Indsamling af asbestholdige materialer i Renosyds område



Relaterede dokumenter
Indholdsfortegnelse. 1 Formål 2. 2 Lovgrundlag 2. 3 Regulativ-tillæggets område 2. 4 Definitioner 2. 5 Anden indsamling 3

NOVEMBER 2018 FARLIGT AFFALD. Fælleskoncept for etage- og samlede bebyggelser

Notat. Bedre indsamlingsordninger i boligselskaber, boligforeninger og lignende bebyggelser.

Bekendtgørelse om affald

Genanvendelse og genbrug af bygge- og anlægsaffald

Kommunens nuværende affaldsordninger

Den nye affaldsbekendtgørelse - hvad betyder den for din virksomhed?

Det er vognmand Mlarsen, der i dag kører begge ordninger for Gladsaxe Kommune.

Erhvervskunder TAKSTBLAD Vand Spildevand Affald

Beslutningsforslag (B 108) om ny ansvarsfordeling i forbindelse med håndteringen af elskrot

1. april 2013 indførte Gladsaxe Kommune husstandsindsamling af genbrugsfraktioner. Ordningen fik stor succes fra begyndelsen.

Bilag Afhentningsvilkår

Fællesregulativ for farligt affald for kommunerne i Modtagestation Syddanmark I/S. 1. januar 2007

Regulativrevision 2015

Redegørelse for ændringer i affaldsregulativerne i forhold til eksisterende regulativer

4. At mindre etageejendomme tilbydes bokse til opsamling af farligt affald og småt elektronikaffald. Boksene tømmes efter bestilling.

Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 143 Offentligt. Viden der bringer mennesker videre--- DSB's efterlevelse af asbestlovgivningen.

Fællesregulativ for farligt affald for kommunerne i Modtagestation Syddanmark I/S 1. Juni 2009

Alle virksomheder skal sortere deres affald

Odense Renovation A/S

Prisliste Gældende fra 1. januar 2012 Odense Renovation A/S

åbent møde for Økonomiudvalgets møde den 22. december 2011 kl. 13:30 i Aars Gæstekantine

Området er brugerfinansieret, således at alle indtægter skal dække samtlige udgifter ved de forskellige affaldsordninger.

RAMBØLL, DORTE HVID-JACOBSEN ET KIG I DE GÆLDENDE REGULATIVER DAKOFA - SEMINAR - BYGGE- OG ANLÆGSAFFALD I DE KOMMUNALE REGULATIVER

Handleplan 2014 for Affald

Den fælles affaldsplan for kommunerne på Djursland indeholder blandt andet følgende målsætning:

Aalborg Forsyning, Renovation - Udvidelse af åbningstid for erhvervsvirksomheder på Genbrugsplads Sundsholmen.

Storskraldsordningen omfatter to forskellige ordninger, målrettet de forskellige boligtyper:

KORTLÆGNING & PROGNOSE

Virksomheders andel af den kommunale administration i forbindelse med planlægning, vejledning og registrering af erhvervsaffald

Miljøtilsyn. Information til virksomheder i Solrød Kommune

Sorø Kommune REGULATIV FOR ERHVERVSAFFALD

BILAG TEKNIK- OG MILJØUDVALGET TAKSTER I 2016

januar 2010 Af Jacob Brandt

Tårnby Kommune. Regulativ for Tømningsordning for samletanke

Vejledning om opbevaring og håndtering af kemikalier, olie og farligt affald

KORTLÆGNING & PROGNOSE

Byggeaffald. styr på sorteringen.

KORTLÆGNING & PROGNOSE UDKAST

REGULATIV FOR TØMNINGSORDNING FOR HUSSPILDEVANDSTANKE I HILLERØD KOMMUNE

Retningslinjer for etablering af nedgravede affaldsløsninger. (på privat grund i boligselskaber mv.)

Idekatalog. Idekatalog til affaldsplan 2005 Pandrup Kommune

FREDENSBORG- HUMLEBÆK KARLEBO ERHVERVSAFFALD HØRSHOLM NORDFORBRÆNDING ALLERØD SØLLERØD VEJLEDNING OG REGLER

Ringkøbing-Skjern Kommune REGULATIV FOR ERHVERVSAFFALD

Containerhaven Rudersdal Kommune

Benævnelse: Administration, bolig Miljøbeskyttelsesloven, nr. 879 af 26/06/2010, 48 og Affaldsbekendtgørelsen, nr af 18/12/2012, Kapitel 8

FIBRE FRA UDSKIFTNING AF ASBESTTAGE REGLER, ANVISNINGER OG PRAKSIS

Teknik & Miljø Esbjerg Kommune

Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund. T F

Frivillige organisationers adgang til genbrugspladser.

AF ASBEST PÅ GENBRUGSPLADSER

Affaldsplan for Slagelse Kommune Bilag 4: Tidsplaner. Godkendt af Slagelse Byråd den 15. september 2014

Tømrerfaglærernes Lærebogsudvalg

Odense Renovation A/S

Allerød Genbrugsplads

Tids- og aktivitetsoversigt Affaldsplan

Notat - Struktur for genbrugspladser

Indstilling. Ændring af storskraldsordningen i Århus Kommune. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 30. august 2007.

