Folkeoplysningspolitik. Politik for Hedensted Kommune



Relaterede dokumenter
Folkeoplysningspolitik. Politik for Hedensted Kommune

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

Udkast til ny Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune

Folkeoplysningspolitik

Folke. Oplysnings politik

Indledning Vision Målsætninger Rammer for folkeoplysende virksomhed Udvikling af folkeoplysningen... 4

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK

Indledning. Folkeoplysningslovens område. Center for Kultur og Idræt 7. juni Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring:

FRITIDSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d.19.december 2012

Målsætninger for borgernes deltagelse i den folkeoplysende voksen-undervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde...

Holbæk Kommunes. Folkeoplysningspolitik

Rummelige fællesskaber og kreative frirum. Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune

Forslag til. Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik for Lolland Kommune

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune

Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune

SLAGELSE UDKAST TIL NY FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK KOMMUNE

Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv

FMK ser derfor ikke folkeoplysningen som et isoleret politikområde men som et afgørende og integreret element i kommunens fremtidige udvikling.

Strategi for frivillighed og civilsamfund. Lemvig Kommune

Udkast til revideret Folkeoplysningspolitik

Kultur- og Fritidsudvalget BEVILLINGSOMRÅDE 40.35

VISION Svendborg Kommune vil:

33l. Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik for Gentofte Kommune

Notat. Ny Folkeoplysningspolitik Sag: P Evald Bundgård Iversen Plan og kultur

F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e

KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET BEVILLINGSRAMME 40.35

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed

Folkeoplysningspolitik

Indledning. Folkeoplysningslovens område. Glostrup Kommune Center for Kultur og Borgerkontakt 2. juni 2017

Folkeoplysningspolitik for Hvidovre Kommune

Norddjurs Kommune. Folkeoplysningspolitik

ET AKTIVT OG VARIERET FRITIDSLIV TIL ALLE

Ny folkeoplysningslov og kommunal folkeoplysningspolitik fra Dialogmøde - mandag den 3. oktober 2011

kultur og fritid folkeoplysningspolitik

FORORD. - teksten skrives af Svendborg Kommune. I 2 spalter midt på siden evt. med neddæmpet baggrund.

KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET BEVILLINGSRAMME 40.35

KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET BEVILLINGSRAMME 40.35

FRITID I SVENDBORG KOMMUNE FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK I SVENDBORG KOMMUNE

Folkeoplysningspolitik

Furesø Kommune FRITID I FURESØ. Politik for kultur-, fritidsog idrætsområdet

Lovgivningen Denne politik er et supplement til Folkeoplysningsloven, lovbekendtgørelse nr. 854 og bekendtgørelse nr

1. Budgetbemærkninger - Fritids og Kulturudvalg

Vision. Målsætninger. Frederikshavn Kommune ønsker, at folkeoplysningen

Folkeoplysningspolitik Center for Børn & Kultur

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK. Godkendt af Struer Byråd Den 24. november 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

SOLRØD KOMMUNE FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK - I SOLRØD KOMMUNE

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik for Jammerbugt Kommune

Puls, sjæl og samarbejde

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK POLITIK FOR DEN FRIE FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED

Byrådet besluttede på sit møde den 21. november 2016, at igangsætte et analysearbejde af den fremtidige organisering af hele folkeoplysningsområdet.

Folkeoplysningspolitik Politik for folkeoplysende virksomhed

Lemvig Kommunes Foreningsportal

Lyst til at gøre en forskel. Vesthimmerlands Kommunes Folkeoplysningspolitik

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK BRØNDERSLEV KOMMUNE

Idræts- og fritidspolitik

Et aktivt fritidsliv og stærke fællesskaber

Frivillighedspolitik Politik for frivilligt arbejde indenfor kultur- og fritidsområdet i Skive Kommune.

Fritid & Fællesskab. Fritids- og Folkeoplysningspolitik for Hjørring Kommune

Folkeoplysningspolitik Greve Kommune 2012

DRAGØR KOMMUNES FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK

Folkeoplysningspolitik

Fritid & Fællesskab. Fritids- og Folkeoplysningspolitik for Hjørring Kommune

Frivillighedspolitik i Ballerup Kommune

københavns kommunes Folkeoplysningspolitik

Puls, sjæl og samarbejde. Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune

Silkeborg Kommunes Idræts-, Fritids- og Folkeoplysningspolitik 2012

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Folkeoplysningspolitikken træder i kraft den 23.februar 2012 og gælder frem til

Frivillighedspolitikken

Kultur- og idrætspolitik

Idræts- og fritidspolitik INDDRAGELSE, ENGAGEMENT OG MANGFOLDIGHED

Folkeoplysningspolitikken udmøntes via Folkeoplysningsudvalgets arbejde og valgte indsatsområder.

