Familien fik nærkontakt med flyvning

Forældredag ved Flyveskolen Familien fik nærkontakt med flyvning Tekst og foto: Arne Bach Nielsen Én pårørende for hver elev fik lejlighed til en flyvetur i T-17 flyet. I en halv times tid kunne den pårørende glæde sig over det midtjyske landskab nord for Flyvestation Karup fra luften. 115 pårørende tog del i flyveelevernes glæde ved flyvning, da Flyveskolen inviterede til forældredag. Himlen var blå, temperaturen høj og luftfugtigheden lav. Flyveskolen afholder ved hvert hold en forældredag. Demonstration af vest og redningsflåde blev afløst af sandwich og drikkevarer i hangaren, inden det veltilrettelagte flyshow gik på scenen. Minutter efter sværmede en lille gruppe af T-17 fly i pæn formation, stille og roligt. Men så blev piloterne Det var svært at se forskel på pårørende og flyveelever, da passagerne blev klædt i flyvedragt inden flyveturen. Her briefes de pårørende, inden de fik lov at gå på vingerne. Hanne Kristensen, der er søster til flyveelev Lise Kristensen, nød turen over Midtjylland. Chefen for Flyveskolen, oberstløjtnant C. Simmelsgaard sad ved pinden. legesyge og mestrede manøvrer, der nok ville have fyldt brækposen hos de fleste. Da T-17 flyene var kommet sikkert ned, bragede en F-16 kort efter hen over forsamlingen, hvor der blev trukket så hårdt i styrepinden, at de hvide kondensstriber over vingerne trådte tydeligt frem. Øjeblikket efter var flyet ude af syne forsvundet op i 13 kilometers højde. Også de tre værns helikoptere viste deres elegante formåen foran et betaget publikum. Efter opvisningen var der static display eller på jysk, flyudstilling på jorden hvor flyene var udsat for en sand invasion af nysgerrige, der kravlede ind og ud ad flyene, slog hovedet mod dørrammen, trådte forkert på stigen og ellers bare nød at komme i nærkontakt med en rigtig flyvemaskine eller helikopter. Dagens begivenheder sluttede af med rundflyvning med de pårørende, som bogstaveligt talt blev klædt på til lejligheden, iført flyverdragt. 24 FLYNYT 3-2003

Redningshelikopter på øvelse i Kalundborg Fjord Af Hanna Munkebo, Kalundborg Folkeblad Som led i optagelse af en undervisningsfilm gik Dubhe ud og hentede en nødstedt mand, der var hejst op af fjordens iskolde vand af flyvevåbnets redningshelikopter. D et er helt utroligt, så stor en S-61 Sikorsky helikopter er, når den hænger i luften ganske få meter over ens hovede. Ikke bare en tre-dages tinnitus af larmen fra helikopterens to jetmotorer, men et ugelangt kick af oplevelsen venter forude. Den store redningshelikopter er blevet tilkaldt fra Flyvestation Værløse: En kutter i Kalundborg Fjord har fået kraftig slagside, og en mand er røget over bord. Marinehjemmeværnets kutter Dubhe er gået ud til assistance, og den ligger nu bare og venter på, at redningshelikopteren skal finde den nødstedte, hale ham op i helikopteren for dernæst at sænke ham ned på dækket af Dubhe. Øvelsen i Kalundborg Fjord sker som led i optagelsen af en undervisningsfilm beregnet til fiskeskippere, der kommer i nød på åbent hav. 40 fod Det er strålende solskin, og en otte-ni sekundmeters blæst giver små buler på vandet, som foråret kun har formået at varme op til fem grader. Et menneske uden overlevelsesdragt kan kun overleve ganske kort tid i den kulde. - Når vi skal ud og finde nødstedte, bruger vi vores varmesøgende kamera, som er fastmonteret på helikopteren, fortæller den 36-årige pilot, JIN. Det varmesøgende kamera registrerer selv ganske små tempera- Redningsaktionen er vel overstået, og en glad Kenneth Ellingsen er hejst ned på Dubhes dæk. Foto: O.C. Schøtt. turforskelle, og et menneske - selv stærkt nedkølet - kan ses ganske tydeligt. Normalt vil redningsfolkene have nogenlunde koordinater på, hvor de skal søge, men har de ikke det, kan de også pejle sig frem, forklarer piloten og tilføjer tørt: - Det kan godt være, vi larmer meget, men folk plejer nu at være ganske glade, når vi kommer og henter dem op. Sikorskyen har en besætning på seks - deraf en læge, oplyser JIN. Det indbyder til en vis ydmyghed hos alle på dækket af Dubhe at tænke på, at blot den mindste fejlbedømmelse fra pilotens side - som helikopteren hænger dér lige over skibet - vil slukke lyset for alle i nærheden. Det vil i hvert fald ikke være noget, de vil kunne komme til at underholde børnebørnene med engang i fremtiden. - Det snyder lidt, når man ser os nede FLYNYT 3-2003 25

