Når børn påtager sig forældre-rollen
|
|
- Philip Clemmensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Når børn påtager sig forældre-rollen Fra FEMINA NR af Helle Juhl (side 78 - side 81) Børn, der vokser op med handicappede søskende, må ofte affinde sig med at få mindre af forældrenes opmærksomhed end den handicappede. Samtidig udvikler de en særlig evne til at få tingene til at glide, såvel i som uden for familien. Loyalitet, modenhed og ansvarlighed udvikles tidligt hos disse børn, der ofte påtager sig rollen som den tredje forælder. Birgitte Viskum, der er neuropsykolog med speciale i børn og unges forhold, fortæller her om, hvad familier med et handicappet barn kan gøre for at give rum til alle. Og du møder Anette og Claus, der har tre børn, hvoraf det ældste, 11-årige Astrid, er autist. Det er sjældent, man møder plagebørn i familier, hvor et af børnene er handicappet. For når bror eller søster har et handicap, er hverdagen ofte så presset og anstrengende, at de raske børn godt ved, der ikke er plads til at plage og være vrøvlede. - Man giver hurtigt afkald på godnathistorier og andre børneprivilegier, når far og mor er ved at segne under anstrengelserne med den handicappede bror eller søster. I stedet udvikler man en evne til at få tingene til at glide i familien. Det gælder også uden for familien, f.eks. i skolen. Raske børn fra familier med handicappede er som oftest meget pæne og ansvarlige. Det er i sig selv ikke noget problem, hvis der er åbenhed i familien om, hvorfor det forholder sig sådan. Men hvis man aldrig taler om, hvor belastende det er at være bror eller søster til en handicappet - og måske tilmed bliver bebrejdet for indimellem at nære negative følelser over for den handicappede - kan det give bagslag. Måske giver det raske barn sig pludselig til at skeje ud i reaktion mod hele tiden at indordne sig og komme i anden række, eller det vender de negative følelser indad. I CENTRUM EN HEL WEEKEND Derfor er det en god idé at hjælpe familier med et handicappet barn til at kunne snakke åbent om de særlige forhold, der er i familien. Samt skabe mulighed for at prioritere de raske børn noget højere. Alle børn har brug for en gang imellem at være i centrum, fortæller Birgitte Viskum. Birgitte Viskum er tilknyttet Center for Autisme, hvor hun laver diagnostiske undersøgelser, forsker samt rådgiver familier med autistiske børn. For nylig var hun desuden leder af et kursus i Vingsted Centret ved Vejle, hvor en række børn med det til fælles, at de har en autistisk bror eller søster var samlet for at snakke om fælles vilkår og erfaringer. Og ikke mindst for at være i centrum en hel weekend! Kurset var en succes, og Birgitte Viskum anbefaler andre handicap-grupper at gøre tilsvarende: - Uanset handicappets art påvirker det resten af familien. Det er altid kilde til bekymring, når et af børnene lider af et kronisk handicap. Man må for evigt indstille sig på, at den handicappede kræver noget særligt - af alle i familien, ikke kun af forældrene. Derfor er søskende-kurser en god anledning til at sætte fokus på de raske børns forhold. I enhver familie kæmper børnene om forældres gunst, men i familier med handicappede er kampen ulige, fordi det handicappede barn nødvendigvis må have særlig opmærksomhed.