Vedtaget af Viborg Byråd 25. september Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningsstrategi

Idræts- og fritidspolitik i Helsingør Kommune

INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 2. Vision 3. Temaer Fællesskaber og synergier Faciliteter Idræt og bevægelse Børn Kultur

Ny folkeoplysningspolitik. DUF-konference: Morgendagens foreningsliv - 6. oktober 2011

Puls, sjæl og samarbejde

FORMÅL MÅL FOR FOLKEOPLYSNINGEN I KØBENHAVN

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik

Facilitetsstrategi for idrætsfaciliteter i Hedensted Kommune

FRITIDS- OG IDRÆTSUDVALGET UDKAST TIL FRITIDS- OG IDRÆTSPOLITIK FOR KOLDING KOMMUNE

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK

KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK MOD PÅ LIVET ENERGI TIL HANDLING - DET ER NOGET SÆRLIGT AT VÆRE BORGER I FREDERICIA VISION VÆRDIER INDSATSER

Kultur- og Fritidspolitik

Idræts- og fritidspolitik INDDRAGELSE, ENGAGEMENT OG MANGFOLDIGHED

Folkeoplysningspolitikken forslag til emner/temaer til mulig/e handlinger til det videre arbejde med folkeoplysningspolitikken

Folkeoplysningspolitik

Partnerskaber mellem foreningslivet. løsning af konkrete opgaver. Rammer og vilkår retningslinjer for tilskud

Fællesskab. Aalborg Kommune vil med sin fritidspolitik understøtte forpligtende fællesskaber

Transkript:

Folkeoplysningspolitik Politik for Hedensted Kommune

Indholdsfortegnelse VISION og MÅL...3 FRITIDSUDVALGET - Organisering og opgaver...4 Rammer...5 Samspil og udvikling...5 Partnerskaber...5 Brugerinddragelse...5 Afgrænsning...5 Folkeoplysningspolitikken er revideret af Kultur & Fritid februar 2014 Godkendt i Fritidsudvalget den 07.04.2014 2

VISION og MÅL I Danmark er de folkeoplysende foreninger et traditionelt samlingspunkt, når det drejer sig om fritidsaktiviteter og samtidig en af hjørnestenene i det danske demokrati og kulturliv. Ud over at udgøre den praktiske ramme for udfoldelse af aktiviteter, er det også her man udvikler fællesskab og demokrati i et forpligtende samvær. Det er vigtigt at skabe et attraktivt fritidsliv i gode rammer, som gør Hedensted Kommune til et bedre sted at bo. Borgerne skal tilbydes oplevelser gennem kultur- og fritidsaktiviteter. Hedensted Kommune vil på baggrund af det lokale engagement Skabe Danmarks bedste kommune at være frivillig i Være stedet, hvor sundhed og livskvalitet både er åndelige vitaminer, fællesskab, socialt samvær, gode kulturelle oplevelser og sund ernæring samt fysisk aktivitet At styrke initiativer, der fremmer udvikling og åbenhed i foreningslivet for alle aldre At engagere flere unge til at deltage aktivt i fritidslivet som ledere, trænere m.m. At styrke aktiviteter på tværs af hele fritidslivet At stimulere tiltag for børn og unge, som udfordrer det eksisterende fritidsliv At arbejde for udvikling i foreningerne samt gode støttemuligheder til kulturelle aktiviteter At skabe synergi og koordinere overblik mellem foreninger, de selvorganiserede og de uorganiserede gruppers initiativer på hele kultur- og fritidsområdet At styrke og udvikle en digitaliseret platform til gavn for foreningslivet, haller og det øvrige kulturliv. Det er Hedensted Kommunes mål: At bevare og udvikle det rige foreningsliv, de mange idrætsarenaer og kulturelle samlingssteder, så alle borgere altid er tæt på disse At vise synlig anerkendelse af det frivillige arbejde At tilbyde adgang til nye aktiviteter, faciliteter og redskaber At skabe uddannelse og erfaringsudveksling for de frivillige Award 2012 3

