DI ANALYSE KORRUPTION SOM UDFORDRING ikke show-stopper Danske virksomheder eksporterer i stigende grad til nye markeder udenfor Europa. En række af disse er kendetegnet ved et højt korruptionsniveau. > Korruption og bestikkelse på en række eksport markeder er en udfordring for mange danske virk somheder. > Bestikkelsessager forekommer især på de nye vækstmarkeder, som danske virksomheder i stigende grad retter blikket mod. > Korruption og bestikkelse er en barriere for mere handel på linje med sprog, told og tekniske handels hindringer på flere markeder. > Men det er også en håndterbar størrelse, hvor DI s guideline om anti-korruption er et brugbart redskab. VIGTIGE EKSPORTMARKEDER MED KORRUPTIONSPROBLEMER KORRUPTION HÆMMER INVESTERINGS LYSTEN UDSATTE SEKTORER KORRUPTION ER EN DYR FORRETNING DANSK LOVGIVNING DÆKKER OGSÅ I UDLANDET GUIDELINES TIL HÅNDTERING AF KORRUPTION YDERLIGERE VEJLEDNING OG INFORMATION
#dkkorrupt Udgivet af DI Redaktion: Christine Jøker Lohmann og Nanna Bøgesvang Olesen Tryk: Kailow Graphic A/S 978-87-7144-060-7 500.9.15
SIDE 1 KORRUPTION SOM UDFORDRING IKKE SHOW-STOPPER Danske virksomheder eksporterer i stigende grad til nye markeder udenfor Europa. En række af disse er kendetegnet ved et højt korruptionsniveau. Danske virksomheders eksport til hele verden er afgørende for Danmarks økonomi og velstand. Eksporten svarer til mere end halvdelen af Danmarks bruttonationalprodukt. Det er derfor vigtigt at have fokus på nye eksportmuligheder og hele tiden effektivisere inden for eksporterhvervene herunder nedbringe barriererne for en større eksport. Korruption og bestikkelse er nogle af de største enkeltstående barrierer for at øge virksomhedernes eksport. Danske virksomheders vurdering af, om korruption er en udfordring i forbindelse med eksport, afhænger i høj grad af, hvilken verdensdel eksporten går til. Virksomhederne nævner selv, at korruption især er en udfordring i forbindelse med eksport til Afrika, Europa uden for EU, Mellemøsten, Syd- og Mellemamerika og Asien. Tæt ved 33 pct. af Danmarks samlede eksport svarende til 332 mia. kr. gik i 2013 til lande i disse dele af verden. Korruption er således en konkret udfordring for mange danske virksomheder og en risiko, de skal kunne håndtere. Derimod er korruption yderst sjældent en barriere for virksomheder med eksport til lande i EU, Nordamerika eller Oceanien. Virksomhederne med eksport til de korruptionsramte regioner betragter udfordringen som en barriere på linje med sprog, kultur, told og tekniske handelshindringer. Problemstillingen er relevant at tage fat i, da de nye vækstmarkeder netop ligger i disse regioner. Hele 27 pct. af de adspurgte virksomheder i DI s Virksomhedspanel melder, at korruption og bestikkelse er et problem i forbindelse med eksport til det afrikanske kontinent. Der er således mange, der mener, at korruption er en større udfordring end for eksempel sprogbarrierer eller fremkommelighed til markedet. Korruption er især en udfordring på nye vækstmarkeder Andel af danske virksomheder der oplever bestikkelse og korruption som en udfordring i forbindelse med eksport EU Nordamerika og Oceanien Asien Syd- og Mellemamerika Mellemøsten Europa uden for EU (inkl. Rusland) Afrika 0 1 13 18 18 19 27 < Kilde DI's Virksomhedspanel, juni 2014 0 5 10 15 20 25 30 Pct.
