årsmagasin 20 14 Mød Danmarks ældste mand side 13 Et smukt sted at dø side 14 Frisk mad hver dag side 17 Skudsmål fra Odense side 20
INDHOLD Forsiden Billedet på forsiden er af Trine, medarbejder, på skødet af Anna, som er beboer, en dejlig sensommerdag på Betty Sørensen Parken i Vejle Ordentlighed og begejstring... side 3 af Michael Brostrøm, formand for OK-Fondens bestyrelse Fodfæste i fællesheden... side 4-5 af Paul Erik Weidemann, administrerende direktør Kort over OK-Fondens enheder... side 6 Bestyrelse og direktion... side 7 Faste rammer hjælper mig fri... side 8-9 Interview med Nicklas, beboer, OK-Centret Enghaven Det lykkes kun, hvis vi har hjertet med... side 10 Interview med Mia, medarbejder, Bostedet Thea 106 år det er ingen alder... side 11 Interview med Valdemar, beboer, Kong Frederik IXs Hjem Jeg ville være elskelig igen... side 12-13 Interview med Hanne, beboer, Betty Sørensen Parken Et smukt sted at dø... side 14-16 Interview med Marianne, pårørende, Hospice Søndergård Hospice deler viden... side 16 Vidensdeling om palliation (smertelindring) Frisk, hjemmelavet mad hver dag... side 17-19 Om madens betydning i hverdagen OK-Fonden set fra Odense... side 20-21 Interview med Jan Lindegård, afdelingschef, Virksom Støtte i Odense OK-Fonden i nøgletal... side 21 Kort nyt... side 22-23 Om kompetenceudvikling, faglige netværk mm. 2 Bagsiden... side 24 Bagsidebillederne er af Egon (øverst), beboer, Betty Sørensen Parken og Rikke Christina, beboer, og Bodil, socialrådgiver (nederst) i gang med fremstilling af æblemost på Hansted Kloster.
Michael Brostrøm, formand for OK-Fondens bestyrelse Ordentlighed og begejstring Hvis OK-Fonden skal have en berettigelse i dagens Danmark, så skal vi fortsætte med at gøre en forskel. Sagt i overskriftsform og helt kort: Vi skal være begejstrede og dedikerede i vores arbejde ja, vi skal nærmest være forelskede i det. Lyder det lidt banalt? Ja, men det er sandt. Jeg havde en god oplevelse på en rejse, som viste helt tydeligt, at nøglen ligger i at være dedikeret og begejstret. Jeg mødte to fagligt dygtige guider, som begge vidste, hvad der var værd at vide om stedet, dyr, planter og så videre. Den ene fortalte om alt, vi så, han kunne svare på alt men vi havde oplevelsen af, at det skulle overstås, så han kunne få fri. Den anden fortalte også om alt vi så, men han levede for, at vi virkelig oplevede og forstod det. Vi gik gennem regnskoven, og pludselig standsede han op og virkede helt ophidset. Først blev vi lidt bekymrede skete der nu noget uforudset, der måske kunne være farligt? Men nej, det var overhovedet ikke farligt. Han kastede sig på ryggen ind under et væltet træ, og da han kom ud, lyste hans øjne af begejstring og glæde. Straks fik han os til at kravle ind under træet, én efter én, så vi selv kunne se det: Den flagermus, han troede var uddød, hang derinde i sit skjul! Sådan en begejstring smitter! Så er det, fordi begejstringen kommer fra hjertet, og vi hele tiden øver os sindssygt meget på at være fagligt kompetente og hjælpe vores beboere med ikke bare at være medbestemmende, men reelt at være herre i eget liv. Vi har beboere, som er så svage, at de ikke kan formulere sig med ord, men så må de pårørende og vi hjælpe dem. Her bruger vi den nonverbale kommunikation og fysisk kontakt til at forstå, hvad de ønsker, så man er så selvbestemmende som overhovedet muligt. I OK-Fonden er mennesket altid i centrum, det er det, der er vores fokus. Vi lever naturligvis op til de kvalitetskrav og de dokumentationskrav, som vores samarbejdspartnere fordrer af os, og som kan være gode parametre at måle på. Men vi minimerer også gerne bureaukratiet, så der bliver mest mulig tid til den beboer, som har brug for vores hjælp og tilstedeværelse i dagligdagen. De bløde værdier kan ofte være svære at beskrive og sætte på formel, men i OK-Fonden står ordet ordentlighed forrest. Så det, vi kræver af vores ledere og medarbejdere, er ordentlighed og begejstring mindre kan ikke gøre det, for det er mennesker, vi har med at gøre. Vi skal være begejstrede og dedikerede i vores arbejde. Michael Brostrøm, formand i OK-Fonden. Når det går godt, og beboerne hos os har en god dag, så er det ikke, fordi vi er heldige. Michael Brostrøm Formand 3
Paul Erik Weidemann, administrerende direktør Fodfæste i fællesheden 4 Fællesheden i OK-Fonden skal vi bruge til at blive endnu dygtigere Verden forandrer sig uanset om vi vil det eller ej. Det stiller krav til, hvordan vi agerer som virksomhed. Det forpligter hver eneste af os medarbejdere som ledere. Jeg ved, at alle anstrenger sig for at gøre en forskel hver dag, og det skal vi gøre mindst lige så meget i den kommende tid. Det er i høj grad vores omstillingsparathed, vores fleksibilitet, som gør OK-Fonden til en attraktiv samarbejdspartner. Vi skal sætte os selv endnu mere på præsentérbakken, tydeligt og præcist. Så både borgere og landets kommuner kan se, forstå og beslutte, hvorfor de skal vælge netop OK-Fonden. Vi skal fortælle historien om, hvad vi som virksomhed kan præstere.