Anbefaling: Aalborg uden affald

Vejledning til regulativ for tømning af samletanke til husspildevand

Udvalg Teknik- og Miljøudvalget

Tilsynsrapport til offentliggørelse

Gebyrer Gebyrblad 2018 (2. behandling 19. september 2017) Incl. moms 1.000, ,00. Excl. moms

Miljøbeskyttelsesloven, nr. 879 af 26/06/2010, 48 og Affaldsbekendtgørelsen, nr af 18/12/2012, Kapitel 8

REGLER FOR ERHVERVSAFFALD

Regulativ TØMNINGSORDNING. for. for bundfældningstanke til husspildevand i Thisted Kommune

Regulativ for aflevering af affald på Affaldsvarmeværket (HAV) og Genbrugsafdelingen (GA) i Hobro. (gældende fra 1. januar 2015)

NOTAT TIL POLITISKE UDVALG

Indholdsfortegnelse. 1. Forord Læsevejledning Opsamling Affaldskortlægning

Præsentation. Udviklingsplan Middelfart Kommune Renovationsvæsenet. Virksomhedens navn. Adresse Fynsvej Middelfart

Kommentarer til byrådsindstilling om ændring af storskraldsordningen i Århus Kommune

Tårnby Kommune. Regulativ for Tømningsordning for bundfældningstanke

Formålet med regulativet

Området er brugerfinansieret, således at alle indtægter skal dække samtlige udgifter ved de forskellige affaldsordninger.

AFFALDSPLAN Bilag Kortlægning af affaldsmængder

Denne skrivelse opsummerer den gældende lovgivning omkring håndteringen af asbestaffald på deponeringsanlæg.

U dvalg Teknik- og Miljøudvalget

REGULATIV FOR HUSHOLDNINGSAFFALD

Vejledning om asbest i Byggematerialer. Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Rådhus Allé Søborg Tlf

Regulativ for kontrol og tømning af hustanke i Hjørring Kommune

Den enkelte grundejer kan selv vælge beholderstørrelse (140 liter eller 240 liter) samt tømningshyppighed som i den nuværende situation.

Vejledning til regulativ for tømning af bundfældningstanke til husspildevand

Genbrugspladserne på Bakkegårdsvej og Højvangen Fredensborg Kommune

Undersøgelse af potentielle sundhedsrisici ved håndtering af asbest på udvalgte genbrugspladser

Udvalg Teknik- og Miljøudvalget

Status 2013 for Affald

Introduktion til de forestående udbud og status på indsamling og håndtering af affald i Gladsaxe Kommune

Sammenfatning af ændringer i det nye husholdningsaffaldsregulativ

Retningslinjer for etablering af nedgravede affaldsløsninger. (på privat grund i boligselskaber mv.)

1.1 Gebyr for basisydelsens ydelser. Kr./tons (excl. moms) Genanvendelse 1 Haveaffald

Notat. 6. juli Øget genbrug fra private husstande

Historiske benzin- og dieselpriser 2011

Notat. Udenlandske erfaringer med indsamling af WEEE i detailhandlen. : Miljøstyrelsen 1 INDSAMLING AF WEEE I DETAILHANDLEN

Inden endelig vedtagelse skal planen i offentlig høring i 8 uger. Kommunalbestyrelsen skal vedtage affaldsplanen senest den 1. oktober 2014.

Økonomi og genanvendelse ved husstandsindsamling af emballager

Beslutning: Indsamling af papir, glas, metal, plast og madaffald fra tæt/lav- og etageboliger Beslutningstema: Sagsfremstilling:

Regulativ for tømning af bundfældningstanke & samletanke

Opbevaring af olier og kemikalier. Vejledning

KL s høringssvar til bekendtgørelse om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer

Regulativ for tømning af tætte samletanke for husspildevand i Ringsted Kommune

Transkript:

Bilag 1.3.1 28-11-2008 Indsamling af asbestholdige materialer i Renosyds område 1

Indledning...3 Asbestkampagne 2007...4 Vurdering af asbestmængder i Renosyds indsamlingsområde...4 Renosam rapport om asbest på genbrugspladser...5 Gennemgang af mulige indsamlingsformer...6 Aflevering af asbestholdigt affald på Genbrugspladsen...6 Metode...6 Fordele...7 Ulemper...7 Økonomi...8 Renosyds vurdering...8 Aflevering af asbestholdigt affald på Affaldscenter Skårup...9 Metode...9 Fordele...9 Ulemper...9 Økonomi...9 Renosyds vurdering... 10 Husstandsindsamling med vognmand... 10 Metode... 10 Fordele... 11 Ulemper... 12 Økonomi... 12 Renosyds vurdering... 13 Regulativgrundlag... 13 Renosyds anbefaling... 13 Tidsplan... 14 2

