Tak for sidst sådan giver det mening



Relaterede dokumenter
Repræsentantskabsmøde 2011 referat Sammen med referatet udsendes slides fra formandens mundtlige beretning, samt fra oplægsholdernes præsentationer.

Referat af Repræsentantskabsmøde 19. april 2013, kl. 14 på Hotel Kobæk Strand

Referat af Repræsentantskabsmøde 27. marts 2009, kl på Hotel Ebeltoft Strand

Fordelingssekretariatet for friskoler og private grundskoler. Eksternt Bestyrelsesmødereferat

Lilleskoletræf Kære bestyrelser og skoleledelser

INVITATION LILLESKOLETRÆF 2019 LILLESKOLERNES SAMMENSLUTNING

Forslag. til. Lov om ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler. (Øvre grænse for kursusuger i årselevberegning m.v.)

Forslag. Lov om ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler

Fordelingssekretariatet

Velkommen til et nyt bestyrelsesår i foreningen og på skolerne

Formand Poul Erik Jakobsen bød velkommen til de fremmødte og gik derefter direkte over til dagsordenen. 1. Valg af dirigent.

Vedtægter for Dansk Skoleidræt, Østjylland

LILLESKOLETRÆF Alt i alt håber vi, at Lilleskoletræf 2017 vil klæde bestyrelser og ledere endnu bedre på til at skabe skole nu og i fremtiden.

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn

Lørdag den 11. Marts, i Tersløse Sognegård, Holbergsvej 85, Tersløse. Dianalund Kl. 12:30-16:00 Dagsorden i følger lovene Mød op og...!

Referat fra Generalforsamling i EiD 31. marts 2014 kl i Djøfs lokaler

Fordelingssekretariatet

Referat af repræsentantskabsmøde i AAB, Kolding afholdt den 24. maj 2018

Referat af ordinært repræsentantskabsmøde i Boligselskabet Baldersbo, afholdt den 22. maj 2018 kl i mødelokalet, Præstevænget 46, Ballerup

Fordelingssekretariatet

Vedtægter for DANSKE ÆLDRERÅD

LILLESKOLETRÆF Til dette års træf skal vi mødes om nogle af de udfordringer,

ENHEDSLISTEN I REGION HOVEDSTADEN Årligt ordinært repræsentantskabsmøde 2012

Referat fra repræsentantskabsmøde i Næstved Idræts Union mandag den 22 marts 2010

Formanden Finn Muus bød velkommen til generalforsamlingen.

Odense Lærerforenings ordinære generalforsamling fredag den 14. marts 2014

Der indkaldes hermed til Ekstraordinært Repræsentantskabsmøde den 30. maj 2015 på: Roskilde Lille Skole, Gundsølillevej 50, 4000 Roskilde.

Forslag. Lovforslag nr. L 99 Folketinget Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) til

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn

Referat. Mammen Friskole

inddrage FRIT AT UDTRYKKE DISSE SYNSPUNKTER I ALLE FORHOLD, DER VEDRØRER BARNET; BARNETS SYNSPUNKTER SKAL TILLÆGGES PASSENDE

Referat af Generalforsamling i SIND-Nordsjælland Kreds torsdag, den 29. marts 2012 kl. 19:15 i SIND huset, Milnersvej 13 B, 3400 Hillerød

Indlæg til Repræsentantskabet på baggrund af formandens beretning:

Forslag. Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v.

Landsbylauget Fløng Sogn

2.2. Bemærkninger til lovforslagets 1 (friskoler og private grundskoler m.v.)

Slægtshistorisk Forening Vestsjælland

Fordelingssekretariatet

REFERAT AF GENERALFORSAMLINGEN I DANSKE ØLDOMMERE, AFHOLDT DEN 29. OKTOBER I AARHUS.

Administrationskalender skoleåret 2012/2013

G E N E R A L F O R S A M L I N G REFERAT

Vedtægter for KLF Netværk Vestsjælland

TAK Til Aalborg Friskole for en forrygende Lilleskolefestival

Bedre Beboermøder Et oplæg til debat på det fælles afdelingsbestyrelsesmøde den

Vedtægter for Landsorganisationen Dansk Skoleidræt

Forslag til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. (Permanent tilskudsmodel for inklusion på frie grundskoler)

Referat af afdelingsmøde den 27. september 2012

Forslag til finanslov for vækst i taksterne

Fordelingssekretariatet

I/S Odder Vandværk. Referat. Generalforsamling

Generalforsamling i Fredensborg Ny Kunstforening 2014

Vedtægter for Det Frivillige Kulturelle Samråd

Dansk Vandrelaug Aarhusafdelingen

REFERAT Roskilde Køge Afdeling Dato februar 2014 Referent Ernst Theill

Referat af Generalforsamling afholdt torsdag den 26. marts 2009 kl i Dalby forsamlingshus lille sal.

Referat. Generalforsamling

Vedtægter for Spejderne i Ringsted. 1: NAVN OG HJEMSTED Foreningens fulde og officielle navn er Spejderne i Ringsted - i daglig tale Samrådet.

