UISOLEREDE TOKLIMASTALDE TIL SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 422 INSTITUTION: FORFATTER: LANDSUDVALGET FOR SVIN, DEN RULLENDE AFPRØVNING POUL PEDERSEN UDGIVET: 18. MARTS 1999 Fagområde: Stalde smågrise, To-klimastier Sammendrag Over en periode på halvandet år blev en uisoleret toklimastald til smågrise sammenlignet med en isoleret toklimastald i én besætning, hvor alle grise var født på friland. Den uisolerede stald havde naturlig ventilation, hvor luften kom ind via et vindbrydende net med et manuelt reguleret gardin foran. Den isolerede stald havde et mekanisk undertryksanlæg med vægventiler. Der blev ikke fundet forskel i daglig tilvækst, foderforbrug eller dødelighed mellem de to staldtyper. Afprøvningen viste således, at det er muligt at producere smågrise i en uisoleret toklimastald med samme produktionsniveau som i en isoleret toklimastald under forudsætning af, at der også i den uisolerede stald kan skabes godt nærmiljø for smågrisene. Klimaregistreringer og vurdering af grisenes adfærd i stien i den uisolerede stald viste, at det i størstedelen af året var muligt at skabe et tilstrækkelig lunt hvileområde under overdækningen, når stien var indrettet med en isoleret toklimahule og klimaet kunne styres på stiniveau ved at regulere på det overdækkede areal, på mængden af strøelse samt halmbræddernes højde og placering. Luftkvaliteten var god i begge stalde, idet koncentrationen af ammoniak sjældent var over 2 ppm i den isolerede stald og 1 ppm i den uisolerede stald.
I vinterhalvåret var den uisolerede stald vanskelig at tørre efter vask, fordi varmekanonen ikke kunne bruges effektivt på grund af dels et stort varmetab gennem bygningen dels et stort ventilationsvarmetab fordi den naturlige ventilation ikke kunne lukkes helt af. Økonomien var bedst i den uisolerede stald, når det gælder forrentning, afskrivning samt energi- og halmforbrug. Den uisolerede stald kostede ca. 300 kr. mindre pr. stiplads end den isolerede stald med mekanisk ventilation, og der blev sparet en strømudgift på 5 kwh pr. gris til ventilation og varme. Der blev brugt ca. 0,5 kg halm mere pr. gris i den uisolerede stald. Sammenlagt var der et plus på ca. 8,5 kr pr. stiplads i den uisolerede stalds favør. Arbejdsforbruget blev dog ikke registreret i denne afprøvning. Baggrund Når byggeomkostningerne skal reduceres, fokuseres der ofte på uisolerede stalde med en teknisk simpel klimastyring i modsætning til isolerede bygninger med en avanceret klimastyring. I uisolerede stalde er det nødvendigt at indrette stierne med toklimasystem og strøelse for at kompensere for en lav staldtemperatur. Klimaet skal - i modsætning til den isolerede stald med konstant temperatur - styres på stiniveau ved at regulere på det overdækkede areal, overdækningens højde, halmbrættets højde og placering samt mængden af strøelse. Formålet med denne afprøvning var at afklare, hvilke produktionsresultater der kan opnås i en uisoleret toklimastald med naturlig ventilation i forhold til en stald med styret ventilation og konstant staldtemperatur. Desuden var målet at belyse de klimatiske forskelle samt at vurdere forskellige udformninger af gyllesystemet. Materiale og metode Afprøvningen blev gennemført i en besætning med udendørs sohold på ca. 650 årssøer med MSstatus. Ved fravænning blev grisene overført til en af fire smågrisestalde, hvor to sektioner var indrettet med toklimastier. Afprøvningen blev gennemført i en af de fire smågrisestalde, hvor den ene sektion var uisoleret og med naturlig ventilation, mens den anden var isoleret med rumopvarmning og mekanisk ventilation. Staldenes indretning fremgår af tabel 1. Figur 1 viser den isolerede og uisolerede sektion udefra, mens figur 2 viser den uisolerede stald indefra.