Indledning Asbestholdige bølgetagplader måtte sælges i Danmark indtil 1987, men der er også importeret asbestholdige plader efter 1987. Efterfølgende finder mange af de asbestholdige tagplader vej til Genbrugspladserne (i det efterfølgende forkortet GP), hvor de smides i containerne til deponeringsegnet affald. Herved vil de ofte gå i stykker, hvorved der frigives asbeststøv fra materialet. Asbeststøv indeholder små fibre i form af fine nåle, som ved indånding kan trænge ud i lungernes allerfineste forgreninger, hvor de sætter sig fast. Hvis man udsættes for asbestfibre kan det medføre risiko for udvikling af asbestose og forskellige former for lunge- og mavetarmkræft. Arbejdstilsynet opstiller retningslinjer for, hvordan håndteringen af asbest skal foregå. Da læs med asbestaffald indkommer fuldstændigt tilfældigt på GPerne, er det i praksis umuligt for pladsfolkene at sikre sig i henhold til Arbejdstilsynets anvisninger. Når containerne fra GPerne med affald, som indeholder asbest, tømmes på deponiet i Affaldscenter Skårup, vil der også frigives asbestfibre, som kan være til fare for de ansatte. Arbejdstilsynet gennemførte i 2007 en kampagne på genbrugspladser og deponier for at sætte fokus på problematikken omkring håndtering af asbest. Renosyd ønsker ikke at udsætte de ansatte på GP erne for en unødig risiko, derfor blev alle Renosyds GP er lukket for modtagelse af asbestaffald fra og med den 5. juli 2007. I løbet af kort tid fik vi udarbejdet relevant informationsmateriale om korrekt håndtering samt etableret en mulighed for borgerne via en vognmand at kunne aflevere op til 500 kg plader på Affaldscenter Skårup, uden at skulle betale behandlingsgebyr. Dette svarer til den mængde plader, som borgeren tidligere kunne aflevere på GP en. Borgeren skal dække transportomkostningen, medens behandlingen dækkes af miljøgebyret. De nye retningslinjer til asbesthåndtering har, forståeligt nok, medført en del reaktioner fra og diskussioner med borgere, der har svært ved at acceptere, at de skal entrere med en vognmand, hvis de f.eks. kun har brug for at aflevere nogle enkelte plader. Som konsekvens af Arbejdstilsynets asbestkampagne på en stor del af landets GP er, har RenoSam gennemført en undersøgelse af potentielle sundhedsrisici ved håndtering af asbestholdigt affald på GP er. En rapport, der bygger på undersøgelsen konkluderer, at pladsfolkene i forbindelse med det daglige arbejde på GP erne udsættes for en eksponering, som ikke i sig selv udgør et sundhedsmæssigt problem. Knuste asbestplader defineres som farligt affald og må derfor ikke uden videre deponeres på Affaldscenter Skårup sammen med andet deponiegnet affald fra genbrugspladserne. Endvidere vil hele plader knuses, når deponicontainerne tippes på deponiet. Dette vanskeliggør, at vi bruger GP erne til indsamling af asbestaffaldet, da pladspersonalet i så fald ville skulle bruge uforholdsvis meget tid på at kontrollere, at asbestholdigt affald afleveres hensigtsmæssigt og lovligt. Konklusionerne i RenoSams rapport har dog lukket op for, at vi finder det arbejdsmiljømæssigt forsvarligt at se os om efter en anden lokation end GP en til en bringeordning for asbestaffaldet. 3