Grundejerforeningen i Lodshaven

Velkommen til nye nyhedsbreve

Referat fra den afholdte ordinære generalforsamlinger i Haveforeningen Solvang 2013

Hjerneskadeforeningen - Lokalforening SYDFYN Referat af Generalforsamling 21. januar 2008

REFERAT AF RØDOVRE FRIVILLIGCENTERS GENERALF0RSAMLING DEN 23. APRIL 2014 I ÆLDRECENTERET BROPARKEN

Tid: Den 17. marts 2007, kl Sted: Kryb-i-ly Kro, Fredericia.

FORRETNINGSORDEN FOR AFDELINGSMØDET

REFERAT AF ORDINÆR GENERALFORSAMLING MANDAG D. 22. MAJ 2018, SKELGÅRDSKIRKEN

DALBO a.m.b.a. Referat fra det ordinære repræsentantskabsmøde den 20. maj 2019, som blev afholdt i mødelokale på kontoret, Humlehaven 2, Aabenraa.

Vedtægter for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier Bestyrelserne

Gribskov Ældreråds forslag til vedtægtsændringer

Referat fra Silverstar Linedancers generalforsamling 29. november 2015

3. Opgørelse af det antal stemmer der er til stede ved generalforsamlingen.

Vedtægter for Foreningen af Vandværker i Danmark (FVD)

Forslag. Lov om ændring af lov om kommunale internationale grundskoler. Lovforslag nr. L 58 Folketinget

3F HOLBÆK-ODSHERRED EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING 11. OKTOBER 2012

Referat af Repræsentantskabsmødet 2018

Referat fra generalforsamling i Socialpædagogerne Lillebælt d. 28. oktober 2013

Referat fra kredsgeneralforsamlingen tirsdag den 9. september 2014 kl , Danhostel Lejrskolevej 4, 3400 Hillerød

Referat af Lederforeningens Generalforsamling d. 24. oktober 2018

punkt 1- Valg af dirigent, referent og stemmetællere:

Fremsat [dato] af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag. til. (Elevråd o.l. og tilbud til børn i alderen 0-2½ år m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v.

Ole Kaae, Iniz Tvillinggaard og Grethe Gottlieb blev valgt til stemmetællere.

DALBO a.m.b.a. Referat fra det ordinære repræsentantskabsmøde den 30. maj 2016, på Folkehjem i Aabenraa.

Ny bestyrelse efter Generalforsamlingen den 12. dec.

Albertslund Senior Idræt

Vedtægter for Landsforeningen Natur & Ungdom

Tjekliste til årsmøde for Coop-ejede butikker

Tisvildelejeforeningen

Referat fra Generalforsamling i Foreningsbutikken torsdag den 27 marts 2014

Nyt forslag. 1. Navn Foreningens navn er Dansk Skoleidræt, Kreds Nordjylland, og den er en kreds under landsorganisationen Dansk Skoleidræt.

Fordelingssekretariatet

På generalforsamlingen var 40 personer tilstede, svarende til 29 parceller. Formand Frede Jensen bød velkommen, og præsenterede bestyrelsen.

REFERAT. fra ordinært repræsentantskabsmøde den 5. maj Formand Robert bød indledningsvis velkommen, og en speciel velkomst til gæster på mødet.

Politihjemmeværnets Støtteforening Øst for Storebælt

GUIDE Udskrevet: 2019

Referat af repræsentantskabsmøde den 17. marts 2010 i Centerhuset, Højvang 2, Græse Bakkeby i Frederikssund

Tilsynsplan for 2013 for tilsynet med undervisningens indhold og kvalitet på de frie grundskoler

BESLUTNINGREFERAT. fra ordinært repræsentantskabsmøde den 3. juni 2010

FOA Sydsjællands ordinære generalforsamling 28. november 2018 kl

Videreuddannelse i praksis.?

Repræsentantskabsmøde i Halsnæs Idrætsråd. Torsdag d. 27. marts 2014 kl I kantinen på Magleblikskolen

Transkript:

