Steffen Zachariassen tog kommandoen og sendte generalmajor Ib Bager til et nyt job i Polen. Masser af materiel Af fungerende regiments- og skolechef oberstløjtnant Steffen Zachariassen. Kære soldater. Som i sikkert ved, er oberst Bager med kort varsel udnævnt til generalmajor og forretter nu tjeneste i Polen som chef for Joint Forces Training Center. Stort og flot og meget velfortjent! Indtil videre har jeg så kommandoen, idet jeg har fået vide, at en ny oberst forventes at tilgå til sommer. Jeg har senest været afdelingschef på Hærens Føringsstøtteskole og jeg har derfor et ganske godt kendskab til mange af de opgaver og udfordringer, der rører sig for vores våbenart. Jeg håber, at I er kommet godt på plads i jeres missionsområde og at i føler jer velrustede til de mange og krævende opgaver, som nu præger jeres hverdag. Vi forsøger naturligvis at følge med så godt som muligt i jeres opgaveløsning, men det bedste indtryk får vi naturligvis, når vi besøger jer, hvor I arbejder. Vi har allerede planlagt flere besøg i den nærmeste tid. Det er - 1 - således planen, at en repræsentant fra Hærens Føringsstøtteskole kommer til ISAF midt i næste måned, idet KAIA, KAF, CB og Price forventes besøgt. Senere planlægger vi i juni, i samarbejde med bl.a. Hærens Kampskole, at gennemføre et relativt omfattende arbejdsbesøg også ved ISAF. Med hensyn til KFOR har vi planlagt et arbejdsbesøg her ved månedsskiftet marts/april, hvor Hærens Føringsstøtteskole, sammen med HOK, bl.a. skal se nærmere på jeres CISCEN. Bagdad forventes besøgt i maj/juni måned m. h. p. udskiftning af samtlige VG og mandbårne stationer til en model med krypto- enhed integreret. Det er således min forventning, at vi, ved de nævnte lejligheder, kan gøre noget aktivt for at støtte jer og tage initiativer, der vil kunne bedre vilkårene for jeres afløsere. Der er meget nyt materiel på vej Herhjemme har vi fokus på opgaverne i f.m. NRF 14. Henover foråret og sommeren gennemføres mange aktiviteter for at gøre CISBTN/LCC/ NRF 14 (baseret på 3 TGBTN) og STKMP/TLB (baseret på STKMP/1 BDE) bedst mulig klar til den kommende beredskabsperiode og mulig udsendelse i den forbindelse. Det er store opgaver, som mange af vores kammerater bruger mange kræfter for at løse bedst muligt. Som ofte set går ting ikke helt efter planen, men viljen er der til f.eks. at integrere de mange støttende personer fra søværnet og flyvevåbnet og for at få de dele af det nye materiel, der er tilgået og fortsat tilgår til at virke bedst muligt i de nye rammer. Også EWKMP får for tiden nyt materiel og løser i øvrigt mange gode og vigtige opgaver. En anden ting, vi bruger mange ressourcer på, er forberedelserne til det nye forlig. Når I læser dette, er rapporten fra Forsvarskommissionen kommet og de politiske forhandlinger er måske allerede så småt gået i gang. Vi føler os godt forberedt og ser med spænding frem til formuleringen af det kommende forsvarsforlig. Hvem ved, måske er vi alle blevet meget klogere på fremtiden, når jeg til maj skriver mit næste nyhedsbrev til jer. Pas på jer selv og på jeres kammerater. Jeres RC
In dvie iels e af d et- nye kv arté térm rmær ærke ke. De be rø mte søm slås i af ba talj ljon schefe fen. Livets gang i 2. Uddannelsesbataljon Det er en stor glæde at 2. Uddannelsesbataljon gennem nyhedsbrevet kan få lejlighed til at sende en hilsen til de udsendte. Ikke alene til de udsendte af vores egen kadre, men også de mange som har haft deres uddannelsesvej gennem bataljonen. I skal vide, at vi tænker på jer hver dag - og vi er stolte af jer. Henrik Juul Krogh bataljonschef Af logistikoffi cer kaptajn Leon Dal, 2. Uddannelsesbataljon. Uddannelsesbataljonen er en relativt ny enhed. Der har ikke været nogle arvestykker, som kunne overdrages til os ved oprettelsen. Bataljonens snarrådige og kreative kompagnier fik dog hurtigt flikket nogle kvartermærker - 2 - sammen. Dermed fremstod det nærmest som en mangel, at selve bataljonen ikke havde sit kvartermærke. Det skete ved en parade, at en