Det lille Teater. GORILLAEN der var en GORILLA



Relaterede dokumenter
UNDERVISNINGS- OG OPLEVELSESMATERIALE

Landet under. Landet under UNDERVISNINGSMATERIALE FRA 6 ÅR. undervisningsmateriale fra ZeBU

UNDERVISNINGSMATERIALE klasse MERIDIANO. Undervisningsmateriale

DET SOM INGEN VED UNDERVISNINGS- MATERIALE: FRA KLASSE. undervisningsmateriale ZeRUM v. Maria Holst Andersen.

Se min skygge. Fra 6 år UNDERVISNINGSMATERIALE. undervisningsmateriale fra ZeBU

Rejsen til GUD. Fra 6 år. Undervisningsmateriale. Rejsen til GUD. Fra 6 år UNDERVISNINGSMATERIALE. undervisningsmateriale fra ZeBU

Rejsen til NU. Rejsen til NU. Fra 6 år UNDERVISNINGSMATERIALE. undervisningsmateriale fra ZeBU

Mørkeræd. Introduktion til undervisningsmaterialet. Mørkeræd

Fra 13 år. Undervisningsmateriale til dansk i udskolingen. Hvad er der på den anden side? ZENEKUNST I UNDERVISNINGEN

Min far og Vrede mand. Introduktion til undervisningsmaterialet. Min far og Vrede mand

Indeni mig... og i de andre

Undervisningsmateriale

SKOLEMATERIALE ABC KNUD ROMERS - ET MUSIKALSK DANSEALFABET

U nd ervis n i ng sma teriale - elev

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana

Til søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom?

Denne dagbog tilhører Max

Min historie. Fra 12 år

Kursusmappe. HippHopp. Uge 12. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 12 Emne: Her bor jeg side 1

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

Se teater hør historier mal og tal. Lav jeres egen forestilling

ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE. Zangenbergs Teater. Af Louise Holm

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Forberedelse - Husk inden:

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten

IDÉKATALOG 4 EVER I UNDERVISNINGEN KLASSETRIN.

Hjælp dit barn med at lære

UNDERVISNINGSMATERIALE

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Uge 10. Emne: Venner. HippHopp. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 10 Emne: Venner side 1 HIPPY. Uge10_venner.indd 1 06/07/10 11.

Nej sagde Kaj. Forløb

UNDERVISNINGSMATERIALE

Kursusmappe. HippHopp. Uge 7. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 7 Emne: Sund og stærk side 1

VITELLO. Kim Fupz Aakesons. af Kenneth Jakobsen Bøye

Innovation Step by Step

Transskription af interview Jette

Det lover jeg dig -1

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

Forberedelse - Husk inden:

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

Sebastian og Skytsånden

U n d ervis n i n g sma teriale - lærer

Kursusmappe. HippHopp. Uge 3. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Det lover jeg dig -3

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE

sker der?, Er det brandalarmen? og Hvad skal vi gøre nu?

Undervisningsmaterialet er udviklet af Luna Christensen & Niels Erling. Med kyndig vejledning fra Mirjam Dyrgaard Hansen

Læsefidusen vil gerne lave et ord træ med modsatte ord: tyk tynd, lille stor. Det er svært at finde modsatte ord. Kender du nogle modsatte ord?

Tillykke med din nye kanin

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1

Jeg kender Jesus -1. Jesus kender mig

Kursusmappe. HippHopp. Uge 16. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 16 Emne: Eventyr side 1

Kære forældre. Rigtig god fornøjelse!

Sand forvirring. Undervisningsmateriale Sand forvirring. Fra 8 år. undervisningsmateriale fra ZeBU. Foto: Dennis Lehmann

Introduktion til materialet Materialet består af

IDÉKATALOG TO I UNDERVISNINGEN KLASSETRIN.

Jeg vil se Jesus -4. Den lamme mand ser Jesus

Side 1 af 10. Et undervisningsmateriale til forestillingen. Præsenteret af

introduktion tips og tricks

Nærvær og relationer med børn og unge

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus

Vejen Hjem. Inspiration. Personlig og social udvikling Venskab, ensomhed, nysgerrighed, fantasi, leg

Afrapportering pædagogisk læreplan :

BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland

Dukketeater til juleprogram.

Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS

IDÉKATALOG HABIBI I UNDERVISNINGEN KLASSETRIN.

