Workshop 33. Søskende



Relaterede dokumenter
Bedsteforældreaften. Hvordan er det at være søskende til børn med autismespektrumforstyrrelser?

Disse og andre emner, vi selv bestemmer os for, tager vi fædre op i netværksgruppen. Her kan vi tale tvangsfrit og gå i dybden - hvis vi vil!

Jeg er her også! Søskende til et barn med cerebral parese

Del 02. Del 01. Forord. Tips og gode råd fra andre søskende. Indledning. Søskende fortæller om at have en bror eller søster med

-Kom godt i gang! Kredsforening MidtVest

SELVPSYKOLOGISK TEORI Jan Tønnesvang (Kohut)

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Behandlings-, videns-, forsknings- og kompetencecenter HJERTEFORENINGENS SUNDHEDSKONFERENCE. 4. september 2018

Del 01. Forord. Indledning. Godt at vide for forældre og andre voksne 07

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE

Børn og unge med kronisk sygdom eller handicap i familiepleje

Stressforståelse i forhold.l børn og unge med ASF og deres familier. v. Trine Uhrskov, psykolog

Medlemsblad nr Nordsjællands lokalafdeling

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.

Børnerapport 3 Juni Opdragelse En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel

Om det at være søskende til et barn med autisme. Af Ida Norup

Palle alene i verden. Seminar: Ensomhed tidligt og midt i livet Forstå ensomhed, 20. maj 2015

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE

Når børn påtager sig forældre-rollen

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Har du brug for en ven, der bare er der? I samarbejde med:

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Til søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom?

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Velkommen til netværksdag i Luftskibet

Psykoonkologisk Forskningsenhed Aarhus Universitets Hospital Psykologisk Institut, Aarhus Universitet

AT FORSTÅ ADHDS INDVIRKNING PÅ ET BARN

Workshop 11, stk. 3. en forebyggende og tidlig indsats. Partnerskabsnetværket i Vejle

Børnepanelrapport nr. 1: Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

Indhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin.

Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren

Min mor eller far har ondt

Konflikthåndtering mødepakke. konflikthåndtering. Velkommen! B3_1_Dias side 1/14

Den professionelle børnesamtale

Referat af generalforsamling i Dansk Forening for Tuberøs Sclerose den

Velkommen til temagruppen Barnet mellem flere familier

ADHD, søskende og familieliv. Psykolog Søren Glistrup & sygeplejerske Anne Mette Rosendahl Rasmussen Børnepsykiatrien Kolding & adhdifamilien.

Pause fra mor. Kære Henny

Elev - Kortlægningsundersøgelse LP-modellen

LYT OG SPØRG... SKRIV NED... OG REFLEKTER

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...

Dit raske barn Af psykolog Charlotte Jensen

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN

Når livet slår en kolbøtte

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

1. Er du glad for din skole? (0.-3. kl.)

Fri for Mobberi. Konference den 9. september 2009 Red Barnet

Specialpædagogisk Netværk - indsatser efter SEL 11,3

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme

PIXIGUIDEN 5 metoder til hvordan du undgår, at dit barn får en NEDSMELTNING

Jeg er glad for at gå i skole. Jeg føler mig tryg i klassen

Hvad er hvad? - Drilleri, konflikt, mobning.

Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning:

Med Hjerte og Hjerne. Det gode går lige ned i barnet. - oplæg af Birgitte Dahl

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

Årsplan for SFO Ahi International school

ADHD - søskende og familieliv ADHD-konferencen september 2016

FORÆLDRE- KURSUS AARHUS D. 3/

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld

13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

UNGE OG SORG - OM REAKTIONER PÅ DØDSFALD OG SKILSMISSER

Spørgeskema om børneopdragelse

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Min Guide til Trisomi X

Iqra Privatskole Trivselsundersøgelse klasse 2016

BOOST på den fede måde, d november 2015, 6-17 år

Børns Vilkår. Historien. Trine Natasja Sindahl

Feedback Informed Treatment

Vigtige Personer i mit Liv (VIPIL)

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Hvad vil du gøre? Hvad tænker du, om det, Ida fortæller dig? Og hvad siger du til hende?

