3. årgang Nr. 9 marts 2013 inside Vinteren har givet rig anledning til at svinge kosten og strø salt på fortovene. Her er det Jes der er i gang i Søndervangen en tidlig morgen efter nattens snefald. Det hele foregik dog ikke med kost, der var også gang i fejemaskinerne. Foto: Erlind Daugaard
Side 17 Side 23 Side 5 Side 29 Kære læsere Redaktionen har besluttet, at dette års forsider skal beskrive årets gang for vore ejendomsfunktionærer. Forsiden denne gang er således første billede i serien. Det synes vi er en god nyhed, ligesom artiklen side 3 om ombygningen ved administrationsbygningen og det nye fælleshus i Høvænget. Der er også nyt om udført arbejde i vore mange afdelinger. Om foreningslivet har vi også mange artikler lidt om pensionistfesten og ferie. Der er også spændende artikler som f.eks. Der var engang, Det gode liv og om Hash så der er nok at læse om. Vi præsenterer én af vore meget flittige skribenter ligesom vor kat siger lidt. Det gør den næste gang i juni/juli 2013! På gensyn Indhold Leder...3 Der var engang...... 4 Repræsentantskabsmøde... 6 Det gode liv... 7 Lukketid... 8 Duggede ruder... 9 Pensionistfest... 10 Altaner... 12 Julestue... 13 Fastelavn... 14 Brug brikken... 15 Visens venner... 16 En kørestolsbruger... 17 Sundhedscafé... 18 Nyt fælleshus... 20 Kørestolsræserne... 21 Du skal huske... 22 Håndværkerparken... 23 Ny ansættelse... 23 Ejendomsfunktionærer... 24 Byttelejlighed... 25 Redaktionskat... 26 Ny inspektør... 27 Hash... 28 ID-kort... 31 Pensionistfest... 32 3. ÅRGANG marts 2013 blad nr. 9 Udkommer 4 gange årligt Oplag: 8.000 eksemplarer / Tryk/Layout: Uni-Tryk Redaktion sluttet uge 10 2013. Næste nummer udkommer juni/juli 2013 Deadline næste nummer 21. maj 2013 Redaktion: Øyvind Kragh-Larsen (ansvarshavende) tlf. 86 14 15 67 Poul Ankersen tlf. 86 29 07 14 Poul Fisker tlf. 86 11 83 80 Erlind Daugaard tlf. 86 14 76 62 Lis-Linette Knoth Grand tlf. 40 60 04 59 Alle skriftlige henvendelser vedrørende bladet kan ske til boligforeningens kontor: Vestergårdsvej 15, 8260 Viby J Tlf. 87 406 700, Fax 87 406 701 Bladets E-mail adresse: inside@alboa.dk Foreningens hjemmeside: www.alboa.dk Meninger, der tilkendegives i bladet, må ikke tages som udtryk for foreningens officielle standpunkt. Ret til ændringer forbeholdes 2 Marts 2013
Leder Af Ole Berg, projektchef Om- og tilbygning af administrationsbygningen Vestergårdsvej 15 ALBOA s bestyrelse har besluttet, at der skal ske en om- og tilbygning af administrationsbygningen på Vestergårdsvej. Der udføres en ekstra etage på den fløj, som blev opført i 2006, ligesom der udføres en mindre 3-etagers tilbygning ved den gavl, hvor bl.a. huslejeafdelingen er placeret. Der udvides med i alt 225 m 2. I de bestående bygninger vil nogle områder blive ombygget, hvilket bl.a. medfører, at inspektørerne samles på én etage. Der vil blive etableret elevator, som betjener alle tre etager. Indgangspartiet ved Vestergårdsvej vil blive ombygget og forsynet med halvtag. Foto: Jan Rasmussen. Det forventes, at håndværksarbejderne påbegyndes i april måned og afsluttes i december måned 2013. Mens arbejderne pågår vil nogle afdelinger skulle flyttes til en midlertidig placering i den bestående bebyggelse. Andre afdelinger vil midlertidigt blive flyttet til en pavillon, som opstilles på P-pladsen ved det nuværende indgangsparti. Ændrede afdelingsplaceringer og adgangsforhold vil blive skiltet i byggeperioden. Ligeledes kan der læses om projektet på ALBOA s hjemmeside. Marts 2013 3
Af Erlind Daugaard Der var engang... Andelsbevægelsen, forbrugerne og nærdemokratiet Thise mejeri Der var engang at forbrugerne var rimelig bevidste om hvor de gjorde deres indkøb af dagligvarer. Nogle handlede hos den såkaldt frie købmand, andre foretrak at være medlem af en Brugsforening og handle der. Og som sagt var det meget bevidst, det man gjorde. Er du bevidst om, hvem du lægger dine surt tjente penge hos? Eller handler du bare i den nærmeste butik uanset hvad der står på facaden? Hvem scorer gevinsten på dine indkøb? For en gevinst må der jo nødvendigvis være, hvis den pågældende butik eller butikskæde skal overleve. Dagligvaremarkedet