2018 Indsatskatalog Kataloget er retningsgivende for indsatser inden for genoptræning, vedligeholdende aktivitetstilbud, udredning og rehabilitering, personlig og praktisk hjælp og støtte, døgnophold på rehabiliteringscentre, varige botilbud, hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og sygepleje. Kataloget udmønter dermed retningslinjerne for de borgerrettede kvalitetsstandarder.
Indhold Indledning 5 1.1 Formål 5 1.2 Målgruppe 6 1.3 Samtykke 6 1.4 Læsevejledning 6 1.5 Sådan beskrives blokke og indsatser 7 1.6 Fælles sprog III kerneelementer 8 Lovgivning 13 2.1 Servicelov 13 2.2 Sundhedslov 18 Hjemmeplejeindsatser 21 3.1 Udrednings- og rehabiliteringsforløb 29 3.2 Genoptræning 30 3.3 Aktivitetstilbud 31 3.4 Hjemmeplejeindsatser 38 3.5 Midlertidige døgnophold på rehabiliteringscenter og demenscenter 63 3.6 Varige botilbud 72 3.7 Omsorgstandpleje 131 79 3.8 Flextrafik- Handicapkørsel 80 Indsatser på rehabiliteringscentre 82 4.1 Tildeling af indsatser på rehabiliteringscentre 84 4.2 Blokke 86 4.3 Indsatser 88 4.4 Særlige indsatser 90 4.5 Træningsindsatser 91 Indsatser på plejecentre 94 5.1 Tildeling af indsatser på plejecentre 95 5.2 Blokke 97 5.3 Indsatser 99 5.4 Særlige indsatser 100 5.5 Træningsindsatser 101 5.6 Omsorgstandpleje 131 103 Hjælpemidler 104 6.1 Tryksårsforebyggende hjælpemidler 111 6.2 Hjælpemidler til personlig pleje 113 6.3 Mobilitet 121 6.4 Forflytning og senge 131
6.5 Boligens indretning 135 6.6 Varsling og alarmering 145 6.7 Syn, belysning, kommunikation m.v. 148 Sygeplejeindsatser 155 7.1 Tildeling af sygepleje 158 7.2 Læsevejledning 160 7.3 Sygeplejeindsatser 138 165 Genoptræningsindsatser 140 207 8.1 Indsatser 140 (SUL) 216 8.2 Brud 223 8.3 Ledoperationer 225 8.4 Neurologi 227 8.5 Ryg 229 8.6 Børn den ambulante børneterapi (DAB) 230
Indledning 4 INDLEDNING
Indledning Indledning 1.1 Formål Formålet med indsatskataloget er at sikre, at borgere, som er tilknyttet Sundheds- og Omsorgsforvaltningen (SUF) i Københavns Kommune, bevilges den rette indsats ud fra borgerens behov, lovgivningen samt det politisk fastsatte serviceniveau. Kataloget skal skabe gennemsigtighed i form af et tydeligt og ensartet serviceniveau og en ensartet kvalitet på tværs af forvaltningens lokalområder og driftsenheder. Indsatskataloget anvendes også som dialogredskab mellem myndighed og leverandør, når støtten og plejen til borgeren justeres og tilpasses efter borgerens aktuelle funktionsevnetilstand og/eller helbredstilstand. Indsatskataloget er det retningsgivende dokument, der udmøntes i den borgerrettede kvalitetsstandard Ældre i København, som er politisk fastsat. Københavns Kommunes ældrepolitik Af Københavns Kommunes ældrepolitik 2015-2018 Lev stærkt hele livet fremgår de tre visioner, der danner rammen om tilbuddene til ældre i kommunen: Frihed til at leve livet Tryghed i hverdagen Medborgerskab hele livet. For at leve op til visionerne skal Københavns Kommunes indsatser og støtte gøre det muligt for borgerne at være aktive og opleve tryghed i deres hverdagsliv. Københavns Kommunes sundhedspolitik Københavns Kommunes sundhedspolitik 2015-2025, Nyd livet, københavner sætter en fælles ramme og retning for københavnernes sundhed. Hovedvisionen i sundhedspolitikken er, at københavnerne i 2025 skal være blandt de borgere i verden, som har den bedste livskvalitet og det skal alle københavnere kunne mærke. Visionen for københavnerne skal realiseres ved at arbejde ud fra seks grundlæggende principper: Vi har københavneren og dennes hverdagsliv i centrum Vi sikrer særlig støtte til de københavnere, som har de største behov Vi ligestiller psykisk og fysisk sundhed Vi samarbejder bredt for at sikre løsninger af høj kvalitet for københavnerne Vi styrker den sammenhængende sundhedsindsats Vi tager afsæt i den bedste tilgængelige viden og afsøger nye veje for at sikre københavnerne et godt liv. INDLEDNING 5
1.2 Målgruppe Indsatskataloget henvender sig til ledere og medarbejdere, herunder også private leverandører, samt andre interesserede i Københavns Kommunes Sundheds- og Omsorgsforvaltning. Indsatskataloget beskriver en stor del af de indsatser, som leveres til borgerne på en lang række områder, og er derfor relevant for medarbejdere og ledere inden for de fleste fagområder i forvaltningen. 1.3 Samtykke Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har udarbejdet vejledninger om information og samtykke. Vejledningerne er at finde på KKintra under Jura og klager. Hver vejledning er skrevet med særlige opgaveområder for øje. Formålet med vejledningerne er at give en samlet, kortfattet beskrivelse af reglerne på det pågældende område. Vejledningerne er en hjælp til, at medarbejdere i SUF kan overholde gældende lov om indhentning og brug af samtykke. Både forvaltningsloven, persondataloven, den sociale retssikkerhedslov og sundhedsloven indeholder regler om information og samtykke i relation til indhentning, videregivelse og behandling af oplysninger. Disse regler vil have betydning for personer, som er beskæftiget med indsatser efter serviceloven og sundhedsloven. I forhold til samtykke skal medarbejdere med myndighedsansvar forholde sig til: om borgeren har evnen til at give samtykke hvornår et samtykke er gyldigt hvornår indhentelse og videregivelse af oplysninger kræver et samtykke. Der findes i lovgivningen en række muligheder for at videregive fortrolige oplysninger til andre myndigheder/organer uden borgerens samtykke. Disse muligheder er også beskrevet i vejledningerne. 1.4 Læsevejledning Indsatskataloget er målrettet mange forskellige medarbejdergrupper og omhandler mange områder i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, og det vil kun være dele af kataloget, som er umiddelbart relevante for den enkelte medarbejder. Alle medarbejdere i SUF kan dog med det samlede indsatskatalog opnå og bruge viden om mangfoldigheden af tilbud i dialogen med borgere, pårørende og samarbejdsparter internt og eksternt. Kataloget er inddelt efterfølgende princip: 1. Indledning 2. Lovgivning 3. Hjemmeplejeindsatser 4. Indsatser på rehabiliteringscentre 5. Indsatser på plejecentre 6. Hjælpemidler 7. Sygeplejeindsatser 8. Genoptræningsindsatser 140 6 INDLEDNING
Indledning 1.5 Sådan beskrives blokke og indsatser Hver blok og indsats beskrives under følgende overskrifter. (ikke medtaget for alle indsatser) (ikke medtaget for alle indsatser). I det følgende gennemgås hver enkelt overskrift. Præciserer mulige opgaver og handlinger i indsatsen. Angiver målgruppen for indsatsen samt hvilke betingelser indsatsen kan tildeles ud fra. Angiver, for hvilken periode indsatsen tildeles samt med hvilket interval. Angiver, om indsatsen tildeles tidsbegrænset. Angiver, om der er udarbejdede fælles vejledninger og instrukser, som indsatsen skal gives på grundlag af. Angiver, om indsatsen kræver specialistoplæring eller særlige faglige kompetencer, eller om der er andre særlige forhold, som gør sig gældende. INDLEDNING 7
1.6 Fælles sprog III kerneelementer FSIII består af tre kerneelementer: En generisk procesmodel Tilstande Klassificerede og strukturerede data. Første kerneelement i FSIII er en generisk 1 procesmodel, som sætter borgeren i centrum. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, anvender alle omsorgssystemet Cura, der er bygget op omkring den generiske procesmodel i FSIII. Procesmodellen sikrer, at rammen for dokumentationen er ens for alle myndigheder og leverandører på tværs af servicelov og sundhedslov. FSIII-dokumentationsmetoden er den samme for medarbejdere, som dokumenterer på baggrund af autorisationslovens og sundhedslovens krav til dokumentation, og for medarbejdere, som dokumenterer på baggrund af servicelovens krav til dokumentation, hvor der foreligger krav om en skriftlig afgørelse. Anvendelsen af den generiske procesmodel betyder, at dokumentationen kan og skal genanvendes og opdateres af både myndighed og leverandør, ligesom opfølgningsprocessen også gælder for både leverandør og myndighed. 1. Sagsåbning 6. Opfølgning 2. Sagsoplysning Myndighed 3. Afgørelse/ Bestilling Leverandør 5. Udførelse/ Levering 4. Planlægning 1 Generisk procesmodel. En beskrivelse af de trin, som myndighed og leverandør gennemgår i udredningen og leveringen af indsatsen. At den er generisk, betyder, at den anvendes på alle områder. 8 INDLEDNING
Indledning Andet kerneelement i FSIII er begrebet tilstande. En tilstand i FSIII beskriver borgerens helbredsmæssige og funktionsmæssige situation på et givet tidspunkt. En tilstand er: Enten en funktionsevnetilstand, som repræsenterer et behovsområde og dækker tilstande inden for servicelovens område. De klassificeres på baggrund af ICF 2 Eller en helbredstilstand, som repræsenterer et problemområde og dækker tilstande inden for sundhedslovens område. Helbredstilstandene er grupperet efter de 12 sygeplejefaglige problemområder, der er defineret i Sundhedsstyrelsens vejledning om sygeplejefaglige optegnelser 3. De er klassificeret på baggrund af SNOWMED CT 4. Tilstandsbegrebet er omdrejningspunktet for dokumentationen vedrørende borgere. Med tilstandsbegrebet anvendes det samme begreb og den samme måde til at beskrive, hvad der ligger til grund for bevilling af kommunale indsatser uanset lovgivning, funktion og fag. Forventet tilstand: I forbindelse med udredningen af borgerens tilstand skal der redegøres for en forventet tilstand. Den forventede tilstand opstilles for hver identificeret tilstand, uanset om der er tale om funktionsevnetilstande eller helbredstilstande. Den forventede tilstand kan afstikke både en retning, en pejling og et overordnet formål med de indsatser, der leveres. Medarbejdere med myndighedsansvar er, uanset om der er tale om funktionsevnetilstande eller helbredstilstande, ansvarlige for planlagt opfølgning i forhold til de udredte tilstande, forventede tilstande og de tilknyttede bevilgede indsatser for borgerens forløb. 2 International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand -ICF. 3 Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser nr. 9019 af 15. januar 2013 4 SNOMED CT er verdens mest omfattende kliniske terminologi. INDLEDNING 9
FSIII tager udgangspunkt i International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand (ICF). ICF beskriver den samlede helbredstilstand ud fra samspillet af følgende: Funktionsevnen (kroppens funktioner og anatomi samt aktivitet og deltagelse i hverdagslivet) Kontekstuelle faktorer (omgivelsernes betydning og personlige faktorer). Helbredstilstand /sygdom/lidelse Kroppens funktion og anatomi Aktiviteter Deltagelse Omgivelsesfaktorer Personlige faktorer I FSIII samles alle oplysninger om borgeren i en helhedsvurdering. I helhedsvurderingen kan de involverede medarbejdere, uanset faglighed og funktion, dokumentere og dele data om borgerens helbredstilstand. Helhedsvurderingen indeholder alle de oplysninger, der er indsamlet i en sag, for at en myndighed kan vurdere og træffe en afgørelse, uanset om der er tale om indsatser efter sundhedslov eller servicelov. I helhedsvurderingen indgår data fra: Vurdering af helbredstilstande, som er en sygeplejefaglig vurdering, og som primært indeholder data fra ICF-dimensionen kroppens funktion og anatomi Vurdering af funktionsevnetilstande, som er en socialfaglig vurdering, og som primær t indeholder data fra ICF-dimensionen aktiviteter og deltagelse Generelle oplysninger, som primært indeholder oplysninger fra ICF-dimensionerne omgivelsesog personlige faktorer. 10 INDLEDNING
Indledning I FSIII er der udarbejdet klassifikationer (0-4) til brug for vurdering af funktionsevnetilstande, som gør det muligt at beskrive borgerens tilstand ved start af indsatsen, den forventede tilstand (målet med indsatsen) og eventuelle ændringer undervejs i forløbene. Der er imidlertid ikke udarbejdet klassifikationer for dimensionerne omgivelses- og personlige faktorer. Derfor indgår disse oplysninger udelukkende som tekstbeskrivelser i de generelle oplysninger om borgeren. Kontekstuelle faktorer De personlige faktorer er vigtige i forhold til at forklare, hvorfor to borgere med samme tab af funktionsevne ikke oplever samme begrænsninger i hverdagslivet. Ligesom de omgivende faktorer kan have betydning for borgerens funktionsevne og dermed for behov for støtte. De personlige faktorer er knyttet til personen som fx alder, køn, social status, mestringsevne og livserfaring. Mestringsevne kan beskrives som summen af de indre og ydre ressourcer, som en borger kan mobilisere i mødet med hverdagslivets hændelser. De indre ressourcer er afgørende for, hvordan en borger tænker, lever og handler. Livserfaring, alder, køn, uddannelse og social status er en del af de indre ressourcer. I den samlede sum af ressourcer indgår også de ydre ressourcer, fx den hjælp, som borgeren kan få fra andre. Det er mestringsevnen, der afgør, om borgeren ser hverdagslivets hændelser som belastninger eller som udfordringer, der rummer nye muligheder. Ved at fokusere på mestringsevne bliver medarbejderen opmærksom på, om borgeren har de fornødne ressourcer til at håndtere hverdagens udfordringer. Hvis de fornødne ressourcer ikke er til stede, kan man enten støtte borgeren i at udvikle/øge ressourcer eller søge at justere omgivelsernes krav, så borgeren oplever at have tilstrækkelige ressourcer til rådighed og derfor kan handle og tage hånd om sig selv, sin familie og egen situation. Tredje kerneelement i FSIII er, at klassifikationer i form af tilstande og indsatser struktureres i fælleskommunale indsatskataloger. It-understøttelsen af FSIII s klassificerede data skaber mulighed for at binde tilstande (uanset om det er helbredstilstande eller funktionsevnetilstande) sammen med de relevante borgerrettede indsatser. Det skaber en beslutningsstøtte, når der skal tildeles indsatser. Ligeledes er det med til at understøtte et helhedsbillede af borgeren, da medarbejderen vil blive præsenteret for de relevante tilstande og indsatser, som er dokumenteret om borgeren inden for serviceloven såvel som sundhedsloven. INDLEDNING 11
Lovgivning
Lovgivning 2.1 Servicelov Serviceloven omfatter en række indsatser, som giver mulighed for en fleksibel og individuel støtte, afhængigt af målgruppen. Det fremgår af serviceloven, at kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der er de nødvendige tilbud efter denne lov. Lovgivning Dette afsnit beskriver servicelovsindsatser, som leveres i regi af aktivitetscentre, hjemmepleje, plejecentre, rehabiliteringscentre, træningscentre og sundhedshuse. Lovgrundlaget for indsatser efter serviceloven Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at tilvejebringe støtte til ældre borgere, så de kan klare hverdagslivet. Serviceloven (SEL) er en rammelovgivning, som beskriver rammerne for de indsatser, en kommune skal tilbyde ældre borgere med behov for støtte, så de kan klare hverdagslivet. Loven præciserer, at formålet med den kommunale indsats er at fremme den enkelte borgers mulighed for at klare sig selv, lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Det fremgår af loven, at kommunen er forpligtet til at fastlægge et serviceniveau for personlig hjælp og pleje og praktisk hjælp og støtte, rehabilitering, træning samt hjælpemidler. Bevilling efter serviceloven sker i henhold til det kommunale serviceniveau og efter en konkret og individuel vurdering. Grundlaget for de indsatser, der bevilges, er en helhedsvurdering, hvor borgerens samlede situation såvel fysisk, psykisk som socialt vurderes (ressourcer og potentialer for udvikling) og indgår i den faglige vurdering. Personlig støtte og pleje og praktisk hjælp 83 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde 1. personlig hjælp og pleje 2. hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet 3. madservice. Stk. 3. Forud for vurderingen af behovet for hjælp efter stk. 1 skal kommunalbestyrelsen vurdere, om et tilbud efter 83 a vil kunne forbedre personens funktionsevne og dermed nedsætte behovet for hjælp efter stk. 1. 83 a Kommunalbestyrelsen skal tilbyde et korterevarende og tidsafgrænset rehabiliteringsforløb til personer med nedsat funktionsevne, hvis rehabiliteringsforløbet vurderes at kunne støtte borgeren til bedre at kunne klare sig selv i hverdagen og dermed nedsætte borgerens behov for hjælp efter 83. Forebyggende tilbud i forbindelse med genoptræning I forbindelse med et genoptræningsforløb i Københavns Kommunes Sundhedshuse er der efter 119 i sundhedsloven mulighed for deltagelse i forebyggende tilbud såsom støtte til rygestop, sundere kost-, alkohol- og motionsvaner. Samtale om forebyggende indsatser Alle borgere i genoptræningsforløb skal tilbydes samtalen i deres første undersøgelse i genoptræningsforløbet. Formålet med samtalen om forebyggende indsatser er, at medarbejderen i samarbejde med borgeren vurderer, om borgerens vaner i forhold til ernæring, rygning og alkohol kan have en negativ indflydelse på borgerens kommende udbytte af sit genoptræningsforløb i sundhedshuset eller træningscentret. LOVGIVNING 13
Afløsning af pårørende i hjemmet 84 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde afløsning eller aflastning til ægtefælle, forældre eller andre nære pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Stk. 2 Kommunen kan tilbyde midlertidigt ophold til personer, der i en periode har et særligt behov for omsorg og pleje. Genoptræning og vedligeholdende træning 86 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde genoptræning til afhjælpning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke behandles i tilknytning til en sygehusindlæggelse. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder til personer, som på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov herfor. Aktivitets- og samværstilbud 104 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde aktivitets- og samværstilbud til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Formålet med tilbuddene er opretholdelse eller forbedring af personlige færdigheder eller af livsvilkårene. Hjælpemidler Det overordnede mål med bevilling af hjælpemidler, boligindretning og forbrugsgoder er at understøtte borgerens mulighed for at føre en selvstændig og normal tilværelse og helst gøre borgeren uafhængig af andres støtte i dagligdagen. 112 handler om egentlige hjælpemidler, dvs. produkter, der er fremstillet med henblik på at afhjælpe en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Kommunen skal yde støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet 1. i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne 2. i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet eller 3. er nødvendigt for, at den pågældende kan udøve et erhverv. 113 handler om forbrugsgoder, der defineres som produkter, der fremstilles og forhandles bredt med henblik på sædvanligt forbrug hos befolkningen i almindelighed. 116 Kommunen skal yde hjælp til indretning af bolig til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når indretning er nødvendig for at gøre boligen bedre egnet som opholdssted for den pågældende. Anden hjælp efter serviceloven 117. Kommunalbestyrelsen kan yde tilskud til personer, som på grund af varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for befordring med individuelle transportmidler, jf. stk. 2. Kommunalbestyrelsens afgørelser om hjælp efter denne bestemmelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. 118. En person med tilknytning til arbejdsmarkedet, der ønsker at passe nærtstående med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig, herunder uhelbredelig, lidelse i hjemmet, skal ansættes af kommunalbestyrelsen, når 1) alternativet til pasning i hjemmet er døgnophold uden for hjemmet, eller plejebehovet svarer til et fuldtidsarbejde, 14 LOVGIVNING
2) der er enighed mellem parterne om etablering af pasningsforholdet, og 3) kommunalbestyrelsen vurderer, at der ikke er afgørende hensyn, der taler imod, at det er den pågældende person, der passer den nærtstående. 119. Personer, som passer en nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, er efter ansøgning berettigede til plejevederlag som nævnt i 120. Det er en betingelse for at yde plejevederlag, at hospitalsbehandling efter en lægelig vurdering må anses for udsigtsløs, og at den syges tilstand ikke i øvrigt nødvendiggør indlæggelse eller forbliven på sygehus eller ophold i plejehjem, plejebolig el. lign. Det er endvidere en betingelse, at den syge er indforstået med etableringen af 119. Lovgivning 122. Kommunalbestyrelsen kan, såfremt udgiften ikke dækkes på anden vis, yde hjælp til sygeplejeartikler og lign., når 1) nærtstående i forbindelse med et etableret plejeforhold, jf. 119, passer en døende, 2) kommunen varetager plejen helt eller delvist, eller kommunalbestyrelsen yder tilskud efter 95 til hjælp, som familien selv antager, eller 3) et hospice varetager plejen. 129. Kommunalbestyrelsen kan, jf. 131, indstille til statsforvaltningen at træffe afgørelse om, at en person, der modsætter sig flytning eller mangler evnen til at give informeret samtykke her til, jf. dog stk. 2, skal optages i et bestemt botilbud efter denne lov, botilbud i boliger opført efter den nu ophævede lov nr. 378 af 10. juni 1987 om boliger for ældre og personer med handicap, friplejebolig efter lov om friplejeboliger eller botilbud efter lov om almene boliger m.v. Varige botilbud Kommunen skal tilbyde borgere med behov en ældrebolig eller en plejebolig. 192. Regionen og kommunen driver de bestående plejehjem og beskyttede boliger efter de hidtil gældende regler i lov om social bistand. Dog kan kommunen ikke opkræve betaling for den særlige service m.v., som følger af plejehjemsopholdet. 192 a. Kommunen skal tilbyde ældre, der har særligt behov for en plads på et plejehjem, jf. 192, eller for en almen plejebolig, jf. 5, stk. 2, i lov om almene boliger m.v., en sådan plads eller bolig senest to måneder efter optagelse på en venteliste. 54. Almene ældreboliger, der ejes af en almen boligorganisation, skal udlejes til ældre og personer med handicap, der har særligt behov for sådanne boliger. Afgørelse Visitator udarbejder et afgørelsesbrev. Afgørelsesbrevet indeholder beskrivelser af, hvilke indsatser borgeren har fået bevilget, og hvad formålet med indsatserne er. Afgørelsesbrevet kan tilsvarende indeholde et begrundet afslag. Afgørelsesbrevet fremsendes til borgeren. Visitator inddrager husstandens samlede ressourcer i afgørelsen. Hvis borgeren ikke ønsker at medvirke til oplysningen af sagen, og oplysningerne ikke kan indhentes uden borgerens samtykke, må myndigheden træffe afgørelsen på det foreliggende grundlag. Det kan medføre, at der må gives et afslag på det ansøgte, da der ikke er tilstrækkelige oplysninger til at bevilge den hjælp, der søges om. Hvis borgeren ikke vil medvirke, skal myndigheden så vidt muligt sikre, at borgeren kognitivt forstår, hvilke konsekvenser det kan have for sagen, at borgeren ikke medvirker i sagsoplysningen (jf. lov om retssikkerhed og administration på det sociale område). Hvis borgeren på grund af psykisk nedsat funktionsevne ikke er i stand til at varetage sine interesser, skal man være opmærksom på servicelovens 82 om kommunens særlige handlepligt i tilfælde, hvor man ikke kan opnå borgerens samtykke. LOVGIVNING 15
Mindre udvidelser af den personlige og/eller praktiske støtte kræver ikke en skriftlig afgørelse. Når borgeren bor på et plejecenter eller opholder sig på et rehabiliteringscenter, får borgeren en afgørelse, når boligen/pladsen bevilges. Afgørelsen omfatter også hjælp efter 83 og 86 i serviceloven efter indflytning. Justeringer i hjælp efter indflytning anses for at være justering inden for samme type hjælp som tidligere bevilget, og her er en skriftlig afgørelse til borgeren ikke påkrævet. Klagevejledning Såfremt en borger ønsker at klage, følges nedenstående klageregler: Hvis borgeren ikke er enig i den afgørelse, som kommunen har truffet, skal borgeren følge den klagevejledning, der fremgår af afgørelsen. Typisk skal borgeren sende klagen til den kommunale enhed, der har truffet afgørelsen. Hvis borgeren klager, skal kommunen genvurdere sagen. Hvis kommunen fastholder afgørelsen, skal kommunen sende klagen videre til Ankestyrelsen. Hvis borgeren vil klage over afgørelsen, skal det ske senest fire uger efter, at borgeren har modtaget afgørelsen. Er borgeren utilfreds med sagsbehandlingen eller sagsbehandlingstiden, kan der klages til den lokale visitation. Er borgeren utilfreds med måden, hjælpen udføres på, med personalets optræden eller mener borgeren ikke, at han/hun får den hjælp, der er blevet tildelt, kan der ligeledes klages til kommunen/leverandøren. Borgeren kan klage til den enhed, der leverer hjælpen, fx plejecentret eller hjemmeplejen eller den lokale visitation. Når borgeren selv efterspørger træning efter serviceloven og dette bevilges, udarbejdes en skriftlig meddelelse. Ved afslag er et afgørelsesbrev påkrævet og der skal gives en individuel begrundelse for afslaget. Den terapeut som har foretaget vurderingen skal videregive informationer til den myndighed, som skriver den formelle afgørelse. For begge borgergrupper gælder det, at myndigheden er Genoptræning København. Hvis borgeren ikke har efterspurgt træning og det vurderes, at dette ikke er relevant er en skriftlig afgørelse ikke påkrævet. Har kommunen på eget initiativ besluttet at bevilge træning, skal der som minimum udarbejdes en skriftlig meddelelse. Krav til dokumentation Følger gældende vejledninger: Vejledning til sundhedsfaglig dokumentation og Vejledning til medicinhåndtering og dokumentation. Indsatser og blokke - Blokkonceptet i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Blokke er fleksible tidsrammer. En blok fyldes ud med de opgaver, borgeren har brug for støtte til. Dette gælder både den daglige støtte og omsorg samt den støtte, der er behov for enten over uger eller måneder. Formålet med blokke er at sikre: Kvalitet i forvaltningens kerneydelser Fleksibilitet i forhold til borgernes ønsker og behov Et attraktivt arbejdsmiljø for medarbejderne Inddragelse af den enkelte borger i tilrettelæggelse af plejen Enkle arbejdsgange inden for procesmodellens myndigheds- og leverandørfunktion. 16 LOVGIVNING
De enkelte blokke og indsatser er beskrevet under henholdsvis Hjemmeplejeindsatser, Indsatser på plejecentre og Indsatser på rehabiliteringscentre. Funktionsområder, tilstande, enkeltindsatser og blokke I mødet med borgeren foretager medarbejderen altid en faglig vurdering af, hvordan opgaverne skal løses sammen med den enkelte borger. Den faglige indsats planlægges ud fra den/de forventede funktionsevnetilstand(e) inden for rammen af blokken. Det forventes, at medarbejderen altid er fagligt professionel og serviceminded, og at medarbejderen altid støtter borgeren i at få hverdagen til at fungere ved at sætte fokus på at forbedre borgerens funktionsevne. Det betyder, at alle blokke omfatter omsorg og støtte til at få hverdagen til at fungere. Lovgivning Opgaveoverdragede sundhedsindsatser Indsatser, der er overdraget fra sygeplejen til social- og sundhedspersonale, indgår ikke i besøgsblokkene. Opgaveoverdragede enkeltindsatser fra sygeplejen findes under sundhedslovsindsatser. Det drejer sig om følgende indsatser: Støtte til anvendelse af kropsbårne hjælpemidler Støtte til anvendelse af ortopædiske hjælpemidler Støtte til indtagelse af medicin Støtte til kateterpleje Støtte til stomipleje. Støtte til anvendelse af personlige hjælpemidler som for eksempel høreapparater indgår fortsat i blokke for personlig pleje og støtte. Alle opgaver i blokkene ligger dermed inden for social- og sundhedspersonalets selvstændige ansvarsområde. LOVGIVNING 17
2.2 Sundhedslov Det fremgår af sundhedsloven 6, at kommunalbestyrelsen har ansvaret for at tilvejebringe tilbud om sundhedsydelser i kommunen. Dette afsnit beskriver indsatser, der leveres i regi af sygepleje, genoptræning og omsorgstandpleje. Sygepleje Det fremgår af sundhedslovens 138, at kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at der ydes vederlagsfri hjemmesygepleje efter lægehenvisning til personer med ophold i kommunen. Kommunen kan herudover træffe afgørelse om tildeling af sygepleje til borgere med ophold i kommunen, uafhængigt af boform. Det fremgår endvidere, at: Formålet med hjemmesygepleje er at forebygge sygdom, fremme sundhed samt yde sygepleje, behandling, rehabilitering og palliation til borgere, der har behov for det. Målet er at skabe mulighed for, at borgeren kan blive i eget hjem eller plejebolig, hvad enten der er tale om sygdom af midlertidig eller kronisk art, forskellige handicaps eller situationer, hvor døden er nært forestående, når det ud fra en lægefaglig, sygeplejefaglig og social vurdering skønnes forsvarligt. Sammenhængende patientforløb er et af formålene i sundhedsloven. Tilbuddet om hjemmesygepleje til den enkelte borger indgår som en vigtig del heraf og skal være med til at skabe kontinuitet, kvalitet og sammenhæng i forløbet (Vejledning om hjemmesygepleje) 7. Omsorgstandpleje Det fremgår af sundhedslovens 131, at kommunalbestyrelsen tilbyder forebyggende og behandlende tandpleje til personer, der på grund af nedsat førlighed eller vidtgående fysisk eller psykisk handicap kun vanskeligt kan udnytte de almindelige tandplejetilbud. Genoptræning Det fremgår af sundhedslovens 140, at kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning til personer, der efter udskrivning fra sygehus har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning, jf. 84 om genoptræningsplaner. Sundhedsloven 140 og 84 sætter de overordnede rammer for løsning af genoptræningsopgaven. Sundhedsaftalen fastsætter samarbejdet mellem Københavns Kommune og Region Hovedstaden. Det udvidede kommunale ansvar på genoptræningsområdet supplerer de eksisterende træningsbestemmelser i den sociale lovgivning og skaber grundlag for, at genoptræning og vedligeholdelsestræning kan tilrettelægges sammenhængende og i sammenhæng med kommunernes rehabiliteringsindsats efter anden lovgivning i øvrigt. 6 Sundheds- og Ældreministeriet (2008). Bekendtgørelse af sundhedsloven: LBK nr. 95 af 07/02/2008. Hentet 18. november 2016 fra Retsinformation: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=183932 7 Sundheds- og Ældreministeriet (2006). Vejledning om hjemmesygepleje: VEJ nr. 102 af 11/12/2006. Hentet 24. november 2016 fra Retsinformation: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=11026 18 LOVGIVNING
Krav til afgørelser Der skal som udgangspunkt ikke udarbejdes afgørelser i relation til sygepleje eller genoptræning efter sundhedsloven. Dog gælder nedenstående regler: Henvisning til sygepleje fra hospital og læge Vurderer sygeplejekoordinator eller ledere, at kommunen ikke kan varetage den henviste sygepleje, fx grundet patientsikkerhed eller arbejdsmiljø, tages der kontakt til henvisende instans med henblik på at finde en anden løsning. Vurderer sygeplejekoordinator, at borgeren ikke har behov for sygepleje, fx fordi borgeren er i stand til at varetage opgaven selv, tages der ligeledes kontakt til henvisende instans. Lovgivning Anmodning om sygepleje uden lægehenvisning Kommunen kan træffe beslutning om at yde sygepleje, uden at der foreligger en lægehenvisning, fx efter henvendelse fra borgeren. Sådanne beslutninger er afgørelser i forvaltningsretslig forstand. Det vil sige, at de er omfattet af forvaltningslovens sagsbehandlingsregler. Det betyder, at der i journalen skal gøres notat om afgørelsen samt om årsagen til et evt. afslag, og hvad der i den forbindelse er lagt vægt på. Afgørelsen kan meddeles borger mundtligt. Borgere har dog krav på en skriftlig begrundelse (som skal overholde forvaltningslovens krav), hvis de fremsætter et krav om dette inden for 14 dage efter meddelelsen. Genoptræningsplan Hospitalet vurderer og beskriver borgerens behov for genoptræning og henviser til kommunal genoptræning. Kommunen har et godkendt serviceniveau, hvor genoptræningens indhold og omfang er beskrevet. Klagevejledning Såfremt en borger ønsker at klage, følges nedenstående klagemuligheder. Klager over kommunale sundhedsydelser, fx vurdering af behov for sygepleje, sundhedsfaglig behandling eller klager over sundhedspersoners faglige virksomhed i forbindelse med genoptræning eller omsorgstandpleje, skal rettes til Styrelsen for Patientsikkerhed. Klagen skal være indgivet inden to år efter det tidspunkt, hvor patienten var bekendt med hændelsen, der klages over. Klagen skal dog senest indgives fem år efter den dag, hvor hændelsen har fundet sted. Der kan ikke dispenseres fra disse klagefrister. Borgeren skal klage digitalt. Hvis en borger ikke har mulighed for at betjene sig selv på nettet, kan borger få hjælp i kommunens borgerservice eller på biblioteket. Digitalt klageskema og klagevejledning findes her: https://www.borger.dk /Sider/sundhed-og-sygdom.aspx Borgeren kan i særlige tilfælde være fritaget herfra, fx hvis borgeren pga. sygdom ikke kan bruge en computer eller har sproglige vanskeligheder. I givet fald skal borgeren forklare, hvorfor der ikke kan klages digitalt. Det er styrelsen, der afgør, om borgeren kan blive fritaget fra at sende sin klage digitalt. Er borgeren fritaget fra digital post, er borgeren også fritaget fra det digitale klageskema og kan sende klagen med almindelig post til: Styrelsen for Patientsikkerhed Finsensvej 15 2000 Frederiksberg E-post: pob@patientombuddet.dk LOVGIVNING 19
Klager over kommunens serviceniveau eller sagsbehandling (ventetid, tildelte standardforløb eller tildelte leverandør mv.) i forhold til træning efter sundhedslovens bestemmelser skal rettes til: Genoptræning København Sjællandsgade 40 2200 København N Mail: genoptraeningkbh@suf.kk.dk Krav til informeret samtykke Det fremgår af sundhedslovens 15, at ingen behandling må indledes eller fortsættes uden borgerens informerede samtykke. Ved informeret samtykke forstås et samtykke, der er givet på grundlag af fyldestgørende information fra sundhedspersonens side. Medarbejderne er ansvarlige for løbende mundtligt at informere borgeren om den tildelte indsats eller forløb. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har udarbejdet vejledninger om information og samtykke 8. Krav til sundhedsfaglig dokumentation Kravene til den sundhedsfaglige dokumentation bygger på Sundhedsstyrelsens Bekendtgørelse om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler 9 og for sygeplejen derudover på Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser 10. For at gøre dette operationelt og anvendeligt i praksis er der udarbejdet vejledninger til at understøtte den sundhedsfaglige dokumentation. Følgende vejledninger er gældende for sygeplejen: Vejledning til sundhedsfaglig dokumentation og Vejledning til medicinhåndtering og dokumentation. Følgende vejledning er gældende for terapeuter: Vejledning for terapeutfaglig dokumentation. 8 http://suf.kkintra.kk.dk/indhold/samtykke-til-behandling-eller-indhentelsevideregivelse-af-oplysninger 9 Sundheds- og Ældreministeriet (2016). Bekendtgørelse om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler (journalføring, opbevaring, videregivelse og overdragelse m.v.). BEK nr. 1090 af 28/07/2016. Hentet 18. november 2016 fra Retsinformation: https:// www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=183578 10 Sundheds- og Ældreministeriet (2013). Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser. VEJ nr. 9019 af 15/01/2013. Hentet d. 24. november 2016 fra Retsinformation: https://www.retsinformation.dk/pdfprint.aspx?id=144979 20 LOVGIVNING
Hjemmeplejeindsatser
Indhold Hjemmeplejeindsatser 24 3.1 Bevilling af indsatser til hjemmeboende borgere 24 3.2 Udrednings- og rehabiliteringsforløb 29 3.3 Genoptræning 30 3.3.1 Genoptræning af funktionsnedsættelse 30 3.3.2 Terapeutfaglig udredning 31 3.4 Aktivitetstilbud 31 3.4.1 Vedligeholdende Aktivitetstilbud almen 33 3.4.2 Vedligeholdende Aktivitetstilbud svært fysisk handicap 33 3.4.3 Vedligeholdende Aktivitetstilbud synshandicap 34 3.4.4 Vedligeholdende Aktivitetstilbud demens 35 3.4.5 Vedligeholdende Aktivitetstilbud vedligeholdende træning 36 3.4.6 Vedligeholdende Aktivitetstilbud bad på aktivitetscenter 37 3.5 Hjemmeplejeindsatser 38 3.5.1 Vurderingsblokke 39 3.5.1.1 Vurderingsblok mini 39 3.5.1.2 Vurderingsblok lille 39 3.5.1.3 Vurderingsblok mellem 40 3.5.1.4 Vurderingsblok stor 41 3.5.1.5 Vurderingsblok maxi 41 3.5.2 Koordinerende indsatser 83 42 3.5.2.1 Samarbejde om forløbskoordinering 42 3.5.3 Blokke til personlig støtte og pleje 43 3.5.3.1 Personlig støtte og pleje mini blok 43 3.5.3.2 Personlig støtte og pleje lille blok 43 3.5.3.3 Personlig støtte og pleje mellem blok 44 3.5.3.4 Personlig støtte og pleje stor blok 45 3.5.3.5 Personlig støtte og pleje maxi blok 45 3.5.4 Indsatser til personlig støtte og pleje 46 3.5.4.1 Bad aften 46 3.5.4.2 Støtte ved 2. hjælper 47 3.5.4.3 Klippekort 47 3.5.4.4 Personlig pleje til alvorligt syge 48 3.5.4.5 Afløsning af pårørende i hjemmet 49 3.5.4.6 Spisetilbud 50 3.5.4.7 Madklippekort 51 3.5.4.8 Madordning med udbringning 51
3.5.5 Blokke til praktisk støtte 52 3.5.5.1 Praktisk støtte mini blok 52 3.5.5.2 Praktisk støtte lille blok 53 3.5.5.3 Praktisk støtte mellem blok 54 3.5.5.4 Praktisk støtte stor blok 54 3.5.6 Indsatser til praktisk støtte 55 3.5.6.1 Ekstra rengøring 55 3.5.6.2 Støtte til planlægning af flytning 56 3.5.6.3 Turkøb 56 3.5.6.4 Indkøbsblok 57 3.5.6.5 Indkøbsordning uden støtte til at sætte varer på plads 58 3.5.6.6 Indkøbsordning med støtte til at sætte varer på plads 58 3.5.6.7 Vaskeordning 59 3.5.6.8 Ledsagelse ved aktiviteter uden for hjemmet 60 3.5.6.9 Infektionsblok kendt infektionstilstand 61 3.5.6.10 Infektionsblok eradikation MRSA 61 3.5.6.11 Social Rengøring 62 Hjemmeplejeindsatser 3.6 Midlertidige døgnophold på rehabiliteringscenter og demenscenter 63 3.6.1 Rehabiliteringsophold 64 3.6.2 Kort omsorgsophold 64 3.6.3 Neurologisk rehabiliteringsophold for borgere over og under 65 år 65 3.6.4 Akut plejeenhed 66 3.6.5 Palliativt aflastningsophold 68 3.6.6 Vurderingspladser til borgere med demens 69 3.6.7 Midlertidigt døgntilbud til borgere med demens 71 3.7 Varige botilbud 72 3.7.1 Ældrebolig 72 3.7.2 Plejebolig 73 3.7.3 Plejebolig for borgere med synshandicap 74 3.7.4 Plejebolig for borgere med demens 74 3.7.5 Plejebolig for borgere med en frontotemporal demens 75 3.7.6 Plejebolig for borgere med Huntingtons sygdom 76 3.7.7 Plejebolig for borgere med alkoholrelateret demens 77 3.7.8 Plejebolig for yngre borgere med demens 78 3.8 Omsorgstandpleje 131 79 3.9 Flextrafik- Handicapkørsel 80
Hjemmeplejeindsatser I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune er ansvaret for visitation til genoptræning (SEL), vedligeholdende aktivitetstilbud, udredning og rehabilitering, personlig og praktisk hjælp og støtte, døgnophold på rehabiliteringscentre, varige botilbud samt tekniske hjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretning efter serviceloven placeret på lokalområdekontorerne. Dette gælder også bevilling af omsorgstandpleje efter sundhedslovens 131. Visitation til plejebolig, ældrebolig til borgere under 65 år og udskrivningskoordination er samlet som specialiserede enheder i centralforvaltningen. Visitation til personlige (kropsbårne) hjælpemidler og høretekniske hjælpemidler er samlet hos Hjælpemiddelcentret. 3.1 Bevilling af indsatser til hjemmeboende borgere Visitator skal arbejde ud fra et helhedssyn, hvor borgerens ressourcer og deltagelse er fundamentet i mødet med borgeren, og hvor borgerens individuelle behov tilgodeses. Visitator kan som udgangspunkt håndtere alle sagstyper fra ansøgning til sagens afgørelse. Myndighedsprocessen i FSIII består af tre delprocesser: 1. Sagsåbning 6. Opfølgning 2. Sagsoplysning Myndighed 3. Afgørelse/ Bestilling Henvendelse Procesmodellens trin 1: Sagsåbning Når en borger, pårørende, hospital eller øvrige henvender sig første gang, skal visitator vurdere: Om henvendelsen kan afsluttes uden sagsbehandling ved at give råd og vejledning pr. telefon. Det kan fx være om tilbud i sundhedshuse, klubber eller oplysning om muligheden for, at borgeren anskaffer sig et simpelt hjælpemiddel i almindelig handel Om borgeren gennem et udrednings- og rehabiliteringsforløb kan opnå en forbedret funktionsevne med det formål at opnå et så selvstændigt og meningsfuldt liv som muligt. Kun undtagelsesvist skal borgeren tildeles hjælp og støtte uden først at have fået tilbudt et udrednings- og rehabiliteringsforløb Om borgeren, samtidig med et udrednings- og rehabiliteringsforløb, skal tilbydes støtte og/eller hjælpemidler/boligændringer. 24 HJEMMEPLEJEINDSATSER
Vurdering af behov for indsatser Procesmodellens trin 2: Sagsoplysning. Det er en medarbejder med myndighedsansvar, som ved det første møde med borgeren oplyser sagen på grundlag af den generiske procesmodel. Visitatorens del af processen indeholder en afdækning af borgerens oplevelse af hverdagen, borgerens ønsker/prioriteter og en faglig vurdering af borgerens funktionsevne, samt en beskrivelse af de kontekstuelle faktorer, der har betydning for tildeling af indsatser (de generelle oplysninger). Funktionsevnetilstandene er i FSIII struktureret på grundlag af fem områder: Egenomsorg Praktiske opgaver Mentale funktioner Samfundsliv. Hjemmeplejeindsatser De fem områder afdækker tilsammen funktionsevnen. Visitators faglige vurdering af de relevante funktionsevnetilstande samt generelle oplysninger skal afspejle hvilket bevillingsgrundlag der ligger til grund for de tildelte indsatser. Visitator scorer derfor, som udgangspunkt, kun på de tilstande der er relevante i forhold til de tildelte indsatser. Visitator kan score på andre tilstande, hvis det skønnes nødvendigt for beskrivelsen af borgerens helhedssituation (potentielle problemer). Den samlede afdækning fører til, at visitator opstiller en eller flere forventede tilstande og træffer en afgørelse, der afspejler kommunens serviceniveau. Bevilling af indsatser Procesmodellens trin 3: Afgørelse/Bestilling Hvis borgeren har et rehabiliteringspotentiale, vil kommunens indsats altid have fokus på at støtte borgeren i at opnå en bedre funktionsevne eller fastholde funktionsevnen, dels gennem et udrednings- og rehabiliteringsforløb, dels gennem øvrige indsatser: hjemmepleje, sygepleje, genoptræning og/eller hjælpemidler. Der er fokus på indsatser, som er rettet mod, at borgeren bliver så uafhængig som mulig; eksempelvis ved at man bevilger et vaske-tørretoilet frem for støtte til toiletbesøg og et spisetilbud frem for madordning. For hovedparten af borgerne vil den endelige afgørelse, vedrørende tilbud om mere varig støtte, ske efter et gennemført udrednings- og rehabiliteringsforløb. Udrednings- og rehabiliteringsforløbet bidrager således til myndighedens samlede vurdering og afgørelse af borgerens behov for hjælp og støtte. Hvis borgeren ikke har ressourcer til at forbedre funktionsevnen, skal indsatsen så vidt muligt fokusere på at fastholde borgerens funktionsevne og forebygge tab af funktionsevne. Boligens indretning, borgerens netværk og familiemæssige forhold har også betydning for, hvilken indsats der visiteres til. Der bliver som udgangspunkt ikke ydet praktisk hjælp og støtte, hvis der i husstanden er andre raske, myndige personer. Planlagt opfølgning Procesmodellens trin 6: Planlagt opfølgning I forbindelse med udredningen og bevilling af indsatsen er der fastlagt en opfølgningsdato i forhold til de udredte tilstande, forventede tilstande og de tildelte indsatser for borgerens forløb. HJEMMEPLEJEINDSATSER 25