Lilleskolerne Ny Kongensgade 10 1. 1472 København K Tlf. 3330 7920 Fax 7020 2643 peter@lilleskolerne.dk www.lilleskolerne.dk INDHOLD: Side 1 Tak for sidst sådan giver det mening Side 2 Intenst Bestyrelsestræf og Repræsentantskab Side 3 Referat af Repræsentantskabsmøde 2012 Side 6 Friskoleloven ændret inklusion og specialundervisning Side 6 Tilsynsrunden med de praktisk-musiske fag Side 7: KORT NYT om skoler skoleleder - rygelov - introforløb for nyansatte - og meget mere KALENDER Intromøder for nyvalgte bestyrelsesmedlemmer 23. maj på Børnenes Friskole i Århus og 6. juni på Ryparken Lille Skole i København. Kl. 17 21.30. Gratis - tilmelding er nødvendig. Se invitation HER. Tak for sidst sådan giver det mening Hjørnestenen i Lilleskolernes arbejde er det det årlige Bestyrelsestræf og Repræsentantskabsmøde, der blev afholdt i weekenden. Det er selvfølgelig en hjørnesten, fordi det er her på repræsentantskabet, at Lilleskolernes bestyrelse lægger årets arbejde frem til debat i form af beretning og regnskab, og det er her, skolernes repræsentanter kan vælge nye bestyrelsesmedlemmer. Men det er også en hjørnesten fordi det er her, at vi i bestyrelsen kan være i tæt dialog med mange bestyrelsesmedlemmer og skoleledere fra medlemsskolerne om vigtige temaer: nemlig de ledelsesmæssige udfordringer derude hos jer. Det er uvurderligt for os og tilbagemeldingerne viser, at det også er vigtigt for jer. Så årets træf og Repræsentantskabsmøde var på mange måder en rigtig stor opbakning til bestyrelsens arbejde tak for det! Som jeg nævnte i min mundtlige beretning (læs mere her) har vi i bestyrelsen overordnet en rigtig god kontakt med jer ude på skolerne; men alligevel kan det blive bedre. Derfor er det tankevækkende, at lidt under halvdelen af medlemsskolerne var repræsenteret på træffet. Det er en lavere deltagelse end vi har set tidligere. Hvis det er udtryk for en tendens, er det en svækkelse af foreningen; for det er jo netop i mødet - netværket og inspirationen mellem lilleskolefolk at vi har vores styrke som forening. En styrke som den enkelte skole også har gavn af. Hvad skyldes det mindre fremmøde på træffet? At I ude på skolerne har travlt? At indholdet opleves fjernt fra skolernes hverdag? At der er mange nye skoler, bestyrelsesmedlemmer og skoleledere, der ikke har fået øje på mulighederne i at mødes endnu? Det vil optage bestyrelsen på det førstkommende møde, hvor vi konstituerer os og evaluerer træffet. I den forbindelse vil vi gøre brug af de mange udsagn og indspark, der kom fra repræsentantskabet i forbindelse med time-outen efter den mundtlige beretning, samt på evalueringsskemaer og i de tilbagemeldinger vi efterfølgende har modtaget tak for de mange bidrag! I bestyrelsen venter der store opgaver i det kommende bestyrelsesår: Vi skal sammen med de andre skoleforeninger have sat et nyt specialundervisningssystem på skinner, vi skal være til stede med de andre skoleforeninger på Folkemødet på Bornholm, vi skal have en tættere kontakt til lederne ude på skolerne, og vi skal ikke mindst hjælpe de mange nye lilleskoler i gang. Som formand får jeg løbende mange oftest positive - tilbagemeldinger på vores arbejde i bestyrelsen, og mine opgaver er både spændende og meningsfulde. Men de andre medlemmer i bestyrelsen bliver ofte glemt: Dedikerede skoleledere og bestyrelsesmedlemmer ude fra lilleskolerne, der gerne kører langt og bruger mange timer af deres fritid på arbejdet i Lilleskolernes bestyrelse, mange timer på at arbejde i et frivilligt fællesskab. De fortjener tak, opmærksomhed og tilbagemeldinger fra jer ude på skolerne det er deres brændstof. Det kan I give dem, ved at møde talstærkt op på næste års bestyrelsesmøde og repræsentantskab. Det er kun i kraft af jer lilleskolefolks frivilliges arbejde - både på lilleskolerne, i mellem skolerne og i mellem skolerne og foreningen at indsatsen giver mening. Vi glæder os til det kommende bestyrelsesår. Søren Erhard Hansen Formand side 1 af 10