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

Tro og etik. Omsorg. Årstid: Hele året

Undervisningsmateriale

Teater for institutioner/børn 0-6 år 13//14

OM BØRNS RETTIGHEDER TIL KLASSE

LÆRER (35) PATRICIA: Oh my god! Tascha, du bliver nødt til at se det her. TASCHA: Fuck den so! som om hun kan få en som Mads.

Min mor eller far har ondt

Kursusmappe. HippHopp. Uge 6. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 6 Emne: Eventyr side 1

at barnet forstår at: - man selv lærer mest, når man har det godt med andre - man selv kan gøre noget for at være en ven og for at få venner

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole

Born i ghana 4. hvad med dig

forventningsko og oplevelseskort

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1

GPS 33: DAVID OG GOLIAT

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Læringsmål. Materialer

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

Syv veje til kærligheden

Thomas Ernst - Skuespiller

Øvelse: "Jeg skriver livretsdagbog for min sidemakker"

Gud har en plan -4. Plan nr. 4: Jeg vil bruge dig!

Fugletosserne. Titel. Ensomhed, venskab, anderledes, at have en særlig interesse. Dansk, litteratur

Den dag mit sovedyr blev væk

DET DRAMATISKE MÅSKE:

IPad (Endelige manus) Taastrup Realskole

Penge! Af Bjørn Ousland. På dansk ved Flemming Møldrup

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften?

Transkript:

Det lille Teater GORILLAEN der var en GORILLA Undervisningsmateriale 0. 4. klasse Materialet er udviklet i samarbejde med ZeRUM 2015

INDHOLD Backstage 1. Om skolematerialet 2. Om forestillingen 2. Om Det lille Teater 3. Mød instruktøren 4. Mød en skuespiller 5. Mød scenografen At åbne op for den kunstneriske oplevelse 6. Brainstorm 7. Teateroplevelser 8. Før og eftersamtale 8. Før forestillingen 9. Efter forestillingen 9. Beskrivende og analyserende spørgsmål 9. Perspektiverende (filosofiske) spørgsmål 10. Meddigtning 11. Skriv en anmeldelse Arbejde med forestillingen 12. Uddrag fra manuskriptet 13. Aktiv læring, skriv dramatik og spil skuespil 14. Aktiv læring, skab scenografi 15. Aktiv læring, temaarbejde 16. Aktiv læring, improvisation 17. Aktiv læring, skab personligt materiale ud fra tamker om forestillingen 18. Bare det var nu

BACKSTAGE OM SKOLEMATERIALET KÆRE LÆRER På Det lille Teater synes vi sagtens, at vores forestillinger kan stå helt alene. Vi tror på, at børnene ved at se vores forestillinger både bliver berørt i hjertet og hjernen, også selvom I ikke arbejder med forestillingen før og/eller efter i undervisningen. Samtidig har vi stor respekt for de lærere, som gerne vil integrere forestillingen i fx danskundervisningen og på den måde gå i dybden med forestillingens virkemidler og temaer i en danskfaglig kontekst. Vi ved, at det for nogle børn kan være motiverende at åbne op for den kunstneriske oplevelse i fællesskab med sine klassekammerater, fordi de ikke hjemmefra kender teaterets særlige koder. Dette materiale er til dig, som gerne vil inspireres til at integrere scenekunst i undervisningen på forestillingens præmisser. På Det lille Teater synes vi, det er relevant at integrere forestillingens temaer og virkemidler i undervisningen på en måde, så det bliver tydeligt, at børnenes oplevelser med teaterforestillingen er forskellige og mangfoldige. Øvelserne i dette materiale motiverer eleverne til at gå ind i deres personlige teateroplevelse og omsætte den til udsagn og udtryk, som kan deles i klassen som små skuespil eller visuelle scenarier (scenografier). Vi tror på, at eleverne opnår større forståelse for teaterets særegenhed og de udvalgte trinmål ved at arbejde med drama som understøttende undervisning. Øvelserne i dette materiale kan let differentieres mellem de ekstroverte og introverte elever, og man behøver ikke at have arbejdet med æstetiske læreprocesser før, man giver sig i kast med øvelserne. I dette materiale finder du øvelser, som du kan lave med dine elever før og efter forestillingen. Sider markeret med Liselotte er til læreren. Sider markeret med Gorillaen er til eleverne og kan printes og bruges direkte i undervisningen. Materialet arbejder med udgangspunkt i følgende udsagn fra de nye fælles- og kompetencemål: Dansk: Eleven kan forholde sig til velkendte temaer i eget og andres liv gennem undersøgelse af litteratur og andre æstetiske tekster. http://www.emu.dk/omraade/gsk-l%c3%a6rer/ffm/dansk Billedkunst: Eleven kan kommunikere gennem billeder. Eleven kan udtrykke sig i plane, rumlige og digitale billeder. http://www.emu.dk/omraade/gsk-l%c3%a6rer/ffm/billedkunst Drama som understøttende undervisning: Drama anvendt i undervisningen fremmer læringen for alle elever, men især for dem, der lærer bedst, mens de rører sig. http://www.emu.dk/modul/vejledning-valgfaget-drama#afsnit-4-faget-dramas-kompetenceomraader 1