Jeg har formentlig ret i at førsteprioriteten, når du skal ud og handle, drejer sig om din pengepung. Om du gør dine indkøb hos et privat foretagende eller et andelsforetagende tænker du måske overhovedet ikke på. Mulighederne for at vælge leverandør til din husholdning er jo nærmest enorme i dag. Det er vel overflødigt at nævne den lange række af butikskæder, der har invaderet det danske marked. Som alle ved, er der to store spillere, der dominerer markedet, nemlig Coop og Dansk Supermarked. Mens de fleste kæder i øvrigt har udenlandsk kapital i ryggen, er de to giganter danske. Det må man tro på, selv om de ikke strør om sig med informationer om deres kapitalforhold. Nu er det jo sådan, at Dansk Supermarked oprindelig er startet af Herman Salling i 1960, da den første Føtex åbnede i Guldsmedgade i Aarhus. Senere indledtes et økonomisk samarbejde med A.P. Møller som det vel hed dengang. Hvorfor nu det? Selvfølgelig for at få tilført kapital og så fordi der er penge i skidtet som det hedder. Dansk Supermarked er således en ren opkomling i forhold til Coop, der har dybe rødder i det danske samfund som en andelsbevægelse, der virkelig har sat sit aftryk i nyere historie. Her bliver vi lige nødt til at have med, at navnet Coop er en nyere foreteelse. Ældre læsere vil erindre, at den oprindelige benævnelse var Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger, FDB/Brugsen. Denne ærværdige organisation har imidlertid tilpasset sig løbende til de nye tider klemt i konkurrenceræset. De små samfund Man kan så spørge sig selv, om denne konkurrence er til fordel for forbrugerne? Svaret må umiddelbart være et ja. Priserne holdes i ave og antallet af indkøbssteder øges. Men kun hvis du bor i et større lokalsamfund. Som alle ved, står mange små samfund ude i landet i dag helt uden dagligvarebutik. Nogle vil påstå, at det er kundernes egen skyld, idet deres mobilitet gør, at de kører til de store centre for at handle. Det er dog ikke hele sandheden. Der er to væsentlige årsager 1) Der er ingen arbejdspladser i de små landsbyer, hvorved folk tvinges til at køre til en større by for at arbejde, og så køber man ind der og 2) Der skal et vist kundeunderlag til for at en dagligvarebutik er rentabel. 4 Marts 2013
Der har i tidens løb været gjort utallige krumspring for at bevare en butik i den lille by, som oftest forgæves. Der var engang at en brugsforening levede udmærket af 200 trofaste medlemmer. Man mødte op til generalforsamlingen en gang om året, besluttede hvordan foreningen skulle udvikle sig og valgte en bestyrelse. Det var nærdemokrati. Og det var ikke kun i dagligvarehandelen, det fungerede sådan. Det gjorde det også i de produktionsselskaber vi stadig kender, mejerier og slagterier. Alle disse hæderkronede virksomheder er stadig andelsforetagener, men nærdemokratiet er forsvundet. Nu vælger man medlemmer til et repræsentantskab, der tager beslutningerne på repræsentantskabsmøder. Det gælder for øvrigt også i den boligforening, du bor i. Din indflydelse består i at du kan være med til at vælge en bestyrelse for din afdeling. Bestyrelsesmedlemmerne deltager så i repræsentantskabsmøderne med det antal delegerede, Økologisk ko, Thise afdelingen er berettiget til i henhold til vedtægterne. Vedtægterne (lovene) er vedtaget på et repræsentantskabsmøde en demokratisk proces. Produktionsområdet Men tilbage til virksomhederne. Den helt store spiller på slagteriområdet er Danish Crown. Man kan se på nettet, at netop denne organisation p.t. har selskabsformen til debat internt. Blandt andet for om muligt at kunne inddrage eksterne investorer. Kan det forenes med den nuværende andelsform? Ejerne, andelshaverne, står overfor store beslutninger. Mejerier: Der var engang, hvor mange landsbyer med respekt for sig selv, havde et mejeri. Udviklingen gjorde, at denne struktur ikke længere var rentabel for andelshaverne. Man fusionerede og mange forbrugere kan sikkert huske, at der på et tidspunkt var to aktører på markedet, Kløver Mælk og MD Foods. MD stod for Mejeriselskabet Danmark. I 2000 fusionerede man så med det svenskejede selskab, Arla, så det i dag ejes af ca. 7200 danske