Om terapeutfaglig dokumentation i Cura
|
|
|
- Pernille Therkildsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Om terapeutfaglig dokumentation i Cura For ergoterapeuter og fysioterapeuter ansat i Sundhedshus, træningscenter, Rehabiliteringscenter, Plejecenter og i U&R-enhed i Københavns Kommune. Dokumentet er supplement til vejledningen Minimumskrav til terapeutfaglig dokumentation. Version 0.1 1
2 Indhold 1. Indledning... 4 Formål Dokumentation i Cura... 4 Ansvar Den røde tråd i dokumentationen... 6 Stamdata... 6 Om borgeren... 7 Professionelle kontakter... 7 Netværk... 7 Henvendelsen Helhedsvurderingen... 7 Resultat af helhedsvurdering... 7 Terapeuternes anvendelse af funktionsevnetilstande... 8 Terapeuternes anvendelse af forventede funktionsevnetilstande... 8 Særligt i forhold til borgere, der bor på Plejecentre... 8 Terapeuternes anvendelse af helbredstilstande... 8 Generelle oplysninger... 8 Terapeuternes anvendelse af generelle oplysninger Besøgsplan... 9 Terapeutens anvendelse af besøgsplan Booking Handlingsanvisning Navn på ydelsen/indsatsen Faglige mål Handlingsanvisning Link Opfølgning
3 Sidst vurderet Særligt i forhold til borgere, der bor på rehabiliteringscentre Observationer Samtykke Observationer Opstart Observationer - Undervejs Rediger observationer Observationer - Afslutning Særligt i forhold til borgere på Plejecentre Fælles opgaver Læg en observation som en opgave Visning af observationer Fremsøgning af observationer Historisk visning af observationer Vigtige observationer APV og sikkerhedsaftaler Opfølgning Terapeuternes ansvar i forhold til opfølgning Særligt i forhold til borgere, der bor på Plejecentre
4 1. Indledning Formål Formålet med dokumentet Om terapeutfagligdokumentation i Cura er at introducere dig til, hvordan du som ergoterapeut eller fysioterapeut, der arbejder med genoptræning og rehabilitering i Københavns Kommune, skal orientere dig og dokumentere i Cura. Cura er bygget op omkring den fælleskommunale metode Fællessprog 3 (FSIII). FSIII er en metode for, hvordan sundhedsfaglig og socialfaglig data skal dokumenteres og registreres. Nedenstående figur viser kerneelementerne i FSIII ift. myndighed og leverandør. Dokumentet beskriver din anvendelse af de forskellige begreber i Cura og dermed, hvordan du som terapeut skal dokumentere ud fra Fælles Sprog III både under Serviceloven og Sundhedsloven. Du kan læse mere og FSIII i Om dokumenterne tilknyttet emnet. De er at finde på kk.intra. FSIII s tre kerneelementer - Procesmodellen 2. Dokumentation i Cura Kravene til terapeuternes dokumentation, ud fra de centrale begreber i FSIII, er generiske uanset, hvilken lovgivning terapeuten arbejder under. Hvorvidt terapeuten har et myndighedsansvar jf. procesmodellen afhænger af, om terapeuten arbejder på plejecenter/ rehabiliteringscenter eller på sundhedshus/træningscenter. 4
5 Med FSIII vil de medarbejdere, der leverer indsatserne, skulle opdatere, genbruge og vedligeholde de oplysninger, der er indsamlet i forbindelse med visitationen til indsatserne. Dokumentationen i Cura skal altid afspejle borgerens funktionsevne og behov for støtte. Som terapeut skal du dokumentere i følgende områder. Du deler dokumentationsområderne med dine tværfaglige samarbejdspartnere: Stamdata Generelle oplysninger (se Om generelle oplysninger ) Funktionsevnetilstande (se Om tilstande ) Handlingsanvisning Observationer (fx Startnotat, forløbsnotat og måleredskaber fx PSFS) Opfølgning (på indsatsen) Som terapeut skal du orientere dig indenfor følgende områder. Helhedsvurdering o Funktionsevnetilstande (se Om tilstande ) Helbredstilstande (se Om tilstande) o o o Borgers liv o Ydelser Generelle oplysninger Resultat af helhedsvurdering Ansvar Det er linjeledelsens ansvar at sikre, at du som terapeut har de nødvendige kompetencer for at dokumentere i Cura. I Cura deles dokumentationen