BACKSTAGE OM FORESTILLINGEN GORILLAEN der var en GORILLA Spilleperiode: 17. september - 1. november 2015 4 10 ÅR GORILLAEN der var en GORILLA er Lilian Brøgger & Kim Fupz Aakesons fortælling om en gorilla i identitetskrise. Instruktør Rikke Wölck dramatiserer historien, så latteren bobler, og ikke et øje er tørt. Hvor hører jeg hjemme, spørger gorillaen sig selv. Ikke i Zoologisk Have. Ikke i en lejlighed i Hvidovre. Ikke i et rækkehus med kone og barn. Ikke i Afrika med indfødte gorillaer. Forsøget på at finde svaret, fører gorillaen vidt omkring. Indtil gorillaen endelig en dag forstår. Han hører hjemme, hvor hjertet er. Hos sin familie. Familieforestilling fra 4-10 år Varighed: 50 min. Spilletider: Tirs. - fre. kl. 10:00 & 11:30 Lørdage & søndage kl. 13:30 &15:00 Medvirkende: Forfattere: Lilian Brøgger & Kim Fupz Aakeson Dramatisering og instruktion: Rikke Wölck Skuespillere: Claus Bue, Ene Øster Bendtsen, Jesper Groth & Jacob Weble Scenograf: Dorte Holbek Dukkemager: Paul Arne Kring Komponist: Thomas Dinesen Plakat: Lilian Brøgger OM DET LILLE TEATER Det lille Teater spiller teater for børn mellem 2 10 år og deres voksne, og vi bestræber os på at præsentere børn for forestillinger af høj kvalitet på et teater indrettet til børn. Det lille Teater kendetegnes ved, at det er et stationært teater. Det betyder, at alle forestillinger skræddersys til vores scene. Det betyder også, at vi kan bruge alle teatrets virkemidler på vores lille scene. Det er vigtigt for os at skabe forestillinger, hvor det visuelle udtryk går hånd i hånd med historien og dens karakterer. Vi målretter alle forestillinger meget specifikt til vores forskellige aldersgrupper og forsøger altid at møde børnene lige der, hvor de er i deres forståelse af verden. 2

BACKSTAGE MØD INSTRUKTØREN 1. LÆS TEKSTEN, ELLER FÅ DIN LÆRER TIL AT LÆSE DEN HØJT. 2. HVAD FORTÆLLER TEKSTEN OM RIKKE WÖLK SOM ER EN INSTRUKTØR? Rikke Wölk er en instruktør Rikke gør, hvad hun kan for at være tålmodig. Hun venter på, at tingene bliver, som de skal være. Hun arbejder sammen med skuespillerne. Hun hjælper dem. Hvor skal skuespillerne stå i denne scene? Hvordan skal de sige replikkerne i næste scene? Rikke ved noget om at være skuespiller. Hun har selv prøvet det mange gange. Nu kan hun begge dele. Instruktion og skuespil. Måske er det derfor, Rikke synes, at det fedeste ved at være instruktør er, at få skuespillerne til at blomstre. Helt uden vand. Kan du få ting til at blomstre uden vand? Rikke bliver nogle gang overrasket over, at det, hun havde tænkt og troet, var rigtigt, ikke er rigtigt. Nogle gange findes der en endnu bedre løsning. Ligesom hvis man troede, at man skulle være spøgelse til fastelavn. Så virker det måske lige pludselig ikke rigtigt at gå rundt med et lagen over hovedet. Det hvide lagen kan også bruges til at lave en sej mumieudklædning. Pludselig var der en endnu bedre løsning på det, du troede var rigtigt. Kender du det? Hvis Rikke var en Gorilla, så ville hun være en tynd Gorilla med lange arme. Rikke elsker gode salater. Ude i junglen strækker hun sine arme for at nå de bedste bær og blade til salat. Hendes arme bliver længere og længere, fordi hun hele tiden skal nå længere og længere. Til sidst ville hendes arme slæbe hen af jorden, så det er godt, at Rikke ikke er en Gorilla, og det er godt, at Rikke ikke har besøgt junglen i virkeligheden. Rikke vil alligevel også helst ligge på stranden og læse i spændende bøger. Rikke glæder sig til, at I skal se forestillingen GORILLAEN som var en GORILLA, og hun håber, at I bliver rørt og griner undervejs. 3