og svenske landmænd. Økologien Nu skulle man så tro, at alle små mejerier var ude af markedet. Men det er ikke tilfældet. Forbrugere, som gør deres indkøb i Coop`s butikker, kender også de økologiske produkter fra Thise Mejeri. Jeg har i efteråret haft fornøjelsen at besøge Thise, der ligger i Salling. Den indtil nu stigende interesse for økologi gjorde det muligt at oprette mejeriet i 1988. Andelshaverne er ca. 90 økologiske landmænd. Indtil videre må det vel betragtes som en nicheproduktion. Hvordan denne udvikler sig kan kun fremtiden vise. Men Andelsselskaberne består altså stadig og deres produkter er ikke til at komme udenom. De har tilpasset sig udviklingen. Men idealisterne blandt forbrugerne er sikkert svundet ind. Andelsselskaberne opstod af et behov hos både producenter og forbrugere. Behovet er der stadig for landbrugets vedkommende, men hvad med forbrugerne? De (forbrugerne) har muligheder nok for at få deres behov dækket i dag. Men COOP er stadigvæk den eneste medlemsejede kæde. Marts 2013 5
Repræsentantskabsmøde - Mange opgaver for projektafdelingen - Mange møder også i 2013 - Fremtidstanker Projektafdelingens opgaver vedrører nybyggerier samt renoveringsog ombygningsopgaver, er: Afdeling 1 Grundtvigsvej Der udføres en byggeteknisk gennemgang af bebyggelsen med fokus på energirenovering. Afdeling 8 Byvangen Der arbejdes på et projekt. som omfatter bl.a. udskiftning af vandinstallationer. Afdeling 16 Høvænget Der er planer om opførelse af nyt fælleshus som erstatning for det hus, som brændte i forsommeren. Afdeling 20 Elverdalsparken I løbet af eftersommeren har afdelingen fået renoveret kloakker ud mod Elverdalsvej ligesom haveanlægget er moderniseret. Afdeling 24 Søndervangen I Renoveringsstøttesag omhandlende bl.a. klimaskærmen skal forelægges beboerne til godkendelse og arbejdet forventes påbegyndt i 2013. Afdeling 35 Kalkærparken Afdelingen arbejder med en renoveringsstøttesag, hvor bl.a. energirenovering skal give bedre indeklima. Landsbyggefonden har været på besigtigelse i oktober 2012. Afdeling 37 Vejlby Vest Der arbejdes på at få gennemført en energirenovering af atriumhusene. Herudover arbejdes på etablering af et solcelleprojekt. Afdeling 39 Hjulbjergvej Afdelingen afventer Landsbyggefondens godkendelse af en renoveringsstøttesag for bl.a. klima-skærmen, men håndværksarbejderne forventes igangsat i 2013. Afdeling 41 L.A. Ringsvej Afdelingen har besluttet, at der i 2013 bl.a. skal udskiftes vinduer og døre. Renoveringssager i afdeling 18, 19 og 27 Vestergårdsparken, afdeling 33 Abildgade, afdeling 34 Vårkjærparken og afdeling 42 Egelundsparken søges godkendt hos Landsbyggefonden, som berettiget til renoveringsstøtte. En hård måned Afviklede afdelingsmøder september 2012 Hele september måned gik med afvikling af afdelingsmøderne. Den generelle opfattelse er, at mødeafviklingen forløb fornuftigt. September er en hård måned for administrationen: Der skulle udarbejdes: 75 budgetter 75 regnskaber 75 indkaldelser/dagsordener Gode møder Vi har registreret at 1411 beboere deltog i møderne (er givetvis højere, ikke alle afdelinger har meldt ind). Der var stillet 137 forslag. Af de 137 forslag blev 72 godkendt. 5 forslag blev sendt i urafstemning. Herudover skulle vedligeholdelsesreglementet godkendes og i de fleste afdelinger skulle der også træffes beslutning om, hvem der skal være leverandør af tv-signalet. Vigtige møder Regnskabsmøder i 2013 vil blive afholdt i uge 16 og 17. Budgetmøder i 2013 vil blive afholdt i uge 32 og 33. Fremtidstanker Investeringer og driftsudgifter fra den almene sektor i Aarhus Vi har lavet en opgørelse baseret på oplysninger fra boligorganisationerne i 5. kreds. Den viser, at der over perioden 2012-2016 forventes aktiviteter for godt kr. 11 mia., hvilket vil skabe...det her kom ikke med i sidste nummer! 6 Marts 2013