Tabel 1. Staldindretning og klimastyring Staldindretning Antal sektioner i forsøg Dimension: l x b x h, m Loftkonstruktion Antal stier Antal grise pr. sti Stidimension: l x b, m Heraf overdækket, m Heraf spaltegulv, m Fodringsprincip Automattype, fabrikat Ventilation Princip Luftindtag Luftafgang Styreenhed Varmeforsyning Isoleret stald 1 12,4 x 12,0 x 3,0 20 stålbuer 8 38 5,2 x 3,0 1,6 1,4 Tørfoder ad lib rørfodringsautom. 1), Echberg Undertryk med vægventil 16 stk Skov DA 1000 vægventil ETC 632-6 Dol 34 Euromatic 2 stk 3 kw El-varmeblæs. Uisoleret stald 1 12,4 x 12,0 x 3,0 20 stålbuer 8 38 5,2 x 3,0 1,6 1,4 Tørfoder ad lib rørfodringsautom. 1), Echberg Naturlig ventilation Vindbrydende net med 25 % åbningsgrad + tæt gardin foran 30 cm bred åbning i kip Manuel regul. af ét lags gardin --- 1) Til og med hold 5 deltes to stier om én rørfodringsautomat. Efter hold 5 blev der monteret en ekstra automat pr. to stier Der blev praktiseret ugedrift i besætningen, hvilket betød, at den uisolerede stald blev fyldt én uge efter den isolerede stald. Efter 53 dage blev den enkelte stald tømt, højtryksrenset og tørret, inden det næste hold grise blev indsat. I visse perioder blev en mindre del af smågrisene udtaget og solgt én uge før tømning. Grisene fik tre forskellige foderblandinger i løbet af vækstperioden. Den første blanding blev tildelt dels i langkrybbe dels via rørfodringsautomaterne. De øvrige blandinger blev kun tildelt via rørfodringsautomaterne. Klimareguleringen blev foretaget ud fra grisenes adfærd i stien. Smågrisene skulle i hvile ligge i bug- /sideleje under overdækningen som tegn på, at temperaturen var tilpas. I den isolerede stald blev klimaet først og fremmest styret ud fra staldtemperaturen, mens klimaet i den uisolerede stald blev styret på stiniveau ved følgende muligheder for regulering: halmbrættets placering: 0,9 eller 1,6 m fra ydervæg halmbrættets højde: 10, 20 eller 30 cm det overdækkede areal via tre forskydelige plader
nedadbukket forkant på overdækningen mængden af strøelse I den uisolerede stald gav det manuelt regulerede gardin foran det vindbrydende net en yderligere mulighed for klimastyring, da det naturlige luftskifte til en vis grad kunne begrænses i kolde og blæsende perioder. Figur 3. Daglig tilvækst for de enkelte hold i afprøvningsperioden Figur 4. Foderforbrug for de enkelte hold i afprøvningsperioden
Staldklima Et uddrag af de foretagne temperaturregistreringer er vist på figur 5 samt i tabel 3. Registreringerne er foretaget over en uge, hvor smågrisenes vægt ved afslutning på perioden var ca. 35 kg i den isolerede stald og ca. 30 kg i den uisolerede stald. Som det fremgår af spredningen på temperaturmålingerne i tabel 3, var der væsentlig større udsving i temperaturen i den uisolerede stald, både i stalden og under overdækningen. Det fremgår også, at den manuelle regulering af gardinet udenfor det vindbrydende net har medvirket til at reducere temperaturudsvingene i den uisolerede stald i forhold til udetemperaturen, idet spredningen på staldtemperaturen er væsentlig mindre end på udetemperaturen. I kolde perioder blev gardinet lukket om natten, hvorved det var muligt at opnå en vis overtemperatur i stalden. En nat, hvor udetemperaturen var nede på 16 C, blev der således kun målt 8 C i stalden. Tabel 3. Temperaturregistreringer i perioden 28. januar til 2. februar 1997. Gennemsnit ± spredning Staldtemperatur, grader C Under overdækning nr. 1,grader C Under overdækning nr. 2, grader C Isoleret stald 15,1 ± 0,6 22,6 ± 0,8 22,9 ± 0,8 Uisoleret stald 6,0 ± 2,3 16,7 ± 2,1 16,7 ± 1,6 Udetemperatur, grader C ---------------- 1,0 ± 3,8 ---------------- Figur 5. Uddrag af temperaturmålinger i perioden 28.januar til 2. februar 1997
De udvalgte temperaturregistreringer viser, at der var en relativ høj overtemperatur på ca. 5 grader C i den uisolerede stald i forhold til udetemperaturen. Det skyldes dels den høje belægning i registreringsperioden, dels at de regulerbare gardiner kunne begrænse den naturlige ventilation. Temperaturmålinger i andre perioder viste, at staldtemperaturen kun var 1-2 grader C over udetemperaturen, umiddelbart efter at grisene blev indsat. Stifunktion Staldtemperaturen i den uisolerede stald fulgte udetemperaturen, og derfor var kravet til klimaregulering ved hjælp af strøelse, halmbrædder og overdækning væsentlig større end i den isolerede stald. I den uisolerede stald blev der typisk gjort følgende for at styre klimaet i den kolde del af året: Ved indsættelse blev det overdækkede areal og arealet bag halmbrædderne begrænset til ca. 0,08 m² pr. gris. Der blev sat to halmbrædder i, så halmbrættets højde var ca. 20 cm. Lejeområdet bag halmbrædderne blev fyldt op med ca. 500 g langhalm pr. gris. I takt med at grisene voksede, blev halmbrædderne flyttet fra 0,9 m til 1,6 m fra ydervæggen og det overdækkede areal blev øget tilsvarende. Tre til fire uger efter indsættelse blev der typisk suppleret med ca. 200 g strøelse pr. gris. Halmbrædderne blev normalt fjernet én uge, før stalden skulle tømmes for at sikre, at der kun var en ubetydelig mængde strøelse tilbage, inden stalden skulle højtryksrenses. Det overdækkede areal på ca. 0,08 m² pr. gris ved indsættelse viste sig at være for stort i de koldeste perioder. De nyfravænnede grise krøb så meget sammen, at de begyndte at gøde under overdækningen. Problemet blev løst ved at begrænse det overdækkede lejeareal til ca. 0,06 m² pr. gris. I den isolerede stald var der en mere ensartet stifunktion over året, hvilket tilskrives de konstante klimaforhold. Det overdækkede lejeareal var ca. 0,08 m² pr. gris ved indsættelse og der blev typisk brugt 200-300 g halm pr. gris ved indsættelse og ikke yderligere halm i vækstperioden. Som helhed var der en væsentlig forskel i det faste gulvs udseende i de to stalde. I den uisolerede stald var det faste gulv fugtigt og smudset i store dele af vinterperioden, hvor gulvet normalt var tørt i den isolerede stald. Det skyldes, at der i store perioder af året ikke er noget energioverskud i udeluften til at tørre staldgulvene. I den isolerede stald bidrog grisenes varmeproduktion og varmetilførslen til det energioverskud der betinger, at det faste gulv kan holdes tørt.