SIDE 2 Bestikkelse og korruption er en stor udfordring på afrikanske markeder Udfordringer mødt af eksportvirksomheder på det afrikanske kontinent Udfordringer med kulturforskelle Det lokale marked er ikke velfungerende Modarbejdelse fra lokale myndigheder Bestikkelse og korruption Udfordringer med fremkommelighed til markedet Sprogbarriere Høj told og tekniske handelshindringer Manglende adgang til forsikring eller garantier Andet 5 17 15 31 29 27 25 22 37 < Kilde DI's Virksomhedspanel, juni 2014 0 10 20 30 40 Pct. Udfordringer med bestikkelse og korruption kan på flere markeder hænge tæt sammen med andre udfordringer som for eksempel et mindre velfungerende lokalt marked, modarbejdelse fra lokale myndigheder (eksempelvis langsom godkendelse af toldpapirer og salgstilladelser) og udfordringer med fremkommelighed til markedet. Disse hindringer skal alle tages i betragtning, når virksomheder ønsker at operere på nye vækstmarkeder. Det er således relevant at se på et bredt udsnit af de udfordringer, virksomhederne møder på eksportmarkederne, når man betragter problemstillinger omkring korruption og bestikkelse. VIGTIGE EKSPORTMARKEDER MED KORRUPTIONS- PROBLEMER For at få en indikation af, i hvilke lande danske virksomheder særligt skal være opmærksomme på korruption, er Transparency Internationals indeks over korruption et godt redskab. Indekset viser det opfattede niveau af korruption i den offentlige sektor på verdensplan. Danmark ligger i toppen af listen som verdens mindst korrupte på det seneste indeks fra 2014. Omvendt er de mest korrupte lande Somalia og Nordkorea, som deler den dårligste placering blandt indeksets 175 lande. I Afrika er Danmarks to største eksportmarkeder henholdsvis Sydafrika og Egypten. I begge lande er korruption forholdsvis udbredt med en rangering som henholdsvis nr. 67 og 94 på Transparency Internationals korruptionsindeks. I Asien er Kina Danmarks største handelspartner, men ligger helt nede som nr. 100 på indekset. Indien har ligeledes et relativt højt korruptionsniveau med en 85. plads. I Mellemøsten er Tyrkiet Danmarks anden største handelspartner. Også her er korruptionsniveauet relativt højt. Tyrkiet har en placering som nr. 64. I Syd- og Mellemamerika er Brasilien danske virksomheders største eksportmarked med et korruptionsniveau på højde med Tyrkiets. I gruppen af lande, som tilhører det øvrige Europa, er Rusland Danmarks tredjestørste eksportmarked. Rusland placerer sig helt nede på en 136. plads i korruptionsindekset med en høj risiko for korruption. Et højt korruptionsniveau på flere primære eksportmarkeder skal ikke afskrække danske virksomheder. God forberedelse og de rette samarbejdspartnere er nøglen til at undgå korruption. Chefkonsulent Christine Jøker Lohmann, DI
SIDE 3 Mexico er også et vækstmarked, som danske virksomheder har en stigende interesse i. Men korruptionsniveauet er højt, og Mexico indtager således plads nr. 103 på Transparency Internationals korruptionsindeks. Det er ikke kun blandt danske virksomheder med eksport, at korruption kan være en barriere. Også for de danske datterselskaber, som dagligt opererer og driver forretning på de pågældende markeder, er korruption en tilbagevendende barriere for at drive forretning effektivt. En tredjedel af de i alt cirka 12.000 danske datterselskaber ligger i ikke-vestlige lande, hvor virksomhederne i nogen grad oplever problemer med korruption. I Kina er der for eksempel 417 danske datterselskaber til stede, i Rusland er der 163, i Indien 134 og et tilsvarende antal er etableret i Brasilien. Et globalt studie fra Verdensbankens Business Environment and Enterprise Performance Survey, der indeholder data fra de seneste 10 år, viser omfanget af bestikkelse. Her rapporterer 53 pct. af de mindre og mellemstore virksomheder, der