Repræsentantskabsmøde beskæftigelse til ca. 11.000 svarende til omkring 2.500 jobs årligt i perioden. Den almene sektor er således en rigtig vigtig part, når vi taler byens udvikling. Vi er med til: at skabe arbejdspladser at give kommunen større skatteindtægter at bidrage til byens udvikling i form af etablering af boliger som kan betales af familier med en ganske almindelig lønindkomst Kommunikationsstrategi Kredsrepræsentanterne har besluttet at vi overfor offentligheden, og især overfor byrådspolitikkerne, skal have skabt fokus på den store betydning, de almene boligorganisationer har for byen og for kommunens økonomi. vi skal vise, at den almene sektor er jobskabende og jobbevarende med stor betydning for beskæftigelsessituationen vi skal argumentere for, at vi kan skabe vækst i kommunen for en billig sikker kommunal investering vi skal vise, at byens mangfoldighed med trivsel og tryghed til alle skabes gennem et velfungerende og omfattende alment boligbyggeri vi skal vise, at social ansvarlighed er en del af det almene koncept, og at boligorganisationerne er effektive samarbejdspartnere vi skal vise, at vi er en vigtig samarbejdspartner for kommunen i forbindelse med byens udvikling vi skal vise, at alment nybyggeri er innovativt og villig til at afprøve nye byggemetoder og skubbe til grænserne, til gavn for byens renommé og udvikling Sideløbende vil vi forsøge at få kontakt til alle politiske partier i byen og få dem til at indarbejde vores boligpolitik i partiernes valgprogram op til byrådsvalget i 2013. Redaktion: Poul Fisker Det gode liv I mange foreninger sammensættes bestyrelserne jo af dem, der ikke kan sige nej. De kommer så til at påtage sig opgaver, som de ikke magter eller har tid til! Af Lars Helbo, forlægger, Sall og Poul Fisker For mange år siden lærte jeg, hvordan man løser opgaver. Det sker i fire faser: Planlægning, forberedelse, gennemførelse og evaluering. Jeg lærte også, at evalueringsfasen kun består af ét spørgsmål: Blev opgaven løst! Svaret kan være ja eller nej. Er svaret nej giver det masser af dårlig samvittighed. Især når det er frivillige, der ikke magter opgaven. Det giver masser af dårlig samvittighed. På næste bestyrelsesmøde kan vi så bruge uendelig megen tid på at bortforklare. Vi hører om al den tid og alle de kræfter, der blev investeret forgæves. Vi hører om alle de usandsynlige uheld, som hindrede en løsning af opgaven. Så kommer beskyldningerne mod alle dem, der kom på tværs, og løfterne om, at opgaven nok skal blive løst i nærmeste fremtid. Det er menneskeligt; men for det frivillige arbejde er det ødelæggende. Det koster nemlig masser af kræfter, og man kommer ikke et skridt nærmere til en løsning. FOR DET FRIVILLIGE, lokale arbejde er det derfor utroligt vigtigt, at vi dropper bortforklaringerne og koncentrerer os om løsningerne i stedet. Hvis evalueringen viser, at opgaven ikke blev løst, så gå direkte tilbage til planlægningsfasen. Læg en ny plan for løsningen eller giv opgaven til nogle andre. På den måde kommer vi for alvor fremad. Marts 2013 7
Lukketid Af Inge L. Nielsen, afd.9 Så skete det de fleste beboere i Saralystparken havde frygtet. Vores lille lokalbrugs måtte dreje nøglen om. De sidste par år var der meget snak beboerne imellem, vi kunne jo alle se, hvor få kunder der var i hverdagen. I weekenden var der næsten altid kunder, men da andre butikker i nærområdet også begyndte at holde åben, var det sket. Slut med at møde naboerne i brugsen, slut med at høre det sidste nye sladder, slut med at hente den liter mælk eller den pakke gær man lige havde glemt i supermarkedet. De ældre beboere var de faste gode kunder; andre købte kun småting, det kan ingen butikker leve af. Det bliver ikke sjovt for de ældre, da busforbindelserne ikke er helt så gode som de har været. Måske er det på tide med lidt nabohjælp. En træls men også lidt spændende opgave venter bestyrelsen i Saralystparken afd.9. Hvad kan lokalerne bruges til???? Huslejeindtægten kan afdelingen ikke undvære. 8 Marts 2013
