Undgå Korruption. en guide for virksomheder

Transkript

1 Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006

2 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN

3 forord Korruption og bestikkelse i forbindelse med international handel har været emnet for en række internationale konventioner i de senere år. Senest har 133 lande underskrevet FN s anti-bestikkelseskonvention fra Det understreger en stigende international forståelse for, at korruption på verdensplan er en af de absolut største barrierer for økonomisk og social udvikling. Dansk Industri ønsker at bidrage aktivt til kampen mod korruption, som for danske virksomheder ofte ensbetydende med øgede omkostninger, usikre investeringer og tab af kontrakter. Derfor udgiver vi vejledningen Undgå Korruption, som giver et overblik over, hvad man kan gøre for at beskytte sin virksomhed mod korruption. Vejledningen findes på dansk og engelsk og er en opdatering af en tidligere version fra Forord Dansk Industri har gennem flere år haft et godt samarbejde med Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet omkring rådgivning af danske virksomheder vedrørende korruption og bestikkelse. Vi takker for, at Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet har bidraget til udarbejdelsen af denne vejlednings afsnit om den danske lovgivning og de internationale konventioner på området. August 2006 Jørgen K. Hansen Direktør

4

5 indhold indledning 7 hvad er korruption og bestikkelse? 11 hvad siger dansk lov? 17 risikovurdering 25 overblik over virksomhedsstrategier 33 etablering af et ikke-bestikkelseskodeks 45 5 indhold implementering af ikke-bestikkelsespolitikken 57 Agenter og andre tredje parter 61 kontrol og rapportering 67 intern whistleblowing 73 særregler i danske og internationle organisationer 79 internationale konventioner 85 frivillige principper og retningslinjer 89 Yderligere vejledning og information 92 noter 95

6 6 SådAn...Når ordrer og kontrakter tildeles på baggrund af personlige interesser i stedet for pris og kvalitet, fører det til øgede omkostninger og en forringelse af kvaliteten af den samlede produktion...

7 indledning Bevægeligheden for kapital, varer og tjenesteydelser er blevet friere i de seneste år, og danske virksomheder opererer i stigende grad internationalt. Det åbner for en lang række nye muligheder, men stiller også krav til virksomhedernes evne til at håndtere en række nye udfordringer og problemstillinger. Formålet med denne vejledning er at give virksomhederne en udførlig introduktion til, hvordan de ruster sig til konkurrencen på markeder med udbredt korruption, uden at gå på kompromis med virksomhedens værdier, og uden at forbryde sig mod dansk og international lov. 7 indledning Enorme samfundsmæssige konsekvenser Korruption og bestikkelse er et grundlæggende økonomisk problem, fordi det hindrer markedet i at fungere effektivt. Når ordrer og kontrakter tildeles på baggrund af personlige interesser i stedet for pris og kvalitet, fører det til øgede omkostninger og en forringelse af kvaliteten af den samlede produktion. Korruption kan anskues som en ekstra skat på handel og investeringer, og alle er efterhånden enige om, at det globalt set er en af de væsentligste barrierer for økonomisk vækst og social udvikling. Det er naturligvis vanskeligt at beregne, præcist hvor store beløb, det samlet set drejer sig om. Transparency International (TI) vurderer, at bestikkelse alene i forbindelse med internationale investeringer og handel udgør et beløb på størrelse med den samlede globale udviklingsbistand. Det svarer til ca. DKK 500 mia. årligt. Verdensbanken har estimeret, at bestikkelse koster den globale økonomi USD mia. hvert eneste år. Dette beløb inkluderer end ikke de betragtelige indirekte omkostninger, som korruption medfører i form af lavere investeringer og lavere økonomisk vækst, og der er heller ikke taget højde for omkostningerne ved andre typer af korruption end bestikkelse. korruption koster usd mia. årligt

8 demokratisk og socialt problem I mange udviklingslande er korruption et stort demokratisk og socialt problem. Korruption udvander tilliden til demokratiets vigtigste institutioner og bryder med fundamentale lighedsprincipper, da problemerne ofte rammer de fattigste uforholdsmæssigt hårdt. Undersøgelser foretaget af IMF viser, at korruption øger ulighederne i samfundet, når velstillede og ressourcestærke borgere med gode forbindelser tilgodeser sig selv på bekostning af de i forvejen mindre bemidlede. I mange udviklingslande er korruption medvirkende til at støtte en korrupt magtelite, som fastholder de fattigste i en håbløs situation. Endelig er korruption medvirkende årsag til en lang række af udviklingslandenes sociale og miljømæssige problemer. Det skyldes ikke mindst, at myndighedspersoner nogle gange kan betales for at se igennem fingre med klare overtrædelser af miljø- og arbejdsmiljøregler. 8 indledning Langt de fleste virksomheder erkender da også, at man ved at gøre brug af bestikkelse løber en risiko, der kan vise sig langt mere bekostelig, end de mulige fordele, man kan opnå på kort sigt Bliver det endnu værre? Ifølge Transparency Internationals Global Corruption Barometer 2005 mener de fleste, at omfanget af korruption er stigende pct. af respondenterne vurderer, at omfanget af korruption er steget inden for de seneste tre år, mens kun 12 pct. mener at have set en forbedring. Denne pessimistiske vurdering kan dog skyldes, at de seneste års kamp mod korruption har fået flere ulovligheder frem i lyset, og at det derved bliver mere og mere tydeligt, at korruption og bestikkelse er et meget alvorligt problem.

9 Korruption i et virksomhedsperspektiv Bestikkelse af udenlandske embedsmænd kan i henhold til den danske straffelov straffes med op til 3 års fængsel, mens privat bestikkelse kan straffes med fængsel i op til 1½ år. Derudover skal man naturligvis være opmærksom på, at bestikkelse er strafbart i langt de fleste af de lande, hvor danske virksomheder gør forretning, idet strafferammen varierer meget fra land til land. Der er efterhånden mange eksempler på, at en virksomheds omdømme kan lide stor skade, hvis det bliver kendt, at den har gjort brug af illegitime forretningsmetoder. Afsløring af korruption har pressens konstante bevågenhed, og et positivt omdømme, som det ofte tager flere år at opbygge, risikerer at blive ødelagt i løbet af meget kort tid. Også sager, der ikke ender i hverken retssalen eller på forsiden af avisen, kan indebære betragtelige omkostninger for virksomheden. Man kan aldrig være sikker på, at man betaler den rigtige pris, og man har ingen at klage til, hvis man ikke får den service, man har betalt for. Virksomheder, der først en gang forbrudt har sig mod loven, bliver desuden meget sårbare over for afpresning, og risikerer ofte fremover at blive mødt med nye og flere krav om bestikkelse. Endelig skaber brugen af bestikkelse et behov for uhæderlig bogføring, og det kan give grobund for underslæb og andre former for intern korruption Langt de fleste virksomheder erkender da også, at man ved at gøre brug af bestikkelse løber en risiko, der kan vise sig langt mere bekostelig, end de mulige fordele, man kan opnå på kort sigt. Problemet er derfor først og fremmest knyttet til risikoen for, at en af virksomhedens medarbejdere eller en tredjepart, der handler på virksomhedens vegne træder ved siden af. Det sker oftest, når vedkommende ikke kender eller forstår loven, ikke er trænet i at håndtere vanskellige dilemmaer, eller måske har misforstået ledelsens signaler. For virksomheder, der opererer på markeder, hvor korruption er meget udbredt, kan etablering og implementering af en klar ikke-bestikkelses politik derfor være en meget vigtig del af risikostyringen. Politiken skal sikre, at alle som er knyttet til virksomheden, overholder loven og handler efter samme regler og principper. varierende strafferamme omdømmemæssige konsekvenser en ond cirkel Antikorruption som risikostyring 9 indledning

10 10

11 hvad er korruption og bestikkelse? Der findes en lang række forsøg på at lave en meget præcis definition af bestikkelse. Essensen i dem alle er, at bestikkelse er en betaling, der har til formål at få nogen til at gøre noget, der er uærligt, ulovligt eller i strid med vedkommendes pligter med det formål at opnå en uberettiget fordel. Det kaldes aktiv bestikkelse, når man giver, tilbyder eller lover bestikkelse og det kaldes passiv bestikkelse, når man kræver eller accepterer en sådan betaling. Det er bestikkelse, uanset om betalingen tager form af penge, gaver, rejser eller andre fordele, der kommer modtageren eller hans/hendes nærmeste personligt til gode. Bestikkelse forekommer ofte i forbindelse med tilvejebringelse af ordrer og prisfastsættelse. Det er dog også bestikkelse, hvis der for eksempel er tale om en betaling, der har til formål at fremskaffe en tilladelse, man ikke er berettiget til, eller at få en tolder til at undlade at toldbehandle virksomhedens varer. definition af bestikkelse Aktiv og passiv bestikkelse 11 HVAd Er KorrUption? BEStiKKELSE gennem tredjemand det kaldes bestikkelse gennem tredjemand eller indirekte bestikkelse når en virksomhed gør brug af en agent, en joint-venture partner eller en anden tredjepart til at udføre bestikkelsen. Bestikkelse af politikere, embedsmænd og andre personer i offentlig tjeneste eller hverv (offentlig bestikkelse) opfattes traditionelt som et mere fundamentalt problem end bestikkelse af ansatte i den private sektor (privat bestikkelse). Der er imidlertid ingen principiel forskel og begge fænomener skævvrider konkurrencen og har skadelige konsekvenser for samfundet. Både offentlig og privat bestikkelse er derfor også forbudt i henhold til den danske straffelov og i mange lande verden over. offentlig og privat bestikkelse

12 12 HVAd Er KorrUption? returkommission Trading in influence Afpresning eller bestikkelse? Man støder undertiden på betegnelsen returkommission (på engelsk kickback), hvilket i bund og grund er en anden betegnelse for privat bestikkelse. Betegnelsen skyldes, at privat bestikkelse ofte foregår ved, at en af sælgerens ansatte i forbindelse med en forretningstransaktion eller umiddelbart efter fører en del af betalingen tilbage til en af køberens ansatte. Køberen betaler overpris eller betaler for et produkt eller en service, som slet og ret ikke leveres. Til gengæld bliver en af køberens ansatte eller vedkommendes familie eller venner personligt beriget. Trading in influence er en betegnelse for en række mere indirekte former for bestikkelse, hvor man køber folk til at gøre deres indflydelse gældende. Det kaldes blandet andet trading in influence, når et medlem af et politisk parti kræver eller accepterer en betaling mod til gengæld at forsøge at påvirke lovgivning eller administration i den retning, som betaleren ønsker. Når en af virksomhedens ansatte afkræves en betaling og dette krav ledsages af tvang, vold eller trusler, der sætter nogens liv eller personlige integritet i fare, er der tale om afpresning og dermed ikke bestikkelse. Det er til gengæld bestikkelse og ikke afpresning, hvis der ikke er tale om en trussel mod individets sikkerhed, men blot en trussel om, at virksomheden ikke vil få en bestemt ordre eller tilladelse uden at betale. grov KorrUption og SMåKorrUption Grov korruption finder sted på højeste niveau og involverer statsoverhoveder, ministre, højt placerede embedsmænd eller dommere, der misbruger deres position til personlig vinding. de fleste peger på samfundets bærende piller, når de bliver bedt om at udpege de mest korrupte institutioner i samfundet og især uden for kredsen af oprindelige oecd-lande er tilliden til den lovgivende, udøvende og dømmende magt ofte meget svag. grov korruption har de største negative konsekvenser for udviklingen af de politiske og økonomiske rammevilkår, der skal sikre demokratisk stabilitet og økonomisk vækst. Småkorruption involverer til gengæld toldere, sagsbehandlere, telefonmontører og andre i den nederste del af hierarkiet. småkorruption kan på overfladen virke tilforladeligt, men hver eneste gang, der betales bestikkelse, gives der ny næring til korruptionens selvforstærkende mekanismer. småkorruption bliver ofte til en ond og nærmest ubrydelig cirkel, hvor korruption er reglen frem for undtagelsen. i fattige lande som Cameroun og Paraguay har mere end 4 ud af 10 husholdninger betalt en eller anden form for bestikkelse inden for det sidste år.

13 Facilitation payments De internationale organisationer, der er engageret i kampen mod korruption, fastholder, at det er vigtigt at skelne mellem bestikkelse og de såkaldte facilitation payments. Ifølge OECD er facilitation payments betalinger, der har til formål at tilskynde offentlige embedsmænd til at udføre deres opgaver, såsom at udstøde licenser og tilladelser 2. Transparency International definerer på lignende vis facilitation payments som betalinger, der har til formål at sikre eller fremskynde en handling, som betaleren lovmæssigt eller på anden måde er berettiget til 3. Facilitation payments adskiller sig således fra bestikkelse på to afgørende punkter: 1) det er ikke formålet at få modtageren til at handle i modstrid med sine pligter, og 2) det er ikke formålet, at betaleren skal opnå en uberettiget fordel 4. Adskiller sig fra bestikkelse Facilitation payments fremmer sagsbehandlingen, men ændrer ikke afgørelsen som sådan. For at illustrere, hvor grænsen går mellem facilitation payments og bestikkelse bruges ofte eksemplet med tolderen, der opkræver et mindre beløb for at fortolde virksomhedens varer, selvom alle papirer er i orden og alle lovpligtige gebyrer er betalt. Hvis virksomheden betaler for at fremskynde den toldbehandling, som virksomheden er berettiget til og som tolderen bevidst trækker i langdrag er der tale om en facilitation payment. Hvis virksomheden til gengæld betaler tolderen for at deklarere virksomhedens varer til en værdi, der er lavere end deres reelle værdi, eller hvis virksomheden forsøger helt at undgå fortoldning, er der tale om bestikkelse. KorrUption HÆMMEr investeringslysten Adskillige undersøgelser fra blandt andet verdensbanken viser en negativ sammenhæng mellem korruption og udenlandske direkte investeringer 5. Jo mere udbredt korruption er, jo mere omkostningsfuldt vil det være at holde sin sti ren, og jo mindre attraktivt er det at investere i det pågældende land. hvor går grænsen? 13 HVAd Er KorrUption? det skyldes ikke mindst, at handel på korrupte markeder indebærer en risiko for, at konkurrenter får en ordre eller vinder en kontrakt, uden nødvendigvis at være overlegen på hverken pris eller kvalitet. derudover kan korruption ofte medføre meget væsentlige forsinkelser og fordyrelser, for eksempel fordi offentlige embedsmænd kræver en ekstra betaling for tilladelser og serviceydelser, som virksomheden i forvejen er berettiget til.

14 Facilitation payments udgør et alvorligt samfundsmæssigt problem og der er stor enighed om, at virksomheder så vidt muligt bør undgå at gøre brug af sådanne betalinger. Facilitation payments er ikke desto mindre så udbredte, at selv organisationen Transparency International vurderer, at det i mange lande er nærmest umuligt at drive forretning helt uden at gøre brug af denne type betalinger. Af samme grund er facilitation payments undtaget fra et totalt forbud i de internationale konventioner. Facilitation payments er når visse betingelser er opfyldt heller ikke i strid med dansk lovgivning HVAd Er KorrUption? misbrug af betroet magt til egen vinding KorrUption Er En glidebane korrupt adfærd udvikler sig ofte til en glidebane, hvor grænserne for, hvad man betragter som normalt og acceptabelt, flyttes lidt efter lidt. det skyldes ikke mindst, at der opstår et behov for at retfærdiggøre over for sig selv, at det man har gjort eller det ens kollega har gjort ikke er så slemt endda. det skyldes også, at man kan føle sig nødsaget til at dække over en korrupt handling ved at foretage sig noget, der er endnu værre. har man først én gang accepteret eller betalt bestikkelse, udstiller man sig selv for risikoen for afpresning, og man kan blive nødt til at betale et endnu større beløb for at forhindre, at den tidligere affære ikke bliver afsløret. På samme måde kan bestikkelse give anledning til forkert bogføring og oprettelsen af hemmelige konti. Andre typer korruption I den danske straffelov og i OECD s bestikkelseskonvention sættes der lighedstegn mellem korruption og bestikkelse. I mange andre sammenhænge forstås korruption imidlertid som meget mere og andet end blot bestikkelse. Det er således meget udbredt at definere korruption som misbrug af betroet magt til personlig vinding 7. Tilsvarende karakteriserede EU s ministerråd i 1997 korruption som misbrug af magt eller andre uregelmæssigheder i beslutningsprocessen foranlediget af en utilbørlig tilskyndelse eller gevinst 8. Disse definitioner dækker foruden bestikkelse over en række former for magtmisbrug, herunder underslæb, favorisering og nepotisme. I daglig tale bruges korruption endnu bredere, som betegnelse for enhver form for uærlig, uetisk eller ulovlig adfærd. Korruption kan således forstås som fællesnævner for stort set alle

15 former for økonomisk kriminalitet, herunder også karteldannelse, bedrageri og hvidvaskning af penge. AndrE typer KorrUption End BEStiKKELSE korruption bruges ofte som fællesnævner for en lang række forskellige former for økonomisk kriminalitet. i denne vejledning er der fokus på bestikkelse, men følgende begreber også er afarter af korruption i bred forstand: FAVoriSEring Skævvreden fordeling af ressourcer med henblik på at tilgodese venner, familie eller andre, man har et særligt tilhørshold til. nepotisme Den type favorisering, hvor der er tale om at tilgodese medlemmer af egen familie og slægt. UndErSLÆB Tilegnelse af formuegoder, som man er sat til at administrere. BEdrAgEri Økonomisk kriminalitet, der involverer en eller anden form for svindel. KArtELdAnnELSE Aftaler mellem virksomheder, der begrænser konkurrencen på markedet ved for eksempel indbyrdes at fastsætte købs- eller salgspriser eller andre forretningsbetingelser. 15 HVAd Er KorrUption?