omkring borger, hvilket betyder, at andre fagpersoner i egen og andre enheder ser de oplysninger, du dokumenterer omkring borger. Genoptræning København varetager myndighedsopgaven i forhold til genoptræning efter Sundhedsloven, og den lokale visitation varetager myndighedsopgaven i forhold til genoptræning efter Serviceloven for hjemmeboende borgere. Som terapeut på pleje- og rehabiliteringscenter arbejder du også i myndighedens delprocesser, fordi du varetager myndighedsopgaven ift. sagsåbning, sagsoplysning og afgørelse/bestilling af genoptræning efter Serviceloven. 5
6 3. Den røde tråd i dokumentationen Det er vigtigt, at der er sammenhæng i borgerens journal og dermed den samlede Social- og Sundhedsfaglige dokumentation. Hvad der er oplyst under tilstande skal hænge sammen med de bevilgede indsatser, besøgsplanen/besøgsbeskrivelserne og handlingsanvisninger. Det er dit ansvar løbende at følge op på, at der er sammenhæng i den dokumentation, du foretager. Stamdata Stamdata indhentes og dokumenteres typisk i forbindelse med sagsåbning og sagsoplysning, hvilket vil sige som en del af myndighedsprocessen. Stamdata skal altid indeholde borgerens personlige oplysninger om navn, adresse, CPR. nr. mv. samt relationer og særlige kontakter. En stor del af disse oplysninger opdateres automatisk via folkeregistret. Som terapeut har du et medansvar for at skrive relevant information ind i borgerens stamdata. 6
7 Om borgeren Kortet om borgeren bliver automatisk opdateret med borgerens oplysninger. Kortet indeholder oplysninger om borgerens navn, personnummer og bopæls/opholdsadresse. Telefonnummer tastes manuelt. Professionelle kontakter Kortet opdateres automatisk med borgeren praktiserende læge. Det er muligt at tilføje andre professionelle kontakter. Netværk Her kan noteres navn på fx pårørende, venner, kontaktpersoner eller andre personlige relationer. Henvendelsen Henvendelsen kan komme fra, jf. FSIII: Borger Pårørende Træning (det vil sige fra terapeuterne selv) Andre Egen læge/vagtlæge Hvis henvendelsen indeholder en lægelig stillet diagnose, dokumenteres denne i Stamdata under kortet Diagnoser. Der må kun fremsøges diagnosekode, hvis eksakt diagnosekode er modtaget fra lægen. 4. Helhedsvurderingen Under Helhedsvurderingen finder du dokumentation omkring resultat af helhedsvurdering, helbreds- og funktionsevnetilstande og generelle oplysninger. Resultat af helhedsvurdering Som terapeut har du ansvar for at orientere dig i resultatet af helhedsvurderingen, men det er myndigheden, der har ansvar for at udfylde og opdatere resultatet af helhedsvurderingen. 7
8 Terapeuternes anvendelse af funktionsevnetilstande Du opdaterer og opretter relevante funktionsevnetilstande, der skal illustrere omdrejningspunktet for genoptræningsforløbet det vil typisk handle om 1-5 tilstande. Herved bidrager du som terapeut til at holde borgerens funktionsevnevurdering opdateret. Terapeuternes anvendelse af forventede funktionsevnetilstande Når borgeren er på Rehabiliteringscenter eller i ambulant regi, er det den lokale visitation, der sætter forventede tilstande. Dette eftersom visitationen anvender forventet tilstand til at sætte retning for den bevilgede ydelse. Visitationen har derfor ansvar for at følge op på borgerens tilstande i forbindelse med tildeling af en ydelse, f.eks. rehabiliteringsforløb og har igen den koordinerende funktion i forhold til at følge op på borgerens tilstande og ændrede behov efter afslutning af ydelsen. Det betyder, at du ikke skal ændre på den forventede tilstand, hvis den pågældende tilstand allerede er vurderet. Hvis du som terapeut udfylder nye funktionsevnetilstande, skal du også udfylde en forventet tilstand. I de tilfælde sætter du den lokale myndighed på som opfølgende organisation og sætter samme dato for opfølgning, som myndigheden i forvejen har sat på andre