Steen Nepper Larsen i gang med foredrag om lilleskolernes berettigelse Bestyrelses Intenst Bestyrelsestræf og Repræsentantskabsmøde (næsten) efter bogen Mariann Cefti, Ballerup Ny Skole Nicolas Guilbert, Den dansk-franske skole Søren Erhard Hansen og Crilles Bacher, bestyrelsen i en pause... Repræsentantskabsmøde 2012 kørte lige efter bogen med én undtagelse; nyskabelsen: Time-out, som var en 5 kvarter lang debat om 5 temaer, som indgik i formandens mundtlige beretning (kan hentes på vores hjemmeside). Resultatet af Time-out en blev samlet op i 15 perspektiver, som bestyrelsen lovede at tage med i sit videre arbejde. Deltagerne i mødet har fået tilsendt de 15 perspektiver pr. mail. Bestyrelsen fik to nye ansigter, idet Konrad Kriescher, skoleleder ved Norddjurs Friskole, og Mia Hesselberg Thomsen, forælder på og tidligere næstformand for bestyrelsen for Humlebæk Lille Skole, blev valgt ind og overtog de pladser, som blev ledige idet både Calle Nørvig, skoleleder ved Holbæk Lille Skole, og Torben Berg, tidligere skoleleder ved Roskilde Lille Skole, ikke ønskede at genopstille. Herudover var der genvalg til Søren Erhard Hansen, Henrik Andersen, Gitte Baaring Hansen og Crilles Bacher. Den nyvalgte bestyrelsen konstituerer sig ved førstkommende bestyrelsesmøde, der afholdes onsdag den 9. maj. Regnskab og budget blev godkendt, hvilket indebærer, at kontingentet for 2013 holdes uændret på samme takster som i 2011 og 2012. Referat af Repræsentantskabsmødet vil blive udsendt i Bestyrelses i denne uge og vil senere være tilgængeligt på vores hjemmeside. Udover deltagerne fra medlemsskolerne deltog knap 20 gæster, som kom fra BUPL, Danmarks Privatskoleforening, Dansk Friskoleforening, Den Frie Lærerskole, Efterskoleforeningen, Fordelingssekretariatet, Foreningen af Kristne Friskoler, Frie Skolers Ledere, Frie Skolers Lærerforening, Undervisningsministeriets Kvalitets- og Tilsynsstyrelse, Nationalt Videncenter for Frie Skoler og Private Gymnasier. Formandens mundtlige beretning Vincent F. Hendricks i gang med foredrag om hvad skolen går ud i et videnssamfund med demokrati. Hvordan var Repræsentantskabsmødet så? INTENST super spændende og engagerende foredrag ved Steen Nepper Larsen og Vincent F. Hendricks og 70 dybt engagerede bestyrelsesmedlemmer, bestyrelsesformænd og skoleledere i dialoger, hvor de fordybede sig i udfordringer, muligheder og ikke mindst erfaringer, hvor man lærer af hinanden. Deltagerne diskutterede, lyttede, reflekterede, engagerede og senere, om aftenen gav de gas, men det bringer vi ikke billeder af. side 2 af 10

Referat af Repræsentantskabsmøde 27. april 2012, kl. 11.15 på Hotel Christiansminde, Svendborg Deltagere: Repræsentanter og deltagere fra: Amager Lille Skole, Ballerup Ny Skole, Byens Skole, Børnenes Friskole, Børneuniversitetet, Den Alternative Skole, Den Lille Skole i København, Friskolen i Viborg, Friskolen Østerlars, Gudenåskolen, Hareskovens Lilleskole, Helsingør Lille Skole, Hillerød Lille Skole, Holbæk Lille Skole, Humlebæk Lille Skole, Hundige Lille Skole, Højbo Friskole, Køge Lille Skole, Lilleskolen i Odense, Norddjurs Friskole, Randers Lille Skole, Roskilde Lille Skole, Ryparken Lille Skole, Rørvig Friskole, Sorø Børneuniversitet, Ørestad Friskole, Aalborg Friskole. Samt Gæster fra: BUPL, Danmarks Privatskoleforening, Dansk Friskoleforening, Den Frie Lærerskole, Efterskoleforeningen, Fordelingssekretariatet, Foreningen af Kristne Friskoler, Frie Skolers Ledere, Frie Skolers Lærerforening, Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, Frie Skole, Nationalt Videncenter for Frie Skoler, Private Gymnasier og Undervisningsministeriet. Lilleskolernes bestyrelsen: Crilles Bagger, Gitte Baaring Hansen, Henrik Andersen, Lotte Kamp, Sus Rudiengaard, Søren Erhard Hansen, Torben Berg. Lilleskolerne sekretariatet: Jeanette E. Veggerby og Peter Højgaard Pedersen. Velkomst Henrik Andersen, Lilleskolernes næstformand, bød velkommen til repræsentanterne, deltagerne fra skolerne samt gæsterne fra skoleforeninger, faglige organisationer, Undervisningsministeriet, m.fl. Henrik Andersen foreslog, at Repræsentantskabet valgte Henning Pedersen fra Den Lille Skole til ordstyrer. 1. Valg af ordstyrer og referent Henning Pedersen blev valgt som ordstyrer, og Peter Højgaard Pedersen blev valgt som referent. Ordstyreren konstaterede, at mødet var lovligt indvarslet efter vedtægterne og henviste til den udsendte indkaldelse af 1. februar 2012. Forretningsorden for Repræsentantskabsmødet samt procedure for valg til bestyrelsen er udleveret i velkomstmappen. Repræsentantskabet tog disse til efterretning. Som stemmetællere blev valgt: Jeanette Ebenhardt Veggerby, Jens Arndal (Børnenes Friskole), Bent Bonde Pedersen (Humlebæk Lille Skole). 2. Beretning fra bestyrelse og udvalg Beretningen består af en skriftlig og en mundtlig del. Der er ingen beretning fra udvalg, idet foreningen ikke har haft arbejdende udvalg i det seneste år. Bestyrelsens skriftlige beretning er udsendt i Beretning 2012, s. 8-17. Den mundtlige beretning blev fremlagt af formanden, Søren Erhard Hansen. Repræsentantskabsmødet blev herefter suspenderet. - Deltagerne afholdt Time out. - Og spiste frokost Repræsentantskabsmødet blev genoptaget kl. 14.00 side 3 af 10