Duggede ruder er der noget galt? Tekst og foto: Ole Pedersen, inspektør. Ja, det er der. Luften i din lejlighed er fugtig. Dug på ruden er virkningen og fugtig luft er årsagen. Så enkelt er det. Der dannes ikke fugtig luft af duggede ruder. Men du kan kun få duggede ruder med fugtig luft. Der Bladets dannes e-mail dug, når adresse: fugtig luft rammer en kold flade. Derfor kan du let se forskel Vi har på en nu kold fået og oprettet en varm flaske en e-mailadresse øl. til bladet: Der er kolde flader ved et vindue. Det kan være ruden eller rammen eller en sprosse. Det kan man ikke sådan lige lave inside@alboa.dk om på. Men den fugtige luft kan du undgå. Den fugtige luft kan fjernes fra Det lejligheden skal selvfølgelig ved at lufte rigtigt lige rettes ud. i kolofonen. Sådan lufter du rigtigt ud: sæt Det varme kunne på. være Der skal en god gerne idé være at Torben lavede et banner i bladet, f.eks.: 21 grader i rummet. lav gennemluftning i et par minutter uden at lukke for varmen vent en halv times tid afgive fugt til luften i lang tid. Anskaf lav gennemluftning i et par minutter dig eventuelt en fugtighedsmåler, som uden at lukke for varmen den på billedet, så du kan følge med vent en halv times tid mens luften bliver tør. Vinterdage lav gennemluftning i et par minutter skal du kunne komme ned på 35% i uden at lukke for varmen luftfugtighed. osv osv så længe du orker Det kan godt være nødvendigt at fortsætte med udluftningen i nogen tid. Efter længere tid med fugtig luft vil møbler, tæpper, tøj og lignende, kunne Skal jeg ikke lukke for varmen, mens jeg lufter ud? Nej, det er ikke nødvendigt, når du kun lufter ud i et par minutter. Det er til gengæld vigtigt, at væggene ikke bliver kolde. Der dannes jo dug på kolde flader, som du ved. Andre gode råd til hurtig udluftning: Bor du i 1 plan, så luk godt op i begge sider. Bor du i 2 planer, så luk op i begge sider, når det blæser. Luk op foroven og forneden, når det er vindstille. Bor du i etagebolig, så åbn også døren ud til opgangen. Har du noget på send os en e-mail: inside@alboa.dk Marts 2013 9
Pensionistfest i ALBOA Foto: Henning T. Nielsen Vores formand Poul Ankersen bød velkommen Imponerende gymnastikopvisning 10 Marts 2013
Alle nød det dejlige kaffebord Direktør John Jensen orienterede om livet i ALBOA Grethe Staunskjær fra Pensionistudvalget styrede det hele Marts 2013 11
Altaner Af Inge L. Nielsen, afd.9 Afd. 9 afholdte en meget kold december dag et lille rejsegilde kun ca. 20 beboere deltog. Der var pølser, øl og vand, flere spiste pølser så aftensmaden kunne undværes, øl var der ikke så stor rift om, det var simpelthen for koldt. Flere beboere som var modstander af altaner er blevet positivt overrasket, de er jo dejlig store og kan virkelig bruges, samtidig pynter de på byggeriet. Mange frygtede at stuerne blev mørke, det skete ikke, tværtimod blev de lysere. Nu håber afdelingsbestyrelsen, at alle altaner kan tages i brug til foråret, indtil videre er det jo ikke gået helt godt med at overholde tidsplanen. De nyindkøbte lyskæder blev der ikke brug for, så nu håber vi på at altankasserne kan komme op senest marts 2013. Bestyrelsen vil gerne rose håndværkerne, de er alle meget flinke og høflige, af og til har de endda arbejdet om lørdagen, så de gør hvad de kan. 12 Marts 2013
Julestue i P4 Tekst og foto: Henning T.Nielsen Tirsdag den 27. december 2012 holdt Børneklubben, ved Jane & Tina, julestue i P4. Der blev lavet juledekorationer, som børnene kunne tage med hjem, men også masser af dekorationer til at pynte i Beboerhuset. Da markedet var mættet med dekorationer, gik børn og voksne i gang med at pynte det store juletræ, og huset i øvrigt. Undervejs var der brunkager, pebernøder og saftevand til børnene kaffe til de voksne. Senere blev der serveret æbleskiver til alle, og det lod til børnene hyggede sig. Jeg skulle sige fra Jane & Tina, at der er plads til flere børn, som vil være med i Børneklubben. Vi mødes hver tirsdag fra kl.15.30-20.30 i P4. Marts 2013 13