Det er visitator, som står for denne samlede opfølgning på baggrund af bl.a. de dokumenterede oplysninger, der foreligger om borgeren. Frit leverandørvalg Ifølge serviceloven er der frit leverandørvalg på områderne personlig hjælp og pleje, madservice og øvrig praktisk hjælp og støtte. Det betyder, at kommunen på disse områder er forpligtet til at skabe grundlag for, at borgeren kan vælge mellem mindst to leverandører af ydelserne, hvoraf den ene leverandør kan være kommunen. Som hjemmeboende borger kan man ligeledes vælge en selvudpeget hjælper (SEL 94). Der er desuden fritvalgsordning på hjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretninger. Leverandøren af indsatsen beslutter sammen med borgeren, hvornår og hvordan indsatsen skal udføres. Visitation til besøgsblokke Visitation til besøgsblokke sker på baggrund af en helhedsvurdering af borgerens ressourcer og behov samt visitationskriterierne for de enkelte besøgsblokke. Til at understøtte denne vurdering benyttes Fælles Sprog III. Når visitator vurderer, hvilke blokke og/eller indsatser, der bedst understøtter borgerens behov, skal visitator forholde sig til følgende parametre: Antallet af funktionsevnetilstande med begrænsninger samt graden heraf De konkrete opgavers antal og omfang Ressourcer i husstanden Kompleksiteten i den samlede opgavevaretagelse Ud fra en samlet vurdering af ovenstående parametre vurderer visitator, hvilke opgaver, borgeren skal have støtte til, og hvilken blok/indsats, der matcher dette behov. Visitator kan ikke sætte lighedstegn mellem antallet af begrænsninger og en bestemt størrelse blok. Dette skyldes, at de konkrete opgavers omfang og antal, omfanget af borgers begrænsninger samt husstandens samlede ressourcer i lige så høj grad er medbestemmende i forhold til valg af blokstørrelse. Besøgsblokkene er konstrueret sådan, at der er et vist overlap mellem de forskellige blokke i forhold Det er visitators samlede vurdering af alle parametrene, der ligger til grund for vurderingen, og det vil til enhver tid bero på visitators individuelle vurdering, hvilken blokstørrelse der bedst imødekommer borgerens behov for støtte og omsorg. til antallet af funktionsevnetilstande med begrænsninger. Dette overlap giver en fleksibilitet for visitator i forbindelse med vurderingen af blokstørrelse. Hvad angår personlig pleje/egenomsorg vil det ofte være borgers funktionsevnetilstande inden for områderne mobilitet og/eller mentale funktioner, der sammenholdt med ovennævnte principper - vil være udslagsgivende for valg af blok. Det skyldes, at begrænsninger på disse områder ofte vil indikere omfanget og graden af kompleksitet i opgaveløsningen. Når det gælder støtte til praktiske opgaver, vil antallet af opgaver ofte være udslagsgivende i forhold til valg af blokstørrelse. Ved ændringer i funktionsevnen springer borgeren som oftest kun én blok. Dog kan man i særlige tilfælde godt springe fra fx lille til maxi, hvis scoringen i funktionsevnevurderingen ændrer sig markant. Det gælder fx borgere, der på grund af en apopleksi får behov for markant mere støtte til personlig pleje. 26 HJEMMEPLEJEINDSATSER
Blokkenes tidsrammer og -intervaller Besøgsblokkene kan bevilges i op til 5 standardiserede tidsrammer og inden for 4 tidsintervaller over døgnet. Tidsrammen på den samme blok til personlig pleje, fx stor blok, er forskellig over døgnet, da borgerens behov for støtte ud fra en gennemsnitsbetragtning vil være forskellig over døgnet. De 5 tidsrammer De 4 tidsintervaller Mini Lille Mellem Stor Maxi Morgen(07.00 12.00) Middag (12.00 15.30) Aften(15.30 23.30) Nat (23:30 ) Tidsintervallet morgen indbefatter også formiddag, da intervallet løber frem til kl. 12.00. Tidsintervallet middag indbefatter også eftermiddag, da intervallet løber frem til kl. 15.30. Hjemmeplejeindsatser Arbejdsmiljøkortlægning Arbejdsstedet er borgerens egen bolig og hjem. Det er ikke alle hjem, der er indrettet til at være et sundt og sikkert arbejdssted for hjemmeplejens medarbejdere. Visitator skal foretage en screening af arbejdsmiljøet, som omfatter en indledende identificering af opmærksomhedspunkter i borgerens hjem med henblik på, at leverandørerne af den praktiske støtte og personlige pleje kan udføre opgaven. Visitator gennemfører screeningen, når der er besøg i hjemmet i forbindelse med en visitation. Hvis der endnu ikke har været visitation i hjemmet, fx i forbindelse med administrativ sagsbehandling, udskrivning fra hospital m.v., eller hvis de ansvarlige for visitationen har vanskeligt ved at skaffe sig adgang til boligen, bortfalder visitationens screening (eller sagen afgøres ved administrativ sagsbehandling), leverandøren har ansvar for at sikre arbejdsmiljøforholdene i hjemmet. Den løbende opfølgning i forhold til at sikre arbejdsmiljøet i hjemmet ligger hos leverandøren. APV en, som leverandøren udarbejder, skal tage afsæt i visitators arbejdsmiljøscreening og skal indeholde en vurdering af alt, der vedrører planlægning og tilrettelæggelse af arbejdets udførelse. Det kan bl.a. medføre krav i forhold til: Arbejdsredskaber og hjælpemidler Flytning af møbler og gulvtæpper Placering af seng, så social- og sundhedspersonalet kan komme til fra begge sider Ændring af rummenes funktioner, fx at stuen anvendes som soverum Lovlige el-installationer Adgangsforhold, herunder lys på trappen m.v. Udluftning i forbindelse med rygning Det sociale/psykiske arbejdsmiljø Hygiejne. HJEMMEPLEJEINDSATSER 27
Fleksibel hjemmehjælp Fleksibel hjemmehjælp betyder, at borgeren har ret til at bytte indsatser. Ifølge servicelovens 94a har modtagere af personlig og praktisk støtte ret til at vælge en helt eller delvis anden støtte end den, der er truffet afgørelse om. Der er dog en række begrænsninger i forhold til retten til at bytte indsatser: Man kan kun bytte sig til støtte til personlig pleje, hvis man i forvejen er visiteret til personlig pleje. Det betyder, at man ikke kan bytte sig til støtte til at komme i bad, hvis man er visiteret til rengøring. Men er borgeren visiteret til både personlig og praktisk støtte, kan borgeren bytte på tværs. Den støtte, borgeren ønsker at bytte sig til, skal kunne leveres inden for den tidsramme, der er sat af til den visiterede indsats. Borgeren kan altså ikke bytte sig til ekstra tid. Borgeren har mulighed for at bytte sig til opgaver uden for serviceniveauet, eksempelvis op- og nedtagning af julepynt, strygning af tøj m.v. Borgeren kan dog kun bytte sig til støtte til opgaver, som social- og sundhedspersonalet med rimelighed kan forventes at løse. Det er social- og sundhedspersonalet, der vurderer, om det er fagligt forsvarligt at fravælge de visiterede indsatser helt eller delvist, ligesom social- og sundhedspersonalet vurderer, om udførelsen af de ønskede indsatser ligger inden for de gældende arbejdsmiljøregler. I tilfælde af uenighed er det den støtte, som borgeren er visiteret til, der skal ydes. Det er i denne sammenhæng vigtigt at understrege leverandørens tilbagemeldingspligt til myndigheden. 28 HJEMMEPLEJEINDSATSER
3.2 Udrednings- og rehabiliteringsforløb Udredning og rehabiliteringsforløb Serviceloven 83a Forløbet omfatter Indsatsen omfatter en tværfaglig udrednings- og rehabiliteringsindsats, som planlægges i samarbejde med borgeren, og som er rettet mod, at borgeren udredes og bliver helt eller delvist selvhjulpen og/eller opnår et så selvstændigt og meningsfuldt liv som muligt. Indsatsen består af udredning, vejledning og træning i funktioner på krops-, aktivitets- og/eller deltagelsesniveau. Derudover udredes og vejledes borgeren også i forhold til det sociale område, fx i forhold til ensomhedsproblematikker. Hjemmeplejeindsatser Tidsbegrænsede og korterevarende forløb Aktiviteterne kan foregå både i og udenfor hjemmet. Borgere, der har et rehabiliteringspotentiale, skal tilbydes et udrednings- og rehabiliteringsforløb. Borgeren oplever begrænsninger i forbindelse med praktiske opgaver, egenomsorg, mobilitet og/eller mentale funktioner. Visitator vurderer, at borgeren har lette til totale begrænsninger i forbindelse med minimum én tilstand indenfor nedenstående funktionsevneområder: Praktiske opgaver Egenomsorg Mentale funktioner Blokken (lille, mellem eller stor) omsættes af U&R-enheden i et tidsbegrænset forløb på typisk op til 8 uger og maximalt 12 uger. Som beskrevet i grundlagsdokumentet for udredning og rehabilitering, skal borgerne så vidt muligt have tilgodeset deres behov for hjælp via U og R-forløbet. Undtagelsen kan fx være behov, der ikke vurderes mulige at integrere i rehabiliteringsforløbet. Hvis borgeren fortsætter med hjemmepleje samtidig med U og R-forløbet, kan der pakkes tid ud af rehabiliteringsblokken til samarbejde og koordination med hjemmeplejen. HJEMMEPLEJEINDSATSER 29
3.3 Genoptræning Genoptræning Serviceloven 86 stk. 1 Genoptræning af funktionsnedsættelse Terapeutfaglig udredning Genoptræning af funktionsnedsættelse Serviceloven 86 stk. 1 Genoptræning med henblik på at genvinde den funktionsevne, som borgeren havde forud for en hændelse, der har medført et tab af funktion. Borgeren oplever begrænsninger i forbindelse med praktiske opgaver, samfundsliv, egenomsorg, mobilitet og/eller mentale funktioner. Visitator vurderer, at borgeren har lette til totale begrænsninger i forbindelse med minimum én tilstand indenfor nedenstående funktionsevneområder: Praktiske opgaver Egenomsorg Mentale funktioner Indsatsen bevilges borgere som har en fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af svækkelse/sygdom, som ikke er behandlet i tilknytning til en sygehusindlæggelse. Borgeren er motiveret for genoptræning. Indsatsen leveres af ergo- og/eller fysioterapeuter. 30 HJEMMEPLEJEINDSATSER
Terapeutfaglig udredning Den sociale retssikkerhedslov 11, stk. 1 Afdækning af borgerens potentiale for genoptræning, herunder ressourcer, behov, mål og motivation. Borgeren oplever begrænsninger i forbindelse med praktiske opgaver, samfundsliv, egenomsorg, mobilitet og/eller mentale funktioner. Visitator vurderer, at borgeren har lette til omfattende begrænsninger i forbindelse med minimum én tilstand indenfor nedenstående funktionsevneområder: Praktiske opgaver Egenomsorg Mentale funktioner Hjemmeplejeindsatser 1-2 samtaler/undersøgelser. Indsatsen leveres af ergo- og/eller fysioterapeuter. 3.4 Aktivitetstilbud Københavns Kommune har forskellige aktivitetstilbud til hjemmeboende borgere. Tilbuddene er tilrettet til borgernes funktionsevne og kan være både med og uden visitation. Klubtilbuddene er helt uden visitation, de forebyggende aktivitetstilbud tildeles ved intern visitation efter serviceloven 79, og de vedligeholdende aktivitetstilbud tildeles ved visitation efter serviceloven 83, 84, 86.2 eller 104. For de vedligeholdende tilbud gælder, at visitator visiterer til pladsen. Indholdet i aktivitetstilbuddet besluttes ved en intern visitation i samarbejde med borgeren. Når borgeren henvender sig til aktivitetscentret, afholdes der en startsamtale, som enten kan føre til, at borgeren rådgives til at henvende sig til en klub, tilbydes et forebyggende aktivitetstilbud eller rådgives til at henvende sig til den lokale visitation. Hvis borgeren ændrer funktionsevne og har behov for at gå fra et forebyggende tilbud til et vedligeholdende tilbud, sker dette efter tildeling fra visitator. HJEMMEPLEJEINDSATSER 31
Sådan skelner du mellem de forskellige aktivitetstilbud til hjemmeboende borgere Klubtilbud er målrettet følgende borgerprofil: Borgeren har ressourcer til at blive en del af en social gruppering Borgeren kan selv deltage i og igangsætte aktiviteter Borgeren kan selv etablere og vedligeholde sociale relationer Borgeren har ikke brug for transport til og fra en aktivitet Det forebyggende aktivitetstilbud er målrettet følgende borgerprofil: Borgeren har brug for let assistance af medarbejder for at kunne deltage i og igangsætte aktiviteter Borgeren har brug for let assistance af medarbejder for at kunne etablere og vedligeholde sociale relationer Borgeren kan i visse tilfælde have brug for transport Borgeren skal have let assistance til at blive en del af en social gruppering, hvorfor vedkom mende ikke er i målgruppen for et klubtilbud Det vedligeholdende aktivitetstilbud er målrettet følgende borgerprofil: Borgeren har brug for moderat til omfattende assistance af medarbejder for at kunne deltage i og igangsætte aktiviteter Borgeren har brug for moderat til omfattende assistance af medarbejder for at kunne etablere og vedligeholde sociale relationer Borgeren har brug for pleje og omsorg i timerne i aktivitetstilbuddet Borgeren har som hovedregel brug for transport. Vedligeholdende aktivitetstilbud Servicelovens 83, 84, 86.2, 104 Vedligeholdende Aktivitetstilbud almen Vedligeholdende Aktivitetstilbud svært fysisk handicap Vedligeholdende Aktivitetstilbud synshandicap Vedligeholdende Aktivitetstilbud demens Vedligeholdende Aktivitetstilbud vedligeholdende træning Vedligeholdende Aktivitetstilbud bad på aktivitetscenter 32 HJEMMEPLEJEINDSATSER
Vedligeholdende Aktivitetstilbud almen Serviceloven 86 stk. 2 Vedligeholdelse af færdigheder. Indsatsen retter sig mod at styrke borgerens mentale funktioner, egenomsorg og mobilitet. Indsatsen har særligt fokus på at øge borgerens livskvalitet ved hjælp af betydningsfulde aktiviteter og sociale relationer. Hjemmeboende borgere, der oplever begrænsninger ift. mentale funktioner og /eller egenomsorg og mobilitet. Visitator vurderer, at borgeren har moderate til svære begrænsninger i forbindelse med minimum én tilstand indenfor nedenstående funktionsevneområde: Hjemmeplejeindsatser Mentale funktioner og/eller Visitator vurderer, at borgeren har moderate til svære begrænsninger indenfor minimum to tilstande indenfor nedenstående funktionsevneområder: Egenomsorg Borgeren må ikke have svære til totale begrænsninger ift. Hukommelse Orienteringsevne Overordnede kognitive funktioner Problemløsning Efter behov Borgere, der har deres væsentligste sociale netværk på aktivitetscenter og har brug for kontinuitet i sociale relationer, kan ved indflytning i plejebolig fortsætte i deres vanlige aktivitetstilbud. Tilbuddet vurderes efter seks måneder og kan evt. forlænges. Vedligeholdende Aktivitetstilbud svært fysisk handicap Serviceloven 104 Vedligeholdelse af færdigheder for borger med svært fysisk handicap. Indsatsen retter sig mod at styrke borgerens egenomsorg, mobilitet og mentale funktioner i en hverdag med svært fysisk handicap. Indsatsen har særligt fokus på at øge borgerens livskvalitet ved hjælp af betydningsfulde aktiviteter og sociale relationer. HJEMMEPLEJEINDSATSER 33
Hjemmeboende borgere, der er svær t fysisk handicappede og oplever begrænsninger ift. egenomsorg og mobilitet. Visitator vurderer, at borgeren har svære til totale begrænsninger i forbindelse med minimum én tilstand indenfor nedenstående funktionsevneområder: Egenomsorg Borgeren må ikke have svære til totale begrænsninger ift. Hukommelse Orienteringsevne Overordnede kognitive funktioner Problemløsning Efter behov. Bydækkende tilbud på Plejecentret Sølund. Vedligeholdende Aktivitetstilbud synshandicap Serviceloven 86 stk. 2 Vedligeholdelse af færdigheder til borgere med synshandicap. Indsatsen retter sig mod at styrke borgerens mentale funktioner, egenomsorg og mobilitet. Indsatsen har særligt fokus på at øge borgerens livskvalitet ved hjælp af betydningsfulde aktiviteter og sociale relationer. Hjemmeboende borgere, der oplever begrænsninger ift. mentale funktioner og/eller egenomsorg og mobilitet. Visitator vurderer, at borgeren har moderate til svære begrænsninger i forbindelse med minimum én tilstand indenfor nedenstående funktionsevneområde: Mentale funktioner og/eller Visitator vurderer, at borgeren har moderate til svære begrænsninger i forbindelse med minimum to tilstande indenfor nedenstående funktionsevneområder: Egenomsorg 34 HJEMMEPLEJEINDSATSER
Borger må ikke have svære til totale begrænsninger ift. nedenstående funktionsevnetilstande: Hukommelse Orienteringsevne Overordnede kognitive funktioner Problemløsning Efter behov. Borgere, der har deres væsentligste sociale netværk på aktivitetscenter og har brug for kontinuitet i sociale relationer, kan ved indflytning i plejebolig fortsætte i deres vanlige aktivitetstilbud. Tilbuddet vurderes efter seks måneder og kan evt. forlænges. Obs: Aktivitetstilbuddet til synshandicappede er et bydækkende tilbud, der foregår på Aktivitetscenter Solgaven/Solterrasserne VKV. Hjemmeplejeindsatser Vedligeholdende Aktivitetstilbud demens Serviceloven 84 og 86 stk. 2 Vedligeholdelse af færdigheder hos borgere med demenssygdom eller demenslignende symptomer. Indsatsen retter sig mod at styrke borgerens mentale funktioner, egenomsorg og mobilitet. Indsatsen har særligt fokus på at øge borgerens livskvalitet ved hjælp af betydningsfulde aktiviteter og sociale relationer. Et vedligeholdende aktivitetstilbud kan også gives som aflastning af pårørende. Hjemmeboende borgere, der oplever begrænsninger ift. mentale funktioner, eller som ikke er i stand til at vurdere egne begrænsninger på grund af fremskreden demenssygdom. Visitator vurderer, at borgeren har svære til totale begrænsninger i forbindelse med minimum tre tilstande indenfor nedenstående funktionsevneområde: Mentale funktioner Efter behov HJEMMEPLEJEINDSATSER 35
Borgeren er diagnosticeret med demenssygdom eller har demenslignende symptomer, som vurderes at være forårsaget af demenssygdom. Dvs. at borgeren scorer min. 2 på GBS-skalaen på mindst et af følgende områder: Forvirring Irritabilitet Ængstelighed/bekymring Angst/panik Sænket stemningsleje Rastløshed Visitation til vedligeholdende aktivitetstilbud for borgere med demens foretages af den lokale visitation. Anvisning af plads foretages af Den Centrale Demenspladsanvisning. Yngre borgere og fysisk aktive ældre borgere kan visiteres til Aktivitetscenter Huset på Nørrebro. Visitation af borgere under 65 år foretages af Den centrale Boliganvisning. Borgere, der har deres væsentligste sociale netværk på aktivitetscenter og har brug for kontinuitet i sociale relationer, kan ved indflytning i plejebolig fortsætte i deres vanlige aktivitetstilbud. Tilbuddet vurderes efter seks måneder og kan evt. forlænges. Vedligeholdende Aktivitetstilbud vedligeholdende træning Serviceloven 86 stk. 2 Vedligeholdelse af færdigheder. Indsatsen retter sig mod at styrke borgerens mobilitet, mentale funktioner og egenomsorg. Indsatsen har særligt fokus på at øge borgerens livskvalitet ved hjælp af fysisk træning. Borgeren oplever begrænsninger ift. mobilitet og evt. også ift. mentale funktioner og egenomsorg. Visitator vurderer, at borgeren har moderate til svære begrænsninger i forbindelse med minimum én tilstand indenfor nedenstående funktionsevneområde: Derudover kan visitator vurdere, at borgeren har moderate til svære begrænsninger i forbindelse med minimum én tilstand indenfor nedenstående funktionsevneområder: Egenomsorg 36 HJEMMEPLEJEINDSATSER
Borger må ikke have svære til totale begrænsninger ift. Hukommelse Orienteringsevne Overordnede kognitive funktioner Problemløsning Efter behov. Træning indgår som en del af det vedligeholdende aktivitetstilbud. Indsatsen visiteres, hvis borgeren ikke ønsker at benytte aktivitetscentrets øvrige tilbud, men udelukkende ønsker at træne. Indsatsen er individuelt tilrettelagt og foregår på hold. Borger har mulighed for at benytte aktivitetscentrets almindelige kørselsordning. Vedligeholdende Aktivitetstilbud bad på aktivitetscenter Hjemmeplejeindsatser Serviceloven 83 Bad på aktivitetscenter. Borgeren oplever begrænsninger i forhold til egenomsorg. Visitator vurderer, at borgeren har moderate til svære begrænsninger i forbindelse med minimum én tilstand indenfor nedenstående funktionsevneområder: Egenomsorg Efter behov, typisk 1-3 bade ugentligt. Indsatsen kan visiteres, hvis boligens indretning medfører, at hjemmeplejen ikke kan yde støtte til bad i hjemmet, og borgeren på grund af begrænsninger i mobilitet ikke kan benytte andre bademuligheder. Bad er ikke en del af det vedligeholdende aktivitetstilbud. Borgere, som i forvejen er visiteret til vedligeholdende aktivitetstilbud, skal derfor have indsatsen særskilt bevilget. Borgeren har mulighed for at benytte aktivitetscentrets almindelige kørselsordning. Obs: Ikke alle aktivitetscentre har badefaciliteter. HJEMMEPLEJEINDSATSER 37
3.5 Hjemmeplejeindsatser Hjemmeplejeindsatser Servicelovens 83, 84, 86 Vurderingsblokke Vurderingsblok mini Vurderingsblok lille Vurderingsblok mellem Vurderingsblok stor Vurderingsblok maxi Koordinerende indsatser Samarbejde forløbskoordination Blokke til personlig støtte og pleje Personlig støtte og pleje mini blok Personlig støtte og pleje lille blok Personlig støtte og pleje mellem blok Personlig støtte og pleje stor blok Personlig støtte og pleje maxi blok Indsatser til personlig støtte og pleje Bad aften Støtte ved 2. hjælper Klippekort Personlig pleje til alvorligt syge Afløsning af pårørende i hjemmet Spisetilbud Madklippekort Madordning med udbringning Blokke til praktisk støtte Praktisk støtte mini blok Praktisk støtte lille blok Praktisk støtte mellem blok Praktisk støtte stor blok Indkøbsblok Indsatser til praktisk støtte Ekstra rengøring Støtte til planlægning af flytning Turkøb Indkøbsblok Indkøbsordning uden støtte til at sætte varer på plads Indkøbsordning med støtte til at sætte varer på plads Vaskeordning Ledsagelse til aktiviteter uden for hjemmet Infektionsblok kendt infektionstilstand 38 HJEMMEPLEJEINDSATSER
Infektionsblok - eradikation MRSA Socialrengøring 3.5.1 83 Vurderingsblokke Vurderingsblok mini Servicelovens 83 stk. 3 Vurderingsblok indeholder altid en vurdering af det fremtidige behov for støtte. Herudover indeholder Vurderingsblok mini én opgave fx af-/påklædning, forflytning, tilberedning/servering af mad og drikke, toiletbesøg eller delopgaver indenfor personlig pleje. Borgere, der venter på afgørelse om støtte efter 83 og 83a. Hjemmeplejeindsatser Borgeren oplever begrænsninger i forbindelse med egenomsorg, praktiske opgaver, mobilitet og/eller mentale funktioner. Visitator vurderer, at borgeren har lette til totale begrænsninger i forbindelse med minimum én tilstand indenfor nedenstående funktionsevneområder: Egenomsorg Praktiske opgaver Mentale funktioner Vurderingsblokken bevilges efter behov: Vurderingsblok mini morgen Vurderingsblok mini middag Vurderingsblok mini aften Vurderingsblok mini nat Opgavens indhold/karakter skal være beskrevet af visitator. Vurderingsblok lille Servicelovens 83 stk. 3 Vurderingsblok indeholder altid en vurdering af det fremtidige behov for støtte. Herudover indeholder Vurderingsblok lille opgaver fx af-/ påklædning, forflytning, tilberedning/servering af mad og drikke, toiletbesøg eller delopgaver indenfor personlig pleje. HJEMMEPLEJEINDSATSER 39
Borgere, der venter på afgørelse om støtte efter 83 og 83a. Borgeren oplever begrænsninger i forbindelse med egenomsorg, praktiske opgaver, mobilitet og/eller mentale funktioner. Visitator vurderer, at borgeren har lette til totale begrænsninger i forbindelse med minimum to tilstande indenfor nedenstående funktionsevneområder: Egenomsorg Praktiske opgaver Mentale funktioner Vurderingsblokken bevilges efter behov: Vurderingsblok lille morgen Vurderingsblok lille middag Vurderingsblok lille aften Vurderingsblok lille nat Opgavens indhold/karakter skal være beskrevet af visitator. Vurderingsblok mellem Servicelovens 83 stk. 3 Vurderingsblok indeholder altid en vurdering af det fremtidige behov for støtte. Herudover indeholder Vurderingsblok mellem flere opgaver fx tilberedning/servering af mad og drikke, toiletbesøg, forflytning og personlig pleje herunder evt. bad. Borgere, der venter på afgørelse om støtte efter 83 og 83a. Borgeren oplever begrænsninger i forbindelse med egenomsorg, praktiske opgaver, mobilitet og/eller mentale funktioner. Visitator vurderer, at borgeren har lette til totale begrænsninger i forbindelse med minimum to tilstande men typisk flere indenfor nedenstående funktionsevneområder: Egenomsorg Praktiske opgaver Mentale funktioner Vurderingsblokken bevilges efter behov: Vurderingsblok mellem morgen Vurderingsblok mellem middag Vurderingsblok mellem aften Vurderingsblok mellem nat 40 HJEMMEPLEJEINDSATSER
Opgavens indhold/karakter skal være beskrevet af visitator. Vurderingsblok stor Servicelovens 83 stk. 3 Vurderingsblok indeholder altid en vurdering af det fremtidige behov for støtte. Herudover indeholder Vurderingsblok stor alle opgaverne indenfor tilberedning/servering af mad og drikke, toiletbesøg, forflytning og personlig pleje herunder bad. Borgere, der venter på afgørelse om støtte efter 83 og 83a. Borgeren oplever begrænsninger i forbindelse med egenomsorg, praktiske opgaver, mobilitet og/eller mentale funktioner. Hjemmeplejeindsatser Visitator vurderer, at borgeren har moderate til totale begrænsninger i forbindelse med minimum fire tilstande indenfor nedenstående funktionsevneområder: Egenomsorg Praktiske opgaver Mentale funktioner Vurderingsblokken bevilges efter behov: Vurderingsblok stor morgen Vurderingsblok stor middag Vurderingsblok stor aften Vurderingsblok stor nat Opgavens indhold/karakter skal være beskrevet af visitator. Vurderingsblok maxi Servicelovens 83 stk. 3 Vurderingsblok indeholder altid en vurdering af det fremtidige behov for støtte. Herudover indeholder vurderingsblok maxi alle opgaverne indenfor tilberedning/servering af mad og drikke, toiletbesøg, forflytning og personlig pleje herunder bad. Maxiblokken er den maksimale støtte, en borger kan bevilges til personlig pleje inden for ét besøg. HJEMMEPLEJEINDSATSER 41
Borgere, der venter på afgørelse om støtte efter 83 og 83a. Borgeren oplever begrænsninger i forbindelse med egenomsorg, praktiske opgaver, mobilitet og/eller mentale funktioner. Visitator vurderer, at borgeren har svære til totale begrænsninger i forbindelse med minimum ti tilstande men typisk flere indenfor nedenstående funktionsevneområder: Egenomsorg Praktiske opgaver Mentale funktioner Vurderingsblokken bevilges efter behov: Vurderingsblok maxi morgen Vurderingsblok maxi middag Vurderingsblok maxi aften Vurderingsblok maxi nat Vurderingsblok maxi bevilges, når borgeren har udtalte mentale og/ eller fysiske begrænsninger. Indsatsen kan også målrettes borgere, der befinder sig i en livskrise, eller som af psykiske årsager har brug for en tryghedsopbyggende indsats. Det vil typisk dreje sig om borgere, hvor det er essentielt, at der er ro omkring opgaveløsningen, for at støtten til borger overhovedet skal lykkes. Opgavens indhold/karakter skal være beskrevet af visitator. 3.5.2 Koordinerende indsatser 83 Samarbejde om forløbskoordinering Servicelovens 83 Samarbejde med sygeplejen med henblik på at finde den, for borgeren, bedste måde at varetage den samlede støtte i hjemmet på, fx koordinationsmøde mellem borgeren, evt. pårørende og øvrige aktører. Tildeles kun samtidigt med sundhedslov-indsatsen Forløbskoordinering, som varetages af sygeplejen. Desuden skal borgeren opfylde to af nedenstående kriterier: En eller flere kroniske sygdomme Alvorlig sygdom og uafklarede sygdomsproblematikker Flere indlæggelser Hyppig kontakt til sygehus/praktiserende læge eller andre sund hedsaktører Nedsat og ofte svingende funktionsevne Nedsat egenomsorg og motivation 42 HJEMMEPLEJEINDSATSER
30 til 60 minutter fordelt over seks måneder. Sygeplejekoordinator tildeler indsatsen Forløbskoordinering, hvorefter lokal visitation bevilger indsatsen Samarbejde om forløbskoordinering. 3.5.3 Blokke til personlig støtte og pleje Personlig støtte og pleje mini blok Servicelovens 83 Én opgave fx af-/påklædning, forflytning, Støtte til udfærdigelse af indkøbsseddel, tilberedning/servering af mad og drikke, toiletbesøg eller delopgaver indenfor personlig pleje. Borgeren oplever begrænsninger i forbindelse med egenomsorg, praktiske opgaver, mobilitet og/eller mentale funktioner. Hjemmeplejeindsatser Visitator vurderer, at borgeren har lette til totale begrænsninger i forbindelse med minimum én tilstand indenfor nedenstående funktionsevneområder: Egenomsorg Praktiske opgaver Mentale funktioner Blokken bevilges efter behov: Personlig støtte og pleje mini morgen Personlig støtte og pleje mini middag Personlig støtte og pleje mini aften Personlig støtte og pleje mini nat Støtte til udfærdigelse af indkøbsseddel bevilges som en selvstændig miniblok til personlig pleje, så det er tydeligt for leverandøren, hvad formålet med blokken er. Personlig støtte og pleje lille blok Servicelovens 83 Af-/påklædning, forflytning, tilberedning/servering af mad og drikke, toiletbesøg eller delopgaver indenfor personlig pleje. HJEMMEPLEJEINDSATSER 43
Borgeren oplever begrænsninger i forbindelse med egenomsorg, praktiske opgaver, mobilitet og/eller mentale funktioner. Visitator vurderer, at borgeren har lette til totale begrænsninger i forbindelse med minimum to tilstande indenfor nedenstående funktionsevneområder: Egenomsorg Praktiske opgaver Mentale funktioner Blokken bevilges efter behov: Personlig støtte og pleje lille morgen Personlig støtte og pleje lille middag Personlig støtte og pleje lille aften Personlig støtte og pleje lille nat Et bad kan ikke rummes i en lille blok til personlig støtte og pleje. Skal borger bevilges bad, skal der som minimum altid bevilges en mellemblok. Personlig støtte og pleje mellem blok Servicelovens 83 Tilberedning/servering af mad og drikke, toiletbesøg, forflytning og personlig pleje herunder evt. bad. Borgeren oplever begrænsninger i forbindelse med egenomsorg, praktiske opgaver, mobilitet og/eller mentale funktioner. Visitator vurderer, at borgeren har lette til totale begrænsninger i forbindelse med minimum to tilstande men typisk flere indenfor nedenstående funktionsevneområder: Egenomsorg Praktiske opgaver Mentale funktioner Blokken bevilges efter behov: Personlig støtte og pleje mellem morgen Personlig støtte og pleje mellem middag Personlig støtte og pleje mellem aften Personlig støtte og pleje mellem nat 44 HJEMMEPLEJEINDSATSER
Skal borger bevilges bad, skal der altid som minimum bevilges en mellem blok. Badet kan både indgå som en del af en besøgsblok, hvor andre opgaver er indeholdt eller som en selvstændig opgave. Hvis badet indgår som en del af andre opgaver i besøget, skal visitator vurdere, om borgers behov kan tilgodeses inden for en mellem blok, eller om det er nødvendigt at gå op til en stor blok på den eller de dage, hvor borger skal have bad. Personlig støtte og pleje stor blok Servicelovens 83 Alle opgaverne indenfor tilberedning/servering af mad og drikke, toiletbesøg, forflytning og personlig pleje herunder bad. Borgeren oplever begrænsninger i forbindelse med egenomsorg, praktiske opgaver, mobilitet og/eller mentale funktioner. Hjemmeplejeindsatser Visitator vurderer, at borgeren har moderate til totale begrænsninger i forbindelse med minimum fire tilstande indenfor nedenstående funktionsevneområder: Egenomsorg Praktiske opgaver Mentale funktioner Blokken bevilges efter behov: Personlig støtte og pleje stor morgen Personlig støtte og pleje stor middag Personlig støtte og pleje stor aften Personlig støtte og pleje stor nat Ønsker visitator at anmode hjemmeplejen om at deltage i et visitationsbesøg, en konference eller en anden type besøg, bevilges som standard en stor besøgsblok til personlig pleje morgen, også selvom borger har en personlig pleje blok i forvejen. Personlig støtte og pleje maxi blok Servicelovens 83 Alle opgaverne indenfor tilberedning/servering af mad og drikke, toiletbesøg, forflytning og personlig pleje herunder bad. Maxiblokken er den maksimale støtte, en borger kan bevilges til personlig pleje inden for ét besøg. HJEMMEPLEJEINDSATSER 45
Borgeren oplever begrænsninger i forbindelse med egenomsorg, praktiske opgaver, mobilitet og/eller mentale funktioner. Visitator vurderer, at borgeren har svære til totale begrænsninger i forbindelse med minimum ti tilstande men typisk flere indenfor nedenstående funktionsevneområder: Egenomsorg Praktiske opgaver Mentale funktioner Blokken bevilges efter behov: Personlig støtte og pleje maxi morgen Personlig støtte og pleje maxi middag Personlig støtte og pleje maxi aften Personlig støtte og pleje maxi nat Maxi-blok bevilges, når borgeren har udtalte mentale og/eller fysiske begrænsninger, eller det kan dreje sig om borgere, der befinder sig i en livskrise, eller som af psykiatriske årsager har brug for en trygheds- opbyggende indsats. 3.5.4 Indsatser til personlig støtte og pleje Bad aften Servicelovens 83 Støtte om aftenen til brusebad eller til vask og pleje af hele kroppen samt hårvask og af/påklædning. Borgeren oplever begrænsninger i forbindelse med egenomsorg, mobilitet og/eller mentale funktioner. Visitator vurderer, at borgeren har lette til totale begrænsninger i forbindelse med minimum to tilstande men typisk flere indenfor nedenstående funktionsevneområder: Egenomsorg Mentale funktioner Andre særlige forhold Borgeren kan vælge at få bad indtil kl.22.00. 46 HJEMMEPLEJEINDSATSER
Støtte ved 2. hjælper Servicelovens 83 Aktiviteter, hvor der er behov for to medarbejdere, inden for mobilitet og/eller egenomsorg eller i forbindelse med indsatsen klippekort. Indsatsen kan i særlige tilfælde bevilges, hvis to medarbejdere er en forudsætning for at sikre et forsvarligt psykisk og/eller fysisk arbejdsmiljø. Borgeren oplever begrænsninger i forbindelse med mobilitet og/eller mentale funktioner. Visitator vurderer, at borgeren har svære til totale i forbindelse med minimum én tilstand indenfor nedenstående funktionsevneområder: Hjemmeplejeindsatser Egenomsorg Mentale funktioner Der bevilges 2. hjælper til én gang forflytning pr. besøg. Klippekort Servicelovens 83 Det er borgeren, der bestemmer, hvad tiden skal bruges til. Borgeren tildeles en tidsramme og ikke støtte til en given opgave. Alle borgere, der dagligt modtager indsatsen Personlig støtte og pleje maxiblok i hverdagen Alle borgere, der dagligt modtager indsatsen Personlig støtte og pleje stor blok i hverdagen Borgere, der modtager indsatsen Personlig støtte og pleje mellem blok i hverdagen, og som samtidig har indsatsen Indkøbsordning og/eller indsatsen Vaskeordning Borgere, der modtager indsatsen Personlig støtte og pleje mellem blok i hverdagen, og som samtidig har et begrænset netværk Borgere, der modtager indsatsen Personlig støtte og pleje lille blok i hverdagen, og som samtidig har et begrænset netværk. Bevilges 30 minutter ugentligt. HJEMMEPLEJEINDSATSER 47
Personalemæssige omkostninger i forbindelse med klippekortaktiviteter afholdes af Københavns Kommune. Borgeren kan vælge at få klippekortsaktiviteter indtil kl.22.00. Indsatsen bevilges ikke til borgere med selvudpeget hjælper. Personlig pleje til alvorligt syge Servicelovens 83 Støtten omfatter fleksibel pleje og omsorg til alvorligt syge borgere. Borgere med behov for mere fleksibilitet, omsorg og pleje, end blokkene til personlig pleje kan rumme. Efter behov. Sygeplejen har det overordnede ansvar for plejen af alvorligt syge. Derfor kan indsatsen Personlig pleje til alvorligt syge kun bevilges når sygeplejeindsatse n Pleje af alvorligt syge er tildelt. Borgeren og de pårørendes samlede situation lægges til grund for indsatserne. Den lokal visitation og leverandører har en tæt dialog om forløbet, men der foretages ikke løbende revisitation som følge af ændringer i borgerens tilstand. Indsatsen kan ikke bevilges sammen med blokke til personlig pleje. Indsatsen kan kombineres med indsatsen Støtte ved 2. hjælper. 48 HJEMMEPLEJEINDSATSER
Afløsning af pårørende i hjemmet Servicelovens 84 Dækker afløsning af den pårørende, dvs. kommunal tilstedeværelse, således at den pårørende fx kan deltage i sociale aktiviteter, som den pårørende ellers ville være afskåret fra at deltage i. Visitator vurderer, at borgeren har moderate til totale begrænsninger i forbindelse med minimum fire tilstande indenfor nedenstående funktionsevneområder: Egenomsorg Praktiske opgaver Mentale funktioner Hjemmeplejeindsatser 4-8 timer pr. uge. Borgeren støttes af pårørende i hjemmet og kan for eksempel ikke være alene i hjemmet. Borgeren kan fx have behov for støtte på grund af forvrænget virkelighedsopfattelse, manglende eller svækket dømmekraft i forhold til situationer i hverdagen, udadreageren og konfliktsøgning. Indsatsen kan bevilges, når en pårørende passer en syg eller kognitivt svækket borger i hjemmet i et betydeligt omfang. Indsatsen bevilges som afløsning/aflastning af en rask pårørende, hvor det vurderes, at vedkommende har behov for tid alene, for eksempel til at opretholde sociale relationer. Der vil ofte være tale om borgere med behov for støtte ved uro og rastløshed, støtte til at orientere sig i tid og sted og til at kunne overskue og bedømme situationer i hverdagen. Hvis afløsningen består i afløsning i forhold til praktiske opgaver, er frekvensen som udgangspunkt den samme, som hvis indsatsen tildeles ud fra standarder i indsatskataloget. Indsatsen er betinget af, at borgeren opholder sig i hjemmet. Ved borgerens fravær eller død bortfalder indsatsen. Opgavens indhold/karakter skal være beskrevet af visitator. HJEMMEPLEJEINDSATSER 49
Spisetilbud Servicelovens 83 Et varmt måltid mad på udvalgte spisesteder. Der henvises til adresseliste over spisetilbud (kan findes på kk.dk). Borgeren oplever begrænsninger i forbindelse med praktiske opgaver, mobilitet og/eller mentale funktioner. Visitator vurderer, at borgeren har lette til moderate begrænsninger i forbindelse med minimum én tilstand indenfor nedenstående funktionsevneområde: Praktiske opgaver Desuden har borgeren ingen til lette begrænsninger i minimum én tilstand indenfor nedenstående funktionsevneområder: Mentale funktioner Fra 1-7 gange ugentligt. Hvis borgeren føler sig ensom og oplever begrænsninger i forhold til kontakten med venner og familie, kan borgeren tilbydes spisetilbud i en periode på seks måneder. Herefter overgår borgeren til et åbent tilbud. Der kan kun bevilges én form for spisetilbud pr. døgn. Borgeren kan få madordning med udbringning, hvis borgeren er syg eller på grund af sne- og isglatte veje ikke er i stand til at benytte spisetilbud. Da ikke alle spisesteder har åbent i weekenden, har borgeren ligeledes mulighed for at få fast madordning med udbringning i weekenden. Som hovedregel bevilges der ikke spisetilbud, hvis der er en rask ægtefælle eller voksne, hjemmeboende børn. 50 HJEMMEPLEJEINDSATSER
Madklippekort Servicelovens 83 Et måltid mad på en restaurant eller mad fra en takeaway-forretning, som Københavns Kommune har indgået aftale med, og hvor borgeren ønsker at spise et hovedmåltid eller tage mad med hjem fra. Borgeren oplever begrænsninger i forbindelse med praktiske opgaver, mobilitet og/eller mentale funktioner. Visitator vurderer, at borgeren har lette til moderate begrænsninger i forbindelse med minimum to tilstande indenfor nedenstående funktionsevneområder: Praktiske opgaver Hjemmeplejeindsatser Desuden vurderer visitator, at borgeren har ingen til lette begrænsninger i forbindelse med minimum én tilstande indenfor nedenstående funktionsevneområde: Mentale funktioner 1-7 dage ugentligt. Bevilges som fritvalgsbevis. Der kan kun bevilges én form for madtilbud pr. borger. Borgeren skal selv hente maden, og sørge for transport i forhold til dette. Som hovedregel bevilges der ikke madklippekort, hvis der er en rask ægtefælle eller voksne, hjemmeboende børn i husstanden. Madordning med udbringning Servicelovens 83 Levering af varm eller kold mad til borgerens hjem. Borgeren oplever begrænsninger i forbindelse med egenomsorg, praktiske opgaver, mobilitet og/eller mentale funktioner. Visitator vurderer, at borgeren har moderate til totale begrænsninger i forbindelse med minimum to tilstande indenfor nedenstående funktionsevneområder: Praktiske opgaver HJEMMEPLEJEINDSATSER 51
Mentale funktioner Egenomsorg Ved behov. Dog minimum tre dage om ugen. Borgeren vurderes altid først i forbindelse med et spisetilbud eller madklippekort. Der kan kun bevilges én form for spisetilbud pr. døgn. Hvis borgeren er bevilget et aktivitetstilbud, forventes det, at borgeren indtager de måltider, der tilbydes dér. Hvis borgeren kommer i aktivitetscenter på alle hverdage, kan der tilbydes madordning med udbringning i weekenden. Som hovedregel bevilges ikke madordning med udbringning, hvis der er en rask ægtefælle eller voksne, hjemmeboende børn i husstanden. Der er krav om lægeordination ved diæter, undtaget ved hjerte-karsygdom og diabetes. De borgere, som modtager madordning med udbringning fra de private leverandører, har mulighed for at vælge at få maden leveret MAP-pakket. Borgerne skal i så fald selv kunne håndtere maden og ikke have behov for støtte til opvarmning af maden. MAP-pakket mad leveres 1-2 gange ugentligt. 3.5.5 Blokke til praktisk støtte Alle blokke til praktisk støtte gives som husstandsydelse. Dog bevilges som udgangspunkt ikke praktisk støtte, hvis der i husstanden er andre raske, myndige personer. Praktisk støtte mini blok Servicelovens 83 Én opgave fx tøjvask i egen vaskemaskine (én dele af opgaven), opvask (hvis eneste opgave), støtte i forbindelse med vaskeordning, bortskaffelse af skrald (hvis der ikke ydes anden støtte i forvejen) eller rengøring af toilet og gulve. Borgeren oplever begrænsninger i forbindelse med praktiske opgaver, mobilitet og/eller mentale funktioner. Visitator vurderer, at borgeren har lette til totale begrænsninger i forbindelse med minimum én tilstand indenfor nedenstående funktionsevneområder: Praktiske opgaver Mentale funktioner 52 HJEMMEPLEJEINDSATSER
Blokken bevilges efter behov. Der bevilges ikke Ekstra rengøring i tilknytning til miniblok. Kan leveres indtil kl.22.00. Praktisk støtte lille blok Indsatsen kan bruges til at yde støtte til tøjvask i hjemmet, hvis borgeren har egen vaskemaskine og kan varetage dele af opgaven selv, eller ikke kan indgå i en tøjvaskeordning. Tøjvask bevilges altid som en selvstændig blok til praktisk støtte. Alle praktiske blokke kan bevilges til tøjvask. Vurdering af blokkens størrelse baseres på borgerens funktionsevne og grad af deltagelse i tøjvasken. Hjemmeplejeindsatser Servicelovens 83 Rengøring af gulve samt enkelte mindre opgaver som for eksempel skift af sengetøj eller flere opgaver relateret til tøjvask i egen vaskemaskine. Borgeren oplever begrænsninger i forbindelse med praktiske opgaver, mobilitet og/eller mentale funktioner. Visitator vurderer, at borgeren har lette til moderate begrænsninger i forbindelse med minimum to tilstande indenfor nedenstående funktionsevneområder: Praktiske opgaver Mentale funktioner Blokken bevilges hver 14. dag: Når der bevilges Praktisk støtte til rengøring lille, mellem eller stor blok kan der bevilges Ekstra rengøring, hvis den praktiske støtte er bevilget med henblik på rengøring. Kan leveres indtil kl.22.00. Indsatsen kan bruges til at yde støtte til tøjvask i hjemmet, hvis borgeren har egen vaskemaskine og kan varetage dele af opgaven selv, eller ikke kan indgå i en tøjvaskeordning. Tøjvask bevilges altid som en selvstændig blok til praktisk støtte. Alle praktiske blokke kan bevilges til tøjvask. Vurdering af blokkens størrelse baseres på borgerens funktionsevne og grad af deltagelse i tøjvasken. HJEMMEPLEJEINDSATSER 53