Affaldshåndtering skal være enkel ellers ender affaldet de forkerte steder. 7. maj 2008 modtog Renosyd en henvendelse fra Odder Kommune, hvor forvaltning beder os finde en anden løsning, da de frygter alternative bortskaffelsesmetoder vil finde sted. Omvendt har vi her at gøre med en vanskelig affaldstype, der kræver specielle sikkerhedsforanstaltninger for at kunne håndteres korrekt. Disse krav til særskilt håndtering forårsager en række omkostninger, der skal findes dækning for. Dette notat giver en gennemgang af mulige håndteringsformer: Indsamling på GP Indsamling på anden lokalitet end GP Husstandsindsamling med vognmand Asbestkampagne 2007 Den 11. juni 2007 udførte Arbejdstilsynet (AT) og Miljøcenter Århus (MCÅ) et uvarslet tilsyn på Affaldscenter Skårup. Formålet med besøget var fra Arbejdstilsynet side en målrettet kampagne mod håndteringen af asbest. Besøget var et led i en større indsats overfor bl.a. deponier og genbrugspladser, for så vidt angår håndteringen af asbestaffald. Vi var udpeget som en del af en strikprøvekontrol. Besøget viste, at asbestaffaldet fra bl.a. genbrugspladserne ikke blev håndteret hensigtsmæssigt under deponeringen, idet der var fare for ophvirvling af asbeststøv. Besøget resulterede i et strakspåbud, ligesom vi fik en række retningslinjer fra Arbejdstilsynet: 1. Vi skal undgå at skubbe op i eller kompaktere direkte på asbestaffald. I praksis betyder det, at vi fremover skal have et specielt område til modtagelse af asbesten som samtidig er indrettet således, at vi kan overdække asbesten med jord/sand/andet affald inden der må køres, skubbes eller kompakteres i området/asbesten 2. For at undgå knusning ved deponeringen bør asbestaffaldet fremover afleveres på paller og aflæsses med kran. 3. Vi må fremover ikke modtage løst asbestaffald med mindre det er indpakket i dobbelt emballage. Det gælder også asbestaffald fra genbrugspladser. Det betyder, at der ikke accepteres stumper af asbest ved aflæsningen af den blandede deponicontainer. Disse retningslinjer for Skårup fik derfor betydning for håndteringen på GP. Såfremt vi skal modtage affaldet på GP en skal vi indsamle asbesten som en selvstændig fraktion. Det skal her ligeledes læsses på paller og kranes op på en lastbil. Der må som nævnt i punkt 3 ikke forefindes asbestplader i deponicontaineren. AT orienterede om, at et evt. asbestområde skulle være indhegnet/aflåst og at adgangen kun kunne ske ved henvendelse til pladsmanden. Det stiller os overfor store problemer på de fleste af GP erne, både med hensyn til indretning og ressourcer til kontrolforanstaltninger. På deponiet løste vi problemet ved, at der blev skabt en aflæsseplads, der er gravet ind i affaldsfronten på deponiet og som løbende kan overdækkes ved at skubbe jord ud over. Derved undgår vi at køre direkte i pladerne. Pladerne bliver løftet af bilerne ikke tippes. Vurdering af asbestmængder i Renosyds indsamlingsområde I løbet af 2008 indtil 18/11 er der afleveret 558 ton asbestholdigt affald på Affaldscenter Skårup af vognmænd. Af denne mængde er 182 ton indsamlet på privates foranledning, og afleveret som om det kom fra GPen. Resten, 376 ton, har vognmændene afhentet hos erhverv og afleveret med deponitakst over brovægten. 4

I 2007 blev der afleveret 570 ton asbestholdigt materiale på Affaldscenter Skårup. Der ud over er der en ukendt andel af de 2114 ton deponiaffald, der er afleveret på GPerne i årets første 6 måneder i 2007, der indeholder asbest. Vi må formode, at der forefindes små lagre af asbestholdige eternit plader hjemme i de private hjem. I forhold til de mængder deponiaffald vi i de tidligere år har registreret på GPerne har vi i 2007 oplevet et fald på ca. 700 ton. Det er derfor ikke urealistisk at forvente, at vi skal kunne håndtere 600-700 ton asbestaffald årligt. Asbestmængder afleveret på AFC Skårup af vognmænd, ton 2007 2008 5/7 31/12 1/1 18/11 Erhverv 376 570 Private 182 Genbrugspladserne - affaldsmængder til deponi 2005-2007 4 3 1000 ton 2 1 0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Akummuleret 2005 Akummuleret 2006 Akummuleret 2007 Renosam rapport om asbest på genbrugspladser RenoSam offentliggjorde i oktober måned rapporten: Asbest på genbrugspladser undersøgelse af potentielle sundhedsrisici ved håndtering af asbest på udvalgte genbrugspladser. Formålet med undersøgelsen var at belyse, om og eventuelt i hvilket omfang pladsmedarbejdere udsættes for sundhedsmæssig belastning, forårsaget af asbestfibre. Rapporten bygger på et projekt, gennemført i perioden marts - september 2008, hvor Eurofins har foretaget arbejdshygiejniske målinger af luftbårne asbestfibre på 3 genbrugspladser med forskellige modtagekoncepter. Endvidere giver rapporten en oversigt over, hvilke modtagekoncepter, der anvendes i blandt RenoSams medlemmer, uden for øvrigt at tage stilling til, hvorvidt denne praksis er lovlig eller hensigtsmæssig. 5

