Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel

Relaterede dokumenter
Når mor eller far har en rygmarvsskade

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender

Når børn mister. (Kilde til nedenstående:

Indeni mig... og i de andre

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

SNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn

BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Trivselsundersøgelse 2014 for 0.klasse: 6 elever

Spørgeskema Undervisningsmiljø klasse

SNAKKEN OM. børnene. Bonusbørn Sammenbragte. Forskelligheder. Udfordringer Kvaliteter. Rummelighed. Forståelse Fokus. sammenbragtfamilieraad.

Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far. PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

Sådan ved du om dit barn trives i daginstitutionen

Information til unge om depression

Min mor eller far har ondt

PERSPEKTIVER PÅ SUNDHED OG FLYGTNINGE I DANMARK

Med Pigegruppen i Sydafrika

Børnerapport 3 Juni Opdragelse En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel

MURENE. Uden for. - Disse PÅRØRENDE DORTHE LA COUR OG ANETTE KETLER

Kjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Fra delebørn til hele børn

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene?

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

Resultater i antal og procent

Omsorgskassen. omsorg for alle. - Hjælp til samtaler med børn

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent

Hvordan har du det i fritidshjemmet Samtale om børnemiljø

Trækronerne omsorgsplan september Når nogen mister

Tvang og rettigheder i børne- og ungdomspsykiatrien. Til patienter til og med 14 år og deres pårørende

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Termometeret En undersøgelse af undervisningsmiljøet på Studsgård Friskole

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS

Tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole

SKILSMISSEGRUPPER PÅ HPR

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU?

PS Landsforenings generalforsamling "At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser" Psykolog Susanne Bargmann

Jeg er glad for at gå i skole. Jeg føler mig tryg i klassen

1. Er du dreng eller pige? Dreng29 SORT Pige 32 RØD

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Velkommen til netværksdag i Luftskibet

Sorg/indsatsplan, for daginstitutionen, På Toppen, Hvinningdal,

Klasse. Jeg vil bygge en verden, hvor alle børn kender deres rettigheder, er trygge og har det godt. En bog om børns rettigheder

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES

Undersøgelse af undervisningsmiljø og generel trivsel. - Foretaget juni 2012, skoleåret 2011/12

Du må være med! -2. Den, der ikke rigtig hører til

SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV

FORKLAR SMERTER TIL BØRN OG SOON TO BE TEENS CA. 11 -

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013

Bilag 2: Interviewguide

forord I dagplejen får alle børn en god start

Født for tidligt? Pjece til pårørende og venner

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING

Undervisningsmiljøvurdering Skoleår 2011/12

Registreringsskema 3-årige børn

Rød skrift er besvarelser fra Systofte Blå skrift er besvarelser fra Lågerup. Spørgeskema. Crossklubmiljø

Resultater i antal og procent

Bodil Nygaard. Nadia og Magnus flytter hjemmefra

Resultater i antal og procent

Generel tilfredshed. Ja, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet ikke. Er du glad for din skole? 42 / 15% 202 / 73% 23 / 8% 11 / 4%

SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv

Ja, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet ikke 84 / 26% 198 / 61% 32 / 10% 10 / 3% 84 / 26% 178 / 55% 56 / 17% 6 / 2%

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen.

Historier om vold. Forslag til anvendelse

Har du brug for en ven, der bare er der? I samarbejde med:

Små børn kan have svært ved at skelne fantasi og virkelighed fra hinanden og her er det godt at vi som hjælper kender barnets historie.

Skilsmissebørn i Børnegården

Trivselsundersøgelse klasse Ja, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet ikke 26 / 13% 130 / 64% 35 / 17% 12 / 6%

Spørgeskema til dig, som vil tabe dig

Den vanskelige samtale

Børns Vilkår. Historien. Trine Natasja Sindahl

Min bog om Baunegård 1

Råd og redskaber til skolen

Velkommen til Billum Børnehave. I børnehaven lægger vi vægt på: Hvem er vi?

