Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Transkript

1 Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

2 Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien?

3 Hvad er en psykose? En psykose er en psykisk tilstand, hvor man ikke længere kan skelne imellem fantasi og virkelighed. Dvs. en tilstand, hvor kontakten til virkeligheden er brudt, og tolkningen af omverdenen er så privat, at den ikke uden videre kan forstås af et andet menneske

4 Hvad er psykose Måden at opleve sig selv i verden er forandret Man opfatter det, man fornemmer, ser og hører anderledes end andre mennesker Man ser og hører ting, andre ikke gør Privat logik uden fornuft Tab af realitetssans

5

6 Udvikling af psykose En glidende overgang også for unge Mange vanskeligheder udvikler sig over lang tid Enkelte oplever et sammenbrud, der udvikler sig akut

7 Psykose Ikke alle områder af personligheden er ramt Nogen gange skal man kende personen godt for at opdage det Tit de nærmeste, der først opdager, at noget er forandret

8 Hvorfor bliver man psykotisk I princippet kan alle reagere med psykose Sammenhæng mellem stress/belastning og en psykisk sårbarhed Sårbarheden kan være medfødt eller opstået pga tidlige oplevelser

9 Man kan vokse sig stærkere og blive mindre sårbar!

10 Symptomer ved psykose Vrangforestillinger (paranoia fx) Hallucinationer (høre stemmer fx) Tankeforstyrrelser Adfærdsforstyrrelser

11 Symptomer ved psykose Mangel på energi Mangel på initiativ Svært ved at mærke følelser Tendens til at isolere sig

12 Filtermodellen Normalt er man i stand til at sortere i de indtryk, man udsættes for

13 Filtermodellen Når man er på vej til at blive psykotisk bliver man mere og mere modtagelig for alle slags

14 Filtermodellen Til sidst bryder filteret sammen og man overvældes af kaotiske indtryk

15 Hvordan er det at være psykotisk? Angst Usikkerhed Ensomhed Fortvivlelse Utryghed

16 Tidlig Opsporing af Psykose Undersøgelser har vist, at det er vigtigt aht. forløbet at nedbringe den tid, der går, inden man kommer i behandling. Jo kortere tid, der går, jo bedre mulighed for at bevare godt funktionsniveau

17 TOP Hotline Alle kan ringe ved mistanke om psykose. Den unge selv Forældre Venner Egen læge UU-vejleder Sagsbehandler eller andre tæt på den unge. TOP Hotline har åben alle hverdage kl

18

19 Hvad er helt almindeligt? Reaktioner ved : Brud i kæresteforhold Krise i familien Udfordringer i skolen Problemer i omgangskreds De unge oplever at der stilles mange krav til dem i dagens samfund.

20 Irritabilitet Indesluttet Ked af det hed /gråd Humørsvingninger Almindelige reaktioner:

21 Hvornår bliver det alvorligt? Når det ikke går over Når det ikke rigtig forandrer sig Når det ikke hjælper at snakke med andre om det Når den unge mister kontakten til sin omgangskreds og isolerer sig

22 Tidlige tegn Trang til at isolere sig Søvnforstyrrelser Overvældende angst Tiltagende tristhed Koncentrationsbesvær Tankeforstyrrelser Store humørsvingninger Orker ikke at gå i bad Ændret døgnrytme

23 Indre oplevelser hos den unge Familien hører ikke nødvendigvis om disse tegn, men hvis den gør, vækker det bekymring, uro og angst Ændrede/underlige sanseoplevelser Mange tanker om liv og død eller optagethed af lidt sære ideer/ magisk tænkning Følelse af uvirkelighed og tomhed Følelser af at blive forandret følelser af ikke at kunne kende sig selv Føler sig forfulgt eller styret

24 Barrierer for hurtig behandling manglende viden om advarselstegn ved psykose og viden om, hvordan man får hjælp hos dem, der er tæt på de unge Før henvisningen (eks. skolelærere, sagsbehandlere) Henvisere (eks. praktiserende læger) Efter henvisningen langsom sagsbehandling Hos personen selv Hos de nærmeste I behandlingssystemet

25 Barrierer hos den unge i forhold til at søge hjælp Som ung vil man helst være lige som de andre Jeg siger det ikke til nogen, de tror jeg er tosset - skammer sig over sine oplevelser Troede det var helt almindeligt Angst for at blive stemplet af kammerater Myter om psykisk sygdom Skyldfølelse over for familien, ikke gøre dem bekymrede Føler sig ikke syg Mangler viden om måder at få hjælp på