FRITIDSUDVALGET - Organisering og opgaver Folkeoplysningsloven, som blev vedtaget i sommeren 2011, pålægger kommunerne at udarbejde en folkeoplysningspolitik, sikre en udviklingspulje samt nedsætte et 35, stk. 2 udvalg. I Hedensted Kommune hedder dette udvalg Fritidsudvalget Det er udvalgets kerneopgave at give Hedensted Kommunes borgere redskaber til at begå sig i den tid og det samfund, de lever i, så den enkelte ikke bare bliver en passiv tilskuer til tilværelsen, men en aktiv deltager. Fritidslivet bidrager bl.a. til demokrati og aktivt medborgerskab, sammenhængskraft, dannelse og myndiggørelse af alle borgere. Hedensted Kommunes nuværende Fritidsudvalg består af 13 medlemmer hvoraf 8 medlemmer er valgt af foreninger fra ude- og indeidræt (2), idébetonede og øvrige foreninger, voksenundervisning, handicapforeninger, kunstnernetværket. De selv- organiserede er repræsenteret ved de 5 byrådsmedlemmer fra det stående udvalg Fritid og Fællesskab. Fritidsudvalget udøver sit virke ud fra egne vedtægter og egen forretningsorden At godkende foreninger efter folkeoplysningsloven At vedtage kriterier og fordele midler fra den samlede udviklingspulje for kultur og fritid At vedtage rammer for aftenskoleområdet At samarbejde med Hedensted Kommunes fagudvalg om Drift og udvikling af indendørs og udendørs idrætsanlæg Større idrætsarrangementer Kulturelle tiltag Frivilligt arbejde også inden for social- og seniorområdet Øvrige kommunale puljemidler. Fritidsudvalgets opgaveportefølje bliver derudover: At udmønte Hedensted Kommunes vision og mål for folkeoplysningspolitikken At udvikle nye initiativer inden for det folkeoplysende område At vedtage rammer for lokale-, medlems- og uddannelsestilskud samt sikre synlighed for området 4

Rammer Byrådet afsætter ved vedtagelsen af budgettet en årlig ramme for Fritidsudvalgets opgaver, herunder den lovbestemte udviklingspulje. Foreninger, indendørsog udendørsarenaer samt kultur- og forsamlingshuse udgør sociale samlingssteder. Samlingsstederne har uvurderlig betydning for det lokale fællesskab og mulighederne for at indgå i sociale relationer og netværk. Dette fællesskab giver synergi mellem mennesker, og øger både kompetencer og virkelysten i lokalområdet. Dermed skabes større sammenhængskraft, hvilket bidrager til trivsel, fastholdelse og tiltrækning af borgere til Hedensted Kommune. Samspil og udvikling Fritidslivet ses som en vigtig faktor for trivsel i Hedensted Kommune. Der skal være mulighed for at indgå i sundhedsfremmende aktiviteter i bred forstand. På denne måde kan man nå borgere, der sædvanligvis ikke benytter sig af foreningernes tilbud. I Hedensted Kommune er der tilgængelige samlingssteder, der giver mulighed for at bevæge sig og blive bevæget. Partnerskaber Gode sociale netværk har stærk sundhedsfremmende og forebyggende virkning. Det gælder både de nære relationer og frivillige sociale netværk i civilsamfundet. I Hedensted Kommune er der rum og rammer for at indgå i netværk og frivillighed. Der samarbejdes på tværs af alle sektorer det frivillige, det private og det offentlige. Hedensted Kommune støtter alle borgere i at opbygge nye fællesskaber; fællesskaber, som fremmer trivsel og velvære. Brugerinddragelse Hedensted Kommune giver rammerne og forventer, at borgerne og virksomhederne fylder dem ud og bidrager til at skabe et indhold, der passer til det enkelte lokalområde. I Hedensted Kommune tror vi på, at borgernes ansvar og engagement er afgørende for det nære demokrati og dermed for den dialog og indflydelse, der er drivkraft for udvikling af vores foreninger. Fritidsudvalget medvirker til at skabe gode rammer for, at foreningerne har reel indflydelse på, hvordan Folkeoplysningspolitikken skal folde sig ud. Gennem Fritidsudvalget forpligtiger Hedensted Kommune sig til fortsat at udvikle nye former for dialog mellem politikere, borgere, foreninger, organisationer, bestyrelser og den kommunale administration. Afgrænsning Det skal fortsat være foreningsbegrebet og de dermed forbundne værdier og ideologier, der danner grundlag for tilskud efter folkeoplysningsloven. De væsentligste grundprincipper i foreningsarbejdet er frivillighed, demokratisk medleven, nonprofit og fællesskab baseret på fælles interesse. Samtidig understreges nødvendigheden af at udvikle nye organiseringsformer og nye holdtyper. 5