Interview med Gunnar Eide

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

INDSKOLING TRIVSEL TIL ALLE

Hvem er vi? Hvem er i? Weekendens program

Aldersfordeling. Indledning. Data

Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Sårbare børn og unge Sund i naturen d. 7. november 2018

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

- Karakteristika - Signaler - Hvordan tager jeg hånd om et krænket barn/ung?

Sortering af information og risikovurdering i underretninger. Sikkerhedskonsulenterne

LÆR AT FORSTÅ AUTISMESPEKTRUM FORSTYRRELSER OG ADHD KURSER OG FORLØB FOR BØRN, UNGE OG DERES NÆRMESTE

De voksne forældre og personale på skolen

Du skal have en samtale med Pernille på 12 år. Pernille har flere gange skåret sig selv og har to gange forsøgt at tage sit eget liv.

Råd og redskaber til skolen

Transkript:

Workshop 33 Søskende

Agenda: 09:20 09:30 Velkommen og præsentation 09:30 10:15 Oplæg om Søskende v/karin Kuld 10:15-10:30 Pause 10:30 11:15 Oplæg om at være søskende v/stine Bergnæs 11:15 11:30 Pause og lidt gruppearbejde 11:30 12:00 Oplæg om Hvad kan man gøre v/karin Kuld 12:00 12:15 Spørgsmål og afrunding

Karin Præsentation Hvorfor er jeg her? Søskendekurser i LA-regi i 5 år Et stort privilegium!

Søskendes viden om autisme Hvorfor er min bror autist? Min mor og far har fortalt mig det, men jeg synes det er svært at forstå.

Barnets alder og viden om ASF Undersøgelse fra år 2000 peger på, at søskende generelt ved alt for lidt om deres bror eller søsters vanskeligheder (Glasberg, 2000) Forældre tror ofte, at deres børn har en større viden om autisme, end de reelt har nogle holder det ligefrem hemmeligt. Børns forståelse og viden ændres over tid derfor skal viden ajourføres løbende. Søskende har ofte ubesvarede spørgsmål fordi de tænker at det belaster forældrene tidsmæssigt eller følelsesmæssigt. Søskende skal måske have hjælp til at fortælle deres kammerater for at undgå myter og drillerier

Men hvad med i dag? Nyere undersøgelser peger på at børn i dag er mere up to date omkring deres søskendes tilstand. Internettet. Diagnoserne er blevet mere udbredte. Diagnoserne får mere opmærksomhed i dag end de gjorde for 10 år siden Vi skal være opmærksomme på, hvilken viden vores børn får!

Er der forskel på, om man er den store eller den lille?

Rollefordeling i familien Storebror/søster Har prøvet en tid alene med forældrene Ansvarsfulde Loyale Påtager sig mange opgaver hjemme Overtager forældrenes bekymringer Lillebror/søster Har ikke prøvet en tid alene med forældrene Kan som små overtage deres bror/søsters adfærd Overhaler med tiden deres søskende

Hvad når søskende bliver ældre? Ældre søskende kan tænke meget på fremtiden: Hvilken rolle kommer jeg til at spille i forhold til min bror/søster. Kan jeg selv få et barn med autisme Ældre søskende kan have en periode, hvor de har brug for at trække sig fra familien. Ældre søskende kan begynde at stille spørgsmålstegn ved, hvordan tingene bliver gjort hjemme

Min store bror bestemmer over mig jeg får aldrig lov til at bestemme. Min mor har sjældent tid til mig Tid og opmærksomhed

Når man er søskende.. Vil man ofte opleve, at der er mindre tid til én. Vil man opleve at ens bror eller søster med autisme får mere opmærksomhed. Vil man ofte være bekymret for sin familie. Vil man somme tider føle sig ensom både hjemme og sammen med kammerater

Fakta om søskende Alle søskende oplever periodevis konflikter, rivalisering og jalousi Men skal den/de voksne altid blande sig? Skal man beskytte den med autisme? Autister kan ikke lyve, siger min mor men det kan min bror altså godt! Jeg får altid skylden når min bror og jeg bliver uvenner det er bare SÅ uretfærdigt.