Hertil kommer, at vi skal fortælle historien om, hvad vi kan bidrage med i samfundet. For hvis ikke vi bidrager med noget mere, så kan kommunerne naturligvis lige så godt selv løse opgaven. Vi skal sætte OK-Fondens samlede viden i spil. Vi skal udvikle og afprøve nye idéer i samarbejde med kommunerne. Fællesheden i OK-Fonden skal vi bruge til at blive endnu dygtigere, så vi kan sikre, at der fortsat er råderum i jeres personlige indsats. i spidsen for fortællingen, bliver det andre, der formidler vores virkelighed. OK-Fondens omdømme er sårbart, og det er en fælles opgave at værne om det, vi kan. Hver driftenhed i OK-Fonden er fuld af gode historier om liv og glæde og dygtige medarbejdere, som investerer sig selv. Vi har desværre ikke plads til dem alle sammen her, så vi har valgt en håndfuld ud. Årsmagasinet er skrevet til medarbejderne og vi håber, at kommunerne har lyst til at læse med. Det særlige ved OK-Fonden På et seminar med OK-Fondens ledere i september stod det klart, at de historier, vi fortæller om os selv, stritter i mange retninger. Vi bad lederne om at fortælle historien om det helt særlige i OK-Fonden. Det gav mange rigtig gode bud. Nu skal vi så finde ud af, hvad vi ønsker, der skal komme først i den fælles fortælling. Både når vi møder borgeren og de pårørende og når vi fortæller kommunaldirektøren om, hvorfor en kommune skal arbejde sammen med OK-Fonden. Det betyder, at vi arbejder mod en tydeligere profil på brochurer, hjemmesider m.v. OK-Fonden har sort bælte i gode historier En journalist sagde for nogle år siden til mig, at OK-Fonden sælger billetter på det gode liv. Det er trist, at kun ca. 1.000 borgere har adgang til det. Det er vi enige i, og vi vil gerne være det naturlige valg for mange flere. Det er i høj grad vores omstillingsparathed, vores fleksibilitet, som gør OK-Fonden til en attraktiv samarbejdspartner. Det er medarbejderne og enhederne, der udgør udstillingsvinduet i OK-Fonden. I er nøglen til succesen! Derfor sætter vi fokus på hverdagen og jeres resultater. Tak for jeres indsats! Både for det I allerede gør men også for det der kommer. Lad os gøre hinanden stolte med endnu flere gode historier om, at vi gør en forskel. Fordi Livet skal leves hele livet. For nylig sagde en anden af vores samarbejdspartnere: OK-Fonden har sort bælte i gode historier I får dem bare ikke altid fortalt. Med Årsmagasinet ønsker vi at bidrage til fortællingen om OK-Fonden. Hvis vi ikke selv står Paul Erik Weidemann Adm. direktør 5
Plejecentre, psykiatri, hospice og seniorbofællesskaber OK-Fondens enheder fordeler sig på tre områder: Plejecentre, psykiatri og hospice. Vi har 13 plejecentre, fire psykiatriske behandlings- og bosteder samt et hospice. Vores tilbud dækker det meste af landet. OK-Fonden administrerer en lang række boliger, blandt andet 483 boliger fordelt på 29 seniorbofællesskaber. De spreder sig over det meste af Danmark, fra Glyngøre i nord til Præstø i syd. For at kunne flytte ind i et af seniorbofællesskaberne skal man være fyldt 50 år og uden hjemmeboende børn. Du kan læse mere om de enkelte steder på OK-Fondens hjemmeside www.ok-fonden.dk. 6