civilist, på grund af det manglende kvartérmærke, ikke kunne adskille de opstillede enheder og derved kom til at rose en anden enhed for hvor godt vi så ud. Så måtte det være slut, nu måtte der ske noget! Der er ikke afsat uddannelsespenge til denne slags ornamenter og selvfølgelig skulle bataljonens prydelse overgå alle andre og skal det være flot, - så er det som oftest også dyrt. Men hvis der er en vilje, så er der en vej. Kreativitet, chefens velvilje og frivilligt arbejde muliggør meget. Flystøtte under kontroløvelsen Hvis man har en hammer er det jo ingen sag at slå søm i. Men mangler hammeren, så kan
man sagtens bruge en sten at slå med, - det vigtigste er, at opgaven løses. Det er vigtigt at soldaterne uddannes til at tænke selv og om fornødent også med kreativitet. Et godt eksempel på kreativitet var da uddannelsesofficeren under kontroløvelsen i NOV 08 fik nys om at Hjemmeværnets Flyvetjeneste havde piloter som skulle opfylde deres kvote af rutineflyvning og straks blev de kapret. Hermed fik vi mulighed for at se på vores patruljemål fra luften og piloterne følte, at de nu udførte en vigtig mission. I kamp med politiet Det tætte samarbejde med beredskabet, brandvæsen og politiet er noget af det, som er med til at gøre vores hverdag spændende ved bataljonen. Dette er i høj grad en gensidig glæde, for de tilbagemeldinger vi får fra samarbejdet er fyldt med rosende ord. (forståeligt nok, vi er jo gode). I forbindelse med det store klimatopmøde sidst på året, så er politiet i gang med at uddanne flere indsatsledere. For at blive godkendt som indsatsleder, skal man have gennemført og bestået en praktisk prøve i at lede et af politiets indsatshold. Men politiet manglede nogle troværdige ballademagere. Det fortaber sig lidt i det uvisse præcis hvor- En protestmarch gennem Odense blev fulgt tæt af polititet. - 3 - dan Odense Politi i denne forbindelse fik uddannelsesbataljonen i tankerne. Vi solgte os for passende modydelser og gennem denne naturalieøkonomi skulle vi så ikke fremover have noget problem med at skaffe politieskorte gennem Odense og instruktørstøtte til adgangskontrollen under fremtidige kontroløvelser. Vi var 32 frivillige officerer og befalingsmænd som drog til Odense. Det blev en spændende og interessant dag. For de fleste var det dog noget grænseoverskridende, at skulle optræde aktivt og voldeligt mod lovens håndhævere. Men vi fik megen ros for at have givet en realisme til politiets øvelse, som ellers ikke havde været mulig. En del af prisen for realismen var de mange blå mærker. Det blev ingen ringere end selveste bataljonschefen, som fik det flotteste og største af disse souvenirs. Heldigvis haltede han kun i tre uger efter og i denne tid fik han al den sympati, som var mulig efter hans fordeling af NY-LØN. (BTN fik en markant lavere ramme for 2008 end tidligere år) Åbent Hus Oprindeligt startede dette som et pårørendearrangement, som uddannelsesbataljonen afholdt på hver HBU-hold. Til disse arrangementer var vi glade for besøg udefra, for at kunne fremvise hærens materiel, men gradvist blev det klart, hvor god en hverveplatform dette arrangement er. Det er efterhånden sådan, at dem som støtter os i dag, på opsøgende vis spørger, om de kan få lov at være med. Dette er en meget positiv udvikling, ikke mindst fordi man ikke kun kan nøjes med at hverve den enkelte soldat, man er også nødt til at hverve hans families forståelse. På Ryes Kaserne er det naturligvis 3. Telegrafbataljon som fylder godt i landskabet og den forestående deltagelse i NRF 14 har skabt en stor udvikling i både personel og materiel. Disse tjenestegørende enheder hjælper os og sig selv ved at støtte hvervningen og for hjemmeværnet m.fl. er det interessant at