Socialt samvær Undersøgelser peger på, at søskende kan have det vanskeligt i det sociale samvær med deres bror eller søster med autisme og beslægtede diagnoser: Fysisk og verbal aggression - børnene føler sig som lette ofre for deres søskende Uvished/ man ved aldrig, hvad man kan forvente Søskende overhaler deres bror eller søster intellektuelt Familiekonflikter

Socialt samvær Det er ofte ens bror eller søster, der bestemmer i legene Det kan være svært at forstå, hvorfor ens bror/søster gør, som de gør Man kan tit blive slået eller skældt ud Det kan være svært at have venner på besøg

Reaktioner fra andre Andre kigger eller stiller spørgsmål om ens bror eller søster eks. i skolen, når man har venner på besøg m.m. Man kan blive flov over sin bror/søster Man kan komme til at skamme sig over, at man bliver flov Man kan føle sig ensom og anderledes blandt kammerater

HUSK Alle familier er forskellige Søskendebørn oplever også positive aspekter såsom: Større indlevelse og forståelse for andre, der ikke er som dem selv Tættere familiebånd Mange er også stolte af deres søskende, og de evner de har

Hvad kan man gøre? Hvad kan vi gøre for at hjælpe søskende?

Erfaringer: Børn, der klarer sig godt: Har et positivt forhold til det familiemedlem, der har autisme Har en vis distance til handicappet Har en nysgerrighed ift. viden om handicappet Får støtte fra andre i dagligdagen Er i stand til at sætte ord på deres oplevelser, tanker og følelser Har fritidsinteresser og/eller venskaber med jævnaldrende

Skab gode rammer for legesituationer og socialt samvær Opstil regler for legene inden søskende går i gang med at lege Find et brætspil/computerspil, hvor man kan være to spillere (husk: det er altid bedre at finde et spil, hvor man skal samarbejde frem for at spille mod hinanden) Vær evt. til stede, når søskende leger sammen Husk: 10 minutters god leg opvejer mange timers dårlig leg Hjælp barnet med autisme til et godt alternativ, når søskendebarnet har venner på besøg

Overvej søskendes hjælp og pligter og hjælp dem til at sige fra Aftal pligter med søskendebarnet fra starten Husk også at sige fra overfor søskendebarnet specielt hvis de påtager sig opgaver, der kan involverer potentielle konflikter med deres bror eller søster Før evt. regnskab med pligterne og giv en belønning i ny og næ ligesom deres bror eller søster kan få belønninger

Overvej tid alene med søskendebarnet Prøv at finde tidspunkter, hvor I kan tilbringe tid alene med barnet Overvej aflastning Hvis aflastning ikke er en mulighed overvej da aflastning for søskendebarnet Husk: Søskendebørn er ofte meget lidt kræsne, når det gælder alenetid med deres forældre!!

Skab muligheder for at bringe søskende sammen Søskendegrupper Kontakter gennem div. foreninger Husk: Søskende fortæller ofte hinanden mere end de fortæller deres forældre

Hjælp søskende med at fortælle andre om deres bror eller søsters vanskeligheder Hjælp dem med at holde oplæg i skolen Få evt. hjælp fra en konsulent/andre, der kender til området Respekter, hvis barnet ikke ønsker at fortælle andre om det

Åbenhed At vise, at det er ok, at tale om svære oplevelser. At vise, at man som mor og far også kan blive vred og ked af det. At informere søskendebarnet om svære situationer der vedrører barnet med autisme. At vise, at det er ok at tale med andre om det, der er svært hjemme.