fra. Jeg lå i 40 fods højde (cirka 12 meter, red.) over dækket, fortæller JIN. Hans opgave var at komme så tæt på som muligt for at hejse den nødstedte ned på Dubhes dæk, samtidig med at han skulle holde øje med skibets antenne og mast, så hans rotorblade ikke ramte - og rotorbladene er i alt 18 meter. Dubhe For marinehjemmeværnets folk og Dubhe er det ikke noget nyt at gå ud og deltage i en redning - omend denne så var en øvelse. Dubhe indgår på mange måder som en naturlig del af beredskabet i Kalundborg, og det undrer derfor hjemmeværnsfolkene, at Kalundborg ikke er sat på landkortet af den centrale hjemmeværnsledelse, når den nye klasse kuttere - 800+ - skal fordeles over landet i de kommende år. - Den nye kutter er lidt længere, 27,5 meter, og den har plads til containere og flydespærringer, fortæller skipper Verner Petersen. Helikopteren hænger så lavt, at man næsten kan kradse den på maven. Foto: Hanna Munkebo. Han mener, at den nye type kutter, som altså er ideel til bekæmpelse af olieforurening, burde være oplagt for en havneby som Kalundborg, der desuden huser regionens udvidede beredskab på land. En helikopter fødes Tekst: Karen Grønkjær Kjeldsen Foto: FMK FMK har bestilt 14 nye EH101 helikoptere fra England. De er endnu i vuggestadiet, men produktionen er sat i gang, og i efteråret 2004 ankommer de første fem til Danmark. D en første danske EH101 helikopter blev køllagt den 11. marts. Køllægning, eller på engelsk Keel Laying, er navnet på en ceremoni, der markerede samlingen af kroppen med tagkonstruktionen. Det var den første egentlige start på produktionslinien af 14 EH101 helikoptere. Højtideligheden blev holdt på Agusta Westland fabrikken i Yeovil, England. Til stede var blandt andre chefen for FMK, generalmajor K. L. Axelsen, der under kyndig vejledning fra den britiske dokleder betjente kranen ved samlingen. I sin tale kaldte K. L. Axelsen Agusta Westland for en af de helt store spillere på helikoptermarkedet og roste virksomheden for håndteringen af projektet. Omfanget af helikopterprogrammet er ret betydeligt for Det danske Forsvar. Investeringen repræsenterer mere end et års udgifter til nyanskaffelser til Forsvaret. Så vi har høje forventninger til EH101 og til evnerne for at erstatte vores aldrende og udtjente S-61, sagde han. K. L. Axelsen har selv haft lejlighed til at prøveflyve EH101, og det fortalte han også om i sin tale: Da jeg er F-16 pilot, har jeg ikke nogen hands-on-erfaring med helikoptere. Men under mit forrige besøg i Yeovil havde jeg min første mission som helikopterpilot, min helikopterdåb. Jeg fløj i 32 minutter, og jeg synes det virkede som en ret ok flyvemaskine, den reagerede godt. Men jeg var nødt til at lære nogle basale manøvrer, piruetter, svævninger, motorstandsning og så videre. Hurtig levering EH101 skal afløse S-61 helikopterne, som efterhånden er slidt op. FMK har bestilt 14 helikoptere, der udover S-61 funktionen som redningshelikopter også skal bruges til taktiske troppetransporter, fortæller projektleder Egon Hygom Poulsen. Den første helikopter har halenummeret M-501, og den forventes 26 FLYNYT 3-2003

at flyve første gang i oktober 2003. Derefter gennemgår M-501 og M- 502 et gennemgribende testprogram frem til august 2004, hvorefter de første fem helikoptere afleveres til FMK. Besætningerne begynder deres uddannelser allerede i foråret 2004. De næste fem helikoptere følger i 2005 og de sidste fire i 2006, oplyser Egon Hygom Poulsen. Fra vi har underskrevet kontrakten til den første flyvning går der mindre end to år. Det er fantastisk hurtigt i denne forbindelse, og det skyldes vores store behov for de nye helikoptere, da S-61 skal udfases. Produktionstiden kan forkortes meget med et nyt koncept kaldet lean manufacturing. SAP, der er en parallel til DeMars, bliver brugt til at præsentere produktstyring og produktionsdokumentation on-line. Det betyder, at eventuelle ændringer i produktionsgrundlaget rettes på produktionslinien, og mange led kan springes over, så man sparer tidsforbrug og andre omkostninger. Flere roller Som nævnt skal de nye helikoptere ikke alene fungere som redningshelikoptere i stedet for S-61, de skal også bruges taktisk. En del af Folketingets seneste forsvarsforlig omhandler de nye krav til helikopterne. De skal kunne flyve i ufremkommeligt terræn for at indsætte og hente tropper. Indtil nu har Forsvaret kunnet benytte sig af andre landes materiel til sådanne missioner, men det er altså en politisk beslutning, at vi nu selv skal have materiel til den type opgaver, siger Egon Hygom Poulsen. Den traditionelle rolle som red- Dokleder Tony Leggett instruerede generalmajor K. L. Axelsen i at betjene kranen, så tagkonstruktioen præcist kunne sænkes og sammenføjes med helikopterstrukturen. ningshelikopter, som EH101 også udfylder, går ud på at tage på redningsmissioner og finde forsvundne mennesker. De nye helikoptere har en stor rækkevidde, de har kapacitet til at flyve fra Aalborg til Hamborg og tilbage igen i ét stræk. Så de kan også nå ud til de alleryderste olieplatforme i de danske farvande, fortæller Egon Hygom Poulsen. I Canada har de allerede nu gennemført krævende redningsaktioner med EH101, som ikke ville have været mulige med tidligere modeller. Uddrag af generalmajor K. L. Axelsens tale Introduktionen af EH101 i det danske Flyvevåben er lidt af en udfordring i sig selv. Gennem den samme periode vil alle helikoptere blive samlet på samme flyvestation og støttestrukturen bliver strømlinet til at støtte den nye operationelle struktur. Som I ved har vores deltagelse i Det nordiske Program og vores deraf følgende valg af EH101 blandt stærke konkurrenter været hårdt arbejde. Vi føler, at vi har draget nytte af processen og har fået erfaring som en ekstra bonus til programmet. Vores valg af EH101 skyldes hovedsageligt de karakteristiske operationelle evner og muligheden for at samarbejde med andre nationer, der bruger EH101 eksempelvis UK Royal Air Force. Det er mit indtryk, at programmet bliver drevet professionelt fra jeres side såvel som fra vores. Der vil altid dukke problemer eller udfordringer op under sådan et program. Men jeg ser villighed fra begge sider til at løse problemerne, efterhånden som de opstår, til programmets bedste. FMK har samarbejdet med Westland i mere end 25 år under vores arbejde på Lynx-programmet. Gennem vores lange forbindelse har vi set store forbedringer i vores gensidige samvirke. FMK håber, at denne udvikling vil fortsætte. Jeg vil derfor lykønske jer eller rettere sagt os med dagens store milesten i produktionen af den første danske multirolle helikopter. FLYNYT 3-2003 27