2 Anderledes kan det ikke være. Et såre almindeligt fænomen som søskendejalousi får derfor en helt anden dimension end i den normale familie. Det samme gør søskendekærligheden, for den er der jo heldigvis også. I langt de fleste tilfælde er der stærke følelsesmæssige bånd mellem det handicappede og det raske barn, og dem gælder det om at holde fast i. Når det lykkes, vil man ofte se disse familier og søskende få et særlig stærkt sammenhold. Tolerance og forståelse for andre mennesker er nogle af de gode sider, som udvikles ved at have en handicappet bror eller søster. Det må man ikke glemme, understreger Birgitte Viskum. FÆRRE OPLEVELSER END ANDRE BØRN Hvis barnets handicap er neuropsykologisk, som det er tilfældet med autisme, kan belastningen for de raske søskende være særlig hård: - Det er et handicap, som ofte ikke kan ses, men i høj grad mærkes. Den handicappede har en meget anderledes adfærd - er måske aggressiv eller tilbøjelig til at lukke af over for sine omgivelser. Selv om man gerne vil lege med sin autistiske søster, kan det ikke lade sig gøre, fordi hun vender én ryggen. Det er hårdt at opleve. Desuden er autisme et handicap, som er svært at forklare til andre. Mange tror, den handicappede er uartig eller dårligt opdraget. En indkøbstur kan udarte til det rene mareridt, fordi det autistiske barn bliver uroligt og må slæbes skrigende og fægtende gennem supermarkedet. Så er det ikke sjovt at være bror eller søster. Ofte vil børnene i en familie med autisme få færre sociale oplevelser end andre børn. Det er så problematisk at have det autistiske barn med, at man vælger at give afkald. Rollefordelingen i søskendeflokken bliver også atypisk, fordi de raske børn uvægerlig overhaler den autistiske bror eller søster i udvikling. Lillesøster bliver hurtigt "den store". LAD DE NEGATIVE FØLELSER KOMME UD - Det er vel umuligt at ændre på? - Ja, og det er heller ikke meningen. Man må som forældre ikke tro, at søskendeforholdet i en familie, hvor et a børnene lider af autisme, kan blive normalt. Men man kan tale åbent om det, og man kan give de raske børn lov til at udtrykke deres frustration og komme af med de negative følelser. Når der opstår konflikter mellem børnene, skal man passe på ikke altid at tage den handicappedes parti og skamme det raske barn ud, fordi det ikke tager nok hensyn. Man kommer let til at sige: "Jamen, du ved jo, hvordan Mikkel er, og han ikke kan gøre for det" - underforstået: "Så må det være din skyld". Det er en svær balance, for selvfølgelig kan også det raske barn være strid over for det handicappede. For autismens vedkommende er det ekstra problematisk, fordi det autistiske barn ofte mangler evnen til at se sammenhængen i en konflikt. Barnet har måske ingen forståelse for, hvad det vil sige at krænke andre, og når den raske bror giver igen på en krænkelse, fatter det autistiske barn ikke, hvad der er galt. For det raske barn er det dybt frustrerende ikke at kunne skælde ud og give igen, når det er blevet krænket. Det skal forældrene have forståelse for og tale med barnet om. BRUG FOR AT HOLDE FRI FRA HANDICAPPET
3 - Derudover kan man søge at minimere konflikterne ved bevidst at gøre nogle ting sammen, som alle i familien kan deltage i, og på den måde skabe fælles samvær. Hvis det autistiske barn holder meget af at tælle, kan man have en leg eller et spil, hvor den egenskab naturligt udnyttes. Det er vigtigt, at de raske børn oplever familie-situationer, hvor alle tager lige del. Men det er også vigtigt en gang imellem at holde fri fra handicappet. Dvs. have en ordning, hvor det handicappede barn er sammen med andre, så forældrene kan foretage sig noget med de øvrige børn, som ellers ikke kan lade sig gøre. Måske en biograftur eller noget andet spontant. I en familie med et handicappet barn er alting meget planlagt og struktureret, og det har både børn og voksne brug for at holde fri fra en gang imellem. Derfor anbefaler jeg, at man benytter sig af aflastningsordninger, handicaphjælpere samt familie og venners hjælp. Det er også en god idé at skabe nogle "heller" i hjemmet, hvor det autistiske barn kan have det for sig selv. Typisk vil det autistiske barn gerne beskæftige sig selv med noget velkendt og genkendeligt. I barnets egen trygge verden. Det kan være en videofilm, som barnet elsker at se igen og igen. Får familien besøg af