Ordstyreren satte beretningen til debat: Ingen ønskede at kommentere beretningen. Beretningen blev godkendt med akklamation. 3. Regnskab for 2011 forelægges til godkendelse Regnskabet er udsendt som bilag 1, og desuden gengivet i uddrag i Beretning 2012, side 18-19. Peter Højgaard Pedersen gennemgik regnskabet og gjorde i den forbindelse rede for udviklingen de seneste 10 år dels i kontingentets størrelse i forhold til statstilskud og forældrebetalingen, dels for driftsresultatet, dels for afvigelser fra budgettet. Regnskabet blev enstemmigt godkendt. 4. Budget for 2012 og 2013, samt forslag til kontingent for 2013 fremlægges til godkendelse Budget og forslag til kontingent for 2013 er udsendt som bilag 2 og bilag 2a til dagsordnen. Peter Højgaard Pedersen præsenterede budgettet samt forslag om at kontingentet for 2013 fastsættes uændret i forhold til 2012: Grundbeløb pr. skole 3.750 kr. plus elevsats for de første 200 elever på 275 kr. pr. elev og 130 kr. for elever udover nr. 200 på skolen. Forslaget til kontingent for 2013 blev enstemmig vedtaget og budgetterne for 2012 og 2013 blev enstemmigt godkendt. 5. Behandling af indkomne forslag Der er ikke indkommet forslag. 6. Valg af bestyrelse og revisor a) Bestyrelsen Ordstyreren gennemgik valget mht. proceduren for den skriftlige afstemning, hvilke bestyrelsesmedlemmer der er på valg, hvem der genopstiller, og hvem der yderligere er opstillet. Der skal vælges 4 bestyrelsesmedlem og 2 suppleanter. Valgperioden for de enkelte bestyrelsesmedlemmer vil være forskellig i medfør af den overgangsordning, der blev vedtaget i 2011. Stemmetallet vil afgøre hvorvidt de opstillede opnår valg, vælges som suppleant eller som bestyrelsesmedlem og valgperiodens længde. Der skal vælges 2 for en 3-årig periode, 1 for en 2-årig periode og 1 for en 1-årig periode. Suppleanterne vælges for en 1-årig periode. Valgproceduren er udleveret i ankomstmappen. Kandidaterne er præsenteret i en folder i ankomstmappen. To nuværende bestyrelsesmedlemmer genopstiller ikke: Calle Nørvig (skoleleder ved Holbæk Lille Skole) og Torben Berg (tidligere skoleleder ved Roskilde Lille Skole og foreningens formand 1991-2009). Følgende var stillet op: Søren Erhard Hansen (skoleleder ved Roskilde Lille Skole), Henrik Andersen (skoleleder ved Byens Skole), Gitte Baaring Hansen (skoleleder ved Helsingør Lille Skole), Crilles Bacher (formand for bestyrelsen for Børneuniversitetet), Mia Hesselbjerg Thomsen (næstformand for bestyrelsen for Humlebæk Lille Skole), Konrad Kriescher (skoleleder ved Norddjurs Friskole). Kandidaterne præsenterede sig. Ordstyreren spurgte om der var yderligere kandidater til valget. Stemmesedler med kandidaternes navn påført blev omdelt. Ordstyreren gjorde opmærksom på, at stemmesedlen skal indeholde afkrydsning ved 4 kandidater for at være gyldig. Afstemningen blev gennemført og stemmetællerne gjorde resultatet op. side 4 af 10

Som bestyrelsesmedlemmer valgtes: - For en 3-årig periode: Søren Erhard Hansen, Gitte Baaring Hansen - For en 2-årig periode: Henrik Andersen - For en 1-årig periode: Konrad Kriescher - Som suppleanter: Crilles Bacher (1. suppleant), Mia Hesselbjerg Thomsen (2. suppleant). Søren Erhard Hansen takkede Calle Nørvig og Torben Berg for samarbejdet og for indsatsen i arbejdet i Lilleskolernes bestyrelse. b) Revisor Deloitte ved Annemarie Angel blev genvalgt. 7. Eventuelt Ole Pedersen, forstander ved Den Frie Lærerskole bragte hilsen fra Den Frie Lærerskole og fortalte om Lærerskolens uddannelser. Mariann Cefti, formand for Ballerup Ny Skole: Takkede for foreningens hjælp i løbet af året har vi haft brug for, og nu går det godt. Bent Jespersen, formand for Sorø Børneuniversitet kunne godt tænke sig, at der blev gjort mere ud af børns ret til viden og fordybelse. Måske skulle man gøre mere ud af det forskningsbaseret. Ordstyreren takkede for god ro og orden og et godt møde og overlod ordet til formanden for en afsluttende bemærkning. Søren Erhard Hansen takkede for et godt repræsentantskabsmøde. Svendborg, den 27. april 2012 Henning Pedersen ordstyrer Så er det snart tid til Lilleskolefestival igen Her er et par indtryk fra 2011-festivalen på Norddjurs Friskole, hvor godt 1500 elever, lærere og forældre medvirkede. 25.-27. juni går det løs på Aalborg Friskole, hvor temaet er INDIANER side 5 af 10