Rapporten konkluderer, at pladsfolkene i forbindelse med det daglige arbejde på de 3 udvalgte GP er ganske vist udsættes for eksponering, men da denne holder sig under grænseværdierne vurderes det ikke i sig selv at udgøre et sundhedsmæssigt problem, såfremt GP erne overholder en række anbefalinger til håndtering: Tørfejning må ikke finde sted. I stedet kan man enten støvsuge eller befugte området inden fejning. Påkrævede værnemidler skal altid benyttes. Der skal udarbejdes en særlig Asbest APV. De ansatte instrueres grundigt om de sundhedsmæssige forhold og forholdsregler i forbindelse med arbejdet med asbestholdigt affald. Rapporten beskæftiger sig imidlertid ikke med, hvilken betydning de forskellige modtagekoncepter har for de anlæg, der er slutmodtagere for affaldet. Dermed giver rapporten ingen løsninger i forhold til den aktuelle problemstilling, der der er omkring deponering af asbestaffald på Affaldscenter Skårup. Gennemgang af mulige indsamlingsformer I det følgende gennemgås tre mulige indsamlingsformer for asbestholdigt affald. Hver gennemgang beskrives med hensyn til metode, fordele, ulemper og økonomi. I vurderingen og valg af indsamlingsmetode har vi valgt at følge en række principper: Metoden skal opfylde kravene i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1502 af 21. december 2004 om asbest. Der skal leveres et ensartet tilbud for alle Renosyds kunder Vi finder det urealistisk at skulle differentiere mellem GP erne og lade nogle af dem modtage affald andre ikke modtager: Enten tager vi imod affaldet på alle GP eller også gør vi ikke. Asbestaffaldets farlighed afhænger af, hvorvidt affaldet er korrekt emballeret, hvilket adskiller denne type affald fra det øvrige affald, der afleveres på GP eller husstandsindsamles. For hver indsamlingsform giver Renosyd en vurdering af, hvorvidt vi finder metoden hensigtsmæssig eller ej. Aflevering af asbestholdigt affald på Genbrugspladsen Metode Såfremt det skal være muligt at aflevere asbestholdigt affald på GP erne, skal der indrettes et område, hvor borgerne afleverer hele plader på paller, således at de kan flyttes med strop eller gaffel. Det er ikke muligt at anvende containere til indsamlingen, da vi ikke må tippe affaldet på Affaldscenter Skårup. Asbestholdigt affald, der kan støve - f.eks. beskadigede plader - skal være emballeret i to-lags plast og være forsvarligt lukket. Det skal endvidere fremgå af en mærkning, at indholdet er asbest. Det er brugerne af GP og kun dem, der håndterer affaldet i det dertil indrettede område. Pladsmanden kontrollerer alene adgangen til området, og at støvende asbest er forsvarligt emballeret. Affald, der ikke er forsvarligt emballeret, afvises af pladsmanden. Brugere af genbrugspladsen, der kommer med ukorrekt emballeret asbestaffald vil kunne få udleveret materialer til forsvarlig emballering. Affaldet kan først afleveres, når det er korrekt emballeret. 6

Den almindelige arbejdspladsvurdering (APV) skal udbygges med en særlig APV, der skal beskrive de foranstaltninger, der skal foretages for at overholde de særlige asbestregler. Den særlige APV er grundlaget for arbejdsgiverens og sikkerhedsorganisationens planlægning af, hvordan arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. For hvert arbejdsområde, hvor der er risiko for at blive udsat for støv fra asbest eller asbestholdigt materiale, skal der tages stilling til, hvordan og i hvilket omfang de ansatte kan blive udsat for støvet. Det er vigtigt at gøre effektivt rent på arbejdsstedet. Det støvende asbestaffald skal straks opsamles og fjernes i lukket, tæt og holdbar emballage. Tørfejning må ikke finde sted. I stedet kan man støvsuge eller foretage våd rengøring. Der skal anvendes åndedrætsværn, f.eks. filtermaske klasse P3, ved rengøring. Ansatte skal have adgang til en helbredsundersøgelse, inden de begynder arbejdet med asbest eller asbestholdigt materiale, og om nødvendigt med regelmæssige mellemrum herefter og mindst én gang hvert 3. år. Der er ingen pligt for den ansatte til at lade sig helbredsundersøge, men hvis f.eks. en person har lungesymptomer, har det betydning at få undersøgt årsagen, herunder at få vurderet, om symptomerne har sammenhæng med arbejdet. Arbejdsgiveren skal betale alle udgifter ved helbredsundersøgelsen, der skal foregå uden tab for den ansatte og normalt i arbejdstiden. Lægen skal sende resultaterne af undersøgelsen til det stedlige Arbejdstilsyn og orientere den undersøgte ansatte om resultatet. Dette skal på anmodning meddeles den ansatte skriftligt. Lægen skal opbevare resultatet i mindst 40 år. Resultaterne må ikke overlades til arbejdsgiveren. Fordele Borgerne kan køre på GP, som de tidligere har gjort. Omkostningen til drift af ordningen vil blive indeholdt i miljøbidraget. Borger skal ikke entrere med vognmand for mindre mængder affald. Ulemper Uagtet, at rapporten fra Renosam konkluderer, at pladspersonalets eksponering ved de korrekte sikkerhedsforanstaltninger ikke i sig selv udgør et sundhedsmæssigt problem, må vi erkende, at vi udsætter såvel medarbejdere som borgere for en sundhedsfare ved at tillade tilstedeværelsen af asbestholdigt affald på GP. De fleste af Renosyds GP er er pladsmæssigt trængte. Vi vurderer, at det ikke vil være muligt at etablere det fornødne areal på hver GP til aflevering af asbestaffaldet. Såfremt kontrollen på GP fejler og der bliver afleveret stumper af asbestholdigt affald i den almindelige deponicontainer, skal disse containere, afleveres som farligt affald i Glatved, da de ikke må tippes i Skårup og vi ikke må deponere farligt affald. Dette vil øge transportomkostninger og stille krav til ekstra containere til udskiftning i forbindelse med tømning, da pladsen ellers skal være uden deponicontainer medens tømningerne står på. Pladspersonalet skal kontrollere korrekt emballering, håndtering og aflevering, hvilket kan være en omfattende opgave f.eks. en lørdag hvor der på nogle af pladserne kommer 800 besøgende. Vi må erkende at der i spidsbelastningsperioder vil være en øget risiko for, at kontrollen fejler og uemballeret asbest afleveres i deponicontaineren med sundhedsfare og øgede omkostninger til transport til følge. Skulle det uheldige indtræffe og der sker et uheld, der kræver større oprydning, kan vi blive nødsaget til at lukke pladsen af sikkerhedsmæssige hensyn medens oprydningen pågår. 7