BACKSTAGE MØD EN SKUESPILLER 3. LÆS TEKSTEN, ELLER FÅ DIN LÆRER TIL AT LÆSE DEN HØJT. 4. HVAD FORTÆLLER TEKSTEN OM CLAUS BUE, SOM ER EN SKUESPILLER? Claus Bue er en skuespiller Claus bor på Frederiksberg. Han har også boet andre steder, men han har aldrig boet i junglen. Hvis Claus var en gorilla, så ville han leve ude i junglen sammen med alle de andre gorillaer. Det synes, Claus er det mest naturlige. Selvom han nok engang imellem ville springe ned fra træerne og gå en tur i Irma for at købe æg og bacon. Det er noget af det, Claus holder allermest af at spise, og lysten til æg og bacon forsvinder jo ikke, bare fordi man flytter ud i junglen, vel? Claus er skuespiller, og engang spillede han Julemand 39 i en julekalender for voksne, som i gennemsnit blev set af 1.650.000 mennesker. Det synes han var sjovt, for der var ikke ret mange som kunne se, at det var ham. Claus kan godt lide at overraske de andre skuespillere på scenen. Faktisk kan han lide det så meget, at han flere gange i sit liv har arbejdet med noget, som hedder Improvisationsteater. Det er sådan noget teater, hvor man bare finder på noget, og så gør man det. Uden at tænke over det. Ligesom når du kommer i tanke om noget vigtigt og siger det højt ud i klassen og først bagefter kommer i tanke om, at du jo skulle huske at række hånden op. Claus synes, man bliver en bedre skuespiller, når man siger sine replikker uden altid at tænke over dem først. Det er jo en kedelig forestilling, hvis man skal række hånden op hver gang, man vil sige en replik. Ved du hvad en replik er? Hvis Claus var en gorilla, så ville han ikke være bange for noget, men det er han jo ikke, så nogen gange kan han godt blive bange for, at publikum, og det er dig, ikke rigtig bryder sig om den forestilling, som han er med i. Heldigvis så er børn, og det er også dig, rigtig gode til at vise ham, hvornår forestillingen ikke er så god. Børn kan faktisk vise det til skuespillerne helt uden at sige noget. Hvis børn keder sig, så begynder de at snakke eller at bevæge sig rundt stolene. Kender du det? Det synes Claus er godt, for så behøver han ikke at være bange for, at du bare lader som om, at du kan lide forestillingen, selvom du ikke helt synes, den er sjov eller sørgelig eller noget helt andet. Claus øver sig selvfølgelig altid, inden han går på scenen, men han har ikke nogle særlige ting, som han føler, han skal gøre, inden forestillingen starter. Han er ikke ligesom de fodboldspillere, som lige skal kysse målet fire gange, inden kampen går i gang, men Claus elsker, når han kan tage imod alle jer børn, inden forestillingen starter. Det håber han også, at han skal hver eneste gang, han skal spille forestillingen: GORILLAEN der var en GORILLA. Men det må I vente med at finde ud af, om han gør, indtil I har set forestillingen. 4