OK-Fondens bestyrelse Jylland Plejehjem Betty Sørensen Parken, Vejle OK-Centret Egå, Aarhus OK-Plejecentret Dreyershus, Kolding Psykiatri OK-Centret Enghaven, Horsens OK-Centret Jelling Have, Vejle Fyn Plejehjem OK-Centret Dyruphus, Odense OK-Huset Gurli-Vibeke, Odense Plejehjemmet Kragsbjergløkke, Odense Sjælland Michael Brostrøm, formand Inger Marie Bruun-Vierø, næstformand Birgitte Németh Anne-Mette Winther Christiansen Poul Erik Christiansen Læs mere om OK-Fondens bestyrelse på www.ok-fonden.dk/bestyrelsen OK-Fondens direktion Plejehjem Dr. Anne-Marie Centret, Frederiksberg Kong Frederik den IX s Hjem, Frederiksberg OK-Centret Baeshøjgård, Odsherred OK-Centret Prinsesse Benedikte, Frederiksberg OK-Hjemmet Arendse, København OK-Hjemmet Lotte, Frederiksberg Plejehjemmet Himmelev gl. Præstegård, Roskilde Psykiatri Bostedet Helenes Minde, København Bostedet Thea, Frederiksberg Hospice Hospice Søndergård, Ballerup Paul Erik Weidemann, administrerende direktør Eva Lunding Olsen, direktør Læs mere om OK-Fondens direktion på www.ok-fonden.dk/direktion 7
Psykiatri Enghaven har overbevisende resultater med at sætte mål sammen med den enkelte beboer. De erfaringer bliver nu bredt ud til OK-Fondens plejecentre. Her skal Enghavens metoder inddrages i arbejdet med rehabilitering. Malene er beboer og sangstjerne på Enghaven 8
Psykiatri Interview med Nicklas, beboer på OK-Centret Enghaven Faste rammer hjælper mig fri Kort før sin 18-års fødselsdag vågnede Nicklas en dag og havde fået nok. Nu ville han ud af sit hashmisbrug! Hverdagen med alt for megen tid på sofaen, et alt for stort forbrug af hash og en omgangskreds, der hang fast i det samme. Det blev bare for meget! Nicklas så sig omkring i den rodede lejlighed, hvor rygeudstyr lå og flød og besluttede sig til at få hjælp. Som et symbol på sin beslutning smadrede han sin dyrt indkøbte bong, en form for vandpibe til hashrygning. Nu skulle misbrugsdagene være fortid! Nicklas opsøgte en misbrugskonsulent, som henviste ham til Risskov Psykiatrisk Hospital. Efter en lang nat med abstinenser kom Nicklas i behandling og efterfølgende i en plejefamilie. Men der skulle en mere langsigtet løsning til, og Nicklas valgte at undersøge mulighederne på OK-Centret Enghaven. Nicklas kendte ikke stedet, men mødet med en engageret kontaktperson gjorde, at han følte sig i trygge rammer. Og rammer var lige, hvad der skulle til. Fedt med urinprøver! For mig er det vigtigt, at der er kommet en fast ramme for hverdagen. Fx at der er kommet styr på min døgnrytme, så jeg ikke er oppe hele natten og sover dagen væk, forklarer Nicklas, som på den måde også forbereder sig til den dag, han ikke længere skal være på Enghaven. Og så synes jeg også, det er fedt, at vi fast skal aflevere urinprøver, for det er ikke særlig motiverende, når nogen er påvirkede, tilføjer han. Alt andet end kedeligt På Enghaven har de en lang række tilbud, så kedsomheden ikke kommer snigende for med kedsomhed kommer også trangen til hash. Det er et kæmpe plus for mig. Jeg deltager i dialektisk adfærdsterapi, som er en terapiform, der kombinerer traditionelle tilgange med mere utraditionelle værktøjer som fx mindfulness. Derudover så nyder jeg de mange ture ud af huset. Jeg kan godt lide vores meget entusiastiske naturvejleder. Når han kaster sig ind i krattet for at finde en stålorm og bagefter putter den i lommen, er det meget motiverende, griner Nicklas. Et andet tilbud, Nicklas benytter sig af, er klang-massage. Her placeres vibrerende, tibetanske skåle på kroppen, og denne lydmassage medfører en meditativ afspænding, som giver en fantastisk ro. I det hele taget oplever jeg, at medarbejderne på Enghaven virkelig vil det. Og de mange tilbud gør, at man ikke giver efter for sin trang, siger Nicklas. En dag ad gangen Nicklas håber at kunne være på Enghaven et halvt år endnu og komme godt på vej i sin personlige udvikling. Herefter har han et stort ønske om at flytte i sin egen lejlighed i Horsens eller omegn med bostøtte i en tid. Her kunne Hansted Kloster, som er et smukt, gammelt tidligere kloster, hvor Enghaven har lavet lejligheder, være en mulighed. Der drømmer Nicklas om at bo, mens han får en uddannelse gerne én, hvor han kan hjælpe andre, der har eller har haft et misbrug. Men han ved godt, at det er en udvikling, der tager tid. En dag ad gangen. Nicklas stoppede sit misbrug fra den ene dag til den anden. OK-Centret Enghaven, Horsens 9