26 At komme i behandling som ung Krise med blandede og svingende følelser og tanker At opleve sig meget alene At få identitet som patient At have skizofreni / at være skizofren Ønske om at genoptage det almindelige ungdomsliv, samtidig med at man ikke kan Ønske om at få opfyldt livsdrømmene om uddannelse, kæreste og fritidsaktiviteter, og samtidig ikke have energi

27 Følelsesmæssige reaktioner Bekymring - hvordan skal det gå mig? Angst- hvad er det der sker med mig? Bliver det værre endnu? Skyld - Hvad har jeg gjort forkert? Jeg belaster min familie Skam - det er så pinligt, at jeg ikke er som andre, kan de se det på mig? Jeg føler mig helt anderledes

28 Barrierer for at få hjælp familien Ikke vide at det er sygdom Frygt for at blive stigmatiseret Hvor går man hen? Ikke blive forstået Dårlige erfaringer med hjælp Konflikter i familien Pårørende kan være belastede eller syge selv

29 Psykose påvirker hele familien Bekymring og angst for fremtiden Belastning - uro, stress, depression Skyldfølelse Tendens til at være meget beskyttende Identitet som pårørende Oplevelsen af at være alene Dårlig samvittighed over at tilsidesætte fx søskende, partner

30 Processen i familien Som ungt menneske er man ved at separere sig fra sine forældre og ved at flytte hjemmefra både helt konkret og inde i hovedet Når den unge bliver psykotisk, har han igen brug for forældrenes støtte og bliver i en periode mere afhængig Forældrene må pludselig overtage mange funktioner og må involvere sig i den unges hverdagsliv Mange oplever det også positivt - at mærke at familien bliver tættere knyttet til hinanden

31 Familiens belastning I alle familier med alvorlig sygdom er der risiko for en for høj grad af belastning Familien har risiko for at udvikle stress førende til depression Det er vigtigt at aflaste familien, at overtage ansvar, at behandle Derigennem aflastes både familien og indirekte også den unge

32 Hvad familien kan gøre Praktisk hjælp Kriseplan Holde fat i nogle gode familieaktiviteter Holde kommunikationen i gang (SMS) Give små skub/ gøre ting sammen med Et skridt ad gangen, ikke stille for store krav Tjek med den unge, om det er ok

33 Hvad familien kan gøre Skabe et roligt miljø og lære at forstå sammenhæng mellem stress og den unges sårbarhed Genkende tidlige tegn på psykose hos den unge Kunne handle på øget stress eller tidlige tegn

34 Kriseplan Mine tidlige tegn: vende om på dag og nat, begynde at være bange for at komme ud Hvad kan jeg selv gøre? Gå tidligere i seng, sætte alarmen, høre min yndlingsmusik Hvad kan andre gøre? Jeg kan tale med min veninde i tlf., vi kan evt. mødes. Hvis det bliver værre: Bede far om at hente mig, være hjemme en nat Eller kontakte psykiatrisk skadestue tlf.:

35 Stress og konflikter i familien Stress udløser ofte konflikter - og omvendt Stress øger sårbarheden og kan give symptomer Hvordan kan man finde gode måder at være sammen på - I kortere tid,have få- enkle regler, gode fælles aktiviteter??

36 TAL EEN AD GANGEN TAL DIREKTE TIL PERSONEN TAL FOR DIG SELV, BRUG JEG og DU PRØV AT TALE KLART, ROLIGT OG POSITIVT SPØRG DIREKTE I STEDET FOR AT GÆTTE GIV HJÆLP, NÅR EN ANDEN KAN VÆRE SVÆR AT FORSTÅ GIV OPMUNTRING, STØTTE OG POSITIVE KOMMENTARER HOLD IGEN MED IRONI OG KRITIK

37 Hvornår er det særlig svært? Når den unge har paranoide oplevelser Når den unge ikke forstår at han har en psykose Når den unge har et ukontrollabelt misbrug Når den unge har selvmordstanker Når den unge trækker sig fra kontakt eller Ved store konflikter

38 Hvor kan man henvende sig som pårørende? Ved bekymring så tidligt som muligt Bruge sit netværk Egen læge Pårørende bliver inddraget i behandlingen Psykinfo kan informere og rådgive Pårørendeforeninger kan tilbyde grupper og rådgivning Egen læge kan henvise til psykologisk behandling for pårørende G t s

39 For HELE familien gælder At det er helt ok at bede om hjælp & Det er helt ok at sige fra, sætte sine grænser og at trække sig!

40 1/26/2015 Men først og fremst hadde jeg familien min. Mamma og søsteren min, som nektet å ta inn over seg hvor dårlig jeg var, og som uansett hvor ille de erfarte tilstanden var, fortsatte å se fremover.