Kønskrænkende adfærd er et problem i Forsvaret! Af generalmajor Jens Erik Frandsen Overskrifter som Hver tredje kvindelige soldat chikaneres og Chokrapport om seksuelle overgreb ryster forsvaret har været at læse i aviserne i dagene efter den 8. maj 2003. Årsagen til overskrifterne er Forsvarskommandoens offentliggørelse af en undersøgelse af om kønskrænkende adfærd i Forsvaret (KKA-undersøgelsen). R esultaterne afdækker at kønskrænkende adfærd er et udbredt fænomen i Forsvaret. Også de meget grove former for kønskrænkende adfærd forekommer alt for hyppigt. Det er helt uacceptabelt, og det skal der gøres noget ved! Hvorfor nu en KKA-undersøgelse? I november 2001 blev der gennemført et seminar for militært ansatte kvinder. Seksuel chikane var et af de temaer, der blev drøftet på seminaret. Det skete, fordi en undersøgelse fra 1999 viste, at kønskrænkende adfærd var et udbredt fænomen i det svenske forsvar. Seminaret efterlod det indtryk, at kønskrænkende adfærd også forekommer i det danske Forsvar. I efteråret 2002 bad Forsvarskommandoen derfor Forsvarsakademiet om at gennemføre KKAundersøgelsen. Et godt arbejdsmiljø på Forsvarets arbejdspladser tiltrækker og fastholder tilfredse og dygtige medarbejdere af begge køn. Det smitter af på opgaveløsningen. Kvaliteten og effektiviteten stiger. Et dårligt arbejdsmiljø virker modsat. Formålet med at gennemføre undersøgelsen var, at få afdækket, om arbejdsmiljøet i Forsvaret understøtter eller virker hæmmende for Forsvarets evne til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft. Hvem har deltaget i undersøgelsen? Undersøgelsen er gennemført som en spørgeskemaundersøgelse. Alle militært ansatte kvinder (1044) har modtaget et spørgeskema. Det har 1/3 af alle civilt ansatte kvinder (1060) også og 5 pct. af mændene i Forsvaret (786 militært ansatte og 229 civilt ansatte). 88 pct. af deltagerne har besvaret spørgeskemaet. Deltagerne er blevet spurgt om oplevelser, der går to år tilbage i tiden. Og over 80 pct. af dem, der har besvaret spørgeskemaerne, har været ansat i Forsvaret i 2 år. Mændene er stort set blevet spurgt om det samme som kvinderne, blot er de ikke blevet spurgt, om de selv har oplevet at være udsat for kønskrænkende adfærd, men om de har oplevet, at kvindelige kolleger har været udsat for det. Hvad viser undersøgelsen? Undersøgelsen viser, at der i Forsvarets kultur er en tendens til, at kvindekønnet generelt bliver omtalt nedsættende. Vittigheder, sjofle vitser, udsagn, der sår tvivl om kvinders kompetencer, er en del af hverdagen især for de militære kvinder. Nogle af de tal, der fremgår af undersøgelsen er, at 90 pct. af de militære kvinder og 61 pct. af de civile tilkendegiver at have været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed. Og 12 pct. af de militære kvinder og 7 pct. af de civile tilkendegiver at have været udsat for seksuel tvang. Under denne overskrift er der blevet spurgt til nogle af de groveste former for kønskrænkende adfærd nemlig voldtægt og voldtægtsforsøg. 26 militære og 11 civile kvinder rapporterer at have været udsat for forsøg på sex mod deres vilje, og 6 militære og 1 civil kvinde oplyser at have været udsat for sex mod deres vilje. Der er en tendens til, at de former for kønskrænkende adfærd, der forekommer tit, heller ikke bliver opfattet som særlig krænkende. Det er eksempelvis vittigheder og sjofle historier om kvinder, fløjt, stirrende blikke og forevisning af pornografisk materiale (skærmbilleder, film, blade m.m.). En forklaring kan være, at kvinderne opfatter disse situationer som noget af det sjove ved arbejdsmiljøet på arbejdspladsen og derfor ikke tager det personligt. En anden forklaring kan være, at kvinder, der har været i Forsvaret i nogle år, har vænnet sig til disse omgangsformer som en del af Forsvarets kultur og er blevet immune overfor dem. En af undersøgelsen øvrige vigtige konklusioner er, at mændene også ser den kønskrænkende adfærd, når den finder sted. Mændenes svar viser, at de oplever de forskellige former for kønskrænkende adfærd i samme omfang som de civilt ansatte kvinder. På et punkt adskiller mændene sig dog fra kvinderne. De er tilbøjelige til at vurdere især de grove og direkte situationer som mindre krænkende end kvinderne. Dette gælder dog ikke de groveste situationer som voldtægtsforsøg og voldtægt. Kvindernes immunitet overfor de milde former for kønskrænkende adfærd kan være medvirkende årsag til, at mændene har sværere ved at vurdere, hvor krænkende kvinderne oplever deres adfærd, når de med seksuelle undertoner rører ved kvinderne, på tomandshånd lægger op til sex, kommer med rå bemærkninger, stiller spørgsmål til kvindernes sexliv eller sætter rygter i gang om kvinderne og deres sexliv m.m. I spørgeskemaet er der blevet stillet spørgsmål til, hvordan kønskræn- 28 FLYNYT 3-2003