Friskoleloven ændret inklusion og specialundervisning Folketinget har vedtaget lovforslaget om en ny afgrænsning af specialundervisningen og inklusion af elever med særlige behov i den almindelige undervisning. Fremover omfatter specialundervisningen kun elever med et støttebehov på mindst 9 ugentlige timer. Som følge af lovændringen er der også udstedt en ny bekendtgørelse om specialundervisning. For de frie grundskoler træder de nye regler i kraft for skoleåret 2013/14, mens de i folkeskolen træder i kraft 1. maj i år og således vil blive foldet ud i skoleåret 2012/13. Skoleforeningerne og Børne- og Undervisningsministeriet er midt i en møderække, hvor den fremtidige ordning for de frie grundskoler forhandles. Disse forhandlinger handler om, hvordan tilskudsordningerne tilpasses den nye lovgivning. Der er ingen tvivl om, at der fra ministerens side lægges vægt på, at lovændringen skal medføre en adfærdsændring i forhold til, hvordan skoler møder børn med særlige behov og indretter undervisningstilbuddet til disse børn. Denne intention vil også kunne mærkes i de ændringer, der kommer i tilskudsordningen for de frie grundskoler; og som efter planen skal være forhandlet færdig inden sommerferien. Loven og den nye bekendtgørelse kan hentes på vores hjemmeside og via disse link: Lov ændringer af 28. april 2012 Specialundervisningsbekendtgørelse af 28. april 2012. Tilsynsrunden med de praktisk-musiske fag 14 lilleskoler har modtaget henvendelse fra Kvalitets- og tilsynsstyrelsen i forbindelse med den igangværende tilsynsrunde med praktisk-musiske fag, som også blev omtalt i forrige nummer af Bestyrelses (nr. 53 af 10. april, s. 11). I henvendelserne bliver skolerne typisk bedt om, at gøre rede for undervisningen i de praktisk musiske fag. På baggrund af redegørelserne tager Kvalitets- og tilsynsstyrelsen stilling til, om der er begrundelse for at iværksætte yderligere tilsynsaktivitet overfor skolen. Skolerne er udvalgt på baggrund af indberetningerne til UNI-C om timetallene i de forskellige fag. Mange skoler finder det vanskeligt ja nærmest umuligt at indberette timetal i UNI- C s skabeloner, som følger folkeskolens normer, blandt andet fordi undervisningen i praktisk musiske fag ofte organiseres i projekter eller en eller anden form for p-fagsordning, som er vanskelige at sammenfatte i statistiske indberetninger. Det ligger naturligvis i undervisningsfriheden, at skolen selv bestemmer, hvordan undervisningen organiseres og tilrettelægges uanset om det passer ind i statistikskemaer eller ej. Og det ligger lige så fast, at skolerne er forpligtet til at tilbyde en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Det indebærer, at skolen skal kunne redegøre for, hvorledes eleverne møder en undervisning i de praktisk musiske fag, som står mål med de almindelige krav i folkeskolen. På den baggrund er det ikke overraskende, at lilleskolerne er overrepræsenteret i tilsynsrunden selvom skolerne er kendt for gøre meget ud af de praktisk-musiske fag. Ministeriet side 6 af 10

har rettet henvendelse til godt 83 skoler. Med 14 skoler på listen udgør Lilleskolerne knap 16 % af de udtagede skoler, mens de udgør lidt over 11 % af alle frie grundskoler. På skolerne giver denne tilsynsrunde anledning til overvejelser: Skal vi nu til at indrette vores indberetninger til diverse statistikker således, at vi er sikre på at de opfylder formelle mindstekrav? Skal vi fortsat bruge Fællesmål på nogle fagområder, eller var det ikke bedre at udarbejde egne mål og undervisningsplaner der i højere grad stemmer med virkeligheden? Blot for at nævne to temaer der synes at gå igen hos mange. Intromøder for nyvalgte bestyrelsesmedlemmer 23. maj på Børnenes Friskole i Århus og 6. juni på Ryparken Lille Skole i København. Kl. 17 21.30. Det er gratis at deltage men tilmelding er nødvendig. Invitationen er sendt til skolerne sendes til de nyvalgte vi får adresser på og kan hentes HER. KORT NYT Den Visionære Skole Til august slår Den Visionære Skole dørene op i Frederikssund, hvor initiativtagerne regner med at starte med ca. 60 elever. Den Visionære Skole er sprunget ud af de tanker skolens formand, Helle Lauesen, har arbejdet med i flere år blandt andet i forbindelse med sit arbejde som lærer. På skolens hjemmeside hedder det: Vi er Danmarks første sunde livsstils-skole for alle børn fra 0-9 klasse. Udover almene skolefag har børnene koncentrationsstyrkende bevægelsesformer som løb, Kung Fu, Tai Chi, meditation, skak og Heltetræning. Børn der trives, og mestrer evnen til at koncentrere sig opnår størst muligt læringsudbytte. Den visionære skole tilrettelægger læring, trivsel, talentudvikling, bevægelse og koncentration i en samlet helhed. Den Visionære Skole bliver medlemsskole nummer 61 i Lilleskolerne. Besøg Den Visionære Skole Ringsted Lille Skole Bestyrelsen for Ringsted Lille Skole har ansat Vibeke Alstrup Malmberg som skoleleder. Vibeke Alstrup Malmberg har 12 års ledererfaring og 28 års undervisningserfaring med sig. Ringsted Lille Skole, der starter til august har nu indskrevet 152 elever. Besøg Ringsted Lille Skole Sofiehøj Friskole Sofiehøj Friskole har ansat Gitte Tanzer som skoleleder. Gitte Tanzer kommer fra en stilling som lærer ved Ubby Fri- og Efterskole og har i sin hidtidige karriere været i såvel folkeskolen som i de frie skoler. Sofiehøj Friskole, der starter 15. august har foreløbig indskrevet 85 elever til skolestart. Besøg Sofie Friskole side 7 af 10

