Få pulsen op i græsmarken. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion
|
|
|
- Magnus Kjærgaard
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Få pulsen op i græsmarken Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion
2 De tre grundpiller En god arrondering med mulighed for sædskifte Et målrettet valg af kløvergræsblanding og strategi for udnyttelsen af denne En korrekt og rettidig etablering af kløvergræs
3 En god arrondering med mulighed for sædskifte Den førstegrundpille ARRONDERING MED MULIGHED FOR SÆDSKIFTE
4 Bedriften
5 Bedrifterne bliver større og større
6 Det indre sædskifte Afgræsningssædskiftet års kløvergræs års kløvergræs års kløvergræs 4. Majs/alm. rajgræs/korn 5. Nyt udlæg
7 Det indre sædskifte Et for lille og presset afgræsningsareal giver: Lave udbytter Lav foderoptagelse Større risiko for lungeormsyge Der bør mindst være 0,2 ha malkeko og gerne 0,35 ha På grund af: Tilsmudsning af græsset Man kan ikke udnytte den kompensaroriske vækst ved af skifte mellem afgræsning og slæt Kløvertræthed Dårlig etablering af kløver Et ikke udnyttet overskud af kvælstof
8 Staldfodring 2009 Ny teknik til staldfodring Hurtig og effektiv Næsten samme tid som at læsse fodervogn Men det giver flere spor i marken
9 Staldfodring 2009 Rationel udfodring Stor ædelyst Græsset er ikke smadret som efter en grønfoderhøster Ingen ensileringstab Bedre proteinkvalitet
10 Det ydre sædskifte års kløvergræs til slæt års kløvergræs til slæt 3. Majs 4. Korn, salgsafgrøder, nyt udlæg 5. Korn, salgsafgrøder, nyt udlæg
11 Det ydre sædskifte Udfordringer Rationel samling af arealerne med kløvergræs i blokke Etablering og styring af en aktiv bestand af rødkløver Spotte arealer med kløvergræs, der kan komme i kaliummangel Effektiv udnyttelse af eftervirkningen af kløver (rød) Gevinst Reducering af ensileringsomkostninger Større holdbarhed At man ikke misser et slæt (typisk i 2. brugsår) Større udbytter i det efterfølgende år
12 Den anden grundpille Et målrettet valg af kløvergræsblanding og strategi for udnyttelsen af denne
13 Typer af græs Stubhøjde 6 til 7cm
14 Hvidkløver 1. I hvidkløver høstes kun blade og bladstilke, derfor er foderværdien næsten altid høj. 2. Udløberne kan udvikle sig uhæmmet ved slæt, da de ikke begrænses (skades) af græssende dyrs klove og bid.
15 Rødkløver Stængel Blad Stubhøjde 6 til 7 cm Krone Rod
16 Nye arter i frøblandinger af kløvergræs Udbytte pr. ha Kløver Græs a.e. Fht. Brugsår 1 og 2. Hvid Alm. rajgræs 66,7 100 Hvid Rajsvingel + alm. rajgræs 72,0 108 Rød + hvid Alm. rajgræs 83,7 126 Rød + hvid Rajsvingel + alm. rajgræs 82,2 123 Fht., for kløver art Kilde: Økologiske Landsforsøg 2007 og 2008
17 Hvorfor udvikler blanding med rødkløver sig til at få et højt indhold af rødkløver? 1. Rødkløver har et større produktionspotentiale end hvidkløver og rajgræs, og udkonkurrerer disse arter. 2. For sent slæt og forkert slætstrategi. 3. Rødkløver efterlader større mængder kvælstof i jorden efter 1. brugsår end hvidkløver.