har deltaget i undersøgelsen, at de har betalt op mod 10 pct. af deres årlige omsætning som uofficielle betalinger til offentligt ansatte. For store virksomheder gælder det for 36 pct. af dem, der har svaret, at de har betalt op mod seks pct. af deres årlige omsætning som uofficielle betalinger. Korruption er særligt en udfordring for mindre og mellemstore virksomheder. Det kan ofte tilskrives deres manglende indflydelse og netværk til at modstå krav om bestikkelse. KORRUPTION HÆMMER INVESTERINGSLYSTEN Adskillige undersøgelser fra blandt andet Verdensbanken og OECD viser en negativ sammenhæng mellem korruption og udenlandske direkte investeringer. Jo mere udbredt korruption er, jo mere omkostningsfuldt vil det være at holde sin sti ren, og jo mindre attraktivt er det at investere i det pågældende land. Det skyldes ikke mindst, at handel på markeder med høj korruption indebærer en risiko for, at konkurrenter får en ordrer eller vinder en kontrakt, uden nødvendigvis at være overlegen på hverken pris eller kvalitet. Derudover kan korruption ofte medføre væsentlige forsinkelser og fordyrelser, for eksempel fordi offentlige embedsmænd kræver en ekstra betaling for tilladelser og serviceydelser, som virksomheden i forvejen er berettiget til. PRÆSIDENTENS KAMP MOD KORRUPTION Kina har på højeste niveau erkendt, at korruption er et nationalt problem. Derfor har præsident Xi Jinping iværksat landets største anti-korruptionskampagne, som løber fra 2013-2017. Kampagnen er en reaktion på korruptionens udbredte rolle i det kinesiske samfund, men er også et klart politisk signal om, at korruption skal straffes. Kritikere hævder dog, at kampagnen blot er præsidentens forsøg på at stække sine modstandere. I 2013 blev 182.000 embedsmænd således straffet for medvirken i korruption og magtmisbrug. Lovgivningsmæssigt er både aktiv og passiv korruption i den offentlige sektor kriminaliseret i The Criminal Law of the People's Republic of China. The Criminal Law of the People's Republic of China Kilde Business Anti-Corruption Portal
SIDE 4 SIDE 5 Korruptionsniveau og til udvalgte lande og regioner Rusland Korruptionsniveau ud af lande, hvor anses for at være mindst korrupt og mest korrupt. EU mia. kr. Tyrkiet 136 Dansk eksport af varer og tjenesteydelser i mia. kr. Antal danske datterselskaber Nordamerika mia. kr., pct., pct. Øvrige Europa mia. kr. 64 7,8 62 17,7 163 Kina 100, pct. Egypten Indien 39,2 417 Mexico 94 85 3,7 103 70 Afrika mia. kr., pct. 3,0 28 Mellemøsten mia. kr. 9,1 134 Asien mia. kr. Syd- og Mellemamerika mia. kr., pct. Brasilien 7,4 69 134 Sydafrika 67 4,5 86, pct. Oceanien mia. kr., pct., pct. Kilder Danmarks Statistik, Transparency International og DI-beregninger
SIDE 6 En tommelfingerregel er, at jo mere kontakt man har med offentlige myndigheder i lande med højt korruptionsniveau, jo større er risikoen for at støde på problemstillinger vedrørende korruption. Chefkonsulent Christine Jøker Lohmann, DI UDSATTE SEKTORER Flere internationale studier viser, at problemstillingen med korruption er særligt udbredt inden for udvindingsindustrien, forsyningsvirksomhed og infrastruktur (herunder byggeri) samt transport og kommunikation. Det er dog samtidig vigtigt at holde sig for øje, at der kan være store forskelle i risikoen for at møde korruption landene imellem. Verdensbankens Doing Business indeks for 2015 kan give en mere klar idé om, hvilke brancher, der i de forskellige lande, især kan være udfordringer med, og hvor korruption og bestikkelse kan spille en central rolle. I Rusland er det for eksempel svært at arbejde med byggetilladelser og at få en stabil strømforsyning. Derudover er der høje administrative omkostninger forbundet med at eksportere og importere. Ser man på Kina, er der i følge Doing Business forhindringer