Økonomi Der må påregnes øgede omkostninger til: Følgende skal finansieres Dækning af omkostning findes i dag Bemærkning Forventet omkostning inkl. moms Engangs Årlig Uddannelse og træning af personale (16 medarbejdere), 1 dag 16.000 3.000 Sikkerhed og sundhed Sundhedstjek af personale (16 medarbejdere) á kr 325 Øget forbrug af personlige værnemidler P3-filtre 5.200 1.733 1.200 Sikkerhedsudstyr til evt. uheld og oprydning (8 pladser) Engangsdragter 1 stk/dag á kr 50 Vådstøvsuger á 2.600 20.800 120.000 Anlæg Etablering af sikret område på genbrugspladserne til stabling af plader og aflevering af stumper (8 pladser) Hegning 6x10 meter = 26 m hegn 6 meter portfløj 220.000 Materiel Transport Ja delvist, dog meromkostning da mere omstændelig håndtering 8 ekstra containere 400.000 Emballage 60.000 Transport i forbindelse med bortkørsel af 700 t asbestaffald fra GP til AFC Skårup 100.000 Transport i forbindelse med bortkørsel af fejlsorterede containere, der skal køres til behandling i Glatved 20.000 Bemanding Ja Bemanding på pladserne for at sikre overholdelse af sorterings- og håndteringsregler. Den tid medarbejderen skal bruge på kontrolforanstaltninger går fra den tid, han har til rådighed til at service. Ukendt* I alt 662.000 305.933 Dette vil medføre forhøjelse af miljøgebyret for brug af GP en. Renosyds vurdering Vi mener ordningen er forbundet med for store omkostninger og risikomomenter. Vi har gennem det seneste år forsøgt at lære borgerne om affaldets farlige karakter og finder det et 8

tilbageskridt at lukke op under vilkår der dels bliver svære at håndtere og håndhæve, dels bliver vanskelige at formidle. Aflevering af asbestholdigt affald på Affaldscenter Skårup Metode Der indrettes et område på Affaldscenter Skårup i umiddelbar nærheden af porten til aflevering af hele plader, der skal stables på paller og aflevering af dobbeltemballerede stumper i bigbags. Metode og sikkerhedsforanstaltninger er de samme som beskrevet for aflevering på GP. Der tillades adgang for private med denne type affald i et begrænset tidsrum, når lastbiltrafikken er på et minimum. Tilsvarende metode bliver i dag anvendt på Feltengaard Losseplads og Tandskov Losseplads. Affaldet fra de private bliver altså ikke vejet, men forud for efterfølgende deponering bliver mængderne registreret som om de kom fra GP erne. Fordele Borger skal ikke entrere med vognmand. Den særlige modtagehåndtering skal kun kontrolleres i faste, begrænsede tidsrum og kun på ét areal. Da dette areal oven i købet befinder sig på Affaldscenter Skårup vil det reducere transportomkostninger i forbindelse med håndtering af affaldet betragteligt. Der skal kun etableres sikkerhedsforanstaltninger på et areal i modsætning til aflevering på GP, hvor vi samlet set skal etablere 8 sikrede områder. Færre medarbejdere bliver eksponeret for affaldet. Ulemper Der er forsat sundhedsfare for personalet og de borgere, der håndterer affaldet. Adgangsvejen i Skårup er ikke velegnet til øget trafik med små biler og trailere, som den almindelige borger typisk vil anvende. Det er derfor nødvendigt, at vi udvider driftstiden og alene tillader adgangen i de perioder, hvor der er mindst mulig lastbiltrafik over vægten. En del af vore borgere vil få forøget deres transporttid til afleveringsstedet betragteligt i forhold til den afstand de har til den genbrugsplads de oftest anvender. Økonomi Der må påregnes øgede omkostninger til: Følgende skal finansieres Dækning af omkostning findes i dag Bemærkning Forventet omkostning inkl. moms 9