gode venner og gerne vil hygge sig med dem, er det i orden at lade det autistiske barn se yndlingsvideoen eller sætte sig i legekrogen med favorit-legetøjet. Man skal ikke for enhver pris gennemtvinge fælles samvær. BEKYMRINGERNE FOR FREMTIDEN At have handicappede søskende er imidlertid ikke kun ensbetydende med "her og nu"- problemer. Fremtiden og den handicappedes senere skæbne fylder meget: Også hos børnene: - Det fremgik af weekendkurset i Vingsted, at børnene spekulerer meget over, hvordan det skal gå deres handicappede bror eller søster senere i livet. Ikke mindst når mor og far ikke er der længere. På den måde bliver bevidstheden om, at forældre ikke lever evigt, og som alle børn skal gennemleve, forstærket. For hér er det ikke kun et spørgsmål om selv, at skulle miste noget, men også om at skulle overtage et forældreansvar. Desuden ved børnene udmærket godt, at forældrene selv har de samme bekymringer. Igen gælder det om at være åben over for disse tanker. At tale med børnene om, at deres bekymring er forståelig, men at der heldigvis findes forskellige løsninger, og at det er de voksnes ansvar at finde frem til disse. Det samme gælder, hvis de raske børn spekulerer på, om de selv en dag får et handicappet barn. Også dét må forældrene være parat til at snakke om. Om at livet nu engang rummer en masse hviser, og at usikkerhed er et menneskeligt grundvilkår. Hvor indgående, man skal drøfte disse ting med børnene, må bero på, hvordan familien i øvrigt fungerer på kommunikativt. Nogle familier er meget talende, andre mere handlings-orienterede. Men det afgørende er, at bekymringerne ikke bagatelliseres eller fejes ind under gulvtæppet, siger Birgitte Viskum. ASTRID ER IKKE SOM ANDRE BØRN Anette og Claus og deres tre børn ligner umiddelbart en hver anden børnefamilie, men der er en forskel. Den ældste datter Astrid er autist, og det stiller særlige krav til både forældre og søskende. Der bliver let vendt op og ned på familiens rollefordeling, når et af børnene
4 har et handicap. Otteårige Laura har fundet sin egen måde at forklare, hvorfor storesøster Astrid på 11 ikke er som andre børn: - Jeg plejer at sige, at der mangler et par rum oppe i hendes hjerne. Og at det er derfor, hun opfører sig anderledes. Så kan di fleste godt forstå det. Vi sidder i køkkenet hos familien Lind/Albertsen i Viby ved Århus. Anette Lind og Claus Albertsen og deres tre børn, Astrid på 11, Laura på otte og Magnus på seks år. Astrid er født med Aspergers syndrom, hvilket vil sige, at hun er højt fungerende autist. Hun er lille og spinkel af vækst, særdeles kvik i replikken og godt begavet, men med en adfærd, der skiller klart ud fra raske børns. Af samme grund går hun i specialskole. Når et barn i en familie er psykisk handicappet, er der mange ting, der må gøres anderledes. Både i hverdagen og ved de lejligheder, hvor man laver familie-ting sammen. Som f.eks. at tage på tur til Legoland. - Det kan godt være svært, for Astrid vil kun prøve én eller to ting, men dem vil hun så også prøve igen og igen. Hvor Magnus og jeg gerne vil rundt og prøve det hele. Så bliver man let irriteret, fortæller Laura. Astrid har også svært ved at tage med på byture, fordi hun let bliver bange i trafikken, forskrækket over lyde og urolig ved at være blandt mange mennesker. Eller måske giver hun sig til at snakke løs til vildtfremmede mennesker. Hjemme er det nemmere at håndtere Astrids handicap, fortæller Laura: - Jo, for dér kender alle hende og ved også godt, at Astrid er autist. Men jeg ønsker tit, at jeg havde en normal storesøster. For eksempel når vi leger sammen. Vi kan kun lege noget, som Astrid kan lide - f.eks. et eller andet spil. Man kan ikke bare gå ud og lege på vejen med hende. Men det dur ikke at skælde ud. Hvis jeg bliver sur på Astrid, går jeg bare min vej, for hun forstår det ikke. Eller hvis mig og Magnus hygger os, og Astrid kommer, så går Magnus. Han gider ikke, hun blander sig. NÅR ASTRID TAGER OPMÆRKSOMHEDEN Anette og Claus nikker til Lauras beretning. De ved godt, det ikke altid er lige nemt for Laura og Magnus at være søskende til Astrid, og at specielt Laura ofte kommer i klemme: - Vi prøver hele tiden på at give Laura og Magnus den opmærksomhed, de har brug for i forhold til deres alderstrin, men vi må erkende, at det indimellem glipper, og at de aldrig får helt den samme