Fastelavnsfest i Beboerhuset P4 Fastelavn er mit navn Tekst og foto: Henning T. Nielsen Søndag d. 10. februar 2013 sagde kalenderen Fastelavn - og traditionen tro blev der afholdt fastelavnsfest i Beboerhuset P4. Børnene i Kalkærparken og Håndværkerparken var fint udklædte, og klar til at slå katten af tønden - præcis kl.10.30. Der var tilmeldt ca. 80 børn og 100 voksne, og det er jo dejligt at se, at de gode gamle traditioner stadig har tag i ungerne. Børnene var delt op i forskellige aldersgrupper, så også de små havde en god chance ved tønderne. Der var selvfølgelig præmier til kattekonger og ditto-dronninger for deres indsats med køllerne. Desuden var der præmier til bedst udklædte i hver aldersgruppe. Mellem tøndeslagningerne var der en klovn der underholdt børnene med ballonting. Til børnene (aldersgruppen 0-13 år) var der et fastelavnsris, en godtepose, en hjemmebagt fastelavnsbolle og en sodavand. De voksne fik kaffe/the og en fastelavnsbolle, endvidere kunne der købes øl og vand til Caféens sædvanlige priser. Et rigtigt godt arrangement, en hyggelig dag hvor ungerne tydeligvis havde det sjovt. Stor tak til alle de frivillige - der er med til at få den slags til at fungere. 14 Marts 2013
Opgradering i vaskerierne Brug brikken, når du vasker Tekst: Ole Pedersen, inspektør. Foto: Lene D. Bjerregaard, inspektør. Snart skal du bruge brikken, når du vasker i visse af ALBOAs fællesvaskerier. De nuværende reservationssystemer med kort forsvinder lige så stille og udskiftes med nye skærme, hvor du skal bruge en lille brik for at vaske. Det er kun de vaskerier, hvor der står maskiner fra Nyborg/ Electrolux, der får de nye skærme. Det sker i løbet af de kommende år. Beboerne får selvfølgelig besked i god tid inden det sker, så det kan ske så let som muligt. Og der bliver altid arrangeret oplæring, så man kan blive fortrolig med den nye måde at gøre tingene på. De nye store skærme fra Electrolux hedder VISION og de kan naturligvis det samme som de gamle LM10 med den lille skærm og plastickortet. Du kan reservere maskinerne og starte dem, når det så er blevet din tur. De nye skærme glimrer dog ved at være nemmere at bruge og langt mere robuste. Med udskiftningen kan du måske få mulighed for at bestille din vasketur på internettet. Her vil du også kunne se, om der er ledige maskiner lige nu. Det vil nogen opfatte som en lettelse. Du slipper dog ikke foreløbig for selv at slæbe kurvene ned i vaskeriet og proppe det i maskinen. Billederne viser introduktionen i Afdeling 24, Søndervangen. De fik det nye system lige før jul. HUSK BANKOSPIL HVER ONSDAG KL. 19 00 (dørene åbnes kl. 18 00 ) BEBOERHUSET Pottemagertoften 4 8270 Højbjerg Tlf. 82 43 60 06 Marts 2013 15
Visens Venner Århus var på besøg i P4 Tekst og foto: Henning T. Nielsen Den 22. november havde man inviteret Visens Venner Århus på besøg i beboerhuset P4. Arrangementet startede med spisning kl.18. Menuen bestod af Boeuf Stroganoff og til dessert et stort kagebord - alt sammen til en pris á 50 kr. - der var 60 billetter til salg. Visens Venner, der i denne besætning bestod af følgende: Kirsten Jørgensen, keybord - Ole Christensen, guitar - Lene Petersen på murerbalje og Niels Skovby, guitar underholdt med viser som bl.a. Mandalay og Burmapigen - baseret på R. Kipling digte. Det var en hyggelig aften og jeg tror at alle morede sig, det er dejligt at se der er så mange der bakker op om dette, så lad os bare få noget mere af den slags. Visens Venner er en hyggelig forening med ca. 200 medlemmer. De holder til på Fritidscentret på Skovvangsvej 127. Derudover tager de ud og holder 35-40 arrangementer årligt og skulle andre afdelinger være interesseret kan Visens Venner kontaktes via Niels Skovby tlf. 41 34 38 60 eller pr. e-mail: mail.niels.@visens-venner-aarhus.dk. En stor tak til de frivillige som sørgede for at dette arrangement kunne gennemføres. 16 Marts 2013
En kørestolsbruger i Håndværkerparken Tekst: Henning T. Nielsen En lille historie om det at bevæge sig rundt på fire hjul. Jeg har boet inde på Rundhøj Alle i 35 år, men i Påsken år 2000 kom jeg i el-kørestol - og blev nødt til at flytte på grund af trapperne på Rundhøj. Jeg blev tilbudt en 2 værelses lejlighed i Håndværkerparken, men hvordan er forholdene for en kørestolsbruger egentlig her ude? Der var i starten flere vanskeligheder der skulle overvindes. Det kunne være noget besværligt at komme rundt herude, mange af opkørslerne ved de små tværstier var ganske vanskelige at forcere. Hvad mange ikke ved er, at en el-kørestol har en max. frihøjde på ca. 8 cm. så den hænger nemt på kanterne. Lige sådan var det også svært at komme i vaskehuset og i vores fælleshus i P170 - da der var et trin man skulle op over. Næste problem var