Redningsdemonstration ved åbent hus. Brandvæsnet klipper en fastklemt person fri. henvende sig til de ca. 70% som vi ikke selv kan få til at fortsætte på den egentlige soldateruddannelse i HRU. Arrangementet var en maksimal succes, forstået på den måde, at kasernen bogstaveligt talt blev fyldt af de mange besøgende. Godt grej Ved bataljonen mærkes det tydeligt, at de rådige ressourcer skal deles med missionerne og forståeligt er det, at vi selvfølgeligt ikke står forrest i denne kø. I stigende grad må transportopgaver løses med indlejede civile køretøjer og på denne måde og gennem den tidligere nævnte kreativitet, så lykkes det meste alligevel. Vi er ikke i tvivl om, at vores uddannelsesbataljon er udvalgt som den bedste, for det er tydeligt, at vi tildeles de største udfordringer. Det sker dog, at vi må bide i græsset og bare erkende, at uden optiske sigter eller CBRN-masker, ja, så kan vi, al god vilje til trods, ikke uddanne vores HBU-ere i dette. For tiden har bataljonen heller ikke Piranha, men da det er et krav til uddannelsen i HRU, så hokus-pokus, så får vi sgu dette til at lykkes alligevel. Vi har naturligvis overfor HOK påpeget vanskeligheden ved at omskole og uddanne uden disse køretøjer. Vi følte da også lidt medvind, da HOK kon- - 4 - staterede at vores normerede tildeling på to Piranha ikke var opfyldt. HOK har nu bragt orden i regnskabet ved af fjerne vores normer! Naturligvis har vi beholdt uddannelsesansvaret og når man funderer lidt over dette, så er vi faktisk stolte over vores foresattes tillid til vores kreativitet, som rent logisk må ligge til grund. For fire år siden var daværende CH/HOK på rundrejse med budskabet om, at der var iværksat indkøb af det manglende materiel og at vi derfor blot skulle holde ud lidt endnu. Der er lys for enden af tunnelen. Det lys, som viste sig at være i sigte, har endnu kun kunnet række til de udsendte og status ved uddannelsesbataljonerne er da også, at vi her fortsat må lede efter den tunnel, som giver udsigten til vores lys. Men lad nu det ligge - og alligevel apropos: Langdistance, vi har mandshjerte nok til at glædes over, at andre tildeles godt materiel. Et eksempel på dette var en nylig materieldemonstration, hvor bataljonens logistikofficer (med en speciel forkærlighed for terrænskydning og Bench Rest) næsten følte sig hvervet til finskytteuddannelsen, alene på grund af godt grej. Det er dermed bevist, at systemet kan købe godt grej og vores fælles fromme håb til det kommende forlig er da også bare, at indkøb/anskaffelser bringes i balance med det behov som dikteres af forbrug og nedslidning. Finskytteriffel kaliber 338, kræs for kendere.
Farvel til Bager goddag til Zachariassen Af Leon Lindholm, redaktionen. Oberst Bager fik tre dage til at bestemme sig, om han ville være generalmajor og flytte til Polen. Han bor i Føns. Konen Susanne læser og bor for tiden i Sverige, så mere spredt kan en familie vel ikke blive. Med en fast udnævnelse til generalmajor og ikke "kun" brigadegeneral, var det et tilbud, han svært kunne afslå. Med en næstkommanderende som Steffen Zachariassen, der var rimeligt inde i tingene og som en af de få, der kunne magte at overtage og videreføre Telegrafregimentet og Hærens Føringsstøtteskole, manglede der kun accept fra Susanne i Sverige, som vi også kender som tidligere bataljonschef og oberstløjtnant og hun sagde: "Selvfølgelig skal du følge din drøm og så må vi få alt det andet til at passe ind efter det". Med Zachariassen ved sin side og de nærmeste i hans - 5 - stab gik de alle i gang med at planlægge et lynskifte, men intet kunne sættes i værk, førend Hendes Majestæt Dronningen havde underskrevet udnævnelsen, så planerne stod stille i timer, dage ja over en uge og fredag ca. 10 dage efter kunne alle sætte i værk og stor var skuffelsen blandt soldater, da de hørte at obersten skulle væk. Han der altid underskrev sig som "jeres RC", skulle nu rejse to år førend man regnede med. Alle kunne kun ønske det for ham, men da der ikke er udpeget en afløser og da dette ikke vil ske førend til sommer, har det afstedkommet mange bud og gæt. Mange ringer og prøver at få sat odds på deres gæt, men ingen i Bagers brød kan give en oddsprocent. Den tid vil komme og nu stod det sådan, at regimentet skulle afleveres til Steffen og de to skulle