BACKSTAGE MØD SCENOGRAFEN 1. LÆS TEKSTEN, ELLER FÅ DIN LÆRER TIL AT LÆSE DEN HØJT. 2. HVAD FORTÆLLER TEKSTEN OM DORTE HOLBEK, SOM ER EN SCENOGRAF? Dorte Holbek er en scenograf Ude i junglen, side om side med gorillaerne, bor scenograferne. Det er store fugle med lange næb og store farvestrålende vinger - Eller det skulle man i hvert fald tro, når man høre ordet; Scenograf, scenograf, scenograf. Dorte er scenograf, men hun bor ikke i junglen. Hun er en et rigtigt menneske, der skaber billeder og gør dem til virkelighed på en scene. Det er hende, som bestemmer, hvordan scenen ser ud, når du kommer ind i teatersalen. Når Dorte sidder hjemme i sofaen og aftnerne føles lange, så klæder hun sig ud eller kigger på billeder i bøger. På den måde får hun ideer til den næste scenografi. Dorte elsker at lave universer inde i universer. Lidt ligesom hvis man lukker en æske op, og der så folder sig en hel kaffestue ud i miniformat. Dorte elsker også at finde på nye ting sammen med instruktøren f.eks. hvad der skal bygges og laves på scenen, og hvordan man kan overraske publikum hele tiden. Hvornår har du sidst opfundet noget sammen med nogle andre? Hvad var det? Dorte synes, det er ligesom en leg, når hun skaber scenografier til forestillinger. Selvom det går som en leg, når Dorte arbejder, så synes Dorte, det svært at tegne tekniske tegninger, som skal være helt præcise, så folk kan bygge scenen op efter dem. Har du prøvet at tegne en tegning, hvor man ikke måtte komme uden for stregerne, eller som skulle være på en helt bestemt måde? Det kan godt være svært. Eller hvad synes du? Hvis Dorte var en gorilla, så ville hun bo i det vildeste kæmpehus med jungle, swimmingpool, gorillamusik og banankagekøkken sammen med hendes familie. Der er et sted i forestillingen, som Dorte holder rigtig meget af. Det er der, hvor Gorillaen kommer til at tænke på sin familie, for så kommer Dorte nemlig også til at tænke på sin egen familie. Hun tænker på, hvor meget hun elsker dem. Mon du også kommer til at tænke over, hvordan du har det med din familie, når du ser forestillingen? Dorte glæder sig til, at I skal se forestillingen, for så ved hun, at den scenografi, hun har skabt, er blevet til en rigtig teaterforestilling i samarbejde med skuespillerne, teknikkerne, instruktøren. Dorte glæder sig til at dele sine billeder med jer. 5

AT ÅBNE OP FOR DEN KUNSTNERISKE OPLEVELSE BRAINSTORM Øvelsen kan laves før, I har set forestillingen HVAD TÆNKER DU PÅ, NÅR DU SER BILLEDERNE OG LÆSER TITLEN? GORILLAEN DER VAR EN GORILLA JEG TÆNKER PÅ... 6

AT ÅBNE OP FOR DEN KUNSTNERISKE OPLEVELSE TEATEROPLEVELSER Øvelsen kan laves efter, I har set forestillingen Denne øvelse er inspireret af Teateroplevelser. Formålet med denne øvelse er at tage udgangspunkt i elevernes individuelle oplevelser med forestillingen. Øvelsen spørger eleverne: Hvad var den vigtigste oplevelse for dig? Derved opdager man, at også lydanlægget, hosteanfaldet på bageste række og kammeraternes reaktioner var vigtige. Det gør ikke teateroplevelsen mindre, tværtimod viser det, at børnene har en kompleks forståelse af teateroplevelsen. Rigdommen i disse oplevelser er værd at holde fast i, og det er det, øvelsen understøtter. Se mere om Teateroplevelser på www.scenet.dk/teateroplevelser METODEGENNEMGANG Gør eleverne opmærksomme på, at deres erindringer om forestillingen sikkert er forskellige, og at det nu skal handle om, hvad de hver især synes var vigtigt/godt eller spændende ved teateroplevelsen. Få eleverne til at strække sig eller hoppe et par gange, så de er parate til at gå i gang med øvelsen. Eleverne skal tænke på forestillingen, og på det, de synes, var vigtigt. Eleverne tegner i stilhed det, de oplevede var vigtigt. De må gerne tegne flere tegninger. Efter ca. ti minutter må eleverne gerne begynde at tale sammen om det, de tegner. Derved får eleverne suppleret deres visuelle fremstilling. Spørg gerne ind til deres tegninger. Eleverne færdiggør deres tegninger i deres eget tempo. Eleverne vælger hver især den af deres tegninger, som, de selv synes, fortæller bedst om deres teateroplevelse. Hæng tegningerne op i klassen og lad eleverne kigge på hinandens tegninger. De kan eventuelt stille spørgsmål til hinanden om det, de ser på tegningerne. OBS! Det er en god idé, at eleverne har adgang til gode tuscher og farver, da det for mange er vigtigt at gengive deres oplevelser så nøjagtigt som muligt. Giv dem også gerne noget A3 papir at tegne på. Teateroplevelser er udviklet af postdoc. Ph.d Louise Ejegod Hansen, Aarhus Universitet. Trine Eibye, souschef/dramapædagog Randers Egnsteater og Pernille Welent Sørensen, konsulent Teatercentrum. Projektet er støttet af Randers Kommune, scenekunst netværket i Region Midtjylland, Teatercentrum og Aarhus Universitet. 7