opvækst, som de ville have fået i en normal familie. Astrid tager meget af vores opmærksomhed, og det gør, at Laura og Magnus i mange tilfælde selv må finde ud af tingene. Der er ingen tvivl om, at de i forhold til deres jævnaldrende kammerater er mere selvhjulpne og selvstændige. Det gælder især Laura, som allerede har lært sig mange af de pædagogiske fif, vi voksne benytter os af for at få det til at fungere i forhold til Astrid. Hun påtager sig diverse aflede-funktioner, for at Astrid ikke skal gå i baglås. Mens Magnus er mere hård i filten og siger fra, hvis han finder Astrid irriterende. Som forældre til en søskendeflok, hvor det ene barn er handicappet, har man næsten hele tiden dårlig samvittighed, og den er vel at mærk dobbeltrettet. Tilgodeser man den ene part, går det let ud over den anden. Det er en evig balancegang. PÅ KANOTUR UDEN ASTRID
5 For at få almindelige familieoplevelser har Anette og Claus valgt indimellem at foretage sig noget kun med Laura og Magnus. Sidste sommer tog de på kanoferie uden Astrid, og Anettes forældre samt en ung pædagogstuderende, som kommunen stiller til rådighed som handicaphjælper, tager sig jævnlig af Astrid, så resten af familien kan komme på bytur, i biografen eller tilsvarende. - Selv om det lyder barsk over for Astrid, er det nødvendigt for os med disse fristunder. Vi har for mange gange oplevet, at fællesturene går i vasken, fordi Astrid fungerer dårligt, når hun ikke er hjemme i sine vante, trygge rammer. Vi skylder Laura og Magnus at have far og mor på egen hånd indimellem. Men vi lægger også vægt på at gøre ting sammen alle fem. Det kræver imidlertid stor forberedelse, fordi Astrid let bliver hylet ud af den. Det hjælper dog, hvis vi ved hjælp af hjemmelavede tegninger holder hende ajour med, hvad der hele tiden sker. På den måde er det faktisk lykkedes os at tage på charterferie sammen. Alle faser af rejsen havde vi forinden tegnet i en slags manual, som hun konstant fulgte med i. Først køre i bil, så tjekke ind, så om bord i flyvere osv. Men sker der noget uventet, må man være forberedt på, at hun bliver meget urolig, og det kan ikke undgå at præge sådan en tur. DERES STÆRKE TILLIDSFORHOLD Ordningen med handicaphjælperen er Anette og Claus meget glade for: - Hun og Astrid har et fantastisk forhold til hinanden. I begyndelsen var de kun sammen herhjemme, men nu er tillidsforholdet så stærkt imellem dem, at Marianne kan tage Astrid med på små ture. På den måde får Astrid nogle oplevelser, som kun er hendes. Det nyder hun. Vi har tidligere haft en aflastningsfamilie, der tog Astrid nogle dage ad gangen, men det fungerede ikke. Familien var god nok, men Astrid følte sig sendt væk hjemmefra og protesterede imod at skulle af sted. Det blev en for stor belastning for alle parter. Lige nu går det meget godt med Astrid, men vi er forberedt på problemer, når hun bliver ældre. Hun ved godt, hun ikke er som andre børn, og det er hun selvfølgelig ked af. Hvordan bliver det ikke, når hun kommer i den alder, hvor man begynder at gå i byen og få kærester? For ikke at tage om på endnu længere sigt, når man plejer at flytte hjemmefra? Vi kommer heller ikke uden om den tanke, at vi en dag ikke vil være her længere, og så er Laura og Magnus nærmeste familie til Astrid. Derfor er vi også glade for, at de to trods alt har hinanden. Det må være endnu mere hårdt at være den eneste bror eller søster til en handicappet.
Workshop 33. Søskende
Workshop 33 Søskende Agenda: 09:20 09:30 Velkommen og præsentation 09:30 10:15 Oplæg om Søskende v/karin Kuld 10:15-10:30 Pause 10:30 11:15 Oplæg om at være søskende v/stine Bergnæs 11:15 11:30 Pause og
Læs mereDel 02. Del 01. Forord. Tips og gode råd fra andre søskende. Indledning. Søskende fortæller om at have en bror eller søster med
ADHD og søskende Forord 02 Indledning 05 Del 01 Godt at vide for forældre og andre voksne 06 Del 02 Godt at vide for dig, der har en bror eller søster med ADHD 14 Søskende fortæller om at have en bror
Læs mereNÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES
B Ø R N NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES Gode råd Du skal ikke vælge, hvor du vil bo, hvis du synes, det er for svært. Du skal ikke passe på din far og mor efter skilsmissen. Det ansvar er for stort for dig.
Læs mereTil søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom?
Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom Til søskende Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Der findes tusindvis af syndromer, som påvirker folk på mange forskellige måder. Nogle bliver man De, der
Læs mereVelkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.
Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt
Læs mereOm et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra
Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe
Læs mereDel 01. Forord. Indledning. Godt at vide for forældre og andre voksne 07
ADHD og søskende Forord 04 Indledning 06 Del 01 Godt at vide for forældre og andre voksne 07 Del 02 Godt at vide for dig, der har en bror eller søster med ADHD Søskende fortæller om at have en bror eller
Læs mere6 grunde til at du skal tænke på dig selv
6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser
Læs mereBørneneuropsykolog Pia Stendevad. Søskende til børn med epilepsi
Børneneuropsykolog Pia Stendevad Søskende til børn med epilepsi 1 Emner Information Samtale Følelser Opmærksomhed Aflastning 2 At håndtere sygdom Stille Talende Usynlig Hjælper Flygter Nedtoner osv. 3
Læs mereOmsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far. PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015
Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015 Jeg prøver at trække mig lidt tilbage for at passe på mig selv, men det
Læs mereNår livet slår en kolbøtte
Når livet slår en kolbøtte - at være en familie med et barn med særlige behov Af Kurt Rasmussen Januar 2014 Når der sker noget med én i en familie, påvirker det alle i familien. Men hvordan man bliver
Læs mereMin mor eller far har ondt
Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,
Læs mereGuide: Få en god jul i skilsmissefamilien
Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Sådan får du som skilsmisseramt den bedste jul med eller uden dine børn. Denne guide er lavet i samarbejde med www.skilsmisseraad.dk Danmarks største online samling
Læs mereNår et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.
Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning
Læs mereNår du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn
ner er Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn Når en forælder bliver alvorligt syg, bliver hele familien påvirket. Dette gælder også børnene, som i perioder kan have brug
Læs mereDet er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.
Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,
Læs mereNår mor eller far har en rygmarvsskade
Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,
Læs mereBedsteforældreaften. Hvordan er det at være søskende til børn med autismespektrumforstyrrelser?
Bedsteforældreaften Hvordan er det at være søskende til børn med? Hvordan kan jeg som bedsteforældre hjælpe mine børnebørn? Der kræves QuickTime og et -komprimeringsværktøj, for at man kan se dette billede.
Læs mereBørnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel
Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler
Læs mereTAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget
TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op
Læs mereNår mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld
Når mor eller far har piskesmæld når mor eller far har piskesmæld 2 når mor eller far har piskesmæld Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med piskesmæld. Kan
Læs mereDisse og andre emner, vi selv bestemmer os for, tager vi fædre op i netværksgruppen. Her kan vi tale tvangsfrit og gå i dybden - hvis vi vil!
Søndag, 30/6 Fælles oplæg Autisme og familien - 2 brødre - én diagnose v/teit og Tore Bang Heerup Oplægget fokuserer på hvordan det er at leve med autisme i familien. Som overskriften siger, handler oplægget
Læs mereMin Guide til Trisomi X
Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks
Læs mereSocialrådgiverdage. Kolding november 2013
Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA
Læs meretal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget
tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og
Læs mereTransskription af interview Jette
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte
Læs mereFra en børneforkæmpers perspektiv
Fra en børneforkæmpers perspektiv OmSorg Børns sorg er et voksent ansvar Et barn som har et problem, men ikke bliver set, hørt og forstået bliver et problembarn Helene - vil du bede din far om, at række
Læs mereForestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og
Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft
Læs mereBilag 2: Interviewguide
Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan
Læs mereNår du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid
Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet
Læs mereForslag til rosende/anerkendende sætninger
1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du
Læs mereBonusmor: Et liv med dit barn og mit barn
Bonusmor: Et liv med dit barn og mit barn Et liv med dit barn og mit barn er langtfra uden konflikter. Og tabuerne er svære at bryde Af Susanne Johansson, 30. september 2012 03 Bonusmor med skyld på 06
Læs mereSådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.
Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er
Læs mereDE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET!
Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! En fortælling om at arbejde med psykisk og fysisk handicappede
Læs mereFra delebørn til hele børn
Fra delebørn til hele børn Når far og mor bliver skilt kan verden gå i stå. Et væld af nye følelser og tanker overtager barnets verden, og somme tider er de r ikke plads til så meget andet. Projektet Delebørn
Læs merePIXIGUIDEN 5 metoder til hvordan du undgår, at dit barn får en NEDSMELTNING
PIXIGUIDEN 5 metoder til hvordan du undgår, at dit barn får en NEDSMELTNING 5 metoder til hvordan du undgår, at dit barn får en nedsmeltning Jeg har været dér, hvor du er og ved, hvordan det føles, når
Læs mereForord Åh nej ikke endnu en af disse amerikanske bøger med ti nemme løsninger på store problemer! Sådan omtrent var min første reaktion, da jeg fik denne bog i hænde. Men det skulle vise sig, at mine fordomme
Læs mereSådan skælder du mindre ud E-bog
Sådan skælder du mindre ud E-bog Hvis ikke skældud, hvad så? "Når min mor skælder ud, får jeg ridser i hjertet" Clara, 5år Skældud er stadig en alt for almindelig del af opdragelsen af børn i dag. På tværs
Læs mereBilag 5 - Transskription af interview med Ella
Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at
Læs merePause fra mor. Kære Henny
Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.
Læs mereDu skal have en samtale med Pernille på 12 år. Pernille har flere gange skåret sig selv og har to gange forsøgt at tage sit eget liv.
Du skal have en samtale med Pernille på 12 år. Pernille har flere gange skåret sig selv og har to gange forsøgt at tage sit eget liv. 1 Du har modtaget en underretning vedr. Frederikke på 7 år. I den forbindelse
Læs mereMan føler sig lidt elsket herinde
Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer
Læs mereMåske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker
BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har
Læs merePS Landsforenings generalforsamling 2009. "At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser" Psykolog Susanne Bargmann
PS Landsforenings generalforsamling 2009 "At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser" Psykolog Susanne Bargmann 1 Forældre-perspektiv: Skyld - hvor er det jeg har fejlet som mor/far?
Læs merePå www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.
Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,
Læs mere180 : Jeg er ikke vred mere
180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte
Læs mereekspartner. Og det er lige præcis det, som skader og påvirker vores fælles børn i negativ retning.
INDLEDNING Den gode skilsmisse De fleste mennesker vil nok påstå, at der ikke findes gode skilsmisser. For hvad er en god skilsmisse egentlig? Når den kærlighed, som vi engang nød godt af, pludselig bliver
Læs mereEvaluering af Styr Livet Kursus
Evaluering af Styr Livet Kursus 1. Skriv på et blad, hvad du har fået ud af kurset sæt det på plakaten! Jeg synes kurset indeholder mange gode redskaber til at lære sig selv at kende Jeg er blevet mere
Læs mereFra tidlig frustration til frustrerede drømme
Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver
Læs mereBirgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK
Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK UNDERVISNINGSMATERIALE FIRE FILM OM AUTISME Lærervejledning og pædagogisk vejledning til Hverdagens helte 1 - om autisme Et undervisningsmateriale
Læs mereJeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen
Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.
Læs mereBØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER
BØRNEINDBLIK 6/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 6/2014 1. ÅRGANG 15. SEPTEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FORÆLDRE STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER Mange 13-årige oplever stressede forældre,
Læs mereEn god handicapmor er jeg vist ikke
Artikel fra Muskelkraft nr. 4, 1992 En god handicapmor er jeg vist ikke Den traditionelle handicaprolle skal have et spark. Man skal tænke l muligheder frem for begrænsninger. Og gøre de ting sammen med
Læs mereAnalyseresultater Graviditetsbesøg
Analyseresultater Graviditetsbesøg Hovedkonklusion I analysearbejdet er der fokuseret på graviditetsbesøg som forældreforberedende generel indsats i forhold til primært jordemorens tilbud til vordende
Læs mereErfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09
Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,
Læs mereGRANBOHUS SKOVLYST. Tryg fritid for børn og unge med autisme
GRANBOHUS SKOVLYST Tryg fritid for børn og unge med autisme Tryg fritid med kammerater og gode oplevelser I Skovlyst vil barnet hver gang møde de samme børn og voksne Skovlyst er et ferie- og aflastningstilbud,
Læs mereUddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.