Praktisk støtte mellem blok Servicelovens 83 Rengøring af gulve, køkken og badeværelse samt flere almindelige, fortløbende praktiske opgaver, for eksempel skift af sengetøj, afkalkning af kaffemaskine, rengøring af køleskab og rengøring af hjælpemidler. Kan i særlige tilfælde omfatte tøjvask i egen vaskemaskine. Borgeren oplever begrænsninger i forbindelse med praktiske opgaver, mobilitet og/eller mentale funktioner. Visitator vurderer, at borgeren har moderate begrænsninger i forbindelse med minimum tre tilstande indenfor nedenstående funktionsevneområder: Praktiske opgaver Mentale funktioner Blokken bevilges hver 14. dag Når der bevilges praktisk støtte til rengøring lille, mellem eller stor blok kan der bevilges Ekstra rengøring, hvis den praktiske støtte er bevilget med henblik på rengøring. Kan leveres indtil kl.22.00. Indsatsen kan bruges til at yde støtte til tøjvask i hjemmet, hvis borgeren har egen vaskemaskine og kan varetage dele af opgaven selv, eller ikke kan indgå i en tøjvaskeordning. Tøjvask bevilges altid som en selvstændig blok til praktisk støtte. Alle praktiske blokke kan bevilges til tøjvask. Vurdering af blokkens størrelse baseres på borgerens funktionsevne og grad af deltagelse i tøjvasken. Praktisk støtte stor blok Servicelovens 83 Rengøring af gulve, køkken og badeværelse, aftørring af støv samt flere almindelige, fortløbende praktiske opgaver, for eksempel skift af sengetøj, afkalkning af kaffemaskine, rengøring af køleskab og rengøring af hjælpemidler. 54 HJEMMEPLEJEINDSATSER
Borgeren oplever begrænsninger i forbindelse med praktiske opgaver, mobilitet og mentale funktioner. Visitator vurderer, at borgeren har moderate til totale begrænsninger i forbindelse minimum fem tilstande indenfor nedenstående funktionsevneområder: Praktiske opgaver Mentale funktioner Blokken bevilges hver 14. dag Når der bevilges praktisk støtte til rengøring lille, mellem eller stor blok kan der bevilges Ekstra rengøring, hvis den praktiske støtte er bevilget med henblik på rengøring. Hjemmeplejeindsatser Kan leveres indtil kl.22.00. Indsatsen kan bruges til at yde støtte til tøjvask i hjemmet, hvis borgeren har egen vaskemaskine og kan varetage dele af opgaven selv, eller ikke kan indgå i en tøjvaskeordning. Tøjvask bevilges altid som en selvstændig blok til praktisk støtte. Alle praktiske blokke kan bevilges til tøjvask. Vurdering af blokkens størrelse baseres på borgerens funktionsevne og grad af deltagelse i tøjvasken. 3.5.6 Indsatser til praktisk støtte Ekstra rengøring Servicelovens 83 Grundig rengøring af boligen, for eksempel grundig rengøring af mere end 65 m², vask af døre, paneler, karme eller vask og tørring af dyner og puder. Borgere, der er bevilget praktisk støtte til rengøring lille, mellem eller stor blok skal der tilbydes ekstra rengøring. 2 timer og 40 minutter én gang om året. Indsatsen skal overholde gældende arbejdsmiljølovgivning og må ikke omfatte opgaver af håndværkmæssig karakter. Kan leveres indtil kl.22.00. Borgere der får støtte til rengøring, som en del af deres U&R-forløb, tilbydes ikke ekstra rengøring. HJEMMEPLEJEINDSATSER 55
Støtte til planlægning af flytning Servicelovens 83 Opgaver i forbindelse med flytning og afvikling af bolig, fx at vælge møbler og pakke dem ned, rådgivning og koordination, at ledsage borgeren på besøg i kommende bolig. Pakke ud og installere i ny bolig. Borgeren oplever begrænsninger inden for praktiske opgaver og mentale funktioner. Visitator vurderer, at borgeren har moderate til totale begrænsninger i forbindelse med minimum én tilstand indenfor nedenstående funktionsevneområder: Praktiske opgaver Mentale funktioner Bevilges i forbindelse med flytning til anden visiteret bolig. Bevilges i særlige situationer, hvor borgeren ikke har pårørende eller andre, der kan være behjælpelige med flytningen, og hvor den hjælp, der kan købes, ikke er tilstrækkelig. Indsatsen bevilges ofte i sammenhæng med Det trygge flytteforløb. Vær opmærksom på, at ned- og udpakning af møbler og indbo foretages af et flyttefirma. Beskrivelse af Det trygge flytteforløb findes på kkintra. Turkøb Servicelovens 83 Transport til og fra indkøbscenter og støtte til at bringe varer fra bus til hjem. Borgeren oplever begrænsninger i forbindelse med praktiske opgaver, mobilitet og/eller mentale funktioner. Visitator vurderer, at borgeren har lette til moderate begrænsninger i forbindelse med minimum én tilstand indenfor nedenstående funktionsevneområde: Praktiske opgaver Desuden vurderer visitator, at borgeren har ingen til lette begrænsninger i forbindelse med minimum én tilstand indenfor nedenstående funktionsområderne: 56 HJEMMEPLEJEINDSATSER
Mentale funktioner Én gang ugentligt for borgere, der ikke selvstændigt kan foretage indkøb. Hver 2. uge for borgere, der selv kan foretage indkøb af lette friskvarer, men ikke af tunge og langtidsholdbare varer. Ægtefæller kan sammen deltage i Turkøb. Det forudsætter dog, at begge parter lever op til kriterierne for Turkøb. Indkøbsblok Borgere, som sidder i kørestol, kan ikke deltage i Turkøb. Der er mulighed for, at borgere kan få en ledsager med de første 1-2 gange, de er på Turkøb. Hjemmeplejeindsatser Servicelovens 83 Indkøbsblokken kan både til dels som engangsydelse og som fortløbende ydelse. Som engangsydelse dækker indsatsen typisk indkøb af dagligvarer i forbindelse med en udskrivelse. Det gælder i de tilfælde, hvor pårørende ikke kan varetage opgaven, eller indtil en visitator har foretaget en visitationsafgørelse i forhold til evt. Indkøbsordning eller Turkøb. Hertil kan Indkøbsblok benyttes til indkøb af særlige varer, for eksempel sko og tøj. Indkøbsblok kan benyttes som en fortløbende ydelse ved bank- og apotekerbesøg. Borgeren oplever begrænsninger i forbindelse med praktiske opgaver, mobilitet og/eller mentale funktioner. Visitator vurderer, at borgeren har moderate til svære begrænsninger i forbindelse med minimum én tilstand indenfor nedenstående funktionsevneområde: Praktiske opgaver Desuden vurderer visitator, at borgeren har lette til totale begrænsninger i forbindelse med minimum to tilstande indenfor nedenstående funktionsevneområder: Mentale funktioner Ved behov: Én gang ugentligt ved indkøb, for borgere der ikke kan indgå i indkøbsordning En til to gange månedligt ved bank HJEMMEPLEJEINDSATSER 57
Én gang månedligt ved afhentning på apotek, ved ændring af dosering kan det ske hyppigere. Hver 14. dag for dosisdispenseret medicin. Bevilges kun, hvis bor geren ikke er i stand til at åbne døren for et bud, eller hvis medicinen skal låses ned. Inden der bevilges Indkøbsblok, for eksempel til indkøb af sko, tøj eller lignende, skal alle andre muligheder være undersøgt. Det vil sige, at det skal undersøges, om der er pårørende, der kan varetage opgaven, eller om opgaven kan varetages under for eksempel fleksibel hjemmehjælp. Indkøbsordning uden støtte til at sætte varer på plads Servicelovens 83 Levering af dagligvarer. Køle- og frostvarer sættes på plads. Borgeren oplever begrænsninger i forbindelse med praktiske opgaver, mobilitet og/eller mentale funktioner. Visitator vurderer, at borgeren har moderate til svære begrænsninger i forbindelse med minimum én tilstand indenfor nedenstående funktionsevneområder: Praktiske opgaver Mentale funktioner Én gang ugentligt for borgere, der ikke selvstændigt kan foretage indkøb. Hver 2. uge for borgere, der selv kan foretage indkøb af lette friskvarer, men ikke af tunge og langtidsholdbare varer. Indkøbsordning kan suppleres med Personlig støtte og pleje mini blok med henblik på støtte til udfærdigelse af indkøbsseddel. Indsatsen kan gives som husstandsydelse, men der bliver som udgangspunkt ikke tildelt blokke til Praktisk hjælp og støtte, hvis der i husstanden er andre raske, myndige personer. Indkøbsordning med støtte til at sætte varer på plads Servicelovens 83 Dagligvarer leveres og sættes på plads. Alle varer sættes på plads. 58 HJEMMEPLEJEINDSATSER
Borgeren oplever begrænsninger i forbindelse med praktiske opgaver, mobilitet og/eller mentale funktioner. Visitator vurderer, at borgeren har moderate til svære begrænsninger i forbindelse med minimum to tilstande indenfor nedenstående funktionsevneområder: Praktiske opgaver Mentale funktioner Én gang ugentligt for borgere, der ikke selvstændigt kan foretage indkøb. Hver 2. uge for borgere, der selv kan foretage indkøb af lette friskvarer, men ikke af tunge og langtidsholdbare varer. Indkøbsordning kan suppleres med Personlig støtte og pleje mini blok med henblik på støtte til udfærdigelse af indkøbsseddel. Indsatsen kan gives som husstandsydelse, men der bliver som udgangspunkt ikke ydet Praktisk hjælp og støtte, hvis der i husstanden er andre raske, myndige personer. Hjemmeplejeindsatser Vaskeordning Servicelovens 83 Afhentning af vasketøj og levering af rent tøj. Borgeren oplever begrænsninger i forbindelse med praktiske opgaver, mobilitet og/eller mentale funktioner. Visitator vurderer, at borgeren har moderate til totale begrænsninger i forbindelse med minimum to tilstande indenfor nedenstående funktionsevneområder: Praktiske opgaver Mentale funktioner Hver 2., 3. eller 4. uge, medmindre særlige forhold gør sig gældende. Indsatsen kan gives som husstandsydelse, men der bliver som udgangspunkt ikke ydet Praktisk hjælp og støtte, hvis der i husstanden er andre raske, myndige personer. Leveringsfrekvensen kan ændres til hver uge ved særlige behov, for eksempel inkontinens. HJEMMEPLEJEINDSATSER 59
Hvis særlige forhold gør sig gældende, eksempelvis inkontinens, kan borgere bevilges en større sæk eller flere sække end 8 kg for enlige og 12 kg for par/samlevende. Det kan være nødvendigt at bevilge en Praktisk støtte-mini blok i forbindelse med vaskeordning med henblik på støtte til at pakke vasketøjet og til at lægge tøj på plads. Ledsagelse ved aktiviteter uden for hjemmet Servicelovens 83 Transport og ledsagelse uden for hjemmet, for eksempel til speciallæge eller ambulatorium. Borgeren oplever begrænsninger i forbindelse med egenomsorg, mobilitet og mentale funktioner. Visitator vurderer, at borgeren har moderate til svære begrænsninger i forbindelse med minimum én tilstand indenfor nedenstående funktionsevneområde: Desuden vurderer visitator, at borgeren har moderate til totale begrænsninger i forbindelse med minimum én tilstand indenfor nedenstående funktionsevneområder: Egenomsorg Praktiske opgaver Mentale funktioner Ved behov til eksempelvis speciallæge/ambulatorium. Tiden fastsættes af visitator. Borgeren er afhængig af at have ledsager med, og ingen i borgerens netværk kan være behjælpelig med ledsagelsen. Indsatsen kan også anvendes i de tilfælde, hvor hjemmehjælpen skal være til stede hos borger i forbindelse med ventetid på fx kørsel til aktivitetscenter eller hospital. 60 HJEMMEPLEJEINDSATSER
Infektionsblok kendt infektionstilstand Servicelovens 83, stk. 2 Daglig rengøring af kontaktpunkter, brug af værnemidler og støtte til vasketøj. Borgere med kendt infektionstilstand med resistente bakterier (MRSA, VRE, ESBL, CPO, eller resistente clostridier, E-coli eller streptokokker), hvor borgeren oplever begrænsninger, og visitator vurderer, at borgeren har lette til totale begrænsninger i forbindelse med praktiske opgaver, mobilitet og/eller mentale funktioner. Blokken bevilges efter anmodning fra sygeplejen. Visitator bevilger blokken med en slutdato, som fastsættes af sygeplejen. Hjemmeplejeindsatser Blokken kan ikke bevilges, hvis der også er bevilget en Infektionsblok eradikation MRSA. Blokken tildeles som en tidsramme til leverandøren med henblik på ekstra tid til borgerens øvrige tildelte indsatser. Se Instrukssamling hygiejne og rengøring på kkintra. Infektionsblok eradikation MRSA Servicelovens 83, stk. 2 Daglig rengøring af kontaktpunkter, brug af værnemidler, håndtering af vasketøj og støtte til daglige klorhexidinbad samt skift af sengetøj på 2. og 5. dag. Borgere, der er i lægeordineret eradikation for MRSA (typisk 5 dages behandling), hvor borgeren oplever begrænsninger, og visitator vurderer, at borgeren har lette til totale begrænsninger i forbindelse med praktiske opgaver, mobilitet og/eller mentale funktioner. Blokken bevilges efter anmodning fra sygeplejen. Visitator bevilger blokken med en slutdato, som fastsættes af sygeplejen. Kan gentages efter ordination fra mikrobiologerne på MRSA-enheden på Hvidovre hospital. HJEMMEPLEJEINDSATSER 61
Blokken kan ikke bevilges, hvis der samtidigt er bevilget en Infektionsblok kendt infektionstilstand. Blokken bevilges som en tidsramme til leverandøren med henblik på ekstra tid til borgerens øvrige tildelte indsatser. Se Instrukssamling hygiejne og rengøring på kkintra. Social Rengøring Servicelovens 83 Omfattende oprydning og rengøring af boligen f.eks.; Støvsugning og vask af gulve Støvsugning og vask af møbler Vask af døre, karme, paneler, stikkontakter og radiatorer Sortering og udsmidning af genstande Indvendig og udvendig vask af køkkenskabe, skuffer, vask, køleskab og ovn Vask og afkalkning af toilet/sanitet samt vægge på badeværelse. Borgeren oplever begrænsninger i forbindelse med praktiske opgaver, mobilitet og mentale funktioner. Visitator vurderer, at borgeren har moderate til svære begrænsninger i forbindelse med minimum fire til seks tilstande indenfor nedenstående funktionsevneområder: Praktiske opgaver Mentale funktioner Social Rengøring er en engangsindsats. Omfanget af rengøringen kan variere afhængig af boligens tilstand. Social Rengøring bevilliges, når borgeren har udtalte mentale og/eller fysiske begrænsninger, eller det kan dreje sig om borgere, der befinder sig i en livskrise eller som af psykiske årsager, over en længere periode, ikke har magtet at gøre rent i eget hjem. Borgeren kan modtage indsatsen uanset om borgeren i forvejen modtager hjemmeplejeindsatser. Hvis borgeren modtager støtte fra hjemmeplejen i forvejen, skal hjemmeplejen dokumentere, hvordan behovet for social rengøring er opstået - også selvom der i forvejen er bevilget indsatser i hjemmet. 62 HJEMMEPLEJEINDSATSER
Udsmidning af tunge møbler i forbindelse med social rengøring er borgeres ansvar og borger skal selv betale udgiften. Borger har mulighed for at søge om personligt tillæg hos Borgerservice Tillæg+65 til dækning af udgiften. Se vejledningen Social Rengøring for nærmere oplysninger. Hvis der i forbindelse med en social rengøring er behov for at sprøjte lejligheden for skadedyr, er det boligforeningens ansvar. Kommunen må ikke igangsætte en sprøjtning af lejligheden, men skal i disse tilfælde kontakte boligforeningen. Det gælder både lejer-, andels- og ejerboliger. For borgere, der bor i eget hus, er sprøjtningen af huset borgers ansvar, og borger skal selv betale for udgiften. Borger kan søge om tillæg hos Borgerservice +65 til dækning af udgiften. Se vejledningen Social Rengøring for nærmere oplysninger. Hjemmeplejeindsatser 3.6 Midlertidige døgnophold på rehabiliteringscenter og demenscenter Midlertidige døgnophold på rehabiliteringscenter og demenscenter Servicelovens 84 stk. 2, ( 83, 86) Rehabiliteringsophold Kort omsorgsophold Neurologisk rehabiliteringsophold for borgere over og under 65 år Akut plejeenhed Palliativt ophold Vurderingsplads til borgere med demens Midlertidigt døgnophold til borgere med demens HJEMMEPLEJEINDSATSER 63
Rehabiliteringsophold Servicelovens 84 stk. 2, ( 83, 86) Et rehabiliteringsophold er et midlertidigt døgnophold på et rehabiliteringscenter med fokus på rehabilitering. I forløbet vurderes borgerens fremtidige behov for indsatser, herunder fremtidige boligforhold og videre genoptræning. Borgere, der kommer hjemmefra, efter hospitalsindlæggelse eller fra Akutplejeenheden (APE). Borgeren oplever begrænsninger i forbindelse med praktiske opgaver, mobilitet og/eller mentale funktioner. Visitator vurderer, at borgeren har moderate til totale begrænsninger i forbindelse med minimum to tilstande indenfor nedenstående funktionsevneområder: Egenomsorg Mentale funktioner Målgruppe 2 fra eget hjem visiteres til almen rehabilitering på Vigerslevhus. Borgere, som grundet akutte omstændigheder ikke kan opholde sig i eget hjem, fx på grund af brand eller indlæggelse af rask ægtefælde og lignende. Et rehabiliteringsophold kan vare op til fire uger. Der henvises til forløbsbeskrivelsen for 4-ugers rehabiliteringsophold. Som udgangspunkt skal borgeren vente i eget hjem, når han eller hun er godkendt til plejebolig. Der kan dog være omstændigheder, der gør, at borgeren i en kortere periode har mulighed for at vente på et midlertidigt døgnophold, hvis borgeren søger under Københavns Kommunes 4-ugers plejeboliggaranti. Hvis borgeren ikke tager imod den første tilbudte plejebolig eller ønsker et specifikt plejecenter, skal han eller hun vente i egen bolig. Kort omsorgsophold Servicelovens 84 stk. 2, ( 83, 86) Et kort omsorgsophold er et midlertidigt døgnophold til en borger, hvis boligsituation eller ægtefælles midlertidige fravær umuliggør ophold i egen bolig. I forløbet vurderes borgerens behov for indsatser, herunder genoptræning og grundlæggende sygepleje. 64 HJEMMEPLEJEINDSATSER
Borgere, der kommer hjemmefra eller efter hospitalsindlæggelse. Borgeren oplever begrænsninger inden for områderne praktiske opgaver, egenomsorg, mobilitet eller mentale funktioner. Visitator vurderer, at borgeren har moderate til omfattende begrænsninger i forbindelse med minimum to tilstande indenfor nedenstående funktionsevneområder: Egenomsorg Mentale funktioner Opholdet kan vare fra få dage og op til to uger. Borgeren kan have behov for hjælpemidler/boligindretning, der medfører, at borgeren i en periode ikke kan være i hjemmet. Hjemmeplejeindsatser Neurologisk rehabiliteringsophold for borgere over og under 65 år Servicelovens 84 stk. 2, (Servicelov 83, 86) (Sundhedslov 140) Et neurologisk rehabiliteringsophold er et midlertidigt døgnophold på Hjerneskade- og Rehabiliteringscenteret med fokus på rehabilitering efter en erhvervet hjerneskade og ved progredierende neurologiske lidelser. Borgere med følger efter en akut opstået hjerneskade, som skyldes sygdom, apopleksi, ulykker, fx følge efter kraniebrud eller hjertestop samt ved progredierende neurologiske lidelser. Borgeren skal have et rehabiliteringsbehov efter hospitalsindlæggelse, og der skal foreligge en genoptræningsplan. Borgeren har haft betydelig fremgang på hospitalet og er motiveret for at deltage aktivt i genoptræningen. Udskrivningskoordinatorerne vurderer (når det drejer sig om borgere over 65 år), at borgeren har behov for neurorehabilitering gennem hele døgnet med henblik på at forbedre funktionsevnetilstande og helbredstilstande. Borgeren oplever begrænsninger i forbindelse med praktiske opgaver, egenomsorg, mobilitet eller mentale funktioner og/eller problemer inden for de tolv helbredsområder. Visitator vurderer, at borgeren har moderate til totale begrænsninger i forbindelse med minimum to tilstande indenfor nedenstående funktionsevneområder: Praktiske opgaver Egenomsorg Mentale funktioner HJEMMEPLEJEINDSATSER 65
Et neurologisk rehabiliteringsophold varer typisk op til fire uger, med mulighed for forlængelse såfremt der ligger en individuel faglig begrundelse herfor. Der henvises til forløbsbeskrivelsen for 4-ugers rehabiliteringsophold. Akut plejeenhed Servicelovens 84 stk. 2, ( 83, 86) Er et midlertidigt døgnophold, hvor der er fokus på kompleks sygepleje med hyppig observation, pleje og/eller behandling samt koordinering gennem hele døgnet, jf. Kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen krav og anbefalinger til varetagelse af særlige sygeplejeindsatser udgivet af Sundhedsstyrelsen i april 2017, undtagen akutte bed-side blodprøver. Indsatsen omfatter en tværfaglig indsats med et stabiliserende og rehabiliterende sigte. Målgruppe 1 fra hospitalet Borgere, der er indlagt på hospital, og som er lægeligt færdig behandlede, men fortsat har behov for observation, sygeplejefaglig indsats, rehabilitering og/eller behandling, der ikke kan varetages i hjemmet. Borgere, som er i et ustabilt, uafklaret sygdomsforløb. Borgere, der har behov for en kompleks sygeplejefaglig indsats hele døgnet og rehabiliterende indsatser i det akutte forløb. Koordinering af forløbet og indsatser i det akutte forløb. Korttarmspatienter, som får parenteral ernæring:borgere, som hospitalet udskriver til MTO, henvises til Akutplejeenheden (APE). For øvrige borgere varetages indsatsen i eget hjem. Målgruppe 2 fra eget hjem Hjemmeboende borgere, hvor der er sket en akut forværring i borgerens helbredssituation og/eller funktionsevne, og hvor der efter lægelig vurdering er behov for kompleks sygeplejefaglig og rehabiliterende indsats, som ikke kræver behandling på hospital og ikke kan varetages i borgerens hjem. Gældende for begge målgrupper Borgeren oplever begrænsninger i forbindelse med praktiske opgaver, egenomsorg, mobilitet eller mentale funktioner og/eller problemer inden for de tolv sygeplejefaglige problemområder. Visitator vurderer, at borgeren har moderate til totale begrænsninger i forbindelse med minimum to tilstande indenfor nedenstående funktionsevneområder: 66 HJEMMEPLEJEINDSATSER
Egenomsorg Mentale funktioner Visitator vurderer, at borgeren har problemer indenfor én til flere af de tolv sygeplejefaglige problemområder: Funktionsniveau Bevægeapparat Ernæring Hud og slimhinder Kommunikation Psyko/sociale forhold Respiration og cirkulation Seksualitet Smerte og sanser Søvn og hvile Viden og udvikling Udskillelse af affaldsstoffer Hjemmeplejeindsatser Et ophold på Akutplejeenheden kan variere i længde, afhængigt af borgerens situation. Borgeren, herunder både målgruppe 1 og 2, udskrives til eget hjem eller viderevisiteres til almen rehabiliteringsplads (fortrinsvis i eget lokalområde), når borger er stabil og ikke længere har behov for en akut indsats, herunder når behovet for kompleks sygeplejefaglig indsats ikke længere er til stede. Borgere, som er stabile og indstillet til plejecenter, skal vurderes, om de kan udskrives til eget hjem eller overflyttes til almen rehabiliteringsplads (fortrinsvis i eget lokalområde). Vedrørende gruppe 2: Praktiserende læge anmoder om pladserne via den tværsektorielle udskrivnings- og udredningsenhed (TUE) i dagtimerne. I situationer efter kl. 16.00 og i weekender/helligdage, hvor den kommunale sygepleje vurderer, at der er sket en akut forværring i borgerens helbredstilstand eller funktionsevne og der er behov for en kompleks sygeplejefaglig indsats; da kontakter den kommunale sygepleje 1813 og får en lægelig vurdering af, om borgeren skal indlægges på et hospital, eller den sygeplejefaglige indsats kan styrkes i kommunen. Hvis 1813-lægen vurderer, at borgeren kan forblive i kommunen med et tilbud, hvor der kan gives en kompleks sygeplejefaglig indsats, da kontakter den ansvarlige sygeplejerske APE og anmoder om en plads til borgeren. HJEMMEPLEJEINDSATSER 67
Palliativt aflastningsophold Servicelovens 84 stk. 2, ( 83, 86) En helhedsorienteret palliativ indsats og omsorg hele døgnet med udgangspunkt i borgerens behov og ønsker samt en sygeplejefaglig vurdering, således at borgerens oplevelse af livskvalitet fremmes. Lindring af smerter og andre plagsomme symptomer af fysisk, psykisk, social og åndelig karakter gennem tæt observation af borgeren samt handling på div. sygeplejefaglige problematikker, herunder kontakt til div. samarbejdspartnere. De palliative problemstillinger kan fx være: uro, angst, dyspnøe, kvalme/ opkast, udskillelses-problematikker, dårlig ernæringstilstand, væskebalance, ødemer/lymfodem, delir, hjernetumorer samt bivirkninger som følge af anden behandling og psykosociale problemer. Ofte vil der hos den palliative borger med behov for en særlig indsats være flere problematikker, der griber ind i hinanden, og et behov for at forebygge yderligere lidelser. At der skabes tryghed og rolige rammer for borgeren og dennes pårørende, så borgeren kan få hjælp til at få afklaret/opfyldt sine ønsker til den sidste del af livet samt til at iværksætte disse. At give hjælp og omsorg til borgeren og dennes pårørende, og en mulighed for, at de pårørende kan være i afdelingen hele døgnet og få hjælp og vejledning til at være pårørende i det palliative forløb. Formålet er: At kunne hjemtage færdigbehandlede borgere fra hospitalet med palliative problemstillinger, som fortsat har behov for kompleks sygepleje og en særlig palliativ indsats gennem hele døgnet At forebygge hospitalsindlæggelse i det sene palliative og terminale forløb At varetage palliativ pleje, der ikke kan varetages i hjemmet Voksne i Københavns Kommune, der grundet alle former for livstruende sygdom af somatisk karakter har en begrænset livshorisont og som har behov for særlig palliativ sygepleje og lindring gennem hele døgnet. Det kan være problemstillinger af fysisk, psykisk, social eller eksistentiel/ åndelig karakter. Borgerens behov for tryghed kan ikke imødekommes i hjemmet. Borgeren oplever begrænsninger i forbindelse med praktiske opgaver, egenomsorg, mobilitet eller mentale funktioner og/eller problemer inden for helbredsområder. 68 HJEMMEPLEJEINDSATSER
Visitator vurderer, at borgeren har moderate til totale begrænsninger i forbindelse med minimum to tilstande indenfor nedenstående funktionsevneområder: Egenomsorg Mentale funktioner Visitator vurderer, at borgeren har problemer indenfor én til flere af de tolv sygeplejefaglige problemområder: Funktionsniveau Bevægeapparat Ernæring Hud og slimhinder Kommunikation Psyko/sociale forhold Respiration og cirkulation Seksualitet Smerte og sanser Søvn og hvile Viden og udvikling Udskillelse af affaldsstoffer Hjemmeplejeindsatser Tager udgangspunkt i borgerens situation. Borgeren kan opholde sig på palliativ afdeling samtidig med, at borgeren følger et forløb på hospitalet. Det kan fx være, at borgeren modtager strålebehandling eller kemoterapi. Borgeren skal som udgangspunkt have en terminal erklæring for at opholde sig på palliativ afdeling. I de situationer, hvor borgeren ikke har en terminal erklæring, vil der blive ansøgt om det under opholdet. Vurderingspladser til borgere med demens Servicelovens 84 stk. 2, ( 83, 86) Vurdering af, hvilken pædagogisk støtte, pleje og omsorg der bedst muligt vil imødekomme borgerens behov. Herunder en vurdering af, om der kan være andre faktorer, der er årsag til borgerens tilstand. Formålet med en vurderingsplads til borgere med demens er at afklare, om borgeren med demenssygdom: Skal visiteres til et særligt botilbud Skal visiteres til en somatisk plejebolig Skal have et andet tilbud HJEMMEPLEJEINDSATSER 69
Borgere, der har en demensdiagnose eller har demenslignende symptomer, som vurderes at skyldes demenssygdom. Borgeren har en adfærd, der medfører, at de grundlæggende behov kun kan imødekommes i et tilbud, der er målrettet borgere med demenssygdom. Borgeren har behov for et vurderingsforløb, hvor social- og sundhedspersonale med demensfaglige kompetencer kan afdække, hvilke rammer og socialpædagogisk støtte borgeren har behov for. Borgeren oplever begrænsninger i forbindelse med praktiske opgaver, egenomsorg, mobilitet eller mentale funktioner og/eller problemer inden for de tolv sygeplejefaglige problemområder. Visitator vurderer, at borgeren har moderate til totale begrænsninger i forbindelse med minimum to tilstande indenfor nedenstående funktionsevneområde: Mentale funktioner Opholdet varer som udgangspunkt op til fire uger. Borgeren har som udgangspunkt en diagnosticeret demenssygdom eller demenslignende symptomer og har sædvanligvis haft symptomer på demens i minimum seks måneder. Derudover skal visitator være opmærksom på, at: Borgerens somatiske helbredstilstand som udgangspunkt er udredt af en praktiserende læge/speciallæge/hospital Borgeren har demenssymptomer præget af en kompleksitet og en adfærd, som nødvendiggør et vurderingsophold Borgerens grundlæggende behov ikke kan imødekommes med eksisterende tilbud Demenssygdommen er den dominerende sygdom hos borgere, som både har en psykiatrisk lidelse og en demenssygdom. At det inden ansøgningen er dokumenteret, hvilke tiltag der er forsøgt eller gjort At borgere med frontotemporal (FT) demens vurderes på FTafsnittet 70 HJEMMEPLEJEINDSATSER
Midlertidigt døgntilbud til borgere med demens Servicelovens 84 stk. 2, ( 83, 86) Et ophold på et demenscenter, hvor de fysiske rammer og social- og sundhedspersonalets demensfaglige kompetencer tilgodeser de særlige behov hos borgere med demens. Udover, at der som udgangspunkt altid visiteres til ophold af aftalt varighed. Borgere, der har en demensdiagnose eller demenslignende symptomer, som vurderes at skyldes demenssygdom. Midler tidige døgntilbud til borgere med demens er målrettet: Borgere, der jævnligt har behov for aflastning i kendte rammer Borgere, der i en periode har brug for et skift til andre omgivelser, fx i forbindelse med renovering af bolig ol. Borgere, hvis pårørende har behov for aflastning mv. Borgere, hvor der er en 129-sag under behandling Hjemmeplejeindsatser Borgeren oplever begrænsninger i forbindelse med praktiske opgaver, egenomsorg, mobilitet eller mentale funktioner og/eller problemer inden for de tolv sygeplejefaglige problemområder. Visitator vurderer, at borgeren har moderate til totale begrænsninger i forbindelse med minimum to tilstande indenfor nedenstående funktionsevneområder: Egenomsorg Mentale funktioner Borgeren skal som udgangspunkt score minimum 3 i mindst et af de fem udvalgte områder på GBS-skalaen Der visiteres til ophold af aftalt varighed. Borgeren har som udgangspunkt en diagnosticeret demenssygdom eller demenslignende symptomer og har sædvanligvis haft symptomer på demens i minimum seks måneder. Derudover skal visitator være opmærksom på, at: Borgerens helbredstilstand som udgangspunkt er udredt af en praktiserende læge/speciallæge/hospital. Borgeren har demenssymptomer præget af en kompleksitet og en adfærd, som nødvendiggør et vurderingsophold. Borgerens grundlæggende behov ikke kan imødekommes med eksisterende tilbud. Demenssygdommen er den dominerende sygdom hos borgere, som både har en psykiatrisk lidelse og en demenssygdom. HJEMMEPLEJEINDSATSER 71
3.7 Varige botilbud Varige botilbud Servicelovens 192, Lov om almene boliger 54 stk. 1 Ældrebolig Plejebolig Plejebolig for borgere med synshandicap Plejebolig for borgere med demens Plejebolig for borgere med frontotemporal demens Plejebolig for borgere med Huntingtons sygdom Plejebolig for borgere med alkoholrelateret demens Plejebolig for yngre borgere med demens Ældrebolig Lov om almene boliger 54 stk. 1 En ældrebolig er en lettilgængelig bolig med en fysisk indretning, som kan tilpasses anvendelse af kørestol, rollator eller andre hjælpemidler/ arbejdsredskaber. Borgeren oplever begrænsninger i forhold til mobilitet. Visitator vurderer, at borgeren har lette til moderate begrænsninger i forbindelse med minimum én tilstand indenfor nedenstående funktionsevneområde: Desuden vurderer visitator, at borgeren har ingen til moderate begrænsninger i forbindelse med minimum én tilstand indenfor nedenstående funktionsevneområde: Mentale funktioner Desuden skal borgeren kunne profitere af en ældreboligs fysiske rammer og af boligskiftet i forhold til at bevare et aktivt hverdagsliv. Borgeren vurderes ud fra funktionsevne og ikke i forhold til den aktuelle bolig, jf. afgørelse fra Ankestyrelsen. (https://www.retsinformation.dk/ Forms/R0710.aspx?id=154933 ) Borgerens adfærd må ikke kræve specialuddannet personale eller andre særlige tiltag. 72 HJEMMEPLEJEINDSATSER
Plejebolig Servicelovens 192 Lov om almene boliger 54 stk. 1 En plejebolig er en lettilgængelig bolig med elevator, så at kørestole kan anvendes. Pleje, omsorg og aktiviteter uanset omfanget af borgerens plejebehov. Borgeren oplever begrænsninger i forbindelse med egenomsorg. Visitator vurderer, at borgeren har behov for tryghed, pleje og omsorg, der ikke kan varetages i nuværende bolig, men som kan tilgodeses i en plejebolig. Visitator vurderer, at borgeren har svære til totale begrænsninger i forbindelse med minimum to tilstande indenfor nedenstående funktionsevneområde: Mentale funktioner Hjemmeplejeindsatser Og/eller visitator vurderer, at borgeren har moderate til totale begrænsninger i forbindelse med minimum tre tilstande indenfor nedenstående funktionsevneområder: Egenomsorg Visitator skal så vidt muligt starte en dialog om flytning til plejebolig, når borgerens funktionsevne begynder at falde, og der gives personlig støtte flere gange i døgnet. Når borgere har et dagligt omfattende behov for personlig hjælp og pleje, kan de rette henvendelse til den lokale visitation og blive godkendt til plejebolig på det foreliggende grundlag. Dette gælder kun borgere, som ikke har behov for specialpleje af specialuddannet personale, og som har en funktionsevnevurdering fra Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Ægtefælle kan flytte med som rask ledsager, hvis denne ikke selvstændigt opfylder kriterierne for godkendelse; og ægtefælle kan få lov til at blive boende i boligen, hvis den borger, som oprindeligt blev godkendt, afgår ved døden. Ved vejledning af borgeren i valg af plejebolig skal visitator være opmærksom på, at borgere på kontanthjælp, som ikke har optjent ret til dansk socialpension, typisk ikke har råd til at bo i en moderniseret plejebolig. Visitator kan vejlede borgeren i at søge en bolig i et ikkemoderniseret plejecenter. Borgerens adfærd må ikke kræve specialuddannet personale eller andre særlige tiltag. HJEMMEPLEJEINDSATSER 73
Plejebolig for borgere med synshandicap Servicelovens 192, Lov om almene boliger 54 stk. 1 Lettilgængelig bolig med elevator, således at kørestole kan anvendes. Fysisk indretning så svagtsynede let kan færdes. Boligen er tilpasset anvendelse af hjælpemidler og personassistance. Pleje, omsorg og aktiviteter uanset omfanget af borgerens plejebehov. Personalet har viden om og erfaring med synshandicap. Borgeren oplever omfattende begrænsninger i forhold til egenomsorg, praktiske opgaver og mobilitet på grund af synshandicap eller syns- og hørehandicap. Visitator vurderer, at borgeren har behov for pleje og omsorg, der ikke kan varetages i nuværende bolig. Visitator vurderer, at borgeren har ingen til moderate begrænsninger i forbindelse med minimum én tilstand indenfor nedenstående funktionsevneområde: Mentale funktioner Og visitator vurderer, at borgeren har moderate til totale begrænsninger i forbindelse med minimum tre tilstande indenfor nedenstående funktionsevneområder: Egenomsorg Borgeren skal have en svær synsnedsættelse, svarende til 6/60 i fagsprog eller fremskreden AMD, aldersbetingede forkalkninger på nethinden (maculadegeneration). Borgere, der opfylder visitationskriterierne, men som samtidig har en fremadskridende hukommelsessvækkelse og/eller en urolig, udadrettet adfærd, kan ikke komme i betragtning til dette boligtilbud. Plejebolig for borgere med demens Servicelovens 192 Lov om almene boliger 54 stk. 1 Lettilgængelig bolig med elevator, så at kørestole kan anvendes. Plejeboligerne tilgodeser behovene hos borgere med en demenssygdom. Støtte, pleje, omsorg og aktiviteter, målrettet borgere med demenssygdom, uanset omfanget af borgerens plejebehov. Personalet har særlig uddannelse og erfaring med demensområdet og har såvel sundhedsfaglige som pædagogiske og terapeutiske kompetencer. 74 HJEMMEPLEJEINDSATSER
Borgere, der har demenssymptomer præget af en kompleksitet, som nødvendiggør en plejebolig for borgere med demens, og hvor visitator vurderer, at borgeren har behov for støtte, pleje og omsorg, der ikke kan varetages i nuværende bolig. Visitator vurderer, at borgeren har svære til totale begrænsninger i forbindelse med minimum to tilstande indenfor nedenstående funktionsevneområde: Mentale funktioner Og/eller visitator vurderer, at borgeren har svære til totale begrænsninger i forbindelse med minimum tre tilstande indenfor nedenstående funktionsevneområde: Egenomsorg Hjemmeplejeindsatser På Gottfries-Bråne-Steen-skalaen (GBS-skala) scorer borgeren minimum 4 i mindst et af de udvalgte områder. Borgeren er lægeligt udredt for en demenssygdom og har haft symptomer i minimum seks måneder. Som udgangspunkt visiteres borgeren altid ud fra et vurderingsophold. Se visitationskriterier til Vurderingspladser til borgere med en demens. Plejebolig for borgere med en frontotemporal demens Servicelovens 192 Lettilgængelig bolig med elevator, så at kørestole kan anvendes. Plejeboligerne tilgodeser behovene hos borgere med en frontotemporal demens. Støtte, pleje, omsorg og aktiviteter, målrettet borgere med frontotemporal demens, uanset omfanget af borgerens plejebehov. Personalet har særlig uddannelse og erfaring med borgere med frontotemporal demens og har såvel sundhedsfaglige som pædagogiske og terapeutiske kompetencer. Borgere, der er præget af symptomer forenelige med frontotemporal demens, og hvor borgerens behov har en kompleksitet, som nødvendiggør et botilbud for borgere med demens, og hvor visitator vurderer, at borgeren har behov for støtte og omsorg, der ikke kan varetages i nuværende bolig. Visitator vurderer, at borgeren har svære til totale begrænsninger i forbindelse med minimum to tilstande indenfor nedenstående funktionsevneområde: HJEMMEPLEJEINDSATSER 75
Mentale funktioner Og/eller visitator vurderer, at borgeren har svære til totale begrænsninger i forbindelse med minimum tre tilstande indenfor nedenstående funktionsevneområde: Egenomsorg På Gottfries-Bråne-Steen-skalaen (GBS-skala) scorer borgeren minimum 4 i mindst et af de udvalgte områder. Borgeren har en diagnosticeret frontotemporal demens eller har symptomer, der svarer til en frontotemporal demens. Borgerens symptomer har varet i minimum seks måneder. Borgeren har symptomer, der påvirker adfærden i en sådan grad, at impulsgennembrud ikke kan korrigeres. Borgerne har ikke paranoia eller psykotiske gennembrud. Som udgangspunkt visiteres borgeren altid ud fra et vurderingsophold i FT-regi. Se visitationskriterier til vurderingspladser for borgere med frontotemporal demens. Plejebolig for borgere med Huntingtons sygdom Servicelovens 192 Lettilgængelig bolig med elevator, så at kørestole kan anvendes. Plejeboligerne tilgodeser behovene hos borgere med Huntingtons sygdom. Støtte, pleje, omsorg og aktiviteter, målrettet borgere med Huntingtons sygdom. Personalet har særlig uddannelse og erfaring med borgere med Huntingtons sygdom, og personalet har såvel sundhedsfaglige som pædagogiske og terapeutiske kompetencer. Borgere, der er præget af symptomer på Huntingtons sygdom, og hvis behov har en kompleksitet, som nødvendiggør et botilbud for borgere med demens, og hvor visitator vurderer, at borgeren har behov for støtte, pleje og omsorg, der ikke kan varetages i nuværende bolig. Visitator vurderer, at borgeren har svære til totale begrænsninger i forbindelse med minimum to tilstande indenfor nedenstående funktionsevneområde: Mentale funktioner Og/eller visitator vurderer, at borgeren har svære til totale begrænsninger i forbindelse med minimum tre tilstande indenfor nedenstående funktionsevneområder: Egenomsorg 76 HJEMMEPLEJEINDSATSER
På Gottfries-Bråne-Steen-skalaen (GBS-skala) scorer borgeren minimum 4 i mindst et af de udvalgte områder. Borgeren har diagnosen Huntingtons sygdom. Ved dobbeltdiagnoser er Huntingtons sygdom den dominerende i sygdomsbilledet. Link til visitationskriterier samt arbejdsgange findes på kkintra. Plejebolig for borgere med alkoholrelateret demens Servicelovens 192 Lettilgængelig bolig med elevator, så at kørestole kan anvendes. Plejeboligerne tilgodeser behovene hos borgere med alkoholrelateret demens. Pleje, omsorg og aktiviteter uanset omfanget af borgerens plejebehov. Personalet har særlig uddannelse og erfaring med borgere med alkoholrelateret demens og har såvel sundhedsfaglige som pædagogiske og terapeutiske kompetencer. Borgeren, der har alkoholrelaterede demenssymptomer, præget af en kompleksitet, som nødvendiggør et botilbud for borgere med alkoholrelateret demens, og hvor visitator vurderer, at borgeren har behov for pleje og omsorg, der ikke kan varetages i nuværende bolig. Hjemmeplejeindsatser Visitator vurderer, at borgeren har svære til totale begrænsninger i forbindelse med minimum to tilstande indenfor nedenstående funktionsevneområder: Mentale funktioner Og/eller visitator vurderer, at borgeren har svære til totale begrænsninger i forbindelse med minimum tre tilstande indenfor nedenstående funktionsevneområder: Egenomsorg På Gottfries-Bråne-Steen-skalaen (GBS-skala) scorer borgeren minimum 4 i mindst et af de udvalgte områder. Borgeren har en diagnosticeret alkoholrelateret demenslidelse og har levet et liv præget af et stort forbrug af alkohol og har fysiske, psykiske og sociale skader som direkte eller indirekte følger af alkoholmisbruget. Borgeren er i en ikke-akut afklaret fase. Borgeren kan være aktiv alkoholiker. Link til visitationskriterier samt arbejdsgange findes på kkintra. HJEMMEPLEJEINDSATSER 77
Plejebolig for yngre borgere med demens Servicelovens 192 Lettilgængelig bolig med elevator, så at kørestole kan anvendes. Plejeboligerne tilgodeser behovene hos yngre borgere med en demenssygdom. Støtte, pleje, omsorg og aktiviteter, målrettet borgere med demenssygdom, uanset omfanget af borgerens plejebehov. Personalet har særlig uddannelse og erfaring med demensområdet og har såvel sundhedsfaglige som pædagogiske og terapeutiske kompetencer til rådighed. Borgere på 65 år eller under med en demensdiagnose, som kan deltage i hverdagslivet på og uden for afdelingen, og for hvem visitator vurderer, at en bolig på afdelingen kan fastholde funktionsevnen længst muligt og øge borgerens livskvalitet i samspil med andre. Visitator vurderer, at borgeren har moderate til svære begrænsninger i forbindelse med minimum to tilstande indenfor nedenstående funktionsevneområde: Mentale funktioner Visitator vurderer, at borgeren har lette til moderate begrænsninger i forbindelse med minimum tre tilstande indenfor nedenstående funktionsevneområder: Egenomsorg Borgeren er 65 år eller derunder, lægeligt udredt for en demenssygdom og har haft symptomer i minimum seks måneder. Borgere med alkoholrelateret demens eller Huntingtons sygdom er ikke omfattet af tilbuddet. 78 HJEMMEPLEJEINDSATSER
3.8 Omsorgstandpleje 131 Kommunen tilbyder forebyggende og behandlende tandpleje til personer, der på grund af nedsat førlighed eller vidtgående fysisk eller psykisk handicap kun vanskeligt kan udnytte de almindelige tandplejetilbud. Omsorgstandpleje Sundhedslovens 131 Forebyggelse, der sigter på at forhindre sygdomssymptomer og tilstande i tænder/mund/kæber i at opstå, og på at begrænse udbredelsen af disse, hvis de allerede er opstået. Undervisning og vejledning af borgere og samarbejdsparter. Undersøgelser af tand/mund/kæber, der foretages på grundlag af tandlægefaglige kriterier i overensstemmelse med borgerens behov. Hjemmeplejeindsatser Behandling af symptomer, sygdomme og funktionsforstyrrelser i tænder/mund/kæber, herunder de nødvendige tandprotetiske behandlinger. Borgere i plejebolig har ret til omsorgstandpleje ved behov. Hjemmeboende borgere kan bevilges Omsorgstandpleje, såfremt visitator vurderer, at borgeren har omfattende til totale begrænsninger i forbindelse med mindst en tilstand inden for følgende funktionsevneområder: Egenomsorg Mentale funktioner Borgere med naturlige tænder: Efter behov, oftest to gange årligt eller hyppigere. Borgere, der er tandløse og bruger proteser: Én gang årligt ud fra en tandlægefaglig vurdering. Større istandsættelser af tandsættet med kroner, broer og implantater kan ikke påregnes. Der er ikke mulighed for tilkøbsindsatser. Aktuelle takster for behandling findes på Omsorgstandplejens hjemmeside. HJEMMEPLEJEINDSATSER 79
