Den professionelle børnesamtale

Transkript

1 Den professionelle børnesamtale Program: Socialfaglige perspektiver (modeller) ift. arbejdet med børn og unge. Den Narrative tilgang som grundlag for børnesamtalen. Grundprincipper i Børnesamtalen Den udviklingsstøttende samtale med Børn i Familier med Alkoholproblemer 1

2 Tænk på en sag Tal sammen to og to Evt om en sag som I begge kender godt eller også vælger den ene af jer en sag og fortæller om. Diskutér hvorfor er barnet udsat? (tror I) (altså: hvorfor får man sociale problemer?)

3 Socialfaglige perspektiver (modeller i socialt arbejde) INDIVID NIVEAU Læringsteoretiske modeller - kritik Interaktionistiske modeller- kritik BARNET Psykodynamiske modeller - kritik GRUPPE/SAMFUNDS NIVEAU Systemteoretiske modeller - kritik Konfliktteoretiske modeller - kritik

4 Modellerne fortsat Psykodynamiske modeller psykologbehandling, psykoanalyse, traumebehandling Interaktionistiske modeller motiverende samtaler, narrative samtaler Læringsteoretiske modeller miljøterapi, konsekvenspædagogik, kognitiv behandling Konfliktteoretiske modeller socialgruppebehandling, boligsocialt arbejde, uddannelse Systemteoretiske modeller familieterapi, systemisk coaching og lign.

5 Så hvordan skal det hjælpe børnene? Vi skal indtænke alle aspekter og huske at samtidig er barnet meget mere end det. INDIVID NIVEAU Læringsteoretiske modeller Interaktionistiske modeller BARNET Psykodynamiske modeller GRUPPE/SAMFUNDS NIVEAU Systemteoretiske modeller Konfliktteoretiske modeller

6 Narrative tilgange Narrativ = Historie/Fortælling : - En fortælling er ikke en gengivelse af nogle historisk facts. I en fortællings proces udføres der en udvælgelse af oplevelser, hvilket skaber en sammenhængende historie, der helst skal passe ind i vores selvbillede. Identitet = De fortællinger jeg selv og andre for tiden fortæller om mig. Konsekvens: Vi har alle en lykkelig barndom foran os

7 Narrative tilgange I narrativ terapi tænker man, at vi som mennesker skaber en historie (eks. Ud fra en psykisk diagnose), og barberer de erfaringer og oplevelser væk fra vores bevidsthed, som ikke stemmer overens med diagnosen. Målet med den narrative terapi bliver at sætte en fortællingsrekonstruerende proces i gang.

8 Narrative tilgange I Narrativ terapi tænker man, at vores identitet består af mange fortællinger, som er under konstant tilblivelse. Narrativ terapi fokuserer på, at berige alternative fortællinger til problemet. At få de alternative fortællinger til at fylde mere i livshistorien. Narrativ terapi fokuserer på at arbejde med folks håb, drømme, lidenskaber, principper, værdier, færdigheder etc.

9 Narrative tilgange Inden for den Narrative terapi er det problemet der er problemet. Derfor undersøger man personens relationer til problemet. Man leder i Narrativ terapi altid efter enestående tilfælde, hvor problemets indflydelse ikke har været så stærk, eller har været helt fraværende.

10 Narrative tilgange To og to Hvilken historie om kunne I godt tænke jer, at børnene fortalte om sig selv?

11 Eksternalisering Personlighed opfyldt af problemfelter. Her er ikke mulighed for terapeutisk arbejde pga. den trænge plads. Problemerne er en del af personligheden. Personlighed hvor der arbejdes med eksternalisering. Her er skabt plads til terapeutisk Arbejde, fordi der i eksternaliseringen tages udgangspunkt i at problemet Ikke er en del af personligheden.

12 Eksternalisering I en eksternalisering laver man en alliance med klienten om, at jage besættelsen ud af personens liv. Det er med en eksternalisering ikke målet at fratage klienten for ansvar men derimod, at undersøge personens idéer, overbevisninger, værdier og handlinger der understøtter problemet. Man kan ikke eksternalisere levende væsner (eks. Svigermor), men man kan eksternalisere det som de levende væsner gør ved os (fysisk-følelsesmæssigt)

13 Eksternaliseringen de forskellige faser! 1. Kontekstændring 2. Navngivelse af plageånden 3. Plageåndens indflydelse (herunder evt. interview af plageånden 4. Personens indflydelse på plageånden 5. Fremtidsperspektivet

14 Eksternaliseringen Plageåndens indflydelse.! Hvad gør Plageånden? Hvordan slår den til? Hvad er Plageåndens strategi? Hvis den taler til dig, hvad siger den så? Hvordan siger den det? Hvornår taler den især til dig? Er der tidspunkter hvor Plageånden slet ikke er nærværende i dit liv? Man laver evt. et interview, hvor klienten spiller Plageånden, og hvor behandleren spørger indtil strategi, metoder, succeskriterier for Plageånden mv.