Psykiatri Interview med Mia, medarbejder på Bostedet Thea Det lykkes kun, hvis man har hjertet med Bostedet Thea, Frederiksberg Det er ikke alt, man kan læse sig til! Vores arbejde lykkes først, når vi har hjertet med. Det sygeplejefaglige er kun en del af regnestykket omkring beboerne, som har komplekse psykiatriske diagnoser. Den anden del er den menneskelige omsorg. Det er kombinationen af de to, der til sammen giver resultater, siger Mia, som er social- og sundhedsassistent og gruppeleder på Bostedet Thea. Vi hjælper vores beboere i deres hjem, og vi lægger megen vægt på, at det er deres hjem. Jeg tror, det er hjertevarmen, der skaber de gode relationer. Vi ser det enkelte menneske I det hele taget har vi et menneskesyn, som handler om at se og behandle beboerne som individer. Der er stor gensidighed i forholdet mellem medarbejdere og beboere. Vi er langt hen ad vejen deres familie, og det tryghedsog tillidsforhold er noget, vi skal bygge op. Øjeblikke af glæde Men vi er ikke kun deres familie. Vi er også rollemodeller, der skal hjælpe beboerne igennem et svært forløb. Og det er, når vi tager det ansvar, at vi for alvor kan gøre en forskel, siger Mia. Ude i samfundet er vores beboere måske iøjnefaldende, men her på Thea ser vi mennesket bag, og vi dømmer dem ikke. At dømme er uvidenhed. Det vigtigste for os er at give dem øjeblikke af glæde og et værdigt liv. Det er det hele værd, smiler Mia. Mia: Vi er dagligt rollemodeller for vores beboere. 10
Pleje & omsorg Interview med Valdemar, beboer på Kong Frederik IXs Hjem 106 år det er ingen alder Valdemar er 106 år gammel! Det betyder, at Valdemar er den ældste, nulevende mand i Danmark. Vi har fået Valdemar til at fortælle om både biler og kvinder og et levende liv på Kong Frederik IXs Hjem. Tænk lige en ekstra gang over det! 106 år betyder, at Valdemar er født i 1908. I 1908 blev den første Ford Model T bygget i Detroit, og Valdemar var altså 10 år, da 1. verdenskrig sluttede. 37 år, da 2. verdenskrig sluttede. 61 år da månelandingen fandt sted, og 100 år da Barack Obama blev valgt som den første sorte præsident i USA. Valdemar tager imod i sin lyse bolig på Kong Frederik IXs Hjem, der ligger lige bag en af Frederiksbergs oaser, Søndermarken. Jeg er oprindeligt fra Fyn. I mange år havde jeg egen grøntforretning sammen med min kone. Senere arbejdede jeg på Dampmøllen Victoria, der lå på Odense Havn og malede mel, blandt andet til AMO, fortæller Valdemar og mindes sit livs biler. Syv har han haft, og især den uopslidelige varevogn, han brugte til forretningen, har en særlig plads i Valdemars hjerte. kigger på årstidernes skiften og nogle gange på de 100-årige damer. Et besøg hos Valdemar bærer ikke præg af at sidde overfor en herre, der er vel over de hundrede år. Han har fortsat appetit på livet og ikke mindst på maden! Kræfterne er ikke længere til at lave mad, så Valdemar nyder at få serveret. Valdemar er lige så gammel som den første Ford T. Ud i luften hver dag I dag er bilerne skiftet ud med en Mini Crosser, for Valdemar har altid været aktiv, og det er en uundværlig del af livet for ham at kunne komme rundt. Tidligere har Valdemar gået og løbet i Søndermarken, men efter at have fået brok er løbeturene blevet udskiftet med ture på den smarte, lille Crosser. Valdemar forsøger at komme af sted hver dag, og i parken hilser han på løberne og hundelufterne, hvoraf mange kender ham og hilser igen. Valdemar På spørgsmålet om hvordan det er at være 106 år, svarer Valdemar: Ikke så meget anderledes end 105! Humøret er intakt, men Valdemar ved også, at han allerede har overgået statistikkerne med mange år, og med et seriøst blik stiller han selv spørgsmålet om, hvor gammel, man kan blive. Alvoren bliver dog hurtigt afløst af et stort smil: Måske 114 er passende! Og med Valdemars humør og gå-på-mod føles det ikke usandsynligt. 114 er vel ikke så forskelligt fra 106? Kong Frederik den IX s Hjem, Frederiksberg 11