18 Forøget indtjening pr. ha * ) pr. ha Græs, 400 kg N ha Rødkløver Hvidkløver Lucerne Rødkløvergræs Hvidkløvergræs *) 1 = ca. 8,40 kr Kilde: Legune Silages for Animal Production (LEGSIL) 2001
19 Målrettet valg af kløvergræsblanding Det indre sædskifte primær afgræsning Begynde vækst forår Afgræsning Egnethed til Slæt Ø20 Ø21 Ø22 Ø24 Meget tidlig Tidlig Middeltidlig til sen Tidlig til middeltidlig Ø26 Sen
20 Målrettet valg af kløvergræsblanding Det ydre sædskifte primær slæt Begynde vækst forår Afgræsning Egnethed til Slæt Ø31 Ø35 Tidlig til middeltidlig Middeltidlig Ø42 Ø45 Ø46 Tidlig til middeltidlig Meget tidlig Meget tidlig
21 Den tredje grundpille En korrekt og rettidig etablering af kløvergræs
22 Mark 2 (jb 4) Planteavl
23 Spor i marken Ensartet pakning af jorden Så lavt dæktryk som muligt Så stor en bæreflade som muligt 9-10 cm dyb ved normal dæktryk 5-6 cm dyb ved ½ dæktryk 6 cm (1,2 bar) 9 cm (2,5 bar)
24 Tjekliste Lavt dæktryk Ensartet pløjedybde Ensartet og effektiv pakning af jorden Udjævning af agerrender Montering af sporløsnere Fang muldvarpe og mosegrise Planteavl
25 Sådybdens betydning for fremspiring Art Frøvægt g/1000 frø Fremspiringspct. Sådybde i cm Hvidkløver 0, Rødkløver 1, Alm. Rajgræs (D) 2, Art Frøvægt g/1000 frø Fremspirings hastighed, antal dage Sådybde i cm Hvidkløver 0,7 6,6 7 9 Rødkløver 1,7 6,3 6,6 8,9 Alm. Rajgræs (D) 2,2 7,6 7,4 8,4 12,8
26 Sådan får man en god fremspiring Max sådybde: 1 cm for hvidkløver og småfrøet græs 2 cm for rødkløver og storfrøet græs som alm. rajgræs og rajsvingel 2-3 cm for lucerne og ital. rajgræs Frøene sås på fast pakket bund med god kontakt til fugtig jord
27 Antal frø pr. løbende meter såspor ved en fremspiringspct. på 60 og 40 i hhv. græs og kløver Ø20 Ø22 Ø24 Ø42 Ø45 Ø Kløverfrø Græsfrø
28 Nye typer af såsæt Kuhn Speedliner
29 Konklusion Der skal meget mere fokus på sådybden aktive kløverplanter pr. meter sårække er tilstrækkelig. Der er rigelig med kløver i blandingerne. Mange sår for dybt og har ikke såbed tilstrækkelig kompakt før såning! Især i sensommeren efter høst og pløjning i august.
30
31
Græsmarken og grovfoder til får og geder. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion
Græsmarken og grovfoder til får og geder Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Intet er så forskelligt som afgræsning: Med får Med geder Intet er så forskelligt som forholdene: Marginal jord Intensive
Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen
Nytårskur Grovfoder Græs til 2016 Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Vi skal snakke om Overblik over græsblandinger Græsarter Rajgræs Rajsvingel Type: Rajgræs Type: Strandsvingel Strandsvingel Rød-
Kløvergræs Danmarks bedste. Landskonsulent Karsten A. Nielsen
Kløvergræs Danmarks bedste proteinfoder Landskonsulent Karsten A. Nielsen Dagens menu 1. Såning af kløvergræs 2. Nye græsarter hvad kan de? 3. Gødskning af kløvergræs - som er udlagt i sensommeren 4. Slætstrategi
Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet
Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Rødkløver Vækst Rød- kontra hvidkløver N-respons Markens alder Afgræsning Sommervækst
Velkommen til Maskinstationsdag 2014
Velkommen til Maskinstationsdag 2014 Program formiddag Kl. 9.00 Kaffe og velkomst v/agrinord & Mogens Kjeldal, DM&E Kl. 9.30 græs? Hvordan laver vi topudbytte- og kvalitet i Hvordan opnås optimal fremspiring
Højere selvforsyning med protein. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion
Højere selvforsyning med protein Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Udbyttepotentiale af råprotein kg pr. ha 3.000 2.500 2.000 1.500 1.000 500 kg råprotein / ha - BUDSKABET ER! - bevar andelen