kende adfærd bliver håndteret af den krænkede, af iagttagere og af chefer og ledere. Svarene viser, at kønskrænkende adfærd bedst afværges ved at undgå krænkeren eller ved at bede krænkeren stoppe adfærden. Det er imidlertid ikke den metode, de fleste krænkede eller iagttagere anvender. De lader som om hændelsen ikke påvirker dem. Svarene viser også, at 4 ud af 10 kvinder ikke ved, hvor de skal henvende sig for hjælp. En meget stor del af dem, der rent faktisk gør noget ved sagen og indrapporterer den, oplever enten at blive opfordret til at trække anmeldelsen tilbage, eller at de ikke bliver troet. Hvor står vi nu? Undersøgelsen afdækker et uacceptabelt arbejdsmiljø i Forsvaret, og den viser, at organisationen er dårlig til at håndtere årsagen til det dårlige arbejdsmiljø - den kønskrænkende adfærd. Umiddelbart efter at Forsvarskommandoen havde modtaget KKA-undersøgelsen udsendte forsvarschefen et brev til Forsvarets chefer og ledere, hvor han beder dem om at tage ansvar for situationen og arbejde aktivt for at skabe et godt og trygt arbejdsklima. Dette skal bl.a. ske ved at inddrage samarbejdsorganisationen i en fremadrettet dialog om forbedring af situationen. Jeg udsendte desuden selv i min egenskab af chef for Forsvarskommandoens Personelstab et brev til alle Forsvarets medarbejdere. Brevet indeholder konkrete råd til den krænkede, til krænkeren, til vidnet og til chefer eller ledere, der skal tackle henvendelser om kønskrænkende adfærd. Der er desuden blevet etableret en telefonlinie til Forsvarets krisepsykologer for personer, der har oplevet kønskrænkende adfærd, og en anden telefonlinie til Forsvarsakademiet for chefer og ledere, der har brug for råd og vejledning i forhold til at håndtere konkrete sager. Handling på kort sigt er nok vigtig, men ikke en erstatning for det lange seje træk, der er nødvendig for den ønskede holdnings- og adfærdsændring. Forsvarskommandoen vil derfor over en længere periode iværksætte en række mere langsigtede tiltag. Bedriftssundhedstjenesten vil blive involveret i forhold til forskellige forebyggende tiltag. Der vil blive lanceret forskellige tilbud, der kan understøtte netværksdannelse blandt kvinder, og der vil blive udviklet uddannelse i mangfoldighedsledelse, der vil komme til at indgå i bl.a. sergent- og officersuddannelserne. Endelig vil der blive etableret et netværk af rådgivere, der kan rådgive i forhold omkring uønsket krænkende adfærd samt et rådgivende organ, der kan undersøge indbragte sager og rådgive om eventuelle sanktioner i disse sager. Det er nødvendigt, at der sker forandringer, og det er nødvendigt, at Forsvarets chefer, ledere og medarbejdere tager aktivt del i forandringsprocessen. Det er vigtigt at hæfte sig ved, at grundlaget for denne forandringsproces er til stede. Der eksisterer allerede en bevidsthed hos Forsvarets mænd og kvinder om, at en del af den adfærd, der udspiller sig mellem mand og kvinde går over personlige grænser og bliver oplevet som krænkende. Denne private indsigt skal forvandles til fælles erfaring og en kompetence, der gør det muligt at handle, gribe ind og sætte grænser. Alle skal kunne færdes på Forsvaret arbejdspladser uden at føle sig krænket på sit køn. Farvel til STINGER Tekst: Karen Grønkjær Kejldsen, Set og Sket, FMK Besparelserne i Forsvaret betyder blandt andet, at Flyvevåbnet ikke længere skal have STINGER-missiler til nærluftforsvar. Flyvevåbnet skal af med sine STINGER-missiler. Sammen med blandt andet nedlæggelsen af nærforsvarsenheder ved flyvestationerne og justering af Kontrol- og Luftforsvarsgruppens struktur er STINGER et af de steder, hvor Flyvevåbnet bliver ramt af de seneste besparelser. Man har fra den operative kommando vurderet, at vi kan løse vores opgaver tilfredsstillende, uden at STINGER nødvendigvis er en integreret del af Flyvevåbnet. Det er ikke fordi, systemet er forældet eller ikke duer, siger kaptajn Lase Sand fra Våbenteknisk Afdeling. STINGER bruges til nærluftforsvar som den allersidste skanse og bruges til at skyde et fly ned. STIN- GER anvendes således, når det ikke vurderes nødvendigt at bruge dyrere og længere-rækkende luftværnssystemer, eller hvis disse ikke har kunnet skyde mål ned på grund af lav højde eller lignende. Det er et bazooka-lignende våben, blot til brug mod luftmål, der støttes på skulderen, mens man sigter og skyder, som man blandt andet kan se i amerikanske actionfilm. Systemet blev anskaffet af Hæren og Søværnet i 1993. I 1999 nedlagde man luftværnskanonerne på Flyvestation Aalborg og indførte STIN- GER i Flyvevåbnet i stedet for. Uddannelsen i at bruge STINGER startede allerede umiddelbart efter nedlæggelsen af kanoneskadrillen, altså inden en reel anskaffelse fandt sted i Flyvevåbnets regi. STINGER skulle oprindeligt supplere HAWK og DEHAWK, som vi nu kommer til at anvende alene eller eventuelt sammen med Hærens luftværnsenheder. Mit bud er, at alle operative og materielfaglige tiltag går i retning af, at deltagelse i internationale opgaver synes at få en stor rolle frem for forsvar af danske flyvestationer, siger han. Nedlæggelsen betyder ikke meget for Flyvematerielkommandoen (FMK), mener Lasse Sand, eftersom han selv er en af de eneste fra FMK, der har været beskæfftiget med STINGER, og han har fortsat rigeligt at se til. FLYNYT 3-2003 29