15 FROKOST - RUNDVISNING VI MØDES IGEN KLOKKEN 13.00

16 Grundprincipperne i Børnesamtalen Først, to og to: Interview hinanden: Hvad gør dig glad spørg konkret Gå på opdagelse i den andens perspektiv! ARHHHHHHHH!

17 Grundprincipperne i Børnesamtalen Hvad er succeskriteriet for samtalen med barnet? - altså hvad skal det hele egentlig ende med? Støttende og strukturerende samtaler Undersøgende og afdækkende samtaler

18 Hvorfor skal vi overhovedet tale med børnene? Børn får begrænsede medoplevelser og informationer når: Der er krise i omgivelserne der er konflikt mellem vigtige voksne Barnet involveres i tabubelagt samspil med voksne Forældre er i konflikt med dele af barnets netværk uden for familien Barnet selv, vigtige voksne eller søskende har individuelle problemer (Haldor Øvreeide At tale med Børn)

19 To forskellige perspektiver i Børnesamtalen Barneperspektivet: Barnet observeres, er objekt for interview, observation og intervention. Barnets udtryk registreres og tolkes Barnets perspektiv: Barnet mødes, udtrykker sit subjektive perspektiv og bliver respekteret for sin måde at organisere sig på. Barnets hensigt og behov mødes, så barnet kan erfare, deltage i og påvirke de forhold som omhandler det selv.

20 Huskeliste til Børnesamtalen Hvem skal være med? Vær opmærksom på barnets rummelige sans Vær bevidst om hvordan I skal sidde Tonen i samtalen skal motivere barnet Barnets oplevelser og følelser skal kunne rummes - så hvad er det værste I kan forestille jer et barn fortælle?

21 Huskeliste til Børnesamtalen - fortsat Vær konkret! Lav refleksioner især ved børn som er stille (altså gæt!) Lær af barnet (hvad skal andre børn i din situation vide?) Vær villig til at flytte dig fra dit udgangspunkt (gå en tur!) Benævnelse af barnets initiativer, følelser og tanker

22 jacob christiansen, GLAD

23 jacob christiansen, VRED

24 KED AF DET jacob christiansen,

25 jacob christiansen, BANGE

26 Børnesamtalen - fortsat TO OG TO : HVAD HAR JEG FUNDET SÆRLIGT INTERESSANT OMKRING BØRNESAMTALEN?

27 Centrering En familie Børn I med familier med alkoholproblemer Øge barnets opmærksomhed på sig selv opmærksomheden samles om den der drikker Benægtelse Ikke lyve for børnene, være konkrete, vær specifikke Voksen: det jeg gør gør jeg ikke ~ Børn: det jeg ser ser jeg ikke ringe realitetstestning/forvirret/usikkerhed Isolation Vise barnet normaliteten Hemmeligheden bevares for alle kender ikke andet Lade børnene være børn. Tage det ansvar fra dem som vi kan Praktiske eller psykiske omsorgsopgaver er overtaget af barnet små voksne Rolleombytning Øge barnets mulighed for at have overblik og være forberedt Perioder med voldsomme brud på elementære regler for social adfærd hvornår sker det igen? - magisk tænkning Bifatisk fungeren

28 Børnenes Børn reaktioner I familier med på alkoholproblemer drikkemønstre

29 Pårørendes handlemuligheder Aldrig give op Skabe sit eget liv Leve parallelt

30 Børn I familier med alkoholproblemer

31 Børn I familier med alkoholproblemer Samlet set har barnet i børnesamtalen brug for: Medoplevelser følelsen af at være normal, set, hørt og forstået Informationer (psykoedukation!) - følelsen af mestring og mening i sit liv Håb og glæde for det er det der giver os lyst til at kæmpe videre ER DET BANALT ELLER BARE ELEMENTÆRT?

32 RUNDE AF TO OG TO: Hvad er jeg især blevet optaget af i dag?

33 KVALITETSSIKRING Tæl børnenes smil!