bruge mange timer på planer, notater, møder og ikke mindst Bagers visioner og strategier til det kommende forsvarsforlig for Hærens Føringsstøttetropper - herunder Hærens Føringsstøtteskole og Telegrafregimentet. Kontakten til byen er en af vores livliner Dertil kommer også opgaven som garnisonskommandant, som kun de færreste ved, hvor stor en betydning dette har, for at vi alle kan beholde vores job og opgaver i Fredericia og Haderslev med. Garnisonskommandanten er personen, der placerer vores firma i byens daglige virke og det er med til holde kontakterne som viser og fortæller, at vi har vores berettigelse. En koncert, et musikkorps, St. Bededags arrangement, 5.- og 6. juli, oplysningsmøder for politikere og meget meget mere ligger også under den pleje af kontakten der gør, at byen føler de ejer soldaterne på samme vis som soldaterne har følt, at Bager var vores oberst - og ja, han skev jo altid "jeres RC" - og vi tog det for ordlyden. Mange har nu allerede udtrykt deres savn over hans afgang og han har kun været væk i en uge. Der har været ros for hans måde at favne alle
og sortere i det hele, så det der var tilbage, var det nødvendige. Han var en krævende oberst, men nok den af alle vores soldater, der brugte flest timer på sit job. Jeres RC - vores oberst En chef som besøgte ALLE sine udsendte soldater. Ikke for at komme på en "ferietur", nej han var oberst "med støvler på", eller som han selv sagde: "Jeg vil være der, hvor soldaterne er, jeg skal møde dem alle og vide, hvad der rører sig - og sådan vil jeg have det". Mange har da også stået måbende og set til, når obersten trådte ind i en af de farlige patruljeopgaver i Helmand provinsen. Som geværskytte og ikke som en VIP, de andre skulle passe på. Nej - PÅ SAMME MÅDE SOM DE ANDRE SOL- DATER. Tro mig, han kan stadig sit håndværk og stakkels de, som prøvede at behandle Bagers udsendte soldater dårligt. Det måtte en oberstløjtnant i Kosovo sande. Oberst Bager havde hørt, at hans soldater ikke blev behandlet ordentligt - så tog han af sted. Bager tog ned til soldaterne og fik en snak med dem. Derefter deres oberst og oberstløjtnant af fransk og italiensk oprindelse. Dagen efter det blevet tåleligt at være i lejren og det holdt perioden ud. Hvad de udenlandske officerer fik at vide af Bager, tør jeg ikke tænke på, men det kunne være sjovt en gang i fremtiden, at det kom frem, når nogen vil skrive vores nyere historie. En ting, der gjorde vores oberst til "vores", var også, at når vi var rundt i landet for at se, hvad de helt nye soldater kunne, så blev obersten pludselig væk. Efter en kop kaffe, kunne jeg så starte med at lede efter ham. Ofte fandt jeg så oberst Bager - på SKYDELIN- IEN. Ved siden af soldaterne og selvfølgelig i gang med samme - 6 - skydning. På mærkelig vis fandt han også altid tif til at besøge vagterne jule- og nytårsaften. Altid førend han selv, sidst på aftenen, kunne trække sig tilbage til sin egen familie. Ja, og på en tur til Viborg blev der sat tid af til et ekstra besøg ved Dennis' bedsteforældre. (Den Dennis "DO" som døde i IRAK). Det var en altid varm oberst, der evnede at sørge for alle og tage hånd om de, der i perioder havde brug for det. Mange som oplevede hans hjælp, vil tænke tilbage på ham, som "min oberst" og på den måde var det dejligt, at se ham underskrive "Jeres RC", for det var så sandt, som det er sagt - Jeres RC - og han mente det. Når han så her har fået den ros, skal det jo også siges, at der findes nok ikke andre oberster i hele forsvaret, der har en kone med baggrund som oberstløjtnant og flere årtier bag sig indenfor samme branche, så hvis han læser dette, så skal han vide, at vi var glade for at have ham som oberst og hans kone skal vide, at vi var glade for, at hun ville låne ham ud i så lang tid, som vi nu fik lov til at låne ham. Tak til jer begge, fra alle ansatte herhjemme og ikke mindst fra de derude. I polen bliver det daglige køretøj ikke en Piranha men en stor Audi. Skulle generalen vælge var det nok blevet den første.