EBBE KLØVEDAL REICH Ebbe Kløvedal Reich har et langt forfatterskab bag sig. Som ung studerede han historie ved Københavns Universitet, og mange af hans romaner har da også et historisk indhold. Det gælder
Læs mereEt ønske gik i opfyldelse
Et ønske gik i opfyldelse Tre måneder er gået, siden Bjørn, Sara og Pernille besluttede at køre deres forældregruppe videre på egen hånd. I dag ser fremtiden lysere ud end meget længe Når man sender et
Læs mereSFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv
SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv At kunne være sig selv Katja 13 år : altså jeg bliver lidt ked af det, fordi det er sådan lidt jeg synes at det er lidt frustrerende at skifte hele
Læs mereBilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?
Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del
Læs mereInformation til unge om depression
Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?
Læs mereSkal bleen af så lad den blive på
Skal bleen af så lad den blive på Det er en stor ting, når bleen skal af. Det kræver, at barnet er parat, og at du som forældre støtter og roser dit barn. Men hvornår ved du, at dit barn er parat, og hvordan
Læs mereBilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1 Interviewsvar 5.1 Interviewspørgsmål 5.2 Interviewsvar 5.2 Interviewspørgsmål 5.3 Interviewsvar 5.
Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1: Hvad er arbejdsetik for dig? Interviewsvar 5.1: Jamen altså.. Etik så tænker jeg jo gerne i forhold til, ikke i forhold til personlig pleje, men i forhold
Læs mereEt liv med Turners Syndrom
Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre
Læs merePårørende - reaktioner og gode råd
Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.
Læs mereHarboøre d. 26.sept. 2014 Ved autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape
Harboøre d. 26.sept. 2014 Ved autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape At få arbejdsliv, fritidsliv, familieliv og kristenliv til at hænge sammen - og stadig selv hænge sammen! Et psykologisk
Læs mereEn bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos
En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker
Læs mereGør den svære samtale til et frugtbart samarbejde
Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner
Læs mereBørn med AUTISME i skolen
Inklusionsundersøgelse 2017 Børn med AUTISME i skolen Siden inklusionsloven i 2012 har Landsforeningen Autisme hvert år taget temperaturen på børn med autismes trivsel i skolen. Undersøgelsen i år, April
Læs meregang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.
Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig
Læs mereMin morfar Min supermand
Dedikeret til min farmor og min far. Skrevet af Lilian Rask Andersen 2012. Manuskript doneret til Kræftens Bekæmpelse, i et håb om at bogen kan hjælpe familier og pårørende til at tale og græde sammen
Læs mereAlle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra
TRANSFORMATION UBEVIDSTE HANDLEMØNSTRE Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra vores barndom. De hjælper os til at overleve og få vores behov opfyldt.
Læs mere-Kom godt i gang! Kredsforening MidtVest
NETVÆRKSGRUPPER -Kom godt i gang! Vores barn har autisme og selvom vi elsker vores helt specielle barn meget højt fremkalder vores liv med dette helt specielle menneske ofte nogle stærke følelser i os
Læs mereHandleplan. i forbindelse med SKILSMISSE
Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE 1. Kontaktpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en realitet udleveres gode
Læs mere0. Konklusion. Resultaterne fra en spørgeskemaundersøgelse ved Stille Piger under Ungdomsskolen Favrskov 2011
Modelfoto: Colourbox Denne rapport indeholder resultater af en anonym spørgeskemaundersøgelse gennemført blandt deltagerne på Ungdomsskolen Favrskovs tre Stille Piger Hold i henholdsvis Ulstrup og Hinnerup
Læs mereFORÆLDRE- KURSUS AARHUS D. 3/10 2015
FORÆLDRE- KURSUS AARHUS D. 3/10 2015 BETYDNING AF ERHVERVET HJERNESKADE SET I FORHOLD TIL DEN NORMALE UDVIKLING For barnet/den unge kan der være vanskeligheder med: Indlæring/kognitive følger. Opmærksomhed
Læs mereSøndag seksagesima 2015 Hurup
Søndag seksagesima 2015 Hurup Markus 4, 1-20 Herre, lær mig at lytte til det, du vil med mig, og gør mig fri af det, som binder mig til mit eget. AMEN Moar! kaldte den ene af drengene. Mor var ude i køkkenet.