forbundet med tid og omkostninger ved opstart af en virksomhed. Ligeledes er skatteinddragelse i Kina ofte forbundet med bestikkelse. I Tyrkiet er det i høj grad besværligt at få byggetilladelser og at håndtere administrationen i forbindelse med konkurser. Desuden er der relativt mange omkostninger forbundet med at starte en virksomhed. Ser man på barriererne ved at drive virksomhed i Sydafrika, er der udfordringer forbundet med stabil strømforsyning, registrering af ejendomme og høje omkostninger ved at eksportere og importere. Der er ligeledes udfordringer på disse områder i Brasilien. Her er der tilmed ifølge Verdensbankens Doing Business indeks et ineffektivt skattesystem og høje administrative byrder forbundet med håndhævelse af kontrakter. KORRUPTION ER EN DYR FORRETNING Medvirken til korruption fører i mange lande til udelukkelse fra offentlige udbud i en periode, hvilket kan betyde tabte ordrer for virksomheden. Hertil kommer bøde og risiko for fængsel for de involverede parter, samt store omdømmemæssige konsekvenser. OECD-landene har generelt intensiveret opmærksomheden på udenlandske bestikkelsessager de seneste 10 år. Stigning i sanktionerede sager om bestikkelse Antallet af individer og enheder indenfor OECD-landene der er blevet sanktioneret i relation til korruption og bestikkelse Antal 80 70 60 50 40 < Kilde OECD Foreign Bribery Report 2014 Anm. Der er ingen danske sager angivet i OECD rapporten 30 20 10 0 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013
SIDE 7 Ledelsen er ofte involveret i korruptionssager Niveauet i en virksomhed hvor beslutningen om bestikkelse bliver truffet Pct. 45 40 35 < Kilde OECD Foreign Bribery Report 2014 30 25 20 15 10 5 0 Ledelse Ikke ledelse Adm. direktør Tredjeparts agent Ukendt I en rapport udarbejdet af OECD i 2014, analyseres 427 bestikkelsessager inden for OECD-landene. Antallet af individer og enheder, der er blevet sanktioneret som følge af korruption, er steget markant fra én sag i 1999 til 78 i 2011. I 2013 blev 42 sager sanktioneret i OECD-regi. Det sker i kraft af OECDs antikorruptionskonvention fra 1997. Konventionen blev ratificeret i Danmark i 2000. Antallet af udenlandske sager, hvor danske virksomheder har været involveret, er meget begrænset. Men også her gælder, at domfældelse for bestikkelse fører til, at virksomheden ikke kan deltage i offentlige udbud. Sagerne om korruption er i de fleste tilfælde blevet opdaget ved virksomheders selvrapportering, ved politi og grænsekontrol eller i forbindelse med gensidig retshjælp mellem landene viser OECD rapporten. Kun i otte pct. af tilfældene er bestikkelsessagerne opdaget gennem medier, whistleblowers og offentlige indrapporteringer. Den hidtil højeste bøde til en enkeltperson lyder på 149 mio. dollars. Det var den engelske advokat Jeffrey Tesler som fungerede som mellemmand og bestak nigerianske embedsmænd for selskabet KBR og dets partnere i årene 1994 til 2004. Straffen i andre tilfælde har være økonomiske konfiskeringer og fængsling for at nævne nogle eksempler. I 53 pct. af de korruptionssager, som OECD rapporten omtaler, er ledelsen eller specifikt den adm. direktør involveret. Det viser, at korruption og bestikkelse i over halvdelen af sagerne er en ledelsesbeslutning. Opgørelsen viser dog også, at mange sager foregår helt uden ledelsens vidende. Størstedelen af bestikkelsessagerne handler om at opnå kontrakter om offentlige udbud. I 12 pct. af sagerne var formålet at ordne toldprocedurer gennem bestikkelse. Derudover har tre fjerdedele af korruptionssagerne involveret ulovlige betalinger gennem en mellemmand. Korruption er en global problemstilling, som danske virksomheder kan og skal håndtere. Det er vigtigt, at eksportvirksomheder udformer en klar virksomhedspolitik for anti-korruption og gør denne til en del af virksomhedens DNA. Der har i Danmark været et stort fokus på whistleblower-ordninger. Måske også for stort. Whistleblower-ordninger kan ikke stå alene, men skal bakkes op af politikker, risikovurderinger og andre instrumenter for at forhindre korruption og bestikkelse. Chefkonsulent Christine Jøker Lohmann, DI