16 16 SådAn

17 hvad siger dansk lov? De vigtigste danske bestemmelser vedrørende bestikkelse findes i straffeloven. Det drejer sig især om: 122 vedrørende aktiv bestikkelse af personer i offentlig tjeneste eller hverv; og 299, nr. 2 vedrørende bestikkelse i den private sektor. De fleste dele af straffeloven dækker kun strafbare forhold, der finder sted i Danmark, men det er meget vigtigt at være opmærksom på, at personer og virksomheder kan retsforfølges efter 122 og 299 (nr.2) for forhold, der finder sted både inden for og uden for landets grænser. 17 dansk LoVgiVning Ifølge straffelovens 122 gør den, som uberettiget yder, lover eller tilbyder nogen, der virker i dansk, udenlandsk eller international tjeneste eller hverv, gave eller anden fordel for at formå den pågældende til at gøre eller undlade noget i tjenesten Bestikkelse af offentlige embedsmænd sig skyldig i aktiv bestikkelse af personer i offentlig tjeneste eller hverv, hvilket kan straffes med bøde eller fængsel i op til 3 år. Forbuddet gælder bestikkelse af danske såvel som udenlandske statsborgere, der er ansat i eller udfører arbejde for, en dansk, udenlandsk eller international offentlig organisation. Som eksempler på internationale offentlige organisationer kan nævnes FN, EU, OECD og Verdensbanken. Også i virksomheder, der udøver funktioner på det offentliges vegne men er organiseret som erhvervsdrivende selskaber (f.eks. forsyningsvirksomheder), kan de ansatte betegnes som udøvere af et offentligt hverv.

18 StrAFFErAMMEn For AKtiV og passiv BEStiKKELSE mens aktiv bestikkelse af offentlige embedsmænd er strafbart med fængsel i op til tre år, så kan embedsmænd i henhold til straffelovens 144 straffes med op til 6 års fængsel for at lade sig tilsige en gave eller en anden fordel. Både aktiv og passiv bestikkelse mellem to private virksomheder kan til gengæld kun straffes med fængsel i op til 1 år og 6 måneder. Bestikkelse i den private sektor Også bestikkelse af ansatte i den private sektor er forbudt i henhold til den danske straffelov. Ifølge 299 (nr. 2) kan den som 18 dansk LoVgiVning kun forsættelige overtrædelser straffes ved varetagelse af en andens formueanliggender for sig selv eller andre på pligtstridig måde modtager, fordrer eller lader sig tilsige gave elleranden fordel, såvel som den, der yder, lover eller tilbyder en sådan gave eller anden fordel straffes med bøde eller fængsel i op til 1 år og 6 måneder. Denne bestemmelse dækker således både aktiv og passiv bestikkelse i den private sektor. Som det er tilfældet med bestikkelse af offentlige tjenestemænd, vil man kunne straffes i Danmark, hvis man for eksempel vælger at bestikke sig til en kontrakt hos en privat køber i udlandet. Udover de konkrete bestemmelser omkring bestikkelse er straffelovens almindelige del også relevant. Det gælder ikke mindst i forhold til, hvorvidt virksomhedens og virksomehdens ledelse kan holdes ansvarlig for handlinger, der begås af virksomhedens medarbejdere og andre, der handler på virksomhedens vegne. Det er alene en forsætlig overtrædelse af lovreglerne, der kan medføre straf for bestikkelse. Man skal dog vide, at der i en strafferetslig betydning kan være tale om forsætlig handling, såfremt man har indset og accepteret muligheden for bestikkelse, da man handlede eller undlod at handle. Såfremt en af virksomhedens ansatte udøver bestikkelse, vil retsforfølgelse også kunne ske i tilfælde, hvor det er fejl ved arbejdets tilrettelæggelse, manglende kontrol og lignende, der er årsagen til, at lovbruddet kan finde sted. Manglende kendskab til ulovlige handlinger, der skyldes en mangelfuld arbejdstilrettelæggelse, er således ikke tilstrækkeligt argument for straffritagelse.

19 Medvirken til bestikkelse kan i henhold til 23 straffes på lige fod med bestikkelse, hvis man ved tilskyndelse, råd eller dåd har medvirket til gerningen. Virksomhedens ledelse vil derudover muligvis kunne straffes for hæleri i henhold til 290, hvis ledelsen bliver opmærksom på, at der har fundet bestikkelse sted som virksomheden har lukreret på uden efterfølgende at have reageret på denne viden. medvirken til bestikkelse Betingelser for strafbarhed Man kan ikke straffes i Danmark for en handling, der er foregået i udlandet, hvis handlingen ikke også er strafbar i det land, hvor den finder sted. Det betyder for eksempel, at en dansk sælger ikke kan retsforfølges for at bestikke sig til en kontrakt hos en privat køber, hvis det foregår i et af de lande, hvor der (endnu) ikke er nogen lovgivning omkring bestikkelse i den private sektor. For at vurdere, om man vil kunne straffes efter dansk lovgivning, er det således nødvendigt at være bekendt med lokal lovgivning og retspraksis i de lande, hvor virksomheden er etableret. Ordet uberettiget står centralt i loven om aktiv bestikkelse af personer i offentlig tjeneste eller hverv ( 122) og i beskrivelsen af Justitsministeriets overvejelser omkring loven om aktiv bestikkelse i den private sektor ( 299, nr.2). Der er således ikke tale om et absolut forbud mod at tilbyde gaver og andre fordele. Strafbarheden beror på en konkret vurdering af, om den fordel, der tilbydes, kan karakteriseres som værende uberettiget. Hvis betalingen sker for at få vedkommende til at handle i strid med sine pligter, vil der altid være tale om en uberettiget fordel og dermed om et strafbart forhold. Det samme gælder, hvis man for eksempel betaler en embedsmand for ikke at foretage sig noget i en situation, hvor han burde gribe ind. Derudover vil det variere fra land til land, hvad der er uberettiget, idet der i vurderingen vil blive taget hensyn til, hvad der er normalt i det land, hvor handlingen finder sted. Hvis der er tale om en facilitation payment (se definition i afsnittet Hvad er korruption og bestikkelse?) i et land, hvor sådanne betalinger er meget udbredte og anerkendte, vil det ikke nødvendigvis være at betragte som uberettiget. Til at illustrere, hvornår der kan være tale om facilitation payments, som er berettigede og dermed lovlige i henhold til den danske straffelov kan vi vende tilbage til eksemplet dobbelt strafbarhed uberettiget facilitation payments 19 dansk LoVgiVning

20 20 dansk LoVgiVning sammenhæng mellem gave og handling gave eller anden fordel Tilbud om bestikkelse er nok med tolderen, der forventer en mindre ekstra betaling for at fortolde virksomhedens varer. Hvis man imødekommer dette krav i et land, hvor det er normalt for toldere, at kræve et mindre ekspeditionsgebyr, vil man formodentligt ikke kunne blive retsforfulgt i Danmark. Det vil derimod altid være strafbart, hvis det foregår i for eksempel Danmark eller Norge. Ved overvejelserne af, hvorvidt der er tale om bestikkelse eller facilitation payments vil det kunne få betydning, hvor store beløb der er tale om. Det er således ikke utænkeligt, at man vil kunne blive dømt for bestikkelse, hvis der er tale om beløb, der overstiger modtagerens dagsløn, også selvom den pågældende betaling blot havde til formål at fremskynde en sagsbehandling, man under alle omstændigheder var berettiget til. For at der kan fældes dom for bestikkelse, skal der være en sammenhæng mellem den fordel, man tilbyder eller giver, og den handling, som modtageren udfører. Det betyder, at mindre ydelser, der gives som belønning for en allerede udført handling, ikke vil være ulovlige for giveren, hvis der ikke har været givet forudgående tilsagn herom. Dette gælder dog kun under den udtrykkelige forudsætning, at det på intet tidspunkt under det forudgående forløb har ligget i luften, at veludført handling skulle udløse en belønning. Det er ligeledes ikke strafbart at give gaver i forbindelse med fødselsdage, jubilæer og lignende, med mindre der implicit eller eksplicit ligger en forventning om en uberettiget modydelse. Man skal være opmærksom på, at der ikke kun refereres til monetære fordele (penge, værdipapirer mm.), når der i lovteksten vedrørende bestikkelse tales om en gave eller anden fordel. Også andre andre ydelser og fordele som for eksempel private rejser, uddannelse, koncertbilletter og meget andet vil i givet fald kunne karakteriseres som bestikkelse. For at der skal være tale om bestikkelse, er det ikke nødvendigt, at den gave eller fordel, man tilbyder, kommer embedsmanden eller den person, man handler med, personligt til gode. Også hvis ægtefælle, børn eller andre, som vedkommende har en særlig interesse i, bliver tilgodeset, kan der være tale om et strafbart forhold. Endelig er det ikke en betingelse for strafbarhed, at der rent faktisk er givet nogen gave eller fordel. Man kan straffes for blot at have tilbudt bestikkelse, også selvom tilbudet efterfølgende afslås.

21 AMEriKAnSK LoVgiVning usa var i mere end 20 år det eneste land, der i kraft af the foreign Corrupt Practices Act (fcpa) fra 1977 havde mulighed for at retsforfølge virksomheder for bestikkelse af offentlige embedsmænd i udlandet. den amerikanske korruptionslovgivning er gældende for danske virksomheder, der er registreret i usa. det betyder også, at danske virksomheder, der er registreret på amerikanske fondsbørser, er berørt af the sarbanes-oxley Act fra sarbanes-oxley kræver blandt meget andet, at virksomheder etablerer en fortrolig kanal til brug for ansatte, der ønsker at rapportere om ulovligheder (se afsnittet intern whistleblowing ). man kan læse mere om amerikansk korruptionslovgivning på Hvem er omfattet af lovgivningen? De ovenstående bestemmelser i straffeloven vedrører fysiske personer. Det omfatter blandt andet alle danske statsborgere og udlændinge bosat i den danske stat. Derudover kan også virksomheder (juridiske personer) straffes for aktiv bestikkelse efter straffelovens 306. I henhold til 27 er det en betingelse for at straffe virksomheden, at der er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til den juridiske person knyttede personer eller den juridiske person som sådan. Udover ledelse og ansatte vil også personer i udlandet, f.eks. agenter, kunne pådrage virksomheden et ansvar. Straffen for juridiske personer vil være bøde, konfiskation og såfremt det kan påvises, at andre har lidt et tab som følge af overtrædelsen erstatningsansvar. Anden relevant lovgivning I de tilfælde, hvor bestikkelse medfører et tab for det offentlige eller for de implicerede virksomheder, vil de skyldige personer også kunne straffes i henhold til straffelovens 280 om mandatsvig. 280 og øvrige bestemmelser i straffelovens 28. kapitel om formueforbrydelser giver også mulighed for retsforfølgelse for nogle af de andre forhold, der er omtalt i afsnittet Hvad er korruption og bestikkelse? Der er således specifikke lovregler vedrørende blandt andet underslæb ( 278), bedrageri ( 279) og afpresning ( 281). Hvidvaskning af penge kan straffes efter 290. Det ligger uden for rammerne af denne vejledning, at foretage en detaljeret gennemgang af den lovgivning, der vedrører korruption i bred forstand. Juridiske personer 21 dansk LoVgiVning

22 WHiStLEBLoWing en whistleblower er en ansat eller tidligere ansat, der rapporterer om ulovlige eller uetiske forhold for eksempel korruption til medierne eller til personer eller institutioner, der har tilstrækkelig indflydelse til at gøre noget ved sagen. man taler om, at der er whistleblower beskyttelse, når lovgivningen dikterer, at ansatte ikke må fyres eller på anden måde diskrimineres som konsekvens af, at de i god tro har rapporteret om ulovlige eller kritisable forhold. man taler om en (intern) whistleblower-funktion, når en organisation eller en virksomhed gør det muligt for sine ansatte at rapportere i fortrolighed og uden risiko for repressalier om ulovlige eller uetiske forhold. endelig bruges begrebet (ekstern) whistleblower-funktion også om en ny type initiativer, der skal gøre det muligt for virksomheder i fortrolighed at rapportere om tilfælde, hvor de er blevet mødt med krav om bestikkelse fra offentlige myndigheder. 22 dansk LoVgiVning Whistleblowing ingen anmelderpligt skattefradrag I Danmark må ansatte i den offentlige sektor, der gør opmærksom på ulovligheder eller kritisable forhold (såkaldte whistleblowers) ikke af den grund fyres eller forflyttes. Der er primo 2006 endnu ingen regler for beskyttelse af whistleblowers, som automatisk gælder for ansatte i privat virksomheder, men det er naturligvis en anden sag, hvis virksomheden selv har etableret en whistleblower-funktion (se afsnittet Intern whistleblowing ). Virksomheden vil således kunne blive pålagt et erstatningsansvar, hvis ledelsen har gjort de ansatte opmærksom på, at det ikke vil have negative følger at anmelde kritisable forhold, og at man kan forblive anonym, og den så efterfølgende ikke lever op til disse løfter. I Danmark er der ingen love, der pålægger ansatte i den private sektor at anmelde ulovligheder, de skulle blive bekendt med. Samtidig med de seneste ændringer i straffeloven vedrørende bestikkelse, blev der indført en ny regel i ligningslovens 8D, således at udgifter til bestikkelse ikke længere kan fradrages ved opgørelsen af virksomhedens skattepligtige indkomst. Udgifter til privat bestikkelse er dog i visse tilfælde stadig fradragsberettiget, hvis det drejer sig om betalinger til erhvervsvirksomheder i lande, hvor privat bestikkelse ikke er strafbart og hvor der er kutyme for den slags betalinger 11.

23 Nye regler for offentlige udbud Som følge af et EU direktiv fra er der per januar 2005 indført nye regler for offentlige udbud i Danmark, som indeholder bestemmelser om korruption. De nye regler dikterer, at virksomheder, der har forbrudt sig mod den danske straffelovs bestemmelser om offentlig eller privat bestikkelse ( 122 og 299, nr. 2), EU-svig ( 289 a) eller hvidvaskning af penge ( 290), skal udelukkes fra deltagelse i offentlige udbud. Det forventes, at en virksomhed vil kunne blive udelukket fra udbud i Danmark, uanset hvor i EU den har modtaget sin dom. På samme vis vil virksomheder, der dømmes i Danmark, formentlig også kunne blive udelukket fra udbud i de andre EU-lande. udelukkelse fra offentlige udbud Det er vigtigt at bemærke, at der kun kan blive tale om udelukkelse i tilfælde, hvor der er afsagt endelig dom mod virksomheden. Videre kan der ifølge Konkurrencestyrelsen kun blive tale om udelukkelse, når det er virksomheden som juridisk person der er blevet dømt for bestikkelse. Det vil således ikke automatisk føre til udelukkelse af virksomheden, hvis en af dens ansatte dømmes for korruption. En eventuel sortlistning vil formentlig blive opretholdt lige så længe, som dommen fremgår af Kriminalregistret. EU s udbudsdirektiv vil også blive implementeret i EU s finansforordning med virkning fra 2006 eller Det betyder, at virksomheder, der er dømt for korruption, også vil kunne blive udelukket fra at byde på de kontrakter, som EU selv udbyder. danske og internationale institutioners EgnE regler virksomheder, som ønsker offentlig finansiering, garantier eller kreditter, risikerer sanktioner udover de bøder eller fængselsstraffe, de kan pålægges af domstolene, hvis de bliver dømt for bestikkelse. det betyder, at man skal være opmærksom på de regler, som en række danske og internationale institutioner hver især har indført omkring korruption og bestikkelse. de vigtigste regelsæt er omtalt i afsnittet Særregler i danske og internationale organisationer bagest i denne vejledning. nye regler for eu s egne udbud 23 dansk LoVgiVning

24 24 SådAn

25 risikovurdering Det første skridt mod etableringen af en anti-korruptionsstrategi bør være at lave en risikovurdering, der omfatter alle virksomhedens internationale aktiviteter. Man kan med fordel gøre sig klart, hvor og i hvilke situationer virksomheden løber den største risiko for at blive udsat for krav om bestikkelse eller på anden vis risikerer at blive indblandet i korrupte transaktioner. På den baggrund vil man bedre kunne bestemme: Hvor stort behovet er for at etablere og implementere en ikke-bestikkelsespolitik, og hvor store ressourcer, der skal afsættes. Hvordan man bedst organiserer og fokuserer sin indsats. Hvor man skal sætte ind og gøre en særlig indsats i form af blandt andet træning og rådgivning. formål med risikovurdering 25 risikovurdering I hvilke lande er der mest korruption? Der laves årligt en række empiriske undersøgelser vedrørende udbredelsen af korruption. De er i sagens natur behæftet med stor usikkerhed, men kan ikke desto mindre give et indtryk af, hvilke lande og verdensdele, der er mest korrupte. Generelt er korruption mest udbredt i udviklingslandende, men der er undtagelser og stedvist store regionale forskelle. Transparency International laver årligt en liste over staters omdømme vedrørende korrupt adfærd det såkaldte Corruption Perceptions Index (CPI) der baserer sig på en rundspørge blandt landeeksperter og forretningsfolk over hele verden. Udvalgte tal fra denne liste fremgår af tabellen på næste side. stor usikkerhed

26 KorrUption i UdVALgtE LAndE 26 risikovurdering placering Land Score 1 island finland 9.6 new Zealand danmark storbritannien usa italien Brazilien 3,7 78 kina indien rusland indonesien 2.2 irak 2.2 uzbekistan 2.2 Pakistan 2.1 Paraguay nigeria haiti 1.8 myanmar 1.8 Turkmenistan 1.8 Bangladesh 1.7 Chad 1.7 skalaen går fra 0 til 10. Jo lavere score, et land har, jo mere korrupt anses den offentlige sektor i det pågældende land for at være. Tallene foran landenavnet angiver landets placering på listen. Kilde: Transparency International: The 2005 Corruption Perceptions Index. 13 I undersøgelsen indgik 159 lande. Ved hjælp af the Governance Research Indicator Country Snapshot (GRICS), der er publiceret af Verdensbanken, kan man også få et overblik over, hvilke lande og verdensdele, der lider mest under korruption. 14 Undersøgelsen viser, at problemerne er størst i det tidligere Sovjetunionen og Afrika syd for Sahara, efterfulgt af Asien og Østeuropa.