Sådan målretter du dyrkningen af kløvergræs til slæt
Sådan målretter du dyrkningen af kløvergræs til slæt Landskonsulent Karsten A. Nielsen Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
Betydningen af kvalitetsarbejde. Martin Ringsing Agri Nord
Betydningen af kvalitetsarbejde Martin Ringsing Agri Nord Disposition Etablering af majs Etablering af græs Etablering af korn Betydningen af rettidighed og omhu Kløvergræs skal nedvisnes om efteråret
Dyrkningsvejledning Udlæg af græs og kløvergræs til grovfoderproduktion
Dyrkningsvejledning Udlæg af græs og kløvergræs til grovfoderproduktion 02 Produktionsmål Ved udlæg af græs og kløvergræs er målet at etablere en ensartet og tæt bestand af kulturgræsser, som kan bidrage
Græsmarkskonference 2015
Græsmarkskonference 2015 Workshop 20 % højere udbytte i græsmarken i 2020 uden tab af foderværdi Opfølgning på Workshop 1. Forædling (arter, sorter og blandinger) Arter med Endofytter mod skadedyr gåsebillelarver
FarmTest Etablering af kløvergræs med forskellig rækkeafstand til slæt og afgræsning
FarmTest Etablering af kløvergræs med forskellig rækkeafstand til slæt og afgræsning Maskiner og planteavl 135 vfl.dk farmtest.dk Se European Fund for Rural Development (EAFRD) Titel: Etablering af kløvergræs
Græsdyrkning 2016 og nye græssorter Agrovi Kvægkonference Gurli Klitgaard DLF
Græsdyrkning 2016 og nye græssorter Agrovi Kvægkonference 2016 Gurli Klitgaard DLF Græsforædling - Mål Græsforædling i DLF Udbytte højt og stabilt Holdbarhed / Persistens Sygdomme Protein Høj FK NDF Danmark
Møde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø
Møde 4. marts 2015 Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Projekt Økologer tænker i helheder Selvforsyning Harmoni Sådan får man en god fremspiring Max sådybde: 1 cm for hvidkløver og småfrøet græs
Græsmarker i sædskiftet
Græsmarker i sædskiftet Dyrkningsvejledning Jordbund arter Græsser trives på alle jordtyper, men ikke alle arter er lige velegnede overalt. På de fleste almindelige - jorder er rajgræsserne de foretrukne,
Økologisk dyrkningsvejledning Udlæg af kløvergræs på økologiske brug
Økologisk dyrkningsvejledning Udlæg af kløvergræs på økologiske brug 02 Produktionsmål Ved udlæg af græs og kløvergræs er målet at etablere en ensartet og tæt bestand af kulturgræsser, som kan bidrage
Jorden bedste rådgivning. Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO
Jorden bedste rådgivning Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO Proteinafgrøder Kløvergræs. Hestebønner. Andre bælgplanter. Ærter. Lupiner. På kvægbrug med op til 2,3 DE/ha
Kritiske punkter til dyrkning af grovfoder med særlig fokus på majs og græs
Kritiske punkter til dyrkning af grovfoder med særlig fokus på majs og græs Tema 11 Fra såning til foderbord - der er mange penge at hente i foderkæden Landskonsulent Karsten Attermann Nielsen, Landscentret,
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,
Græsmarker, græsmarkspleje og græsningsstrategier
Græsmarker, græsmarkspleje og græsningsstrategier Hvordan græs gror Græs ikke for tidligt Eller for kort Tilpas belægningsgraden Under 1 kg ts. 1,1 kg ts. Over 1,2 Intet er så forskelligt som forholdene:
Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver
Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver Dansk Kvægs Kongres 2007 Tirsdag den 27. februar i Herning Kongrescenter V/ landskonsulent Ole Aaes Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden Landscentret Dansk
(Hvad) kan vi lære af dansk grovfoderproduktion? Torben Spanggaard Frandsen SEGES PlanteInnovation
(Hvad) kan vi lære af dansk grovfoderproduktion? Torben Spanggaard Frandsen SEGES PlanteInnovation Emner Typisk dansk gård med mælkeproduktion 2... Udbytte og kvalitet af forskellige græsarter Alm. rajgræs