Danskere i Nato s egen flyflåde Tekst og foto: Arne Bach Nielsen 27 danskere inden for administration, teknik og operation repræsenterer til dagligt Flyvevåbnet på Nato Airbase Geilenkirchen, der ligger i det flade landbrugsområde i den tyske delstat Nordrhein Westfalen. Sammen med 12 andre nationer holder de Nato s flyvende radarer i luften. B oeing 707 eren med sin rote rende radar på ryggen udgør en radarstation, der overgår de jordbaserede radarer. Jordens krumning er årsagen til, at radarstråler udsendt fra jordens overflade ikke kommer under horisonten. - Når AWACS-flyet ligger i flere kilometers højde, kan radaren se længere, siger oberstløjtnant Michael Rothmann, der er næstkommanderende i Training Wing, hvor den 13 nationer driver aktiviteterne på Nato Airbase Geilenkirchen. grundlæggende operative uddannelse ved E-3A Component gennemføres. Desuden kan radaren ofte se fly, der ellers ville være skjult af terrænet for en jordradar. Nøjagtigt som mennesket, der sidder i et fly. I april sluttede E-3A Component sine operationer over Tyrkiet i forbindelse med Irak-krigen. Som bekendt stod Nato uden for krigen. Men AWACS-flyene patruljerede over Tyrkiet for at forebygge, at Nato-landet skulle blive udsat for angreb. På trods af at det var en defensiv rolle, fandt demonstranter ved flere lejligheder vej til basens hovedindgang. Demonstrationerne var lovligt anmeldt og forløb fredeligt. Radaren på ryggen af flyet er 10 meter i diameter. Den forstyrrer luftstrømmen omkring flyets sideror, hvilket gør flyet lidt vanskeligere at flyve. Brydningstid Det danske personel er udstationeret minimum tre år ad gangen med mulighed for forlængelse. Udetillægget er hustandsbestemt. Det vil sige, tillægget bliver udregnet efter, hvor mange børn der er, og om ægtefællen arbejder. Når for eksempel konen forlader sit gode arbejde i Danmark i forbindelse med mandens udstationering, tvinges hun ud af fagforeningssystemet. Det kan klart give problemer, når familien vender hjem, hvor hun står uden arbejde. Familien bliver en del af lokalsamfundet. - Børnene går i tysk skole, siger major P.C. Petersen, leder af det danske støtteelement, som er en ren 30 FLYNYT 3-2003

dansk enhed med tre personer uden direkte organisatorisk tilknytning til E-3A Component. - De fleste har nemt ved at falde til, men det kan give problemer med danskkundskaberne, når børnene starter i dansk skole. Det danske personel drager ofte fordel af den centrale beliggenhed. En smuttur til Bruxelles eller Amsterdam kan klares med 200 km på landevejen. Og hvis familien vil på weekend i Paris, køres der kun det dobbelte. Frie hænder til regulativer På Nato-flådens halefinner ses den luxembourgske løve. Flyene er med andre ord indregistreret i Luxembourg. - E-3A flyene er de eneste i alliancen, der er rent Nato-ejede, fortæller Michael Rothmann. I stedet for at skulle lave en blanding af forskellige landes militære flyveregulativer, valgte man at indregistrere dem i det lille naboland. Simpelthen fordi Luxembourg ikke har et nationalt flyvevåben - og dermed heller ingen regulativer på dette område. Ergo kunne man starte med en ren tavle og lave regulativer fra bunden, der så skulle gælde for E-3A flyene. Der er tre eskadriller på Geilenkirchen, benævnt så enkelt som Squadron 1, 2 og 3. Eskadrillerne leverer kun besætninger til flyene. Selve flyene ejes af Logistics Wing. Men Nato er ikke alene om at have AWACS-fly, som de også kaldes (Airborne Warning And Control System). USA, Storbritanien og Frankrig har deres egne nationale AWACSfly, men der er et stort samarbejde mellem Nato og de tre lande inden for dette felt. I modsætning til Nato er de tre lande præget af relativt fast personel på flyene. Det giver helt klart en operativ fordel i forhold til E-3A Component. Baser i syd og nord E-3A Component rækker langt ud over Geilenkirchen. Der er en AWACS-base i Ørland i Norge, Konya i Tyrkiet, Aktion i Grækenland og Trapani i Italien. Disse kaldes Forward Operating Base (FOB). I Norge er ordet Base erstattet med Kaptajn Per Jensen, der hidtil har fløjet Challenger fra Værløse, er under omskoling til E-3A flyet. Omskolingen tager et halvt år. Danmark har én pilotnorm i Geilenkirchen. Location og hedder derfor FOL. Disse FOB/L s er rene E-3A-enheder, der har en stående stab af teknikere. Teknikerne aflønnes nationalt, men har servicering af AWACS-flyene som deres eneste opgave. Når der ikke er fly på FOB/L-basen, vedligeholder teknikerne værktøj, manualer og selve faciliteterne. Personellet på disse enheder udgør godt fem procent af den samlede E-3A Component-styrke. - FOB/L blev oprettet dengang, da tiden var præget af