3.9 Flextrafik- Handicapkørsel Kommunen tilbyder handicapkørsel (Flextrafik med Movia) til personer, der på grund af fysisk handicap, demensdiagnose eller erhvervet hjerneskade ikke selv kan benytte offentlig transport. Flextrafik Handicapkørsel Lov om Trafikselskaber 11 & Serviceloven 11 Kørsel til og fra sociale aktiviteter, fx til besøg hos familie og venner, indkøb og andre fritidsformål, samt til og fra behandlingstilbud hos fx tandlæge og egen læge. Borgere der er bevægelseshæmmede: Borgere, der er bevægelseshæmmede og er visiteret til et mobilitetsredskab fra kommunen kan bevilliges kørsel uden yderligere vurdering. Hvis borger har købt det pågældende hjælpemiddel selv, skal visitator konkret vurdere om borger opfylder kriterierne til at få bevilget et hjælpemiddel. Borgere med demens og/eller erhvervet hjerneskade: Borgere over 65 år, der har en erhvervet hjerneskade, og/eller en demensdiagnose, der gør, at de ikke kan benytte offentlig transport. Visitator vurderer, at borgeren har moderate til totale begrænsninger i forbindelse med minimum én tilstand indenfor nedenstående funktionsevneområde: Mentale funktioner Borgerne kan med kørselsordningen få op til 104 enkelt-ture årligt. Hvis nødvendigt kan borger afhentes ved hoveddør. Det er muligt at medtage en ledsager. Har borger benyttet en stor andel af sine ture til kørsel til fx behandling, kan borger få op til 20 ekstra ture. Borgere der er bevægelseshæmmede: Borgere, der som minimum bruger 2 albuestokke, rollator, kørestol eller lignende, er bevægelseshæmmede. Hvis borger kun bruger 1 stok, er borger som udgangspunkt ikke berettiget. Det samme gælder hvis hjælpemidlet fx to stokke er midlertidigt udlånt af hospital. Borgere med demens og/eller erhvervet hjerneskade: Borgeren skal selv kunne anvende kørselsordningen med den hjælp, som chaufføren tilbyder, ellers skal borger have en pårørende med. 80 HJEMMEPLEJEINDSATSER
Hjemmeplejeindsatser INDSATSKATALOG 2018 Der kan være borgere, hvor det vil være nødvendigt at betinge bevilling til kørsel af, at der følger en ledsager/pårørende med. Dette gælder KUN borgere der bevilliges kørsel efter Servicelovens 117. Se yderligere under Vejledningen Flextrafik- handicapkørsel HJEMMEPLEJEINDSATSER 81
Indsatser på rehabiliteringscentre
Indhold 4.1 Tildeling af indsatser på rehabiliteringscentre 84 4.2 Blokke 86 4.2.1 Personlig støtte og pleje blok 86 4.2.2 Praktisk støtte blok 87 4.2.3 Infektionsblok kendt infektionstilstand 87 4.2.4 Infektionsblok eradikation MRSA 88 4.3 Indsatser 90 4.3.1 Psykisk pleje/omsorg og social støtte 88 4.3.2 Tværfaglig koordinering 89 4.4 Særlige indsatser 90 4.4.1 Fast vagt rehabiliteringscenter 91 4.5 Træningsindsatser 91 4.5.1 Genoptræning af funktionsnedsættelse 91 4.5.2 Terapeutfaglig udredning 91 Rehabiliteringscentre
Indsatser på rehabiliteringscentre Borgere, som opholder sig på et af kommunens rehabiliteringscentre, er bevilget en plads efter servicelovens 83 og 84, jf. afsnit 2.1.5 Når borgeren har indledt et ophold på en midlertidig plads, tildeles borgeren de relevante indsatser og hjælpemidler efter service- og sundhedsloven. I dette afsnit beskrives de indsatser, som borgeren tildeles efter serviceloven. Hverdagen på rehabiliteringscentre udfoldes i det daglige samvær mellem borgere, pårørende og personale med fokus på at støtte borgere på den bedst mulige måde, så medbestemmelse, selvstændighed og aktivitet fastholdes i en hverdag, hvor støtten og hjælpen for manges vedkommende er omfattende. Det er et vilkår, at indsatsen både retter sig mod den enkelte borger og mod fællesskabet. For at alle borgere kan opleve en hverdag med livskvalitet, er det nødvendigt, at personalet støtter op om borgere og pårørende og strukturerer fællesskabet, både i den enkelte afdeling og i hele centret. 4.1 Tildeling af indsatser på rehabiliteringscentre For de midlertidige døgnpladser gælder det, at medarbejderne udfører både myndigheds- og leverandørprocessen i FSIII procesmodellen. Det vil sige, at de både har myndigheds- og leverandørrollen, efter en borger er visiteret til en plads. Når borgeren har indledt et ophold på et rehabiliteringscenter, er det medarbejderne på det pågældende rehabiliteringscenter, som tildeler de nødvendige indsatser i forhold til servicelovens 83 personlig hjælp og pleje samt praktisk hjælp og støtte - og sundhedslovens 138 sygepleje. Dog er det den lokale visitation, der tildeler indsatsen Fast vagt rehabiliteringscenter. Den lokale visitation, har ligeledes ansvaret for visitation til omsorgstandpleje. Myndighedsprocessen i FSIII består af tre delprocesser: Henvendelse Procesmodellens trin: Sagsåbning Sagen opstartes på baggrund af: Borgerens indledning af ophold på rehabiliteringscentret Væsentlig ændring i borgerens funktionsevne og/eller helbredstilstand. 1. Sagsåbning 6. Opfølgning 2. Sagsoplysning Myndighed 3. Afgørelse/ Bestilling 84 INDSATSER PÅ REHABILITERINGSCENTRE
Vurdering af behov for indsatser efter 83 og 86 Procesmodellens trin 2: Sagsoplysning Vurdering af behov for hjælp og støtte efter 83 og 86 sker ud fra en helhedsvurdering af borgeren. Vurderingen foretages på baggrund af følgende: Forventningssamtale på rehabiliteringscentret Sygeplejefaglig udredning Terapeutfaglig udredning Tværfaglig konference Vurderingen foretages af en medarbejder på rehabiliteringscentret. Tildeling af indsatser Procesmodellens trin 3: Afgørelse/Bestilling På baggrund af helhedsvurderingen tildeler medarbejderne på rehabiliteringscentret borgeren de relevante indsatser. Levering af borgerens hjælp og støtte planlægges i samarbejde med borgeren. Indsatserne genoptræning af funktionsnedsættelse samt terapeutfaglig udredning tildeles af terapeuterne, ansat på det enkelte rehabiliteringscenter. Planlagt opfølgning Procesmodellens trin 6: Planlagt opfølgning I forbindelse med tildeling af indsatsen er der fastlagt en opfølgningsdato, hvor der skal følges op på de vurderede tilstande, de forventede tilstande og de tildelte indsatser. Opgaven varetages af en medarbejder på rehabiliteringscentret, som dermed har myndighedsopgaven. Rehabiliteringscentre Blokke og indsatser I Fælles Sprog III arbejder alle leverandører med indsatser, når indholdet i hjælpen til borgeren efter 83 og 86 i serviceloven og 138 i sundhedsloven beskrives. Derfor skal rehabiliteringscentret iværksætte indsatser, når borgerens hjælp tildeles og planlægges. De indsatser, rehabiliteringscentret skal anvende efter serviceloven, er samlet nedenfor. Personlig støtte og pleje samt praktisk hjælp og støtte er samlet i to blokke. En blok er rammen, der rummer de indsatser, som borgeren får støtte til. Eksemplerne i beskrivelsen af blokkene er ikke udtømmende, men giver et billede af typiske opgaver, som borgeren får støtte til. Indsatserne samles i en blok for at give et større råderum til, at medarbejderen foretager en faglig vurdering og i samarbejde med borgeren aftaler, hvordan støtten og hjælpen gives. Begge blokke indeholder støtte til at udføre daglige rutiner, så hverdagen kan fungere. Det kan være støtte til praktiske opgaver (fx let oprydning, fjernelse af skrald, aftørring af borde), men det kan også være støtte relateret til borgerens mentale funktioner (fx at få struktureret dagen). INDSATSER PÅ REHABILITERINGSCENTRE 85
Indsatser på rehabiliteringscentre Servicelovens 83, 86 Blokke Personlig støtte og pleje blok Praktisk støtte blok Infektionsblok kendt infektionstilstand Infektionsblok eradikation MRSA Indsatser Psykisk pleje/omsorg og social støtte Tværfaglig koordinering Særlige indsatser Fast vagt rehabiliteringscenter Træningsindsatser Genoptræning af funktionsnedsættelse Terapeutfaglig udredning 4.2 Blokke Personlig støtte og pleje blok Servicelovens 83, 86 Alle opgaver indenfor personlig pleje herunder bad, forflytning, toiletbesøg og tilberedning/servering af mad og drikke. Vedligehold af færdigheder er indeholdt i al støtte. Medarbejderne samarbejder rehabiliterende med borgeren for at støtte borgeren i at udføre daglige rutiner, som giver borgeren energi og handlekraft. Borgeren oplever begrænsninger i forbindelse med egenomsorg, praktiske opgaver, mobilitet og/eller mentale funktioner. En medarbejder med myndighedsopgaven vurderer, at borgeren har lette til totale begrænsninger af en eller flere tilstande inden for følgende funktionsevneområder: Egenomsorg Praktiske opgaver Mentale funktioner 86 INDSATSER PÅ REHABILITERINGSCENTRE
Alle borgere på rehabiliteringscentre tildeles en døgnblok. Praktisk støtte blok Servicelovens 83, 86 Støtten kan typisk være til rengøring af gulve, køkken og badeværelse, aftørring af støv, samt flere almindelige fortløbende praktiske opgaver, fx skift af sengetøj, afkalkning af kaffemaskinen, rengøring af køleskab og rengøring af hjælpemidler. Vedligehold af færdigheder er indeholdt i al støtte. Medarbejderne arbejder rehabiliterende med borgeren for at støtte borgeren i at udføre daglige rutiner, som giver borgeren energi og handlekraft. Borgeren oplever begrænsninger i forbindelse med egenomsorg, praktiske opgaver, mobilitet og/eller mentale funktioner. En medarbejder med myndighedsopgaven vurderer, at borgeren har lette til totale begrænsninger af en eller flere tilstande inden for følgende funktionsevneområder: Rehabiliteringscentre Praktiske opgaver Mentale funktioner Alle borgere på rehabiliteringscentre tildeles en Praktisk støtte blok. Infektionsblokke indgår i rehabiliteringscentrenes rammebevilling. En sygeplejerske på den enkelte enhed tildeler indsatsen i samarbejde med andre personalegrupper. Infektionsblok kendt infektionstilstand Servicelovens 83 Daglig rengøring af kontaktpunkter, brug af værnemidler og støtte til vasketøj. Borgere på rehabiliteringscentre med kendt infektionstilstand med resistente bakterier (MRSA, VRE, ESBL, CPO, eller resistente clostridier, E-coli eller streptokokker), Blokken tildeles tidsbegrænset af 14 eller 28 dages varighed, indtil borgeren ikke længere har infektion. INDSATSER PÅ REHABILITERINGSCENTRE 87
Blokken kan ikke tildeles, hvis der samtidigt er tildelt en Infektionsblok eradikation MRSA. Blokken tildeles som ekstra tid til borgerens øvrige tildelte indsatser. Se Instrukssamling hygiejne og rengøring på kkintra. Infektionsblok eradikation MRSA Servicelovens 83 Daglig rengøring af kontaktpunkter, brug af værnemidler, håndtering af vasketøj og støtte til dagligt klorhexidinbad samt skift af sengetøj på 2. og 5. dag. Borgere på rehabiliteringscentre, der er i lægeordineret eradikation for MRSA (5-10-dages behandling). Blokken tildeles tidsbegrænset af 5-10 dages varighed i den periode, hvor borger eradikationsbehandles. Kan gentages efter ordination fra mikrobiologerne på MRSA-enheden på Hvidovre hospital. Blokken kan ikke tildeles, hvis der samtidigt er tildelt en Infektionsblok kendt infektionstilstand. Blokken tildeles som ekstra tid til borgerens øvrige tildelte indsatser. Se Instrukssamling hygiejne og rengøring på kkintra. 4.3 Indsatser Psykisk pleje/omsorg og social støtte Servicelovens 83 Særlig støtte til struktur af hverdagens aktiviteter, herunder: guidning/ assistance til basale færdigheder og adfærdsmæssig støtte fx, at blive skærmet eller afledt fra risikofyldte situationer. En medarbejder med myndighedsopgave vurderer, at borgeren har moderate til svære begræsninger indenfor funktionsområdet: Mentale funktioner Efter behov. 88 INDSATSER PÅ REHABILITERINGSCENTRE
Denne indsats anvendes også ved behov for skærpet tilsyn i forbindelse med magtanvendelse. Tværfaglig koordinering Servicelovens 83, 86 Tværfaglig koordinering af de samlede indsatser under opholdet på baggrund af borgerens aktuelle situation, herunder aktuelle funktionsevne- og helbredstilstande. Borgere, der opholder sig på rehabiliteringscenter og har behov og problemer indenfor funktionsevne- og helbredstilstande. Borgeren oplever begrænsninger inden for områderne: Praktiske opgaver Egenomsorg Mentale funktioner Efter behov, typisk én gang ugentligt. Rehabiliteringscentre Der henvises til forløbsbeskrivelsen for 4-ugers rehabiliteringsophold. Tværfaglig koordinering tildeles som supplement til andre tildelte ydelser. INDSATSER PÅ REHABILITERINGSCENTRE 89
4.4 Særlige indsatser Nedenstående indsatser indgår ikke i rehabiliteringscentrenes rammebevilling og tildeles via lokal visitation. Fast vagt rehabiliteringscenter Servicelovens 84,2 Tæt tilsyn med henblik på at undgå, at borgeren er til fare for sig selv og/eller andre. Indsatsen kan desuden omfatte pædagogiske og/eller kompenserende tiltag for at stabilisere borgeren. Borgere, som opholder sig på et af Københavns Kommunes rehabiliteringscentre, og som lever op til et eller flere af nedenstående kriterier: Forlader afdelingen og er til fare for sig selv og/eller andre Har en adfærd, som kontinuerligt giver ekstraordinære konflikter i samværet med øvrige borgere, fx på grund af aggressiv fysisk eller verbal adfærd Har psykiske og/ eller kognitive problemstillinger, som medføer ekstraordinært behov for kontinuerlig tæt nærhed af en medarbejder. Visitator vurderer, at borgeren har svære til totale begrænsninger inden for funktionsevneområdet: Mentale funktioner Der tildeles Fast vagt i en given periode på typisk to dage fra igangsættelse til maks. syv dage. Tildeling af indsatsen er midlertidig og sker udelukkende til borgere med et ekstraordinært behov for støtte og/eller pædagogiske tiltag. Indsatsen tildeles af den lokale visitation på baggrund af henvendelse fra Rehabiliteringscentret. Se arbejdsgangsbeskrivelse på kkintra. 90 INDSATSER PÅ REHABILITERINGSCENTRE
4.5 Træningsindsatser Genoptræning af funktionsnedsættelse Servicelovens 86 Genoptræning med henblik på at genvinde den funktionsevne, som borgeren havde forud for en hændelse, der har medført et tab af funktion. Borgere på midlertidligt døgnophold på rehabiliteringscenter. Borgeren oplever begrænsninger i forbindelse med praktiske opgaver, samfundsliv, egenomsorg, mobilitet og/eller mentale funktioner. Medarbejdere på rehabiliteringscentret vurderer, at borgeren har lette til omfattende begrænsninger inden for følgende funktioneevneområder: Praktiske opgaver Egenomsorg Mentale funktioner Indsatsen tildeles borgere, som har en fysisk funktionsnedsættelse, forårsaget af svækkelse/sygdom, som ikke er behandlet i tilknytning til en sygehusindlæggelse. Borgeren er motiveret for genoptræning. Rehabiliteringscentre Indsatsen bevilges og leveres af ergoterapeut og/eller fysioterapeut, tilknyttet rehabiliteringscentret. Terapeutfaglig udredning Servicelovens 86 Afdækning af borgerens potentiale for genoptræning, herunder ressourcer, behov, mål og motivation. Borgere på midlertidligt døgnophold på rehabiliteringscenter. Borgeren oplever begrænsninger i forbindelse med praktiske opgaver, samfundsliv, egenomsorg, mobilitet og/eller mentale funktioner. Medarbejdere på rehabiliteringscentret vurderer, at borgeren har lette til omfattende begrænsninger inden for følgende funktionsevneområder: Praktiske opgaver INDSATSER PÅ REHABILITERINGSCENTRE 91
Samfundsliv Mentale funktioner Omfatter typisk 1-2 samtaler/undersøgelser. På rehabiliteringscentret bevilges og leveres den terapeutfaglige udredning af ergoterapeut og/eller fysioterapeut, tilknyttet rehabiliteringscentret. 92 INDSATSER PÅ REHABILITERINGSCENTRE
Indsatser på plejecentre
Indhold 5.1 Tildeling af indsatser på plejecentre 95 5.2 Blokke 97 5.2.1 Personlig støtte og pleje blok 97 5.2.2 Praktisk støtte blok 98 5.2.3 Infektionsblok kendt infektionstilstand 98 5.2.4 Infektionsblok eradikation MRSA 99 5.3 Indsatser 99 5.3.1 Psykisk pleje/omsorg og social støtte 99 5.3.2 Klippekort på plejecentre 100 5.4 Særlige indsatser 100 5.4.1 Pleje og støtte ved ekstraordinære behov 100 5.5 Træningsindsatser 101 5.5.1 Genoptræning af funktionsnedsættelse 101 5.5.2 Terapeutfaglig udredning 102 5.6 Omsorgstandpleje 131 103
Indsatser på plejecentre Borgere, som bor i plejebolig, er bevilget en bolig efter serviceloven 192 eller lov om almene boliger 54, stk.1, jf. afsnit 2. Når borgeren er flyttet ind i boligen tildeles borgeren de relevante indsatser og hjælpemidler efter service loven og sundhedsloven. I dette afsnit beskrives de indsatser, som borgeren tildeles efter serviceloven. Hverdagen på plejecentre udfoldes i det daglige samvær mellem beboere, pårørende og personale med fokus på at støtte beboerne på den bedst mulige måde, så medbestemmelse, selvstændighed og aktivitet fastholdes i en hverdag, hvor støtten og hjælpen for manges vedkommende er omfattende. Det er et vilkår, at indsatsen både retter sig mod den enkelte borger og mod fællesskabet. For at alle borgere kan opleve en hverdag med livskvalitet, er det nødvendigt, at personalet støtter op om borgeren og pårørende og strukturerer fællesskabet, både i den enkelte afdeling og i hele centret. 5.1 Tildeling af indsatser på plejecentre For plejebolig gælder, at medarbejderne udfører både myndigheds- og leverandørprocessen i FSIII procesmodellen. Det vil sige, at medarbejderen både har myndigheds- og leverandør- rollen, efter at en borger er visiteret til en bolig. Når borgeren flytter ind, er det medarbejderne på plejecentret som tildeler de nødvendige indsatser i forhold til servicelovens 83 personlig hjælp og pleje samt praktisk hjælp og støtte, 83a tidsafgrænset rehabiliteringsforløb og sundhedslovens 138 sygepleje. Borgere i plejebolig er bevilget omsorgstandpleje efter Sundhedslovens 131 ved indflytning, hvis de ønsker at modtage tilbuddet. Indsatsen Pleje og støtte ved ekstraordinære behov (special- midler plejecenter) er undtaget fra ovenstående. Plejehjemsvisitatorerne i Centralforvaltningen tildeler Pleje og støtte ved ekstraordinære behov til plejecentrene. Myndighedsprocessen i FSIII består af tre delprocesser: Plejecentre Henvendelse Procesmodellens trin : Sagsåbning Sagen opstartes på baggrund af Borgerens indflytning i plejebolig Væsentlig ændring i borgerens funktionsevne og/eller helbredstilstand. 1. Sagsåbning 6. Opfølgning 2. Sagsoplysning Myndighed 3. Afgørelse/ Bestilling INDSATSER PÅ PLEJECENTRE 95
Vurdering af behov for indsatser efter 83, 83a og 86 Procesmodellens trin 2: Sagsoplysning Vurdering af behov for hjælp og støtte efter 83, 83a og 86 sker ud fra en helhedsvurdering af borgeren. Vurderingen foretages på baggrund af følgende: Indflytningssamtale på plejecenter Sygeplejefaglig vurdering Terapeutfaglig udredning Tværfaglig konference Vurderingen foretages af en medarbejder på plejecentret. Tildeling af indsatser Procesmodellens trin 3: Afgørelse/Bestilling På baggrund af helhedsvurderingen tildeler medarbejderne på plejecentret borgeren de relevante indsatser. Levering af borgerens hjælp og støtte planlægges i samarbejde med borgeren. På plejecentre tildeles indsatserne genoptræning af funktionsnedsættelse samt terapeutfaglig udredning af terapeuterne tilknyttet det enkelte plejecenter. Planlagt opfølgning Procesmodellens trin 6: Planlagt opfølgning I forbindelse med tildeling af indsatsen er der fastlagt en opfølgningsdato, hvor der skal følges op på de vurderede tilstande, de forventede tilstande og de tildelte indsatser. Opgaven varetages af en medarbejder på plejecentret, som dermed har myndighedsopgaven. Blokke og indsatser I Fælles Sprog III arbejder alle leverandører med indsatser, når indholdet i hjælpen til borgeren efter 83 og 86 i serviceloven og 138 i sundhedsloven beskrives. Derfor skal plejecentre iværksætte indsatser, når borgerens hjælp tildeles og planlægges. De indsatser, som plejecentre og rehabiliteringscentre skal anvende efter serviceloven, er samlet nedenfor. Personlig støtte og pleje samt praktisk hjælp og støtte er samlet i to blokke. En blok er rammen, der rummer de indsatser, som borgeren får støtte til både ved direkte og indirekte tid fx når støtten gives sammen med andre beboere fx ved måltidet. Eksemplerne i beskrivelsen af blokkene er ikke udtømmende, men giver et billede af typiske opgaver, som borgeren får støtte til. Indsatserne samles i en blok for at give et større råderum til, at medarbejderen foretager en faglig vurdering og i samarbejde med borgeren aftaler, hvordan støtten og hjælpen gives. Begge blokke indeholder støtte til at udføre daglige rutiner, så hverdagen kan fungere. Det kan være støtte til praktiske opgaver (fx let oprydning, fjernelse af skrald, aftørring af borde), men det kan også være støtte relateret til borgerens mentale funktioner (fx at få struktureret dagen). 96 INDSATSER PÅ PLEJECENTRE
Plejecenter Servicelovens 83, 86 Blokke Personlig støtte og pleje blok Praktisk støtte blok Infektionsblok kendt infektionstilstand Infektionsblok eradikation MRSA Indsatser Psykisk pleje/omsorg og social støtte Klippekort i plejebolig Særlige indsatser Pleje og støtte ved ekstraordinære behov (specialmidler plejecenter) Træningsindsatser Genoptræning af funktionsnedsættelser Terapeutfaglig udredning Omsorgstandpleje 5.2 Blokke Personlig støtte og pleje blok Plejecentre Servicelovens 83, 86 Alle opgaver indenfor personlig pleje herunder bad, forflytning, toiletbesøg og tilberedning/servering af mad og drikke. Vedligehold af færdigheder er indeholdt i al støtte. Medarbejderne samarbejder rehabiliterende med borgeren for at støtte borgeren i at udføre daglige rutiner, som giver borgeren energi og handlekraft. Borgeren oplever begrænsninger i forbindelse med egenomsorg, praktiske opgaver, mobilitet og/eller mentale funktioner. En medarbejder med myndighedsopgaven vurderer, at borgeren har lette til totale begrænsninger af en eller flere tilstande inden for følgende funktionsevneområder: Egenomsorg Praktiske opgaver Mentale funktioner INDSATSER PÅ PLEJECENTRE 97
Alle borgere på plejecentre tildeles en døgnblok. Praktisk støtte blok Servicelovens 83, 86 Støtten kan typisk være til rengøring af gulve, køkken og badeværelse, aftørring af støv, samt flere almindelige fortløbende praktiske opgaver, fx skift af sengetøj, afkalkning af kaffemaskinen, rengøring af køleskab og rengøring af hjælpemidler. Vedligehold af færdigheder er indeholdt i al støtte. Medarbejderne arbejder rehabiliterende med borgeren for at støtte borgeren i at udføre daglige rutiner, som giver borgeren energi og handlekraft. Borgeren oplever begrænsninger i forbindelse med egenomsorg, praktiske opgaver, mobilitet og/eller mentale funktioner. En medarbejder med myndighedsopgaven vurderer, at borgeren har lette til totale begrænsninger af en eller flere tilstande inden for følgende funktionsevneområder: Praktiske opgaver Mentale funktioner Alle borgere på plejecentre tildeles en Praktisk støtte blok. Infektionsblokke indgår i plejecentrets rammebevilling. En sygeplejerske på den enkelte enhed tildeler indsatsen i samarbejde med andre personalegrupper. Infektionsblok kendt infektionstilstand Servicelovens 83 Daglig rengøring af kontaktpunkter, brug af værnemidler og støtte til vasketøj. Borgere på plejecentre med kendt infektionstilstand med resistente bakterier (MRSA, VRE, ESBL, CPO, eller resistente clostridier, E-coli eller streptokokker). Blokken tildeles tidsbegrænset af 14 eller 28 dages varighed, indtil borgeren ikke længere har infektion. 98 INDSATSER PÅ PLEJECENTRE
Blokken kan ikke tildeles, hvis der samtidigt er tildelt en Infektionsblok eradikation MRSA. Blokken tildeles som ekstra tid til borgerens øvrige tildelte indsatser. Se Instrukssamling hygiejne og rengøring på kkintra. Infektionsblok eradikation MRSA Servicelovens 83 Daglig rengøring af kontaktpunkter, brug af værnemidler, håndtering af vasketøj og støtte til dagligt klorhexidinbad samt skift af sengetøj på 2. og 5. dag. 5.3 Indsatser Borgere på plejecentre, der er i lægeordineret eradikation for MRSA (5-10-dages behandling). Blokken tildeles tidsbegrænset af 5-10 dages varighed i den periode, hvor borger eradikationsbehandles. Kan gentages efter ordination fra mikrobiologerne på MRSA-enheden på Hvidovre hospital. Blokken kan ikke tildeles, hvis der samtidigt er tildelt en Infektionsblok kendt infektionstilstand. Blokken tildeles som ekstra tid til borgerens øvrige tildelte indsatser. Se Instrukssamling hygiejne og rengøring på kkintra. Plejecentre Psykisk pleje/omsorg og social støtte Servicelovens 83 Særlig støtte til strukur af hverdagens aktiviteter, Herunder; guidning/ assistance til basale færdigheder og adfærdsmæssig støtte fx, at blive skærmet eller afledt fra risikofyldte situationer. En medarbejder med myndighedsopgave vurderer, at borgeren har moderate til svære begrænsninger indenfor funktionsområde: Mentale funktioner. Efter behov. INDSATSER PÅ PLEJECENTRE 99
Denne indsats anvendes også ved behov for skærpet tilsyn i forbindelse med magtanvendelse. Klippekort på plejecentre Servicelovens 83, stk. 1 Aktiviteter, der tager udgangspunkt i de ønsker og behov, som borgeren har givet udtryk for. Det er borgeren, der bestemmer, hvad tiden skal bruges til. Alle borgere i plejebolig skal tilbydes indsatsen. Et klip udgør 30 min. én gang pr. uge. Klip kan spares sammen, fx to timer om måneden. Dog kan der maksimalt opspares tre timer i alt hver 6. uge. Flere borgere kan slå deres klip sammen, fx: 2 klip på 30 min. = 1 time med en medarbejder. Klippekortet kan indløses alle hverdage og weekender frem til kl. 22.00 efter aftale med personalet. Plejecentret betaler for medarbejderens eventuelle udgifter inden for rimelighedens grænser. 5.4 Særlige indsatser Nedenstående indsatser indgår ikke i plejecentrenes rammebevilling og tildeles via central visitation. Pleje og støtte ved ekstraordinære behov (specialmidler plejecentre) Servicelovens 83 Støtte i forbindelse med et ekstraordinær t plejebehov, en særlig pædagogisk tilgang til borgeren og/eller tæt opsyn med borgeren. Borgere med betydelige begrænsninger, der kommer til udtryk ved, at: Borgeren er til fare for sig selv og/eller andre Borgeren har en adfærd, som giver ekstraordinære problemer i samværet med øvrige beboere, fx pga. aggressiv fysisk eller verbal adfærd 100 INDSATSER PÅ PLEJECENTRE
Borgeren har en ekstraordinær adfærd, der kræver særlig pædagogisk tilgang fra personalet, så at konflikter/utilsigtede hændelser kan forebygges og/eller minimeres Borgeren har kognitive og eller psykiske problemer, som medfører et ekstraordinær t behov for tæt nærhed af personale Borgeren er så fysisk svækket, at det medfører et ekstraordinært plejebehov Den centrale visitation vurderer på baggrund af ovenstående, at borgeren har svære til totale begrænsninger inden for funktionsevneområderne egenomsorg, mobilitet og/eller mentale funktioner. Indsatsen gives i en afgrænset periode. Ved behov for forlængelse af indsatsen retter plejecentret henvendelse til plejeboligvisitatorerne i Center for Omsorg og Rehabilitering 14 dage før indsatsens ophør. Ved ændring i borgerens tilstand, herunder også ved indlæggelse, skal plejeboligvisitatorerne kontaktes. I akutte tilfælde, hvor borgeren er til fare for sig selv eller andre, kan der være behov for fast vagt hele døgnet eller dele af døgnet. I sådanne tilfælde entrerer plejecentret med egne afløsere, kommunens eget vagt- selskab (Vikarkorpset) eller en ekstern leverandør i nævnte rækkefølge. 5.5 Træningsindsatser Indsatsen tildeles af plejeboligvisitatorerne og er aktivitetsstyret. Plejecentre Genoptræning af funktionsnedsættelse Servicelovens 86 Genoptræning med henblik på at genvinde den funktionsevne, som borgeren havde forud for en hændelse, der har medfør t et tab af funktion. Borgere, der bor i plejebolig. Borgeren oplever begrænsninger i forbindelse med praktiske opgaver, samfundsliv, egenomsorg, mobilitet og/eller mentale funktioner Medarbejdere på plejecentret vurderer, at borgeren har lette til omfattende begrænsninger inden for følgende funktionsevneområder: Praktiske opgaver Egenomsorg Mentale funktioner INDSATSER PÅ PLEJECENTRE 101
Indsatsen tildeles borgere, som har en fysisk funktionsnedsættelse, forårsaget af svækkelse/sygdom, som ikke er behandlet i tilknytning til en sygehusindlæggelse. Borgeren er motiveret for genoptræning. Indsatsen bevilges og leveres af ergoterapeut og/eller fysioterapeut, tilknyttet plejecentret. Terapeutfaglig udredning Servicelovens 86 Afdækning af borgerens potentiale for genoptræning, herunder ressourcer, behov, mål og motivation. Borgere, der bor i plejebolig. Borgeren oplever begrænsninger i forbindelse med praktiske opgaver, samfundsliv, egenomsorg, mobilitet og/eller mentale funktioner. Medarbejdere på plejecentret vurderer, at borgeren har lette til omfattende begrænsninger inden for følgende funktionsevneområder: Praktiske opgaver Samfundsliv Egenomsorg Mentale funktioner Omfatter typisk 1-2 samtaler/undersøgelser. På plejecentret bevilges og leveres den terapeutfaglige udredning af ergoterapeut og/eller fysioterapeut, tilknyttet plejecentret. 102 INDSATSER PÅ PLEJECENTRE
5.6 Omsorgstandpleje 131 Kommunen tilbyder forebyggende og behandlende tandpleje til personer, der på grund af nedsat førlighed eller vidtgående fysisk eller psykisk handicap kun vanskeligt kan udnytte de almindelige tandplejetilbud. Omsorgstandpleje Sundhedslovens 131 Forebyggelse, der sigter på at forhindre sygdomssymptomer og tilstande i tænder/mund/kæber i at opstå, og på at begrænse udbredelsen af disse, hvis de allerede er opstået. Undervisning og vejledning af borgere og samarbejdsparter. Undersøgelser af tand/mund/kæber, der foretages på grundlag af tandlægefaglige kriterier i overensstemmelse med borgerens behov. Behandling af symptomer, sygdomme og funktionsforstyrrelser i tænder/mund/kæber, herunder de nødvendige tandprotetiske behandlinger. Borgere i plejebolig har ret til omsorgstandpleje ved behov. Hjemmeboende borgere kan bevilges Omsorgstandpleje, såfremt visitator vurderer, at borgeren har omfattende til totale begrænsninger i forbindelse med mindst en tilstand inden for følgende funktionsevneområder: Plejecentre Egenomsorg Mentale funktioner Borgere med naturlige tænder: Efter behov, oftest to gange årligt eller hyppigere. Borgere, der er tandløse og bruger proteser: Én gang årligt ud fra en tandlægefaglig vurdering. Større istandsættelser af tandsættet med kroner, broer og implantater kan ikke påregnes. Der er ikke mulighed for tilkøbsindsatser. Aktuelle takster for behandling findes på Omsorgstandplejens hjemmeside. INDSATSER PÅ PLEJECENTRE 103
Hjælpemidler
Indhold 6.1 Tryksårsforebyggende hjælpemidler 111 6.1.1 Tryksårsforebyggende madrasser (ISO 04.33.06) 111 6.1.2 Tryksårsforebyggende puder (ISO 04.33.03) 112 6.1.3 Tryksårsforebyggelse, div. hjælpemidler (ISO 09.06.21) 112 6.2 Hjælpemidler til personlig pleje 113 6.2.1 Hjælpemidler til af- og påklædning (ISO 09.09) 113 6.2.2 Småhjælpemidler til hårpleje (ISO 09.39) 113 6.2.3 Badetaburet, badebræt, bruseklapsæde m.m. (ISO 09.33.03) 114 6.2.4 Badestol samt toiletstol, flytbar, med/uden hjul (ISO 09.12.03) 114 6.2.5 Småhjælpemidler til bad, hånd-, fod- og tandpleje (ISO 09.36 og 09.42) 115 6.2.6 Skridsikring (ISO 18.33.03) 116 6.2.7 Skydedør, vending af dør, bredere døråbning (ISO 18.24.12) 116 6.2.8 Fjernelse af badekar, etablering af bruseplads (ISO 59.03) 117 6.2.9 Håndvask (18.24.03) 117 6.2.10 Blandingsbatterier (ISO 18.24.03) 118 6.2.11 Forhøjelse af toilet m.m. (ISO 09.12.06) 119 6.2.12 Armstøtter toilet (ISO 18.18.06, 18.18.10, 18.18.11) 119 6.2.13 Vaske- og tørretoilet (ISO 09.12.06) 120 6.3 Mobilitet 121 6.3.1 Stokke (ISO 12.03.03) 121 6.3.2 Gangbukke (ISO 12.06.03) 121 6.3.3 Rollator (ISO 12.06.06) 122 6.3.4 Kørestol, manuel (ISO 12.22.03) 122 6.3.5 Kørestol, komfortkørestol (ISO 12.22.08) 123 6.3.6 El-kørestol med joystick, inden- eller udendørs eller kombineret indendørs og udendørs (ISO 12.23.06) 124 6.3.7 Hjælpemotor til manuel kørestol (ISO 12.24.09) 125 6.3.8 Trappekører, hjælpermanøvreret (ISO 12.17.03) 125 6.3.9 Kørepose og regnslag (ISO 09.03.05) 126 6.3.10 Cykler, trehjulede cykler (ISO 12.18.06) 127 6.3.11 El-scooter (ISO 12.23.03) 128 6.3.12 Opladning og opbevaring af el-scooter (ISO 59.03) 129 6.3.13 Knallert, trehjulet (ISO 12.16.06) 130 Hjælpemidler 6.4 Forflytning og senge 131 6.4.1 Senge (ISO 18.12.10) 131 6.4.2 Senge og sengebunde med elevation (ISO 18.12.10) 132 6.4.3 Mobil personløfter (ISO:12.36.03) og mobil ståløfter (ISO: 12.36.04) 133 6.4.4 Personløftere loftmonteret (ISO:12.36.03) 133 6.4.5 Forflytningshjælpemidler (ISO 12.31) 134 6.4.6 Kugledyne m.m. (ISO 04.36.09) 135
6.5 Boligens indretning 135 6.5.1 Forhøjerklodser (ISO 18.15.03) 135 6.5.2 Fjernelse af dørtrin (ISO 18.24.12) 136 6.5.3 Gelænder (ISO 18.18.03) 136 6.5.4 Greb (ISO 18.18.06) 137 6.5.5 Arbejdsstole (ISO 18.09.03) 137 6.5.6 Hvilestole (ISO 18.19) 138 6.5.7 Rullebord (ISO 24.36.09) 139 6.5.8 Vinduesåbner (ISO 18.21.06) 139 6.5.9 Køkkenændring/ombygning, udtræksplade (ISO 18.36.15) 139 6.5.10 Køkken småhjælpemidler til madlavning, opvask, spise og drikke og rengøring (ISO15.03; 15.06; 15.09; 15.12) 140 6.5.11 Køkken, lukning af gas, elkogeplader m.m. (ISO 15.03) 141 6.5.12 Spisearm, manuel eller elektronisk (ISO 15.09.27) 141 6.5.13 Klapsæder i opgang (ISO 09.33) 142 6.5.14 Adgang til altan (ISO 18.30) 142 6.5.15 Automatisk døråbner (ISO 18.21.03) 143 6.5.16 Dørtelefon med el-slutblik (ISO 22.24) 143 6.5.17 Ramper faste, transportable (ISO 18.30.15, 18.30.15) 144 6.5.18 Trappelift, kørestolslift (ISO 18.30) 144 6.6 Varsling og alarmering 145 6.6.1 Nødkald (ISO 22.27) 145 6.6.2 Alarm- og pejlesystemer (ISO 22.27) 146 6.6.3 Timer- og alarmsystemer til brug i hjemmet (ISO 22.27) 146 6.6.4 Brandhæmmende hjælpemidler 147 6.7 Syn, belysning, kommunikation m.v. 148 6.7.1 Hjælpemidler til kommunikation (ISO: 22.09; 22.21) 148 6.7.2 Hjælpemidler til kommunikation og informationssøgning til blinde og svagsynede (ISO 22.33) 148 6.7.3 Hjælpemidler til styring af computer (ISO: 22.36) 149 6.7.4 Struktur og planlægningshjælpemidler (ISO: 22.27) 150 6.7.5 Hjælpemidler til læseunderstøttelse (ISO: 22.18; 22.30) 151 6.7.6 Lupper (ISO:22.33) 151 6.7.7 Billede- og tekstforstørrelse (ISO:22.03; 22.30) 152 6.7.8 Vægt med syntetisk tale (ISO: 15.03) 153 6.7.9 Ure til blinde og svagsynede (ISO: 22.27) 153 6.7.10 Særlig belysning (ISO: 18.06) 154
Hjælpemidler Indledning Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune har ansvaret for bevilling af hjælpemidler og boligindretninger til borgere over 65 år. Bevilling af hjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretning skal ses i sammenhæng med de øvrige ydelser og indsatser, kommunen har. Helhedsvurdering af borgers behov Udgangspunktet for bevilling af hjælpemidler m.v. er en helhedsvurdering, der handler om at afdække, i hvilket omfang man via et hjælpemiddel i væsentlig grad kan kompensere for den nedsatte fysiske og psykiske funktionsevne og gøre borgeren mere selvhjulpen i dagligdagen. Endvidere kan borgerens selvhjulpenhed understøttes via nødvendige boligindretninger, som gør boligen bedre egnet som opholdssted for borgeren. Støtte til hjælpemidler/boligindretning er en del af kommunens rehabiliterende tilgang og skal sammen med kommunens andre indsatser, bl.a. træning efter servicelovens 86 og 86a samt hjemmepleje, understøtte borgerens mulighed for at opnå et selvstændigt og meningsfuldt liv. Processen for bevilling af hjælpemidler tager udgangspunkt i FSIII procesmodellen. I forbindelse med sagsbehandlingen får borgeren af visitator rådgivning og vejledning om brug af de relevante hjælpemidler. Borgeren har tillige mulighed for at se udvalgte hjælpemidler ved åbent hus hos Hjælpemiddelcentret torsdage kl. 14-16. Bevilling efter servicelovens 112, 113 og 116 Vurdering af støtte efter 112, 113 og 116 vil altid være på baggrund af en konkret og individuel vurdering af borgerens situation. Det er afgørende, at borgerens egne synspunkter og visitators faglige viden inddrages i behandlingen af ansøgningen. Det bør også indgå i vurderingen, om borgeren på andre måder, fx via andre indsatser, kan kompenseres for den nedsatte funktionsevne. Støtte til hjælpemidler og forbrugsgoder i henhold til servicelovens 112 og 113 Bevilling af hjælpemidler og forbrugsgoder skal medvirke til, at borgeren får mulighed for at føre en så normal og selvstændig tilværelse som muligt og i størst mulig grad gøre den pågældende uafhængig af andres bistand i dagligdagen. Der skal være tale om en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, hvis konsekvenser er af indgribende karakter i den daglige tilværelse. Hjælp efter servicelovens 112 og 113 kan ydes, når hjælpemidlet eller forbrugsgodet 1. i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne, 2. i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet eller 3. er nødvendigt for, at den pågældende kan udøve et erhverv. Der ydes hjælp til det bedst egnede og billigste hjælpemiddel. Hjælpemidler For uddybning af den konkrete vurdering af borgers behov henvises til Vejledning om hjælpemidler, boligindretning m.v. (Vejledning nr. 6 til serviceloven). HJÆLPEMIDLER 107
Støtte til boligindretning i henhold til 116 Der vil efter servicelovens 116 kunne gives hjælp til indretning af bolig til borgere med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når indretning er nødvendig for at gøre boligen bedre egnet som opholdssted for den pågældende. Hjælpen anses for nødvendig, når en boligændring eller et boligskift set i forhold til borgerens funktionsevne skønnes at kunne afhjælpe eller i betydelig grad formindske de boligmæssige ulemper ved ophold i eget hjem. Det er ikke funktionsnedsættelsens art eller omfang, der er det afgørende, men i hvilken udstrækning indretningen af boligen hindrer, at borgeren kan fungere i eget hjem med sin funktionsnedsættelse. Dette vil bero på en samlet vurdering, som inkluderer alle væsentlige forhold af betydning for sagen, herunder blandt andet borgerens sociale og helbredsmæssige forhold. Når den lokale visitation tager stilling til en ansøgning om boligindretning, er det vigtigt, at der foretages en samlet vurdering af borgerens behov. Det bør endvidere indgå i overvejelserne, om det er hensigtsmæssigt også at yde anden form for hjælp, f.eks. personlig og praktisk hjælp, hjælp til anskaffelse af hjælpemidler eller forbrugsgoder, som supplement til en eventuel boligindretning eller boligskift eller i stedet for dette. Ved afgørelse af sager om mere omfattende og bekostelige boligindretninger skal visitator vurdere, om der findes en mere hensigtsmæssig eller økonomisk afhjælpning af boligforholdene. Det kan evt. være, at borger kan flytte til en bedre egnet bolig. Ved bekostelige boligindretningssager skal det desuden tages i betragtning, om boligen kan være egnet til benyttelse gennem et længere tidsrum, og om udgifterne ved ændringerne anses for rimelige i forhold til de opnåede brugsmæssige fordele. For uddybning af den konkrete vurdering af behovet for boligændringer henvises til Vejledning om hjælpemidler, boligindretning m.v. (Vejledning nr. 6 til serviceloven). Bevillingskompetence vedr. tekniske hjælpemidler/forbrugsgoder/boligindretninger Bevilling af personlige (kropsbårne) hjælpemidler og høretekniske hjælpemidler foretages dog af Hjælpemiddelcentret, uanset borgers opholdssted. Bevillingskompetencen og arbejdsgangen i forbindelse med ansøgninger om hjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretninger er forskellig, afhængigt af, om borgeren opholder sig hjemme, i en plejebolig eller på et af kommunens rehabiliteringscentre. Hjemmeboende borgere: Ansvaret for bevilling af tekniske hjælpemidler/forbrugsgoder/boligindretninger efter SEL 112,113 og 116 er placeret hos den lokale visitation. Borgere på plejecenter: Hjælpemidler og forbrugsgoder efter SEL 112 og 113 til borgere i plejebolig bevilges af Hjælpemiddelcentret på baggrund af ansøgning/udredning fra terapeut på plejecentret. Bevilling af boligindretning foretages af plejecentret/boligsekretariatet. Rehabiliteringscentre: Som udgangspunkt skal hospitalet udskrive borgeren til rehabiliteringscentret med de relevante hjælpemidler. 108 HJÆLPEMIDLER
Terapeuterne på rehabiliteringscentret ansøger på borgerens vegne den lokale visitation, hvis de vurderer, at borger har behov for et hjælpemiddel til varigt brug. Hvis borgeren er godkendt og har sagt ja tak til en plejebolig under 4-ugersgarantien, eller har modtaget og accepteret et aktuelt tilbud om en specifik plejebolig, tager terapeuten direkte kontakt til HMC. Specialrådgivningen på Hjælpemiddelcentret Afdelingen har bl.a. til formål at yde visitationen råd og vejledning ifm. bevilling af tekniske hjælpemidler, forbrugsgoder, velfærdsteknologi og boligændringer. Specialrådgivningen yder bl.a. rådgivning ift. lovgivning, arbejdsgange og produkter. Endvidere tilbydes hjælp til afprøvninger af hjælpemidler/ forbrugsgoder/velfærdsteknologi. Afprøvningerne har følgende formål: Produktafklaring ift. borgerens aktivitetsproblematikker og om borgeren er i stand til at anvende de foreslåede produkter Eventuel specialtilpasning for at borgeren kan anvende produktet. Afklaring af borgerens evne til at manøvrere og færdes forsvarligt i trafikken Endvidere tilbydes diverse kurser ift. tekniske hjælpemidler og velfærdsteknologi. Hvis du vil læse mere om Specialrådgivningens tilbud, så se på KKintra; http://suf.kkintra.kk.dk/hjaelpemidler Arbejdsmiljølovgivningen arbejdsredskaber Jf. Arbejsmiljøloven skal kommunen som arbejdsgiver sørge for, at arbejdsforholdene for medarbejderne sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige. Derfor kan nogle af hjælpemidlerne også bevilges som arbejdsredskaber. Afgrænsning mellem arbejdsredskaber og hjælpemidler kan være vanskelig. Som udgangspunkt er der tale om et arbejdsredskab, når det er en forudsætning for, at personalet kan udføre pleje af borgeren på forsvarlig måde Som udgangspunkt er der tale om et hjælpemiddel, når det er et produkt, som giver borgere med et varigt behov mulighed for selv at udføre en aktivitet på trods af en nedsat funktionsevne Det fremgår under beskrivelsen af de enkelte hjælpemidler, om dette også kan bevilges som et arbejdsredskab. Ved bevilling af arbejdsredskaber henvises desuden til Arbejdsmiljø Københavns hjemmeside, hvor der er en generel beskrivelse af regler for pladsforhold ved brug af arbejdsredskaber og hjælpemidler i borgerens hjem. Såfremt det vurderes, at et arbejdsredskab i en konkret sag både er et arbejdsredskab og et hjælpemiddel, bevilges det altid som et hjælpemiddel. Hjælpemidler Bevilling af hjælpemidler til midlertidig brug Kommunen bevilger ikke hjælpemidler efter 112 til borgere, hvis behov er midlertidigt. Hvis det vurderes, at borgeren vil kunne forbedre sin funktionsevne inden for en overskuelig fremtid, kan borgeren være nødt til selv at anskaffe hjælpemidlet, evt. leje det. Der findes dog situationer, hvor dette fraviges, hvilket er beskrevet nedenfor. Hjælpemidler til midlertidig brug ved udskrivelse fra hospital Hvis borgeren har været indlagt på hospital og ved udskrivelsen har behov for hjælpemidler i en midlertidig periode, er det som udgangspunkt hospitalet, der skal stille dem til rådighed, jf. cirkulære om afgrænsning af behandlingsredskaber. I forbindelse med Sundhedsaftalerne har regionen og kommunerne i samarbejde udarbejdet et snitfladekatalog, som nærmere beskriver ansvarsfordelingen mellem HJÆLPEMIDLER 109