Engangs Årlig Uddannelse og træning af personale (2 medarbejdere), 1 dag 2.000 Sikkerhed og sundhed Sundhedstjek af personale (2 medarbejdere) á kr 325 Øget forbrug af personlige værnemidler P3-filtre 650 216 150 Sikkerhedsudstyr til evt. uheld og oprydning Engangsdragter 1 stk/dag á kr. 50 Vådstøvsuger á 2.600 2.600 2.500 Anlæg Etablering af sikret område på genbrugspladserne til stabling af plader og aflevering af stumper 10 stk. 2x3 m 14 mm køreplader á kr 4.500 45.000 Materiel Emballage 60.000 Transport Ja Vil indgå som en del af driftsopgaverne på Affaldscenter Skårup Bemanding Bemanding overholdelse af sorteringsog håndteringsregler, intern håndtering 150 timer/år 20.000 I alt 50.250 82.866 Dette vil medføre forhøjelse af miljøgebyret. Renosyds vurdering Ordningen er et godt alternativ til aflevering på genbrugspladsen. Endvidere kan vi med de samme faciliteter give et tilbud til de professionelle håndværkere, om at aflevere deres erhvervsrelaterede affald med betaling over brovægten. Generelt bør det anbefales, at borgeren vælger at lade professionelle håndværkere håndtere deres tag med tilhørende affald, hvilket ud fra en arbejdsmiljømæssig og sikkerhedsmæssig betragtning klart vil være at foretrække. Husstandsindsamling med vognmand Metode Der etableres en indsamlingsordning med et årligt antal afhentninger. 10

Ordningen etableres som en ringe-ordning på linje med storskraldsindsamlingen. Ordningen tilbydes i de kommuner, der har tilsluttet sig storskraldsordningen, dvs. Odder og Skanderborg. Renosyd træffer aftale med en række vognmænd Indsamlingsområdet opdeles i en række distrikter. Der træffes aftale med en række vognmænd vedr. indsamling på fast udmeldte indsamlingsuger. Vognmændene instrueres i, at de udelukkende må afhente plader fra forud bestilte adresser, og at pladerne skal være korrekt emballerede og følges af en underskrevet deklaration. Ellers skal læsset afvises. En række faste indsamlingsuger meldes ud Vi annoncerer i ugeaviser, på hjemmeside samt ved opslag på GPer, en række datoer, hvor der indsamles asbestholdige eternitplader. Borgerne informeres om procedure for tilmelding. Tilmelding til Renosyd Borger bestiller afhentning. Ved bestilling oplyses om emballeringsvilkår og pris. Renosyd sender emballage-kit samt vejledning Borgere, der har bestilt afhentning får tilsendt: - Vejledning i korrekt emballering og håndtering - 2 stk. pallehætter til emballering - Tape mærket asbest til forsegling og markering - Deklaration der skal udfyldes og bruges som følgeseddel - Girokort til egenbetaling Vognmænd afhenter affaldet på den aftalte dato Ved afhentning kontrolleres korrekt emballering og følgeseddel. Affaldet vejes ind på affaldscenter Skårup som affald fra GP erne. Fordele Vi får mulighed for at kontrollere korrekt håndtering og emballering. Forkert emballeret affald kan afvises ved kilden. Vi får forud for afhentning mulighed for at hjælpe/informere borgeren i forhold til korrekt håndtering. Sundhedsrisikoen for transportøren er begrænset Flere borgere med små affaldspartier kan gå sammen om én afhentning. Vi giver de borgere, der ikke selv har mulighed for at bruge en bringeordning et alternativ, således at det, at skulle kontakte en vognmand ikke bliver en barriere for korrekt bortskaffelse. Vi får viden om, hvornår affald kommer til Skårup og kan effektivisere aflæsning og deponiprocedurer. Såfremt der på et senere tidspunkt skulle vise sig andre affaldstyper, som ikke synes velegnede til aflevering på genbrugspladsen af sikkerhedsmæssige hensyn (f.eks. vinduer pga. PCB indhold), har vi etableret en ordning, der giver os mulighed for at iværksætte afhentning af affaldet ved borgernes egenbetaling. 11

Ulemper Megen foranstaltning for få plader og det er forbundet med en forholdsvis stor omkostning, for borgeren at komme af med på plader. Økonomi I henhold til ovennævnte afsnit om asbestmængder er det ikke urealistisk at forvente, at vi ved en henteordning vil kunne påregne, at indsamle ca. 600 ton fordelt på minimum 600 afhentninger. Dette betyder en samlet omkostning på minimum 252.000 kr. Følgende omkostninger skal dækkes i forbindelse med en indsamlingsordning: Følgende skal finansieres Administrativ håndtering Indkøb af emballage Forsendelse af emballage mv. Indsamling Behandling Dækning af omkostning findes i dag Ja Ja Bemærkning Bestilling af afhentning, kan følge samme administrative rutine som storskrald. Omkostninger hertil forventes derfor at kunne dækkes af miljøbidraget. 2 stk. pallehætter samt tape til forsegling mærket asbest Prøvekuvert eller æske, samt forsendelsesomkostninger En bil med kran koster i mellem 650 kr. og 800 kr. i timen ekskl. moms Affaldet vejes ind, som affald fra GPerne. Behandlingsomkostningerne dækkes af miljøbidraget Forventet omkostning pr. afhentning inkl. moms Forventet omkostning pr. år inkl. moms 100,00 60.000 18,75 11.250 406,25 243.750 I alt 525,00 315.000 For at effektivisere afhentningerne vil vi acceptere at afhente ca. 1000 kg eller, hvad der svarer til en hel palle plader. Dette kunne også gøre det nemmere for flere naboer med småportioner at slå sig sammen om én afhentning. Borgerne kan fortsat vælge at entrere med den lokale vognmand om afhentning af plader. I dette tilfælde afregnes takst for behandling og transport direkte med vognmanden, der fakturerer videre til kunden. Borgere der henvender sig med dokumenteret asbestfrie eternittagplader kan ligeledes gøre brug af denne henteordning. Gebyr for håndtering og emballering er det sammen uagtet om pladerne er asbestfrie eller ej. Alternativt kan Renosyd på vegne af kommunerne anvise borgerne til at aflevere det asbestfrie affald hos Genbro-Trustrup i Hundslund, der har tilladelse til at modtage asbestfrie eternitplader til genanvendelse. Genbro-Trustrup opkræver den til enhver tid gældende takst for at modtage denne type affald. 12