AT ÅBNE OP FOR DEN KUNSTNERISKE OPLEVELSE FØR OG EFTER SAMTALE Denne øvelse er inspireret af læser-responsmetoden og filosofisk samtale med børn. Formålet med øvelsen er at arbejde med børnenes forventninger til forestillingen og er en metode til at strukturere børnenes indtryk, når I har set forestillingen, på en måde, så elevernes individuelle tolkninger kommer i fokus. FØR FORESTILLINGEN Lad eleverne kigge på billederne i dette materiale og lad dem associere frit over billederne og titlen, GORILLAEN der var en GORILLA, samt forestillingsteksten fra hjemmesiden www.detlilleteater.dk. INSPIRATIONSSPØRGSMÅL: Hvad tror I forestillingen handler om? Hvordan tror I, at scenografien/rummet ser ud? Hvordan tror I, det er at være en gorilla? Hvor vil du helst bo, hvis du selv kunne bestemme? Er det vigtigt, hvor man bor? Kan det sted, man er, fortælle noget om, hvem man er? Hvor føler du dig mest hjemme? Ønsker du nogle gange, du er et andet sted, end der hvor du er? Hvorfor? Skriv elevernes tanker ned og gem dem evt. til sammenligning, når eleverne har set forestillingen. Det kan bruges som en hjælp til at komme i gang med at reflektere over forestillingens indhold...øvelsen fortsættes på næste side.. 8

AT ÅBNE OP FOR DEN KUNSTNERISKE OPLEVELSE FØR OG EFTER SAMTALE EFTER FORESTILLINGEN Lad eleverne svare på nedenstående spørgsmål. Spørgsmålene berører tilsammen alle aspekter af teatrets særegenhed (scenografien, figurerne, teksten). BESKRIVENDE OG ANALYSERENDE SPØRGSMÅL Hvad undrede I jer over i forestillingen? Hvad vil du sige om forestillingen til en, som ikke har set den? Hvad skete der i de enkelte scener? (Handlingsrefererende) Hvordan så der ud i de enkelte scener? (Beskrivelse af scenografien og kostumerne) Hvad vil du sige om figurerne i forestillingen til en, som ikke har set forestillingen? Hvad handler stykket om? Hvilke temaer synes du der er i stykket? Hvor og hvordan kommer de til udtryk? Hvordan er denne forestilling anderledes end andre forestillinger du har set? PERSPEKTIVERENDE (FILOSOFISKE) SPØRGSMÅL Hvad er en god familie? Kan man føle sig hjemme andre steder end hjemme? Hvorfor? Hvorfor ikke? Kan en gorilla i virkeligheden leve andre steder end i junglen? Hvis du var et dyr, hvilket dyr var du så? Hvad skal man gøre, hvis man længes efter noget? Et sted f.eks. og man ikke har penge til at besøge det? Synes du, det var det rigtige sted, som Gorillaen endte med at slå sig ned? Hvorfor? Eleverne tegner en tegning med udgangspunkt i det, I har snakket om. Hæng tegningerne op i klassen. Lad eleverne stille spørgsmål til hinanden og det, de ser på tegningerne. 9

AT ÅBNE OP FOR DEN KUNSTNERISKE OPLEVELSE MEDDIGTNING Øvelsen kan laves før og efter, I har set forestillingen 1. GIV BILLEDET EN OVERSKRIFT 2. SKRIV EN HISTORIE TIL BILLEDET. HVAD SKER DER EFTER DET, DER FOREGÅR PÅ BILLEDET? 3. LIGNER DIN HISTORIE DET, DINE KLASSEKAMMERATER HAR FUNDET PÅ? HVORFOR ELLER HVORFOR IKKE? 10

AT ÅBNE OP FOR DEN KUNSTNERISKE OPLEVELSE SKRIV EN ANMELDELSE 1. Læs brudstykker fra anmeldelser på www.teateravisen.dk højt for eleverne. 2. Lad eleverne skrive deres egne anmeldelser eller sætninger om f.eks. scenografien karaktererne, teksten og/eller lyd og lys. Eller det hele på samme tid. 3. Brug eventuelt elevernes tekster som udgangspunkt for en snak om det særegne ved teater, og hvordan teatrets virkemidler (skuespilteknik, dukker, lyd, lys og scenografi) kommer til udtryk i netop denne forestilling. hvorfor ikke? 11