koldkrigs-scenariet. Men Nato har valgt at bibeholde denne struktur, påpeger Michael Rothmann. Tidligere base for atommissiler Nato Airbase Geilenkirchen, eller Main Operating Base Geilenkirchen, ligger 4 km vest for byen, hvor der bor omkring 30.000 indbyggere. De fleste danskere bor inden for en radius af 20-30 km. Delstaten er præget af Ruhr-distriktet, der er Europas mest industrialiserede område med forekomster af kobber, jern og stenkul. Der findes endvidere en stor koncentration af kemiske industrier. Basen blev grundlagt i begyndelsen af 50 erne af englænderne og blev indtil 1967 benyttet som jagerbase. Englænderne forlod basen, og i slutningen af 60 erne overtog Nato basen. En omfattende modernisering og ombygning blev iværksat. Herefter overtog 85. artilleriregiment med Pershing-missiler basen. Regimentet forlod basen i begyndelsen af 1982, og allerede i maj måned samme år ankom det første fly af typen E-3A. Der gik endnu tre år, inden det sidste af de 18 fly landede på Geilenkirchen. I 1987 blev yderligere tre fly anskaffet, men denne gang uden radar. Disse fly var til træning og transport af gods og personel, og flyene benævnes Training Cargo Aircraft. I 1996 blev et E-3A fly totalskadet under en afbrudt start fra Aktion i Grækenland. Flyet nåede ikke at standse ved baneenden og endte på en mole. Der skete ingen alvorlige skader på besætningen. E-3A-flyenes opgave er: 1 Luftforsvar - Kommando og kontrol - Kontrol af allieredes fly - Overvågning af luftrum/ identifikation af fly - Management af luftrum 2 Støtte til redningsmissioner 3 Støtte til maritime operationer FLYNYT 3-2003 31

Med E-3A på togt - Luftkamp over Tyskland Tekst og foto: Arne Bach Nielsen F lyet drejer næsen op mod vinden på startbanen. I dag startes der i vestlig retning. Og så kan flyet ikke lette med fuldvægt, som det ellers kan, når der startes mod øst. Start- og landingsbanen ligger kun nogle få hundrede meter fra den hollandske grænse mod vest. Og det er træerne, der giver problemer. Skoven på den hollandske side af grænsen er fredet, og træernes højde og tætte beliggenhed på banen er så kritisk, at Boeing 707 eren ikke kan være fuldt lastet, når den starter i retning mod skoven. Præcis klokken 08.00 presser piloten beslutsomt de fire gashåndtag frem, og snart når flyet sin flyvefart. De gamle, støjende motorer fra Boeing 707 eren flænser luften, når der startes og landes hen over Geilenkirchen by. Mon ikke de ville blive afvist af myndighederne, hvis de skulle miljøgodkendes i dag? Men både i kabinen og cockpittet virker støjen meget moderat. Der kæmpes intenst Efter en halv times flyvning befinder flyet sig over det nordlige Tyskland. Sønderjylland ses i periferien på pilotens radarskærm. Indstillingen på autopiloten ændres, og flyet begynder at cirkle mod venstre i 28.000 fod. Cirklens radius er 6 nautiske mil. Weapons Controller, seniorsergent Anders Ahrenbach, har sammen med sine to kolleger i Weapons Team forlængst gået i stilling ved sin pult. Radarbilledet er godt, og radioerne virker. Han er bogstaveligt talt klar til kamp. Radaren ser alt. Der er meget lufttrafik over Nordeuropa også denne dag. Anders Ahrensbachs første opgave er at identificere fire hollandske F-16 fly blandt vildnisset af prikker på radarskærmen. - De er ikke startet fra deres baser endnu, siger han. - men om lidt skal de i nærkamp med fire MIG-fly fra det tidligere DDR. I løbet af nogle få minutter bliver den danske Weapons Controller dybt koncentreret. Han har identificeret de fire hollændere, og han er ikke længe om at opnå radiokontakt med dem. Nord for F-16 flyene ses fjenderne, MIG-flyene. På skærmen ses de som røde prikker, der tordner mod syd. - Jeg fortæller mine fly, hvor fjendens befinder sig. Og jeg giver dem en kurs og en højde, de skal flyve, for at finde målet, siger en kortfattet Anders Ahrensbach. Det er tydeligt, at han koncentrerer sig 100 procent. Meldinger og ordrer fyger gennem hans hovedsæt, mens han det ene øjeblik taler med Fighter Allocator, i det andet med den anden Weapons Controller og straks efter med sine F-16 fly. På skærmen ses, at de to grupper af fly er så tæt på hinanden, at nu må der ske noget. Og i samme nu bliver forventningerne indfriet. Et sandt virvar af meldinger, som kun de indviede forstår, får ledningen til Anders Ahrensbachs hovedsæt til at gløde i takt med hans koncentration. Hans fingre danser ustandseligt hen over tastatur og radiopanel. Der meldes om nedskudte fly, og nogle fly meldes ramt og må humpende flygte mod hjembasen. Skærmens blå og røde prikker pisker forbi hinanden i krappe drej. Lidt efter lidt ebber aktiviteten ud. De involvede fly guides til deres hjemmebaser. Anders Ahrenbach bliver nærværende igen. Slaget er forbi, og han trækker igen vejret - indtil turens næste mission, hvor den næste portion adrenalin skal skydes af. Under den lange flyvning er der rigeligt med tid til at indøve nødprocedurer. Som her, hvor besætningen simulerer trykfald i kabinen. Men missionen fortsætter selv under øvelsen. Dyrt opkast Oprindeligt skulle der lufttankes under missionen, men det var blevet aflyst. Apropos, for et års tid siden blev 32 FLYNYT 3-2003