Beboerhuset P4, dejligt stort hus med mange gode aktiviteter man gerne ville deltage i. Men det var jo heller ikke særligt handicapvenligt - der var f.eks. ingen handicaptoilet!. Når man snakkede med andre der sad i el-kørestol og spurgte hvad de gjorde når der var fest i huset, og de skulle på toilettet - fik jeg at vide, at de kørte hjem til sig selv for at klare problemet. Når jeg så spurgte om de kom tilbage bagefter, var svaret - at det gjorde de selvfølgelig ikke. Så jeg tænkte, at det må vi have gjort noget ved. Jeg kontaktede varmemesterkontoret og snakkede med H.C. om, hvordan mit eget handicaptoilet var indrettet og sådan ét ville vi frygtelig gerne have i P4. H.C. lyttede til problemet og vi fik indrettet et fint handicaptoilet i Beboerhuset, og jeg ved fra de andre handicappede, at når der er fest i huset, kører de ikke mere hjem, og jeg ved også fra dem der lejer huset, at de er glade for dette. Der er dog stadig flere ting der kan gøre P4 langt mere handicapvenligt. F.eks. en elevator, så vi også kan del- tage i de aktiviteter der foregår i kælderen og på 1. sal. - en el-kørestol vejer snildt 130 kg. med batterier - hertil kommer pilotens vægt - så den er ikke lige sådan at bakse op ad trapperne. En hoveddør der åbner og lukker automatisk ville være en rigtig god investering, både for os i kørestolen, men også for alle dem der bruger en rollator. Der er også lidt problemer med lokalet i U25, det er ikke let at komme ind med en el-kørestol pga. en høj kant, men har man en stærk mand der kan vippe kørestolen - kan man dog komme ind, og det er jo et dejligt lokale, der er stort toilet som desværre heller ikke er handicapvenligt - men kan nu nemt laves for små penge. I P170 har vi fået det lavet sådan, at en kørestol kan komme ind, og selvom det ikke er helt let kan det lade sig gøre med lidt hjælp. Vinteren i Håndværkerparken Vinteren er et af de sværeste problemer vi har. Jeg ved godt det måske kun er 2-3 uger om året hvor det er meget svært at komme ud, og det gælder selvfølgelig for alle mennesker. Men vores problem strækker sig som regel lidt længere. Problemet er her, at når det har sneet og ejendomsfunktionærerne kører rundt med traktor på kryds og tværs, som de selvfølgelig skal for at rydde sneen bort, kommer der som regel en kant af sne, og når det tør og så fryser igen - bliver den kant lige så hård som beton. Her skal jeg lige erindre om det med, at el-kørestol/minicrosser ikke har større frihøjde en ca. 8 cm. Det samme er det med at komme ned til Føtex, det kan være lidt af et sats om man tør det. Det starter fint nede ved tunellen - derefter er det ret stejlt og der skal ingen ting til før at man skrider. Selve stien ned til Føtex er et problem hvert eneste år og man må brokke sig til kommunen for at få dem til at ordne stien. Den skal jo i øvrigt også fungere som skolesti så kommunen skal holde den farbar. Det var lidt om at bo i Håndværkerparken som kørestolsbruger, med de små, men irriterende udfordringer der hører med til at sidde i kørestolen. Men ellers er det jo et rigtigt dejlig sted at bo, der er ikke langt ud til en fantastisk natur og hvis man har mod og lyst, kan man køre op til en fantastisk udsigt på Jelshøj. Marts 2013 17
Sundhedscafé i Viby Syd Få et gratis og anonymt sundhedstjek i Sundhedscaféen i Viby Syd. Du kan få tjekket blodtryk, blodsukker, vægt, fedtprocent og kroppens alder. Du kan også snakke med sygeplejersken om din sundhed og få motivation og værktøjer til at styrke den. Savner du bestemte aktiviteter, kan du også henvende dig i sundhedscaféen, da vi måske kan hjælpe med at få det oprettet, eller finde lignende aktiviteter i Viby Syd. Sundhedstilbuddet er for alle i Viby Syd - mænd og kvinder, yngre og ældre og alle nationaliteter. Hvis du har brug for tolk, skal du selv medbringe en. Sundhedscafeen er åben den 1. mandag i hver måned fra kl. 13.30-16.00 i Søndervangen 46 kld. og alle andre mandage i Lejligheden Rosenhøj 19B. Vi glæder os til at se dig. UDLEJNING SELSKABSLOKALER OG GÆSTEVÆRELSER Ønsker du at leje et selskabslokale eller et gæsteværelse skal du henvende dig til udlejningsafdelingen hos ALBOA: Vestergårdsvej 15 8260 Viby J Tlf. 87 406 777 udlejning@alboa.dk Bemærk! Dette gælder kun de lokaler der udlejes og administreres af ALBOA. 18 Marts 2013