ARBEJDE MED FORESTILLINGEN UDDRAG FRA MANUSKRIPTET GORILLA Hej farlige gorillaer! Jeg er en gorilla. Og jeg er kommet hjem. Det er for fedt! 1 GORILLA Ja ja. What ever. Små slag. Små slag. GORILLA (Dunker en gorilla i ryggen) Åh kære farlige gorillaer. Endelig hjemme. Endelig hjemme. 2 GORILLA Rolig nu. Vi spiser. GORILLA Åh ja. Bananer. Uhm De er gule, bløde og smager af banan. Yes yes yes! Ahhh! hvor smager de godt. Mmmmmm. 1 GORILLA Pas lige lidt på, ik? Jeg skal lige have plads til at brøle. (Slår sig på brystet) Uga ugu uga uga! GORILLA Fedt, mand. Yes! Uga uga uga! Og I har unger! Fedt fedt fedt! 1 GORILLA Cool it, man. Selvfølgelig har vi da unger. 1 OG 2 OG 3 GORILLA Ja det er sådan Ja sådan Ja sådan det er Når man er go og ri og lalala Ja det er sådan Ja sådan Ja sådan det er For en gorillaaaaa FORTÆLLER Og de lavede ikke farlig meget andet, de farlige gorillaer. De spiste bananer. De brølede lidt og slog sig for brystet med knyttede næver. De sov. Gorillaen gjorde det så godt han kunne. Åd, sov, brølede. GORILLA Nå Hvad laver I ellers her ude i junglen? 1 GORILLA Vi er gorillaer. Sådan her er livet. GORILLA Javel.Okay.( Brøler) Uga uga uga! 12

ARBEJDE MED FORESTILLINGEN SKRIV DRAMATIK OG SPIL SKUESPIL Øvelsen kan laves før og efter, I har set forestillingen 1. Læs uddraget fra manuskriptet. 2. Skriv en fortsættelse til scenen. Den skal være kort, for I skal kunne huske replikkerne udenad. Der skal være replikker til alle i jeres gruppe. 3. I skal lave et lille skuespil ud af det, I har skrevet. I skal overveje, hvordan rummet ser ud i jeres skuespil. I må kun bruge rekvisitter fra klasselokalet. Hvordan bliver en stol fx til et træ i junglen? 4. I skal vise jeres skuespil for de andre i klassen. SKRIV JERES DEL AF MANUSKRIPTET HER.. 13

ARBEJDE MED FORESTILLINGEN SKAB SCENOGRAFI Øvelsen kan laves før og efter, I har set forestillingen 1. Se på billederne fra bogen og forestillingen her på siden. Hvad viser billederne? 2. Tegn jeres eget billede af en af disse ting: RÆKKEHUSET JUNGLEN BAREN 3. Beskriv overfor dine klassekammerater, hvordan du vil gøre din tegning til virkelighed på scenen. Hvordan kan man bygge et rækkehus på scenen, når man nu ikke kan bygge et rigtig rækkehus? Ser vi kun den ene væg? Eller bygger man et lille hus på scenen? Kunne man lave det i papkasser? Eller kun med lys? 14

ARBEJDE MED FORESTILLINGEN TEMAARBEJDE Øvelsen kan laves før og efter, I har set forestillingen Elever skaber fysiske billeder ud fra temaer. Formålet er at kunne diskutere temaer fra forestillingen med udgangspunkt i elevernes personlige oplevelser med det enkelte tema. 1. Eleverne deles i grupper på 4-5 personer. 2. Eleverne skaber 4-5 statuer/tableauer ud fra fem temaer hentet fra forestillingen. Du kan lade eleverne finde temaerne selv i gruppen eller i klassen. Du kan også lade dig inspirere af følgende, hvis I endnu ikke har set forestillingen. FAMILIE NÆRVÆR KEDSOMHED TILHØRSSTED HJEM KÆRLIGHED HVERDAGSLIV NABOENS GRÆS ER ALTID GRØNNERE 3. Eleverne skiftes til at være instruktør på hver deres billede. De, som ikke er instruktør, skal lade sig modellere af instruktøren og eventuelt komme med gode ideer. 4. Elever viser deres fysiske billeder for hinanden. Eleverne diskuterer, hvor og hvordan det enkelte tema kommer til udtryk i det enkelte billede, og eventuelt hvor og hvordan temaet kom til udtryk i forestillingen. 15