Pleje & omsorg Interview med Hanne, beboer på Betty Sørensen Parken Jeg ville være elskelig igen Hanne var erhvervsaktiv psykolog og havde udgivet flere bøger, da hun pludselig en dag blev dårlig og indlagt på hospital med en blodprop i hjernen. Blodproppen medførte store skader, og det blev en kamp at vende tilbage til et genkendeligt selv. Et klart mål: Jeg ville hjem! Sammen med medarbejderne på Betty Sørensen Parken satte Hanne sig ét klart mål hun ville hjem! Der var ingen tvivl i mit sind om, at det nok skulle lykkes. Kræfterne fandt jeg i situationens alvor. 12 Hanne kæmpede sig tilbage til sit eget hjem sammen med Betty Sørensen Parkens dygtige medarbejdere. Betty Sørensen Parken, Vejle Jeg var på besøg hos en god veninde, og pludselig fik jeg det skidt. Det smertede i mit hoved, og jeg blev svimmel Det næste, jeg vidste, var, at jeg var indlagt på hospitalet, og at min verden for altid var vendt op og ned. Jeg gik fra at være en dygtig og anerkendt fagperson til at være en svag patient, fortæller Hanne. Jeg blev ked af det. Af ikke at kunne genkende mig selv, ked af det hele og måske også bitter og sur over situationen. Usikker fremtid Efter det første halve års behandling i sundhedssystemet, hvor Hanne oplevede at have fået rigtig god behandling, var hun kommet et godt stykke men var stadig langt fra at kunne klare sig selv. For de fleste i en tilsvarende situation ville den sandsynlige fremtidsudsigt indebære behov for plejebolig og hjælp resten af livet. Hanne flyttede ind og gik i gang med den målrettede genoptræning, der både fokuserede på det psykiske og fysiske. Genoptræningen omfattede blandt andet massiv hjælp til struktur, initiativ og planlægning af dagen og døgnet, men også træning af balance og kropsbevidsthed i de daglige gøremål og aktiviteter. Øvelserne fokuserede på at genoprette fysikken, især balancen, som var skadet og betød, at Hanne gik meget dårligt. Nogle dage, når sengen alligevel blev den letteste udvej, så trådte personalet til og fik mig i gang. Så kunne det godt opleves som en konflikt, men de ville mit bedste, så det var okay, at de var lidt hårde ved mig, siger Hanne og fortsætter: De var bare til for mig og var så søde, uanset mit humør. Jeg kunne godt mærke, at jeg var en anden. Jeg ville jo gerne være elskelig igen. Nu skulle det være! Efter to år var Hanne kommet til et punkt, hvor hun ville hjem, selvom medarbejderne ikke var helt enige. Det blev derfor besluttet, at Hanne kunne tage hjem, men at hun beholdt sin lejlighed i Betty Sørensen Parken, samtidig med, at hun modtog hjemmepleje og træning med en ergoterapeut fra Betty Sørensen Parken. Desværre skulle bekymringen blive en realitet, da Hanne en dag faldt og slog hovedet, hvilket resulterede i store blå mærker i hovedet og på kroppen. Det kostede yderligere to uger i plejeboligen, før hun atter var hjemme igen. Der har Hanne nu været siden. Trine, der er ergoterapeut og har fulgt Hannes forløb, siger Det var fantastisk inspirerende, ind imellem krævende at arbejde sammen med Hanne og en meget, meget stor glæde, da hun nåede i mål. Og elskelig det har hun været hele vejen!