Guf og søde sager til højtydende malkekøer
Guf og søde sager til højtydende malkekøer? De grønne afgrøder ved Karsten A. Nielsen Økonomi i grovfoderproduktionen Dyrkning af græs Dyrkning af grønkorn Dyrkning af helsæd Forskel mellem de bedste 25
Græsmarker til heste og ponyer
Græsmarker til heste og ponyer Dyrkningsvejledning Jordbund Græsser trives på alle jordtyper, men ikke alle arter er lige velegnede overalt. På de fleste almindelige jorder er rajgræsserne og rajsvingel
B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber
B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber Projektets formål: At få økologiske landmænd til at udnytte efterafgrøders potentiale maksimalt for at få: * en bedre økonomi i økologisk
Gødskning af kløvergræs Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Århus Universitet
AARHUS Gødskning af kløvergræs Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Århus Universitet 1 AARHUS Kløvergræs Udbytteniveau i Danmark Potentielt udbytte: 1-13. NEL 2 FE/ha/år Køreskader, marktab,
Pløjefri dyrkning af majs. Fagkoordinator Planteavl Christian Hansen
Pløjefri dyrkning af majs Fagkoordinator Planteavl Christian Hansen Disposition Fordele ved pløjefri dyrkning på sandjord Udfordringer Hvad viser forsøgene Nøglen til succes Opbygning af jordens frugtbarhed
Græs og grønne afgrøder
Konklusioner Græs og grønne afgrøder Konklusioner svalg De nye rajsvingelsorter Hykor, Felopa og Perun samt den tidlige alm. rajgræssort Betty har givet meget store udbytter af afgrødenheder, især i renbestand
I. Urter i græsmarken. II. Vitaminer, mineraler og foderværdi af græsmarksarter
I. Urter i græsmarken II. Vitaminer, mineraler og foderværdi af græsmarksarter Hvorfor urter? en historie/brand øge biodiversitet/mangfoldighed øge ædelyst påvirke foderkvalitet påvirke dyrenes sundhed
Afgræsningssystemer. Afgræsningssystemer. Bufferareal. Bufferareal. Bufferareal. Storfold er yt til malkekøer. Reguleret storfold. Fold (skiftefolde)
Afgræsningssystemer Afgræsningssystemer Reguleret storfold Bufferareal Fold (skiftefolde) Bufferareal Stribe afgræsnig Bufferareal Storfold Storfold er yt til malkekøer 7. november 2... 2014 1 Reguleret
Grovfoder Martin Mikkelsen, SEGES PlanteInnovation
Grovfoder 2018 Martin Mikkelsen, SEGES PlanteInnovation Grovfoder 2018 Majs Græs Grovfoder generelt Majs Strategi for kvælstof Startgødning Placeret gylle Efterafgrøder KVÆLSTOF TIL MAJS Foto: Ølstrup-Hover
Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014
Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Margrethe Askegaard VFL Økologi [email protected] Program: 1. Fordele og ulemper 2. Regler
Optimalt valg af kløvergræsblanding
Kvægkongres 2017 Landskonsulent Ole Aaes SEGES, HusdyrInnovation Optimalt valg af kløvergræsblanding Forhold der skal tages i betragtning, når I skal vælge kløvergræsblanding Totale økonomi på bedriften
Forskellige typer af grøngødning og efterafgrøder. og optimering af eftervirkningen
Forskellige typer af grøngødning og efterafgrøder og optimering af eftervirkningen Grøngødning alt for mange valgmuligheder Mindst 40 arter at vælge imellem Renbestand eller blandinger I det her indlæg
I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE?
Kolding 3/2 2016 Jens Elbæk Seges I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE? Lav plads på kontoen 2,2 mia. er på vej! Ca. 800 kr/ha i gennemsnit Det kommer ikke alt
Gødskning af vinterspelt og vårsæd
Økologisk dyrkning gødskning af vinterspelt og vårsæd Gødskning af vinterspelt og vårsæd Gødskning af vinterspelt Med forfrugt kløvergræs gødskes med 40 til 60 kg ammoniumkvælstof pr. ha. Med forfrugt
Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...