Ørestad Friskole - reception Mandag den 30. april afholdt Ørestad Friskole afskedsreception for Lotte Kamp, der fratrådte som skoleleder pr. 1. april, hvor Søren Hedegaard tiltrådte som ny leder ved Ørestad Friskole. Invitation udsendes sammen med denne Skolepost. Introforløb for nyansatte I skoleåret 2012/13 udbydes det fulde introforløb for nyansatte, som indeholder et 1½ døgns internat og en opfølgende kursusdag. Forløbet henvender sig til alle lærere og børnehaveklasseledere, der er blevet anset indenfor de senere år. Forløbet giver en introduktion til det at være lærer på en lilleskole og fokuserer på, hvordan man kommer godt videre med sit lilleskole-lærerliv. Skolelederne ved deltagernes skoler forventes at deltage på anden dagen af internatet. Oplæg og instruktion vil blive varetaget af Søren Erhard Hansen, Lilleskolernes formand, Uffe Rostrup, FSLs formand, Bent Laub Faaborg, skoleleder ved Hillerød Lille Skole og organisationspsykolog Mette Amtoft. Internatet afholdes 6.-7. november i Kerteminde, mens kursusdagen afholdes 6. marts på Hornstrupcentret. Forløbet tilrettelægges og udbydes i et samarbejde mellem FSL og Lilleskolerne. Invitation og program udsendes i maj måned. Kørselsregnskab - kontrol SKAT er i gang med kontrolbesøg med fokus på udbetalt af skattefrie kørepenge og diæter. I forbindelse med skattefri kørselsrefusioner finder SKAT især to mangler. For det første mangler der ofte en attestation fra lederen. Denne attestation har til formål at dokumentere at arbejdsgiver har kontrolleret oplysningerne på rejsebilaget. Den anden mangel angår oplysninger om rejsevejen og rejsetidspunktet. Rejsebilaget skal indeholde oplysninger om rejsens start- og sluttidspunkt samt om rejsens udgangspunkt og mål samt eventuelle via-punkter, hvor dette er væsentligt (fx Storebæltsbroen eller Molslinjen). Det er endvidere en god ide at angive rejsens formål. Det kan forekomme omstændeligt og spild af tid alle ved jo hvor pågældende medarbejder har været henne og hvorfor. Ikke desto mindre skal man leve op til skattevæsnets krav idet konsekvenserne af ikke at overholde disse krav til rejsebilaget kan være, at medarbejderen beskattes af den udbetalte godtgørelse. På den baggrund kan vi anbefale, at skolen til rejseafregning benytter et standard skema som indeholder de fornødne oplysninger: Dato, start- og sluttidspunkt, mål, rejserute (udgangspunkt og eventuelle via-punkter) og formålet med rejsen. Ferieloven ændres udvidet adgang til erstatningsferie Fremover vil en lønmodtager, der bliver syg under ferien i mere end 5 dage, og som har lægelig dokumentation for sygdommen, have ret til erstatningsferie. Det fremgår af et lovforslag til ændring af ferieloven, som Folketinget har på dagsordnen i dag til endelige vedtagelse. Denne nye ret til erstatningsferie, når medarbejderen bliver syg under ferien omfatter ikke de første 5 sygedage. Retten til erstatningsferie opnås fra den dag, hvor medarbejderen meddeler sygdommen til arbejdsgiveren med mindre særlige omstændigheder gør sig gældende. Den lægelige dokumentation skal gælde fra 1. sygedag, side 8 af 10