Pleje & omsorg Vejle Kommune benytter gerne Betty Sørensen Parken, når de har borgere med behov for specialpleje, fx til mennesker som bliver senskadede i ung alder. Også Hjerneskadeforeningen har udtrykt stor anerkendelse af medarbejdernes kompetencer. Viggo Jørgensen, som er formand for Århus/Østjylland afdelingen, skrev i gæstebogen efter et besøg: Tak for et godt møde og for indsigt i en omsorgsfuld og klog organisation. 13
HOSPICE Interview med Marianne, pårørende, Hospice Søndergård Et smukt sted at dø 14 Hospice Søndergård, Ballerup. Vi havde haft 30 år sammen, og jeg ville så gerne nyde den sidste tid med Bjørn. Han fik konstateret uhelbredelig cancer i foråret 2013. Jeg forsøgte at fokusere på det vigtigste at være der for ham. Men jeg var ved at drukne i bekymringer og opgaverne med alt det praktiske. Marianne og Bjørn fik deres sidste dage sammen på Hospice Søndergård, inden På Hospice Søndergård blev jeg ikke set som en ekstra pleje-ressource, men som en pårørende. Jeg fik lov til også at være svag, og sammen kunne Bjørn og jeg finde roen til blot at være ægtepar i den svære situation, fortæller Marianne. Bjørn døde sidste sommer. I kontakten med et presset sundhedssystem havde Marianne oplevet, hvordan man som pårørende ofte kommer i en rolle, hvor man bliver mere plejer end pårørende. Mødet med Hospice Søndergård Jeg havde holdt styr på alt fra medicinering til transport. Jeg var stresset, da vi ankom, og nervøs for at slippe ansvaret. Men modtagelsen var som at blive favnet af en smuk svane. Stemningen og skønheden på stedet og en medarbejder, som med det samme beroligede mig. Her kunne jeg sænke skuldrene. Tilgangen til mig som person var en anden. Her blev jeg ikke set som en ekstra pleje-ressource, men som en pårørende. Jeg fik lov til også at være svag, og sammen kunne Bjørn og jeg finde roen til blot at være ægtepar i den svære situation, fortæller Marianne. Arkitekturen og indretningen på Hospice Søndergård støtter på alle måder OK-Fondens målsætning om, at livet skal leves til det sidste. Lyse rum, klare farver, gedigne materialer, altid levende lys og blomster og mennesket i centrum. Jeg kan huske, at Bjørn sagde: Dette er et smukt sted at dø. Medarbejderne gjorde den store forskel I de smukke rammer var det dog medarbejderne og deres omsorg og omtanke, som gjorde den helt store forskel, forklarer Marianne: De var utroligt opmærksomme og indfølende. Medarbejderne tog fx flere gange initiativ til, at Bjørn kom i spabadet, til trods for det relativt store arbejde, der var forbundet med det. Da medarbejderne opdagede, at vi havde bryllupsdag, blev det fejret med flotte jordbærkager og ikke mindst store knus og kram. Det var mange år siden, vi havde fejret så dejlig en bryllupsdag omgivet af så megen varme. Selv da Bjørn var så dårlig, at han ikke kunne nyde en cigaret længere, sørgede medarbejderne for, at han fik nikotinplastre på, så han ikke også skulle døje med trangen. Vi fik også værdifuld støtte af præsten på hospice, Michael Andersen, der sammen med stedets harpenist, Trine Opsahl fulgte os hele vejen og gav Bjørn den smukkest tænkelige begravelse. Fortsættes på side 16
HOSPICE Mariannes mand, Bjørn, døde på hospice. I dag er hun frivillig i huset. 15
HOSPICE Foto: Leif Tuxen Hospice ændrede vores liv Marianne og Bjørn nåede at have præcis en måned sammen på Hospice Søndergård. En måned, som betød, at de fik tid og nærvær sammen, og at Bjørn fik en god afslutning på livet. Det blev også en måned, der ændrede Mariannes liv. På mange måder kom jeg hjem, siger Marianne, som også bogstaveligt har flyttet sit hjem til en lejlighed med udsigt til Hospice Søndergård. Nu, et år efter, er Marianne blevet frivillig og hjælper beboere og pårørende på hospice. Det gælder om at vende noget traumatisk til noget konstruktivt. Det er så meningsfuldt at få lov at gøre en forskel på det mest livsbekræftende sted, jeg kender, siger Marianne og smiler. Hospice deler viden 16 I OK-Fonden