27 De mest korrupte sektorer Nogle sektorer lider væsentligt mere under korruption end andre. Ifølge et nyt FTSE4Good indeks (se er virksomheder, der arbejder inden for bygge- og anlæg, våben og forsvarsindustrien, olie- og gas samt energiforsyning de mest udsatte for at blive mødt med krav om bestikkelse. Denne opfattelse bekræftes af Transparency Internationals Bribe Payers Index fra 2002, som bygger på en Gallup undersøgelse af, hvor sandsynligt det vurderes at være, at topembedsmænd vil kræve eller acceptere bestikkelse i en række udvalgte sektorer. Udvalgte resultater fra denne undersøgelse fremgår af nedenstående tabel. KorrUption i UdVALgtE SEKtorEr Sektor Score offentlige/anlægsarbejder 1.3 våben og forsvarsindustri 1.9 olie og gas 2.7 ejendomshandel 3.5 Teleindustri 3.7 energiindustri 3.7 mineindustri 4.0 Transportsektoren 4.3 medicinalindustri 4.3 sværindustri 4.5 finanssektor 4.7 Luftfart 4.9 skovbrug 5.1 it 5.1 fiskeri 5.9 Lettere industri 5.9 Landbrug risikovurdering skalaen går fra 0 til 10. Jo lavere score, en sektor har, jo mere korrupt anses den for at være. Kilde: Transparency International & Gallup: TI Bribe Payers Index

28 HVorFor Er nogle LAndE, BrAnCHEr og institutioner MErE KorrUptE End AndrE? risikoen for at blive mødt med krav om bestikkelse afhænger blandt andet af i hvor høj grad: virksomheder eller institutioner har monopol på de ydelser, de tilbyder Beslutningsprocessen er koncentreret hos nogle få personer der er åbenhed og gennemsigtighed omkring beslutningsprocesser deslutningstagere bliver underlagt kontrol der er tale om individuel prisfastsættelse i hver enkelt forretningstransaktion 28 risikovurdering offentlige udbud komplicerede forretningsgange Risici i forbindelse med køb og salg Bestikkelse opstår meget ofte i forbindelse med køb og salg, idet en offentligt eller privat indkøber vælger at lade muligheden for personlig berigelse overtrumfe hensynet til pris og kvalitet. For den enkelte virksomhed betyder det, at der knytter sig en særlig risiko til salgs-, marketings- og indkøbspersonalet. Virksomheder, der sælger til offentlige myndigheder, er generelt mere udsatte for krav om bestikkelse, end virksomheder, der udelukkende sælger til andre virksomheder eller direkte til private forbrugere. Korruption er meget udbredt i forbindelse med offentlige udbud, dels fordi der er tale om individuel prisfastsættelse i hver enkelt forretningstransaktion og ofte meget store beløb og dels fordi forløbet omkring offentlige udbud i mange lande er karakteriseret ved en udpræget mangel på gennemsigtighed. Bestikkelse kan finde sted på mange forskellige tidspunkter i processen, men i praksis foregår det ofte ved, at udbudsmaterialet tilpasses så det matcher kvalifikationerne hos den virksomhed, der betaler bestikkelse, eller ved at virksomheden får udleveret fortrolig information om bedømmelseskriterierne. I nogle tilfælde sørges der for, at processen bliver fremskyndet, så man helt undgår konkurrerende bud. Man kan lettere forsimplet sige, at jo mere kompliceret forretningsgangen er, jo større er risikoen for korruption. Bestikkelse forekommer for eksempel oftere i brancher, hvor brugen af eksterne konsulenter og rådgivere er institutionaliseret eller af andre grunde meget udbredt. Det kan være en del af forklaringen på, at medicinalbranchen optræder på listen over de meste korrupte brancher. Indkøb foretages ofte på baggrund af vejledning fra rådgivere (for eksempel læger og apotekere), der ikke selv lider økonomisk under, at kunderne køber et produkt, der er dyrere end konkurrerende produkter i samme kvalitet.

29 Virksomheder, der handler gennem en agent eller anden tredjepart, løber en større risiko, end virksomheder, der udelukkende gør brug af eget personale. Det hænger blandt andet sammen med, at virksomhedens ledelse typisk ikke har kontrol med, hvad pengene bliver brugt til og derfor har sværere ved at opdage det, hvis der er blevet gjort brug af bestikkelse. Der vil ikke altid være fuld overensstemmelse mellem virksomhedens og agentens respektive interesser, og agenten vil typisk ikke have stor forståelse for, at klientens omdømme i hjemlandet vil kunne lide skade. Endelig vil en agent ofte være præget af den lokale forretningskultur, og han vil typisk være mindre tilbøjelig til at følge de anvisninger, der kommer fra den virksomhed, han indirekte arbejder for, end det er tilfældet for den pågældende virksomheds egne lokalansatte. Agenter og andre tredjeparter risiko For KorrUption i MindrE VirKSoMHEdEr i mindre virksomheder kender man ofte de fleste af sine kollegaer. det gør det typisk ofte sværere at gøre begå ulovligheder, uden at det bliver kendt langt oppe i systemet. der er imidlertid andre forhold, der taler for, at mindre virksomheder har mindst lige så svært ved at undgå korruption, som store virksomheder har. for det første er kendskabet til internationale markeder og kulturer ofte størst i de store, multinationale virksomheder. mindre virksomheder gør til gengæld oftere brug af agenter, hvilket øger risikoen for adfærd, der strider imod virksomhedens politik. derudover kan det spille ind, at et enkelt projekt eller en enkelt ordre meget vel kan have helt afgørende betydning for budnlinjen i en mindre virksomhed. det kan gøre fristelsen til at yde bestikkelse større, hvis man ved at tabe en kontrakt på gulvet, sætter hele virksomhedens overlevelse på spil. endelig vil lokale myndigheder typisk betragte store virksomheder som uundværlige bidragsydere til vækst og jobskabelse. store virksomheder vil derfor have bedre forudsætninger for at gøre deres indflydelse gældende længere oppe i systemet, hvis de bliver mødt med krav om bestikkelse. det får typisk størst mediemæssig opmærksomhed, når det er en af de helt store virksomheder, der bliver anklaget for korruption, men der er også mange mindre virksomheder, der har været i problemer. det illustreres blandt andet af det forhold, at langt de fleste af de virksomheder, der er og har været sortlistet hos verdensbanken, er mindre og mellemstore virksomheder. 29 risikovurdering

30 Virksomheder, der har datterselskaber eller tætte samarbejdspartnere i lande med udbredt korruption, bør ligeledes være meget opmærksomme på risikoen for indirekte at blive sat i forbindelse med anklager om korruption. Relationer til offentlige myndigheder Krav om bestikkelse fra offentlige myndigheder kan tage uendeligt mange former, og der er mange eksempler på stor kreativitet i jagten på personlig berigelse. For virksomhederne opstår problemerne typisk i situationer, hvor man er meget afhængig af én eller en snæver gruppe af offentlige embedsmænd, som dermed har mulighed for at forårsage fordyrelser og forsinkelser i virksomhedens drift. Tilladelser fra myndigheder Virksomheder møder således ofte krav om bestikkelse i forbindelse med at de har brug for en eller anden form for tilladelse fra myndighederne for at kunne påbegynde eller fortsætte deres aktiviteter. Problemerne knytter sig ofte til de myndighedspersoner, der skal udøve et skøn, og som har mulighed for at pålægge virksomhederne og dens ansatte sanktioner i form af for eksempel bøder, indespærring, udvisning, inddragelse af produktionstilladelse, samt fiktive skatter og afgifter osv. 30 risikovurdering Man kan lettere forsimplet sige, at jo mere kompliceret forretningsgangen er, jo større er risikoen for korruption offentlige serviceydelser Krav om bestikkelse stilles ligeledes ofte i forbindelse med levering af offentlige serviceydelser, som for eksempel installation af telefoni, vand, gas eller el. I alle tilfælde skal man være opmærksom på risikoen for; 1) at myndighederne uretsmæssigt afkræver virksomheden betaling for noget, man i forvejen er berettiget til, og 2) at en af

31 virksomhedens ansatte eller nogen, der handler på vegne af virksomheden lader sig friste af muligheden for at få visse ting gjort nemmere eller billigere ved hjælp af bestikkelse. LAndESpECiFiK VidEn i risikovurderingen kan det være en god ide, at se nærmere på virksomhedens aktiviteter i nogle af de lande, hvor korruption er meget udbredt. man kan med fordel forsøge at samle de specifikke erfaringer, virksomheden har med at blive mødt med krav om bestikkelse, samt analysere den afhængighed af de offentlige myndigheder, der potentielt kan give problemer. virksomheden kan få input til sin risikovurdering på anti-korruptionsportalen her ligger en række landeprofiler på nogle af verdens mest korrupte lande, som giver et indblik i, hvor der er særlige problemer med korruption i det pågældende land. derudover kan man på de danske ambassader, generalkonsulater eller handelskontorer indhente oplysninger om udbredelsen af korruption i landet og få rådgivning om, hvordan man bedst undgår korruption på det pågældende marked. 31 risikovurdering

32 32

33 overblik over virksomhedsstrategier Det er meget forskelligt fra virksomhed til virksomhed, hvor hyppigt, man bliver mødt med krav om bestikkelse, og hvor stor risikoen er for at en medarbejder eller en samarbejdspartner overtræder loven eller forårsager skade på virksomhedens omdømme. Langt de fleste virksomheder, der opererer internationalt, bør i et eller andet omfang arbejde aktivt for at beskytte virksomheden mod korruption, men det giver ikke mening for alle at implementere samtlige de forslag, der præsenteres i denne vejledning. Kun på baggrund af en risikovurdering foretaget i hver enkelt virksomhed kan man afgøre, hvor mange ressourcer, det er rationelt at bruge på at beskytte virksomheden mod korruption. Forebyggende strategier Odysseus bandt sig selv for at undgå sirenernes fristelser. På samme måde kan virksomheden kun sikre sig fuldstændigt mod krav om bestikkelse ved at holde sig helt væk fra de lande, hvor problemerne med korruption er størst. For mange virksomheder indgår risikoen for korruption på lige fod med andre barrierer og risici i de overvejelser, der ligger til grund for valg og fravalg af markeder og investeringsmål. Korruption alene vil kun meget sjældent være tilstrækkeligt bekymrende til at virksomheder vælger visse lande helt fra. Til gengæld forekommer det ganske ofte, at virksomheder vælger en mere begrænset tilstedeværelse på det pågældende marked på baggrund af en vurdering af risikoen ved at gøre forretning i en specifik sektor eller inden for et særligt forretningsområde. På samme måde vælges enkelte virksomheder eller offentlige institutioner ofte fra, hvis de har ry for korruption. hvor mange ressoucer? valget af markeder og investeringsmål 33 overblik

34 For virksomheder, der vil undgå korruption på de markeder, hvor man i større eller mindre omfang er repræsenteret, handler det helt overordnet om: 1) at få alle, der er tilknyttet virksomheden, til at handle etisk korrekt og i fuld overensstemmelse med dansk og lokal lovgivning. 2) at signalere til omverdenen, at man har en urokkelig ikkebestikkelsespolitik Ledelsen skal trække grænsen Begge dele forudsætter, at virksomheden har en klar politik, der bakkes kraftigt op af ledelsen. Det kan nogle gange kan være vanskeligt at afgøre, om en betaling er lovlig eller ulovlig, og det bør aldrig være den enkelte medarbejders ansvar at trække grænsen. Virksomhedens medarbejdere skal ofte træffe en beslutning i meget meget pressede situationer, og det er derfor vigtigt, at de har nogle meget klare retningslinier at forholde sig til. 34 overblik Hvordan skulle en fisk kunne holde sig ren, når den svømmer i beskidte vande? Russisk talemåde etablering af ikke-bestikkelseskodeks Virksomhedens politik kan med fordel tage form af en såkaldt adfærdskodeks, der beskriver, hvor grænserne går mellem almindelig kundepleje og bestikkelse. En klart formuleret adfærdskodeks, der forbyder enhver form for bestikkelse, er med til at sikre, at en medarbejder ikke utilsigtet bryder loven. Den kan samtidig bidrage til en vis grad af immunisering af virksomheden og sende et klart signal til kunder og myndigheder. Det kan i sig selv reducere antallet af tilfælde, hvor der rejses krav om bestikkelse.

35 Vil man sikre, at virksomhedens adfærdskodeks ikke blot bliver et dødt dokument, der ikke efterleves i praksis, er det vigtigt at sætte ressourcer af til en effektiv implementering af politikken. Det handler først og fremmest om at implementering af ikke-bestikkelsespolitikken Sikre en effektiv kommunikation. Træne relevante medarbejdere og samarbejdspartnere. Sikre, at de ansatte arbejder under incitamentstrukturer, som støtter op om virksomhedens politik. AgEntproBLEMAtiKKEn virksomheder kan i nogle tilfælde blive stillet til regnskab både i pressen og for en domstol for den adfærd, der udvises af en agent eller anden tredjepart. som et vigtigt led i virksomhedens anti-korruptionsstrategi skal man derfor overveje, hvad man kan og vil gøre for at reducere risikoen for, at virksomheden bliver gjort ansvarlig for lovovertrædelser, begået af eksterne parter. Der er efterhånden mange særligt store og børsnoterede virksomheder, der går skridtet videre, og indfører en række procedurer og kontrolsystemer, herunder: En intern whistleblower-funktion, der gør det muligt for ansatte at rapportere i fortrolighed om ulovligheder og overtrædelser af virksomhedens politik Skriftlige procedurer, der sikrer at adfærdskodeks overholdes, for eksempel når en ny agent skal tilknyttes virksomheden eller når man vælger at støtte et politisk parti Interne rapporteringsprocedurer om blandt andet facilitation payments, der skal bidrage til en løbende styrkelse af anti-korruptionsarbejdet Ekstern verificering og rapportering, der skal styrke troværdigheden af virksomhedens indsats. kontrol og rapportering 35 overblik

36 AFSKrÆKKEndE EFFEKt mange embedsmænd vil tænke sig om en ekstra gang, før de kræver bestikkelse fra en virksomhed, der for eksempel er bakket op af det officielle danmark eller for eksempel verdensbanken. et samarbejde med iø/ifu, international finance Corporation (ifc), european investment Bank (eib), nordic investment Bank eller en anden medinvestor, der typisk har større politisk vægt end virksomheden selv, kan derfor i sig selv være med til at forebygge problemer. samme afskrækkende effekt kan man forsøge at opbygge ved enten at opbygge partnerskaber og alliancer med lokale virksomheder eller ved på anden vis at manifestere virksomhedens investering som en positiv faktor, der er til fordel for både de lokale myndigheder og samfundet i det hele taget. Organisering af indsatsen Nogle multinationale selskaber lægger stadig beslutningen om, hvorvidt der skal indføres en politik på området, ud til de enkelte datterselskaber og divisioner. Det sker ofte som led i en bredere ledelsesfilosofi for virksomheden og med det formål at kunne tilpasse sig de enkelte markeder bedst muligt. 36 overblik Virksomhedens politik kan med fordel tage form af en såkaldt adfærdskodeks, der beskriver, hvor grænserne går mellem almindelig kundepleje og bestikkelse Ansvar for datterselskaber Denne strategi er ikke desto mindre uhensigtsmæssig, hvis målet er at beskytte virksomheden. Moderselskabet vil ifølge lovgivningen også være ansvarlig for korruption, der involverer datterselskaberne, hvis det kan dokumenteres, at moderselskabet har vendt det blinde øje til 16. Virksomheder risikerer ligeledes skarp kritik i medierne, hvis det kommer frem, at et datterselskab har betalt bestikkelse. Det kan derfor vise sig at være skønne spildte kræfter, hvis moderselskabet i Danmark implementerer en gennemarbejdet ikke-bestikkelsespolitik, og

37 datterselskabet ikke gør det. Kæden er ikke stærkere end sit svageste led, og virksomhedens ikke bestikkelsespolitik bør gælde for alle datterselskaber eller også bør man kræve at alle datterselskaber formulerer og implementerer en tilsvarenden politik. Det kan være en god idé, at den politik, man udarbejder fra centralt hold, primært indeholder nogle overordnede principper og retningslinjer, som efterfølgende udmøntes i konkrete regler og retningslinjer under hensyntagen til de juridiske og kulturelle forhold, der gør sig gældende lokalt. Den øverste ledelse har typisk stor indflydelse på, hvad der i virksomheden betragtes som rigtigt og forkert. Ledelsens involvering i anti-korruptionsarbejdet er derfor en ufravigelig forudsætning for at omsætte de gode intentioner til praksis. Det er meget vigtigt, at medarbejdere får et entydigt signal om, at bestikkelse er en uacceptabel forretningsmetode, og at ledelsen er parat til at acceptere, at visse ordrer måske går tabt på den konto. Lokal udmøntning Ledelsens ubetingede engagement KorrUptionSBEKÆMpELSE i MindrE VirKSoMHEdEr i mindre virksomheder er der ikke nødvendigvis behov for lange skriftlige redegørelser for virksomhedens politikker. men det bør som minimum være alle relevante medarbejdere bekendt, at bestikkelse er ulovligt og uacceptabelt. derudover er det en god idé at tage en diskussion af, hvad politikken skal være for så vidt angår gaver og repræsentation, og hvorvidt og hvornår det forekommer nødvendigt at betale facilitation payments. i mindre virksomheder, hvor de fleste kender hinanden og ofte deler de samme værdier og moralbegreber, vælger man ofte en værdi-baseret tilgang på bekostninger af detaljerede adfærdsregler. der er også kun sjældent behov for komplicerede systemer med fastlagte procedurer og forretningsgange. medarbejdere vil typisk vide, hvem de skal ringe til for at få råd og vejledning, og hvem de kan tage fat i, hvis de oplever problemer. 37 overblik vurderer man, at der er behov for at arbejde lidt mere systematisk med problemet, bør man etablere procedurer og systemer lidt efter lidt og så vidt muligt bygge oven på eksisterende procedurer. den amerikanske afdeling af Transparency international har lavet et webbaseret anti-korruptionsværktøj specielt til mindre og mellemstore virksomheder. det kan findes på html

38 inddrag mellemledere og ansatte Topledelsen bør tage alle principielle og væsentlige beslutninger, men den skal ikke lægge virksomhedens anti-korruptionsstrategi alene. Divisionschefer, landeansvarlige, salgsfolk og andre, der står med hænderne i skidtet, sidder med meget af den praktiske viden om, hvordan bestikkelsen foregår og har ofte realistiske bud på, hvordan en konsekvent ikkebestikkelsespolitik kan gennemføres. Ved at samle alle de væsentlige kræfter i organisationen omkring udarbejdelsen af virksomhedens strategi, får en større kreds ejerskab til anti-korruptionsarbejdet i stedet for at det er noget, ledelsen trækker ned over hovedet på dem. Det bliver nødvendigvis en langstrakt proces, men hvis ansatte og mellemledere på forhånd er blevet hørt, er det mere sandsynligt, at adfærdsreglerne bliver accepteret og i sidste ende efterlevet. Af samme grund skal man være påpasselig, når man inddrager eksterne konsulenter eller specialister, der er ubekendt med virksomhedens kultur. I nogle virksomheder fastholder man en dialog med repræsentanter fra forskellige afdelinger og divisioner langt ind i implementeringsfasen, idet man med jævne mellemrum mødes og diskuterer behovet for en opdatering eller ændringer i virksomhedens strategi. 38 overblik i hvilken afdeling skal anti-korruptionsarbejdet forankres? Der er ikke desto mindre behov for at vælge en afdeling eller etablere en funktion med ansvaret for en effektiv dag-til-dag implementering af virksomhedens politik. Denne afdeling har typisk ansvaret for blandt andet: Træning og rådgivning af medarbejdere. Indsamling af erfaringer Intern og ekstern rapportering Udarbejdelse af forslag til opdatering eller ændring af virksomhedens politik. Ikke to virksomheder er ens og det er meget forskelligt, hvor i organisationen man placerer det koordinerende ansvar for anti-korruptionsarbejdet. En undersøgelse udarbejdet af Control Risks Group 17 viser, at ansvaret i de fleste tilfælde placeres i enten den juridiske afdeling, i Økonomi/Finans eller i HR/personaleafdelingen. I nogle tilfælde ligger ansvaret dog direkte under bestyrelsen eller den øverste ledelse.