Renosyds vurdering Ordningen er et godt alternativ til dem, der finder det besværligt, at skulle entrere med en vognmand. Endvidere udgør ordningen et godt sikkerhedsnet for evt. fremtidige problematiske affaldstyper i husstandene og deres håndtering. Håndværkerne vil ikke kunne benytte den beskrevne henteordning, men henvises til at aflevere affaldet som deponeringsegnet erhvervsaffald på Affaldscenter Skårup. Regulativgrundlag En henteordning vil i princippet kunne etableres under det eksisterende storskraldsregulativ, idet vi har formuleret følgende i regulativbilaget: Renosyd informerer særskilt om hvilke typer affald, der hentes ved indsamlingsordningen samt om eventuelle mængdebegrænsninger. Vi kan dog ikke iværksætte ordningen som en del af storskraldsordningen og samtidig fakturere borgerne for øgede omkostninger til transport. Dette skyldes at det nuværende regulativ for indsamling af storskrald er formuleret således: Gebyr for storskraldsindsamlingen indgår i miljøgebyret. Miljøgebyret er en del af den samlede renovationsafgift for private husstande. Såfremt de tidligere skitserede omkostninger i henteordningen skal dækkes via miljøgebyret vil det kræve, at miljøgebyret i Odder og Skanderborg hæves i størrelsesorden 9 10 kr. for at dække denne omkostning. Miljøbidraget er i forvejen kraftigt under pres. Vi vurderer derfor, at det vil være rimeligt at de, der producerer affaldet, også skal dække omkostningerne ved indsamlingen af denne type miljøproblematisk affald. Vi foreslår derfor, at kunden opkræves ca. 406 kr. til dækning af indsamlingsomkostningerne. De øvrige omkostninger dækkes via miljøgebyret og hvilket vil svare til en stigning på ca. 2 kr. Dette vil dog kræve, at vi udarbejder et regulativ, der beskriver den nye henteordning og fastsætter gebyret for håndteringen. Regulativet skal godkendes i de respektive kommuner. Henteordning kan med fordel beskrives som en ordning for problemaffald, da det vil give os mulighed for at kunne indsamle andre problematiske affaldsarter ved husstanden, såfremt behovet måtte opstå. Der udarbejdes et nyt regulativ for asbestholdigt affald for at sikre indsamlingen af det asbestholdige affald i enten en hente eller bringeordning, og for at slå fast, at Affaldscenter Skårup bliver det nye indsamlingssted i en bringeordning. Ordningen kan effektueres så snart de fornødne sikkerhedsforanstaltninger er etableret på Affaldscenter Skårup. Renosyds anbefaling På baggrund af det gennemgåede vil vi herefter anbefale følgende: Asbestholdige eternitplader afvises fortsat på GP erne, men der kan ved henvendelse til pladsmanden udleveres emballage-kit til korrekt emballering af affaldet samt henvises til muligheden for at aflevere på Affaldscenter Skårup. Der etableres en bringeordning for asbestholdige eternitplader og dobbeltemballerede stumper heraf. Affaldet afleveres i et område på Affaldscenter Skårup, i et begrænset tidsrum, hvor lastbiltrafikken er på et minimum. Omkostningerne til ovennævnte dækkes af miljøbidraget. 13

Fra primo 2009 etableres en delvist brugerfinansieret henteordning for asbestholdige eternittagplader og stumper heraf for borgere i Skanderborg og Odder kommuner. Omkostningerne til behandling, emballage og administration dækkes af miljøgebyret medens meromkostningerne til transport betales af brugeren. Tidsplan Der er udarbejdet et regulativforslag, vedlagt dette notat, der skal godkendes i Renosyds bestyrelse. Regulativet sendes i politisk behandling primo 2009. Husstandsindsamling med vognmand vil herefter kunne starte op umiddelbart efter politisk godkendelse. En bringeordning i form af aflevering på Affaldscenter Skårup vil kunne effektueres, så snart de fornødne sikkerhedsforanstaltninger er etableret på Affaldscenter Skårup. 14