region og kommuner i forhold til bevilling og levering af behandlingsredskaber og hjælpemidler. Snitfladekataloget findes på kkintra og regionens hjemmeside. Midlertidige hjælpemidler i forbindelse med rehabiliteringsforløb eller andre indsatser Hvis det vurderes, at en borger, i et rehabiliteringsforløb eller i forbindelse med visse andre af kommunens bevilgede indsatser, har brug for et midlertidigt hjælpemiddel til at understøtte indsatsen, kan det udlånes via visitationen i lokalområderne, fx. som en del af et udrednings- og rehabiliteringsforløb efter 83a. Frit valg Borgerne har mulighed for frit leverandørvalg på hjælpemidler og boligindretninger, bevilget efter servicelovens 112 og 116. Borgerne skal oplyses om muligheden for frit valg i forbindelse med sagsbehandlingen. Arbejdsredskaber og forbrugsgoder er ikke omfattet af frit valg, jf. principafgørelse 121-13. Reparation Reparation af hjælpemidler er som udgangspunkt en del af indsatsen. I de tilfælde, hvor det ikke gør sig gældende, vil det fremgå af feltet. Der ydes som udgangspunkt ikke reparation af forbrugsgoder. Der er dog enkelte undtagelser, jf. Hjælpemiddelbekendtgørelse nr. 740, 21-23, for nærmere oplysninger. Reparation af boligindretning er ikke omfattet af indsatsen. I de tilfælde, hvor det alligevel er omfattet, vil det fremgå af feltet. Drift og vedligeholdelse Drift og vedligeholdelse af hjælpemidlet er som udgangspunkt ikke inkluderet i indsatsen. Det vil sige, at borgeren som udgangspunkt selv er ansvarlig for dette. Der hvor det undtagelsesvist alligevel indgår, vil det fremgå af feltet. Reetablering Når visitator skal udrede, hvorvidt reetablering er indeholdt i indsatsen eller ej henvises til Boligguiden, hvor det tydeligt fremgår, hvornår reetablering er indeholdt, og hvornår det ikke er. Guiden findes på kkintra. 110 HJÆLPEMIDLER
Hjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretning Servicelovens 112, 113, 116 Tryksårsforebyggende hjælpemidler Hjælpemidler til personlig pleje Forflytning og senge Boligens indretning Varsling og alarmering Syn, belysning, kommunikation m.v. 6.1 Tryksårsforebyggende hjælpemidler Tryksårsforebyggende madrasser (ISO 04.33.06) Servicelovens 112 Luftmadras, dynamisk/vekseltryk hel-/topmadras Inkontinensbetræk Borgere, der er tryksårstruede eller allerede har udviklet tryksår. Borgeren oplever begrænsninger i forbindelse med mobilitet og/eller egenomsorg. Visitator vurderer, at borgeren har lette til totale begrænsninger i forbindelse med minimum én tilstand indenfor nedenstående funktionsevneområder: Egenomsorg Anvendelse af trykaflastende madrasser erstatter ikke behovet for venderegime. Forhøjede sengeheste skal bestilles, når der bevilges en vekseltryksluftmadras. Hvis hjemmeplejen anvender et vendesystem, skal dette geninstalleres ved bevilling af ny madras. Hjælpemidler Borgeren bør være tilknyttet sygeplejen i forhold til tilsyn og behandling af sår samt vurdering af behov for yderligere indsatser, fx venderegime. Som udgangspunkt bevilges der ikke trykaflastende madrasser på grund af smerter. I indsatsen indgår ikke almindelig madras (sædvanligt indbo). HJÆLPEMIDLER 111
Tryksårsforebyggende puder (ISO 04.33.03) Servicelovens 112 Skumpuder Luftpuder Gelépuder Kombinationspuder, fx skum/gelé eller skum/luft Vekseltrykspuder Inkontinensbetræk beregnet til puden Borgere, der er tryksårstruede eller allerede har udviklet tryksår. Borgeren oplever begrænsninger i forbindelse med mobilitet og/eller egenomsorg. Visitator vurderer, at borgeren har lette til totale begrænsninger i forbindelse med minimum én tilstand indenfor nedenstående funktionsevneområder: Egenomsorg Der bevilges altid ekstra betræk til puder. Borgeren bør være tilknyttet sygeplejen i forhold til tilsyn og behandling af sår samt vurdering af behov for yderligere indsatser. I indsatsen indgår ikke standard-lejringspuder, fx krøjerkuglepude, hovedpuder, lændepuder, skråpuder og nakkestøttepuder (sædvanligt indbo). Der bevilges ikke en trykaflastende pude udelukkende af komforthensyn. Tryksårsforebyggelse, div. hjælpemidler (ISO 09.06.21) Servicelovens 112 Hæl- og fodaflastere Albueaflastere Borgere, der er tryksårstruede eller allerede har udviklet tryksår. Borgeren oplever begrænsninger i forbindelse med mobilitet og/eller egenomsorg. Visitator vurderer, at borgeren har lette til totale begrænsninger i forbindelse med minimum én tilstand indenfor nedenstående funktionsevneområder: 112 HJÆLPEMIDLER
Egenomsorg Borger bør være tilknyttet sygeplejen i forhold til tilsyn og behandling af sår samt vurdering af behov for yderligere indsatser. 6.2 Hjælpemidler til personlig pleje Hjælpemidler til af- og påklædning (ISO 09.09) Servicelovens 112 Strømpe af- og påtager til enkeltstrømper eller strømpebuks Strømpe af- og påtager til kompressionsstrømper Af- og påklædningskroge og -pinde Knappekroge Borgeren oplever begrænsninger i forbindelse med egenomsorg. Visitator vurderer, at borgeren har lette til totale begrænsninger i forbindelse med minimum én tilstand indenfor nedenstående funktionsevneområder: Egenomsorg Strømpepåtagere kan også bestilles som et arbejdsredskab. Småhjælpemidler til hårpleje (ISO 09.39) Servicelovens 112 og 113 Hårvaskebakke til sengebrug Hårvaskebakke til at vaske hår (siddende) Kamme og hårbørster med forlænget, vinklet eller fortykket greb Borgeren oplever begrænsninger i forbindelse med egenomsorg. Hjælpemidler Visitator vurderer, at borgeren har lette til totale begrænsninger i forbindelse med minimum én tilstand indenfor nedenstående funktionsevneområder: Egenomsorg HJÆLPEMIDLER 113
Hårvaskebakken kan også bestilles som et arbejdsredskab. Borgerens begrænsninger kan skyldes boligens indretning, herunder pladsforhold. Badetaburet, badebræt, bruseklapsæde m.m. (ISO 09.33.03) Servicelovens 112 og 116 Badetaburet, indstillelig med/uden ryglæn ( 112) Badebræt til badekar, indstilleligt ( 112) Badekarindsats ( 112) Badekarsæde, drejeligt ( 112) Bruseklapsæde ( 116) Specialtilpasning/specialtilbehør ( 112/116) Borgeren oplever begrænsninger i forbindelse med mobilitet og egenomsorg. Visitator vurderer, at borgeren har lette til totale begrænsninger i forbindelse med minimum én tilstand indenfor nedenstående funktionsevneområde: Derudover vurderer visitator, at borgeren har moderate til svære begrænsninger i forbindelse med minimum én tilstand indenfor nedenstående funktionsevneområde: Egenomsorg I indsatsen indgår ikke: Badetaburet uden højdeindstilling Et-trinsskammel Badestol (med og uden hjul) (ISO 09.33.03) samt toiletstol, flytbar, med/uden hjul (ISO 09.12.03) Servicelovens 112 Badestol/toiletstol med/uden hjul (og evt. kipfunktion) Tilbehør/specialtilpasninger til badestol: spand, benstøtter, polstring, kropsstøtte, nakkestøtte, skubbebøjle, intimudskæring, drivhjul og centralbremse Borgeren oplever begrænsninger i forbindelse med mobilitet og egenomsorg. 114 HJÆLPEMIDLER
Visitator vurderer, at borgeren har lette til totale begrænsninger i forbindelse med minimum én tilstand indenfor nedenstående funktionsevneområde: Derudover vurderer visitator, at borgeren har lette til totale begrænsninger i forbindelse med minimum én tilstand indenfor nedenstående funktionsevneområde: Egenomsorg Det kan overvejes, om borger kan bades i sengen, hvis en badestol ikke er egnet. Hvis dørtrinet er ekstraordinært højt, kan der fjernes noget af dørtrinet og lægges sliske. Det skal overvejes, om der er behov for store drivhjul ved transport mellem rum. I indsatsen indgår ikke: Badetaburet uden højdeindstilling Et-trinsskammel Hjælpemidlerne kan også bestilles som et arbejdsredskab. Småhjælpemidler til bad, hånd-, fod- og tandpleje (ISO 09.36 og 09.42) Servicelovens 112 og 113 Badehjælpemidler, fx med langt og vinkelindstilleligt skaft ( 112/113), forskellige typer neglesakse, file og neglebørster til betjening med én hånd. Protesetandbørste på sugekop ( 112). Borgeren oplever begrænsninger i forbindelse med mobilitet og egenomsorg. Hjælpemidler Visitator vurderer, at borgeren har lette til svære begrænsninger i forbindelse med minimum én tilstand indenfor nedenstående funktionsevneområde: Derudover vurderer visitator, at borgeren har lette til totale begrænsninger i forbindelse med minimum én tilstand inden for følgende funktionsevneområde: HJÆLPEMIDLER 115
Egenomsorg Produkterne kan bevilges efter 112, 113 eller være sædvanligt indbo. I indsatsen indgår ikke almindelige lange badebørster m.v. Skridsikring (ISO 18.33.03) Servicelovens 116 Skridhæmmende vinyl Skridsikring påført gulvet, materialet er transparent Skridstrimler Borgeren oplever begrænsninger i forbindelse med mobilitet og/eller egenomsorg. Visitator vurderer, at borgeren har lette til svære begrænsninger i forbindelse med minimum én tilstand indenfor nedenstående funktionsevneområder: Egenomsorg Ikke alle gulvtyper kan tåle skridsikring, fx malet terrazzo. Der kan ikke retableres ved skridsikring påført gulvet. I indsatsen indgår ikke små bademåtter. Skydedør, vending af dør, bredere døråbning (ISO 18.24.12) Servicelovens 116 Skydedør Vending af dør Bredere døråbning Borgeren oplever begrænsninger i forbindelse med mobilitet. Visitator vurderer, at borgeren har lette til totale begrænsninger i forbindelse med minimum én tilstand indenfor nedenstående funktionsevneområde: Placering af stikkontakter ved dør skal vurderes i forhold til, om disse skal flyttes. 116 HJÆLPEMIDLER
Fjernelse af badekar, etablering af bruseplads (ISO 59.03) Servicelovens 116 Fjernelse af badekar Etablering af bruseplads Borgeren oplever begrænsninger i forbindelse med egenomsorg og mobilitet. Visitator vurderer, at borgeren har svære begrænsninger i forbindelse med minimum én tilstand inden for nedenstående funktionsevneområde: Derudover vurderer visitator, at borgeren har lette til svære begrænsninger i forbindelse med minimum én tilstand indenfor nedenstående funktionsevneområde: Egenomsorg Fjernelse af badekar kan kun bevilges: Hvis problemstillingen ikke kan løses på anden måde Hvis der ikke er afløb i gulvet I indsatsen indgår ikke: Udskiftning af fliser udenfor den egentlige bruseplads Som hovedregel bevilges der ikke retablering af fjernelse af badekar Håndvask (18.24.03) Vær opmærksom på byggereglementerne på området. Se mere her: https://www.bolius.dk/love-og-regler-om-badevaerelser-17976/ Hjælpemidler Servicelovens 116 Fast håndvask Højdeindstilbar håndvask Svingbar vask Flytte håndvask Installation HJÆLPEMIDLER 117
Borgeren oplever begrænsninger i forbindelse med mobilitet og egenomsorg. Visitator vurderer, at borgeren har lette til moderate begrænsninger i forbindelse med minimum to tilstande indenfor følgende funktionsevneområde: Derudover vurderer visitator, at borgeren har lette til svære begrænsninger i forbindelse med minimum én tilstand indenfor nedenstående funktionsevneområde: Egenomsorg En fast håndvask bevilges udelukkende i forbindelse med en bevilget ombygning af et badeværelse, hvor eksisterende håndvask ikke kan genbruges. Blandingsbatterier (ISO 18.24.03) Servicelovens 116 Udskiftning af standardgreb på armatur til køllegreb Blandingsbatteri med køllegreb til køkkenvask, håndvask eller bruser i badeværelse Termostat-blandingsbatteri med køllegreb til badeværelse eller køkken Blandingsbatteri med sensorfunktion Énhåndsbetjent armatur Borgeren oplever begrænsninger i forbindelse med mobilitet og/eller mentale funktioner og/eller egenomsorg og/eller praktiske opgaver. Visitator vurderer, at borgeren har lette til svære begrænsninger i forbindelse med minimum én tilstand indenfor nedenstående funktionsevneområder: Mentale funktioner Egenomsorg Praktiske opgaver Det skal undersøges, om ejendommen vil skifte armaturet. Det skal undersøges, om det er tilstrækkeligt at montere køllegreb. I indsatsen indgår ikke: Udskiftning af armatur på grund af dårlig vedligeholdelse, modernisering, som fx manglende udskiftning af pakninger Udskiftning af batterier 118 HJÆLPEMIDLER
Forhøjelse af toilet m.m. (ISO 09.12.06) Servicelovens 112 og 116 Fritstående toiletforhøjer med armlæn, artrodeseudskæring ( 112) Fastmonteret toiletforhøjer med/uden armlæn ( 112) Fastmonteret toiletforhøjer, skråtstillet ( 112) Fastmonteret toiletforhøjer, artrodeseudskæring ( 112) Løs toiletforhøjer, artrodesudskæring, skråtstillet, højdeindstilling ( 112) Toiletsæde med armlæn, supporter ( 112) Elektrisk toiletløfter ( 116) Specialtilpasning/specialtilbehør ( 112) Borgeren oplever begrænsninger i forbindelse med mobilitet og egenomsorg. Visitator vurderer, at borgeren har lette til svære begrænsninger i forbindelse med minimum én tilstand indenfor nedenstående funktionsevneområde: Derudover vurderer visitator, at borgeren har lette til svære begrænsninger i forbindelse med én tilstand indenfor nedenstående funktionsevneområde: Egenomsorg Elektrisk toiletløfter bevilges udelukkende til borgere, hvor behovet ikke kan løses ved bevilling af andre produkter (almindelig toiletforhøjer, toiletstol). I indsatsen indgår ikke: Almindeligt toiletsæde Sokkelforhøjelse Hjælpemidler Armstøtter toilet (ISO 18.18.06, 18.18.10, 18.18.11) Servicelovens 112 og 116 Toiletsæde med opklappelige supporter-armlæn ( 112) Toilet-armstøtter med og uden højdeindstilling ( 116) Specialtilpasning/specialtilbehør ( 116) Borgeren oplever begrænsninger i forbindelse med mobilitet og egenomsorg. HJÆLPEMIDLER 119
Visitator vurderer, at borgeren har lette til svære begrænsninger i forbindelse med minimum én tilstand indenfor nedenstående funktionsevneområde: Derudover vurderer visitator, at borgeren har lette til svære begrænsninger i forbindelse med minimum én tilstand indenfor nedenstående funktionsevneområde: Egenomsorg I indsatsen indgår ikke reparation af toilet-armstøtte og specialtilpasninger opsat efter 116. Vaske- og tørretoilet (ISO 09.12.06) Servicelovens 116 Toiletsæde med skylle- og tørrefunktion Toiletsæde med skylle- og tørrefunktion + sokkelforhøjelse Toiletsæde med skylle- og tørrefunktion + elektrisk løftefunktion Toiletsæde med skylle- og tørrefunktion + elektrisk løftefunktion + sokkelforhøjelse Toilet med skylle- og tørrefunktion (hvis alle andre muligheder er udtømte) Toilet med skylle- og tørrefunktion + elektrisk løftefunktion (hvis alle andre muligheder er udtømte) Etablering af nødvendig el- og vandinstallation Installation af vaske- og tørretoilet 0/1-kontakt og automatisk træk/alternativt specialtilpasninger/ specialtilbehør Borgeren oplever begrænsninger i forbindelse med mobilitet og/eller egenomsorg. Visitator vurderer, at borgeren har moderate til svære begrænsninger i forbindelse med minimum én tilstand indenfor nedenstående funktionsevneområder: Egenomsorg Indsatsen indeholder ikke: Drift og vedligeholdelse Udgifter til vand og el 120 HJÆLPEMIDLER
6.3 Mobilitet Stokke (ISO 12.03.03) Servicelovens 112 Indstillelig stok med anatomiske greb Albuestokke, enkeltindstillelige Albuestokke, dobbeltindstillelige Underarmsstokke, axilstokke Firepunktsstok Mobilitystok Markeringsstok Tilbehør til stok Specialtilpasning af stok Borgeren oplever begrænsninger i forbindelse med mobilitet. Visitator vurderer, at borgeren har lette til svære begrænsninger i forbindelse med minimum to tilstande indenfor nedenstående funktionsevneområde: Markeringsstok og mobilitystok bevilges til blinde og svagtseende. Der skal foreligge lægelig dokumentation for, at borger har en medicinsk defineret, varig øjenlidelse, eller et varigt synshandicap med en synsstyrke på 6/18 eller derunder. I indsatsen indgår ikke: Stok uden indstillingsmulighed Sammenklappelig stok Udskiftning af dupsko Stavgangsstokke Indstillelig stok uden anatomiske greb Hjælpemidler Gangbukke (ISO 12.06.03) Servicelovens 112 Højdeindstillelig gangbuk fast/sammenklappelig med eller uden kurv Borgeren oplever begrænsninger i forbindelse med mobilitet. HJÆLPEMIDLER 121
Visitator vurderer, at borgeren har lette til svære begrænsninger i forbindelse med minimum to tilstande indenfor nedenstående funktionsevneområde: Rollator (ISO 12.06.06) Servicelovens 112 Rollatorer med fire hjul samt sæde og kurv Én-hånds rollator med fire hjul samt sæde og kurv Rollator med underarmsstøtte samt sæde og kurv Tilbehør til rollator, fx bakke og stokkeholder Opsætning af øsken ( 116) Borgeren oplever begrænsninger i forbindelse med mobilitet. Visitator vurderer, at borgeren har lette til svære begrænsninger i forbindelse med minimum to tilstande indenfor nedenstående funktionsevneområde: Vær opmærksom på borgerens vægt og højde. Vægten og højden skal passe til den valgte rollator. Som udgangspunkt bevilges kun én rollator. Se principafgørelse 228-09. I indsatsen indgår ikke: Overtræk til rollator Lås til fastgørelse af rollator Pumpning/lapning af luftfyldte hjul Kørestol, manuel (ISO 12.22.03) Servicelovens 112 Standard krydsrammekørestol Aktiv krydsrammekørestol Aktiv fastrammekørestol Specialtilpasning Tilbehør, fx pude, bord, bremseforlænger mv. Der ydes kun hjælp til udskiftning af dæk og slanger, hvis der er behov for mere end én årlig udskiftning 122 HJÆLPEMIDLER
Borgeren oplever begrænsninger i forbindelse med mobilitet. Visitator vurderer, at borgeren har moderate til totale begrænsninger i forbindelse med minimum to tilstande indenfor nedenstående funktionsevneområde: En manuel kørestol vælges til den aktive/mellemaktive borger, hvor aktivitet vægtes højt. Ved en ansøgning om udskiftning af kørestolen skal visitator foretage en fornyet vurdering af borgerens behov. I indsatsen indgår ikke: Drift og almindelig vedligeholdelse, udskiftning af ventilgummi, smøring m.m. Den første årlige udskiftning af dæk og slanger (jf. principafgørelse C-61-01). Dokumentation for den første årlige udskiftning skal foreligge Kørestole som udelukkende skal anvendes til sportsaktiviteter (jf. principafgørelse 58-13) Kørestol, komfortkørestol (ISO 12.22.08) Servicelovens 112 Komfortkørestole med manuelle indstillingsmuligheder Komfortkørestole med elektriske indstillingsmuligheder Specialtilpasning, fx pude, bord, bremseforlænger Tilbehør Der ydes kun hjælp til udskiftning af dæk og slanger, hvis der er behov for mere end én årlig udskiftning Borgeren oplever begrænsninger i forbindelse med mobilitet. Hjælpemidler Visitator vurderer, at borgeren har svære til totale begrænsninger i forbindelse med minimum én tilstand indenfor nedenstående funktionsevneområde: En komfortkørestol er til de mere inaktive borgere, hvor komfort og hvile vægtes højt. I indsatsen indgår ikke: Drift og almindelig vedligeholdelse, herunder lapning, udskiftning af ventilgummi, smøring m.m. HJÆLPEMIDLER 123
Første årlige udskiftning af dæk og slanger (jf. principafgørelse C-61-01). Dokumentation for den første årlige udskiftning skal foreligge El-kørestol med joystick, inden- eller udendørs eller kombineret indendørs og udendørs (ISO 12.23.06) Servicelovens 112 El-kørestol med el-funktioner til indstilling af sædehøjde, sædetilt, ryglæn, elevation af fodstøtter Tilpasning af hastighed og aktionsradius Affjedring Specialtilpasning, fx nakkestøtte, sæde, ryg mv. Tilbehør Der ydes kun hjælp til udskiftning af dæk og slanger, hvis der er behov for mere end én årlig udskiftning Borgeren oplever begrænsninger i forbindelse med mobilitet. Visitator vurderer, at borgeren har svære til totale begrænsninger i forbindelse med minimum én tilstand indenfor nedenstående funktionsevneområde: Derudover vurderer visitator, at borgeren har ingen til lette begrænsninger i forbindelse med max én tilstand indenfor nedenstående funktionsevneområde: Mentale funktioner Borgeren har et dagligt behov for el-kørestolen. El-kørestolen er nødvendig for, at borgeren kan færdes selvstændigt i/uden for hjemmet og derved varetage aktiviteter og eventuelt job i/uden for hjemmet. Borgeren kan ved afprøvning manøvrere el-kørestol forsvarligt. Der kan indhentes lægelige oplysninger med henblik på afklaring af trafiksikkerhed. Fx eventuelle kognitive dysfunktioner med betydning for trafiksikkerhed. Visitator kan ikke give afslag grundet viden om alkohol/rusmiddel, men skal give en betinget bevilling, hvis kriterierne er opfyldt, og borgeren vurderes så under afprøvningen på HMC. Ved tvivl om, hvorvidt borgeren må køre grundet medicin, indhentes lægelige oplysninger. I indsatsen indgår ikke: Drift og almindelig vedligeholdelse, herunder lapning, udskiftning af ventilgummi, smøring m.m. 124 HJÆLPEMIDLER
Første årlige udskiftning af dæk og slanger (jf. principafgørelse C-61-01). Dokumentation for den første årlige udskiftning skal foreligge. Kørestolstaske Bagageboks Hjælpemotor til manuel kørestol (ISO 12.24.09) Servicelovens 112 Hjælpemotor påmonteret manuel kørestol Borgeren oplever begrænsninger i forbindelse med mobilitet. Visitator vurderer, at borgeren har moderate til totale begrænsninger i forbindelse med minimum to tilstande indenfor nedenstående funktionsevneområde: Kan bevilges, hvis borgerens pårørende/hjælper dagligt hjælper borgeren med at komme rundt udendørs og har vanskeligt ved at håndtere kørestolen, når borgeren sidder i den. Borgere, der selv har problemer med at kørestolen uden hjælpemotor. Afprøvning skal foretages. En hjælpemotor kan være tung at på- og afmontere. Den samlede vægt af kørestolen øges, når motoren er påmonteret. Borgeren kan i visse situationer have svært ved at køre kørestolen, når hjælpemotor er monteret. Kørestolen kan ikke klappes sammen, når hjælpemotoren er påmonteret. Der kan være behov for en ekstra kørestol, hvor hjælpemotor monteres. Hjælpemidler Trappekører, hjælpermanøvreret (ISO 12.17.03) Servicelovens 112 Trappekører til manuel kørestol Borgeren oplever begrænsninger i forbindelse med mobilitet. HJÆLPEMIDLER 125
Visitator vurderer, at borgeren har moderate til totale begrænsninger i forbindelse med minimum én tilstand indenfor nedenstående funktionsevneområde: Det er en forudsætning for bevillingen, at der er en pårørende/hjælper, som kan betjene trappekøreren. Der er tale om et væsentligt behov hos borgeren i forbindelse med at komme ind/ud af boligen. Afprøvning skal finde sted i borgerens hjem. Den pårørende/hjælper skal afprøve trappekøreren, og det skal vurderes, om det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt at bevilge en trappekører. Kørepose og regnslag (ISO 09.03.05) Servicelovens 112 Køreposer og regnslag, der er fremstillet til brug af kørestole og el-scootere. Borgeren oplever begrænsninger i forbindelse med egenomsorg. Visitator vurderer, at borgeren har moderate til totale begrænsninger i forbindelse med minimum én tilstand indenfor nedenstående funktionsevneområde: Egenomsorg Det skal være udelukket, at borgeren kan benytte anden udendørs påklædning. I indsatsen indgår ikke almindeligt regnslag, skibukser og regntøj. 126 HJÆLPEMIDLER
Cykler, trehjulede cykler (ISO 12.18.06) Servicelovens 112 og 113 Trehjulet cykel med to baghjul ( 112) Trehjulet cykel med to forhjul ( 112) Trehjulet hånddrevet cykel ( 112) Trehjulet cykel med hjælpemotor ( 112) Trehjulet ladcykel ( 113) Trehjulet ladcykel med hjælpemotor ( 113) Specialtilpasning Tilbehør Borgeren oplever begrænsninger i forbindelse med mobilitet og evt. praktiske opgaver og egenomsorg. Visitator vurderer, at borgeren har moderate til svære begrænsninger i forbindelse med minimum én tilstand indenfor nedenstående funktionsevneområde: Derudover vurderer visitator, at borgeren har ingen til lette begrænsninger i forbindelse med max én tilstand indenfor nedenstående funktionsevneområde: Mentale funktioner Borgerens behov for transport skal ikke kunne dækkes tilstrækkeligt på anden vis, fx ved at benytte rollator, tohjulet knallert, egen bil eller handicaptransport Borgeren skal være ude af stand til at benytte offentlige transportmidler, eller det skal være forbundet med meget stort besvær. Der skal være et væsentligt behov for, at cyklen skal benyttes de fleste af ugens dage Borgeren har behov for at kunne færdes selvstændigt over længere afstande. Der kan evt. indhentes lægelige oplysninger om bl.a. syn, hørelse, medicin, reaktion, trafiksikkerhed, hvis der ikke er tilstrækkelige oplysninger i FSIII (eller oplysningerne er uaktuelle) Hjælpemidler Gangtest Køretest Trafiksikkerhedstest Afprøvning skal altid finde sted, og borgeren skal kunne færdes forsvarligt i trafikken. HJÆLPEMIDLER 127
Hvis borgeren vælger frit valg ( 112 bevilling), eller cyklen er bevilget efter 113 stk. 3 eller 4, skal der altid udarbejdes en kravsspecifikation i forhold til produktet. I indsatsen indgår ikke: Almindelig drift og vedligeholdelse, herunder lapning, smøring og udskiftning af ventilgummi, dæk og slanger Parallelcykel Tandemcykel Cykelkurv, lygter, ekstra lås mv. El-scooter (ISO 12.23.03) Servicelovens 113 Trehjulede el-scootere m. manuel styring Firehjulede el-scootere m. manuel styring Specialtilpasning Tilbehør Borgeren oplever begrænsninger i forbindelse med mobilitet og evt. praktiske opgaver og egenomsorg. Visitator vurderer, at borgeren har moderate til svære begrænsninger i forbindelse med minimum én tilstand indenfor nedenstående funktionsevneområde: Derudover vurderer visitator, at borgeren har ingen til lette begrænsninger i forbindelse med max én tilstand indenfor nedenstående funktionsevneområde: Mentale funktioner Borgerens behov for transport skal ikke kunne dækkes tilstrækkeligt på anden vis, fx ved at benytte rollator, to- eller trehjulet cykel, tohjulet knallert, egen bil eller handicaptransport. Borgeren skal være ude af stand til at benytte offentlige transportmidler, eller det skal være forbundet med meget stort besvær. Der skal være et væsentligt behov for, at el-scooteren skal benyttes de fleste af ugens dage. Der kan indhentes lægelige oplysninger med henblik på afklaring af trafiksikkerhed. Fx eventuelle kognitive dysfunktioner med betydning for trafiksikkerhed. 128 HJÆLPEMIDLER
Visitator kan ikke give afslag grundet viden om alkohol/rusmiddel, men skal give en betinget bevilling, hvis kriterierne er opfyldt, og borgeren vurderes så under afprøvningen på HMC. Ved tvivl om, hvorvidt borgeren må køre grundet medicin, indhentes lægelige oplysninger. I indsatsen indgår ikke: Lapning, udskiftning af ventilgummi, smøring m.m. Kørestolstaske og ekstra kurv Udskiftning af dæk og slanger Der bevilges ikke 2-hjulet scooter. For yderligere oplysninger vedr. sondring mellem 113 stk.3/113 stk.45 se Trin for Trin guide på intra. Opladning og opbevaring af el-scooter (ISO 59.03) Servicelovens 113 og 116 I Københavns Kommune bevilges der som udgangspunkt kun hjælp til opbevaring af el-scooter i form af overtræksgarage eller styrpose. Hvis borgeren selv har anskaffet en el-scooter og efterfølgende søger kommunen om opbevaringsmulighed, er det en forudsætning, at det er vurderet, at borgeren kunne være bevilget en el-scooter, hvis han/hun havde ansøgt kommunen herom. Man bevilger opladning og opbevaring i følgende prioriterede rækkefølge: Opsætning af elstik ( 116) Postkasse med elstik ( 116) Postkasse med elstik + styrpose ( 116 + 113) Postkasse med elstik +overtræksgarage ( 116 + 113) Opsætning af el-bimåler (( 116) Borgeren oplever begrænsninger i forbindelse med mobilitet og evt. praktiske opgaver og egenomsorg. Hjælpemidler Visitator vurderer, at borgeren har moderate til totale begrænsninger i forbindelse med minimum én tilstand indenfor nedenstående funktionsevneområde: HJÆLPEMIDLER 129
Der skal være taget stilling til, om el-scooter kan opbevares indenfor i boligen, i opgang, kælder eller lignende. Det skal vurderes, om borgeren er i stand til at færdes fra bolig til opbevaringssted for el-scooter. Det vurderes, om borgeren fysisk er i stand til at håndtere overtræksgarage eller styrpose. I indsatsen indgår ikke: Almindelig vedligeholdelse Reparation af elstik og postkasse Knallert, trehjulet (ISO 12.16.06) Servicelovens 113 Trehjulet, benzindrevet knallert Styrthjelm (lovpligtig) Borgeren oplever begrænsninger i forbindelse med mobilitet og evt. praktiske opgaver og egenomsorg. Visitator vurderer, at borgeren har moderate til svære begrænsninger i forbindelse med minimum én tilstand indenfor nedenstående funktionsevneområde: Derudover vurderer visitator, at borgeren har ingen til lette begrænsninger i forbindelse med max én tilstand indenfor nedenstående funktionsevneområde: Mentale funktioner Borgerens behov for transport skal ikke kunne dækkes tilstrækkeligt på anden vis, fx ved at benytte rollator, to- eller trehjulet cykel, el-scooter, egen bil eller handicaptransport. Borgeren skal være ude af stand til at benytte offentlige transportmidler, eller det skal være forbundet med meget stort besvær. Borgeren skal have et ekstraordinært stort behov for at kunne køre længere strækninger, end en el-scooter kan dække (kombineret med tog/metro/movia Flextrafik). Borgeren har nedsat gangfunktion og/eller nedsat balance. 130 HJÆLPEMIDLER
Der skal være et væsentligt behov for, at den trehjulede knallert skal benyttes de fleste af ugens dage. Afprøvning skal altid finde sted, og borgeren skal kunne færdes forsvarligt i trafikken. Der kan evt. indhentes lægelige oplysninger om syn, hørelse, medicin, reaktion, trafiksikkerhed, hvis der ikke er tilstrækkelige oplysninger i FSIII (eller de er gamle). Borgeren skal tegne lovpligtig ansvarsforsikring, og dokumentation herfor skal foreligge og forevises til visitator, inden tilskud til trehjulet knallert kan gives. Visitator kan ikke give afslag grundet viden om alkohol/rusmiddel, men skal give en betinget bevilling, hvis kriterierne er opfyldt, og borgeren vurderes så under afprøvningen på HMC. Ved tvivl om, hvorvidt borgeren må køre grundet medicin, indhentes lægelige oplysninger. I indsatsen indgår ikke: Udskiftning af ventilgummi, smøring, lapning og udskiftning af dæk og slange Sædvanligvis bevilges ikke tohjulet knallert 6.4 Forflytning og senge Senge (ISO 18.12.10) Servicelovens 112 Plejeseng med 4-delt liggeflade med motor på alle funktioner Forskelligt tilbehør (sengeheste, overtræk til sengeheste, sengegalge, støttegreb) Standardmadras ved levering Udskiftning af madras Specialmadras Ind- og udstigningssenge (herunder Rotocare, Rotoflex, Opus 5, Liberty) Tilbehør til plejeseng i form af fastmonteret system til kip af borger (SPS, Ekamove) Hjælpemidler HJÆLPEMIDLER 131
Borgeren oplever begrænsninger i forbindelse med mobilitet, hvilket kan have indflydelse på borgerens udførelse af praktiske opgaver, egenomsorg eller andre aktiviteter i dagligdagen. Visitator vurderer, at borgeren har moderate til totale begrænsninger i forbindelse med minimum én tilstand indenfor nedenstående funktionsevneområde: Plejeseng bevilges dér, hvor klodser ikke kan afhjælpe borgerens problem. Borgere med sygdomme som fx KOL, astma eller dårligt hjerte, der har behov for at kunne indstille ryg- og bendel af seng for at opnå hvile og en hensigtsmæssig sovestilling. Bevilling af senge med ind- og udstigningsfunktion (velfærdsteknologiske senge) kræver, at borgeren bliver helt eller delvist selvhjulpen ved anvendelse af sengen. Vær opmærksom på, at de velfærdsteknologiske senge er tunge og i modsætning til de almindelige plejesenge ikke kan skilles ad, så adgangen til boligen skal være niveaufri. Hjælpemidlerne kan også bestilles som et arbejdsredskab. I indsatsen indgår ikke: Udskiftning af standardmadras på grund af slitage Speciallagner til ind- og udstigningssenge Senge og sengebunde med elevation (ISO 18.12.10) Servicelovens 113 Elevationssengebund med el-indstilling på ryg- og bendel Elevationsseng (sengebund + ramme) Borgeren oplever begrænsninger i forbindelse med mobilitet. Visitator vurderer, at borgeren har moderate til totale begrænsninger i forbindelse med minimum én tilstand indenfor nedenstående funktionsevneområde: 132 HJÆLPEMIDLER
Borgere med sygdomme som fx KOL, astma eller dårligt hjerte, der har behov for at kunne indstille ryg- og bendel af seng for at opnå hvile og en hensigtsmæssig sovestilling. I indsatsen indgår ikke: Almindelige senge og sengebunde Sengebunde med manuel indstilling Udskiftning af standardmadras på grund af slitage Mobil personløfter (ISO:12.36.03) og mobil ståløfter (ISO: 12.36.04) Servicelovens 112 Mobile ståløftere Mobile personløftere Kombineret stå- og personløftere Standardløftesejl: Helsejl, Halvsejl, Hygiejnesejl, Badesejl, Amputationssejl Sidde-/Komfortsejl og Brystsejl til ståløftere Specialtilpasset løftesejl 1 årligt eftersyn af personløfteren, administreres og bestilles af hjælpemiddelcentret Borgeren oplever begrænsninger i forbindelse med mobilitet. Visitator vurderer, at borgeren har moderate til totale begrænsninger i forbindelse med minimum to tilstande indenfor nedenstående funktionsevneområde: Hvis personløfteren skal anvendes af pårørende, som IKKE er ansat som selvudpeget hjemmehjælper, skal den bevilges efter 112. Hvis personløfteren skal anvendes af personale, bestilles den som arbejdsredskab. Hjælpemidler Der kan ikke bevilges gulvplader. Personløftere loftmonteret (ISO:12.36.03) Servicelovens 116 Enkeltskinne Rumdækkende Køremotor Standardløftesejl Specialtilpasset løftesejl HJÆLPEMIDLER 133
Installation Lovpligtigt serviceeftersyn (1 årligt eftersyn af liften administreres og bestilles af Hjælpemiddelcentret) Borgeren oplever begrænsninger i forbindelse med mobilitet. Visitator vurderer, at borgeren har moderate til totale begrænsninger i forbindelse med minimum to tilstande indenfor nedenstående funktionsevneområde: Hvis personløfteren skal anvendes af pårørende, som IKKE er ansat som selvudpeget hjemmehjælper, skal den bevilges efter 116. Hvis personløfteren skal anvendes af personale, bestilles den som arbejdsredskab. Forflytningshjælpemidler (ISO 12.31) Servicelovens 112 Drejetårn Glidebræt Glidestykke, glidepude, glidelagen Vendelagen med og uden motor Sengebånd, rebstiger Fritstående galge Borgeren oplever begrænsninger i forbindelse med mobilitet. Visitator vurderer, at borgeren har moderate til totale begrænsninger i forbindelse med minimum to tilstande indenfor nedenstående funktionsevneområde: Hvis for flytninghjælpemidlet skal anvendes af pårørende (ikke pårørende, som er selvvalgt hjemmehjælper), skal det bevilges efter 112. Ved fritstående galge/rebstiger skal man være opmærksom på, om borgeren har osteoporose eller ryg/skulderlidelse, der gør brug af disse hjælpemidler kontraindiceret. Hvis forflytningshjælpemidlet skal anvendes af personale, bestilles den som arbejdsredskab. 134 HJÆLPEMIDLER
Kugledyne m.m. (ISO 04.36.09) Servicelovens 112 Kugledyne Kædedyne Granulatdyne Borgeren oplever begrænsninger i forbindelse med mentale funktioner. Visitator vurderer, at borgeren har moderate til totale begrænsninger i forbindelse med minimum to tilstande indenfor nedenstående funktionsevneområde: Mentale funktioner En kugle-/kædedyne kan bevilges, hvis der ikke er yderligere behandlingsmuligheder af borgerens lidelse og søvnvanskeligheder som følge af lidelsen. Der skal være specifikke og væsentlige funktionsnedsættelser i borgerens dagligdag, som kan afhjælpes af den bedre søvn, som opnås ved brug af kugle-/kædedyne. Se principafgørelse 94-15. I indsatsen indgår ikke sengetøj. 6.5 Boligens indretning Forhøjerklodser (ISO 18.15.03) Servicelovens 112 Enkelte forhøjerklodser forskellige modeller Plankeklodser Borgeren oplever begrænsninger i forbindelse med mobilitet. Hjælpemidler Visitator vurderer, at borgeren har moderate til totale begrænsninger i forbindelse med minimum to tilstande indenfor nedenstående funktionsevneområde: Vær opmærksom på, om det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt at hæve stol, sofa eller seng med klodser. Vær opmærksom på, om borger vil kunne løfte sine ben op i sengen, når denne er forhøjet med klodser. HJÆLPEMIDLER 135
Fjernelse af dørtrin (ISO 18.24.12) Servicelovens 116 Fjernelse af dørtrin Retablering af dørtrin efter aftale med udlejer Borgeren oplever begrænsninger i forbindelse med mobilitet. Visitator vurderer, at borgeren har lette til svære begrænsninger i forbindelse med minimum én tilstand indenfor nedenstående funktionsevneområde: Der fjernes ikke dørtrin til de rum, der ikke benyttes i boligen. Gelænder (ISO 18.18.03) Servicelovens 116 Træ-gelænder, indendørs Træ-gelænder, udendørs Specialfremstillet gelænder, inden- og udendørs Borgeren oplever begrænsninger i forbindelse med mobilitet, hvilket kan have indflydelse på borgerens udførelse af praktiske opgaver, egenomsorg eller andre aktiviteter i dagligdagen. Visitator vurderer, at borgeren har lette til svære begrænsninger i forbindelse med minimum én tilstand indenfor nedenstående funktionsevneområde: Visitator skal være opmærksom på regler for flugtveje. Efter opsætning af ekstra gelænder i opgangen, skal der være en fri bredde på trappen på minimum 100 cm. Hvis opsætning af ekstra gelænder betyder, at bredden bliver mindre end 100 cm, kan der søges om dispensation hos Byg & Miljø. Det er borgeren, der har ansvaret for at søge om dispensation. 136 HJÆLPEMIDLER
Greb (ISO 18.18.06) Servicelovens 112 Miagreb i forskellige længde og dybde Miagreb i forskellige vinklinger Specialtilpasning/specialtilbehør Borgeren oplever begrænsninger i forbindelse med mobilitet, hvilket kan have indflydelse på borgerens udførelse af praktiske opgaver, egenomsorg eller andre aktiviteter i dagligdagen. Visitator vurderer, at borgeren har lette til svære begrænsninger i forbindelse med minimum én tilstand indenfor nedenstående funktionsevneområde: Arbejdsstole (ISO 18.09.03) Servicelovens 112 Ståstøttestol med centralbremse Arbejdsstol med centralbremse samt højderegulering Arbejdsstol med centralbremse samt motor til højderegulering Tilbehør og specialtilpasning Borgeren oplever begrænsninger i forbindelse med mobilitet, hvilket kan have indflydelse på borgerens udførelse af praktiske opgaver, egenomsorg eller andre aktiviteter i dagligdagen. Visitator vurderer, at borgeren har moderate til svære begrænsninger i forbindelse med minimum én tilstand indenfor nedenstående funktionsevneområde: Hjælpemidler Vurdering af, om borgeren kan kompenseres med anden siddemulighed. I indsatsen indgår ikke: Almindelige arbejds- og kontorstole Arbejdsstole uden centralbremse HJÆLPEMIDLER 137
Hvilestole (ISO 18.19) Servicelovens 112 og 113 Hvilestol med el-funktion på katapultsæde Hvilestol med el-funktion på katapultsæde, rygindstilling tiltfunktion og evt. benstøtte Tilbehør, fx fodskammel til hvilestol med el-funktioner Specialtilpasning Borgeren oplever begrænsninger i forbindelse med mobilitet. Visitator vurderer, at borgeren har moderate til svære begrænsninger i forbindelse med minimum én tilstand indenfor nedenstående funktionsevneområde: Borgere, der har et specielt behov for hjælp til at sætte sig / rejse sig, fx katapultfunktion med el-betjening Borgere, der har svære deformiteter i fx ryggen og har behov for at korrigere siddestillingen, så der opnås hvile og / eller smerteaflastning. Borgere, der har behov for et alternativ til sengeleje og ikke er i stand til at sidde i en almindelig hvilestol ( 113 stk. 5). En hvilestol kan bevilges som hjælpemiddel eller forbrugsgode. Hjælpemiddel: En hvilestol kan bevilges som et hjælpemiddel, hvis der er tale om en hvilestol med funktioner / indstillingsmuligheder, der alene er fremstillet med henblik på at afhjælpe en nedsat funktionsevne. Det vil sige, at hvilestolen skal have en primær handicapkompenserende funktion, fx et arthrodesesæde eller et katapultsæde. Forbrugsgode: En hvilestol med el-funktioner / el-indstillinger til indstilling af ryglæn og sæde anses som et forbrugsgode. I indsatsen indgår ikke: Hvilestol uden indstillingsmulighed Hvilestol med manuel indstillingsmulighed af ryg og sæde 138 HJÆLPEMIDLER
Rullebord (ISO 24.36.09) Servicelovens 112 Rulleborde med kontravægt. Borgeren oplever begrænsninger i forbindelse med mobilitet. Visitator vurderer, at borgeren har lette til moderate begrænsninger i forbindelse med minimum én tilstand indenfor nedenstående funktionsevneområde: Behovet skal ikke kunne dækkes af en rollator med bakke og kurv. Vinduesåbner (ISO 18.21.06) Servicelovens 116 Elektrisk vinduesåbner på vindue i køkken Elektrisk vinduesåbner på vindue i værelse eller stue Batteridrevet vinduesåbner Borgeren oplever begrænsninger i forbindelse med mobilitet. Visitator vurderer, at borgeren har moderate til totale begrænsninger i forbindelse med minimum én tilstand indenfor nedenstående funktionsevneområde: Borgeren kan ikke ved egen hjælp åbne vindue og har ikke daglig hjælp. I indsatsen indgår ikke en manuel vinduesåbner. Hjælpemidler Køkkenændring/ombygning, udtræksplade (ISO 18.36.15) Servicelovens 116 Udtræksplader og klap-plader Hæve køkkenvask (kryds i vasken) Forhøjelse af køkkenbord (løs kasse oven på køkkenbord) HJÆLPEMIDLER 139
Elektrisk højdeindstillelig ramme påmonteret køkkenelement Ombygning af køkken (herunder hævelse af hele bordpladen) Sænkning af køkkenbord Borgeren oplever begrænsninger i forbindelse med mobilitet, hvilket kan have indflydelse på borgerens udførelse af praktiske opgaver, egenomsorg eller andre aktiviteter i dagligdagen. Visitator vurderer, at borgeren har moderate til svære begrænsninger i forbindelse med minimum én tilstand indenfor nedenstående funktionsevneområde: I indsatsen indgår ikke køkkenændringer, som har overvejende karakter af istandsættelse, almindelig vedligeholdelse eller modernisering. Køkken småhjælpemidler til madlavning, opvask, spise og drikke og rengøring (ISO15.03; 15.06; 15.09; 15.12) Servicelovens 112 og 113 Bestik, tallerkener, krus og glas Hjælpemidler til at rense, skrælle, snitte, skære og hakke Bage- og madlavningshjælpemidler Hjælpemidler til opvask og rengøring Borgeren oplever begrænsninger i forbindelse med mobilitet, hvilket kan have indflydelse på borgerens udførelse af praktiske opgaver, egenomsorg eller andre aktiviteter i dagligdagen. Visitator vurderer, at borgeren har lette til svære begrænsninger i forbindelse med minimum én tilstand indenfor nedenstående funktionsevneområde: Drift og vedligeholdelse, fx udskiftning af batterier, indgår ikke i indsatsen. Produkterne kan bevilges efter 112, 113 eller være sædvanligt indbo. Bagevægt med tale og punktafmærkning er omfattet af kriterierne for synshjælpemidler. 140 HJÆLPEMIDLER
Køkken, lukning af gas, elkogeplader m.m. (ISO 15.03) Servicelovens 113 og 116 Lukning af gas med en tollehane ( 116) Elkogeplader ( 113, stk. 5) Etablering af elkogeplader ( 116) Etablering af timerfunktion på kogeplader eller eget komfur ( 116) Opsætning af elstik ( 116) HPFI-relæ på elmåler ( 116) Retablering af elkogeplader og lukning af gas med tollehane ( 116) Borgeren oplever begrænsninger i forbindelse med mentale funktioner. Borgere med hukommelsesbesvær eller kognitive udfordringer, der glemmer at lukke for gassen. Visitator vurderer, at borgeren har lette til svære begrænsninger i forbindelse med minimum én tilstand indenfor nedenstående funktionsevneområde: Mentale funktioner Det skal vurderes, om borgeren kan betjene timerfunktionen. Elkogeplader bevilges kun, hvis der er behov for timerfunktion (timere til elektriske husholdningsredskaber, fx: Opus timer med kom- fur-udtag, komfur timerboks, komfurvagt) eller i forbindelse med større køkken-boligindretninger.. Etablering af ovnfunktion (almindelig ovn og mikroovn) indgår ikke i indsatsen Spisearm, manuel eller elektronisk (ISO 15.09.27) Servicelovens 112 Hjælpemidler Manuel spisearm Elektronisk spisearm Bord til spisearm Specialtilbehør, fx tallerkener og bestik Undervisning i anvendelse af spisearm Borgeren oplever begrænsninger i forbindelse med mobilitet, hvilket kan have indflydelse på borgerens udførelse af praktiske opgaver, egenomsorg eller andre aktiviteter i dagligdagen. HJÆLPEMIDLER 141
Visitator vurderer, at borgeren har moderate til totale begrænsninger i forbindelse med minimum én tilstand indenfor nedenstående funktionsevneområde: Der kan ikke bevilges en spisearm, før der har været gennemført et afprøvningsforløb. Klapsæder i opgang (ISO 09.33) Servicelovens 116 Klapsæde i opgang Borgeren oplever begrænsninger i forbindelse med mobilitet, hvilket kan have indflydelse på borgerens udførelse af praktiske opgaver, egenomsorg eller andre aktiviteter i dagligdagen. Visitator vurderer, at borgeren har lette til svære begrænsninger i forbindelse med minimum én tilstand indenfor nedenstående funktionsevneområde: Der oplyses placering i trappeopgang på boligrekvisitionen. Adgang til altan (ISO 18.30) Servicelovens 116 Altanrist i træ Skråkiler, ramper og slisker Greb og gelænder Eventuel skridsikring Borgeren oplever begrænsninger i forbindelse med mobilitet. Visitator vurderer, at borgeren har moderate til totale begrænsninger i forbindelse med minimum én tilstand indenfor nedenstående funktionsevneområde: Hvis afstand mellem altangulv og altanbrøstning efter pålægning af rist er mindre end 120 cm, skal altanbrøstningen hæves (lovkrav). 142 HJÆLPEMIDLER