39 CorporAtE SoCiAL responsibility (CSr) i dansk industri betragtes anti-korruption som en del af virksomhedernes arbejde med Corporate social responsibility (Csr), der yderligere dækker over frivillige tiltag omkring miljø, arbejdsmiljø og menneskerettigheder. Konkrete modstrategier Hvis man trods bestræbelserne på at signalere, at man ikke under nogen omstændigheder benytter sig af illegitime forretningsmetoder, bliver mødt med krav om betaling af bestikkelse eller facilitation payments, bør man nøje overveje de forskellige muligheder, der er for at løse problemet. I mange tilfælde er det rent faktisk muligt at stå fast og undslå sig betaling, særligt hvis man med henvisning til virksomhedens politik kan dokumentere, at det kan få alvorlige personlige konsekvenser, hvis man betaler. Giver man et kraftigt signal om, at vedkommende ikke vil få noget ud af sine anstrengelser, er der en god chance for, at opmærksomheden hurtigt retter sig mod de mange personer, som desværre alt for nemt giver efter. Nogle gange er det at spille naiv og foregive, at man ikke forstår kravet tilstrækkeligt til at slippe for yderligere problemer. standing firm Topledelsen bør tage alle principielle og væsentlige beslutninger, men den skal ikke lægge virksomhedens anti-korruptionsstrategi alene 39 overblik Er problemet tilstrækkeligt stort, kan det i nogle tilfælde ændre sagens gang, hvis man tager sagen op med en overordnet embedsmand eller en indflydelsesrig politiker. Her skal man være opmærksom på, at der ikke altid er tale om embedsmænd, som alene og på eget initiativ bryder loven, idet de ofte står i ledtog med deres overordnede, som får en del af kagen. Tage sagen længere op i systemet Vil man tage sagen længere op i systemet, er det naturligvis en fordel, hvis man har indflydelsesrige kontakter, som man

40 gøre brug af indflydelsesrige kontakter ved arbejder inden for lovens grænser. I konkrete sager, hvor de offentlige myndigheder er involveret, kan de danske ambassader, generalkonsulater og handelskontorer bidrage til en løsning af sagen ved på vegne af virksomheden at tage kontakt til de lokale myndigheder på højere niveau eller såfremt det skønnes relevant rejse sagen politisk. Hvis virksomheden samarbejder med en virksomhed eller en medinvestor, der har større politisk vægt end virksomheden selv, kan det også være en god idé, at det er dem, der varetager kontakten til myndighederne, hvis der opstår problemer. Undgå KonFrontAtion hvis man ved, hvor og hvornår risikoen er størst, vil det for de fleste virksomheder være muligt at reducere antallet af tilfælde, hvor man bliver mødt med krav om bestikkelse. det handler blandt andet om så vidt muligt at undgå at havne i en situation, hvor man har brug for at enkelte embedsmænd behandler virksomhedens sag meget hurtigt. det mest udbredte våben for korrupte embedsmænd er at forhale sagsbehandlingen, således at de virksomheder, der afviser at betale lidt ekstra under bordet, risikerer betragtelige fordyrelser og forsinkelser. 40 overblik få skabt opmærksomhed om sagen i lande, hvor korruption er meget udbredt, kan det være nødvendigt at forsøge at tilrettelægge sine aktiviteter, så man helt undgår kontakt med institutioner eller enkeltpersoner, der har vist sig at være særligt korrupte. det kan for eksempel være en fordel at tage risikoen for at blive konfronteret med korrupte embedsmænd med i betragtning, når man vælger, hvor man vil etablere sig, og hvilken rute, man vil bruge til at transportere sine varer. Hvis man bliver mødt med krav om bestikkelse eller hvis man bliver foranlediget til at tro, at en konkurrent har betalt sig til at vinde en kontrakt er det nærliggende at proklamere det højt og i al offentlighed. Lækker man historien til pressen, kan man have held med at få lagt tilstrækkeligt pres på myndighederne. Men hvis det bliver kendt, hvem der er kilden til historien, skal man være opmærksom på, at det kan blive endnu sværere at gøre forretning med myndighederne i det pågældende land. I værste fald kan man udsætte virksomhedens medarbejdere for en sikkerhedsmæssig risiko. sagsanlæg Et sagsanlæg burde strengt taget være et vigtigt våben i kampen mod bestikkelse, men i nogle lande hører domstolene til blandt de mest korrupte institutioner. Det begrænser retssikkerheden og gør det mange gange meget tvivlsomt, om man

41 kan vinde en sag imod myndighederne, uanset hvor åbenlyst det er, at man har retten på sin side. Der findes eksempler på, at det er lykkedes virksomheder at vinde bestikkelsessager, rejst mod konkurrenter eller myndigheder også i for eksempel Rusland men det er altid noget man skal overveje meget nøje og altid i samråd med advokater, der har et indgående kendskab til det pågældende land. For SEnt UdE? opdager man på et tidspunkt, at virksomheden er eller har været involveret i korrupte transaktioner, er det meget vigtigt at man handler korrekt. det kan være nødvendigt at ophæve den pågældende kontrakt, og i nogle tilfælde bør man også indberette sagen til myndighederne. dækker man over en sag og fortsætter man således med at profitere af ulovlighederne kan det få uheldige juridiske konsekvenser for virksomheden og dens ledelse. Kollektive tiltag Regelrette virksomheder risikerer naturligvis, at konkurrenter ved hjælp af bestikkelse vinder en konkurrencemæssig fordel. En norsk undersøgelse viser således også, at frygten for at miste kontrakter, fordi andre har bestukket beslutningstagerne, er den væsentligste årsag til at betale bestikkelse 18. Det er i det lys, at der de seneste år er opstået en række kollektive tiltag, hvor et antal virksomheder ofte inden for en bestemt sektor i tæt dialog med myndigheder og civilsamfund søger at bidrage til kampen mod korruption og at forpligte hinanden til ikke at gøre brug af korrupte forretningsmetoder. Der er ofte flere gode grunde til at tage del i lokale, kollektive tiltag: Virksomheden kan yde et langsigtet bidrag til korruptionsbekæmpelse i det pågældende land. dialog med myndigheder og civilsamfund formål med kollektive tiltag 41 overblik Det kan bidrage til virksomhedens gode omdømme, både lokalt og i hjemlandet. Der bliver skabt troværdighed om virksomhedens politik, og man kan derved have held til helt at undgå krav om bestikkelse. Man får en god viden om, hvor stort problemet med korruption er i det pågældende land, og hvordan man bedst undgår risikosituationer.

42 Begrænsede erfaringer Erfaringerne fra denne type arrangementer er stadig meget begrænsede, men der er inden for blandt andet FN, Transparency International og World Economic Forum store forhåbninger til, at kollektive tiltag kan styrke virksomhedernes bidrag til kampen mod korruption. 42 overblik

43 gensidig ForpLigtELSE gennem En integritetspagt Transparency international har udviklet et værktøj, der specifikt har til formål at forhindre korruption i forbindelse med indgåelsen af offentlige kontrakter. en såkaldt integritetspagt er en gensidigt forpligtende aftale mellem den offentlige instans, som udbyder kontrakten, og den gruppe af private virksomheder, der har tænkt sig at byde på den. Pagten har til formål at anspore virksomhederne til ikke at gøre brug af bestikkelse ved at give dem tillid til, at deres konkurrenter også afstår fra ulovligheder i processen. i flere lande arbejdes der på at stramme udbudsprocedurerne med henblik på at begrænse korruption i forbindelse med offentlige indkøb. virksomheder kan bidrage til disse bestræbelser ved at indgå i en ikke-bestikkelsespagt, også kaldet en integritetspagt. en integritetspagt går kort fortalt ud på, at offentlige myndigheder og konkurrerende virksomheder i fællesskab aftaler at afstå fra enhver medvirken til bestikkelse i forbindelse med indgåelsen af offentlige kontrakter. en integritetspagt virker ved at skabe større åbenhed, etablere korruptionsbeskyttende indkøbsprocedurer og agentklausuler, samtidig med at den inkluderer en række på forhånd fastsatte sanktionsmuligheder. en integritetspagt kan være et nyttigt instrument, når alle parter ønsker en fair proces, men er nervøse for, at konkurrenterne vil gøre brug af unfair eller deciderede ulovlige forretningsmetoder den giver de deltagende virksomheder tillid til, at konkurrenterne ikke får mulighed for at vinde kontrakten ved hjælp af bestikkelse og reducerer incitamentet for virksomheden til selv at begå ulovligheder i processen. initiativet til at danne en integritetspagt kan principielt komme fra både virksomheder og myndigheder, men der kræves under alle omstændigheder et højt niveau af engagement fra myndighedernes side. repræsentanter fra civilsamfundet (en ombudsmand eller for eksempel den lokale afdeling af Transparency international) deltager ofte i integritetspagten med det formål at monitorere processen. uden en neutral organisation, der skal sikre, at de respektive parter overholder reglerne, vil pagten være meget skrøbelig. integritetspagter har hidtil ikke været benyttet lige så hyppigt, som man havde håbet, og erfaringerne er stadig sparsomme. man kan finde uddybende beskrivelser af forskellige integritetspagter og erfaringerne herfra på Transparency internationals hjemmeside overblik

44 44

45 etablering af et ikke-bestikkelseskodeks I de fleste internationale virksomheder formuleres en ikkebestikkelsespolitik typisk som en adfærdskodeks (på engelsk: code of conduct), der præciserer virksomhedens politik og beskriver, hvilken adfærd der betragtes som acceptabel. Virksomheder, der er registreret i USA, men opererer internationalt, har længe været foregangsvirksomheder. De sidste år har tendensen til at udarbejde adfærdskodeks, der omhandler bestikkelse, bredt sig til de øvrige vestlige lande, hvor det især for store virksomheder er mere reglen end undtagelsen. Dette afsnit giver input til de overvejelser, virksomheden bør gøre sig i forbindelse med udarbejdelsen af en ikke-bestikkelseskodeks. en styrket tendens 45 ikke-bestikkelseskodeks Et ForSVAr i retten? det fremgår meget tydeligt af den amerikanske lovgivning, at en virksomhed, der bliver anklaget for bestikkelse, vil være bedre stillet i en retssag, hvis den har udarbejdet en ikke-bestikkelsespolitik. det står der ingenting om i den danske lovgivning, og man kan ikke forvente, at en ikke-bestikkelseskodeks i sig selv vil kunne friholde virksomheden for ansvar for lovovertrædelser begået af en af virksomhedens ansatte. kan virksomheden imidlertid henvise til en række konkrete initiativer, den har taget for at sikre sig, at ikke-bestikkelsespolitikken også bliver efterlevet i praksis, vil det sandsynligvis kunne tjene til virksomhedens forsvar, hvis en uheldig sag ender i retten.

46 Indhold En adfærdskodeks om bestikkelse skal groft sagt trække grænsen mellem acceptable forretningsmetoder og bestikkelse. En kodeks skal sikre, at det ikke er den enkelte medarbejder, der skal afgøre, hvor grænsen går. Fire konkrete forhold bør som minimum reguleres i firmaets ikke-bestikkelseskodeks: Offentlig og privat bestikkelse, Facilitation payments, Gaver og repræsentationsudgifter, Politiske bidrag. Derudover kan man med fordel have regler for såvel donationer til velgørende formål som sponsorater. detaljerede retningslinjer ELLEr generelle principper 46 ikke-bestikkelseskodeks virksomheder, der indfører en ikke-bestikkelsespolitik, står ofte med en overvejelse af, om de skal etablere nogle meget konkrete retningslinjer for de ansattes adfærd, eller om det er bedre at formidle nogle mere generelle principper, som det er op til medarbejderen af fortolke i den konkrete situation. som udgangspunkt er det en fordel for alle, at ledelsen etablere så præcise og klare regler som overhovedet muligt. Problemet er imidlertid, at det ikke altid er nemt at definere præcist, hvornår der er tale om bestikkelse, og hvornår der ikke er. nogle betalinger ligger i en gråzone mellem på den ene side bestikkelse og på den anden side legitime udgiftsposter, der har til formål at forsegle et venskab eller en forretningsforbindelse. det er i høj grad et spørgsmål om (virksomheds-)kultur, om man ønsker et meget regelbaseret adfærdskodeks der ofte går hånd i hånd med styring og avancerede kontrolsystemer eller om man mener, at virksomheden bedst ledes med fokus på værdier, etik og en række generelle principper for korrekt adfærd. Yderligere bestemmelser Nogle virksomheder finder det nødvendigt at have særlige bestemmelser om bestikkelse i deres adfærdskodeks, afledt af den branche, virksomheden arbejder indenfor, eller andre virksomhedsspecifikke forhold. Det er for eksempel ikke usædvanligt, at medicinalproducenter har særlige retningslinjer for virksomhedens markedsføring over for læger, eller

47 at konsulentvirksomheder har særlige procedurer vedrørende deres deltagelse i offentlige udbud 20. Det er meget normalt, at virksomhedens ikke-bestikkelseskodeks er en del af et generelt adfærdskodeks, der regulerer flere andre forhold end bestikkelse. Det gælder for eksempel karteldannelse og betaling af beskyttelsespenge, men også helt andre forhold som for eksempel miljø eller brug af sikkerhedsvagter. Til udarbejdelsen af en adfærdskodeks, der dækker mere bredt, kan man søge inspiration i OECD s Guidelines for Multinational Enterprises 21. HVEM Er omfattet AF KodEKS? virksomheden bør gøre det helt klart, hvem der er omfattet af kodeks og i hvilket omfang. den bør naturligvis gælde for samtlige virksomhedens ansatte, men kan med fordel også udvides til at gælde for agenter og andre, der direkte eller indirekte repræsenterer virksomheden. der er flere andre ting, virksomheden bør overveje at gøre med henblik på at reducere risikoen for, at agenter, leverandører, joint-venture partnere og andre påfører virksomheden et ansvar. denne problemstilling behandles i et særskilt afsnit i denne vejledning. En adfærdskodeks om bestikkelse skal groft sagt trække grænsen mellem acceptable forretningsmetoder og bestikkelse. 47 ikke-bestikkelseskodeks Bestikkelse Virksomhedens adfærdskodeks bør først og fremmest slå fast, at bestikkelse ikke er acceptabelt i nogen form. I udformningen af en specifik formulering til adfærdskodeksen, kan der tages udgangspunkt i den definition af bestikkelse, der findes i denne vejlednings afsnit Hvad er korruption og bestikkelse? eller den danske straffelovs bestemmelser om bestikkelse, der er gengivet afsnit Hvad siger dansk lov?. Forbudet bør gælde

48 både aktiv og passiv bestikkelse, ligesom både offentlig og privat bestikkelse bør være omfattet af kodeksen. Facilitation payments Selv Transparency International anerkender, at facilitation payments er meget udbredte, og at det på en række markeder ville blive umuligt at drive forretning, hvis man kræver at medarbejderne kategorisk skal afstå fra at betale for at sikre eller fremskynde ydelser, som man lovmæssigt eller på anden måde er berettiget til. et alvorligt problem Facilitation payments udgør ikke desto mindre et alvorligt samfundsmæssigt problem, og de er ulovlige i mange af de lande, hvor de bruges flittigt. Det stiller virksomhederne i et vanskeligt dilemma, og der er både fordele og ulemper ved at inkludere et totalt forbud mod facilitation payments i virksomhedens adfærdskodeks. Nogle virksomheder vælger at indrømme medarbejderne retten til at betale facilitation payments, men med en ambition om så vidt muligt at begrænse omfanget af disse betalinger og med en mere langsigtet ambition om på sigt helt at eliminere dem. 48 ikke-bestikkelseskodeks variende regler fra land til land Det kræver for det første, at beslutningen om at tillade facilitation payments træffes for et land ad gangen, på baggrund af en vurdering af lovgivning og sædvane i hvert enkelt land. Det kræver også, at virksomhedens ledelse gør en indsats for at kommunikere præcist, hvad forskellen er på bestikkelse og facilitation payments. For at sikre, at der reelt kun bliver tale om facilitation payments og ikke bestikkelse bør der endvidere stilles krav til medarbejderne om, at alle betalinger holdes på et absolut minimum. Selv små beløb er ofte tilstrækkeligt, og man kan overveje at indføre beløbsgrænser, så det bliver forbudt at betale facilitation payments over en vis størrelse. Aktiv modarbejdelse Et fornuftigt princip at arbejde efter hedder aktiv modarbejdelse. Det indebærer, at man under alle omstændigheder først betaler facilitation payments, når alle andre muligheder har været forsøgt. For at realisere princippet om aktiv modarbejdelse i praksis kan virksomheden kræve, at ansatte skal rådføre sig med deres overordnede, før de betaler. Hvis det ikke er praktisk muligt, bør man kræve, at de ansatte efterfølgende informerer om hændelsen og forklarer, hvad der blev gjort for at undgå at betale, og hvorfor det i sidste ende ikke var muligt.