Der er to chefer om bord. Der er fartøjschefen, der er ansvarlig for den flyvemæssige del af missionen, og der er Tactical Director, der er ansvarlig for udførsel af missionens operative del. Besætning i cockpit: Fartøjschefen Andenpiloten Navigatøren Maskinisten Der er under ingen omstændigheder tid til hyggesnak, mens Anders Ahrenbach udfører sin mission. en passager dårlig på grund af turbulensen, da E-3A flyet lagde sig ind i slipstrømmen fra tankflyet. Han måtte kaste op, hvilket jo er naturligt. Men da han begyndte at kaste blod op, blev situationen pludselig en ganske anden. Flyet måtte på jorden med den syge passager øjeblikkeligt. Flyet måtte derfor smide det meste af brændstoffet, der lige var tanket, for ikke at overskride max. landingsvægt. Støj er et problem Danmark har i mange år været et populært mål for træningsture for piloterne. På grund af den lavere trafikintensitet har piloterne kunne boltre sig lidt mere end syd for grænsen, når de skulle øve procedurer samt start og landing. Men besætningernes støjkvote er ved at være brugt op, så nu taler man om at flyve længere væk. Men det vil give mere død ligeudflyvning i træningsmæssig forstand. -Danmark ligger jo så dejligt tæt ved, og derfor har E-3A Component nok for ofte anvendt danske flyvestationer med et øget antal støjklager til følge, siger Michael Rothmann. Procedurerne er nøjagtigt de samme Klokken 15.00 er selve missionen slut, og flyet får klarering til at forlade området med kurs mod Geilenkirchen. Anders Ahrenbach og Weapons Team bruger tiden til at debriefe deres andel af missionen. En mission, der ikke kender forskel på øvelse eller virkelighed. 450 minutter i luften Under indflyvning til Geilenskirchen melder tårnet om et lille privatfly i 707 erens klokken 2-position. Det lader sig ikke umiddelbart se fra cockpittet. De to piloter og maskinistens skarpe øjne afsøger højre horisont, men det lille fly er og bliver væk. Fartøjschefen taler ivrigt med tårnet og rapporterer; intet set. - I ve got him, I ve got him. There!, kommer det endelig fra andenpiloten. Og rigtigt, det lille fly passerer 707 eren til højre - i sikker afstand. Lige over banetærsklen rapporterer andenpiloten højden i sin mikrofon: - 100, 50, 40, 30, 20. Ved tallet 10 tager hovedhjulene asfalten. En særdeles blød landing med sådant et stort fly, men den er ikke ovre endnu. Næsen skal også ned. Og det kommer den i noget, der minder om frit fald. Det er noget, der mærkes, når man sidder fremme i cockpittet. Missionsbesætning: Tactical Director er ansvarlig for den overordnede udførsel af mission, som den er beordret af de operative myndigheder. Surveillance Team er under kommando af Surveillance Controller, som sørger for et optimalt radarbillede og opererer de digitale datalinks. Under ham arbejder tre Surveillance Operators, der assisterer ham med at samle et genkendeligt luft- og jordbillede, der kan transmitteres til en jord- eller anden luftbaseret enhed. Passive Controller er ansvarlig for brugen af flyets Electronic Support Measure system med henblik Denne dag var det en canadisk og græsk pilot, der bragte besætningen sikker ud og hjem. Snart vil den danske pilot kaptajn Per Jensen indtage højre pilotsæde. FLYNYT 3-2003 33

på bedre flyidentifikation, som er med til at forbedre E-3A flyets egenbeskyttelse ved at opfange radarstråler af enhver art. Hvert radarudstyr, der udsender radiobølger har sit eget fingeraftryk, som hvis det er i databasen kan identificeres. Weapons Team Er ledet af Fighter Allocator, der er ansvarlig for sikker udførelse af kontrol med alle fly, der er blevet tildelt E-3A flyet. Hans to Weapons Controllers kan kontrollere adskillige former for luftmissioner. Både offensive og defensive luftmissioner gennem kontrol med jager- og bombefly. Communications Operator er ansvarlig for den operative brug af alle ombordværende radioer og datalinks. Airborne Technicians Communications Technician er ansvarlig for den tekniske side af alle ombordværende radioer og datalinks. Display Technician står for drift og vedligeholdelse af de ombordværende computer-systemer, som er hjertet af missionens udstyr. Radar Technician står for driften af missionens radar. Ingen radar, ingen mission! Han samarbejder med Surveillance Controller og Display Technician om at sørge for det bedst mulige radarbillede til Survillanceog Weapons teams. 140 stillinger forsvinder i Flyvevåbnet Tekst: Jan Hallin, Flyvertaktisk Kommando Forsvarets ledelse satte torsdag 22. maj navne på de medarbejdere, der bliver berørt af reduktioner. I Flyvevåbnet drejer det sig om 140 personer, der enten må forlade Forsvaret eller som er blevet tilbudt andet arbejde indenfor organisationen. De berørte medarbejdere er blevet personligt orienteret af deres chefer. De 140 medarbejdere fordeler sig således Cirka 20 officerer og cirka seks konstabler/sergenter har fået tilbudt arbejde indenfor enten Hæren, Søværnet eller Hjemmeværnet. Cirka seks officerer og cirka 20 konstabler/sergenter har fået tilbudt arbejde andre steder i Flyvevåbnet. 