Automatisk døråbner (ISO 18.21.03) Servicelovens 116 Elektrisk døråbner, fx entredør, fælles gadedør, elevatordør, dør på svalegang, dør til kælder Reparation Borgeren oplever begrænsninger i forbindelse med mobilitet, hvilket kan have indflydelse på borgerens udførelse af praktiske opgaver, egenomsorg eller andre aktiviteter i dagligdagen. Visitator vurderer, at borgeren har moderate til svære begrænsninger i forbindelse med minimum én tilstand indenfor nedenstående funktionsevneområde: Borgeren skal ikke have andre muligheder for at komme ind/ud af bolig. Det skal vurderes, om det er et problem, der bør løses af ejendommens administrator. Den automatiske døråbner bevilges som et udlån, fordi dørautomatikken i de fleste tilfælde kan genbruges. Den lokale visitation afholder udgiften til opsætning, vedligeholdelse, reparation, ned- tagning og retablering. Det er boligselskabernes ansvar at anmode om nedtagning af døråbneren senest tre måneder efter borgers fraflytning. Såfremt visitationen ikke hører fra boligselskabet, overgår ejerforholdet til boligselskabet/ejendommen og omfatter også vedligeholdelse, reparation og reetablering. Dørtelefon med el-slutblik (ISO 22.24) Servicelovens 116 Hjælpemidler Samtaleanlæg til dørtelefon i lejlighed (fx stue eller soveværelse) Trådløst samtaleanlæg/fjernbetjent døroplukning Borgeren oplever begrænsninger i forbindelse med mobilitet. Borgeren er ude af stand til selvstændigt at komme til dørtelefon ved entredør. HJÆLPEMIDLER 143
Visitator vurderer, at borgeren har svære til totale begrænsninger i forbindelse med minimum én tilstand indenfor nedenstående funktionsevneområde: I indsatsen indgår ikke samtaleanlæg til badeværelse. Der flyttes ikke dørtelefon for at kunne åbne for fx hjemmehjælp, madlevering, avisbude og lignende, hvis borger er længe om at åbne. I disse situationer kan der udleveres en nøgle. Ramper faste, transportable (ISO 18.30.15, 18.30.15) Servicelovens 112 og 116 Transportable ramper ( 112): Letvægtsramper Standardramper Faste ramper ( 116): Standardramper Specialfremstillede ramper i specielle mål Excellent ramper Montering Borgeren oplever begrænsninger i forbindelse med mobilitet, hvilket kan have indflydelse på borgerens udførelse af praktiske opgaver, egenomsorg eller andre aktiviteter i dagligdagen. Visitator vurderer, at borgeren har lette til totale begrænsninger i forbindelse med minimum én tilstand indenfor nedenstående funktionsevneområde: Trappelift, kørestolslift (ISO 18.30) Servicelovens 116 Trappelift (kørestolslift/stolelift) ved udendørs adgangsforhold med niveauforskel til boligen Trappelift (kørestolslift/stolelift) ved indendørs niveauforskelle Lovpligtige serviceeftersyn Borgeren oplever begrænsninger i forbindelse med mobilitet, hvilket kan have indflydelse på borgerens udførelse af praktiske opgaver, egenomsorg eller andre aktiviteter i dagligdagen. 144 HJÆLPEMIDLER
Visitator vurderer, at borgeren har moderate til totale begrænsninger i forbindelse med minimum én tilstand indenfor nedenstående funktionsevneområde: 6.6 Varsling og alarmering Nødkald (ISO 22.27) Servicelovens 112 Nødkald med én eller to trådløse sendere Nødkald med røgalarm Installation Borgeren oplever begrænsninger i forbindelse med mobilitet og evt. mentale funktioner. Visitator vurderer, at borgeren har lette til totale begrænsninger i forbindelse med minimum to tilstande indenfor nedenstående funktionsevneområde: Derudover kan borgeren have lette til moderate begrænsninger i forbindelse med én tilstand indenfor nedenstående funktionsevneområde: Mentale funktioner Der skal foretages en konkret vurdering af, om borgeren kan anvende et nødkald. Borgere med kognitive udfordringer kan have svært ved at indlære brugen af nødkald. Vil borgeren være hjulpet ved at få udleveret et telefonnummer til SUF vagtcentral? Hjælpemidler Nødkald kan bevilges som: Gruppe 1 direkte til ambulancekald (kræver lægelige oplysninger) Gruppe 2 hjælp fra hjemmepleje, privat leverandør eller SUF vagtcentral Alder og diagnose alene kan ikke danne grundlag for en bevilling. Røgalarm: Borgeren ryger og kan ikke flytte sig fra seng eller stol ved egen hjælp. Borgeren er dement med et særligt behov for at få opsat røgalarm. Der bevilges ikke dækning af løbende telefonabonnement. HJÆLPEMIDLER 145
Alarm- og pejlesystemer (ISO 22.27) Servicelovens 112 Alarm- og pejlesystem (GPS sporingssystem) Undervisning i anvendelse af alarm- og pejlesystemet til borgeren og pårørende Betaling af abonnement på alarm- og pejlesystem Hjælp til sporing og hjembringelse ved akut behov Borgeren oplever begrænsninger i forbindelse med mentale funktioner. Visitator vurderer, at borgeren har lette til svære begrænsninger i forbindelse med minimum én tilstand én tilstand indenfor funktionsevneområde: Mentale funktioner Borger skal kunne give et samtykke og ikke modsætte sig brugen af alarm- og pejlesystemet. Det forventes, at det er borgerens pårørende, der har ansvaret for at spore og bringe borgeren hjem. Hvis borgeren er passiv og ikke klart siger ja eller nej til ydelsen, skal godkendelse søges via Juridisk Afdeling. Hvis borgeren modsætter sig, skal der foreligge godkendelse og bevilling søges via Juridisk Afdeling (magtanvendelse 125). I indsatsen indgår ikke: Indkøb og betaling af mobiltelefon + løbende telefonabonnement Drift og vedligeholdelse, fx betaling for løbende strømforbrug Betaling af internetabonnement Timer- og alarmsystemer til brug i hjemmet (ISO 22.27) Servicelovens 112 og 116 Timere til elektriske husholdningsredskaber, fx: Opus timer med komfur-udtag, komfur timerboks, komfurvagt Trådløse alarmsystemer. Fx trædemåtter og bevægelsesscensorer Reparation og levering Borgeren oplever begrænsninger i forbindelse med mentale funktioner. Visitator vurderer, at borgeren har moderate til svære begrænsninger i forbindelse med minimum én tilstand indenfor nedenstående funktionsevneområde: 146 HJÆLPEMIDLER
Mentale funktioner Det skal vurderes, om borgeren kan betjene timer. I indsatsen indgår ikke røgalarmer og almindelige køkkenredskaber som fx et æggeur og et stegetermometer. Brandhæmmende hjælpemidler Servicelovens 112 Rygeforklæde Brandhæmmende tæppe / stykke Rygerør til cigaretter Rygerobot Brandhæmmende sengetøj Brandhæmmende madrasbetræk Borgeren oplever begrænsninger i forbindelse med mentale funktioner og/eller mobilitet. Visitator vurderer, at borgeren har lette til svære begrænsninger i forbindelse med minimum én tilstand indenfor nedenstående funktionsevneområder: Mentale funktioner Undersøg, om borgeren evt. vil overgå til at benytte e-cigaretter. Vær opmærksom på, at brandhæmmende hjælpemidler ikke altid kan forhindre, men kun forsinke, at der sker røg- og brandudvikling. Indsatsen bevilges ofte sammen med et nødkald med røgalarm. I indsatsen indgår ikke: Drift og vedligeholdelse e-cigaretter Brandhæmmende spray Brandhæmmende gulvplader Afdækning af møbler med brandhæmmende stykke Hjælpemidler HJÆLPEMIDLER 147
6.7 Syn, belysning, kommunikation m.v. Hjælpemidler til kommunikation (ISO: 22.09; 22.21) Servicelovens 112 Talemaskine Kommunikationsforstærker Skrivebaserede hjælpemidler Symbol- og skrivebaserede softwareprogrammer Talesyntese til oplæsning af tekst Borgeren oplever begrænsninger i forbindelse med mobilitet og/eller mentale funktioner. Visitator vurderer, at borgeren har lette til totale begrænsninger i forbindelse med minimum én tilstand indenfor nedenstående funktionsevneområder: Mentale funktioner Center for Specialundervisning for Voksne (CSV) kan forestå afprøvning af hjælpemidler til nærkommunikation. I indsatsen indgår ikke: Drift og vedligeholdelse fx udskiftning af batterier eller betaling af udgifter til strømforbrug Tablets, ipads, smartphones Betaling for løbende internetabonnement og oprettelse af internet Hjælpemidler til kommunikation og informationssøgning til blinde og svagsynede (ISO 22.33) Servicelovens 112 og 113 Stationær computer inklusiv skærm og tastatur ( 113 stk. 5) Bærbar computer ( 113 stk. 5) Tablet-computer ( 113, stk.5) Scanner/printer ( 113 stk. 5) Talesyntese til oplæsning af tekst ( 112) Jaws tekstoplæsningsprogram til blinde og program til navigation på pc ( 112) Zoomtekst forstørrelsesprogram til svagsynede ( 112) Omnipage oversættelsesprogram fra scannet billede til tekstfiler ( 112) 148 HJÆLPEMIDLER
Borgere, hvor der foreligger lægelig dokumentation for en medicinsk defineret, varig øjenlidelse eller et varigt synshandicap med en synsstyrke på 6/18 eller derunder. Borgeren oplever begrænsninger i forbindelse med mobilitet og/eller mentale funktioner. Visitator vurderer, at borgeren har moderate til totale begrænsninger i forbindelse med minimum én tilstand indenfor nedenstående funktionsevneområde: Mentale funktioner Computere er sædvanligt indbo, men blinde og svagsynede kan bevilges computere jf. hjælpemiddelbekendtgørelsen 20 stk. 4. Center for Specialundervisning for Voksne (CSV) kan forestå afprøvning af hjælpemidler til nærkommunikation. I indsatsen indgår ikke: Drift og vedligeholdelse, fx udskiftning af batterier eller betaling af udgifter til strømforbrug samt printerpatroner Betaling for løbende internetabonnement og oprettelse af internet Hjælpemidler til styring af computer (ISO: 22.36) Servicelovens 112 Styring af computer via hovedmus Øjenstyringssystemer Styring af computer via 0/1-kontakter Touchtastatur Trykfølsomme skærme Tastaturplade Specialudformet tastatur Undervisning i brug af bevilget produkt Hjælpemidler Borgeren oplever begrænsninger i forbindelse med mobilitet. Visitator vurderer, at borgeren har moderate til totale begrænsninger i forbindelse med minimum én tilstand indenfor nedenstående funktionsevneområde: HJÆLPEMIDLER 149
At borgeren på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne ikke kan betjene sin computer på almindelig vis. For blinde og svagsynede Der skal foreligge lægelig dokumentation for, at borgeren har en medicinsk defineret varig øjenlidelse eller et varigt synshandicap med en synsstyrke på 6/18 eller derunder. Center for Specialundervisning for Voksne (CSV) kan forestå afprøvning af hjælpemidler til nærkommunikation. I indsatsen indgår ikke: Drift og vedligeholdelse fx udskiftning af batterier eller betaling af udgifter til strømforbrug Betaling for løbende internetabonnement og oprettelse af internet Hardware, fx tablet, smartphone, pc og lignende indgår ikke i indsatsen Struktur og planlægningshjælpemidler (ISO: 22.27) Serviceloven 112 Elektroniske kalendere og planlægningssystemer Nat- og dagkalender Påmindelsesur Undervisning i brug af det bevilgede produkt Borgeren oplever begrænsninger i forbindelse med mentale funktioner. Visitator vurderer, at borgeren har moderate til svære begrænsninger i forbindelse med minimum én tilstand indenfor nedenstående funktionsevneområde: Mentale funktioner Borgeren oplever begrænsninger i forbindelse med mentale funktioner, hvilket kan have indflydelse på borgerens udførelse af praktiske opgaver, egenomsorg eller andre aktiviteter i dagligdagen. Center for Specialundervisning for Voksne (CSV) forestår afprøvning og undervisning i brug og anvendelse af hjælpemidler til struktur og planlægning. I indsatsen indgår ikke: Drift og vedligeholdelse, fx udskiftning af batterier eller betaling af udgifter til strømforbrug Smartphones, ipads, tablets, jf. principafgørelse 59-13 Betaling for løbende internetabonnement og oprettelse af internet. 150 HJÆLPEMIDLER
Hjælpemidler til læseunderstøttelse (ISO: 22.18; 22.30) Serviceloven 112 Læsemaskine/oplæsningsapparat Læse- og scannerpen Lydafspiller (typisk daisy-format) Læsestativ Læseplade Bladvender Undervisning i brug af bevilget produkt Borgere, hvor der foreligger lægelig dokumentation for en medicinsk defineret, varig øjenlidelse eller et varigt synshandicap med en synsstyrke på 6/18 eller derunder. Borgeren oplever begrænsninger i forbindelse med mentale funktioner og/eller mobilitet. Visitator vurderer, at borgeren har lette til svære begrænsninger i forbindelse med minimum én tilstand indenfor nedenstående funktionsevneområder: Mentale funktioner Borgeren skal ikke have andre muligheder for selvstændigt at kunne læse Ordblinde borgere Afprøvning kan ske hos: Center for Specialundervisning for Voksne (CSV) Institut for blinde og svagsynede (blinde og svagsynede) (IBOS) Hovedstadens ordblindeskole (Ordblinde) (HO) I indsatsen indgår ikke: Drift og vedligeholdelse, fx rengøring, udskiftning af batterier eller betaling af udgifter til strømforbrug Betaling for løbende internetabonnement og oprettelse af internet Hjælpemidler Lupper (ISO:22.33) Servicelovens 112 Håndholdte lupper Luplamper Påhæftningslupper Forstørrelsesglas HJÆLPEMIDLER 151
Kikkerter Elektroniske lupper Borgere, hvor der foreligger lægelig dokumentation for en medicinsk defineret, varig øjenlidelse eller et varigt synshandicap med en synsstyrke på 6/18 eller derunder. Borgeren oplever begrænsninger i forbindelse med mobilitet og/eller mentale funktioner. Visitator vurderer, at borgeren har moderate til totale begrænsninger i forbindelse med minimum én tilstand indenfor nedenstående funktionsevneområder: Mentale funktioner Center for Specialundervisning for Voksne (CSV) forestår afprøvning og undervisning i brug og anvendelse af lupper. I indsatsen indgår ikke: Drift og vedligeholdelse, fx rengøring, udskiftning af batterier eller betaling af udgifter til strømforbrug Betaling for løbende internetabonnement og oprettelse af internet Billede- og tekstforstørrelse (ISO:22.03; 22.30) Servicelovens 112 CCTV-anlæg Elektronisk video-lup TV-brille Undervisning i brug af bevilget produkt Borgere, hvor der foreligger lægelig dokumentation for en medicinsk defineret, varig øjenlidelse eller et varigt synshandicap med en synsstyrke på 6/18 eller derunder. Borgeren oplever begrænsninger i forbindelse med mobilitet og/eller mentale funktioner. Visitator vurderer, at borgeren har moderate til totale begrænsninger i forbindelse med minimum én tilstand indenfor nedenstående funktionsevneområde: Mentale funktioner Center for Specialundervisning for Voksne (CSV) forestår afprøvning og undervisning i brug og anvendelse af hjælpemidler til billede- og tekstforstørrelse. 152 HJÆLPEMIDLER
I indsatsen indgår ikke: Drift og vedligeholdelse fx rengøring, udskiftning af batterier eller betaling af udgifter til strømforbrug Betaling for løbende internetabonnement og oprettelse af internet Vægt med syntetisk tale (ISO: 15.03) Servicelovens 112 Køkkenvægt med syntetisk tale Personvægt med syntetisk tale Borgere, hvor der foreligger lægelig dokumentation for en medicinsk defineret, varig øjenlidelse eller et varigt synshandicap med en synsstyrke på 6/18 eller derunder. Borgeren oplever begrænsninger i forbindelse med mentale funktioner. Visitator vurderer, at borgeren har moderate til totale begrænsninger i forbindelse med minimum én tilstand indenfor nedenstående funktionsevneområde: Mentale funktioner Center for Specialundervisning for Voksne (CSV) forestår afprøvning og undervisning i brug og anvendelse af vægte med syntetisk tale. I indsatsen indgår ikke drift og vedligeholdelse fx udskiftning af batterier eller betaling af udgifter til strømforbrug. Ure til blinde og svagsynede (ISO: 22.27) Servicelovens 112 Hjælpemidler Talende ure Armbåndsure Punkture Borgere, hvor der foreligger lægelig dokumentation for en medicinsk defineret, varig øjenlidelse eller et varigt synshandicap med en synsstyrke på 6/18 eller derunder. HJÆLPEMIDLER 153
Borgere, som pga. dokumenteret synsnedsættelse eller kognitiv funktionsnedsættelse ikke er i stand til at aflæse et ur. Center for Specialundervisning for Voksne (CSV) forestår afprøvning og undervisning i brug og anvendelse af ure til blinde og svagsynede. I indsatsen indgår ikke drift og vedligeholdelse, fx udskiftning af batterier. Særlig belysning (ISO: 18.06) Servicelovens 112, 113 og 116 Kuvertlamper ( 112) Koldlyslæselamper ( 112/ 113) Læselamper med påhæftningslup ( 112) Spots ( 113/ 116) Pendler ( 113/ 116) Lysarmatur ( 113/ 116) Diodelys ( 113/ 116) Borgeren oplever begrænsninger i forbindelse med synet. Visitator vurderer, at borgeren har moderate til totale begrænsninger i forbindelse med minimum én tilstand indenfor nedenstående funktionsevneområder: Mentale funktioner Den eksisterende belysning i hjemmet er alderssvarende, og borgeren har forsøgt at optimere belysningen i hjemmet i forhold til synsnedsættelsen. Der skal foreligge dokumentation efter en afprøvning med indstilling til, hvilken type belysning, der vurderes at kunne afhjælpe borgerens behov. Center for Specialundervisning for Voksne (CSV) forestår afprøvning og undervisning i brug og anvendelse af særlig belysning. I indsatsen indgår ikke: Drift og vedligeholdelse, fx udskiftning af batterier eller betaling af udgifter til strømforbrug Almindelig og alderssvarende belysning 154 HJÆLPEMIDLER
Sygeplejeindsatser
Indhold 7.1 Tildeling af sygepleje 158 7.2 Læsevejledning 160 7.3 Sygeplejeindsatser 138 165 7.3.1 0-Ydelser 167 7.3.1.1 Sygeplejefaglig udredning 167 7.3.1.2 Supplerende udredning 167 7.3.1.3 Koordinering 168 7.3.1.4 Koordinering ved infektionstilstand/eradikation MRSA 168 7.3.1.5 Forløbskoordinering 169 7.3.1.6 Demensforløbskoordinering 170 7.3.1.7 Pleje af alvorligt syge koordinering 170 7.3.1.8 Opfølgning 171 7.3.2 Indsatser 172 7.3.2.1 Administration af creme/salve/gel 172 7.3.2.2 Administration af ikke-doseret medicin per os 172 7.3.2.3 Administration af i.m. injektion 173 7.3.2.4 Administration af inhalationsmedicin 173 7.3.2.5 Administration af insulin 174 7.3.2.6 Administration af klysma/stikpiller 174 7.3.2.7 Administration af medicin enteral 175 7.3.2.8 Administration af medicinske plastre 176 7.3.2.9 Administration af næsedråber/spray/salve 176 7.3.2.10 Administration af s.c. injektion 177 7.3.2.11 Administration af vagitorie 177 7.3.2.12 Administration af øjendråber/salve 178 7.3.2.13 Administration af øredråber 178 7.3.2.14 Anlæggelse og pleje af kateter 179 7.3.2.15 Behandling med ortopædiske hjælpemidler 179 7.3.2.16 Behandling og pleje af hudproblemer 180 7.3.2.17 Behandling og pleje af mave- og tarmproblemer 181 7.3.2.18 Cirkulationsbehandling 181 7.3.2.19 Dialyse 181 7.3.2.20 Drænpleje 182 7.3.2.21 Ernæringsindsats 183 7.3.2.22 Ernæringsscreening 183 7.3.2.23 Forflytning og mobilisering 184 7.3.2.24 Iltbehandling 185 7.3.2.25 Inkontinensbehandling 185 7.3.2.26 Inkontinenshjælpemidler 186 7.3.2.27 Intravenøs væskebehandling 187 7.3.2.28 Kompressionsbehandling 187
7.3.2.29 Medicindispensering 188 7.3.2.30 Modtagekontrol af dosisdispenseret medicin 188 7.3.2.31 Måling af værdier 189 7.3.2.32 Måling af blodtryk (puls) 189 7.3.2.33 Måling af blodsukker 190 7.3.2.34 Måling af vægt 190 7.3.2.35 Nonfarmakologisk smertelindring 191 7.3.2.36 Omsorg til pårørende til alvorligt syge 191 7.3.2.37 Oplæring 192 7.3.2.38 Opstart af dosisdispenseret medicin 193 7.3.2.39 Opstart af medicindispensering 193 7.3.2.40 Parenteral ernæring 194 7.3.2.41 Personlig pleje 194 7.3.2.42 Pleje ved anvendelse af personlige hjælpemidler 195 7.3.2.43 Psykiatrisk pleje 195 7.3.2.44 Psykisk støtte 196 7.3.2.45 Rehabilitering 196 7.3.2.46 Respirationsbehandling 197 7.3.2.47 Samarbejde med netværk 197 7.3.2.48 Sekretsugning 198 7.3.2.49 Sondeernæring 198 7.3.2.50 Stomipleje 199 7.3.2.51 Støtte til ADL-aktiviteter 199 7.3.2.52 Støtte til anvendelse af kropsbårne hjælpemidler 200 7.3.2.53 Støtte til anvendelse af ortopædiske hjælpemidler 200 7.3.2.54 Støtte til indtagelse af medicin 201 7.3.2.55 Støtte til kateterpleje 201 7.3.2.56 Støtte til stomipleje 202 7.3.2.57 Subkutan væskebehandling 202 7.3.2.58 Særlig kommunikationsform 203 7.3.2.59 Sårbehandling 203 7.3.2.60 Telemedicinsk sårbehandling 204 7.3.2.61 Trakeostomipleje 205 7.3.2.62 Undersøgelse af udskilte affaldsstoffer 205 7.3.2.63 Vejledning 206 7.3.2.64 Væske per os 206 Sygeplejeindsatser
Sygepleje 138 Sundheds- og Omsorgsforvaltningen leverer sygepleje til borgere over 65 år samt til borgere under 65 år 11 med behov for sygepleje, men uden behov for hjemmepleje. Afsnittet beskriver, hvilke sygeplejeindsatser Sundheds- og Omsorgsforvaltningen tildeler, samt hvilke kriterier der er for tildelingen. Borgere har lige adgang til sygepleje uanset boform og opholdssted. Derfor omhandler afsnittet de sygeplejefaglige indsatser, der ydes til borgere, som er hjemmeboende, i plejebolig, eller som opholder sig på et rehabiliteringscenter. Sygepleje tildeles som enkeltindsatser med en tidsramme. Sygeplejen har en rehabiliterende tilgang og tager udgangspunkt i den enkelte borgers behov og ressourcer. Den sygepleje, som den enkelte borger modtager, ydes i et samarbejde med borgeren, hvor borgerens perspektiv, præferencer og ressourcer er synlige. 7.1 Tildeling af sygepleje Tildeling af sygepleje sker på baggrund af en sygeplejefaglig vurdering og i overensstemmelse med Sundheds- og Omsorgsforvaltningens tildelingskriterier for sygepleje. Uanset om borgeren får tildelt enkeltindsatser, eller om den sygeplejefaglige indsats er en del af den samlede hjælp, borgeren ellers modtager, opstartes sygepleje på baggrund af en myndighedsvurdering ved brug af delprocesserne i FSIII. Delprocesser skal ikke nødvendigvis ses som en lineær proces, der afvikles i et fortløbende arbejdsflow. Myndighedsprocessen i FSIII består af tre delprocesser: Henvendelse Procesmodellens trin 1: Sagsåbning En sagsåbning kan igangsættes på baggrund af: Henvisning fra læge/hospital, hvor praktiserende læge eller hospitalslæge har vurderet, at borgeren har behov for kommunal sygepleje, og henvist til dette. Henvendelse fra borgeren, pårørende, hjemmeplejen, myndighed, sygeplejefaglige medarbejdere med flere. Det gælder dog for nogle af indsatserne, at det kræver lægeordination, før behandling eller undersøgelse kan tildeles. 1. Sagsåbning 6. Opfølgning 2. Sagsoplysning Myndighed 3. Afgørelse/ Bestilling 11 Det drejer sig om følgende borgere under 65 år: borgere med cancer- eller aids-diagnose og borgere i terminale forløb. Borgere med demens og borgere under 65 år, der udelukkende har behov for sygepleje, men ikke behov for hjemmepleje. 158 SYGEPLEJEINDSATSER
Vurdering af behov for sygepleje Procesmodellens trin 2: Sagsoplysning Sagsåbning starter med, at myndigheden indsamler oplysninger og foretager en udredning af borgeren med henblik på tildeling af indsatser. Den medarbejder, der modtager henvisningen, kan ofte påbegynde sagsoplysningen. I hjemmesygeplejen vil sygeplejekoordinationen fx påbegynde sagsoplysningen og derefter tildele de indsatser, der fx er delegeret fra egen læge samt en sygeplejefaglig udredning til den udkørende sygepleje. Uanset hvor henvendelsen kommer fra, skal der altid foretages en sygeplejefaglig udredning, hvor der tages stilling til, om en borger har potentielle og/eller aktuelle helbredstilstande inden for de 12 sygeplejefaglige problemområder. Den samlede udredning fører til, at medarbejderen med myndighedsansvar dokumenterer borgerens tilstande samt forventede tilstande. Helbredstilstandene er i FSIII grupperet efter de 12 sygeplejefaglige problemområder. Vurdering af behov for sygepleje sker desuden på basis af opdaterede oplysninger fra hospital/læge samt ud fra en klar og individuel vurdering af: Borgerens behov i relation til akut og kronisk sygdom Borgerens evne til hel eller delvis egenomsorg efter oplæring/vejledning Hvilken indsats borgeren har behov for Indsatsens omfang varighed/hyppighed samt opfølgning af indsatsen Hvilke faglige kompetencer indsatsen kræver Hvor indsatsen skal gives som udgangspunkt på klinik for hjemmeboende borgere Om borgeren kan modtage skærmbesøg Tildeling af sygeplejeindsatser Procesmodellens trin 3 Afgørelse/Bestilling Efter endt udredning tildeles indsatser på baggrund af borgerens tilstande og forventede tilstande. Tildelingen sker på grundlag af den sygeplejefaglige udredning og jf. Sundheds- og Omsorgsforvaltningens tildelingskriterier (målgruppe for indsatsen) for sygepleje. I forbindelse med tildeling af indsatser skal der fastlægges en dato for planlagt opfølgning. Sygeplejeindsatsen tildeles tidsbegrænset. Indsatsen kan dog tildeles som en ikke-tidsafgrænset indsats hos borgere, som ikke kan oplæres, vejledes eller rehabiliteres til at varetage indsatsen ved egen hjælp. Planlagt opfølgning Procesmodellen trin 6: Planlagt opfølgning I forbindelse med udredningen og tildeling af indsatsen er der fastlagt en opfølgningsdato ift. de udredte tilstande, forventede tilstande og de tildelte indsatser for borgerens forløb. Det er en medarbejder, der som en myndighedsopgave står for denne samlede opfølgning på baggrund af bl.a. de dokumenterede oplysninger, der foreligger om borgeren. Sygeplejeindsatser SYGEPLEJEINDSATSER 159
7.2 Læsevejledning 0-Ydelser 0-ydelserne er placeret først i kataloget og beskriver de indirekte ydelser, hvor leveringen ikke nødvendigvis er direkte rettet mod en borger, fx kan en 0-ydelse bestå i koordinering med andre samarbejdsparter i sundhedsvæsenet. Indsatser Indsatser præsenteres i alfabetisk orden. Indsatserne er primært indsatser, der er rettet direkte mod borgeren, fx i form af pleje, omsorg, behandling, rehabilitering m.m. Formålet med indsatsen er, at den har indvirkning på borgerens tilstand, og at den dermed bringer borgeren i retning af den forventede tilstand. Sådan beskrives sygeplejens ydelser og indsatser Hver ydelse eller indsats beskrives under følgende overskrifter. Ydelsen/indsatsen omfatter typisk Målgruppe for ydelsen/indsatsen (ikke medtaget for alle ydelser/indsatser) Hvem kan varetage indsatsen (Opgaveoverdragelse). Hvem kan varetage indsatsen For at sikre gennemsigtighed og klarhed om kompetencer i opgaveløsningen vil det fremgå under hver indsats, hvilken type opgave der er tale om i forhold til borgerens situation, og dernæst hvilke sundhedspersoner der kan varetage opgaven. At der fx står opgaver under Pleje og omsorg, er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at selve indsatsen overdrages, men der kan være tidlig opsporing, der fører til, at borgeren tildeles indsatsen, og der kan ligeledes ligge en opgave i at observere, om indsatsen virker efter hensigten. Opgaveoverdragelse handler om at sikre, at sygeplejeopgaver hos borgeren udføres af en medarbejder med de rette faglige kompetencer. Valg af medarbejder til en opgave afhænger både af borgerens situation og af opgavens kompleksitet samt medarbejderens reelle kompetencer. Principperne for opgaveoverdragelse samt god delegationspraksis er nærmere beskrevet i Vejledning til lokal instruks om delegation og opgaveoverdragelse, som findes på kk-intra. Nedenfor følger de generelle principper for at vurdere borgerens situation og opgavens kompleksitet. Under hver sygeplejeindsats i indsatskataloget er der givet eksempler på anvendelse af principperne. Desuden følger også et afsnit om medarbejderens formelle og reelle kompetencer. Borgerens sundhedsmæssige situation Borgerens situation kan opdeles i fire i typer 12 : Den akutte situation: Er kendetegnet ved pludselige ændringer i borgerens tilstand og bør varetages på hospitaler, da borgeren kan være livstruet. Eksempler er akutte medicinske tilstande som sepsis, akut koronar-syndrom og organsvigt. Akut indsats i kommunalt regi er primært vurdering af situationen og opstart af akut hjælp, indtil situationen er opklaret, eller hjælpen er ankommet. 12 Inspireret af Marit Kirkevold: Videnskab for praksis. Gads Forlag, København 2003. Modificeret til Københavns Kommunes formål. 160 SYGEPLEJEINDSATSER
Sygeplejeindsatser INDSATSKATALOG 2018 Den problematiske situation: Her er borgerens situation uafklaret, og derfor er løsningen på problemet også uklar. Sygdomstilstanden er måske ikke færdigudredt, og derfor kan sygeplejen heller ikke planlægges, men skal hele tiden tilpasses. Et andet eksempel på en problematisk situation kan være, at den oplagte sygepleje ikke kan udføres, fordi flere helbredstilstande indvirker på hinanden eller kalder på umiddelbart modstridende plejeprincipper. Den ikke-problematiske situation: Det er den kendte sygepleje, som ikke udvikler sig, eller som udvikler sig stabilt og forudsigeligt. Her er det oplagt, hvad borgeren har brug for, og hvor - dan opgaven skal løses, sygeplejesituationen er ikke problematisk. Behovet for pleje er langvarigt, dette kan dreje sig om kronisk syge i stabil fase. Sygeplejen retter sig mod selvhjulpenhed og livskvalitet. Den sygdomsforebyggende situation: Her sikres det, at alt er normalt, og borgerens helbredstilstand observeres. Problemer identificeres, før de udvikler sig til komplikationer. Her findes mulig heden for tidlig opsporing, og situationen kan være forbundet med personlig pleje eller aktiviteter. SYGEPLEJEINDSATSER 161
Sygeplejeopgavernes kompleksitet Nogle sygeplejeopgaver er komplekse i sig selv, men ofte vil det være borgerens situation, der har betydning for opgavens kompleksitet. Sygeplejeopgavernes kompleksitet inddeles i indsatskataloget i tre typer med baggrund i uddannelsesbekendtgørelserne. PLEJE- OG OMSORGSOPGAVER Kan varetages af uddannede sundhedspersoner, herunder: hjemmehjælpere, social- og sundhedshjælpere og sygehjælpere, social- og sundhedsassistenter, plejehjemsassistenter og sygeplejersker. Det drejer sig om pleje- og omsorgsopgaver, hvor hjælperen i samråd med sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent/plejehjemsassistent observerer ændringer i borgerens tilstand og forebygger udvikling af sygdomstilstande. Pleje- og omsorgsopgaver kan omhandle sygdomsforebyggende indsatser. Pleje- og omsorgsopgaver er primært omfattet af serviceloven. Hvis de er omfattet af sundhedsloven, udføres de efter opgaveoverdragelse 13. GRUNDLÆGGENDE SYGEPLEJEOPGAVER Kan varetages af social- og sundhedsassistenter, plejehjemsassistenter og sygeplejersker. Det gælder sygdomsforebyggende og sundhedsfremmende situationer og ikke-problematiske situationer. Enkelte grundlæggende sygeplejeopgaver kan desuden varetages af plejere og sygehjælpere i henhold til uddannelsesbekendtgørelserne. Grundlæggende sygeplejeopgaver er omfattet af sundhedsloven. KOMPLEKSE SYGEPLEJEOPGAVER Kan varetages af sygeplejersker. Problematiske eller akutte sygeplejesituationer giver komplekse sygeplejeopgaver, men komplekse sygeplejeopgaver kan også have sygdomsforebyggende og sundhedsfremmende elementer. Komplekse sygeplejeopgaver kan også være helbredsproblemer, der kræver en sjældent forekommende, teknisk specialiseret indsats eller et højt niveau af teoretisk viden. Nogle opgaver er komplekse i sig selv, mens andre bliver det, når borgerens tilstand forandrer sig. Komplekse sygeplejeopgaver er omfattet af sundhedsloven. 13 Tilkaldevagt under sundhedsfaglig uddannelse kan varetage pleje- og omsorgsopgaver i tæt samarbejde med faglært personale, og såfremt de timelønnede er oplært til de konkrete opgaver. 162 SYGEPLEJEINDSATSER
Sygeplejeindsatser INDSATSKATALOG 2018 Vurdering af opgaver Opgavens kompleksitet hænger tæt sammen med borgerens situation. Derfor kan pleje- og omsorgsopgaver eller grundlæggende opgaver blive komplekse, hvis borgerens helbredstilstand er ustabil, uafklaret eller påvirket af en svær sygdomstilstand. Vurderingen af situation og kompleksitet er opstillet i tabeller for hver indsats i kataloget. En skematisk opstilling giver overblik, men vil ikke kunne rumme gråzoner, og der er naturligvis mange flere mulige kombinationer af opgaver og helbredstilstande end de beskrevne. Eksemplerne i tabellerne skal tydeliggøre principperne og fungere som vejledning, når der tages konkret stilling til opgaverne hos den enkelte borger. Det er en sygeplejefaglig ledelsesopgave i samarbejde med plejepersoner og på baggrund af observationer at afgøre, hvorvidt en opgave er en pleje- og omsorgsopgave, grundlæggende sygepleje eller kompleks sygepleje. Allokering af opgave til medarbejder beror ikke kun på uddannelse, men også på en konkret vurdering af den enkelte medarbejders reelle kompetencer. Valg af medarbejder til opgave hænger sammen med borgerens situation og opgavens kompleksitet. Bemanding og vagtplanlægning skal tilgodese dette fokus uanset boform eller tid på døgnet. Medarbejderens reelle kompetencer I SUF anvendes et kompetenceværktøj, som skal understøtte medarbejderes og lederes arbejde med at sikre, at opgaver udføres af medarbejdere med de rette faglige kompetencer. Det er lederens overblik over/viden om medarbejdernes kompetencer, der danner grundlag for udvælgelse af medarbejdere til de forskellige opgaver. Særligt ved medicinhåndtering Risikosituationslægemidler kræver særlig bevågenhed. Det vil sige lægemidler, der både indebærer en risiko grundet lægemidlets farmakologiske egenskaber såvel som en risiko forbundet med dispenseringen og administrationen af lægemidlet (Styrelsen for patientsikkerhed 2015 14 ). Endelig kan patientens tilstand også have betydning for, om lægemiddeladministrationen er risikofyldt. Det Rådgivende Udvalg for Medicinområdet har konkluderet, at et risikosituationslægemiddel skal vurderes samlet i forhold til: patient, situation og lægemiddel. Når dispensering og administration er risikofyldt, både grundet situation og lægemiddel, anses dispenseringen og administrationen for at være kompleks sygepleje. Følgende tabel viser situationer og lægemiddelgrupper: 14 Styrelsen for patientsikkerhed 2015. http://stps.dk/da/sundhedsprofessionelle-og-myndigheder/laering/risikolaegemidler/notat-om-opdatering-af-listen-over-risikosituationslaegemidler 14 Foroptrukket = færdigfyldt sprøjte fra lægemiddelproducenten SYGEPLEJEINDSATSER 163
Risikosituationer PLEJE OG OMSORG GRUNDLÆGGENDE SYGEPLEJE KOMPLEKS SYGEPLEJE Lægemiddel Grupper og stoffer Stærke opioider Opgaveoverdraget støtte til indtagelse af doseret medicin Injektioner, der er foroptrukne 14 eller i doseringspen Fast doserede tabletter og fx mikstur, dråber, plastre Dosering med op- og nedtrapning Skema/ uregelmæssig dosering Injektion, der ikke er foroptrukket Antibiotika Antidepressiva Antipsykotika Anti-trombotiske og koagulationshæmmende midler Benzodiazepiner Cytostatika (fx Methotrexat) Diuretika Insulin NSAID Digoxin Et risikosituationslægemiddel er fx, når stærke opioider kombineres med op- og nedtrapning som i de blå felter. Præparaterne og situationerne i skemaet er valgt, fordi de ofte optræder som alvorlige lægemiddelrelaterede, utilsigtede hændelser i primær sektor (Styrelsen for patientsikkerhed 2015). Præparater, som ikke er med på listen over risikosituationslægemidler, er fx Vibeden / Betolvex, men også Adrenalin, som medbringes, når der administreres lægemidler, der kræver et adrenalinberedskab. P.N. administration af lægemidler skal fordeles mellem sygeplejerske og social- og sundhedsassistent eller plejehjemsassistent, afhængigt af opgavens kompleksitet. 164 SYGEPLEJEINDSATSER
7.3 Sygeplejeindsatser 138 Sygeplejeindsatser Sundhedslovens 138 0-ydelser 0-ydelser = indirekte ydelser, hvor leveringen ikke nødvendigvis er direkte rettet mod en borger. Sygeplejefaglig udredning Supplerende udredning Koordinering Koordinering ved infektionstilstand/eradikation MRSA Forløbskoordinering Demensforløbskoordinering Pleje af alvorligt syge- koordinering Opfølgning Indsatser Indsatser = Indsatser, der ofte er rettet direkte mod borgeren, og som har indvirkning på borgerens tilstand og dermed bringer borgeren i retning af den forventede tilstand. Administration af creme/salve/gel Administration af ikke-doseret medicin per os Administration af i.m. injektion Administration af inhalationsmedicin Administration af insulin Administration af klysma/stikpiller Administration af medicin enteral Administration af medicinske plastre Administration af næsedråber/spray/salve Administration af s.c. injektion Administration af vagitorie Administration af øjendråber/salve Administration af øredråber Anlæggelse og pleje af kateter Behandling af ortopædiske hjælpemidler Behandling og pleje af hudproblemer Behandling og pleje af mave- og tarmproblemer Cirkulationsbehandling Dialyse Drænpleje Ernæringsindsats Ernæringsscreening Forflytning og mobilisering Iltbehandling Inkontinensbehandling Inkontinenshjælpemidler Intravenøs væskebehandling Kompressionsbehandling Medicindispensering Modtagekontrol af dosisdispenseret medicin Sygeplejeindsatser SYGEPLEJEINDSATSER 165
Måling af værdier Måling af blodtryk (og puls) Måling af blodsukker Måling af vægt Nonfarmakologisk smertelindring Omsorg til pårørende til alvorligt syge Oplæring Opstart af dosisdispenseret medicin Opstart af medicindispensering Parenteral ernæring Personlig pleje Pleje ved anvendelse af personlige hjælpemidler Psykiatrisk pleje Psykisk støtte Rehabilitering Respirationsbehandling Samarbejde med netværk Sekretsugning Sondeernæring Stomipleje Støtte til ADL-aktiviteter Støtte til anvendelse af kropsbårne hjælpemidler Støtte til anvendelse af ortopædiske hjælpemidler Støtte til indtagelse af medicin Støtte til kateterpleje Støtte til stomipleje Subkutan væskebehandling Særlig kommunikationsform Sårbehandling Telemedicinsk sårbehandling Trakeostomipleje Undersøgelse af udskilte affaldsstoffer Vejledning Væske per os 166 SYGEPLEJEINDSATSER
7.3.1 0-Ydelser Sygeplejefaglig udredning Sundhedslovens 138 Ydelsen omfatter typisk Målgruppe for ydelsen Omfanget af ydelsen Hvem kan varetage indsatsen (Opgaveoverdragelse) En systematisk indsamling og analyse af data om borgerens aktuelle og potentielle helbredstilstande inden for de 12 sygeplejefaglige problemområder, tildeling af indsatser, udarbejdelse af handlingsanvisninger og stillingtagen til opgaveoverdragelse. Der skal foretages en sygeplejefaglig udredning, før en (ny) indsats kan iværksættes. Tildeles borgere: Ved første kontakt med den kommunale sygepleje, plejecenter eller rehabiliteringscenter Ved væsentligt forringet og faldende funktionsevne Ved større ændringer i borgerens sundhedssituation, eksempelvis i forbindelse med udskrivning fra fx hospital eller hjemkomst fra rehabiliteringscenter Tildeles som éngangsydelse i ovenstående situationer. Kompleks sygepleje Ydelsen tildeles ved uafklarede, ændrede eller problematiske sundhedssituationer, og er derfor kompleks sygepleje. Supplerende udredning Sundhedslovens 138 Indsatsen omfatter afdækning og yderligere udredning af evt. behov for særlig indsats. Fx faldudredning, vurdering af risiko for tryksår, søvnmønster og smerteudredning. Borgere, hvor der er fundet helbredstilstande, som skal udredes yderligere. Hvem kan varetage indsatsen (Opgaveoverdragelse) Tildeles som éngangsydelse i ovenstående situationer. Se procedure i VAR Healthcare. Grundlæggende sygepleje Varetage risikovurdering af tryksår. Vurdere, om borgeren er optimalt smertelindret, ved hjælp af smertescoringsværktøjer. Kompleks sygepleje Varetage faldudredning. Varetage udredning ved gentagne blærebetændelser. Udredning af smerteproblematik, herunder brug af VAS-score. Sygeplejeindsatser SYGEPLEJEINDSATSER 167
Koordinering Sundhedslovens 138 Ydelsen omfatter typisk Målgruppe for ydelsen Omfanget af ydelsen En systematisk koordinering af kommunale og tværsektorielle aktørers indsatser til borgeren, fx hjemmehjælp, sygepleje, træningsenhed, praktiserende læge, ambulatorium og sygehus. Borgere, hvor der er behov for hospitalskonference eller tværfagligt møde, fx i forbindelse med udskrivning. Tildeles som éngangsydelse i ovenstående situationer. Hvem kan varetage indsatsen (Opgaveoverdragelse) Pleje og omsorg Deltage i tværfaglige konferencer sammen med sygeplejen. Grundlæggende sygepleje Varetage planlægning og koordinering ved interne tværfaglige konferencer i stabile forløb. Deltage i tværfaglige konferencer med træningsenheden, plejecenteret eller rehabiliteringscentret i stabile forløb. Kompleks sygepleje Varetage planlægning og koordinering ved eksterne tværfaglige konferencer. Deltage i tværfaglige konferencer med palliativ enhed, praktiserende læge eller ambulatorium. Koordinering ved infektionstilstand/eradikation MRSA Sundhedslovens 138 Ydelsen omfatter typisk Målgruppe for ydelsen Omfanget af ydelsen Hvem kan varetage indsatsen (Opgaveoverdragelse) Koordinering af tværsektorielle indsatser til borgeren samt løbende vurdering og afklaring af behov for behandling/undersøgelse. Koordinering af den samlede kommunale indsats hos borgeren. Borgere med kendt bærertilstand med MRSA der kræver eradikation eller borgere med kendt infektionstilstand med resistente bakterier (MRSA, VRE, ESBL, CPO, eller resistente clostridier, E-coli eller streptokokker) Tildeles som som udgangspunkt som en éngangsydelse eller efter behov i ovenstående situationer Kompleks sygepleje At koordinere den samlede kommunale indsats hos borgere med kendt bærertilstand med MRSA, der kræver eradikation eller borgere med kendt infektionstilstand med resistente bakterier. 168 SYGEPLEJEINDSATSER
Forløbskoordinering Sundhedslovens 138 Ydelsen omfatter typisk Målgruppe for ydelsen En systematisk koordinering af kommunale og tværsektorielle aktørers indsatser til borgeren, fx hjemmehjælp, sygepleje, træningsenhed, praktiserende læge, ambulatorium og sygehus. Herunder koordination af den samlede hjælp og det sociale netværks rolle. Hjemmeboende borgere med særlige behov for Forløbskoordinering. Desuden skal borgeren opfylde to af nedenstående kriterier: Have en eller flere kroniske sygdomme Lide af alvorlig sygdom og have uafklarede sygdomsproblematikker Have flere indlæggelser bag sig Hyppig kontakt til sygehus/praktiserende læge eller andre sundhedsaktører Nedsat og ofte svingende funktionsevne Nedsat egenomsorg og motivation Forløbskoordinering tildeles ikke, når der er tildelt indsatsen Pleje af alvorlig syge - koordinering. Omfanget af ydelsen 2-4 timer til sygeplejen, fordelt over seks måneder. Sygeplejen planlægger selv, hvornår og hvordan timerne skal fordeles. Dokumentation, herunder til afslutning af koordinationsforløbet og fremadrettet plan for borgeren, er inkluderet i tiden. Der kan tildeles mellem 30 min. og 1 time til hjemmeplejen/privat leverandør. Sygeplejen og hjemmeplejen planlægger, hvornår og hvordan tiden skal fordeles. Sygeplejekoordinator tildeler ydelsen Forløbskoordinering, herefter tildeler lokal visitation indsatsen Samarbejde forløbskoordinering. Forløbskoordinering tildeles som supplement til andre tildelte indsatser. Hvem kan varetage indsatsen (Opgaveoverdragelse) Pleje og omsorg Deltage i tværfaglige konferencer sammen med sygeplejen under indsatsen Samarbejde forløbskoordinering (servicelov). Grundlæggende sygepleje Deltage i Koordinering af indsatsen hos kendte borgere og borgere i stabile eller afklarede sygdomsforløb. Kompleks sygepleje Tovholder for ydelsen Forløbskoordinering ved ikke-kendte borgere og borgere i ustabile eller uafklarede sygdomsforløb. Vurdere, hvordan tiden til ydelsen skal fordeles. Sygeplejeindsatser SYGEPLEJEINDSATSER 169