49 totalt ForBUd Mod FACiLitAtion payments? Flere forhold taler for, at virksomheden helt skal forbyde facilitation payments: facilitation payments nedbryder i lighed med bestikkelse integriteten af den offentlige sektor og rammer især de fattigste borgere. selvom det primært er myndighedernes ansvar, bidrager virksomheder, der uden tøven betaler, til at styrke denne tendens og til at reproducere et samfundsmæssigt problem. Bliver det kendt, at virksomheden blot én gang har betalt facilitation payments, udstiller man virksomheden for yderligere krav, og det risikerer at blive skruen uden ende. i virksomheder, hvis politik tillader brugen af facilitation payments, kan det være svært for medarbejderne og samarbejdspartnere at trække grænsen. forbyder man ikke brugen af facilitation payments, risikerer man at sende et signal til de ansatte om, at bestikkelse heller ikke er så slemt endda. facilitation payments skaber vanskeligheder omkring bogføring og skatteafregning, som ikke har nogen problemfri løsning. i praksis bogføres facilitation payments ofte som legitime betalinger under den respektive kategori, men det kan udsætte ledelsen for kritik, hvis det er virksomhedens officielle politik. offentligheden skelner ikke altid mellem bestikkelse og facilitation payments og det kan være svært at retfærdiggøre brugen af facilitation payments over for folk, der ikke kender til vilkårene på de mere vanskelige markeder. der er dog også argumenter imod at forbyde facilitation payments: visse former for facilitation payments er ikke ulovlige i henhold til dansk lov og ej heller kriminaliseret i de internationale konventioner på området uden brugen af facilitation payments bliver det i nogle tilfælde umuligt at gøre forretning i mange af verdens lande. i lande, hvor indkrævning af facilitation payments er nøje systematiseret, bliver virksomheden sanktioneret, hvis den ikke betaler, og det vil kun sjældent hjælpe at klage længere op i systemet. selv meget store virksomheder har svært ved at håndhæve et totalt forbud, og for mindre virksomheder er det endnu sværere. selv ikke Transparency international tør forvente, at virksomheder helt kan eliminere brugen af dem. facilitation payments har mange ansigter, og i praksis kan det ofte være svært at afgøre, hvornår der rent faktisk er tale om gebyrer, man er forpligtet til at betale. hvis de ansatte føler, at virksomhedens forbud mod facilitation payments er umuligt at håndhæve i praksis, er der risiko for at andre forbud heller ikke overholdes. en urealistisk bestemmelse i adfærdskodeksen, kan underminere hele virksomhedens ikke-bestikkelsespolitik. 49 ikke-bestikkelseskodeks

50 Nogle virksomheder går så vidt som at afkræve medarbejdere skriftlig rapportering omkring alle facilitation payments til den afdeling, der har ansvaret for anti-korruptionsarbejdet. Det styrker muligheden for fra centralt hold at sikre, at der ikke betales bestikkelse og at de ansatte har forstået, hvornår der kun er tale om facilitation payments. Er FACiLitAtion payments LoVLigE? facilitation payments er forbudte de fleste steder i verden også i mange af de lande, hvor de i vid udstrækning anvendes i praksis men lovgivningen bliver kun meget sjældent håndhævet. der er nogle lande, hvor det er forbudt at kræve facilitation payments, mens det kun er ulovligt for virksomheden at betale, hvis den af eget initiativ tilbyder en sådan betaling. som omtalt i afsnit 3 er der i den danske straffelov ikke tale om et totalt forbud mod at betale facilitation payments, hvis det vel at mærke foregår i lande, hvor den type betalinger er helt almindelige. virksomheder, der ikke ønsker at inkludere et totalt forbud mod facilitation payments i adfærdskodeksen, bør sætte sig godt ind i den lokale anti-korruptionslovgivning på de markeder, hvor den opererer. 50 ikke-bestikkelseskodeks hvor går grænsen? Gaver og andre repræsentationsudgifter I mange kulturer er det nødvendigt at opbygge et tillidsfuldt forhold til kommende samarbejdspartnere, før man begynder at gøre forretninger. Og i de fleste lande er gaver, middagsinvitationer og lignende en almindeligt accepteret måde at vise høflighed eller interesse på. Problemet er, at grænsen mellem, hvad der er acceptable udtryk for høflighed, og hvad der er bestikkelse, går i en gråzone, hvor det i mange tilfælde er svært at sige, hvorvidt grænsen er overskredet. Problemet opstår, når en gave, en middagsinvitation eller billetter til en fodboldkamp kan opfattes som et forsøg på at opnå en uberettiget fordel. Som hovedregel bør der ikke gives noget, hvis: Det strider mod lokal lovgivning eller mod reglerne i modtagerorganisationen

51 Der implicit eller eksplicit skabes en forventning om en modydelse Gaven ikke harmonerer med lokal kultur fsva. tidspunkt og størrelse. Der er uligevægt i værtskabet, og gaven i beløb overstiger et niveau, som modtageren vil kunne forventes at gengælde. AViStEStEn som en tommelfingerregel gælder, at medarbejdere eller andre personer, som repræsenterer virksomheden, kun bør tilbyde gaver eller tjenester, hvis de ville kunne klare forsidetesten: : vil virksomheden få problemer, hvis gaven bliver offentligt kendt? hvis ja, bør gaven ikke gives. I adfærdskodeks bør der opstilles regler for både det at give og at modtage gaver og for andre repræsentationsudgifter. Følgende forslag til et regelsæt er kraftigt inspireret af de retningslinjer, der anbefales af henholdsvis International Chamber of Commerce og Transparency International, og som er nærmere omtalt i Frivillige retningslinjer og initiativer bagest i bogen. Gaver Gaver må aldrig gives eller modtages i hemmelighed. Det er ikke tilladt at give eller modtage pengegaver. Der må ikke gives gaver, der er så store, at modtageren ikke vil være i stand til at give en tilsvarende gave. Der må aldrig gives gaver i forbindelse med tilbud, tilbudsevaluering eller kontraktforhandlinger. Det er ikke tilladt at modtage gaver, der åbenlyst har til formål at påvirke en beslutning. Dette inkluderer også f.eks. særydelser eller køb af varer under markedsprisen. inspiration fra icc og Transparency international forslag til kodeks 51 ikke-bestikkelseskodeks

52 Anden repræsentation Repræsentation, herunder middagsinvitationer, bør aldrig være ekstravagant. Det må aldrig foregå i hemmelighed og skal altid have et tydeligt forretningsmæssigt formål. faste beløbsgrænser Virksomheden kan vælge at sætte øvre beløbsgrænser for, hvor store gaver, der må gives og modtages uden at de skal godkendes af en overordnet. Faste beløbsgrænser har den fordel, at de er nemme for alle at forstå og forholde sig til. I multinationale selskaber bør eventuelle beløbsgrænser i så fald fastsættes i de enkelte datterselskaber, da det er meget forskelligt fra land til land afhængig af købekraft og gavekultur hvor store gaver, man med rimelighed kan udveksle med sine forretningsforbindelser. MorALSK imperialisme? etik og moral varierer meget fra land til land. korruption er bandlyst i danmark, men forekommer dagligt andre steder i verden. 52 ikke-bestikkelseskodeks det er nærliggende at bruge de kulturelle forskelle til at bagatellisere bestikkelse af forretningsforbindelser og til at retfærdiggøre dyre gaver til indflydelsesrige politikere og højtstående embedsmænd det er i det hele taget fristende at afvige fra sine egne normer og principper med henvisning til, at alt andet ville være et udtryk for kulturelt betinget bedrevidenhed og moralsk imperialisme. der er ikke desto mindre flere forhold, der taler imod en sådan relativisme: Bestikkelse er strafbart i langt de fleste lande i verden. med oecd- og fn-konventionerne er det officielt og universelt anerkendt, at korruption på verdensplan er en af de væsentlige barrierer for økonomisk og social udvikling. dette forhold bekræftes af en lang række undersøgelser fra blandt andet verdensbanken desuden forholder det sig sådan, at de fleste religioners hellige skrifter også i de religioner, som er fremherskende i meget korrupte samfund for mange hundrede år siden har beskrevet korruption som et onde, der bør bekæmpes.

53 Nogle virksomheder fravælger bevidst muligheden for at opstille faste beløbsgrænser, idet de i stedet foretrækker, at regulere medarbejdes adfærd ved hjælp af mere generelle og principielle retningslinjer. Det skyldes blandt andet, at faste grænser nemt kan sende et signal om, at alle gaver er legitime, så længe deres værdi ligger under beløbsgrænsen og det er jo for eksempel ikke tilfældet, hvis gaven gives i forbindelse med en kontraktforhandling. Principielle retningslinjer Politiske bidrag Der er en risiko forbundet med at yde bidrag til politiske partier. Virksomheden risikerer at fremstå, som om den forsøger at bestikke sig til særligt favorable vilkår, eller som om den betaler bestikkelse med henblik på en konkret og allerede aftalt modydelse uanset, om det rent faktisk er tilfældet eller ej. Politisk støtte er en gråzone, som kan føre til misforståelser. Hvis for eksempel en i øvrigt konkurrencedygtig virksomhed får en stor kontrakt af en regering, som den har støttet, er der ikke langt til rygter om bestikkelse. Virksomheden vil især Politisk støtte er en gråzone grænsen mellem, hvad der er acceptable udtryk for høflighed, og hvad der er bestikkelse, går i en gråzone, hvor det i mange tilfælde er svært at sige, hvorvidt grænsen er overskredet. 53 ikke-bestikkelseskodeks blive gjort til genstand for anklager, hvis den yder bemærkelsesværdigt store bidrag til et regeringsparti forud for uddelingen af en stor kontrakt, eller hvis den efter at have vundet en stor kontrakt hæver sit politiske bidrag betragteligt. Kampagnebidrag kan gøre virksomheden sårbar over for forandringer i den politiske magt; hvis det parti, den støtter, taber magten, kan den risikere at få særligt svære betingelser. For at undgå at fremstå som associeret med et bestemt

54 skal firmaet overhovedet give støtte? regler for støtte politisk parti og for undgå uretsmæssigt at blive anklaget for korruption, vælger nogle virksomheder aldrig at yde støtte. Andre vælger at støtte alle regeringsduelige kandidater ud fra en betragtning om, at det er en samfundspligt, og at politiske partier i nogle lande ikke vil kunne fungere uden. Hvis man ikke vælger helt at afskaffe dem, bør der opstilles regler for, hvornår og i hvilket omfang, virksomheden vil yde politiske bidrag. Det kan være en god idé at centralisere retten til at give kampagnestøtte hos moderselskabets ledelse. Dette sikrer en bedre kontrol med, at lovgivning og firmaets politik overholdes. I så fald bør adfærdskodeksen gøre det klart, at det er forbudt for alle andre, der repræsenterer virksomheden, direkte eller indirekte at tilbyde noget af værdi til et politisk parti, en repræsentant for et politisk parti eller en kandidat til et offentligt embede. 54 ikke-bestikkelseskodeks Hvis for eksempel en i øvrigt konkurrencedygtig virksomhed får en stor kontrakt af en regering, som den har støttet, er der ikke langt til rygter om bestikkelse Der er meget forskellige regler fra land til land for så vidt angår blandt andet krav til offentliggørelse af politiske bidrag og mulighederne for, at udenlandske virksomheder må yde bidrag. Der bør altid indhentes information med henblik på at sikre, at politiske bidrag ydes i overensstemmelse med gældende lovgivning.

55 Med henblik på at sikre, at de bidrag, virksomheden betaler, ikke kan blive misforstået som et forsøg på at gøre modtageren upartisk eller at sikre virksomheden en uberettiget fordel, bør der være fuld åbenhed omkring alle bidrag. Hvis man forsøger at holde de politiske bidrag hemmelige, ser det for alvor mistænkeligt ud. Man bør i stedet holde nøje regnskab med, hvor meget virksomheden giver, og til hvem. Donationer og sponsorater Gaver til velgørende formål er langt mindre kontroversielle end politiske bidrag og kan ofte være en fornuftig måde at pleje virksomhedens image på. For at undgå problemer, bør man dog sikre sig at Der altid er fuld åbenhed omkring den Alle bidrag opfylder et reelt behov Den organisation, man donerer til, har styr på økonomi og regnskab. Sponsorater kan ligeledes være en vigtig brik i virksomhedens markedsføringsstrategi, uden at det på nogen måde giver problemer. Dog bør man i forbindelse med sponsorater sikre sig, at Der altid er fuld åbenhed omkring dem. Alle sponsorater bogføres som sådan i virksomhedens regnskab. Virksomheden undgår interessekonflikter, som kan opstå, når man sponsorerer organisationer, man også har andre forretningsforbindelser til. 55 ikke-bestikkelseskodeks

56 56

57 implementering af ikke-bestikkelsespolitikken En ikke-bestikkelses politik, som ikke implementeres i praksis måske fordi den ikke er kendt af mange andre end dem, der har formuleret den er ingen garanti for, at de ansatte handler i overensstemmelse med gældende lovgivning og i harmoni med ledelsens principper. Virksomheder med en politik, der blot samler støv på hylden, er samtidig særligt udsatte for beskyldninger om, at politikken blot er et forsøg på at dække over de barske realiter. Intern og ekstern kommunikation Implementering af ikke-bestikkelsespolitikken kræver først og fremmest, at virksomhedens ansatte er bekendt med adfærdskodeksen og ved, hvad det kræver at skulle efterleve den. Alt afhængig af de ressourcer, der står til rådighed, kan man kommunikere virksomhedens politik via breve, medarbejderblade eller intranettet. Nogle virksomheder, der ønsker at alle medarbejdere bekræfter deres opbakning til virksomhedens ikke-bestikkelsespolitik, gengiver endvidere virksomhedens kodeks i samtlige ansættelsesaftaler. I sin kommunikation bør man naturligvis være meget opmærksom på, at alle forstår de principper og regler, der skal arbejdes efter. Det betyder ikke kun, at man skal skrive i et sprog, som folk forstår. Man skal i høj grad tage hensyn til, at der er meget forskellige opfattelser af, hvad korruption er og hvor problematisk, det er. Og man skal huske, at der er tale om komplekse problemstillinger, som ofte stiller de ansatte i reelle dilemmaer. skab fuld forståelse 57 implementering 57 implementering Virksomheden kan med fordel informere myndigheder, kunder, leverandører og andre samarbejdspartnere om de retningslinjer, dens ansatte arbejder efter. En klar ikke-bestikkelsespolitik kan i sig selv afværge krav om bestikkelse og bidrager om ikke andet til positiv omtale af firmaet. I bedste fald kan virksomheden inspirere andre til at tage lignende initiativer. ekstern kommunikation

58 Nogle virksomheder søger at få lanceringen af nye anti-korruptionstiltag omtalt i medierne, men det er noget, der altid bør overvejes meget nøje. Der kan være omdømmemæssige gevinster at hente, men sker der efterfølgende fejl, kan det ramme virksomheden dobbelt så hårdt. Træning og rådgivning Netop fordi der ofte er tale om dilemmaer uden nogen enkel løsning, bør virksomheden iværksætte træning af de medarbejdere, der skal udleve virksomhedens anti-korruptionspolitik i praksis. fokusér indsatsen Man bør naturligvis fokusere sin indsats, hvor risikoen er størst, hvilket typisk inkluderer medarbejdere i salg, marketing og indkøb samt personer, der varetager relationerne til de offentlige myndigheder. Det kan derudover være en god idé at træne agenter og andre samarbejdspartner, som virksomheden kan blive gjort ansvarlig for. Det handler naturligvis først og fremmest om at få fat i de folk, der arbejder i eller med lande, hvor korruption er mest udbredt. 58 implementering...man bør naturligvis fokusere sin indsats, hvor risikoen er størst, hvilket typisk inkluderer medarbejdere i salg, marketing og indkøb... Det kan være relevant at iværksætte træning omkring: Lokal kultur og sædvane Risikosituationer og hvordan de undgås Korrekt adfærd i forhold til nogle af hverdagens dilemmaer

59 Undervisning i at undgå korruption kan tage mange former. Nogle virksomheder søger at integrere denne form for undervisning i eksisterende træningsprogrammer, mens andre har udviklet særlige e-learning systemer og brætspil. Det er under alle omstændigheder meget normalt at lade træningen tage udgangspunkt i problemstillinger, som medarbejderne kender fra deres egen hverdag. På dansk industris hjemmeside findes beskrivelse af en række af de dilemmaer, mange danske virksomheder møder på de mere utraditionelle danske markeder og forslag til, hvordan man håndterer disse situationer. de dillemaer som skitseres omhandler blandt andet: Agentproblematikken facilitation payments gaver og repræsentation offentlige udbud datterselskaber kampagnebidrag Udover at iværksætte træning, kan det især i større virksomheder være en god ide at oprette en rådgiverfunktion. Medarbejdere skal meget gerne kunne få svar på opklarende spørgsmål vedrørende virksomhedens politik samt konkret vejledning til, hvad de skal gøre, når de står i en svær situation. Det stiller naturligvis store krav til den eller de rådgivere, der vil skulle svare på alle mulige og umulige spørgsmål, og det vil typisk være en person, der har taget aktivt del i udarbejdelsen af virksomhedens ikke-bestikkelsespolitik. Uanset hvem, der varetager rådgiverfunktionen, bør virksomhedens juridiske eksperter tages med på råd i forhold til at vurdere hvilket medansvar, man kan have i kraft af den information, man kommer i besiddelse af, og de råd, man giver. rådgiverfunktion 59 implementering De rette incitamentstrukturer Ved ansættelse af nye medarbejdere skal man naturligvis skele til forhold som personlig moral og integritet, ikke mindst, når der rekrutteres til markeder, hvor korruption er meget udbredt. Under de forkerte omstændigheder kan de fleste dog fristes til at handle uetisk og måske ligefrem bryde loven, og

60 virksomhedens personalepolitik kan langt fra alene dæmme op for ulovligheder. Virksomhedens ledelse bør derfor nøje overveje de muligheder, den har for at påvirke incitamentstrukturerne for navnlig salgs- og indkøbspersonale, så de støtter op om virksomhedens ikke-bestikkelsespolitik. Incitamentet til at tilbyde eller modtage bestikkelse afhænger generelt af: Størrelse af potentiel fortjeneste, Behov for fortjeneste, Sandsynlighed for pågribelse, og Konsekvens af pågribelse. 60 implementering Aflønning og forfremmelse sanktioner Ledelsen bør gøre det meget klart, at den er indstillet på, at det kan koste ordrer og kontrakter at implementere virksomhedens politik. Derudover handler det om at tilrettelægge aflønningssystemer, bonusordninger og forfremmelsesprocedurer, så ansatte i mindre grad kan føle sig fristede til at yde eller modtage bestikkelse. Det kan i værste fald være befordrende for uetiske forretningsmetoder, hvis lønstigning, bonus og forfremmelse udelukkende tildeles på baggrund af de seneste salgstal uden skelen til de metoder, der er blevet anvendt. Det kan derimod være en god idé at etablere systemer, der belønner adfærd, som støtter om virksomhedens bestræbelser på at minimere risikoen for korruption. Sanktionering af medarbejdere, der overtræder loven og/eller virksomhedens politik, er et meget følsomt emne. Ikke mindst for at sikre en tilstrækkelig afskrækkende effekt, bør bestikkelse i grove tilfælde være fyringsgrund. Enhver sanktionering bør dog stå i fornuftigt mål med overtrædelsen, og man bør være meget opmærksom på, at langt de fleste overtrædelser finder sted, uden at de pågældende medarbejdere handlede i ond tro.