SIDE 8 DANSK LOVGIVNING DÆKKER OGSÅ I UDLANDET Til trods for at udfordringer med korruption særligt er forbeholdt det internationale marked, og her i høj grad vækstmarkederne, er det vigtigt som virksomhed at have dansk ret for øje. I den danske straffelov og i OECD s bestikkelseskonvention sættes der lighedstegn mellem korruption og bestikkelse. I mange andre sammenhænge forstås korruption imidlertid som meget mere og andet end blot bestikkelse. Det er således meget udbredt at definere korruption som misbrug af betroet magt til personlig vinding. Tilsvarende karakteriserede EU s ministerråd i 1997 korruption som misbrug af magt eller andre uregelmæssigheder i beslutningsprocessen foranlediget af en utilbørlig tilskyndelse eller gevinst. Disse definitioner dækker foruden bestikkelse over en række former for magtmisbrug, herunder underslæb, favorisering og nepotisme. Mens de fleste dele af straffeloven dækker strafbare forhold, der finder sted i Danmark, dækker de danske korruptionsparagraffer også over forhold, der finder sted uden for landets grænser. Det drejer sig især om: > 122 vedrørende aktiv bestikkelse af personer i offentlig tjeneste eller hverv; og > 299, nr. 2 vedrørende bestikkelse i den private sektor. Ifølge straffelovens 122 gør den, som uberettiget yder, lover eller tilbyder nogen, der virker i dansk, udenlandsk eller international tjeneste eller hverv, gave eller anden fordel for at formå den pågældende til at gøre eller undlade noget i tjenesten sig skyldig i aktiv bestikkelse af personer i offentlig tjeneste eller hverv, hvilket kan straffes med bøde eller fængsel i op til seks år. Også i virksomheder, der udøver funktioner på det offentliges vegne men er organiseret som erhvervsdrivende selskaber (f.eks. forsyningsvirksomheder), kan de ansatte betegnes som udøvere af et offentlig hverv. AMERIKANSK LOVGIVNING USA var i mere end 20 år det eneste land, der i kraft af the Foreign Corrupt Practices Act (FCPA) fra 1977 havde mulighed for at retsforfølge virksomheder for bestikkelse af offentlige embedsmænd i udlandet. Den amerikanske korruptionslovgivning er gældende for danske virksomheder, der er registreret i USA. Det betyder også, at danske virksomheder, der er registreret på amerikanske fondsbørser, er berørt af the Sarbanes-Oxley Act fra 2002. Sarbanes-Oxley kræver blandt meget andet, at virksomheder etablerer en fortrolig kanal til brug for ansatte, der ønsker at rapportere om ulovligheder de såkaldte whistleblower-ordninger. Foreign Corrupt Practices Act
SIDE 9 Også bestikkelse af ansatte i den private sektor er forbudt i henhold til den danske straffelov. Ifølge 299, nr. 2 kan den som ved varetagelse af en andens formueanliggender for sig selv eller andre på pligtstridig måde modtager, fordrer eller lader sig tilsige gave eller anden fordel, såvel som den, der yder, lover eller tilbyder en sådan gave eller anden fordel straffes med bøde eller fængsel i op til fire år. Som det er tilfældet med bestikkelse af offentlige tjenestemænd, vil man kunne straffes i Danmark, hvis man for eksempel vælger at bestikke sig til en kontrakt hos en privat køber i udlandet. Det er ikke en betingelse for strafbarhed, at der rent faktisk er givet nogen gave eller fordel. Man kan straffes for blot at have tilbudt bestikkelse, også selv om tilbuddet efterfølgende afslås. Som en hovedregel er smørelse ulovligt ifølge dansk ret. Ordet uberettiget står dog centralt i loven om aktiv bestikkelse ( 122) og i beskrivelsen af Justitsministeriet overvejelser omkring loven om aktiv bestikkelse i den private sektor ( 299, nr. 2). Der er således ikke tale om et absolut forbud mod at tilbyde gaver og andre fordele. Strafbarheden beror på en konkret vurdering af, om den fordel, der tilbydes, kan karakteriseres som værende uberettiget. Hvis betalingen sker for at få vedkommende til at handle i strid med sine pligter, vil der altid være tale om en uberettiget fordel og dermed om et strafbart forhold. Det samme gælder, hvis man for eksempel betaler en embedsmand for ikke at foretage sig noget i en situation, hvor han burde gribe ind. Derudover vil det variere fra land til land, hvad der er uberettiget, idet der i vurderingen vil blive taget hensyn til, hvad der er normalt i det land, hvor handlingen finder sted. Ud over den danske lovgivning, og lovgivningen i de lande man som virksomhed har filialer eller datterselskaber i, skal man være bevidst om nationale regler i de lande, man i øvrigt gør forretning med. BRITISK LOVGIVNING Den britiske anti-korruptionslov, UK Bribery Act, trådte i kraft den 1. juli 2011. Alle virksomheder med aktiviteter i Storbritannien er omfattet af loven, som også gælder for virksomhedernes aktiviteter uden for Storbritannien. Danske virksomheder, der har en filial, datterselskab, salgskontor eller lignende vil således være underlagt den britiske anti-korruptionslovgivning. Virksomheder er også ansvarlige for handlinger begået af agenter og andre repræsentanter for virksomheden. De britiske guidelines anbefaler derfor, at der foretages due diligence, hvor det undersøges, hvem man ansætter. Hvis en af virksomhedens ansatte eller en agent, der repræsenterer virksomheden, begår bestikkelse, kan det give høje bøder, offentlig udhængning og udelukkelse fra offentlige udbud. Hvis virksomheden kan påvise, at den har tilstrækkelige procedurer sat op, og at hændelsen var en enlig svale, initieret af medarbejderen eller agenten selv, kan virksomheden muligvis klare frisag UK Bribery Act
SIDE 10 GUIDELINES TIL HÅNDTERING AF KORRUPTION Korruption er en udfordring ved international handel, og særligt på en række af de nye vækstmarkeder. Det kan være i situationer, hvor virksomheden indgår i et offentligt udbud, skal have varer fortoldet, ansøgninger godkendt eller have papir på køb af land eller ejendom. Risikoen for at møde korruption bør ikke afskrække. I stedet bør det sikres, at de interne procedurer er solide og effektive, samt at medarbejderne er rustet til at håndtere de typer af udfordringer, der findes på det pågældende marked. Det er nemlig muligt at gøre forretning uden brug af urene metoder. AVIS-TESTEN Hvis fornemmelsen er, at en transaktion ikke kan tåle at blive omtalt på forsiden af en større dansk avis, er der sandsynligvis noget galt. Her skal din virksomhed ikke blot tænke på, at I muligvis er på vej ud i noget strafbart, men at I også sætter jeres gode navn og rygte på spil og risikerer at miste kunder. Samtidig er der i stigende grad et krav fra kunder til deres leverandører at de har et robust værn mod korruption, og at de kan dokumentere det. Det giver derfor rigtig god mening og bundlinje at sikre sig, at man har risikovurdering, politikker, procedurer, træning og kontrol på plads. DI anbefaler, at virksomheder der skal til at arbejde med anti-korruption, følger de seks trin beskrevet overfor. I tillæg hertil kan det også overvejes at oprette en whistleblower-ordning. En sådan bør knyttes til anti-korruptionspolitikken og kommunikeres bredt ud i organisationen som et værktøj, medarbejderne kan benytte sig af ved mistanke om potentielle ulovlige forhold. Vær opmærksom på, at Datatilsynet skal ansøges ved oprettelse af en whistle blower-ordning, og at andre lande kan have andre regler.