16 officerer og 12 konstabler/sergenter fortsætter til de bliver pensioneret om senest tre år og bliver derefter ikke erstattet. Otte medarbejdere bliver indstillet til skånejobs. Cirka 50 medarbejdere heraf cirka 11 officerer må forlade Forsvaret helt. Reduktionerne vil medføre, at der senere skal flyttes medarbejdere inden for Flyvevåbnet. Søværnet og Hæren har på tilsvarende vis gennemført nedskæringer i deres personalestyrke. Tilpasningerne er en konsekvens af Forsvaret økonomiske situation, som betyder, at der over de kommende to år skal spares 1 mia. kr. i Forsvaret. Chefen for Flyvertaktisk Kommando, generalmajor Leif Simonsen, er tilfreds med, at det trods alt var muligt at reducere antallet af nødvendige afskedigelser til langt under de 140 stillinger, men medarbejdere bliver afskediget og andre bliver forflyttet uden lyst.- Det er selvsagt ingen succeshistorie for disse medarbejdere, og det har været en vanskelig beslutning at tage, siger han. Flyvevåbnet og Forsvaret vil iværksætte tiltag, der kan sikre, at de afskedigede medarbejdere vil blive hjulpet til at finde nyt arbejde. - Genplaceringen af de øvrige medarbejdere vil blive gennemført så skånsomt som muligt, så de berørte medarbejdere kommer til at opleve færrest mulige gener, siger generalmajor Leif Simonsen. Bedre briller når der flyves havmiljø Flyvevåbnet har fået opdateret et af sine tre Challenger-fly. Opdateringen består af en SAR (Syntetisk Apparatur Radar), som bl.a. forbedrer flyets muligheder for at se olie på havet, og en Elektro Optisk sensor, som f.eks. kan læse navnet på et skib fra flere kilometers afstand. Challengers primære opgaver er havmiljøovervågning, fiskeriovervågning og VIPflyvning. J.D. Pedersen 34 FLYNYT 3-2003

Piloter lærer at overleve Tekst: Jan Halling, Flyvertaktisk Kommando Foto: Morten Nyrum, Flyvevåbnets Førings- og Operationsstøtteskole H vis en pilot bliver nødt til at kaste sig ud med faldskærm over et fremmed land, kan det være praktisk for ham at vide noget om, hvordan han skal forholde sig, når han endelig står med begge fødder på landjorden. Især hvis landet vrimler med fjender, eller hvis jorden er fyldt med miner. Problematikken er højaktuel for de danske piloter, der for tiden flyver missioner over Afghanistan i forbindelse med det danske F- 16 bidrag til Operation Enduring Freedom.To gange om året arrangerer Flyvevåbnets Førings- og Operationsstøtteskole i Karup kurser i overlevelse for piloter og besætningsmedlemmer i Flyvevåbnet. I rollen som fjendestyrke ses medlemmer af Hjemmeværnsdistrikt Herning, mens elitesoldater fra Jægerkorpset spiller redningsholdet, der bliver sat ind i området for at redde de nødstedte piloter ud. Kurser tilpasses aktuelle missioner Kurserne er udarbejdet efter NATO s En patrulje er ude for at tage kontakt til en pilot i solnedgangen. forskrifter og er obligatoriske for alle piloter og besætningsmedlemmer i Flyvevåbnet. Kurserne er opdelt i et grundlæggende kursus og et vedligeholdende kursus. Derudover har Flyvevåbnets Førings- og Operationsstøtteskole lov til at udvide kurserne med færdigheder, der retter sig mod et givent operationsområde. I det aktuelle tilfælde er kurset tilpasset piloter og besætninger, der flyver eller skal flyve i Afghanistan.- Der er stor forskel på om piloterne flyver i Afghanistan eller i ex-jugoslavien, fortæller kursusleder og premierløjtnant Sune Kempel fra Flyvevåbnets Førings- og Operationsstøtteskole. - Normalt vil en pilot søge væk fra flyet mod et sikkert område, som han har planlagt hjemmefra. Men er området fyldt med miner er det klogest, at han bliver ved flyet. På samme måde gælder der forskellige procedurer afhængigt af, om han befinder sig i ørken, skov eller bjergområde, forklarer han. Operationen set gennem natkikkert. To piloter klar til pick up. Piloterne vender ryggen til sine redningsfolk med hænderne i vejret for at signalere, at de ikke udgør en trussel. Bagved ses en dansk S61-helikopter. Giver piloterne tryghed Kurset er opdelt i en teoretisk del og en praktisk del. Under den teoretiske del lærer kursisterne, hvordan de undgår at blive opdaget af fjendestyrker, og hvordan de skal opføre sig, hvis de alligevel bliver fanget. Kursisterne lærer hvordan de får noget at spise og drikke. De lærer førstehjælp i tilfælde af, at de er kommet til skade ved landingen, og de lærer at bruge det overlevelsesudstyr, som alle piloter og besætningsmedlemmer medbringer i en særlig vest. - Samtidig har kurset til formål at give kursisterne en tryghed for at de kan klare sig, hvis de forulykker, og at vi gør alt for at redde dem ud derfra, siger Sune Kempel. Kurset slutter med to døgn i felten, hvor piloter og besætningsmedlemmer bliver kørt eller fløjet til et sted, som er ukendt for dem i forvejen. De må herefter klare sig selv til redningsholdet når frem. Hjemmeværnsfolk patruljerer i området og melder tilbage til øvelsesledelsen, når eller hvis de får øje på kursisterne. Som udgangspunkt må hjemmeværnsfolkene ikke tage krigsfanger, med mindre en kursist bevæger sig meget åbenlyst i terrænet. Bagsiden denne gang: E-3A-flyet skubbes nænsomt på plads på Nato Airbase Geilenkirchen i Tyskland efter at have været på vingerne i syv en halv time. (Foto: Arne Bach Nielsen). FLYNYT 3-2003 35