61 Agenter og andre tredje parter Indirekte bestikkelse via agenter og andre typer af salgsrepræsentanter er et af de mest følsomme emner i debatten om korruption, og det betragtes som værende et af de problemer, det er sværest at komme til livs. Det er almindelig praksis, at virksomheder bruger lokale agenter i deres aktiviteter på udenlandske markeder. I nogle få lande, blandt andet i Mellemøsten, er det sågar påbudt ved lov. Ofte vælger man agenter på baggrund af deres kendskab til lokal forretnings- og forhandlingskultur, og fordi de har et godt lokalt netværk. Problemet med agenter er i denne sammenhæng, at deres lokalkendskab også kan omfatte en tradition for, at den ansvarlige for ordreafgivningen modtager en kommission til gengæld for at vælge netop dét firma, agenten repræsenterer. For både agent og ordregiver vil dette ofte være noget helt naturligt og uproblematisk. Dette gælder ikke for virksomheden! For år tilbage var det muligt for danske virksomheder at lukke øjnene og frasige sig ethvert ansvar for, hvordan deres agenter gjorde brug af sin kommission. Sådan er det ikke længere. I følge dansk lovgivning vil virksomheden eller dens medarbejdere i en række tilfælde kunne blive dømt for medskyldighed til bestikkelse, der foregår via agenter. Derudover viser erfaringerne fra FN s Olie-For-Mad Program, at virksomheder risikerer at blive hængt ud i medierne, uanset udfaldet af en eventuel retssag. Korruption og velrenommerede danske virksomheder er for store dele af pressen en meget attraktiv cocktail, og virksomhedens omdømme kan meget nemt lide skade, hvis dens agenters adfærd ikke harmonerer med danske opfattelser af etik og moral. normal praksis at bruge agenter virksomheden kan stilles til ansvar 61 AgEntEr og AndrE Hvordan styrer man sine agenter? Den sikreste måde at reducere risikoen for indirekte bestikkelse på, er at afstå fra at bruge agenter og i stedet lade virk-

62 somhedens egne medarbejdere selv udføre opgaven. I mange tilfælde vil det dog være meget dyrt eller på andre måder uhensigtsmæssigt for forretningen. Man bør være meget omhyggelig, når man tilknytter en ny agent til sin forretning og gennem adfærdskodeks og kontraktstyring forsøge at forpligte sine agenter til at udvise samme loyale adfærd som virksomhedens egne medarbejdere. Undgå At SKrÆMME gode AgEntEr VÆK man skal være meget opmærksom på at ramme den rigtige balance mellem på den ene side at stille rimelige krav og på den anden side ikke at gøre livet så vanskeligt for sine agenter, at de hellere vil arbejde for nogle andre. due diligence Når man tilknytter en ny agent til virksomheden, bør man være meget opmærksom på, at vedkommende ikke har ry for bestikkelse, ikke har kunder med et blakket ry og ikke kan tænkes at have interesser i modstrid med firmaets egne. En grundig due diligence er særligt vigtig, når man arbejder på markeder, som er nye for virksomheden, og i lande, hvor korruption er meget udbredt. 62 AgEntEr og AndrE Det anbefales, at man beder potentielle agenter om en skriftlig ansøgning, eller at man har en fast formular, som man beder agenten om at udfylde. Som minimum bør man få oplysninger om forretningsgrundlag, ejerforhold, finansielle forhold samt eventuelle relationer til offentlige myndigheder. Det anbefales, at der etableres faste procedurer som sikrer, at der altid følges op på disse oplysninger, indtil man føler sig sikker på, at de er rigtige, og at agenten ikke har noget at skjule. Det giver god sikkerhed at hyre agenter, som anbefales af andre virksomheder eller for eksempel den danske ambassade. Alternativt bør man bede om referencer fra tidligere kunder helst fra andre sektorer som man kan rådføre sig hos. dansk antikorruptionsportal På anti-korruptionsportalen findes yderligere hjælp til at lave due diligence på agenter og andre samarbejdspartnere. Det er desuden muligt at købe sig til due diligence hos blandt andre organisationen TRACE 22 og konsulentfirmaet Control Risks Group.

63 ForSLAg til VirKSoMHEdEnS AdFÆrdSKodEKS i virksomhedens adfærdskodeks kan der med fordel stå, at den også gælder for agenter og andre, som direkte eller indirekte handler på virksomhedens vegne. derudover kan man med adresse til virksomhedens salgsrepræsentanter og landeansvarlige tilføje nogle retningslinjer for virksomhedens brug af agenter: Anvend kun velrenommerede og kvalificerede repræsentanter og firmaer Brug altid firmaets standard agentkontrakt Aflønning til agenten skal altid afspejle det udførte arbejde I virksomheder, der hyppigt gør brug af agenter, er det en god idé at indføre en standard agentkontrakt, som man ikke kan afvige fra uden godkendelse fra virksomhedens jurister. I kontrakten bør agenten skrive under på, at han er indforstået med virksomhedens adfærdskodeks, og at han ikke må handle i strid med kundens interesser. kontraktregulering...når man tilknytter en ny agent til virksomheden, bør man være meget opmærksom på, at vedkommende ikke har ry for bestikkelse, ikke har kunder med et blakket ry og ikke kan tænkes at have interesser i modstrid med firmaets egne AgEntEr og AndrE Mange indfører en klausul, der forpligter agenten til virksomhedens ikke-bestikkelsespolitik, og som automatisk ophæver kontrakten ved brud på denne politik. Vil man have yderligere kontrol med virksomhedens agenter, kan man kræve at få adgang til de regnskaber og dokumenter, der vedrører den pågældende kontrakt. Det kan ofte være svært at forhandle igennem, og kan nogle gange gøre det svært at rekruttere markedets dygtigste agenter.

64 systematisk arkivering Det er tilrådeligt at lave en fyldig rapport over den due diligence, man har foretaget forud for at man har skrevet kontrakt med en ny agent. Det kan vise sig at være meget vigtig dokumentation, hvis agenten senere bliver anklaget for korruption. Virksomheden bør som minimum føre en liste over de agenter, den anvender, og de erfaringer, den har med hver enkelt. AdVArSELSSignALEr om En KorrUpt AgEnt i al den tid, virksomheden samarbejder med en agent, bør man skærpe opmærksomheden, hvis agenten: 64 AgEntEr og AndrE kommer med forslag, der kan tolkes som en opfordring til bestikkelse. viser sig at have tætte kontakter til myndigheder eller andre opdragsgivere. kun fremhæver sine personlige kontakter og ikke sine professionelle kompetencer Ønsker anonymitet eller foreslår usædvanlige betalingsarrangementer, som for eksempel: - overførsel til en bank i et andet land, til en nummereret konto eller til en konto, der står i en andens navn - opdeling af kontraktsummen i en række småbeløb - kontant afregning opsøger dig op til en kontrakttildeling og forklarer, at han eller hun har en særlig aftale med kontraktgiveren. insisterer på at få en del af sin kommission, inden kontrakten er tildelt eller umiddelbart efter. Bliver anbefalet af en kunde, som kun ønsker at man bruger netop denne agent har familiemæssig- eller anden tæt relation til kunde eller udbyder har uetiske forretningsmetoder på andre områder virker uinteresseret i kvalitet, træning, og lignende. Ønsker at forblive anonym rimelig aflønning Ligefrem proportional aflønning i form af en fast procentsats af salgssummen uanset beløbsstørrelse kan være en invitation til agenten om at bestikke sig til kontrakten. Fem pct. af en kontrakt på én million er muligvis acceptabelt, men sjældent af 100 millioner! Aflønningssystemerne bør være udformet, så de sikrer agenten et incitament, uden at det bliver fristende og nemt for denne at bestikke. Agenter modtager ofte kun modtager betaling, hvis kontrakten vindes, så når

65 man vurderer hvor stor kommissionen skal være, skal man naturligvis tage højde for, at agenten ikke altid vil vinde. Det kan være en god ide at udarbejde nogle klare retningslinjer, der fastlægger, hvordan man beregner kommissionens størrelse, idet der selvfølgelig skal tages højde for at agenter ofte kun modtager betaling, hvis kontrakten bliver vundet. Hvis en salgsmedarbejder vælger at give mere end det beløb, som fremgår af retningslinjerne, skal der foreligge en god begrundelse, og det bør godkendes af salgsarbejderens overordnede. klare retningslinjer Leverandørstyring Man skal naturligvis have orden i eget hus, før man kan kræve det samme af andre. Men mange internationale virksomheder er kommet så langt, at de er begyndt at afkræve leverandører og samarbejdspartnere dokumentation for, at de arbejder aktivt for at undgå korruption. Virksomhedens krav til leverandører formuleres nogle gange i en særligt leverandør-adfærdskodeks (supplier code of conduct), mens det i andre tilfælde er den samme adfærdskodeks, der gælder for virksomhedens leverandører, som for virksomhedens egne ansatte. Dansk Industri har i samarbejde med Økonomi- og Erhvervsministeriet og Institut for Menneskerettigheder udarbejdet CSR-Kompasset, som findes på CSR-Kompasset er er web-baseret værktøj, der blandt andet indeholder en guide til ansvarlig leverandørstyring for så vidt angår blandt andet miljø, menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder og korruption. CSR-Kompasset giver også vejledning til, hvordan virksomheden kan honorere de krav, som dens egne kunder stiller. Csr-kompasset 65 AgEntEr og AndrE

66 66

67 kontrol og rapportering Indførelsen af en kodeks bør ledsages af et internt kontrolsystem, der gør det muligt at føre effektiv kontrol med firmaets økonomiske aktiviteter. Det handler først og fremmest om at skærpe agtpågivenheden over for korruption og bestikkelse, men som tillægsgevinst forbedres den generelle kontrol med virksomhedens økonomiske aktiviteter. Virksomheden bør indføre et utvetydigt forbud mod falske poster og off the book records. Det anbefales, at man involverer eksterne revisorer, som bør instrueres i at være kritiske over for alle uregelmæssigheder, også selvom de tilsyneladende ikke har nogen materiel effekt på regnskabet. Samtidig bør der være klare regler for, hvornår overtrædelser af reglementet skal anmeldes til myndighederne. korrekt bogføring 67 KontroL og rapportering HVidVASKning AF penge hvidvaskning af penge kan defineres som aktiviteter, der har til formål at tilsløre oprindelsen af formuegoder, der stammer fra en overtrædelse af straffeloven. der er ikke tale om korruption i snæver forstand, men behovet for hvidvaskning af penge opstår blandt andet som konsekvens af bestikkelse. de, der har betalt bestikkelse, skal skjule at de har gennemført en ulovlig betaling og de, der har modtaget bestikkelse, skal skjule pengenes illegale oprindelse. ved at være opmærksom på suspekte transaktioner, styrker man samtidig bestræbelserne på at undgå korruption. virksomheden kan træffe nogle forholdsvist simple forholdsregler ved at træne ansatte i at identificere højrisiko-betalinger og ved at kræve, at: Alle betalinger skal følge varen (ved både køb og salg) der ikke foretages betalinger til nummererede konti og til konti, hvor navnet på kontoindehaveren ikke er det samme som navnet på forretningsforbindelsen. man kan få mere information om hvidvaskning af penge på blandt andet og

68 Faste procedurer Ved at etablere en række kontrollerede procedurer i virksomhedens operationer, kan man minimere fejlagtige overtrædelser af virksomhedens adfærdskodeks samt sikre, at eventuelle ulovligheder opdages i tide. De fleste procedurer kan formuleres med udgangspunkt i virksomhedens adfærdskodeks, idet man for eksempel kan have faste procedurer for: Gaver og repræsentation Betaling af politiske bidrag Sponsorater Håndtering af agenter Man kan med fordel også etablere procedurer for de funktioner i virksomheden, der erfaringsmæssigt udsætter virksomheden for størst risiko for korruption. Det kunne for eksempel være indkøbsprocedurer, der sikrer at samme person ikke både kan afgive en ordre, godkende betalingen og modtage leverancer. Tilsvarende regler er relevante at etablere for så vidt angår salgsarbejdet, ikke mindst for virksomheder, der deltager i offentlige udbud. 68 KontroL og rapportering Såvel virksomhedens politik som de systemer, der skal sikre at den efterleves i praksis, bør med jævne mellemrum tages op til revision intern rapportering højrisiko - betalinger Nogle virksomheder vælger at indføre rapporteringsprocedurer, der kræver, at ansatte rapporterer om særlige forhold i forbindelse med efterlevelsen af ikke-bestikkelsespolitikken. Det drejer sig typisk om, at kræve en rapportering vedrørende alle facilitation payments samt gaver og repræsentation ud over eventuelle beløbsgrænser. Man kan dog også vælge at indføre rapportering omkring andre højrisiko-betalinger, for eksempel alle betalinger til myndigheder i udviklingslande. Af rapporteringen skal det under

69 alle omstændigheder fremgå, hvad baggrunden for betalingen var, og om betalingen forudgående var blevet godkendt af en overordnet. Rapportering om alle gråzone-transaktioner giver nyttigt input til en løbende revision af virksomhedens adfærdsregler. Det gør det også nemmere at målrette undervisning og træning af medarbejderne til de dilemmaer, de står over for i virkeligheden. Man skal imidlertid være meget opmærksom på ikke at overtræde lovgivning vedrørende opbevaring og udveksling af personlige data. Det kan have den konsekvens, at man bliver nødt til at anonymisere alle oplysninger, inden de registreres, og inden de eventuelt sendes på tværs af landegrænser. Virksomheder, der allerede er certificeret inden for eksempel ISO 9000 serien, kan med fordel integrere disse procedurer i kvalitetsledelsessystemet. Det optimerer ledelsens kontrol og er samtidig ensbetydende med, at alle procedurer bliver gennemgået af eksterne auditorer. integration i kvalitetsledelsessystemet test og VEriFiCEring Transparency international er på vej med et nyt værktøj the Self Evaluation Module som skal gøre det nemmere for virksomheder, at evaluere deres bestræbelser på at undgå korruption. Transparency international udarbejder ligeledes værktøjet External Independent Verification Tool, der kan bruges af virksomheder, som af hensyn til den eksterne kommunikation ønsker uafhængige eksperters vurdering af virksomhedens anti-korruptionstiltag. ekstern verificering tilbydes i forvejen af en række konsulentbureauer og revisionsselskaber, også i danmark. 69 KontroL og rapportering Ekstern rapportering En beskrivelse af virksomhedens interne kontrolsystemer bør inkluderes i virksomhedens årsrapport. Virksomheder, der laver en særskilt rapportering om miljø og social ansvarlighed (også kaldet sustainability reporting eller Corporate Social Responsibility reporting) kan med fordel inkludere en udførlig re-

70 degørelse for virksomhedens anti-korruptionstiltag. En ekstern rapportering kan inkludere: Konklusion fra eventuel risikovurdering. Virksomhedens politik (adfærdskodeks). Beskrivelse af tiltag til implementering af politikken, herunder kommunikation, træning og rådgivning. Beskrivelse for whistleblower-funktion og øvrige kontrolsystemer. Redegørelse for målene med anti-korruptionsarbejdets og indikatorer på dets succes. Mulige indikatorer inkluderer antal interne rapporteringer om blandt andet facilitation payments, kendte brud på virksomhedens politik, statistik over brug af whistleblower-funktionen, og resultater fra eventuelle spørgeskemaundersøgelser. Eventuelle planer for nye tiltag. 70 KontroL og rapportering Global Reporting Initiative (GRI) lancerer i oktober 2006 de nye Sustainability Reporting Guidelines (G3), som i højere grad end tidligere giver input til, hvordan virksomheder kan rapportere om deres bestræbelser på at undgå korruption 24. Der kan tillige findes inspiration i Global Compact publikationen A practical guide til communication on progress samt på hjemmesiderne for the Dow Jones Sustainability Indexes og the FTSE4Good Index Series 25. Løbende opdatering af systemet Såvel virksomhedens politik som de systemer, der skal sikre at den efterleves i praksis, bør med jævne mellemrum tages op til revision. Det kræver, at man løbende evaluerer: Feedback fra træning samt rådgivning og den respons, man i øvrigt har fået fra medarbejdere omkring den praktiske implementering af kodeks. Eventuel rapportering om facilitation payments og store gaver. Fortrolige indberetninger om overtrædelser af reglementet og de sager, der i øvrigt måtte have været samt den sanktionering, det har givet anledning til.

71 71 KontroL og rapportering

72 72 intern WHiStLEBLoWing...Det er meget ofte virksomhedens egne ansatte, der først bliver bekendt med ulovligheder eller brud på virksomhedens adfærdskodeks, men ingen vil rapportere om den slags, hvis de frygter repressalier...