og dokumentation skal betales af medarbejderen selv. Ændringen af ferieloven træder i kraft 1. maj 2012. I skrivende stund er vi ikke bekendt med, hvorvidt ændringen af ferieloven giver anledning til ændring af ferieaftalen, som udbygger og præciserer en række feriebestemmelser for blandt andet lærere, ledere og børnehaveklasseledere samt medarbejdere ansat efter BUPL-overenskomsten og 3F-overenskomsten. Rygeloven Forslaget til ændring af rygeloven er fremsat i Folketinget og forventes vedtaget inden Folketinget går på sommerferie. Ifølge forslaget skal loven træde kraft 15. august 2012 så efter sommerferien kan børnene glæde sig til at møde i totalt røgfri skoler. Lovforslaget indebærer nemlig, at der er totalt rygeforbud inde såvel som ude på skolens område. Og det totale rygeforbud vil efter forslaget omfatte alle medarbejdere, forældre og enhver anden person, der færdes på skolens område. Straffebestemmelsen i loven skærpes, således at den arbejdsgiver (dvs. skolen), der tillader rygning indendørs eller udendørs kan straffes med bøde, hvis størrelse som udgangspunkt vil være på 5.000 kr. og henholdsvis 10.000 kr. og 20.000 kr. for overtrædelse anden og tredje gang Ombudsmanden skal have et børnekontor Ifølge et udkast til ændring af lov om Folketingets Ombudsmand, skal der oprettes et børnekontor hos Folketingets Ombudsmand. Udkastet indeholder også forslag om at tidsbegrænse ombudsmandens embedsperiode. Forslaget om at oprette et børnekontor hos ombudsmanden indgår i regeringsgrundlaget. Forslaget bygger på en anbefaling fra FN s børnekomité om børns rettigheder og vilkår i en rapport fra 7. april 2011. Ifølge forslaget anføres det i rapporten, at Danmark bør tage skridt til, at ombudsmandssystemet i landet fuldt ud tager højde for FN s børnekonvention. Det indebærer, at der skal være en specialiseret instans med tilstrækkelige ressourcer til at overvåge implementeringen af børns rettigheder, og som har kompetence til at behandle individuelle klager. Formålet med børnekontoret er, at det skal være med til at sikre og overvåge børns rettigheder i henhold til dansk lov og FN s børnekonvention, således at Danmark opfylder sine forpligtelser efter konventionen. Der lægges op til, at ombudsmandens kompetence udover behandling af klager og overvågning - skal udstrækkes til direkte kontrolbeføjelser med institutioner, som har til opgave særligt at tage sig af børn. Private skoler nævnes som eksempel på sådanne institutioner. Kompetencen omfatter direkte kontrol med børn i private familier. Forslaget forventes fremsat i maj måned af Folketingets formand, som har ansvaret for lovgivningen om Folketingets Ombudsmand. Fælles arbejdsmiljøuddannelse er på skinnerne Fremover bliver det muligt at tage den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse på kurser udbudt af samarbejdet om de frie skolers fælles arbejdsmiljøuddannelse. Udover den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse er det planen, at samarbejdet i fremtiden vil udbyde supplerende kurser til arbejdsmiljø- side 9 af 10

uddannelsen. Tilmeldingen til kurserne vil kunne ske fra foreningernes hjemmesider. Alle skoler med 10 ansatte og derover skal oprette en arbejdsmiljøorganisation med mindst én arbejdsmiljørepræsentant valgt af de ansatte på skolen samt en ledelsesrepræsentant. Såvel arbejdsmiljørepræsentanten som arbejdslederen skal have gennemgået den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse. Uddannelsen vil være målrettet til frie skoler. Det er netop ønsket om at tilbyde en målrettet arbejdsmiljøuddannelse, der har fået de 10 foreninger til at gå sammen om at etablere uddannelsen. Undervisningen på uddannelsen vil blive varetaget af 2 medarbejdere fra foreningernes sekretariater. For at opnå en effektiv administration og sikre at lovgivningens krav til uddannelsen opfyldes har foreningerne valgt, at samarbejde med AMgruppen, som er en anerkendt udbyder på området. Kurserne vil blive holdt rundt om i landet således at alle uanset geografi, kalender og skoleform skulle have mulighed for at finde et tilgængeligt kursus. Samarbejdsaftalen er indgået mellem følgende 10 foreninger: Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig, Efterskoleforeningen, Danmarks Privatskoleforening, Dansk Friskoleforening, Foreningen af kristne friskoler, Frie Fagskoler, Frie Skolers Lærerforening, Højskolerne, Lilleskolerne og Private gymnasier og studenterkurser KALENDER 2012-2013 23. maj Intromøder nyvalgte bestyrelsesmedlemmer i Jylland 6. juni Intromøder nyvalgte bestyrelsesmedlemmer Sjælland 25.-27. juni Lilleskolefestival 2012 på Aalborg Friskole 1. juli Lilleskolernes plakatkonkurrence sidste frist for indsendelse 8. september Formandstræf 2012 inspirationsdag for bestyrelsesformænd 19.-21. sept. 2012 Ledertræf 2012 på Christiansminde i Svendborg 6. 7. november Introforløb for nyansatte, modul 1 i Kerteminde 12.- 14. november Administrations-/ sekretærkursus 2012 i Middelfart 14.-16. november Specialundervisningstræf 2012 i Holbæk efterår vinter/forår Ledermøde Ledermøde 6. marts 2013 Introforløb for nyansatte, modul 2 på Hornstrupcentret 8.- 9. marts 2013 LUF 2013 LIlleskolernes Udviklingsforum 19. 20. april 2013 Bestyrelsestræf og Repræsentantskab 2013 side 10 af 10