emner blev en bred vifte af aktuelle aspekter om frøavl taget op. Vi har nu efterhånden en bred pallet af forsøg i databasen for Frøavls- FORSØG, hvilket giver en god baggrund for dyrkningsvejledninger for de enkelte arter. Græsukrudtsbekæmpelse i sædskiftet og i frøafgrøderne er vigtig for en god råvare. Jo mere græsfrø og vintersæd vi dyrker, jo mere fokus skal vi holde på at bekæmpe fremmede græsser, hver gang vi har chancen i sædskiftet. Mulighederne for både kemisk og sædskiftemæssig bekæmpelse af græsukrudt blev omtalt på avlermøderne. Vækstregulering og kvælstof blev også gennemgået. Vi har fået yderligere erfaringer med Moddus, og der blev lagt vægt på, 14
Avlsdirektør Anders Mondrup under markedsindlægget ved avlermødet i Tarm. Stort fremmøde også på sæsonens sidste avlermøder, her fra Sam Hotels, Nykøbing Falster. at hvordan og under hvilke forhold den anvendes, også i alm rajgræs Emner fra debatten Der har været en god og livlig debat på møderne, og mange emner var berørt. Frømarkedet og især forholdene omkring kornpriserne blev vendt. Den kraftige stigning i kornpriserne og i øvrigt også andre konkurrerende afgrøder sætter selvfølgelig kravet til frøprisen under pres, for at dækningsbidraget også i fremtiden er attraktivt i forhold til korn. Ellers var det meget de faglige indlæg omkring, hvordan vi får sikret, at udbytterne er optimale i fremtiden, der var god dialog omkring. Vi har alle en fælles interesse i, at vi får alle de potentielle kg med fra hver eneste hektar i fremtiden. DLF AmbA s årsrapport 26/7 studeres under avlermødet på Stevns. DLF-TRIFOLIUM udstillede også i 28 på Agromek i Herning 6 år Analyseassistent Marianne Nielsen, Dyrup fylder 6 år den 29. februar 28. Kontorassistent Jette Christensen, Roskilde fylder 6 år den 1. april 28. Vi ønsker fødselarerne til lykke med dagen 15
Afs. DLF-TRIFOLIUM A/S Ny Østergade 9 Postboks 59 4 Roskilde Returneres ved varig adresseændring B PP Porto betalt Danmark Udlæg 28 Det er dette forår, at der skal lægges ud af græs- og kløverfrø Læs mere under bl.a. markedsindlægget i dette nr. ISSN 16-8369