73 intern whistleblowing En intern whistleblower-funktion er en slags ombudsmandsfunktion, hvor man giver virksomhedernes ansatte mulighed for at rapportere om ulovligheder og uetiske forhold relateret til virksomheden til en udpeget ansvarlig i virksomheden, som ikke er vedkommendes direkte overordnede. Et stigende antal virksomheder stadig fortrinsvis i USA etablerer en whistleblower-funktion. Det er de færreste, der kun giver adgang til at rapportere om bestikkelse og korruption. Langt de fleste opfordrer medarbejdere til at rapportere alle ulovligheder, kontraktbrud, administrative fejl, og brud på virksomhedens adfærdskodeks. Ligegyldigt hvad man officielt kan rapportere om, er der gode chancer for, at man får henvendelser om en lang række forskellige forhold. HVorFor EtABLErE En WHiStLEBLoWEr-FUnKtion? det er meget ofte virksomhedens egne ansatte, der først bliver bekendt med ulovligheder eller brud på virksomhedens adfærdskodeks, men ingen vil rapportere om den slags, hvis de frygter repressalier. så risikerer man, at de går til pressen i stedet for til ledelsen. en whistleblower-funktion skal sikre, at virksomhedens ledelse på et tidligt tidspunkt bliver gjort bekendt med eventuelle ulovligheder, så det bliver muligt for ledelse at rette systemet til og reducere risikoen for en gentagelse. i bedste fald kan man stoppe ulovligheder, inden de finder sted eller før de eskalerer. Ledere, der selv opdager og anmelder ulovligheder, vil uden tvivl stå bedre i en eventuel retssag. under alle omstændigheder vil det styrke ledelsens muligheder for krisestyring, hvis den på forhånd kender de sager, der rejses i offentligheden. for virksomheder, der er børsnoterede i usa, er det efter vedtagelsen af the Sarbanes-Oxley Act i 2002 ligefrem et lovmæssigt krav, at de etablerer en fortrolig kanal til brug for ansatte, der ønsker at rapportere om ulovligheder. for alle andre virksomheder ligger der en kraftig opfordring til at etablere en whistleblower-funktion i icc s guidelines og i Transparency internationals guidelines for multinational enterprises. 73 intern WHiStLEBLoWing

74 frygt for repressalier skab forståelse for systemet En medarbejder, der sidder inde med viden om brud på virksomhedens politik, kan have mange gode grunde til ikke at ville rapportere. Ofte handler det først og fremmest om frygt for at blive fyret eller på anden måde diskrimineret, hvis man gør opmærksom på forhold, der kan få negative for konsekvenser for virksomheden eller dele af ledelsen. Mange frygter dog i næsten lige så høj grad at blive udråbt som sladrehank eller stikker og at blive ugleset blandt kollegaer. I mange kulturer ligger der en stor kommunikativ udfordring i at overbevise medarbejderne om, at man ikke er illoyal over for virksomheden, når man gør opmærksom på ulovligheder, som virksomheden eller dens ledelse kan gøres ansvarlige for. Det fordrer, at virksomhedens øverste ledelse meget tydeligt demonstrerer sin opbakning til systemet. Der er behov for at få skabt bred forståelse for, hvorfor korruption og bestikkelse udsætter virksomheden for betydelige risici og dermed bringer arbejdspladser i fare og hvorfor det i sidste ende er en fordel for virksomheden, at ulovligheder kommer frem i lyset på så tidligt et tidspunkt som muligt. Man skal være meget opmærksom på, præcist hvordan man omtaler virksomhedens whistleblower-funktion og så vidt muligt undgå at bruge ord med negative konnotationer som stikke, anmelde og lignende. 74 intern WHiStLEBLoWing SKAL MAn KUnnE rapportere AnonYMt? for mange medarbejdere er det attraktivt at have muligheden for at rapportere anonymt, og det kan uden tvivl få flere ud af busken. der er imidlertid en række alvorlige problemer forbundet med anonyme anmeldelser: det bliver sværere at vurdere, om der er tale om en seriøs henvendelse det gøres vanskeligere at efterforske sagen det bliver nemmere at misbruge systemet det er værd at være opmærksom på, at der højst sandsynligt vil komme anonyme henvendelser, uanset om det er tilladt det eller ej. rapporteringskanaler Virksomheden bør nøje overveje, hvilke kommunikationskanaler, den vil stille til rådighed for ansatte, der ønsker at rapportere om ulovligheder eller brud på virksomhedens kodeks. Man kan vælge at oprette en telefonisk hotline, en særlig postadresse, en adresse eller at lægge en formular på intranettet eller internettet. Det er vigtigt at gøre det så nemt som muligt for medarbejderne at rapportere. For virksomheder, der har

75 medarbejdere i flere forskellige tidszoner og fra forskellige kulturer, kan det derfor være tilrådeligt at stille flere forskellige muligheder til rådighed og at opfordre de ansatte til at bruge den, de føler sig mest tryg ved. For mange virksomheder er det naturligvis et spørgsmål om, hvad der er ressourcer til, idet en bemandet hotline er meet dyr i drift. Whistleblower-funktionen skal naturligvis først og fremmest være til rådighed for virksomhedens egne ansatte, men det er en mulighed også at give kunder, leverandører, konsulenter og andre interessenter adgang til at rapportere. Det øger sandsynligheden for at opfange et stort antal ulovligheder ikke mindst i lyset af, at mange bestikkelsessager involverer virksomhedens samarbejdspartnere på den ene eller anden måde. I de fleste virksomheder betragtes det dog som meget kontroversielt at give eksterne personer mulighed for at rapportere, og det er i de fleste tilfælde først noget, man bør overveje på et senere tidspunkt, når man har gjort sig erfaringer med en rent intern funktion. ekstern adgang til systemet outsourcing? en whistleblower-funktion kan organiseres på mange måder. normalt anbefales det, at der etableres en særlig funktion i virksomheden til håndtering af indrapporteringer. denne funktion bør ligge uden for de normale management strukturer og rapportere direkte til virksomhedens øverste ledelse eller til bestyrelsen. i nogle virksomheder vælger man dog at outsource denne funktion til eksperter, der er trænet i at tage imod rapporteringer om uetiske og ulovlige forhold. nogle mener, at ansatte vil være mere tilbøjelige til at rapportere til en ekstern funktion, specielt når det drejer sig om problematiske forhold, der involverer virksomhedens ledelse. omvendt kan ansatte, der ikke ønsker at være illoyale mod virksomheden, have nemmere ved at rapportere til andre personer inden for virksomheden. der er flere forhold, der taler både for og imod outsourcing, så det er noget, virksomheden, der påtænker at etablere en whistleblower-funktion, bør overveje meget nøje gerne i dialog med medarbejderrepræsentanter. 75 intern WHiStLEBLoWing Man skal være forberedt på, at en meget stor del af de indrapporteringer, der kommer, er et resultat af misforståelser eller forsøg på at misbruge systemet.

76 vær forberedt på at systemet bliver misbrugt Fejlagtige rapporteringer falder generelt i tre kategorier: Henvendelser, der ikke vedrører overtrædelser af adfærdskodeksen. Det drejer sig ofte om personalesager, som ønskes taget op på et højere niveau, for eksempel en medarbejder, der føler sig forbigået ved seneste forfremmelsesrunde. 76 intern WHiStLEBLoWing sanktioner Tag alle henvendelser seriøst etablér faste procedurer Anklager om overtrædelser af kodeks, som der senere viser sig ikke at være hold i. Decideret misbrug af systemet med det formål at miskreditere en chef eller en kollega. Er der til gengæld ansatte, der bevidst kraftigt overdriver eller direkte lyver for egen vinding, bør det naturligvis få konsekvenser for vedkommende i form af en advarsel, en degradering eller i særlige tilfælde fyring. Til gengæld bør man under ingen omstændigheder sanktionere medarbejdere, der bruger whistleblower-funktionen i god tro, uanset om deres henvendelse kan bruges til noget eller ej. Tværtimod bør man så vidt muligt fortælle vedkommende, hvorfor hans anmeldelse ikke får konsekvenser for de personer, han mener har handlet i strid med virksomhedens retningslinjer. Man bør undgå at nogen kan få en fornemmelse af, at deres henvendelse er blevet ignoreret. Det er i det hele taget vigtigt, at man sørger for at tage alle henvendelser seriøst, og at man hurtigst muligt (eventuelt inden for en fast tidsgrænse) skrider til handling. Ellers risikerer man, at medarbejdere mister tilliden til systemet og at de eventuelt bringer deres anklage videre til personer uden for virksomheden. Der bør være meget faste procedurer for, hvordan man håndterer de forskellige typer af problemer, som der kan rapporteres om, og hvilke personer og afdelinger, som skal involveres i hvert enkelt tilfælde. Der bør også være klare retningslinjer for, hvornår man eventuelt skal kontakte myndighederne. Man kan med fordel føre en detaljeret journal over de skridt, som virksomheden tager på baggrund af de enkelte henvendelser, og man skal under alle omstændigheder være opmærksom på at beskytte det bevismateriale, der bliver indsamlet i forbindelse med efterforskningen. Når sagen er afsluttet bør man med mindre der var tale om en anonym henvendelse give en tilbagemelding til whistlebloweren.

77 Det er af afgørende betydning for medarbejdernes tillid til whistleblower-funktionen, at de kan rapportere i al fortrolighed, og at det ikke vil få negative konsekvenser, når de står frem. Man bør bestræbe sig på at sikre, at deres identitet enten ikke afsløres, eller i det mindste kun bliver kendt af en begrænset personkreds. I praksis kan det nogle gange være svært at holde whistleblowerens identitet hemmelig, og selvom vedkommende i første omgang var anonym, kan det i forbindelse med efterforskningen blive ret tydeligt, hvem det nødvendigvis må have været. Hvis man garanterer, at oplysninger om vedkommende bliver holdt fortrolige, skal man være opmærksom på, at virksomheden kan blive mødt med krav om erstatning, hvis vedkommendes identitet bliver kendt, og det efterfølgende viser sig at få uheldige konsekvenser. Man bør naturligvis også være fair over for de personer, der eventuelt bliver klaget om. Der er retssager fra Tyskland og Frankrig, der indikerer, at en whistleblower-funktion kan være i strid med lovgivningen om databeskyttelse i EU og muligvis også den Europæiske Menneskeretskonvention 23. Problemet er, at det under visse omstændigheder kan være ulovligt at registrere og opbevare følsomme data om virksomhedens ansatte, uden at de er bekendt med det. erstatningsansvar registrering af følsomme data Problemet opstår ikke mindst, når der kommer en anklage mod en eller flere navngivne personer. I så fald skal man så vidt muligt sørge for, at den, der klages over, får besked med det samme, og at vedkommende får mulighed for hurtigst muligt at give sit syn på sagen. Alle data bør opbevares sikkert, og man bør så vidt muligt undgå at flytte ikke-anonymiserede data mellem forskellige divisioner i virksomheden. Der er også andre forholdsregler, man kan træffe med henblik på ikke at komme på kant med lovgivning vedrørende dataregistrering og -beskyttelse, og virksomheden bør naturligvis få advokatbistand i vurderingen af, hvordan man i den enkelte virksomhed bedst tager hensyn til denne problemstilling. 77 intern WHiStLEBLoWing WHiStLEBLoWing i MindrE VirKSoMHEdEr i mindre virksomheder vil det typisk være skudt over målet at etablere en decideret whistleblower-funktion. ikke desto mindre kan det være en god idé at opfordre de ansatte til at rapportere om ulovligheder og uetiske forhold, og at gøre dem opmærksom på, at sådanne oplysninger vil blive behandlet i fortrolighed.

78 78

79 særregler i danske og internationale organisationer En række danske og internationale organisationer har hver især gennemført regler omkring korruption og bestikkelse, som kan få betydning for deres private samarbejdspartnere. Virksomheder, der er leverandør til offentlige eller internationale organisationer eller som søger finansiering, garantier eller kreditter i forbindelse med sine internationale forretningsaktiviteter kan derfor blive pålagt sanktioner udover dem, de kan idømmes ved domstolene. DANIDA Danida har politikker om bestikkelse og korruption, der vedrører indkøb, blandede kreditter, Business-to-Business programmet (tidligere Privat Sektor Programmet) og Offentlige Private Partnerskaber. 79 SÆrrEgLEr Virksomheder, der ønsker at prækvalificeres til at deltage i Danidas udbud, skal i henhold til artikel 45 i EU-direktivet for indkøb dokumentere, at de ikke har været dømt for korruption, svig eller hvidvaskning af penge. Danida stiller krav om, at virksomheden har indført etiske retningslinier og en korruptionshandlingsplan, der hviler på internationale standarder. Desuden indeholder Danidas kontrakter en række korruptionsklausuler, der betyder, at Danida kan hæve kontrakten, hvis virksomheden involveres i korruption. I forbindelse med blandede kreditter er der indført korruptionsklausuler i de erklæringer, som eksportører og købere afgiver overfor Udenrigsministeriet. Herudover er der indført korruptionsklausuler i de rammeaftaler, der er indgået med hovedmodtagerlande som f.eks. Kina og Thailand i forbindelse med blandede kreditter. danidas indkøb Blandede kreditter Disse klausuler betyder tilsammen, at Danida forbeholder sig retten til at ophæve indgåede aftaler, såfremt der forekommer korruption, og såfremt der ikke er truffet passende

80 foranstaltninger til at imødegå sådanne forhold. Firmaer, som er involveret i ulovligheder af denne art, kan blive udelukket fra fremtidige kontrakter med Danida, og i princippet kan virksomheden blive udelukket på ubestemt tid. Danida kan endvidere kræve at blive holdt skadesløs. B2B og opp Såfremt de deltagende virksomheder i et Business-to-Business 26 eller OPP-samarbejde udøver korruption eller bestikkelse i forbindelse med bevilget støtte, betragter Udenrigsministeriet det som et brud på de almindelige betingelser for støttetilsagn. Udenrigsministeriet kan derfor stoppe udbetalingen af støtte og/eller tilbagekalde bevillingstilsagn og kræve tilbagebetaling af allerede udbetalt støtte. For at styrke korruptionsbekæmpelsen generelt er Offentlige Private Partnerskaber gået skridtet videre og giver mulighed for tilskud til indsatser, der bekæmper korruption i forbindelse med virksomhedens virke. Det kunne eksempelvis være implementering af en ikke-bestikkelseskodeks, herunder undervisning og træning af lokale medarbejdere. 80 SÆrrEgLEr En række danske og internationale organisationer har hver især gennemført regler omkring korruption og bestikkelse, som kan få betydning for deres private samarbejdspartnere IFU / IØ Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene (IFU) og Investeringsfonden for Østlandene (IØ), der yder aktiv medfinansiering i forbindelse med danske virksomheders etablering i udviklingslande samt i Rusland, Ukraine og Hviderusland, har indført en korruptionsklausul i deres standardkontrakter. Klausulen sikrer IFU/IØ retten til at sælge sine aktier, såfremt IFU/IØ s danske eller udenlandske partner dømmes for korruption.

81 Hvis selskabet eller dets ansatte bliver dømt for korruption, kan IFU/IØ endvidere kræve, at der gennemføres en undersøgelse og udarbejdes en rapport af enten Transparency International eller et advokat- eller revisionskontor, der kommer med råd og forslag til, hvordan driften af selskabet fremover kan sikres uden at ty til korruption. kan kræve uvildig undersøgelse Eksportkreditter Et OECD action statement fra 2000 pålagde de officielle eksportkreditinstitutter i OECD-landene at indføre en politik for korruption og bestikkelse. I Danmark har Eksport Kredit Fonden (EKF) indført en sådan politik. EKF s politik bygger på en erklæring fra den relevante eksportør eller bank om, at korruption og bestikkelse ikke må finde sted. Såfremt sådanne forhold alligevel konstateres, bortfalder fondens garantiforpligtelser. Sælger eller eksportør er ligeledes forpligtet til at tilbagebetale eventuelt udbetalt erstatning, ligesom EKF skal holdes skadesløs for alle tab og udgifter. Sælger- eller eksportørerklæring er undergivet dansk ret og værneting. garantiforpligtelser bortfalder I maj 2006 blev et nyt action statement vedtaget i OECD, hvilket betyder at EKF formentlig skal implementere en række ændringer inden udgangen af Det nye action statement pålægger blandt andet eksportkreditinstitutterne at checke, om en ansøgende virksomhed er sortlistet hos fx Verdensbanken. Derudover vil det blive krævet af virksomhederne, at de i forbindelse med en ansøgning gør opmærksom på, om virksomeden eller nogen der handler på vegne af virksomheden er under tiltale eller inden for de sidste år er blevet straffet for bestikkelse af offentlige embedsmænd. Verdensbankgruppen Verdensbanken var en af de første organisationer, der indførte regler omkring korruption. Reglerne giver Verdensbanken mulighed for at opsige det lån eller den garanti, som den har ydet til et projekt, hvis den opdager, at der har fundet bestikkelse, afpresning, svindel eller karteldannelse sted. Lånet skal i givet fald indfries af det land, som har modtaget lånet, og hvis der er tale om en garanti, bortfalder garantidækningen. Banken blander sig ikke i, om det pågældende land opsiger kontrakten med det eller de firmaer, som måtte blive berørt. Såfremt projektet fortsætter, skal der i givet fald skaffes ny finansiering. 81 SÆrrEgLEr

82 sortlistning De virksomheder eller konsulenter, som har benyttet sig af bestikkelse, afpresning, svindel eller karteldannelse i forbindelse med projekter finansieret af Verdensbankgruppen, kan desuden blive udelukket fra i fremtiden at deltage i Verdensbank-finansierede projekter. I visse tilfælde kan der blive tale om udelukkelse for evigt. Navnene på de virksomheder, der er sortlistede, kan ses på Verdensbankens hjemmeside. Det er ikke en forudsætning for sortlistning, at den pågældende virksomhed eller en af dens medarbejdere er blevet dømt ved en domstol. Verdensbanken forestår i vidt omfang selv opklaringsarbejdet og skønner selv hvilke virksomheder, der skal udelukkes fra deltagelse i fremtidige projekter. Verdensbanken vil dog såfremt det er muligt også forsøge at rejse en strafferetssag i det land, hvor den korrupte adfærd fandt sted eller alternativt i det land, hvor virksomheden er hjemhørende, eller hvor dens agenter er bosiddende. 82 SÆrrEgLEr Sortlistning af virksomheder, der er under anklage for korruption, er en tendens, der fremover formodentlig vil sprede sig til endnu flere organisationer verdensbankens hotline Verdensbankgruppens afdeling for Institutionel Integritet har en hotline, som man kan kontakte evt. anonymt hvis man har mistanke om korruption i forbindelse med projekter finansieret af Verdensbanken. Som noget nyt er der desuden indført et såkaldt Voluntary Disclosure Program, der indebærer, at Verdensbanken reducerer sanktionerne mod de virksomheder, der frivilligt fortæller om deres medvirken til svindel og korruption.