funktionsevnetilstande. Særligt i forhold til borgere, der bor på Plejecentre Som terapeut på et plejecenter har du ligeledes ansvar for at udfylde og opdatere relevante funktionsevnetilstande. Personalet og dermed også dig som terapeut på Plejecentret har dog også ansvar for at udfylde forventede tilstande. Dette eftersom personalet på Plejecentret jf. procesmodellen varetager både myndigheds og leverandørprocessen. Det pågældende plejecenter skal derfor skrives på som den opfølgende organisation i forbindelse med opdatering af de enkelte tilstande. Terapeuternes anvendelse af helbredstilstande Som terapeut har du ansvar for at orientere dig i borgerens helbredstilstande, men det er sygeplejen, der har ansvar for at udfylde og opdatere borgerens helbredstilstande. Helbredstilstandene er grupperet efter de 12 sygeplejefaglige problemområder, der er defineret i Sundhedsstyrelsens vejledning om sygeplejefaglige optegnelser. Generelle oplysninger Det er et fælles ansvar på tværs af enheder og faggrupper at opdatere de generelle oplysninger om borgeren. De generelle oplysninger er oplysninger af generel værdi på tværs af lovgivninger, funktioner og fag. 8
9 Terapeuternes anvendelse af generelle oplysninger Afsnittet boligens beliggenhed er relevant for dig som terapeut at orientere dig i og opdatere i forbindelse med hjemmebesøg hos borger. Afsnittet Hjælpemidler skal afspejle borgerens egne ord om, hvilke hjælpemidler han bruger i hverdagen. Afsnittet Sundhedsfaglige kontakter benyttes ikke. I stedet benyttes Professionelle kontakter i stamdata. 6. Besøgsplan Besøgsplanen benyttes udelukkende på Plejecentre og er her handlingsanvisende for, hvordan borgere skal støttes, hjælpes og rehabiliteres i løbet af døgnet. Det er her plejepersonalet dokumenterer, hvordan de forskellige servicelovsindsatser 83, 84a samt sygeplejens støtte-tilindsatser under Sundhedsloven 138 skal udføres i forhold til den enkelte borger. På rehabiliteringscentre benyttes handlingsanvisningen til blokken Personlig støtte og pleje, når plejepersonalet skal beskrive, hvordan servicelovsindsatser skal udføres ift. den enkelte borger. Terapeutens anvendelse af besøgsplan Som terapeut på et plejecenter skal du ikke dokumentere dine indsatser i besøgsplanen, men skal bidrage til, at den beskriver borgerens aktuelle behov. Du har sammen med plejepersonalet et ansvar for, at det fremgår af besøgsplanen, hvordan borgeren skal vedligeholde sine færdigheder samt rehabiliteres i løbet af døgnet. Hvis borgeren har en dysfagi-problematik, er det ligeledes vigtig viden, der bør fremgå af besøgsplanen, så alle der kommer ind til borgeren i løbet af døgnet er opmærksom på dette. Se evt. vejledning i Social- og sundhedsfaglig dokumentation i Cura for yderligere information om besøgsplanen. 7. Booking Booking er dit planlægningsredskab som terapeut. Booking og efterfølgende fremmøderegistrering er ligeledes din dokumentation af det reelt leverede ift. den enkelte borger. Indtil sundhedshusene/ træningscentrene kommer på Cura, bookes og fremmøderegistreres der i det elektroniske system Suiten. Nærmere beskrivelse af terapeuters brug af Cura ift. booking og fremmøderegistrering afventer således ibrugtagning i
10 8. Handlingsanvisning Alle terapeutfaglige indsatser med undtagelse af en Terapeutfaglig udredning skal have en handlingsanvisning. En handlingsanvisning er knyttet direkte til én indsats, hvilket betyder, at der skal foreligge en indsats, før der kan oprettes en handlingsanvisning. Når indsatsen afsluttes bliver handlingsanvisningen inaktiv, men vil altid kunne fremsøges. Handlingsanvisningen oprettes via indsatsen. Der kan kun oprettes en handlingsanvisning per indsats. Det betyder, at handlingsanvisningen nogle gange skal indeholde flere anvisninger i en og samme handlingsanvisning. Eksempel på handlingsanvisning Navn på ydelsen/indsatsen