Demensforløbskoordinering Sundhedslovens 138 Ydelsen omfatter typisk Målgruppe for ydelsen Omfanget af ydelsen Hvem kan varetage indsatsen (Opgaveoverdragelse) At sikre sammenhæng og kontinuitet mellem de kommunale og tværsektorielle indsatser, som borgeren modtager, vurdere og skabe overblik over sygdomsudviklingen og borgerens helhedssituation samt vejlede medarbejdere og pårørende. Borgere med en demensdiagnose, der ikke har en demensforløbskoordinator i almen praksis eller på en udredningsenhed på et hospital. Tildeles ikke tidsafgrænset, men stopper, hvis borgeren skifter til demensforløbskoordinator på hospital eller i almen praksis. Hjemmeboende borgere tildeles to årlige hjemmebesøg af en times varighed. Der afsættes yderligere ½ time til telefonopkald og 1 time til dokumentation. Se Demensforløbskoordination. Opgaven kan kun varetages af en vidensperson på demensområdet. Pleje og omsorg Samarbejde om indsatser, der understøtter borgerens egenomsorg og ressourcer. Grundlæggende sygepleje Videnspersoner varetager statusbesøg hos borgere med en demensdiagnose, hvor forløbskoordinationen ligger i kommunen. Vurdere borgerens fysiske, psykiske og sociale situation. Kompleks sygepleje Varetage statusbesøg hos borgere med en demensdiagnose, hvor forløbskoordinationen ligger i kommunen, hvor der er behov for vurdering og varetagelse af ændrede helbredstilstande. Informere om eksisterende pårørendetilbud i form af patientforeninger, frivilligorganisationer og kommunale tilbud. Pleje af alvorligt syge koordinering Sundhedslovens 138 Ydelsen omfatter typisk Målgruppe for ydelsen At koordinere den samlede basale palliative behandling, pleje og omsorg for den alvorlig syge og/eller døende borger og dennes pårørende. Borgere, der med lægelig dokumentation er uhelbredeligt syge og døende, og som skal sikres mulighed for at dø i eget hjem i fagligt trygge rammer. 170 SYGEPLEJEINDSATSER
Tildeles som supplement og ekstra tid til borgerens øvrige tildelte indsatser. Vær opmærksom på, om borgeren samtidig skal tildeles indsatsen Personlig pleje til alvorligt syge under serviceloven Omfanget af ydelsen Efter behov. Der er i forbindelse med pleje af den alvorligt syge og døende mulighed for, at pårørende og nærtstående kan søge om plejevederlag, jf. 119 og 120 i lov om social service. Derudover kan der søges om sygeplejeartikler og lignende, jf. 122 i lov om social service. Der kan ansøges om Sygeplejefaglig støtte i den sidste tid, hvis borgeren har behov for en sygeplejefaglig indsats. Hvem kan varetage indsatsen (Opgaveoverdragelse) Pleje og omsorg Varetage pleje hos borgeren i samarbejde med Sygeplejen under indsatsen Personlig pleje til alvorligt syge. Grundlæggende sygepleje Varetage palliativ pleje hos borgeren. Kompleks sygepleje Vurdere behovet for specialiseret palliativ indsats. Opfølgning Sundhedslovens 138 Ydelsen omfatter typisk Målgruppe for ydelsen En systematisk opfølgning på borgerens helbredstilstande, forventede helbredstilstande og fastsatte mål for indsatser. Det skal vurderes, om der skal fortsættes, ændres, afsluttes eller udredes på ny. Borgere, hvor der skal varetages en planlagt og systematisk opfølgning på udredte tilstande, forventet tilstand samt tilknyttede indsatser. Tildeles ved sygeplejerskens planlagte opfølgning, hvor sygeplejersken besøger borgeren sammen med den medarbejder, der primært varetager indsatsen. Omfanget af ydelsen Hvem kan varetage indsatsen (Opgaveoverdragelse) Tildeles ikke ved engangsindsatser eller ved kortvarige, tidsbestemte ydelser. Tildeles som éngangsydelse i ovenstående situationer. Kompleks sygepleje Varetage planlagt opfølgning på tilstande, forventede tilstande, indsatser, samt de indsatser, der er opgaveoverdraget til en anden sundhedsmedarbejder. Sygeplejeindsatser SYGEPLEJEINDSATSER 171
7.3.2 Indsatser Administration af creme/salve/gel Sundhedslovens 138 Hvem kan varetage indsatsen (Opgaveoverdragelse) Klargøring af medicin og administration af creme/salve/gel. Klargøring omfatter typisk ophældning, optrækning, opløsning eller blanding af medicin. Tildeles kun efter lægeordination. Tildeles tidsafgrænset. Indsatsen kan dog tildeles som en ikke-tidsafgrænset indsats hos de borgere, der ikke kan varetage administration af egen medicin ej heller efter oplæring. Se Instruks 6 Medicingivning, Instruks 6.1 Støtte til indtagelse af medicin / medicinadministration samt procedure i VAR Healthcare. Pleje og omsorg Efter opgaveoverdragelse: administrere medicinske cremer/ salver i forbindelse med personlig hygiejne. Grundlæggende sygepleje Administrere medicinske cremer/salver ved staseeksem i forbindelse med venøs insufficiens. Kompleks sygepleje Administrere medicinske salver ved cancersår med risiko for blødning. Administration af ikke-doseret medicin per os Sundhedslovens 138 Klargøring af medicin og administration af ikke-doseret per os, fx pulver, mikstur, dråber eller brusetablet. Klargøring omfatter typisk ophældning, optrækning, opløsning eller blanding af medicin. Tildeles kun efter lægeordination. Tildeles tidsafgrænset. Indsatsen kan dog tildeles som en ikke-tidsafgrænset indsats hos de borgere, der ikke kan varetage administration af egen medicin ej heller efter oplæring. Se Instruks 6 Medicingivning, Instruks 6.1 Støtte til indtagelse af medicin / medicinadministration samt procedure i VAR Healthcare. 172 SYGEPLEJEINDSATSER
Hvem kan varetage indsatsen (Opgaveoverdragelse) Pleje og omsorg Efter opgaveoverdragelse: administrere pulver/mikstur/dråber til lokal behandling. Grundlæggende sygepleje Administrere pulver/ mikstur/dråber til systemisk behandling (fx Kaliummikstur Administrere p.n. medicin. Kompleks sygepleje Administrere risikosituationslægemidler (fx røde morfindråber). Administration af i.m. injektion Sundhedslovens 138 Klargøring af medicin og administration af i.m. injektion. Klargøring omfatter typisk ophældning, optrækning, opløsning eller blanding af medicin. Tildeles kun efter lægeordination. Tildeles tidsafgrænset. Indsatsen kan dog tildeles som en ikke-tidsafgrænset indsats hos de borgere, der ikke kan varetage administration af egen medicin - ej heller efter oplæring. Se Instruks 6 Medicingivning samt procedure i VAR Healthcare. Sundhedspersonale skal ved administration via injektion have kompetence til at iværksætte Adrenalinberedskab. Se Instruks 6.2 Behandling af akut allergisk chok. Hvem kan varetage indsatsen (Opgaveoverdragelse) Grundlæggende sygepleje Administrere Betolvex/Vibeden. Kompleks sygepleje Administrere risikosituations -lægemidler. Administration af inhalationsmedicin Sundhedslovens 138 Klargøring af medicin og administration af inhalationsmedicin. Klargøring omfatter typisk ophældning, optrækning, opløsning eller blanding af medicin. Tildeles kun efter lægeordination. Tildeles tidsafgrænset. Indsatsen kan dog tildeles som en ikke-tidsafgrænset indsats hos de borgere, der ikke kan varetage administration af egen medicin - ej heller efter oplæring. Sygeplejeindsatser SYGEPLEJEINDSATSER 173
Hvem kan varetage indsatsen (Opgaveoverdragelse) Se Instruks 6 Medicingivning, Instruks 6.1 Støtte til indtagelse af medicin / medicinadministration samt procedure i VAR Healthcare. Pleje og omsorg Efter opgaveoverdragelse: administrere inhalation hos kendte borgere i stabil fase. Grundlæggende sygepleje Administrere inhalationsmedicin. Kompleks sygepleje Administrere inhalationsmedicin hos borgere med uafklarede tilstande samt ved ustabile tilstande. Administration af insulin Sundhedslovens 138 Klargøring af medicin og administration af insulin-subkutant. Klargøring omfatter typisk ophældning, optrækning, opløsning eller blanding af medicin. Tildeles kun efter lægeordination. Tildeles tidsafgrænset. Indsatsen kan dog tildeles som en ikke-tidsafgrænset indsats hos de borgere, der ikke kan varetage administration af egen medicin ej heller efter oplæring. Se Instruks 6 Medicinadministration samt procedure i VAR Healthcare. Hvem kan varetage indsatsen (Opgaveoverdragelse) Sundhedspersonale skal ved administration via injektion have kompetence til at iværksætte Adrenalinberedskab, med mindre egen læge har vurderet, at der ikke er behov for adrenalinberedskab. Se Instruks 6.2 Behandling af akut allergisk chok. Grundlæggende sygepleje Administrere insulin hos borgere med velreguleret diabetes. Kompleks sygepleje Administrere insulin hos borgere med dysreguleret diabetes med mange ordinationsændringer samt hos borgere med flere insulinknuder. Administration af klysma/stikpiller Sundhedslovens 138 Klargøring af medicin og administration af klysma/stikpille. Klargøring omfatter typisk ophældning, optrækning, opløsning eller blanding af medicin. 174 SYGEPLEJEINDSATSER
Hvem kan varetage indsatsen (Opgaveoverdragelse) Tildeles kun efter lægeordination. Tildeles tidsafgrænset. Indsatsen kan dog tildeles som en ikke-tidsafgrænset indsats hos de borgere, der ikke kan varetage administration af egen medicin ej heller efter oplæring. Se Instruks 6 Medicingivning, Instruks 6.1 Støtte til indtagelse af medicin / medicinadministration samt procedure i VAR Healthcare. Pleje og omsorg Efter opgaveoverdragelse: administrere stikpille og Microlax til lokal behandling. Grundlæggende sygepleje Administrere stikpille til systemisk behandling, fx Panodil. Kompleks sygepleje Administrere klysma/ stikpille ved blødning fra tarmen. Administrere klysma. Administration af medicin enteral Sundhedslovens 138 Klargøring af medicin og administration af medicin enteralt via sonde. Klargøring omfatter typisk ophældning, optrækning, opløsning eller blanding af medicin. Tildeles kun efter lægeordination. Tildeles tidsafgrænset. Indsatsen kan dog tildeles som en ikke-tidsafgrænset indsats hos de borgere, der ikke kan varetage administration af egen medicin ej heller efter oplæring. Hvem kan varetage indsatsen (Opgaveoverdragelse) Se Instruks 6 Medicinadministration samt procedure i VAR Healthcare. Grundlæggende sygepleje Administrere lægemidler via sonde. Kompleks sygepleje Administrere risikosituations -lægemidler via sonde. Administrere lægemidler via sonde hos bevidsthedssvækkede borgere samt hos borgere med nedsat hosterefleks. Sygeplejeindsatser SYGEPLEJEINDSATSER 175
Administration af medicinske plastre Sundhedslovens 138 Hvem kan varetage indsatsen (Opgaveoverdragelse) Administration af medicinske plastre. Tildeles kun efter lægeordination. Tildeles tidsafgrænset. Indsatsen kan dog tildeles som en ikke-tidsafgrænset indsats hos de borgere, der ikke kan varetage administration af egen medicin - ej heller efter oplæring. Se Instruks 6 Medicingivning, Instruks 6.1 Støtte til indtagelse af medicin / medicinadministration samt procedure i VAR Healthcare. Pleje og omsorg Efter opgaveoverdragelse: administrere nikotinplastre og plastre mod køresyge. Grundlæggende sygepleje Administrere medicinske plastre. Kompleks sygepleje Administrere risikosituationslægemidler. Administration af næsedråber/spray/salve Sundhedslovens 138 Hvem kan varetage indsatsen (Opgaveoverdragelse) Klargøring af medicin og administration af næsedråber/spray/salve. Klargøring omfatter typisk ophældning, optrækning, opløsning eller blanding af medicin. Tildeles kun efter lægeordination. Indsatsen tildeles tidsafgrænset. Indsatsen kan dog tildeles som en ikke-tidsafgrænset indsats hos de borgere, der ikke kan varetage administration af egen medicin - ej heller efter oplæring. Se Instruks 6 Medicingivning, Instruks 6.1 Støtte til indtagelse af medicin / medicinadministration samt procedure i VAR Healthcare. Pleje og omsorg Efter opgaveoverdragelse: administrere næsespray i forbindelse med forkølelse. Administrere næsesalve i forbindelse med MRSA-bærertilstand Grundlæggende sygepleje Administrere næsedråber/spray/salve. Kompleks sygepleje Administrere næsemedicin ved cancer i næsen med risiko for blødning. 176 SYGEPLEJEINDSATSER
Administration af s.c. injektion Sundhedslovens 138 Klargøring af medicin og administration af s.c. injektion samt anlæggelse af og administration via subkutan kanyle. Klargøring omfatter typisk ophældning, optrækning, opløsning eller blanding af medicin. Tildeles kun efter lægeordination. Tildeles tidsafgrænset. Indsatsen kan dog tildeles som en ikke-tidsafgrænset indsats hos de borgere, der ikke kan varetage administration af egen medicin ej heller efter oplæring. Se Instruks 6 Medicingivning samt procedure i VAR Healthcare. Hvem kan varetage indsatsen (Opgaveoverdragelse) Sundhedspersonale skal ved administration via injektion have kompetence til at iværksætte Adrenalinberedskab. Se Instruks 6.2 - Behandling af akut allergisk chok. Grundlæggende sygepleje Administrere foroptrukket Heparin (foroptrukket = færdigfyldt sprøjte fra lægemiddelproducenten). Administrere s.c. injektioner. Kompleks sygepleje Administrere ikke-foroptrukket Heparin. Administrere risikosituations -lægemidler. Administration af vagitorie Sundhedslovens 138 Klargøring af medicin og administration af vagitorie. Klargøring omfatter typisk ophældning, optrækning, opløsning eller blanding af medicin. Tildeles kun efter lægeordination. Hvem kan varetage indsatsen (Opgaveoverdragelse) Tildeles tidsafgrænset. Indsatsen kan dog tildeles som en ikke-tidsafgrænset indsats hos de borgere, der ikke kan varetage administration af egen medicin - ej heller efter oplæring. Se Instruks 6 Medicingivning, Instruks 6.1 Støtte til indtagelse af medicin / medicinadministration samt procedure i VAR Healthcare. Pleje og omsorg Efter opgaveoverdragelse: administrere vagitorie hos borgere i stabil forebyggende behandling. Grundlæggende sygepleje Administrere vagitorie. Kompleks sygepleje Administrere vagitorie ved anatomisk anomali i urinveje eller underliv, eventuelt efter kirurgisk indgreb. Sygeplejeindsatser SYGEPLEJEINDSATSER 177
Administration af øjendråber/salve Sundhedslovens 138 Hvem kan varetage indsatsen (Opgaveoverdragelse) Klargøring af medicin og administration af øjendråber/salve. Klargøring omfatter typisk ophældning, optrækning, opløsning eller blanding af medicin. Tildeles kun efter lægeordination. Tildeles tidsafgrænset. Indsatsen kan dog tildeles som en ikke-tidsafgrænset indsats hos de borgere, der ikke kan varetage administration af egen medicin - ej heller efter oplæring. Se Instruks 6 Medicingivning, Instruks 6.1 Støtte til indtagelse af medicin / medicinadministration samt procedure i VAR Healthcare. Pleje og omsorg Efter opgaveoverdragelse: Administrere øjendråber/salve hos borgere i stabil forebyggende behandling, fx grøn stær samt tørre øjne. Grundlæggende sygepleje Administrere øjendråber/salve hos borgere efter ukomplicerede operationer og kendte tilstande. Kompleks sygepleje Administrere øjendråber/salve ved uafklarede tilstande efter operation. Administration af øredråber Sundhedslovens 138 Hvem kan varetage indsatsen (Opgaveoverdragelse) Klargøring af medicin og administration af øredråber. Klargøring omfatter typisk ophældning, optrækning, opløsning eller blanding af medicin. Tildeles kun efter lægeordination. Tildeles tidsafgrænset. Indsatsen kan dog tildeles som en ikke-tidsafgrænset indsats hos de borgere, der ikke kan varetage administration af egen medicin - ej heller efter oplæring. Se Instruks 6 Medicingivning, Instruks 6.1 Støtte til indtagelse af medicin / medicinadministration samt procedure i VAR Healthcare. Pleje og omsorg Efter opgaveoverdragelse: administrere øredråber som led i behandling for ørevoks. Grundlæggende sygepleje Administrere øredråber i forbindelse med øreeksem. Kompleks sygepleje Administrere øredråber i forbindelse med cancersår med risiko for blødning. 178 SYGEPLEJEINDSATSER
Anlæggelse og pleje af kateter Sundhedslovens 138 Midlertidig eller permanent anlæggelse af kateter, skylning af kateter, tømning og skift af kateterpose, kontrol af kateterballon samt skift af forbinding og pleje af hud ved indstikssted. Tildeles kun efter lægeordination. Ved opgaveoverdragelse af tømning/skift af kateterpose anvendes indsatsen Støtte til kateterpleje. Efter behov eller efter lægens ordination. Se procedure i VAR Healthcare. Anlæggelse af kateter på mænd samt skift af topkateter kræver specialoplæring. Hvem kan varetage indsatsen (Opgaveoverdragelse) Grundlæggende sygepleje Anlæggelse af kateter på kvinder. Kontrollere væskevolumen i kateterballon. Skylning af kateter ved obstruktion eller som led i en forebyggende behandling ved afklarede sygdomstilstande. Kompleks sygepleje Anlæggelse af kateter på mænd samt skift af topkateter Anlæggelse af kateter hos kvinder med anatomisk anomali i urinveje eller underliv, eventuelt efter kirurgisk indgreb. Pleje ved sårdannelse i forbindelse med kateter. Kontrollere væskevolumen i kateterballon ved cancer i urinveje eller underliv. Varetage skylning af nefrostomikateter. Behandling med ortopædiske hjælpemidler Sundhedslovens 138 Anlæggelse af og støtte til brug af ordinerede arm-, ben- og knæskinner, armslynger og korsetter. Tildeles efter lægeordination eller i det omfang, der er behov for støtte til behandling med ortopædisk hjælpemiddel. Sygeplejeindsatser SYGEPLEJEINDSATSER 179
Tildeles efter lægeordination eller i det omfang, der er behov for støtte til behandling med ortopædisk hjælpemiddel. Ved opgaveoverdragelse anvendes indsatsen Støtte til anvendelse af ortopædiske hjælpemidler. Efter behov eller lægens ordination. Hvem kan varetage indsatsen (Opgaveoverdragelse) Grundlæggende sygepleje Anlæggelse af ortopædkirurgisk hjælpemiddel ved afklarede sygdomstilstande. Kompleks sygepleje Anlæggelse af ortopædkirurgisk hjælpemiddel ved tilstødende komplikationer, fx infektioner eller sår. Behandling og pleje af hudproblemer Sundhedslovens 138 Behandling og pleje af hud samt forebyggelse af tryksår og andre sårtyper. Borgere, hvor hjemmepleje eller sygepleje har observeret, at borgeren er tryksårstruet, eventuelt i forbindelse med indsatsen Sygeplejefaglig udredning. Kan suppleres med indsatsen Oplæring eller Vejledning, hvis der er brug for, at eventuelle pårørende bibringes viden og færdigheder i trykaflastning. Borgere, der efter lægeordination har behov for at få foretaget øreskylning. Efter behov eller lægens ordination. Se procedure i VAR Healthcare. Hvem kan varetage indsatsen (Opgaveoverdragelse) Pleje og omsorg Forebygge forandringer ved hjælp af hudpleje samt aflastning af udsatte områder, fx ved brug af hjælpemidler. Grundlæggende sygepleje Risikoscreening samt vurdering ved brug af Braden Score Iværksætte plan for forebyggelse og behandling af hudproblemer, fx ved hjælp af hjælpemidler. Kompleks sygepleje Vurdere, hvor ofte borgere skal screenes. Iværksætte behandling hos borgere med svær over/undervægt, hvor borgeren er fast sengeliggende. Varetage øreskylning, forudgået af otoskopi ved læge. 180 SYGEPLEJEINDSATSER
Behandling og pleje af mave- og tarmproblemer Sundhedslovens 138 Vejledning om kost, væskeindtag, fysisk aktivitet og gode toiletvaner samt vurdering af medicinsk behandling. Tildeles efter lægeordination, eller hvor sygeplejen eller andre har identificeret, at borgeren har problemer med mave- og tarmfunktionen. Efter behov eller lægens ordination. Se procedure i VAR Healthcare. Hvem kan varetage indsatsen (Opgaveoverdragelse) Pleje og omsorg Støtte borgeren i gode toiletvaner. Registrering på afføringsskema. Grundlæggende sygepleje Vejlede om kost, væskeindtag, fysisk aktivitet samt gode toiletvaner. Kompleks sygepleje Identifikation af afvigelser og vurdering af sammenhæng til andre tilstande, fx falsk inkontinens. Vejledning af borgeren i brug af laksantia. Cirkulationsbehandling Sundhedslovens 138 Venepumpeøvelser og evt. anlæggelse af stumpforbinding efter amputation. Tildeles kun efter lægeordination. Efter behov eller lægeordination. Se procedure i VAR Healthcare. Hvem kan varetage indsatsen (Opgaveoverdragelse) Grundlæggende sygepleje Anlæggelse af stumpforbinding efter amputation. Kompleks sygepleje Koordinere afvandingsbehandling i samarbejde med læge. Sygeplejeindsatser SYGEPLEJEINDSATSER 181
Dialyse Sundhedslovens 138 Hvem kan varetage indsatsen (Opgaveoverdragelse) Enten håndtering af posedialyse, fx klargøring af dialysemaskine, klargøring af posevæsker, til- og frakobling af poser og behandling og pleje af indstikssted og dialysekateter - eller observation efter hæmodialyse. Tildeles kun efter lægeordination og efter aftale med Nefrologisk Klinik Rigshospitalet. Efter lægeordination. Indsatsen kan kun varetages af sygeplejersker, oplært i assisteret automatisk P-dialyse. Kompleks sygepleje Ydelsen må kun varetages af sygeplejersker, oplært i assisteret automatisk P-dialyse i RH regi. Drænpleje Sundhedslovens 138 Sikring af afløb, tømning og skylning af dræn, skift af forbinding og pleje af hud ved indstikssted. Tildeles kun efter lægeordination. Efter lægens ordination. Se procedure i VAR Healthcare. Hvem kan varetage indsatsen (Opgaveoverdragelse) Grundlæggende sygepleje Varetage tømning, skift af forbinding og pleje af hud ved indstikssted. Kompleks sygepleje Fjernelse af dræn efter ordination. Varetage skylning af dræn. 182 SYGEPLEJEINDSATSER
Ernæringsindsats Sundhedslovens 138 Hvem kan varetage indsatsen (Opgaveoverdragelse) Løbende vægtkontrol, kostvejledning. Borgere, der har tabt sig, vejer for lidt eller har lille appetit. Det vil sige borgere, hvor det fysiske, psykiske og sociale funktionsniveau er påvirket eller kan påvirkes, hvis ikke vægten og appetitten stabiliseres eller forbedres. Kan tildeles på baggrund af en ernæringsscreening. For hjemmeboende borgere tildeles i alt to timer over en periode på maks. seks mdr. Se opgaven Ernæring, mad og måltider i hjemme- og sygeplejen eller Ernæring, mad og måltider i plejebolig og rehabilitering på kkintra samt procedure i VAR Healthcare. Pleje og omsorg Efter opgavedeling: Varetage måling af vægt Give råd og vejledning i forbindelse med indkøb og valg af madvarer og måltider. Grundlæggende sygepleje Varetage indsatsen hos borger der lider af undervægt. Kostvejledning ift. borgere med overvægt. Kompleks sygepleje Varetage indsatsen hos borgere med undervægt, der samtidig er diagnosticeret med diabetes type II. Varetage indsatsen hos borgere, der lider af overvægt med dårlig ernæringstilstand (utilsigtet vægttab). Varetage indsatsen hos borgere med svær undervægt i forbindelse med tarmsygdom. Ernæringsscreening Sundhedslovens 138 Afdækning af evt. ernæringsproblem og identifikation af evt. behov for ernæringsindsats. Borgere, hvor der ved den sygeplejefaglige udredning er fundet en potentiel ernæringsproblematik, som skal udredes yderligere. Tildeles samtlige borgere på plejecenter. Sygeplejeindsatser Tildeles som en engangsindsats. SYGEPLEJEINDSATSER 183
Se opgaven Ernæring, mad og måltider i hjemme- og sygeplejen eller Ernæring, mad og måltider i plejebolig og rehabilitering samt procedure i VAR Healthcare. Hvem kan varetage indsatsen (Opgaveoverdragelse) Grundlæggende sygepleje Udføre ernæringsscreening hos borgere med stabile/kendte/afklarede sygdomstilstande. Vurdering af, om mundproteser passer. Kompleks sygepleje Udredning af årsag til dårlig ernæringstilstand og planlægning af opfølgende indsatser hos borgere med uafklarede eller komplekse sygdomstilstande. Forflytning og mobilisering Sundhedslovens 138 Hvem kan varetage indsatsen (Opgaveoverdragelse) Forflytning og/eller mobilisering. Forflytning omfatter fx træk, skub og flytning vha. hjælpemidler. Mobilisering omfatter fx støtte til at bevæge sig rundt vha. gangstativ. Tildeles kun, når forflytning og/eller mobilisering er den eneste indsats, der leveres til borgeren af sygeplejen. Ved daglig støtte til forflytning eller mobilisering skal borgeren tildeles indsatser efter serviceloven. Efter behov. Se procedure i VAR Healthcare. Kompleks sygepleje Varetage støtte til forflytning i forbindelse med kraftige smerter. Varetage støtte til forflytning i forbindelse med, at borgeren er nyopereret. 184 SYGEPLEJEINDSATSER
Iltbehandling Sundhedslovens 138 Saturationsmåling, indstilling af iltmængde iht. ordination, skift og rengøring af iltkateter og andet udstyr samt vejledning i korrekt håndtering af iltudstyr. Tildeles kun efter lægeordination. Efter behov eller lægeordination. Se procedure i VAR Healthcare. Hvem kan varetage indsatsen (Opgaveoverdragelse) Pleje og omsorg Efter opgaveoverdragelse: Rengøring af fast iltbeholder, skift af iltkateter samt kontrol af at maskinen virker. Grundlæggende sygepleje Varetage behandling og pleje i forbindelse med iltbehandling hos borgere med fx KOL. Kompleks sygepleje Varetage behandling og pleje i forbindelse med iltbehandling hos borgere med fx KOL i exacerbationsfasen. Justere iltbehandling efter lægeordination. Inkontinensbehandling Sundhedslovens 138 Kontinensudredning, bækkenbundstræning, vejledning i blære- og tarmtømning, toiletvaner og brug af kontinenshjælpemidler. borgere, hvor der ved den sygeplejefaglige udredning er fundet en kontinensproblematik, som skal udredes yderligere. Tildeles tidsbegrænset over højst to gange. Hvem kan varetage indsatsen (Opgaveoverdragelse) Indsatsen varetages af en kontinenssygeplejerske fra det lokale kontinensteam. Se opgaven Inkontinens på kkintra samt procedure i VAR Healtcare. Grundlæggende sygepleje Gennemgang af borgerens udfordringer og problemer i forhold til inkontinens. Kompleks sygepleje Varetage kontinens-udredningen samt vurdere behov for udredning hos læge. Sygeplejeindsatser SYGEPLEJEINDSATSER 185
Vejledning i blæretømning. Vurdering af behov for hjælpemidler. Henvisning af borgere til terapeutisk vurdering mhp. træning af bækkenbund eller rehabiliterende træning. Inkontinenshjælpemidler Sundhedslovens 138 At sikre korrekte kontinenshjælpemidler til borgeren, som dækker dennes behov, samt evaluere hjælpemidlernes effekt. Borgere med bevilling af hjælpemiddel, hvor der er behov for en evaluering af hjælpemidlets effekt, eller hvor borgerens problematik skal revurderes efter endt fysioterapi-forløb. Tildeles som éngangsydelse i ovenstående situationer. Tildeles tidsbegrænset over højst to gange. Kan evt. suppleres med indsatsen Oplæring. Det vurderes i samarbejde med borgeren, om borgeren skal henvises til terapeutisk inkontinensvurdering med henblik på træning af bækkenbund. Se opgaven Inkontinens på kkintra samt procedure i VAR Healthcare. Hvem kan varetage indsatsen (Opgaveoverdragelse) Pleje og omsorg Efter opgavedeling: Teste brug af hjælpemidler. Blevejning. Grundlæggende sygepleje Evaluere effekten af hjælpemidler Indsatsen tildeles kun ved afklarede og stabile sygepleje-situationer og er derfor grundlæggende sygepleje. Henvisning af borgere til terapeutisk inkontinensvurdering mhp. træning af bækkenbund eller anden rehabiliterende træning. 186 SYGEPLEJEINDSATSER
Intravenøs væskebehandling Sundhedslovens 138 Tilkobling af infusionssæt, til- og frakobling af infusionsvæsker, indstilling af infusionshastighed samt behandling og pleje af indstikssted. Tildeles kun efter lægeordination. Forudsætter, at der er anlagt CVKadgang. Efter lægeordination. Se procedure i VAR Healthcare. Hvem kan varetage indsatsen (Opgaveoverdragelse) Grundlæggende sygepleje Vurdere, om væsken løber kontinuerligt. Kompleks sygepleje Varetage tilkobling af infusionssæt samt til- og frakobling af infusionsvæsker. Varetage indstilling af infusionshastighed. Pleje af indstikssted. Kompressionsbehandling Sundhedslovens 138 Anlæggelse og aftagning af kompressionsforbinding eller kompressionsærmer, -handsker og -strømper, vejledning i venepumpeøvelser samt hudpleje. Tildeles kun efter lægeordination. Ved opgaveoverdragelse af anlæggelse/aftagning af støttestrømper eller aftagning af kompressionsforbinding anvendes indsatsen Støtte til anvendelse af kropsbårne hjælpemidler. Efter lægens ordination, og kun indtil borgeren kan overgå til kompressionsstrømper. Det vurderes, om borgeren kan blive selvhjulpen i påtagning af kompressionsstrømper ved brug af hjælpemidler. Se procedure i VAR Healthcare. Sygeplejeindsatser Hvem kan varetage indsatsen (Opgaveoverdragelse) Grundlæggende sygepleje Anlæggelse af kompressionsforbinding ved afklarede tilstande. Kompleks sygepleje Anlæggelse af kompressionsforbinding ved komplekse tilstande, fx ved arteriel insufficiens. SYGEPLEJEINDSATSER 187
Varetage rekvirering af kompressionsstrømper. Medicindispensering Sundhedslovens 138 Hvem kan varetage indsatsen (Opgaveoverdragelse) Bestilling, modtagelse, kontrol, opbevaring, klargøring og bortskaffelse af medicin samt dokumentation, opfølgning på medicinsk behandling og receptfornyelser. Ved medicin forstås ordinerede lægemidler, naturlægemidler og kosttilskud. Klargøring omfatter typisk ophælding, optrækning, opløsning eller blanding af medicin. Indsatsen omfatter både medicin, der modtages maskinelt dosisdispenseret, og medicin, der dispenseres (manuelt) umiddelbart før administration. Tildeles kun efter lægeordination. Tildeles tidsafgrænset. Indsatsen kan dog tildeles som en ikke-tidsafgrænset indsats hos de borgere, der ikke kan varetage dispenseringen af egen medicin ej heller efter oplæring. Se Vejledning i medicinhåndtering og dokumentation og Instrukssamling medicinhåndtering i SUF. Grundlæggende sygepleje Medicindispensering hos borgere med multisygdom og polyfarmaci i stabil fase. Opfølgning på ændringer i borgerens sundhedstilstand med henblik på virkning og eventuelle bivirkninger af medicin. Kompleks sygepleje Medicindispensering af risikosituationslægemidler. Medicindispensering hos borgere med multisygdom og polyfarmaci i ustabil fase, hvilket betyder mange forskellige ordinerende instanser og hyppige ændringer. Modtagekontrol af dosisdispenseret medicin Sundhedslovens 138 Kontrol af, at der er korrekt navn og CPR-nr. på dosisposerne, at der er overensstemmelse mellem lægens ordination og apotekets doseringskort, samt at der ikke er åbenlyse fejl i antallet af tabletter i poserne. Borgere, der får dosisdispenseret medicin, og som samtidig får Støtte til indtagelse af medicin. Tildeles tidsafgrænset. Indsatsen kan dog tildeles som en ikke-tidsafgrænset indsats hos borgere, som ikke kan indtage doseret medicin korrekt og rettidigt. 188 SYGEPLEJEINDSATSER
Hvem kan varetage indsatsen (Opgaveoverdragelse) Borgere, der ikke selv er i stand til at åbne poser eller pakninger med dosisdispenseret medicin, kan tildeles indsatsen: Mini-blok i hjemmeplejen Personlig støtte og pleje-blok for plejecentre og rehabiliteringscentre. Se Vejledning for medicinhåndtering og dokumentation samt Instrukssamling medicinhåndtering i SUF. Grundlæggende sygepleje Indsatsen anvendes kun ved afklarede og stabile sygeplejesituationer og er derfor grundlæggende sygepleje. Måling af værdier Sundhedslovens 138 Hvem kan varetage indsatsen (Opgaveoverdragelse) Lægeordineret undersøgelse af værdier, fx dopplermåling. Tildeles efter lægeordination. Lægeordinationen skal beskrive, hvilke minimale og maksimale referenceværdier der kræver tilbagemelding til lægen, samt hvor hyppigt det vurderes relevant at foretage målingen. Tildeles borgere, der efter lægeordination har behov for at få foretaget doppler-måling. Tildeles tidsafgrænset, medmindre lægen har ordineret anderledes. Se procedure i VAR Healthcare. Doppler-måling kræver specialoplæring. Grundlæggende sygepleje Varetage saturationsmåling Kompleks sygepleje Vurdere værdier hos borgere med uafklaret og/eller ustabil sygdomstilstand. Varetage dopplermåling. Måling af blodtryk (puls) Sundhedslovens 138 Lægeordineret undersøgelse af blodtryk (og puls) Sygeplejeindsatser Tildeles efter lægeordination. Lægeordinationen skal beskrive, hvilke minimale og maksimale værdier (referenceværdier) der kræver tilbagemelding til lægen, samt hvor hyppigt det vurderes relevant at foretage målingen. SYGEPLEJEINDSATSER 189
Tildeles tidsafgrænset, medmindre lægen har ordineret anderledes. Se procedure i VAR Healthcare. Hvem kan varetage indsatsen (Opgaveoverdragelse) Pleje og omsorg Efter opgaveoverdragelse: Måling af puls Grundlæggende sygepleje Varetage måling af blodtryk og puls. Kompleks sygepleje Vurdere værdier hos borgere med uafklaret og/eller ustabil sygdomstilstand. Måling af blodsukker Sundhedslovens 138 Lægeordineret undersøgelse af blodsukker Tildeles efter lægeordination. Lægeordinationen skal beskrive, hvilke minimale og maksimale værdier (referenceværdier) der kræver tilbagemelding til lægen, samt hvor hyppigt det vurderes relevant at foretage målingen. Tildeles tidsafgrænset, medmindre lægen har ordineret anderledes. Se procedure i VAR Healthcare.. Hvem kan varetage indsatsen (Opgaveoverdragelse) Grundlæggende sygepleje Varetage blodsukkermåling. Vurdere blodsukkerværdier hos borgere med diabetes i stabil fase. Kompleks sygepleje Vurdere blodsukkerværdier hos borgere ved dysreguleret diabetes. Måling af vægt Sundhedslovens 138 Undersøgelse af vægt. Tildeles efter lægeordination eller på baggrund af en ernæringsscreening. Lægeordinationen skal beskrive, hvilke minimale og maksimale værdier (referenceværdier) der kræver tilbagemelding til lægen, samt hvor hyppigt det vurderes relevant at foretage målingen. Tildeles ved behov eller efter lægens ordination. 190 SYGEPLEJEINDSATSER
Se procedure i VAR Healthcare. Hvem kan varetage indsatsen (Opgaveoverdragelse) Pleje og omsorg Efter opgaveoverdragelse: Måling af vægt. Grundlæggende sygepleje Varetage måling af vægt. Kompleks sygepleje Vurdere værdier hos borgere med uafklaret og/eller ustabil sygdomstilstand. Nonfarmakologisk smertelindring Sundhedslovens 138 Nonfarmakologisk behandling/lindring af smerter, fx vejledning i visualiseringsøvelser, massage og kulde-/varmebehandling. Tildeles enten efter lægeordination eller efter aftale med egen læge. Efter lægeordination og efter behov. Se procedure i VAR Healthcare.. Hvem kan varetage indsatsen (Opgaveoverdragelse) Grundlæggende sygepleje Varetage TENS-behandling hos borgere med afklarede smertetilstande. Kompleks sygepleje Opstart af TENS-behandling. Omsorg til pårørende til alvorligt syge Sundhedslovens 138 At yde omsorg til pårørende til alvorligt syge og/eller døende borgere samt yde støtte efter dødsfaldet. Indsatsen kan kun tildeles pårørende som en parallel-indsats til borgere, der modtager indsatsen Pleje af alvorligt syge koordinering. Pårørende defineres som: En primær omsorgsperson for borgeren, som har taget ophold i Københavns Kommune. Efter behov maksimalt kan anvendes 6 1/2 timer pr. forløb. Sygeplejeindsatser SYGEPLEJEINDSATSER 191
Der er i forbindelse med pleje af alvorligt syge og døende mulighed for, at pårørende og nærtstående kan søge om plejevederlag, jf. 119 og 120 i lov om social service. Se instruks Omsorg til pårørende til alvorligt syge. Hvem kan varetage indsatsen (Opgaveoverdragelse) Kompleks sygepleje Varetage første pårørendesamtale, herunder forventningsafstemning og koordinering. Informere og vejlede om eksisterende kommunale pårørendetilbud samt tilbud i eksempelvis patientforeninger og frivillig-organisationer. Oplæring Sundhedslovens 138 Hvem kan varetage indsatsen (Opgaveoverdragelse) At oplære borgeren og/eller pårørende i at varetage hele eller dele af en indsats, fx sårbehandling, blodsukkermåling, stomi- og kateterpleje, brug af personlige og ortopædiske hjælpemidler samt medicinadministration. Borgere, der har potentiale for helt eller delvist og eventuelt med støtte fra pårørende at håndtere praktiske opgaver relateret til sygdom eller behandling efter oplæring. Tildeles tidsbegrænset som supplement til indsatsen, borger skal oplæres i. I forbindelse med oplæring i opgaver relateret til medicinhåndtering skal egen læge orienteres og acceptere ovenstående. Grundlæggende sygepleje Oplære borgeren i puls- og blodtryksmåling. Oplære borgeren/pårørende i blodsukkermåling samt medicinadministration hos borgere i stabil tilstand. Kompleks sygepleje Oplæring af borgeren i egen-observation hos borgere med ustabile sygdomstilstande og uafklarede tilstande. Oplæring af borgeren i selvadministration af risikosituationslægemidler. Oplæring af pårørende til borgere med svære kognitive problemer. 192 SYGEPLEJEINDSATSER
Opstart af dosisdispenseret medicin Sundhedslovens 138 Opstart af dosisdispenseret medicin. Tildeles kun efter lægeordination. Som udgangspunkt er dosisdispensering egnet til borgere i stabil medicinering. Stabiliteten vurderes ud fra de forudgående tre måneder og forventninger til borgerens medicinering i de kommende tre måneder. Dosisdispensering er egnet til borgere: Der er i stabil medicinsk behandling Der indtager tabletter og/eller kapsler Der allerede får dispenseret deres medicin. Tildeles som en éngangsindsats. Borgere, der ikke selv er i stand til at åbne poser eller pakninger med dosisdispenseret medicin, kan tildeles indsatsen: Miniblok i hjemmeplejen Personlig støtte og pleje-blok for plejecentre og rehabiliteringscentre Se Vejledning for medicinhåndtering og dokumentation samt Instrukssamling medicinhåndtering i SUF. Hvem kan varetage indsatsen (Opgaveoverdragelse) Grundlæggende sygepleje Indsatsen tildeles kun ved afklarede og stabile sygeplejesituationer og er derfor grundlæggende sygepleje. Opstart af medicindispensering Sundhedslovens 138 At sikre, at borgerens fremtidige medicindosering foregår sikkert og systematisk samt vurdere borgerens potentiale til selvadministration. Tildeles borgere, når medicindosering opstartes, og kan kun tildeles efter lægeordination. Tildeles som en éngangsindsats. Se Instruks 0 Opstart af medicindispensering. Sygeplejeindsatser Hvem kan varetage indsatsen (Opgaveoverdragelse) Kompleks sygepleje Indsatsen tildeles ved uafklarede, ændrede eller problematiske sundhedssituationer, og er derfor kompleks sygepleje. SYGEPLEJEINDSATSER 193
Parenteral ernæring Sundhedslovens 138 Hvem kan varetage indsatsen (Opgaveoverdragelse) Klargøring af ordineret ernæringspræparat, herunder tilsætning af vitaminer samt tilkobling af infusionssæt, tilslutning til og frakobling fra iv-adgang, indstilling af infusionshastighed, skift af forbinding og pleje af iv-adgang og indstikssted. Tildeles kun efter lægeordination. Efter lægeordination. Se procedure i VAR Healthcare. Blanding, opsætning og nedtagning af parenteral ernæring kræver special-oplæring. Kompleks sygepleje Indsatsen tildeles ved en problematisk sygeplejesituation, det vil sige uafklarede eller ændrede sundhedssituationer, og er derfor kompleks sygepleje. Personlig pleje Sundhedslovens 138 Hvem kan varetage indsatsen (Opgaveoverdragelse) Indsatsen omfatter specielle tilfælde, hvor der er flere komplekse opgaver forbundet med den personlige pleje. Fx ved sygdom, infektioner, smerter og svækket bevidsthedstilstand. Borgere, der er uhelbredeligt syge og døende, og som skal sikres mulighed for at dø i eget hjem i fagligt trygge rammer. Efter behov Kompleks sygepleje Indsatsen tildeles ved uafklarede, ændrede eller problematiske sundhedssituationer, og er derfor kompleks sygepleje. 194 SYGEPLEJEINDSATSER
Pleje ved anvendelse af personlige hjælpemidler Sundhedslovens 138 Vejledning i og støtte til brug af personlige hjælpemidler, fx rensning af glasøje og vedligeholdelse af høreapparat. Borgere, som ikke selv kan varetage opgaven i forbindelse med vedligeholdelsen af deres personlige hjælpemiddel. Vedligeholdelse af høreapparat er indeholdt i blokke og indsatser under serviceloven. Tildeles i det omfang, der er behov for det til vedligeholdelse af det personlige hjælpemiddel. Se procedure i VAR Healthcare. Hvem kan varetage indsatsen (Opgaveoverdragelse) Pleje og omsorg Vedligeholdelse af høreapparat under serviceloven. Grundlæggende sygepleje Rensning af glasøje. Kompleks sygepleje Rensning af glasøje ved tilstødte komplikationer, fx infektion. Psykiatrisk pleje Sundhedslovens 138 Opbygning af relation, støtte til at få praktisk og mental struktur i dagligdagen, fx til håndtering og accept af psykiatriske symptomer, diagnoser, behandling og afledte problemer. Borgere, der har en psykiatrisk diagnose og/eller er særligt psykisk og socialt sårbare, herunder borgere med en angstproblematik og udtalt isolations-tendens og borgere med alkohol- og misbrugsproblematikker. Tildeles tidsafgrænset. Hvem kan varetage indsatsen (Opgaveoverdragelse) Pleje og omsorg Støtte borgeren i opbygning af relationer. Grundlæggende sygepleje Varetage støtte hos kendte borgere med psykiatrisk sygdom i stabil fase. Informere borgere og pårørende om tilbud. Kompleks sygepleje Varetage indsatsen hos borgere med flere psykiatriske problemstillinger. Varetage samarbejde med distriktspsykiatrien. Sygeplejeindsatser SYGEPLEJEINDSATSER 195
Psykisk støtte Sundhedslovens 138 Hvem kan varetage indsatsen (Opgaveoverdragelse) Støtte til at mestre dagligdagen, bevare livskvalitet, forbedre mulighederne for livsudfoldelse og forebygge forværring. Borgere, der har brug for støtte til at mestre egen hverdag og forebygge unødig indlæggelse i forbindelse med svære livsbegivenheder. Tildeles tidsafgrænset. Indsatsen kan dog tildeles som en ikke-tidsafgrænset indsats hos de borgere, der har behov for psykisk støtte grundet en demenssygdom eller i forbindelse med en livstruende sygdom. Pleje og omsorg Varetage psykisk støtte i dagligdagen hos borgere der har problemer med at mestre hverdagen. Grundlæggende sygepleje Varetage psykisk støtte hos kendte borgere med kronisk, somatisk sygdom i stabil fase. Informere borgere og pårørende om tilbud Kompleks sygepleje Varetage psykisk støtte hos ukendte borgere, borgere i akut krise, fx efter tab af ægtefælle, eller hos borgere med kronisk sygdom i ustabil fase eller borgere med livstruende sygdom. Rehabilitering Sundhedslovens 138 Hvem kan varetage indsatsen (Opgaveoverdragelse) En korterevarende, tidsafgrænset, helhedsorienteret og tværfaglig tilrettelæggelse og træning af aktiviteter, der er genkendelige og betydningsfulde for borgeren. Borgere, der vurderes at kunne opnå kompetencer til selv at kunne håndtere opgaver i forbindelse med behandling af akut eller kronisk sygdom. Tildeles tidsafgrænset. Kompleks sygepleje Varetage rehabiliterende indsatser hos borgere med uafklarede og ustabile sygdomstilstande 196 SYGEPLEJEINDSATSER
Respirationsbehandling Sundhedslovens 138 Behandling med fx CPAP-, PEP- eller BIPAP-maske og vejledning i vejrtrækningsteknikker og mundpleje. Tildeles kun efter lægeordination. Efter behov eller efter lægens ordination. Se procedure i VAR Healthcare. Hvem kan varetage indsatsen (Opgaveoverdragelse) Pleje og omsorg Efter opgaveoverdragelse: Rengøre fast C-pap samt inhalationsapparatur Understøtte borger i brug af PEP-fløjte Grundlæggende sygepleje Varetage behandling og pleje i forbindelse med vejrtrækning hos borgere med KOL Varetage behandling med PEP-maske. Vejlede og informere om inhalationsteknik og vejrtrækningsteknik. Kompleks sygepleje Varetage behandling og pleje i forbindelse med vejrtrækning hos borgere med KOL i exacerbationsfasen. Varetage CPAP behandling. Samarbejde med netværk Sundhedslovens 138 Hvem kan varetage indsatsen (Opgaveoverdragelse) At samarbejde med pårørende om de indsatser, der ydes til borgeren, fx støtte til pårørende til en borger med demens eller psykisk sygdom. Borgere med pårørende, som har brug for særlig støtte og vejledning i forbindelse med borgerens tilstand eller sygdom. Efter behov Grundlæggende sygepleje Varetage støtte til pårørende i forbindelse med kronisk sygdom. Kompleks sygepleje Varetage støtte til pårørende og borgeren i forbindelse med krise. Sygeplejeindsatser SYGEPLEJEINDSATSER 197