Sønden har spillet revy i 30 år, og fejrede det med et brag af en Firserfest, den 2. marts 2013. Det var en rigtig sjov aften med festmiddag, musik og dans samt en forrygende revy. Anmelderens favoritnummer er de to tosser, Alf og Aage fra AGF. Alf, hvis navn ellers er Jan, var desværre sygemeldt men de havde da bare lavet nummeret på TV - de to glæder vi os til hvert år! Men lidt mere om revy en, hvor alle er rigtig gode sangere. God musik og sang gør alle glade samt et godt publikum. Man startede og sluttede med sang og gav os lige et glimt fra Grand Prix melodier fra 1980 til 1989. Et godt sang-nummer var da også, da Hans C. og Hans M. sang om Dele-prinser, et kongeligt nummer! Fritze og Kim var aktuelle med sketch-nummeret Gebyrbank. Vi fik i alt 36 numre, d.v.s. gode og store sange samt små sketches. Ikke alle numre var selvfølgelig lige gode, og lokale numre manglede, men i det store hele var det en rigtig god revy. De 36 numre var skrevet af 13 forskellige forfattere hvor Winnie Søhoel og Hans Madsen hver havde lavet 8 af dem godt klaret! Og så var der bal bagetter hvor man selvfølgelig bød konen op! ALBOA inside havde sendt en anmelder PF til revyen. Marts 2013 19
For ca. et halvt år siden fortalte vi her i Alboa inside, at klubhuset i Høvænget var brændt ned til grunden i juni 2012. Mistanken gik den gang på, at en engangsgrill smidt i affaldscontaineren der var placeret op ad huset, var årsagen til branden. Det blev konklusionen og politiet lukkede sagen. Klubhuset, som var bygget af træ, udløste en erstatning fra brandforsikringen på knap en million kr. Beholde pengene eller bygge nyt Det skulle debatteres og afgøres på et ekstraordinært afdelingsmøde i januar 2013. Da også afdelingen Hømosevej var bruger af det tidligere klubhus, var denne afdeling også tilsagt. Fra afdelingen Hømosevej deltog 50 % SKITSEFORSLAG NYT og fra FÆLLESHUS Høvænget deltog 45 - %. Høvænget Dato: Inspektør 27.11.2012 Kaj Clausen gjorde rede for historikken og for den udsendte planløsning (fig.1). FORSLAG Efter mange timer over flere møder er ÆLLESHUS - Høvænget.2012 afdelingsbestyrelserne kommet frem til at huset skal være på 138,5 m 2. Hvilket er et ufravigeligt krav i forhold til beregningen af økonomien i det nye hus. Oplægget er, at der opføres en muret bygning i gulsten med tagpap, svarende til Høskovens boliger. Fælleshuset forsynes med fjernvarme, hvilket betyder en væsentlig besparelse på energisiden. Det gamle klubhus var el-opvarmet. Det nye hus opføres efter BR2015, (Bygningsreglementet) som bla. betyder, at der skal etableres ventilation med genindvinding. Af Øyvind Kragh-Larsen Intet nyt klubhus i Høvænget men et nyt lækkert fælleshus Hvad koster huset? Inspektør Kaj Clausen havde op til mødet bedt et typehusbyggefirma op til mødet at komme med en pris. Typehusbyggefirmaet havde misforstået opgaven og kom med et regulært tilbud. Pris 2.2 millioner kroner. Det nye hus kommer dog i udbud, og Inspektør Kaj Clausen fortæller til SKITSEFORSLAG NYT FÆLLESHUS - Høvænget Dato: 27.11.2012 Alboa inside at byggepriserne er for nedadgående. Så måske bliver det billigere. Uden at skulle trætte læseren med økonomiske debatter, så kan fælleshuset opføres uden huslejestigning. Alboa s bocciaturnering kan således afholdes ved et nyt fælleshus i 2014. Det glæder vi os til. arkitekter johansen & rasmussen a/s - langenæs allé 21-8000 aarhus c - telefon: 86 14 94 00 Åbning til overdækket areal Gavlfacade med udgang fra sal, mål 1:100 Åbning til overdækket areal Stueplan, mål 1:50 Intet billardbord i fælleshuset. Herefter udspandt der sig en livlig diskussion om huset er et fritidshus i den betydning, at det skal kunne bruges til fritidsaktiviteter. Begge afdelingsbestyrelser understregede på det kraftigste, at det er et fælleshus, der opføres. 20 Marts 2013 Gavlfacade med udgang fra sal, mål 1:100 Indgangsfacade, mål 1:100 arkitekter johansen & rasmussen a/s - langenæs allé Indgangsfacade, 21-8000 aarhus mål 1:100 c - telefon: 86 14 94