ARBEJDE MED FORESTILLINGEN IMPROVISATION Øvelsen kan laves før og efter, I har set forestillingen Formålet med improvisationsøvelserne er overordnet at vænne eleverne til at koble ord og krop. De kan laves hurtigt og uden forberedelse. Lige meget hvilket formål improvisationsøvelserne har, så træner formen altid, samarbejde, præsentationsteknikker og initiativ. Det kan være nødvendigt at italesætte, at det ikke er dem som råber højest eller byder mest ind, der er bedst. I improvisation handler det om at arbejde sammen på scenen, og den stille elev er lige så tydelig på scenen, som den der råber højt på for-scenen. De skaber betydning sammen. EKSEMPLER PÅ HVORDAN MAN BRUGER IMPROVISATIONS- ØVELSER TIL MEDDIGTNING - én elev er Gorillaen, én elev er Liselotte. De er til fødselsdag hos naboen. De har glemt en gave. Hvad sker der? - én elev er Gorillaen, én elev er kunde i byggemarkedet. De er blevet låst inde alene. Hvad sker der? - én elev er Gorillaen, en elev er passager i flyet til junglen. De er ved at styrte ned. Hvad sker der? EKSEMPLER HVOR MAN BRUGER IMPROVISATION TIL AT BELYSE, HVORDAN ELEVERNE HAR TOLKET DE FORSKELLIGE FIGURER FRA FORESTILLINGEN Opgaven er, at eleverne skal genskabe scenariet fra forestillingen og på den måde belyse med ord og krop, hvad de så. I kan eventuelt forhandle i klassen undervejs. F.eks. kan du spørge. Synes du også at Gorillaen var så sur, som elev x fremstiller ham? - én elev er Gorillaen, én elev er Liselotte. Gorillaen kommer hjem fra junglen. Hvad sker der? - én elev er Gorillaen, én elev er gæst på baren. Hvad sker der? - èn elev er Willy, én elev er Gorillaen, som fortæller om junglen. Hvad sker der? 16

ARBEJDE MED FORESTILLINGEN SKAB PERSONLIGT MATERIALE UDFRA TANKER OM FORESTILLINGEN Øvelsen kan laves efter, I har set forestillingen 1. Eleverne vælger i grupper en situation fra forestillingen. I grupper på 3-5 diskuterer eleverne hvilket sted i forestillingen, som de har lagt særligt mærke til, og husker det eller skriver det ned. 2. Eleverne skaber 3 meget forskellige statuer ud fra situationen. 3. Sæt billederne i rækkefølge, så de passer til situationen fra forestillingen. Lav overgange mellem billederne, så det bliver til en sammenhængende sekvens. 4. Hver gruppe viser deres sekvens for de andre. Eleverne skal gætte situationerne fra forestillingen og undervejs diskutere, om de er enige i hinandens tolkninger. Foto: Siri Carlslund Billedmaterialet og beskrivelsen af øvelsen er venligst udlånt af Scenekunst i undervisningen en metodehåndbog. Udgivet i 2013 af Skoletjenesten Sjælland, MSG- Midtsjællands Gymnasium og ZeRUM. Se mere på: http://www.skoletjenesten.dk/scenekunstiundervisningen 17

BARE DET VAR NU MERE TEATER HOS DET LILLE TEATER Det lille Teater genopsætter Bare det var nu, en skæv julehistorie, med et hold af tidens bedste teaterhåndværkere. Den reumertvindende dramatiker Anna Bro har skrevet en skæv juleforestilling om næsten ikke at kunne vente på noget som helst Og mindst af alt juleaften. Med sin vanlige sans for det finurlige lader Anna Bro Marcipangrisen være vikar for Julemanden og styrer slagets gang i Julens Verden. Det går, som man kan tænke sig mindre godt, men heldigvis reddes situationen af et usædvanligt venskab. Instruktør Frede Gulbrandsen har taget springet direkte fra Østre Gasværks store udtræk ind på Det lille Teaters gamle loft og iscenesætter den sjove historie om venskabet mellem drengen Hvirvelvind og nissepigen Snestorm. Med sans for både det komiske og det rørende har Gulbrandsen sammen med skuespillerne Christine Exner, Jeanett Albeck og Martin Fredberg skabt en juleforestilling for de 4 7-årige, som nok skal få gang i julestemningen. Bare det var nu spiller på Det lille Teaters hyggelige loftscene fra 17. november-20. december 2015. På gensyn hos Det lille Teater 18