Kløvergræs, majs og bælgsæd
Kløvergræs, majs og bælgsæd Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Inger Bertelsen Roskilde 22. maj 2014 Kløvergræs 2... 1. juli 2014 Udbytte, FE pr. ha Udlægsmetoder forår udlægsår 9 forsøg
FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF. Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016
FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016 NU ER DER GÅET HUL PÅ GØDNINGSSÆKKEN! Udbytte (ton pr. ha) MANGE ÅRS UNDERGØDSKNING 1994 N kvoter indføres i DK
Grøn Viden. Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker. Karen Søegaard. Markbrug nr. 304 December 2004
Grøn Viden Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker Karen Søegaard 2 Kvælstof til kløvergræs har været i fokus et stykke tid. Det skyldes diskussionen om, hvor meget merudbytte man egentlig opnår for det
Erfaringer med forårssået vinterrug til afgræsning og Eliteafgræsning
Erfaringer med forårssået vinterrug til afgræsning og Eliteafgræsning NASJONAL ØKOMELK-KONFERANSE Hell 25. OG 26. JANUAR 2017 Ved Hans Lund, Kvægrådgiver ØkologiRådgivning Danmark Mobil 0045 2557 9863
med mere hjemmeavlet protein fra græsmarken
Frø til græsmarken 2013 Tjen 500 kr. pr. årsko med mere hjemmeavlet protein fra græsmarken Med en rekordhøj pris på protein, er det dyrt at erstatte hjemmeavlet protein med indkøbt protein. Beregninger
dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk
dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium
Mobil grøngødning til grønsager og bær
Økologisk Inspirationsdag Sorø 15. november 2016 Mobil grøngødning til grønsager og bær Jørn Nygaard Sørensen Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet Baggrund Økologisk husdyrgødning Begrænset mængde
Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?
Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,
Afgrødernes næringsstofforsyning
Afgrødernes næringsstofforsyning Temadag om jordfrugtbarhed 12. okt. 2016 Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Minimumsloven (Liebig s lov): Udbyttet bestemmes af den vækstfaktor
Økologisk planteproduktion. ved Specialkonsulent Michael Tersbøl Konsulent Inger Bertelsen
Økologisk planteproduktion ved Specialkonsulent Michael Tersbøl Konsulent Inger Bertelsen Økologisk Planteproduktion Proteinafgrøder og blandsæd Grøngødning og efterafgrøder Husdyrgødning til vår- og vintersæd
STÆRKE GRÆS-RØDDER. giver mere mælk 08/ 26/ 36/ De unge taber, når bankerne slagter kvægejendomme AFGRÆSNING
NR. 5 // MAJ 2015 De unge taber, når bankerne slagter kvægejendomme STÆRKE GRÆS-RØDDER giver mere mælk AFGRÆSNING Min. 0,3 hektar græs pr. ko Slæt efter gylle Succes kræver vilje 08/ En urolig ko bruger
Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl
Ministriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl Jørgen E. Olesen, Margrethe Askegaard og Ilse A. Rasmussen Sædskiftets formål
Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs
Grøn Viden Markbrug nr. 3 November 24 Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Elly M. Hansen, Jørgen Eriksen og Finn P. Vinther $ANMARKS *ORDBRUGS&ORSKNING Markbrug nr. 3 November
Økologisk planteproduktion
Økologisk planteproduktion Christian Heslet Jørgensen Arnakke og Vibygård Kalø landbrugsskole den 2. okt. 2012 Program Christian Heslet Jørgensen Landbruget Hvad er økologi? Hvorfor økologi? Mit syn på
GRÆSBLANDINGER SOM FODER - RESULTATER AF FODRINGSFORSØG PÅ DKC
GRÆSBLANDINGER SOM FODER - RESULTATER AF FODRINGSFORSØG PÅ DKC Marianne Johansen og Martin R. Weisbjerg Institut for Husdyrvidenskab Science and Technology, Aarhus Universitet -Foulum, 8830 Tjele [email protected]
vårbyg, vårhvede og havre uden udlæg ukrudt
forglemmigej haremad hejrenæb, bleg, fersken spergel, alm. Express ST/ Nuance WG MiniMet/Accurate 20 WG SweDane Contakt 0,3 tabl. 6 gr. 0,45 0,48 0,50 Obs! () anvendes gang pr. vækstår (3. aug-3. Der sprøjtes
Karen Søegaard, Jakob Sehested, Jørgen Eriksen, Margrethe Askegaard, Lisbeth Mogensen og Søren K. Jensen
Archived at http://orgprints.org/1791 Urter i græsmarken Karen Søegaard, Jakob Sehested, Jørgen Eriksen, Margrethe Askegaard, Lisbeth Mogensen og Søren K. Jensen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus
Regler for jordbearbejdning
Regler for jordbearbejdning Juli 2012 vfl.dk Indhold Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Ukrudtsbekæmpelse... 2 Økologiske bedrifter...
Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene
Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene Richard de visser Gartnerirådgivningen A/S Kløvergræs eller lucerne i sædskiftet Forbedre jordstruktur og jordens frugtbarhed Kvælstofkilde fra ikke-husdyrbrug
Protein i fokus. To nye proteinfrøblandinger
Frøbladet 2011 Indhold 2 Protein i fokus 3 Nyheder 4 Valg af frøblanding 4 Slættidspunkt og ensilagekvalitet 5 Lucerne 6 AberDart - sukkergræs 7 Økologisk frø Protein i fokus På kvægbedrifterne er der
Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet. Afgræsning : Urter, tilbud, praksis
Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet Afgræsning : Urter, tilbud, praksis Arter Hvidkløver ved slæt vs. afgræsning Effekten af afgræsning på kløvervækst og -andel er ikke entydig
Slætstrategi Kørespor i græs Kløverskader ved nedfældning Forsuret gylle Svovl til græs Økonomi Konklusion
Slætstrategi Kørespor i græs Kløverskader ved nedfældning Forsuret gylle Svovl til græs Økonomi Konklusion v/ Planteavlskonsulent Torben Viuf 4-6 slæt, 2. år Karakter for Kløver g råprotein pr. kg Tørstof
https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...
Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til
Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug
Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ilse A. Rasmussen Afd. for Plantebeskyttelse og Skadedyr Forskningscenter Flakkebjerg Danmarks JordbrugsForskning Frøukrudt Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Afgrøde/ ukrudt
Danske forskere tester sædskifter
Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været
Optimering af nettoudbyttet
Optimering af nettoudbyttet Karl Martin Schelde Terpsminde Placering Vest for højderyggen Jordtype: Primært JB 1-3 (få arealer med JB 4-5) + en del humusrige arealer Præsentation af bedrift Overtaget efter
Resultater og erfaringer med rodukrudtsbekæmpelse i økologisk planteproduktion ved AU
24 November 2011 Økologikongres 2011, Vingstedcentret, 24 november 2011 Resultater og erfaringer med rodukrudtsbekæmpelse i økologisk planteproduktion ved AU Bo Melander 1, Ilse A. Rasmussen 2 og Niels
Fokus på ukrudt i frøgræs - udfordringer og resultater
9. januar 2018 Fokus på ukrudt i frøgræs - udfordringer og resultater Solvejg K. Mathiassen, Institut for Agroøkologi Jubilæumskonference for frøavlerforeningerne, januar 2018 Mål for ukrudtsbekæmpelse
Anbefalede frøblandinger til græsmarker 2001
Markbrug nr. 231 december 2000 Anbefalede frøblandinger til græsmarker 2001 Karen Søegaard og Gerhard Deneken Danmarks JordbrugsForskning Karsten A. Nielsen og Martin Mikkelsen Landskontoret for Planteavl
Økologi 2009. Produktprogram
Produktprogram Produktprogram INDHOLD 90 % ØOLOGIS FRØ I BLANDINGERNE 3 LØVERGRÆS ER GRUNDLAGET I SÆDSIFTET 3 ØOLOGISE NYHEDER FRA DLF ORGANIC 2009 4 MAJS TIL FODERPLANEN 4 OVERSIGTER 4 PROTEIN PÅ MENUEN
Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Hans Loff
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Hans Loff Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1. Bedriften...
Begræns tab i mark og silo ved tør ensilering
Begræns tab i mark og silo ved tør ensilering Karsten A. Nielsen VFL Planter og Miljø Naturerhverv.dk Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne
Økologisk Frø Frøblandinger, græs, kløver, efterafgrøder m.m. Innovation og vækst
Økologisk Frø 2019 Frøblandinger, græs, kløver, efterafgrøder m.m. www.dsv-froe.dk Innovation og vækst Sæson 2019 Efter en meget våd sæson i 2017 og en ekstrem tør sæson i 2018 er det spændende, hvad 2019