VEJE TIL UNGES LÆSELYST OG BIBLIOTEKSLYST. Hvad ved vi? Hvad vil vi vide mere om?

at barnet forstår at: - man selv lærer mest, når man har det godt med andre - man selv kan gøre noget for at være en ven og for at få venner

Transkript:

Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel

Modige voksne Mange voksne har ikke lyst til at tale om det, der er sket, fordi de skammer sig eller ønsker at skåne deres børn. Men børn har brug for voksne, der har mod til at tale om de ting, der er svære og gør ondt. Ved at tale med børnene om det, der er sket, inviterer man børnene til også at sætte ord på deres tanker og følelser. Det gør det lettere at støtte og hjælpe børnene til at klare de udfordringer, de står overfor. Hvad er bedst for børnene? Nogle børn oplever, at deres far eller mor bliver arresteret og fængslet. Når det sker, har man som voksen mange overvejelser. For hvor meget forstår børnene af det, der er sket? Hvor meget skal de have at vide? Hvordan kan børnene holde kontakten til den forælder, der er indsat? Og er det overhovedet en god idé, at der kommer børn på besøg i fængslet? Dette hæfte er skrevet til dig, der er indsat og forælder til et barn. Det er også til dig, der er mor eller far til et barn, hvis anden forælder er i fængsel. Og til andre voksne, som er tæt på børn med en mor eller far i fængsel. Her kan du læse om, hvordan du kan hjælpe børnene til at tackle udfordringerne i hverdagen. I alle fængsler og arresthuse er der en børneansvarlig blandt medarbejderne, som har fokus på børnene og deres behov. Børn har rettigheder Alle børn har ret til at have kontakt med deres forældre også selvom deres mor eller far er fængslet. Det siger FN s Børnekonvention.

Hvordan reagerer børnene? Mange børn savner deres mor eller far, der er i fængsel. Og de reagerer på, at der er sket noget unormalt i deres familie. Børn reagerer meget forskelligt. Nogle trækker sig ind i sig selv, sover dårligt om natten og begynder nemt at græde. Andre bliver aggressive og vender vreden mod fx dig eller legekammeraterne. Det kan være en måde at gøre opmærksom på, at de har det svært. Der er også børn, som får svært ved at koncentrere sig i skolen, og som isolerer sig fra kammeraterne. Børnene kan godt have flere følelser på en gang. De kan være glade for at se deres mor eller far, men samtidig føle sig svigtede og ensomme. Den bedste måde, du kan hjælpe børnene på, er ved at: Tale med barnet om de følelser, det har. Sige at det er helt okay at være ked af det og vred over det, der er sket. Fortælle at det ikke er barnets skyld, at far eller mor er i fængsel. Sige at barnet gerne må tale med andre voksne og kammeraterne om det, der er sket. Gratis tilbud til børnene Samtalegruppe for børn Røde Kors har samtalegrupper for børn af indsatte. Her kan børnene tale med andre børn, der har en far eller mor i fængsel. Læs mere på www.rodekors.dk Weekendophold for pårørende SAVN er en forening af børn og pårørende til indsatte. SAVN laver weekendophold for familier til indsatte, hvor det er muligt at dele erfaringer og finde støtte blandt andre pårørende. Læs mere på www.savn.dk Den første gang jeg røg ind, fortalte jeg ikke mine børn, at jeg var i fængsel. Jeg synes sgu, der var lidt for usle besøgsforhold, og så skammede jeg mig også lidt. Tidligere indsat Jeg synes også, at det er min skyld, at min far lavede det røveri. Han ville jo købe ting til os alle tre. Og jeg har mange gange plaget om en ny mountainbike. Mikkel

Skal man sige sandheden? Mange forældre stiller sig selv spørgsmålet: Skal man fortælle sandheden? Eller er det bedre at sige, at far er ude at sejle, eller at mor har fået arbejde i et andet land? Selv små børn kan godt mærke, når der er noget galt. De kan frygte, at deres mor eller far er stukket af eller er død. Derfor er det næsten altid bedre at fortælle sandheden og hjælpe børnene med at få styr på, hvad der i virkeligheden er sket. Det er med til at skabe tryghed og forudsigelighed og så kan børnene spørge om det, der bekymrer dem. At fortælle omgivelserne sandheden er at løfte en byrde fra børnenes skuldre. Det er tungt for børn at skulle gå og holde på hemmeligheder. Mor til børn, hvis far sidder i fængsel Når man beslutter sig for at fortælle sandheden, dukker en række andre spørgsmål op. Hvordan skal barnet have det at vide? Hvor meget skal det have at vide? Er man som voksne enige om, hvordan det skal gribes an? Inden barnet får det at vide, kan du gøre dig nogle overvejelser: Tænk over, hvor og med hvem barnet vil føle sig tryg, når det får det at vide. Overvej, hvordan barnet skal have det at vide. Husk at barnets alder og modenhed spiller ind, når det skal siges. Hvad siger de andre? Det kan være en god idé at tale med barnet om, hvordan I tackler de spørgsmål og kommentarer, der vil komme fra andre. Overvej at kontakte pædagoger og lærere, så de ved, hvad der foregår. Så kan de bedre forstå og hjælpe barnet, hvis det har det svært.