er vi i fuld gang med at dele viden. Specialsygeplejersker fra Hospice Søndergård har udviklet et kursus i palliation (smertelindring), i første omgang for sygeplejersker og assistenter fra OK-Fondens plejecentre. Senere følger undervisning i pleje af døende for hjælperne. Forstander Susanne, Himmelev Gl. Præstegård i Roskilde: Udbyttet af undervisningen har givet et kæmpe fagligt løft! Vi har fået et nyt fundament, en fælles vej frem i forhold til følgerne af svær sygdom og smerter. Vi gør alt, hvad vi kan for at skabe et godt liv og vi vil også gerne skabe rammerne for en god død. Vi inddrager de pårørende så meget som muligt. Det er jo den sidste oplevelse, de går herfra med, så det har stor betydning, også for familier og venner. Leder Gunvor, Baeshøjgård i Vig: Det sker meget nyt, fagligt indenfor smertestillede og beroligende medicin. Kurset har givet en ro over medarbejderne. De føler sig godt rustet og ved lige præcis, hvad de skal gøre. Det har været helt enormt godt! Hver gang, vi mødes på tværs af fagområder og udveksler viden og erfaringer, bliver vi dygtigere som organisation. Og så giver det en sidegevinst i form af en styrket OK-identitet.
Helle, forstander på OK-Centret Prinsesse Benedikte, fortæller Frisk, hjemmelavet mad hver dag På OK-Fondens hjem og centre fremstiller vi hver dag hjemmelavet mad. Ved alle nybyggerier og ombygninger stiler vi efter etablering af eget køkken også selvom nogle kommuner i udgangspunktet ønsker sig noget andet. OK-Centret Prinsesse Benedikte, Frederiksberg OK-Fondens madlavning er en meget vigtig del af vores faglige indsats. I gamle dage holdt man øje med beboernes BMI forholdet mellem højde og vægt. I dag fokuserer vi på rehabilitering og motion, der opbygger muskler. Det betyder, at det drejer sig om forholdet mellem muskelmasse og vægt. Her arbejder ergo- og fysioterapeuter sammen med køkkenet om den bedst mulige kost til den enkelte. Madglæde på OK-Centret Prinsesse Benedikte Vi har for nylig taget vores nyetablerede køkken i brug. Vi forbereder maden i vores modtagerkøkken, og den bliver lavet færdig på etagerne i levebomiljøerne. Vi laver livretter, fødselsdagsmiddage og madønsker for på den måde at inddrage beboerne i, hvad de gerne vil have at spise. Det at lave mad, hvor beboerne opholder sig, er en hverdagsaktivitet. Beboerne spørger til maden, og i det omfang, det er muligt, kan de bidrage. Det skærper appetitten, at der dufter af mad. Der bliver spist mere i dagligdagen nu, og til de småtspisende kan vi hele tiden tilpasse menuen til en kost, der er mere energitæt og i mindre portioner. Et par af de svært demente, som var holdt op med at tale, siger nu tak for mad. En anden skubber tallerkenen væk og siger det smagte godt. En søndag, hvor der blev serveret søndagsmiddag med oksesteg og jordbærgrød til dessert, udbrød en af beboerne: Det er ligesom, da jeg var barn og vi sang altid efter søndagsmiddagen. Så blev sangbøgerne naturligvis hentet, og der blev både sunget og danset. 17
Maden er et vigtigt omdrejningspunkt i hverdagen på OK-Fondens enheder. Debbie er medarbejder på Betty Sørensen Parken i Vejle. Her er hun i gang med at tilberede dagens lækkerier. 18
Inge Lise, forstander på Bostedet Thea, fortæller Sund mad øger livskvaliteten Det er ikke nemt at tage individuelle hensyn, hvis maden kommer i store poser fra et centralkøkken! For vores psykisk syge beboere er det af stor betydning, at vi kender deres personlige ønsker og madvaner. Så da vi byggede for 14 år siden, besluttede vi, at vi ville have eget køkken. Det blev en stor succes. Beboerne var rigtig glade for maden. For meget af det gode Efter nogle år var succesen ved at tage overhånd. Den medicin, som mange af vores beboere tager, øger appetitten, og vi fik efterhånden et problem med overvægt. Så for seks år siden blev alle, der ønskede at være med, målt og vejet, og vi gik i gang med sund mad. Altid frisk frugt fremme Til gengæld har vi altid skåle med frugt i