Sekretsugning Sundhedslovens 138 Sugning af mundhule og svælg, udførelse af eller støtte til mundhygiejne og instruktion i korrekt hosteteknik. Tildeles kun efter lægeordination. Efter behov eller efter lægeordination. Se procedure i VAR Healthcare. Hvem kan varetage indsatsen (Opgaveoverdragelse) Grundlæggende sygepleje Varetage sugning i mund og svælg. Kompleks sygepleje Varetage sugning i trakealkanyle. Sondeernæring Sundhedslovens 138 Anlæggelse af sonde, indgift af næring og væske via sonde og skift af forbinding og hudpleje ved indstikssted. Tildeles kun efter lægeordination. Efter lægeordination. Se procedure i VAR Healthcare. Hvem kan varetage indsatsen (Opgaveoverdragelse) Pleje og omsorg Forebygge tryk fra nasalsonde samt udføre hudpleje. Grundlæggende sygepleje Varetage kontrol af sondens placering samt varetage indgift af sondeernæring gennem nasalsonde. Varetage skift af forbinding og hudpleje ved indstikssted (PEG). Kompleks sygepleje Varetage anlæggelse af nasalsonde samt skift af PEG-sonde. Varetage pleje og indgift af sondeernæring gennem nasalsonde hos bevidsthedssvækkede borgere samt hos borgere med nedsat hosterefleks. Varetage indgift af sondeernæring gennem PEG-sonde. 198 SYGEPLEJEINDSATSER
Bestille sondeernæring. Varetage pleje og observation af hud omkring indstiksstedet hos borgere med nyanlagt PEG-sonde, hvor der er sårdannelse og øget risiko for infektion. Stomipleje Sundhedslovens 138 Skift af pladesystem og pose/tømning af pose samt hudpleje. Tildeles kun efter lægeordination. Efter behov eller efter lægens ordination. Se procedure i VAR Healthcare. Hvem kan varetage indsatsen (Opgaveoverdragelse) Grundlæggende sygepleje Varetage skift af stomiplade. Forebygge hudirritation under plade og pleje af irriteret hud og hudløshed. Kompleks sygepleje Varetage stomipleje hos nyopererede samt ved sårdannelse grundet lækage. Støtte til ADL-aktiviteter Sundhedslovens 138 Støtte til at udføre eller udførelse af aktiviteter i almindelig daglig livsførelse (ADL), fx påklædning, madlavning, spisning, telefonering, oprydning, rengøring og betaling af regninger. Borgere, hvor det fagligt vurderes, at indsatsen Støtte til ADL-aktiviteter skal leveres efter sundhedsloven, fx personlig pleje hos en borger, der er alvorligt syg og døende, og som har brug for kompleks sygepleje. Efter behov. Sygeplejeindsatser Se procedure i VAR Healthcare. SYGEPLEJEINDSATSER 199
Hvem kan varetage indsatsen (Opgaveoverdragelse) Kompleks sygepleje Ydelsen tildeles ved uafklarede, ændrede eller problematiske sundhedssituationer, og er derfor kompleks sygepleje. Støtte til anvendelse af kropsbårne hjælpemidler Sundhedslovens 138 Hvem kan varetage indsatsen (Opgaveoverdragelse) Anlæggelse/aftagning af kompressionsstrømper, aftagning af kompressionsforbindinger, hudpleje samt støtte til almindelig vedligeholdelse af hjælpemidlet. Tildeles efter opgaveoverdragelse fra sygeplejen i det omfang, borgeren har behov for støtte til på- eller aftagning af kompressionsstrømper eller aftagning af kompressionsforbindinger. Efter behov eller lægens ordination. Se procedure i VAR Healthcare. Pleje og omsorg Efter opgaveoverdragelse: Varetage anlæggelse/aftagning af kompressionsstrømper eller aftagning af kompressionsforbindinger samt hudpleje. Støtte til anvendelse af ortopædiske hjælpemidler Sundhedslovens 138 Hvem kan varetage indsatsen (Opgaveoverdragelse) Anlæggelse af og støtte til brug af fx ordinerede arm-, ben- og knæskinner og korsetter samt støtte til almindelig vedligeholdelse af hjælpemidlet. Tildeles efter opgaveoverdragelse fra sygeplejen i det omfang, borgeren har behov for støtte til anvendelse af ortopædiske hjælpemidler. Efter behov eller lægens ordination. Pleje og omsorg Efter opgaveoverdragelse: Anlægge ordinerede knæskinner eller armskinner. Støtte til påsætning af korsette. 200 SYGEPLEJEINDSATSER
Støtte til indtagelse af medicin Sundhedslovens 138 Støtte til at indtage doseret medicin korrekt og rettidigt Informere medicinansvarlig om afvigelser fra korrekt indtagelse Informere medicinansvarlig om observerede fejl i forbindelse med egenkontrol Tildeles kun efter lægeordination og efter opgaveoverdragelse fra sygeplejen. Tildeles tidsafgrænset. Kan dog tildeles som en ikke-tidsafgrænset indsats hos borgere, som ikke kan indtage den doserede medicin korrekt og rettidigt uden støtte. Hos borgere, der ikke selv er i stand til at åbne poser eller pakninger med dosisdispenseret medicin, tildeles indsatsen: Mini blok i hjemmeplejen Personlig støtte- og pleje-blok i plejecentre og rehabiliteringscentre Se Instruks 6.1 Støtte til indtagelse af medicin/medicinadministration. Hvem kan varetage indsatsen (Opgaveoverdragelse) Pleje og omsorg Opgaveoverdragelse: Sikre, at den rigtige borger modtager den rigtige medicin, i den rigtige dosis, på den rigtige måde, på det rigtige tidspunkt. Informere medicinansvarlig om afvigelser fra korrekt indtagelse. Grundlæggende sygepleje Varetage indsatsen hos borgere med nedsat egenomsorg samt ved tilstande, hvor indtagelse af medicin gennem munden er vanskelig. Kompleks sygepleje Varetage indsatsen hos borgere med synkeproblemer med risiko for fejlsynkning. Støtte til kateterpleje Sundhedslovens 138 Tømning eller skift af kateterpose, skift af kateterventil samt kateterpleje. Sygeplejeindsatser Tildeles efter opgaveoverdragelse fra sygeplejen. SYGEPLEJEINDSATSER 201
Hvem kan varetage indsatsen (Opgaveoverdragelse) Efter behov eller lægens ordination. Se procedure i VAR Healthcare. Pleje og omsorg Efter opgaveoverdragelse: Tømning eller skift af kateterpose med fokus på frit udløb, samt at posen er placeret under blæreniveau. Støtte til stomipleje Sundhedslovens 138 Hvem kan varetage indsatsen (Opgaveoverdragelse) Skift eller tømning af stomipose samt hudpleje. Tildeles efter opgaveoverdragelse fra sygeplejen. Efter behov. Se procedure i VAR Healthcare. Pleje og omsorg Efter opgaveoverdragelse: Varetage tømning eller skift af stomipose. Subkutan væskebehandling Sundhedslovens 138 Anlæggelse af subkutan kanyle samt tilkobling af infusionssæt, tilslutning og afkobling af infusionsvæsker, indstilling af infusionshastighed og pleje af hud ved indstikssted. Kan kun tildeles efter lægeordination. Efter lægeordination. Se procedure i VAR Healthcare. 202 SYGEPLEJEINDSATSER
Hvem kan varetage indsatsen (Opgaveoverdragelse) Kompleks sygepleje Indsatsen tildeles ved en uafklarede, ændrede eller problematiske sundhedssituationer, og er derfor kompleks sygepleje. Særlig kommunikationsform Sundhedslovens 138 Samtale med borgeren og evt. også med pårørende ved hjælp af tolk og/eller instrumentelle kommunikationshjælpemidler såsom fx pc eller pegeplade. Indsatsen kan tildeles borgere, som under en sygeplejefaglig udredning eller anden sygeplejefaglig indsats vurderes at have behov for tolk eller særlige hjælpemidler for at kunne kommunikere. Efter behov. Hvem kan varetage indsatsen (Opgaveoverdragelse) Grundlæggende sygepleje Deltage i samtaler, hvor der anvendes tolk. Kompleks sygepleje Deltage i udredende samtaler, hvor der anvendes tolk. Sårbehandling Sundhedslovens 138 Skift af forbinding, sårbehandling og hudpleje. Indsatsen kan fx også omfatte trykaflastning, VAC-behandling samt fjernelse af suturer og agraffer. Tildeles efter lægeordination. Simple akutte sår, fx trauma-sår, kan behandles uden lægeordination. Efter lægeordination, og til såret er helet. Hvem kan varetage indsatsen (Opgaveoverdragelse) Se procedure i VAR Healthcare Pleje og omsorg Forebygge sår, herunder sikre korrekt lejring, hudpleje samt aflastning ved trykspor. Grundlæggende sygepleje Behandling af tryksår, podning, pinpleje samt vurdering af smerter. Kompleks sygepleje Behandling af tryksår med gennembrud til knogle, eller som er inficeret. Behandling af diabetiske sår. Sygeplejeindsatser SYGEPLEJEINDSATSER 203
Efter opgaveoverdragelse: Behandling af skrammer og kvæstsår med plaster. Behandling af ar terielle sår i heling efter udredning hos læge. Fjerne suturer og agraffer. Behandle pilonidalcyste i opheling. Behandling af venøse sår, der er svært væskende eller med komplikationer, fx kraftig staseeksem og risiko for infektion. Behandling af arterielle sår, hvor der er tilstødende komplikationer, såsom eksem, infektion samt gangræn. Behandling af cancersår med kraftige smerter samt med risiko for blødning. Telemedicinsk sårbehandling Sundhedslovens 138 Hvem kan varetage indsatsen (Opgaveoverdragelse) Opstart af telemedicinsk sårbehandling samt opmåling og billedtagning af sår, dokumentationen af telemedicinsk sårbehandling i Plejenet og samarbejde med Videnscenter for Sårheling om sårbehandlingsplan. Tildeles kun i samarbejde med Videnscenter for Sårheling på Bispebjerg Hospital. Efter lægens ordination (BBH), og til såret er helet. afhænger af den lægelige ordination, typisk foretages den telemedicinske indsats hos borgeren hver 14. dag. Indsatsen kan kun varetages af specielt oplærte sygeplejersker i regi af Videnscenter for Sårheling. Kompleks sygepleje Indsatsen tildeles ved en problematisk sygeplejesituation, det vil sige uafklarede eller ændrede sundhedssituationer, og er derfor kompleks sygepleje. 204 SYGEPLEJEINDSATSER
Trakeostomipleje Sundhedslovens 138 Skift af trakealkanyle, skift af forbinding og pleje af hud ved indstikssted. Tildeles kun efter lægeordination. Efter lægens ordination. Se procedure i VAR Healthcare. Hvem kan varetage indsatsen (Opgaveoverdragelse) Grundlæggende sygepleje Varetage trakeostomipleje hos borgere i stabil fase. Kompleks sygepleje Varetage trakeostomipleje ved midlertidig trakeostomi samt trakeostomipleje i kontrolforløbet efter strålebehandling. Varetage skift af trakealkanyle. Undersøgelse af udskilte affaldsstoffer Sundhedslovens 138 Undersøgelse af urin ved urinstix eller lægeordineret undersøgelse af udskilte affaldsstoffer, fx afføring eller sårvæske. Tildeles efter lægeordination. Tildeles tidsafgrænset, medmindre lægen har ordineret anderledes. Se procedure i VAR Healthcare. Hvem kan varetage indsatsen (Opgaveoverdragelse) Pleje og omsorg Efter opgaveoverdragelse: Varetage undersøgelse af urin ved urinstix Tage urinprøve fra til D+R Tage afførings prøve fra til undersøgelse Grundlæggende sygepleje Tage urinprøve fra til D+R hos kvinder, hvor undersøgelsen kræver SIK. Kompleks sygepleje Tage urinprøve fra til D+R hos mænd, der kræver SIK. Sygeplejeindsatser SYGEPLEJEINDSATSER 205
Vejledning Sundhedslovens 138 Samtale om, hvordan borgeren kan håndtere og agere ift. fysiske, psykiske, sociale og åndelige potentielle og/eller aktuelle tilstande, fx hvordan borgeren søger kommunale indsatser, eller hvordan konflikter kan håndteres. Borgere, som er særligt sårbare, og som har brug for vejledning ift. at få støtte fra kommunen. Tildeles tidsafgrænset. Hvem kan varetage indsatsen (Opgaveoverdragelse) Grundlæggende sygepleje Vejledning i, hvordan borgeren kan håndtere en kronisk sygdom Kompleks sygepleje Vejledning i, hvordan borgeren kan håndtere forværring af en kronisk sygdom. Væske per os Sundhedslovens 138 Hvem kan varetage indsatsen (Opgaveoverdragelse) Støtte til indtagelse af væske, herunder fx registrering af væskeindtag i væskeskema samt udregning af væskebalance. Borgere, hvor der er risiko for dehydrering, og hvor der skal en særlig indsats til for at ophydrere borgeren. Efter behov. Se procedure i VAR Healthcare. Kompleks sygepleje Koordinere og lede hydreringsindsatsen hos borgere, som trues med indlæggelse grundet dehydrering. 206 SYGEPLEJEINDSATSER
Genoptræningsindsatser 140
Indhold 8.1 Tildeling af genoptræning i SUF 210 8.2 Indsatser 140 (SUL) 216 8.2.1 Ambulant genoptræningsforløb i forlængelse af rehabiliteringsophold 216 8.2.2 Amputationer ikke proteseegnede 216 8.2.3 Amputationer proteseegnede 217 8.2.4 Brystopereret 217 8.2.5 Cancer 217 8.2.6 Dysfagi 218 8.2.7 Faglig supervision 218 8.2.8 Fysisk og psykisk udviklingshæmmede borgere (SOF-borgere) 218 8.2.9 Geriatri/seq. efter tidligere apopleksi 219 8.2.10 Hjerte- karsygdomme 219 8.2.11 Hånd og håndled 219 8.2.12 KOL 220 8.2.13 Leddys/smerter (OE og UE) 220 8.2.14 Organkirurgi/medicin 220 8.2.15 RA/Bechterew 221 8.2.16 Total hoftealloplastik 221 8.2.17 Total knæalloplastik 221 8.2.18 Urologi 222 8.2.19 Vurdering 222 8.3 Brud 223 8.3.1 Albuebrud 223 8.3.2 Hoftenær fraktur 223 8.3.3 Multifraktur-traumer 223 8.3.4 Skulderbrud 224 8.3.5 UE brud 224 8.4 Ledoperationer 225 8.4.1 Anterior cruciate ligamentruptur (ACL) 225 8.4.2 Bankart/ SLAP 225 8.4.3 GANZ 225 8.4.4 Lette skulderoperationer 226 8.4.5 UE 226 8.5 Neurologi 227 8.5.1 Andre neurologiske lidelser 227 8.5.2 Apopleksi 227 8.5.3 Commotio sequelae 227
Genoptræning 8.5.4 Parkinson 228 8.5.5 Polyradiculitis 228 8.5.6 Sclerose 228 8.6 Ryg 229 8.6.1 Ryg (ikke opereret) 229 8.6.2 Rygoperationer inkl. nakkeoperationer 229 8.7 Børn den ambulante børneterapi (DAB) 230 8.7.1 Brud (UE + OE)/ leddys. 230 8.7.2 Cerebral parese 230 8.7.3 Osteotomier 230 8.7.4 Seneforlængelser/Botox/Plexus brachialis læsion 231
Genoptræning 140 Sundheds- og Omsorgsforvaltningen leverer genoptræning til borgere efter sundhedsloven. Afsnittet beskriver, hvilke genoptræningsindsatser der tildeles i Københavns Kommune, samt hvilke kriterier der er for tildeling. Genoptræning efter sundhedsloven defineres som en målrettet og tidsafgrænset samarbejdsproces mellem en borger samt eventuelt pårørende og personale. Formålet med genoptræning er, at borgeren opnår samme grad af funktionsevne som tidligere, eller hvis det ikke er muligt, da den bedst mulige funktionsevne både bevægelses- og aktivitetsmæssigt, kognitivt, emotionelt og socialt. Sundhedslovens 140 og 84 sætter de overordnede rammer for løsning af genoptræningsopgaven. Sundhedsaftalen fastsætter samarbejdet mellem Københavns Kommune og Region Hovedstaden. Hospitalet vurderer, jf. sundhedslovens 84, hvorvidt borgeren har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning, og udskriver borgeren med en genoptræningsplan. Genoptræningsplanen har til formål at sikre målrettede, sammenhængende og effektive genoptræningsforløb for borgeren. Genoptræningsplanen skal sikre relevant information til den (eller de) sundhedsperson(er), der skal tildele samt levere genoptræningsindsatsen. Derudover skal genoptræningsplanen sikre information til borgeren samt borgerens alment praktiserende læge og hjemkommune. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen tilbyder genoptræning til borgere, som jf. sundhedslovens 140 har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning efter udskrivning fra hospital. Borgeren har ret til at vælge mellem de genoptræningstilbud, som bopælskommunen har etableret ved egne institutioner, eller som bopælskommunen yder via en eller flere leverandører på grundlag af en særlig aftale herom. Borgeren har desuden ret til at vælge genoptræningstilbud på andre af kommuners institutioner. Kommunen kan af kapacitetsmæssige årsager afvise at modtage borgere, der har bopæl i en anden kommune, hvis kommunen har væsentlig længere ventetider til egne borgere. Det udvidede kommunale ansvar på genoptræningsområdet supplerer de eksisterende træningsbestemmelser i den sociale lovgivning og skaber grundlag for, at genoptræning og vedligeholdelsestræning kan tilrettelægges sammenhængende og i sammenhæng med kommunernes rehabiliteringsindsats efter anden lovgivning i øvrigt. Indsatserne leveres af ergo- og/eller fysioterapeuter. 8.1 Tildeling af genoptræning i SUF Tildeling af en indsats sker på baggrund af en myndighedsvurdering, foretaget af Genoptræning København ved brug af delprocesserne i FSIII. 1. Sagsåbning 6. Opfølgning 2. Sagsoplysning Myndighed 3. Afgørelse/ Bestilling 210 GENOPTRÆNING 140
Tildeling af den konkrete genoptræningsindsats under 140 er begrundet i oplysninger fra borgerens genoptræningsplan samt øvrige oplysninger om borgerens helbreds- og funktionsevnetilstand. Borgerens tilstande samt specifikke behov for genoptræning vurderes og præciseres efterfølgende af den udførende terapeut. Myndighedsprocessen i FSIII består af tre delprocesser: Henvendelse Procesmodellens trin 1: Sagsåbning Sagen opstartes på baggrund af: At hospitalet vurderer, jf. sundhedslovens 84, at borgeren har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning ved udskrivning, og borgeren udskrives med en genoptræningsplan. At genoptræningsplanen sendes til praktiserende læge og Genoptræning København efter aftale med borgeren. Vurdering af niveau for genopræning Procesmodellens trin 2: Sagsoplysning Af genoptræningsplanen fremgår det, hvorvidt genoptræningen skal varetages som almen eller specialiseret genoptræning eller som specialiseret rehabilitering. I Vejledning om genoptræning og vedligeholdelsestræning i kommuner og regioner fra 2014 beskrives krav til indhold i genoptræningsplanen. Genoptræningsplanen skal altid indeholde: Borgerens stamoplysninger Helbredsforhold inkl. beskrivelse af behandlingsforløb Helbredsrelateret funktionsevne Genoptræningsbehov og -potentiale samt mål med genoptræningsindsatsen Patientsikkerhedsmæssige aspekter Information om, hvilket specialiseringsniveau genoptræningen skal varetages på Tidsfrist for opstart af genoptræningsforløb, hvis der er sundhedsfagligt begrundet behov herfor. Genoptræning København oplyser sagen med udgangspunkt i oplysningerne fra genoptræningsplanen og de faglige kriterier fra snitfladekataloget 1. Man orienterer sig i borgerens funktions- og helbredstilstande. Almen genoptræning Almen genoptræning varetages af kommunens sundhedshuse, træningscentre, plejecentre og rehabiliteringscentre. Genoptræning København vurderer, om behovet for genoptræning er på basalt eller avanceret niveau 2. Basalt niveau: Tildeles borgere, der typisk har enkle og afgrænsede funktionsnedsættelser og ingen komplikationer i behandlingsforløbet på hospitalet, der har betydning for funktionsevnen og/eller genoptræningsindsatsen. Avanceret niveau: Tildeles borgere, der typisk har omfattende funktionsnedsættelser, herunder eventuelt komplikationer i behandlingsforløbet på hospitalet, der har betydning for funktionsevnen og/eller genoptræningsindsatsen. 1 Snitfladekataloget kan findes på RegionH s hjemmeside under Sundhedsaftalen 2 Snitfladekataloget for basal og avanceret genoptræning, kan findes på kk.intra under træning og genoptræning Genoptræning GENOPTRÆNING 140 211
Specialiseret genoptræning Et specialiseret genoptræningsforløb er en ambulant indsats, der leveres af regionen. Kommunen har myndigheds- og finansieringsansvaret for opgaven, mens regionen har driftsansvaret. Genoptræning på specialiseret niveau foregår i hospitalsregi. Genoptræning på specialiseret niveau: Tildeles borgere, der typisk har komplicerede, omfattende, sjældne og/eller alvorlige funktionsnedsættelser af væsentlig betydning for et eller flere livsområder, herunder alvorlige komplikationer i behandlingsforløbet af betydning for funktionsevnen og/eller genoptræningsindsatsen. Indsatsen varetages af autoriserede sundhedspersoner i et tæt tværfagligt samarbejde på speciallæge-niveau. Specialiseret rehabilitering Specialiseret rehabilitering skal varetages af specialiserede enheder, der lever op til Sundhedsstyrelsens kvalitetskrav 16. Kommunen har myndigheds- og finansieringsansvaret, men kan vælge at bruge eksterne leverandører, der lever op til kvalitetskravene på området. Forløbene kan foregå både i ambulant regi og i døgnregi. Rehabilitering på specialiseret niveau: Tildeles borgere, der typisk har komplicerede, omfattende, sjældne og/eller alvorlige funktionsnedsættelser af væsentlig betydning for flere livsområder, herunder oftest omfattende mentale funktionsnedsættelser. Yderligere oplysninger i genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau: Såfremt hospitalet vurderer, at borgeren har behov for genoptræning på specialiseret rehabiliteringsniveau, skal genoptræningsplanen indeholde udvidede beskrivelser af udredning og behandling på hospitalet. Derudover skal der være en beskrivelse af patientens samlede funktionsevne samt behov for rehabiliteringsindsats. Herunder kan der eventuelt gives anbefalinger til metode og omfang af den videre indsats efter hospitalsindlæggelse. Leverandørens oplysning af sagen Når Genoptræning København har visiteret til basal eller avanceret genoptræningsindsats, foretager den udførende terapeut en faglig vurdering af borgerens specifikke behov for genoptræning. Der foretages en vurdering af: Borgerens funktionsevnetilstande og tilstandspræcisering af disse Hvilke konkrete indsatser der imødekommer borgerens behov for genoptræning I hvilke omgivelser genoptræningen skal foregå Indsatsens varighed og hyppighed Formulerer målsætning for borgerens genoptræningsforløb i samarbejde med borgeren, hvor der ligeledes vurderes effekt gennem den borgeroplevede effekt samt ud fra faglige måleredskaber. Tildeling af genoptræning Procesmodellens trin 3: Afgørelse/Bestilling Genoptræningsindsatsen tildeles af Genoptræning København 17, når man her har foretaget sagsåbning og sagsoplysning af sagen. 17 Genoptræning og rehabilitering til voksne med erhvervet hjerneskade En faglig visitationsretningslinje. https://sundhedsstyrelsen.dk/da/sygdom-og-behandling/genoptraening-og-rehabilitering/~/media/23b4a64e97c7478383827909e44d417c.ashx 212 GENOPTRÆNING 140
Genoptræningsindsatsen tildeles af Genoptræning København med en vejledende tidsramme og skal leveres af den udførende terapeut på baggrund af en faglig vurdering af den enkelte borgers situation og behov. Leverandører af genoptræning i Københavns Kommune, det vil sige sundhedshuse, træningscentre, plejecentre og rehabiliteringsafdelinger, leverer genoptræning på baggrund af et rammebudget. Planlagt opfølgning Procesmodellens trin 6: Planlagt opfølgning I forbindelse med levering af genoptræningsindsatsen er der fastlagt en opfølgningsdato ift. de udredte tilstande, forventede tilstande og de tildelte indsatser for borgerens forløb. Det er den udførende terapeut, der har til opgave at følge op på genoptræningsindsatsen efter sundhedsloven. Andre tilbud i forbindelse med genoptræning I det følgende præsenteres yderligere indsatser ift. sundhed og genoptræning, der leveres under sundhedsloven og som et politisk fastsat serviceniveau i Københavns Kommune. Specialiseret tilbud til borgere med ryg- og nakkeproblemer Københavns Kommune har et specialiseret tilbud med både udredning og behandling til borgere med ryg- og nakkeproblemer, der er bosiddende i kommunen. Målgruppen er primært borgere i alderen 15 år og opefter. Udredning og behandling foregår i tværfaglige teams, hvor der indgår fysioterapeuter, læger, kiropraktorer og socialrådgivere. Borgerne kan henvises af praktiserende læger, praktiserende speciallæger, Frederiksberg Hospital og visse jobcentre. Den socialmedicinske indsats har et særligt fokus på at fastholde tilknytning til arbejdsmarkedet. Forebyggende tilbud i forbindelse med genoptræning I forbindelse med et genoptræningsforløb i Københavns Kommunes Sundhedshuse er der efter 119 i sundhedsloven mulighed for deltagelse i forebyggende tilbud såsom støtte til rygestop, sundere kost-, alkohol- og motionsvaner. Samtale om forebyggende indsatser Alle borgere i genoptræningsforløb skal tilbydes samtalen i deres første undersøgelse i genoptræningsforløbet. Formålet med samtalen om forebyggende indsatser er, at medarbejderen i samarbejde med borgeren vurderer, om borgerens vaner i forhold til ernæring, rygning og alkohol kan have en negativ indflydelse på borgerens kommende udbytte af sit genoptræningsforløb i sundhedshuset eller træningscentret. Børn og genoptræning Opgaven og ressourcerne til at varetage myndighedsansvaret på børneområdet er formelt placeret i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Baggrunden for samarbejdet med Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) er, at det er hensigtsmæssigt, at udførelsen af almen genoptræning på børneområdet varetages af Børne- og Ungdomsforvaltningen for at sikre samtænkning med den øvrige indsats på børne- og ungdomsområdet samt udnytte de eksisterende faglige kompetencer og rammer til løsning af opgaven. SUF og BUF har indgået en samarbejdsaftale om levering af genoptræning til børn og unge. Udgangspunktet for samarbejdet er: Sundhedslovens 140 og 84 Sundhedsaftalen, som fastsætter samarbejdet mellem Københavns Kommune og Region Hovedstaden. Genoptræning GENOPTRÆNING 140 213
Genoptræningsforløb Genoptræningsindsatserne er inddelt i diagnosegrupper. Forløbet og dermed tidsrammen er udelukkende vejledende for serviceniveauet. Genoptræning København vurderer, hvilket forløb der skal tilknyttes indsatsen. Den faglige vurdering foretages af Genoptræning København på baggrund af oplysningerne i genoptræningsplanen samt øvrige oplysninger om borgerens helbreds- og funktionsevnetilstand. Holdtræning er det bærende princip i kommunen. Forløb Nedenstående er vejledende tidsrammer for en indsats. Ved tildeling af en indsats foretager Genoptræning København en faglig vurdering af, hvilket af de fem forløb der skal tilknyttes. Let forløb Typisk svarende til 3 timer Moderat forløb Typisk svarende til 4 timer Udvidet forløb Typisk svarende til 5 1/2 timer Omfattende forløb Typisk svarende til 8 timer Plus forløb Typisk svarende til 15 timer. Ventetider Genoptræning København vurderer også, inden for hvilken tidsramme borgeren skal tilbydes første tid. Den faglige vurdering tager udgangspunkt i de sundhedsfaglige forhold, som står beskrevet i genoptræningsplanen. Og grundet denne vurdering tildeles borgeren forløb som accelereret, normal eller med udskudt ventetid. Ved accelereret ventetid forstås, at borgeren skal tilbydes første tid inden for syv hverdage efter, at kommunen har modtaget genoptræningsplanen. Ved normal ventetid forstås, at borger skal tilbydes første tid inden for ti hverdage efter, at kommunen har modtaget genoptræningsplanen. Ved udskudt ventetid forstås, at borger først skal tilbydes første tid mindst ti hverdage efter, at kommunen har modtaget genoptræningsplanen. Dette kan bl.a. være ved operationer, hvor der er restriktioner eller andet. Ofte vil det fremgå af genoptræningsplanen, hvornår borger må starte op. 18 Forløbskoordinationen, Københavns Kommune. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. 214 GENOPTRÆNING 140
Genoptræningsindsatser Sundhedslovens 140 Ambulant genoptræningsforløb i forlængelse af rehabiliteringsophold Amputationer ikke proteseegnede Amputationer proteseegnede Brystopereret Cancer Dysfagi Faglig supervision Fysisk og psykisk udviklingshæmmede borgere (SOF-borgere) Geriatri/seq. efter tidligere apopleksi Hjerte- karsygdomme Hånd og håndled KOL Leddys/ smerter (OE og UE) Organkirurgi/medicin RA/Bechterew Total hoftealloplastik Total knæalloplastik Urologi Vurdering Brud Albuebrud Hoftenær fraktur Multifraktur-traumer Skulderbrud UE Brud Ledoperationer Anterior cruciate ligamentruptur (ACL) Bankart/SLAP GANZ Lette skulderoperationer UE Neurologi Andre neurologiske lidelser Apopleksi Commotio sequelae Parkinson Polyradiculitis/ Guillian Barré Sclerose Ryg Ryg (ikke opereret) Rygoperationer inkl. nakkeoperationer Genoptræning GENOPTRÆNING 140 215
Børn Den Ambulante Børneterapi Brud (UE og OE)/ leddys Cerebral parese Osteotomier Seneforlængelser/Botox/Plexus brachialis læsion 8.2 Indsatser 140 (SUL) Ambulant genoptræningsforløb i forlængelse af rehabiliteringsophold Sundhedslovens 140 Målgruppen for indsatsen Genoptræning på basalt eller avanceret niveau. Borgere, der efter udskrivning fra hospital har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning, og som derfor er udskrevet med en genoptræningsplan. Ved udskrivning fra et rehabiliteringsophold vurderes det, at borgeren med udgangspunkt i genoptræningsplanen fortsat har behov for genoptræning. Indsatsen kan tildeles som enten udvidet forløb eller plusforløb. Udførende terapeut fra rehabiliteringsafdelingen anmoder Genoptræning København om et ambulant genoptræningsforløb i forlængelse af rehabiliteringsopholdet. På baggrund af denne anmodning tildeles der et ambulant forløb til det relevante træningscenter. Indsatsen tildeles som en forlængelse af det tildelte genoptræningsforløb med udgangspunkt i borgerens genoptræningsplan fra hospitalet. Amputationer ikke proteseegnede Sundhedslovens 140 Målgruppen for indsatsen Hospitalet har vurderet, at borger IKKE er proteseegnet. Genoptræning på basalt niveau. Borgere, der efter udskrivning fra hospital har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning efter amputation, og som derfor er udskrevet med en genoptræningsplan. Tildeles tidsbegrænset. 216 GENOPTRÆNING 140
Indsatsen tildeles typisk som et udvidet forløb. Amputationer proteseegnede Sundhedslovens 140 Målgruppen for indsatsen Hospitalet har vurderet, at borger er proteseegnet. Genoptræning på avanceret niveau. Borgere, der efter udskrivning fra hospital har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning efter amputation, og som derfor er udskrevet med en genoptræningsplan. Tildeles tidsbegrænset. Indsatsen tildeles typisk som et plusforløb. Brystopereret Sundhedslovens 140 Målgruppen for indsatsen Genoptræning på basalt eller avanceret niveau. Borgere, der efter udskrivning fra hospital har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning grundet operation for forstadie til brystkræft, og som derfor er udskrevet med en genoptræningsplan. Indsatsen tildeles typisk som et udvidet forløb. Cancer Sundhedslovens 140 Genoptræning på basalt eller avanceret niveau. Målgruppen for indsatsen Borgere, der efter udskrivning fra hospital har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning grundet cancer, og som derfor er udskrevet med en genoptræningsplan. Indsatsen tildeles typisk som et kræftrehabiliteringsforløb og oprettes af Center for Kræft og Sundhed selv. Genoptræning GENOPTRÆNING 140 217
Indsatsen leveres i overvejende grad af Center for Kræft og Sundhed. Dysfagi Sundhedslovens 140 Målgruppen for indsatsen Genoptræning på basalt eller avanceret niveau. Borgere, der efter udskrivning fra hospital har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning grundet problemstillinger med dysfagi, og som derfor er udskrevet med en genoptræningsplan. Indsatsen tildeles typisk som et udvidet forløb. Faglig supervision Sundhedslovens 140 Målgruppen for indsatsen Faglig supervision af genoptræning. Borgere, hvor der er behov for faglig supervision fra et sundhedshus/ træningscenter med specialefunktion. Indsatsen tildeles typisk som et let forløb. Fysisk og psykisk udviklingshæmmede borgere (SOF-borgere) Sundhedslovens 140 Målgruppen for indsatsen Genoptræning på avanceret niveau. Borgere under 65 år, der er fysisk eller psykisk udviklingshæmmede. Borgere, der efter udskrivning fra hospital har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning, og som derfor er udskrevet med en genoptræningsplan. Indsatsen tildeles typisk som et plusforløb. Genoptræningen varetages af Specialfysioterapien. 218 GENOPTRÆNING 140
Genoptræning INDSATSKATALOG 2018 Geriatri/seq. efter tidligere apopleksi Sundhedslovens 140 Målgruppen for indsatsen Genoptræning på basalt eller avanceret niveau. Borgere, der efter udskrivning fra hospital har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning grundet geriatriske problemstillinger eller sequelae efter tidligere apopleksi, og som derfor er udskrevet med en genoptræningsplan. Indsatsen tildeles typisk som et udvidet forløb. Hjerte- karsygdomme Sundhedslovens 140 Målgruppen for indsatsen Genoptræning på basalt eller avanceret niveau. Borgere, der efter udskrivning fra hospital har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning, og som derfor er udskrevet med en genoptræningsplan. Indsatsen tildeles typisk som et udvidet forløb. Hånd og håndled Sundhedslovens 140 Målgruppen for indsatsen Genoptræning på basalt eller avanceret niveau. Borgere, der efter udskrivning fra hospital har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning efter traume på hånd og/eller håndled, og som derfor er udskrevet med en genoptræningsplan. Indsatsen tildeles typisk som et let forløb. GENOPTRÆNING 140 219
KOL Sundhedslovens 140 Målgruppen for indsatsen Genoptræning på basalt eller avanceret niveau. Borgere, der efter udskrivning fra hospital har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning grundet KOL, og som derfor er udskrevet med en genoptræningsplan. Indsatsen tildeles typisk som et udvidet forløb. Leddys/smerter (OE og UE) Sundhedslovens 140 Målgruppen for indsatsen Genoptræning på basalt eller avanceret niveau. Borgere, der efter udskrivning fra hospital har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning, og som derfor er udskrevet med en genoptræningsplan. Indsatsen tildeles typisk som et moderat forløb. Organkirurgi/medicin Sundhedslovens 140 Målgruppen for indsatsen Genoptræning på basalt eller avanceret niveau. Borgere, der efter udskrivning fra hospital har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning grundet organkirurgi/medicin, og som derfor er udskrevet med en genoptræningsplan. Indsatsen tildeles typisk som et udvidet forløb. 220 GENOPTRÆNING 140
Genoptræning INDSATSKATALOG 2018 RA/Bechterew Sundhedslovens 140 Målgruppen for indsatsen Genoptræning på basalt eller avanceret niveau. Borgere, der efter udskrivning fra hospital har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning grundet R A/Bechterew, og som derfor er udskrevet med en genoptræningsplan. Indsatsen tildeles typisk som et udvidet forløb. Total hoftealloplastik Sundhedslovens 140 Målgruppen for indsatsen Genoptræning på basalt eller avanceret niveau. Borgere, der efter udskrivning fra hospital har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning grundet total hoftealloplastik, og som derfor er udskrevet med en genoptræningsplan. Indsatsen tildeles typisk som et moderat forløb. Total knæalloplastik Sundhedslovens 140 Målgruppen for indsatsen Genoptræning på basalt eller avanceret niveau. Borgere, der efter udskrivning fra hospital har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning efter total knæalloplastik, og som derfor er udskrevet med en genoptræningsplan. Indsatsen tildeles typisk som et udvidet forløb. Indsatsen tildeles med accelereret ventetid. GENOPTRÆNING 140 221
Urologi Sundhedslovens 140 Målgruppen for indsatsen Genoptræning på avanceret niveau. Borgere, der efter udskrivning fra hospital har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning grundet urologiske problemstillinger, og som derfor er udskrevet med en genoptræningsplan. Indsatsen tildeles typisk som et let forløb. Vurdering Sundhedslovens 140 Målgruppen for indsatsen Vurdering af borgerens genoptræningsbehov, motivation samt relevant forløb. Borgere, hvor der er behov for en vurdering, inden en genoptræningsindsats tildeles. Svarende til 0-ydelse. På baggrund af vurderingen tildeles enten let, moderat, udvidet, moderat eller plusforløb. 222 GENOPTRÆNING 140
Genoptræning INDSATSKATALOG 2018 8.3 Brud Albuebrud Sundhedslovens 140 Målgruppen for indsatsen Genoptræning på basalt eller avanceret niveau. Borgere, der efter udskrivning fra hospital har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning efter at have pådraget sig et albuebrud, og som derfor er udskrevet med en genoptræningsplan. Indsatsen tildeles typisk som et omfattende forløb. Indsatsen tildeles med accelereret ventetid. Hoftenær fraktur Sundhedslovens 140 Målgruppen for indsatsen Genoptræning på basalt eller avanceret niveau. Borgere, der efter udskrivning fra hospital har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning efter at have pådraget sig en hoftenær fraktur, og som derfor er udskrevet med en genoptræningsplan. Indsatsen tildeles typisk som et udvidet forløb. Multifraktur-traumer Sundhedslovens 140 Målgruppen for indsatsen Genoptræning på avanceret niveau. Borgere, der efter udskrivning fra hospital har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning pga. multifrakturer/traume, og som derfor er udskrevet med en genoptræningsplan. Indsatsen tildeles typisk som et plusforløb. GENOPTRÆNING 140 223
Skulderbrud Sundhedslovens 140 Målgruppen for indsatsen Genoptræning på basalt eller avanceret niveau. Borgere, der efter udskrivning fra hospital har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning efter at have pådraget sig et skulderbrud, og som derfor er udskrevet med en genoptræningsplan. Indsatsen tildeles typisk som et omfattende forløb. Indsatsen tildeles med accelereret ventetid. UE brud Sundhedslovens 140 Målgruppen for indsatsen Genoptræning på basalt eller avanceret niveau. Borgere, der efter udskrivning fra hospital har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning efter at have pådraget sig et brud på UE (inklusive bækkenbrud), og som derfor er udskrevet med en genoptræningsplan. Indsatsen tildeles typisk som et udvidet forløb. 224 GENOPTRÆNING 140
8.4 Ledoperationer Anterior cruciate ligamentruptur (ACL) Sundhedslovens 140 Målgruppen for indsatsen Genoptræning på basalt eller avanceret niveau. Borgere, der efter udskrivning fra hospital har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning efter ruptur af forreste korsbånd i knæet, og som derfor er udskrevet med en genoptræningsplan. Indsatsen tildeles typisk som et omfattende forløb eller som et specialiseret forløb på hospitalet. Bankart/ SLAP Sundhedslovens 140 Målgruppen for indsatsen Genoptræning på basalt eller avanceret niveau. Borgere, der efter udskrivning fra hospital har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning efter bankart læsion, og som derfor er udskrevet med en genoptræningsplan. Indsatsen tildeles typisk som et omfattende forløb. Indsatsen tildeles med udskudt ventetid. GANZ Sundhedslovens 140 Målgruppen for indsatsen Genoptræning på basalt eller avanceret niveau. Borgere, der efter udskrivning fra hospital har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning efter GANZ osteotomi, og som derfor er udskrevet med en genoptræningsplan. Indsatsen tildeles typisk som et omfattende forløb. Indsatsen tildeles med udskudt ventetid. Genoptræning GENOPTRÆNING 140 225
Lette skulderoperationer Sundhedslovens 140 Målgruppen for indsatsen Genoptræning på basalt eller avanceret niveau. Borgere, der efter udskrivning fra hospital har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning pga. skulderalloplastik, claviculabrud, subacromiel decompression, AC-ledresektion, acromioplastik eller andre operationer, og derfor er udskrevet med en genoptræningsplan. Omfatter ikke bankart. Indsatsen tildeles typisk som et omfattende forløb. UE Sundhedslovens 140 Målgruppen for indsatsen Genoptræning på basalt eller avanceret niveau. Borgere, der efter udskrivning fra hospital har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning efter ledoperation i UE, og som derfor er udskrevet med en genoptræningsplan. Indsatsen tildeles typisk som et udvidet forløb. Nyopereret meniskreinsertion tildeles med udskudt ventetid. 226 GENOPTRÆNING 140
Genoptræning INDSATSKATALOG 2018 8.5 Neurologi Andre neurologiske lidelser Sundhedslovens 140 Målgruppen for indsatsen Genoptræning på avanceret niveau. Borgere, der efter udskrivning fra hospital har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning efter en apopleksi eller en neurologisk lidelse, og som derfor er udskrevet med en genoptræningsplan. Indsatsen tildeles typisk som et plusforløb. Apopleksi Sundhedslovens 140 Målgruppen for indsatsen Genoptræning på avanceret niveau Borgere, der efter udskrivning fra hospital har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning efter en apopleksi eller en neurologisk lidelse, og som derfor er udskrevet med en genoptræningsplan. Indsatsen tildeles typisk som et plusforløb. Commotio sequelae Sundhedslovens 140 Målgruppen for indsatsen Genoptræning på avanceret niveau. Borgere, der efter udskrivning fra hospital har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning efter en apopleksi eller en neurologisk lidelse, og som derfor er udskrevet med en genoptræningsplan. Indsatsen tildeles typisk som et plusforløb. GENOPTRÆNING 140 227
Parkinson Sundhedslovens 140 Målgruppen for indsatsen Genoptræning på avanceret niveau. Borgere, der efter udskrivning fra hospital har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning efter en apopleksi eller en neurologisk lidelse, og som derfor er udskrevet med en genoptræningsplan. Indsatsen tildeles typisk som et plusforløb. Polyradiculitis Sundhedslovens 140 Målgruppen for indsatsen Genoptræning på avanceret niveau. Borgere, der efter udskrivning fra hospital har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning efter en apopleksi eller en neurologisk lidelse, og som derfor er udskrevet med en genoptræningsplan. Indsatsen tildeles typisk som et plusforløb. Sclerose Sundhedslovens 140 Målgruppen for indsatsen Genoptræning på avanceret niveau. Borgere, der efter udskrivning fra hospital har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning efter en apopleksi eller en neurologisk lidelse, og som derfor er udskrevet med en genoptræningsplan. Indsatsen tildeles typisk som et plusforløb. 228 GENOPTRÆNING 140
Genoptræning INDSATSKATALOG 2018 8.6 Ryg Ryg (ikke opereret) Sundhedslovens 140 Målgruppen for indsatsen Genoptræning på basalt eller avanceret niveau. Borgere, der efter udskrivning fra hospital har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning efter ryg- og nakkeproblematikker, og som derfor er udskrevet med en genoptræningsplan. Omfatter ikke borgere, der er udskrevet efter operation i ryg/nakke. Indsatsen tildeles typisk som et moderat forløb. Rygoperationer inkl. nakkeoperationer Sundhedslovens 140 Målgruppen for indsatsen Genoptræning på basalt eller avanceret niveau. Borgere, der efter udskrivning fra hospital har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning efter fx prolaps, dese, stenose og spondylose, og som derfor er udskrevet med en genoptræningsplan. Indsatsen tildeles typisk som et moderat forløb. Er der en samtidig geriatrisk problemstilling, tildeles med udvidet ventetid. GENOPTRÆNING 140 229
8.7 Børn den ambulante børneterapi (DAB) Brud (UE + OE)/ leddys. Sundhedslovens 140 Genoptræning på avanceret niveau. Børn, der efter udskrivning fra hospital har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning pga. brud på UE eller OE, og som derfor er udskrevet med en genoptræningsplan. Indsatsen tildeles med en tidsramme typisk svarende til seks timer. Genoptræningen varetages af Den Ambulante Børneterapi. Cerebral parese Sundhedslovens 140 Genoptræning på avanceret niveau. Børn, der efter udskrivning fra hospital har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning pga. cerebral parese, og som derfor er udskrevet med en genoptræningsplan. Indsatsen tildeles med en tidsramme typisk svarende til 29 timer. Genoptræningen varetages af Den Ambulante Børneterapi. Osteotomier Sundhedslovens 140 Målgruppen for indsatsen Genoptræning på avanceret niveau. Børn, der efter udskrivning fra hospital har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning, og som derfor er udskrevet med en genoptræningsplan. 230 GENOPTRÆNING 140
Genoptræning INDSATSKATALOG 2018 Indsatsen tildeles med en tidsramme typisk svarende til 19 timer. Genoptræningen varetages af Den Ambulante Børneterapi. Seneforlængelser/Botox/Plexus brachialis læsion Sundhedslovens 140 Genoptræning på avanceret niveau. Børn, der efter udskrivning fra hospital har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning, og som derfor er udskrevet med en genoptræningsplan. Indsatsen tildeles med en tidsramme typisk svarende til 19 timer. Genoptræningen varetages af Den Ambulante Børneterapi. GENOPTRÆNING 140 231
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Omsorg Februar 2018 Sjællandsgade 40 2200 København N Telefon: 33 66 33 66 E-mail: suf@suf.kk.dk