Energiforbrug Der blev brugt 5 kwh pr. gris mere til ventilation og varme i den uisolerede stald end i den isolerede stald, se tabel 2. I denne opgørelse er der dog ikke taget hensyn til, at der i den uisolerede stald også blev brugt energi til at frostsikre vandforsyningen ved hjælp af en varmepatron og cirkulation af vandet. Rengøring og udtørring I både den isolerede og den uisolerede stald blev der brugt energi til rengøring og udtørring. Generelt var den uisolerede stald vanskelig at tørre i vinterperioden, fordi varmekanonen ikke kunne bruges effektivt på grund af dels stort varmetab gennem bygningen dels stort ventilationsvarmetab, fordi den naturlige ventilation ikke kunne lukkes helt af. Luftkvalitet Som det fremgår af figur 6, var luftkvaliteten god i begge staldtyper, Ammoniakkoncentrationen var typisk 1 ppm i den uisolerede og 2 ppm i den isolerede stald. Der blev ikke registreret højere ammoniakkoncentration end 3 ppm, hvilket er lavt sammenlignet med de koncentrationer, der måles i forbindelse med de klimatekniske undersøgelser under Den rullende Afprøvning. Arbejdstilsynets grænseværdi er 25 ppm. Figur 6. Målte ammoniakkoncentrationer i 1997
Gyllesystem På trods af halmtildeling og relativt koncentreret gylle fungerede gyllesystemet problemfrit i alle stalde og det var ikke på noget tidspunkt nødvendigt at gøre brug af bagskyllesystemet. Gyllekanalerne var store nok til at opbevare gylle plus vaskevand fra et hold smågrise uden at der skulle sluses gylle ud. Gyllemængden har derfor været mindre end 75 l pr. smågris 8-35 kg, hvorfor gyllen har været relativt koncentreret. Til sammenligning er normtallet 120 l gylle inklusive vaskevand for en smågris 7,5-30 kg. Økonomi Afprøvningen har vist, at det er muligt at producere smågrise i en uisoleret toklimastald med samme produktionsniveau som i en isoleret toklimastald. Det er dog en forudsætning, at der også i den uisolerede stald kan skabes gode klimaforhold for smågrisene. Dette skal gøres ved at vælge en isoleret toklimahule og styre klimaet på stiniveau ved at regulere på det overdækkede areal, mængden af strøelse samt halmbræddernes højde og placering. Der har været den bedste produktionsøkonomi i den uisolerede stald, såfremt holdbarheden og arbejdsforbruget er det samme. Den uisolerede stald har kostet ca. 300 kr. mindre pr. stiplads end den isolerede stald med mekanisk ventilation svarende til 6,5 kr pr. gris ved 8 uger mellem hvert hold grise, forrentning på 7 % og afskrivning over 10 år. Der er sparet en strømudgift på ca. 5 kwh til ventilation og varme svarende til 2,25 kr pr. gris. Merudgiften til det ekstra halmforbrug på ca. 0,5 kg pr. gris har været ca. 0,25 kr. Samlet har der således været ca. 8,5 kr til at betale for ekstra arbejdsforbrug mv. Arbejdsforbruget blev ikke registreret i denne afprøvning. Ved etablering af tilsvarende uisolerede stalde kan det anbefales at lægge varmeslanger i betonen under overdækningen. Det vil i de koldeste perioder give mulighed for at give de nyfravænnede grise et tilstrækkelig lunt nærmiljø samt give en meget lettere tørring af stalden efter højtryksrensning. Stiadskillelserne, der var lavet af 20 cm fundamentsblokke, bør også udskiftes til fordel for mindre fyldende inventar som er lettere at udtørre efter vask. Desuden anbefales det at vælge en anden udformning af den åbne kip, fordi den kan medføre våde gangarealer, når det regner. Referencer - Danmarks JordbrugsForskning, 1997: Beretning 736: Normtal for husdyrgødningen. - Den rullende Afprøvning, 1997: Erfaring nr. 9709: Gulvudformning i to-klimastier til smågrise (4-11 uger)