mundrette stykker stående fremme vel at mærke frugt som beboerne særlig godt kan lide. Og naturligvis lagkage, når man har fødselsdag. En gang om ugen holder vi gourmetmiddag med fint porcelæn, vin og dessert. Det er en fest hver gang, og middagen anmeldes i beboerbladet efterfølgende. Bostedet Thea, Frederiksberg Vi etablerede pædagogiske madgrupper, hvor fire til seks beboere får hjælp til at købe ind og lave mad sammen, og så har vi en kok, som laver mad til resten. Mayonnaise i meget små bægre Først fjernede vi smørret, og skålene med mayonnaise og remolade blev erstattet af små bægre. Vi indførte tallerkenservering i stedet for mad på fade til dem, der havde særlig gavn af det, og kokken skruede op for det grønne. Vi serverer ikke længere chips og sjældent skåle med slik, ligesom vi heller ikke får kage til kaffen i det daglige. Hvis beboerne ønsker sig den slags, køber de det selv. 19
Pleje & omsorg Interview Interview med Jan Lindegård, afdelingschef, Odense Kommune OK-Fonden set fra Odense 20 OK-Fonden skal gøre en forskel. Det nytter ikke at levere et tilbud, som kommunen allerede har i forvejen. Som afdelingschef for Virksom Støtte i Odense har Jan Lindegård et indgående kendskab til OK-Fondens tre enheder i kommunen. Jan giver her sit perspektiv på samarbejdet mellem det offentlige og private aktører og fortæller om, hvorfor han er glad for samarbejdet med OK-Fonden. Jan giver her sit perspektiv på samarbejdet mellem det offentlige og private aktører og fortæller om, hvorfor han er glad for samarbejdet med OK-Fonden. I udgangspunktet er der ikke forskel på rammerne for, hvordan kommunen og private leverandører kan drive plejehjem, men det er vigtigt, at leverandørerne kan vise, at de faktisk kan noget andet end de kommunale tilbud. Hvorfor skulle vi ellers benytte os af dem? spørger Jan. I OK-Fonden kan I faktisk vise, at I er i stand til at fange en anden tone end et almindeligt plejehjem. Hvis jeg skal nævne nogle flere stikord om OK-Fonden, er det hurtig, fleksibel og løsningsorienteret, siger Jan og skyder sig at tilføje: og professionel! Jan uddyber: Tidligere kunne bølgerne gå højt mellem de selvejende institutioner i Odense og Odense Kommune. Det er min opfattelse, at der ikke var en tilstrækkelig forståelse mellem parterne for, at man skulle udvikle sig sammen. Tværtimod var det var i høj grad opdelt, og mange af de selvejende institutioner ønskede at være sig selv, uden kommunal indblanding. Det fælles bedste OK-Fonden har brudt denne linje ved at indgå i dialog om, hvordan vi udvikler os i fællesskab. Det har resulteret i tydelig kommunikation om samarbejdet, med budskabet om at man ønskede hinandens og det fælles bedste. De eksterne ledere indgår nu i leder- og erfa-netværk på lige fod med de kommunale, fortæller Jan. Det har givet en fælles forståelse af, hvilken udvikling der skal til og en oplevelse af at begge parter høster erfaringer og gevinster. Det nytter ikke noget, hvis erfaringer og viden kun bliver på de enkelte enheder, fastslår Jan. Samarbejde om nyt tilbud Et af de steder, hvor viden og erfaringer får lov til at flyde sammen på tværs af organisation og kommune, er i forbindelse med et nyt rehabiliteringstilbud i Odense. OK-Fonden og Odense Kommune er gået sammen om langsom rehabilitering. De eksisterende rehabiliteringstilbud i Odense Kommune har en kort tidshorisont på nogle uger. Det kan for mange borgere være for lidt til at styrke de fysiske, psykiske og sociale kompetencer tilstrækkeligt. Det nye tilbud vil derfor tilbyde op til seks måneders ophold. Rehabilitering på Kragsbjergløkke Det er vigtigt, at vi får det samlede billede af den ældre borger, så vi får indrettet plejen til den enkelte og ikke omvendt, siger Jan. Rehabiliteringstilbuddet kommer til at bestå af 23 boliger og 10 deldøgnspladser. De bliver en del af OK-Fondens plejehjem, Kragsbjergløkke, hvor man vil arbejde sammen med Odense Kommune om at give skrøbelige ældre det bedst mulige liv.