Du kan læse mere om dagligdagen i fængslet og se billeder af fx et besøgslokale på www.kriminalforsorgen.dk. Skal børnene komme på besøg? Mange børn er bekymrede for deres fængslede mor eller far. Er der en seng at sove i? Får de nok at spise? Er der en læge til at tage sig af dem, hvis de bliver syge? For børn kan det være svært at forstå, hvad der foregår i et fængsel eller arresthus. Nogen forestiller sig kolde fugtige fangekældre, orange fangedragter og lænker om anklen. Børnene bekymrer sig og frygter, hvordan det er at være indsat. Gå evt. ind på Kriminalforsorgens hjemmeside www.kriminalforsorgen.dk og klik på For børn. Her kan I sammen se billeder af besøgsrum mm. og se film om, hvordan børn oplever at komme på besøg. Fra start kan det være vigtigt at tale med børnene om: Hvad man laver i et fængsel? Indsatte har mulighed for at gå i skole eller på arbejde. I fritiden kan man dyrke sport, se TV, læse en bog eller være sammen med de andre i fængslet. Hvordan en celle ser ud? De fleste har deres egen celle. Der er plads til en seng, et skrivebord, et TV og ofte også et lille køleskab og en kaffemaskine. I et fængsel må man for det meste også gerne have sine egne ting med fx tøj, bøger og billeder. Hvad man får at spise i fængslet? Det er helt almindelig mad i fængslet. Ofte handler de indsatte selv og laver maden. I de fleste fængsler laver man maden i fælleskøkkener. I arresthuse bliver maden serveret. Det kan være overvældende for et barn at komme på besøg. Især de første besøg er svære, men der er stor forskel på, hvordan børn reagerer. Vær forberedt på at en del børn reagerer med at afvise deres fængslede mor eller far. Det er en helt normal reaktion. Foto: Lisbett Wedendahl

Hvem skal med på besøg? Hvad kan man lave med børnene? Når børn under 15 år besøger deres mor eller far, skal der være en anden voksen tilstede. Ofte er det barnets anden forælder, der er med. Men overvej om det er den bedste løsning for børnene. Der er ofte konflikter mellem forældre, eks-kærester og familien. Det er vigtigt at holde børnene udenfor konflikterne, og vær opmærksom på hvordan I taler sammen. Overvej om det måske er en anden voksen, der kan sørge for, at børnene kommer på besøg. Det er forskelligt, hvilke aktiviteter der er for børn i fængslerne og arresthusene. For det meste er der legetøj til de mindste, bøger, spil og dvdafspiller og -film. Nogle steder er der en spillekonsol eller mulighed for at komme udenfor på en legeplads. I de fleste åbne fængsler er der også forskellige arrangementer for familien og børnene. Fotobøger Flere steder er der fotobøger med billeder fra de indsattes hverdag, så børnene kan sætte billeder på, hvad mor eller far bruger tiden på. Fotobøgerne kan være gode til at få en samtale i gang med børnene. Hvis besøget skal overvåges af politiet, er det vigtigt at forberede børnene på det inden. Eventuelle konflikter med politiet, fængselspersonalet, sociale myndigheder eller andre kan virke voldsomme på børnene. Tænk først og fremmest på børnenes oplevelse af situationen. Godnathistorier Mange steder er det muligt for den indsatte at fortælle fx om dagligdagen i arresthuset/fængslet eller læse en godnathistorie ind på en cd og sende til sit barn. Barnet kan så afspille godnathistorien hjemme, når de savner mor eller far og har behov for at høre deres stemme. Savnet Mange børn savner den fængslede mor eller far, så vær opmærksom på at prioritere dem ved telefonopkald, besøg og udgang. Det er godt for børnene at vide, at de betyder noget for dig, og at I får så meget tid som muligt sammen. Jeg vidste ikke, hvor han var, men jeg vidste godt, at han ikke var taget på ferie. For han var aldrig før rejst uden at have sagt farvel til mig. Pige på 7 år Husk du som indsat altid kan tale med personalet om dine børn. Både hvis du er bekymret, og hvis du bare har brug for at snakke om det at sidde i fængsel og have børn udenfor.

Direktoratet for Kriminalforsorgen Strandgade 100 1401 København K Telefon 72 55 55 55 dfk@kriminalforsorgen.dk Produktion: Ægir fotos: Filmselskabet