Læs mereUdsagn til konflikt trappen. Konflikt 1:
Udsagn til konflikt trappen. Konflikt 1: Beskrivelse: Intern konflikt i patruljen. Simple og klare udsagn som skal placeres på konflikttrappen. Slutter med påvirkning af konflikten udefra hvor TL er et
Læs mereHandleplan. i forbindelse med SKILSMISSE
Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE Udarbejdet i januar 2011 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en
Læs mereSofie Koborg Brøsen KAN I FORSTÅ MIG?
Sofie Koborg Brøsen KAN I FORSTÅ MIG? Sofie Koborg Brøsen KAN I FORSTÅ MIG? Copyright Sofie Koborg Brøsen Grafisk formgivning af Kasper Kruse og Karlsson2/grafisk Illustreret af Peter Brøsen Tryk: Frederiksberg
Læs mereBørn og unge med kronisk sygdom eller handicap i familiepleje
Børn og unge med kronisk sygdom eller handicap i familiepleje Workshop ved KL-konference: Børn og unge med handicap 2015 9. september v. projektleder Carsten Kirk Alstrup 1 Center for Familiepleje Centerchef
Læs mere"Kræften og Magdas handicap blev mit vendepunkt"
"Kræften og Magdas handicap blev mit vendepunkt" Landsholdsspiller i håndbold Rikke Nielsen fortæller om at blive kræftsyg, samtidig med, at hun (uventet) blev mor til en datter med Downs syndrom Af Lene
Læs mereMed Pigegruppen i Sydafrika
Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania
Læs mereSÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV
SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV TUBA TUBA står for Terapi og rådgivning for Unge, der er Børn af Alkoholmisbrugere. I TUBA kan unge mellem
Læs mereAdvarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning:
Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning: Barnet vil ikke i skole/sfo Barnet er bange for skolevejen Barnet får blå mærker, skrammer og skader Barnets tøj, bøger og andre ting bliver ødelagt,
Læs mereMellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne
1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at
Læs mereAt give mit barn en Bedste Ven, er den bedste gave, jeg har givet hende
At give mit barn en Bedste Ven, er den bedste gave, jeg har givet hende I samarbejde med: Min datter har brug for at se, at der er andre måder at gøre tingene på end mine - at lære andre værdier og traditioner
Læs mere5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen
5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights
Læs mereSkovkontrakten. Skovkontrakten lyder sådan:
Skovkontrakten Skovkontrakten, den er vigtig! Alle dyr og nisser har skrevet under på den, og har lovet at holde den. Hvis der er en eller anden der bryder den, vil ingen af de andre have noget med dem
Læs mereDE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE
DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:
Læs mereOpsamling på det afsluttende møde i børnepanelet
Opsamling på det afsluttende møde i børnepanelet Introduktion og læsevejledning Børnepanelet var samlet for fjerde og sidste gang både i København og i Jylland i april/maj 2017. I alt deltog 23 børn og
Læs mere1. Er du glad for din skole? (0.-3. kl.)
Resultater fra den nationale trivselsundersøgelse Spørgsmål til 0.-3. trin 10 9 8 7 6 1. Er du glad for din skole? 5 1 landet 0-3 0-3 3% 3% 2% 3% 2% 15% Ja, lidt 26% 32% 34% 36% 28% 38% Ja, meget 71% 65%
Læs mereBilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole
Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Undersøgelse af elevernes forventninger og selvopfattelse forud for deres rejse. Hvor gammel
Læs mereTal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget
Tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget 1 Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og
Læs mereDen første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse
Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad
Læs mereBilag nr. 9: Interview med Zara
Bilag nr. 9: Interview med Zara Man kan høre raslen af papir. Randi og Katja fortæller Zara lidt om hvordan interviewet kommer til at foregå. I: Kan du huske, at vi lavede nogle tegninger i går? 5 Papirerne
Læs mereLektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning
Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,
Læs mereDu må se min, hvis jeg må se din! Illustration: Vibeke Høie
Du må se min, hvis jeg må se din! Illustration: Vibeke Høie Numselege - hvor går grænsen? Det er helt normalt, at børn mellem to og fem år undersøger hinandens kroppe og leger numselege. Men hvor går grænsen
Læs mereHvad vil du gøre? Hvad tænker du, om det, Ida fortæller dig? Og hvad siger du til hende?
Ida i 6. klasse har afleveret en stil, hvor hun beskriver, at hun hader, at faderen hver aften kommer ind på hendes værelse, når hun ligger i sin seng. Han stikker hånden ind under dynen. Ida lader, som
Læs mere