SIDE 11 DI ANBEFALER Seks trin for at etablere et godt anti-korruptionssystem 1 Klar udmelding fra ledelsen Først og fremmest skal den øverste ledelse klart signalere til alle ansatte, at brug af korruption og bestikkelse er ulovligt og en praksis, virksomheden på ingen måde tolererer. Det er med til at skabe en sund kultur og viser, at ledelsen prioriterer antikorruption højt. 2 Regelmæssig risikoscreening Dernæst er det en god idé regelmæssigt at lave en risikovurdering af de lande, markeder og sektorer, man opererer i eller har planer for. Det giver viden om, hvor man skal være særlig opmærksom og danner grundlag for prioritering af den videre indsats. 3 Anti-korruptionspolitik For at klæde medarbejderne godt på og sikre, at de kan handle korrekt, er klare, anvendelige og tilgængelige politikker og procedurer essentielle. De bør dække de potentielle risici, medarbejderne kan møde. Det kan overvejes, om politikken også skal kommunikeres til leverandører og øvrige samarbejdspartnere og om en anti-korruptionsklausul skal skrives ind i kontrakten med disse.. 4 Effektiv implementering af politikker og procedurer Politikker og procedurer kan ikke stå alene. Derfor er udbredelse gennem informationskampagner og træning vigtig. Nogle medarbejdere kan måske nøjes med en briefing og et e-learning kursus, mens andre medarbejdere bør have mere grundlæggende træning for at kunne agere og handle korrekt. I sidste ende er det medarbejderen, der møder de konkrete udfordringer, som skal være ordentlig forberedt. 5 Effektiv due diligence af alle forretningspartnere Brugen af agenter og mellemmænd udgør en særlig risikofaktor, fordi de ikke er under direkte kontrol af virksomheden. Derfor er en omhyggelig due diligence en god måde at sikre, man samarbejder med de rette parter. Endvidere bør aflønning af agenter og mellemænd ligge inden for branchens normer for at hindre, at overbetaling anvendes til bestikkelse. 6 Løbende overvågning, gennemsyn og opdatering af anti-korruptionssystemer I lyset af, at markeder, produkter, kunder og forretningspartnere jævnligt ændrer sig, bør indsatsen mod korruption også løbende evalueres og opdateres. Det kan være, at et nyt marked er ved at åbne sig, eller et joint venture er på tegnebrættet. Såvel nye som eksisterende risici bør medtages i den tilbagevendende risikovurdering.
SIDE 12 YDERLIGERE VEJLEDNING OG INFORMATION Nedenfor er henvisning til en række aktører, der kan være behjælpelige med yderligere viden og rådgivning inden for anti-korruption. Dansk Industri På Dansk Industris hjemmeside di.dk kan man finde information om anti-korruption, samt inspiration til virksomhedens øvrige arbejde med Corporate Social Responsibility (CSR). Ved henvendelse til Dansk Industri kan man få yderligere råd og vejledning om korruption og de øvrige problemstillinger, der knytter sig til virksomhedens internationale operationer. Justitsministeriet Justitsministeriet udgav i 2015 pjecen Undgå korruption. Heri belyses de lovgivningsmæssige bestemmelser for bestikkelse med konkrete cases med udgangspunkt i dansk ret. Udenrigsministeriet Udenrigsministeriet kan, gennem ambassaderne, hjælpe danske virksomheder der støder på udfordringer med korruption og bestikkelse. Transparency International Transparency International er en uafhængig organisation, der bekæmper korruption i hele verden og udgiver publikationer om emnet. Organisationen udgiver således årligt bl.a. et korruptionsindeks (Corruption Perceptions Index), hvor lande rangeres efter niveauet af korruption i det enkelte land. Transparency International Danmark Transparency International Danmark er en medlemsorganisation og udgør det danske kontor af Transparency International. Organisationen arbejder med anti-korruption i en dansk kontekst inden for både den private og offentlige sektor. International Chamber of Commerce (ICC) International Chamber of Commerce udgiver en lang række guides, anbefalinger og cases målrettet den private sektor. Desuden kan man indrapportere mistanke om korruption i udlandet til Udenrigsministeriet via deres hjemmeside.
> DI H.C. ANDERSENS BOULEVARD 18 1787 KØBENHAVN V TLF.: 3377 3377 DI@DI.DK DI.DK DI arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med dette udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. For at nå det mål er der behov for en indsats på flere områder. I denne publikation præsenterer DI en række af de udfordringer, som virksomheder kan møde, når de opererer internationalt. Særligt korruption og bestikkelse er en af de største barrierer for mere international handel. Det hindrer markedet i at fungere effektivt, og fører til øgede omkostninger og social ulighed. Korruption kan anses som en ekstra skat på handel og investeringer, og alle er efterhånden enige om, at det globalt set er en af de væsentligste barrierer for økonomisk vækst og social udvikling. Bekæmpelse af korruption er derfor helt centralt, og virksomheder spiller en væsentlig rolle heri. DI er Danmarks største erhvervsorganisation med ca. 10.000 medlemsvirksomheder. De repræsenterer et bredt udsnit af virksomheder inden for danske eksporterhverv. DI har kontorer i København, Bruxelles, São Paulo, Mumbai, Shanghai, Washington, New York, Mexico City, Dar Es Salaam og Moskva. Her hjælper DI medlemmer med at få fodfæste på verdens vigtigste vækstmarkeder.