83 Øget brug af sortlistning Også i andre udviklingsbanker er korruptionsbekæmpelse de seneste år kommet højt på dagsordenen. Asian Development Bank (ADB) og Den Europæiske Udviklingsbank (EBRD) har politikker, der meget ligner Verdensbankens, dog uden at de offentliggør listen over de virksomheder, der er sortlistede. EBRD har som den første udviklingsbank krævet, at virksomheder og konsulenter har en ikke-bestikkelsesstrategi og flere andre udviklingsbanker barsler med lignende initiativer. Sortlistning af virksomheder, der er under anklage for korruption, er en tendens, der fremover formodentlig vil sprede sig til endnu flere organisationer. Det er i høj grad positivt, at kampen mod korruption og bestikkelse intensiveres, men det er betænkeligt, når virksomheder risikerer at blive sortlistet uden, at en domstol har taget stilling til skyldsspørgsmålet, og når traditionelle retssikkerhedsprincipper således sættes ud af kraft. Det gælder ikke mindst, når virksomheder risikerer udelukkelse, uden at de forudgående har fået mulighed for at svare på anklagen. retssikkerhed 83 SÆrrEgLEr

84 84

85 internationale konventioner I regi af en række forskellige internationale organisationer er der indgået aftaler om bekæmpelse af korruption og udarbejdet etiske retningslinjer for virksomhedernes adfærd på internationale markeder. De seneste års internationale regulering er ikke mindst et resultat af et stærkt amerikansk pres på blandt andet OECD og Verdensbanken. De internationale konventioner har selvsagt stor betydning for, hvordan korruptionslovgivningen udformes i de lande, der tilslutter sig. Konventionerne har også en mere direkte betydning for internationale virksomheder, idet de er med til at sætte standarder og forme forventninger til virksomhedernes adfærd, uafhængigt af hvad lovgivningen dikterer i de lande, hvor virksomheden er etableret. 85 KonVEntionEr Den første internationale konvention om bekæmpelse af korruption med relevans for Danmark blev vedtaget af EU s ministerråd. EU-bestikkelseskonventionen fra år 1995 dækker ikke bestikkelse i den private sektor og begrænser sig til bestikkelse af offentlige embedsmænd i EU og EU s medlemslande. EU s Fælles Aktion mod Bestikkelse i den Private Sektor, der blev vedtaget i år 1998 gjorde det til gengæld nødvendigt for medlemsstaterne at kriminalisere bestikkelse i den private sektor senest i år OECD s anti-bestikkelseskonvention fra 1997 har haft stor betydning, ikke mindst fordi størstedelen af alle store internationale selskaber er hjemmehørende i OECD. OECD-konventionen var således baggrunden for den ændring af den danske straffelov, som trådte i kraft i år De 36 lande, som indtil videre har ratificeret aftalen, har i lighed med Danmark alle skullet kriminalisere bestikkelse af udenlandske embedsmænd samt hvidvaskning af penge, der stammer fra korruption. eu konventionen mod bestikkelse oecdkonventionen Donation til politiske partier er ikke forbudt i henhold til OECD konventionen. OECD-konventionen er begrænset til

86 aktiv bestikkelse og gælder kun for bestikkelse af udenlandske embedsmænd. Facilitation payments er eksplicit undtaget og er derfor ikke at betragte som en overtrædelse af konventionen. Det er løbende blevet diskuteret, om OECD-konventionen bør udvides til også at dække privat bestikkelse, trading in influence samt andre typer korruption, men i OECD-regi har man hidtil valgt at fokusere på implementeringen af konventionen fra 1997 frem for at forhandle nye bestemmelser. 86 KonVEntionEr oecd s retningslinjer for multinationale virksomheder europarådet den seneste udvikling i fn OECD konventionen suppleres af kapitel VI i OECD s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder, som består af en række anbefalinger til virksomhederne inden for de områder, der er dækket af konventionen. OECD s guidelines har status af en form for international aftale, da de er godkendt af OECD-landenes regeringer samt erhvervsliv og fagbevægelser, men det er ikke desto mindre helt frivilligt for virksomheder, hvorvidt de vil følge dem eller ej. Europarådets to konventioner vedrørende korruption, strafferetskonventionen og civilretskonventionen blev underskrevet i 1999 og trådte i kraft i henholdsvis 2002 og Danmark har underskrevet begge konventioner, men alene ratificeret strafferetskonventionen. Strafferetskonventionen er en af de mest vidtgående konventioner, idet den dækker både offentlig og privat bestikkelse i meget bred forstand. Civilretskonventionen dækker ligeledes både offentlig og privat bestikkelse med det primære formål at gøre det muligt at få kompensation for tab, man har lidt som følge af korruption. Danmark har taget forbehold i relation til strafferetskonventionens bestemmelse om trading in influence, og den danske straffelov indeholder således ikke en specifik bestemmelse om dette. Ifølge de danske myndigheder vil de fleste former for trading in influence dog alligevel være dækket af den danske straffelov. I december 2003 blev FN-konventionen mod korruption (også kaldet Merida-konventionen) underskrevet af 129 lande, hvilket gør den til den hidtil mest globale aftale og dermed en milepæl i kampen mod korruption. Der er store forventninger til FN-konventionen, idet det er første gang for mange lande også lande, hvor danske virksomheder er stærkt repræsenteret at de tilslutter sig en aftale, der forpligter dem til at kriminalisere bestikkelse og andre former for korruption.

87 Konventionen trådte i kraft 14. december 2005 efter at mere end tredive lande nu har ratificeret den. Danmark har underskrevet konventionen, men har primo 2006 endnu ikke ratificeret den. FN-konventionen dækker en bred vifte af forhold, men er en blanding af bindende og ikke-bindende bestemmelser. De bindende bestemmelser er i høj grad sammenfaldende med tidligere bestemmelser i for eksempel OECD-konventionen om blandt andet bestikkelse i den offentlige sektor og hvidvaskning af penge. Det lykkedes efter svære forhandlinger at få indført princippet om asset recovery, idet der i FN-konventionen er detaljerede bestemmelser om, hvordan udbytte fra forbrydelser, som er dækket af traktaten, skal føres tilbage til de retmæssige ejermænd. De ikke-bindende bestemmelser er i første omgang mindre relevante, men de er ikke desto mindre interessante som udtryk for, hvad der kan være i vente som bindende bestemmelser i fremtidige aftaler. Desuden vil de selvom de ikke er bindende formentlig også på kort sigt give anledning til ændringer i national lovgivning. Konventionen anerkender i lighed med Europarådets strafferetskonvention korruption i den private sektor som et stort problem og anbefaler, at privat bestikkelse gøres ulovlig på lige fod med bestikkelse i den offentlige sektor. 87 KonVEntionEr

88 88 SådAn

89 frivillige principper og retningslinjer En række internationale organisationer har som deres bidrag til kampen mod korruption udgivet anbefalinger til virksomheder, som det kan være relevant at være bekendt med. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at det er helt frivilligt for virksomheden, om den vil følge disse anbefalinger eller ej. Global Compact er et FN-initiativ, som blev lanceret af FN s Generalsekretær Kofi Annan i 1999 med det formål at samarbejde med den private sektor om at fremme en mere bæredygtig global økonomi. Global Compact definerer nogle grundlæggende principper for virksomheders adfærd, som virksomheder verden over kan vælge at tilslutte sig. En række danske virksomheder har i lighed ned Dansk Industri tilsluttet sig FN-initiativet og arbejder for at implementere Global Compacts principper i praksis. global Compact 89 FriViLLigE retningslinjer Der var oprindeligt tale om 9 principper vedrørende menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder og miljø, men underskrivelsen af FN-konventionen mod korruption gav anledning til introduktionen af et tiende princip om korruptionsbekæmpelse i Global Compacts tiende princip siger, at virksomheder bør arbejde imod enhver form for korruption, herunder afpresning og bestikkelse. I 2005 udgav ICC en ny version af deres Rules of Conduct and Recommendations to Combat Extortion and Bribery, som blev udgivet første gang i I den nye version af ICC s retningslinjer er der skærpede forventninger til virksomhedens bestræbelser på at undgå bestikkelse. ICC s nye retningslinjer introducerer for det første en bredere definition af bestikkelse, som dækker både privat og offentlig bestikkelse og som også dækker bestikkelse i forbindelse med blandt andet udstedelse af tilladelser, beskatning, fortoldning og retssager. international Chamber of Commerce

90 skærpet tone overfor facilitation payments Øget fokus på agenter Facilitation payments har særstatus, som det også var tilfældet i tidligere versioner af ICC s retningslinjer, men tonen er kraftigt skærpet, idet ICC nu opfordrer virksomhederne til at arbejde på hurtigst muligt at eliminere denne type betalinger. Hvis virksomheden efter appropriate managerial review vurderer, at facilitation payments stadig ikke helt kan undgås, bør den etablere rutiner, der sikrer, at der kun er tale om mindre beløb, og at de kun betales til lavtstående embedsmænd. ICC anerkender, at det er nemmere for store end for små virksomheder at forbyde dens medarbejdere helt at undgå brugen af facilitation payments. I 2005-udgaven er der et øget fokus på brugen af agenter, advokater, konsulenter og andre, der repræsenterer virksomheden. Retningslinjerne opfordrer virksomhederne til at gøre en indsats for at sikre, at alle samarbejdspartnere er bekendte med og lever op til virksomhedens anti-korruptionspolitik. 90 FriViLLigE retningslinjer ICC retningslinjer opfordrer desuden virksomheden til at tage de nødvendige skridt for at sikre, at politiske bidrag og bidrag til velgørende formål ikke bruges som påskud for bestikkelse, og at sådanne bidrag ikke er i strid med gældende lov. Som noget nyt indeholder retningslinjerne også en bestemmelse om gaver, gæstfrihed og andre repræsentationsudgifter, idet virksomheden skal sikre sig, at der er tale om reelle udgifter, der samtidig ikke har til formål på uberettet vis at påvirke en forretningstransaktion. ICC opfordrer virksomhederne til at offentliggøre deres antibestikkelses politik og til at etablere en intern kontrolprocedure. Som noget nyt opfordrer ICC også virksomhederne til at gøre det muligt for de ansatte at få rådgivning om bestikkelse og på fortrolig vis at give udtryk for bekymringer eller mistanke uden risiko for, at det får negative konsekvenser for deres ansættelse (se afsnit 8 om whistleblowing). 90 FriViLLigE retningslinjer Transparency internationals Business Principles Transparency International (TI) er en international NGO (non-governmental organisation), der i mange år har deltaget aktivt i kampen mod korruption. TI s Business Principles for Countering Bribery, der blev introduceret i 2003, er i lighed med ICC s retningslinjer nogle anbefalinger til virksomhedens arbejde for at undgå bestikkelse. TI s retningslinjer stiller store krav til virksomhedernes etablering og implementering af en ikke-bestikkelsespolitik, men de kan bruges af virksomheder på alle niveauer til inspiration og benchmarking. Hvis virksomheden lever op til TI s principper, er det en betydelig blåstempling af virksomhedens ikke-bestikkelsespolitik.

91 Det er værd at bemærke, at også Transparency International anerkender, at facilitation payments er almindelige i mange lande, og at de kan være næsten umulige helt at undgå. TI og ICC s anbefalinger ligner også hinanden meget for så vidt angår virksomhedens politik vedrørende gaver og politiske bidrag såvel som reguleringen af agenter og leverandørernes adfærd. TI s business principles gør til gengæld mere ud af virksomhedens implementering af en ikke-bestikkelsespolitik i form af kommunikation, træning og overvågning. Også World Economic Forum har taget initiativ til udarbejdelsen af et sæt retningslinjer til inspiration for virksomhedens bestræbelser på at undgå korruption. De såkaldte Partnering Against Corruption Principles for Countering Bribery (PACI Principles) bygger i høj grad på Transparency Internationals Business Principles, men fungerer i praksis en smule anderledes, idet World Economic Forum opfordrer virksomheder til at underskrive en støtteerklæring, der officielt anerkender virksomhedens bestræbelser på at efterleve PACI principperne. PACi principles Netop fordi der er stor overensstemmelse mellem anbefalingerne fra ICC, TI og World Economic Forum, blev der i december 2005 taget initiativ til en bedre koordinering mellem de tre organisationer samt FN s Global Compact. Samarbejdet skal gøre det nemmere for virksomhederne at orientere sig i forhold til de forskellige organisationers anbefalinger. 91 FriViLLigE retningslinjer

92 Yderligere vejledning og information 92 YdErLigErE information rådgivning i forbindelse med konkrete projekter Dansk Industri På Dansk Industris hjemmeside kan man finde en beskrivelse af en række af de dilemmaer, man kan møde på de mere utraditionelle danske markeder, og forslag til, hvordan man håndterer disse situationer. Her kan man også få inspiration til virksomhedens øvrige arbejde med Corporate Social Responsibility (CSR), dvs. virksomhedernes frivillige arbejde med blandt andet miljø, arbejdsmiljø, menneskerettigheder og anti-korruption. Ved henvendelse til Dansk Industri kan man få yderligere råd og vejledning om korruption og nogle af de øvrige problemstillinger, der knytter sig til virksomhedens internationale operationer. DI s konsulentafdeling, DI International Business Development (DIBD), tilbyder endvidere individuel rådgivning i forbindelse med konkrete projekter på vækstmarkeder og i udviklingslande. DIBD har mange års erfaring fra vanskelige markeder og kan stille et stort internationalt netværk til rådighed for virksomheden. Bestilling af publikationer kontakt di På Dansk Industris hjemmeside kan der bestilles yderligere eksemplarer af vejledningen Undgå Korruption på både dansk og engelsk. Alle Dansk Industris publikationer kan også bestilles ved at kontakte Dansk Industri. Dansk Industri H.C. Andersens Boulevard København V Tlf Fax: [email protected]

93 AndrE danske og internationale institutioner og organisationer Fn global Compact fn konventionen vedrørende korruption oecd oecd s Antibestikkelses konvention oecd guidelines for multinational enterprises Europarådet Criminal Law Convention on Corruption og Civil Law Convention on Corruption Udenrigsministeriet danmarks ambassader i udlandet danidas anti-korruptionspolitik og hotline Verdensbankgruppen Procurement guidelines, Consultant guidelines reporting fraud and Corruption (hotline) List of debarred firms (sortliste) 93 YdErLigErE information international Chamber of Commerce (icc) icc rules of Conduct

94 transparency international dansk afdeling af Transparency Ti Corruption surveys and indices Ti Business Principles for Countering Bribery og Ti guidence docoment World Economic Forum PACi Principles for Countering Bribery transparent Agents and Contracting Entities (trace) industrialiseringsfonden for Udviklingslandene (ifu) og investeringsfonden for Østlandene (iø) Eksport Kredit Fonden 94 YdErLigErE information diverse data og information om KorrUption dansk anti-korruptionsportal udviklet af danida og global Advice network international Business Leaders forum Web-based resource centre internet Center for Corruption research ethics resource Centre Anti-corruption network for transition economies

95 noter 1 over respondenter fordelt på 69 lande. 2 denne forståelse af facilitation payments fremgår af oecd s kommentarer til oecd bestikkelseskonventionen, der blev vedtaget i se Ti guidance document på privatesector 4 i praksis kan det i nogle tilfælde være svært at skelne. hvis man for eksempel betaler et ekstra beløb direkte til telefonmontøren for hurtigere at få etableret den telefonlinje, man har krav på at få installeret, er der ikke tale om at få nogen til at handle i modstrid med deres pligter. hvis man i kraft af sin ekstra betaling kommer foran i køen, kan der dog argumenteres for, at man betaler sig til en uberettiget fordel. 5 se for eksempel pdf. og 6 se en uddybning af dette forhold i afsnittet Hvad siger dansk lov?. 95 noter 7 Transparency international definerer korruption som misuse of entrusted power for private gain. 8 kom(97) 192 fra dette afsnit giver en kort præsentation af den danske lovgivning vedrørende korruption og bestikkelse, men der er ikke tale om en udtømmende beskrivelse af alle relevante lovregler. 10 se forslag til lov om ændring af straffeloven (grov momssvig, eu-svig og bestikkelse af udenlandske tjenestemænd m.v.), L15. forslaget findes på 11 se se Ligningsvejledningens e.b europa-parlamentets og rådets direktiv nr. 2004/18/ef. danmark var det første land, der i kraft af Bekendtgørelse. nr. 937 af 16. september 2004 gennemførte eu direktivet, men det forventes, at de øvrige medlemsstater med tiden indfører lignende udbudsregler. 13 undersøgelsen findes på 14 undersøgelsen findes på: 15 se hele undersøgelsen på indices/bpi.

96 16 hvis ansatte fra det danske moderselskab har været direkte involveret eller har været ansat i ledelsesposter i det udenlandske datterselskab, hvor overtrædelsen finder sted, styrkes grundlaget for en anklage af modervirksomheden. Ansvaret for datterselskabers overtrædelse af ikke-bestikkelseskonventionen er et af de unresolved issues, der diskuteres i oecd s arbejdsgruppe vedrørende bestikkelse, og det kan forventes, at også den danske lovgivning på et senere tidspunkt bliver strammet yderligere på dette område. 17 se 18 Chr. michelsen institute; Corruption in international business transactions: the perspecive of norwegian firms se pacts 20 flere internationale brancheforeninger har udarbejdet branchespecifikke vejledninger og standardkodeks. det gælder for eksempel european federation of Pharmaceutical industries and Associations (se international federation of Consulting engineers ( har udarbejdet et særligt Business integrity management system. 21 se oecd s guidelines på 22 se og 23 de franske myndigheder har blandt andet nægtet mcdonald s franske afdeling at etablere den type rapporteringssystem, som kræves af sarbanes-oxley. i Tyskland er det blandt andet gået ud over Wal-mart. 24 Læs om gri og g3 på 25 se og 96 noter 26 Tidligere Privat sektor Programmet.