Her står navnet på den indsats, du er ved at udarbejde en handlingsanvisning til. Du kan ikke skrive i dette felt Eksempel: Genoptræning af funktionsnedsættelse Faglige mål Her skal du angive faglige mål, som giver retning for indsatsen inden for en afgrænset tidsramme. Det faglige mål skal være SMART. Eksempel: At borger inden for to måneder kan komme til/fra efterlønsklub, hvilket kræver 5 min. gang til bus, buskørsel og 5 min. gang fra bus til klubben. Dette med brug af stok som gangredskab. SMART står for: Specifikt målet skal være formuleret tydeligt, veldefineret og afgrænset, så alle er klar over, hvad der skal opnås. Målbart målet er formuleret, så det er let at måle fremgang, og man ved, hvornår målet er nået Acceptabelt målet skal være acceptabelt for den enkelte borger, men også rent fagligt Realistisk målet skal være opnåeligt for borgeren Tidsafgrænset deadline for, hvornår målet skal være nået 10
11 Handlingsanvisning Her skal du i fritekst beskrive, hvordan indsatsen konkret skal udføres for at føre hen til det faglige mål. Eksempel: Planen for borgers genoptræningsforløb er hjemmetræning med træningssystem ICURA og deltagelse på hold x 1 om ugen. Borger samtykker til planen og træner jævnfør Københavns Kommunes faglige instruks for genoptræning af borgere med hoftenær fraktur. Link Link til relevant forløbsbeskrivelse/ faglige instruks Opfølgning Her skal du vælge en dato for, hvornår der skal følges op på om den leverede indsats og planen fører til det ønskede faglige mål. Sidst vurderet Her vælger du dato for seneste vurdering af indsatsen. Det er som regel dags dato. Det er her, du angiver, hvornår du sidst har redigeret i fx mål eller handleanvisning for indsatsen. Særligt i forhold til borgere, der bor på rehabiliteringscentre Som terapeut på et rehabiliteringscenter skal du ikke dokumentere borgerens indsatser i handlingsanvisningen til blokken Personlig støtte og pleje. Dog har du som terapeut - ligesom på plejecenter - sammen med plejepersonalet et ansvar for, at det fremgår, hvordan borgeren skal vedligeholde sine færdigheder samt rehabiliteres i løbet af døgnet. Hvis borgeren har en dysfagiproblematik, er det ligeledes vigtig viden, der bør fremgå, så alle, der kommer ind til borgeren i løbet af døgnet, er opmærksom på dette. 9. Observationer En observation i Cura er en skabelon til forskellige former for dokumentation. Observationer er systemteknisk sat op til at opføre sig forskelligt, så den enkelte observation bedst muligt understøtter formålet med observationen. 11
12 Fordi observationerne opfører sig forskelligt, er der forskel på, hvilke observationer du kan fremsøge og hvilke observationer, du ser. Der er også forskel på de observationer du ser i Mit overblik og i Borgeroverblik. Du kan som terapeut holde dig opdateret på dine samarbejdspartneres dokumentation ved at orientere dig i relevante observationer, som kan ses under Borgers liv. Terapeuternes anvendelse af observationer: Terapeutfaglige refleksioner i forbindelse med første og afsluttende undersøgelse og samtale med borgeren Specifikke undersøgelser/effektmål Løbende dokumentation om plan følges, og hvilke afvigelser der er Til at lægge en opgave/anmodning eller tilbagemelding til en anden organisation eller anden faggruppe. Samtykke Som terapeut opretter du observationen Samtykke til forløb, hvori samtykke til evt. indhentning af oplysninger dokumenteres. Vurdering af Borgerens evne til at give samtykke. Hvis dette ikke allerede er vurderet, skal borgerens evne til at give samtykke vurderes. Dette dokumenteres i observationen Borgerens evne til at give samtykke. Observationer Opstart Se dokumentet Genoptræning Observationer på kk.intra for at få overblik over, hvilke observationer du typisk vil anvende som terapeut. Se endvidere oversigt over observationer på kk.intra under den enhed, som du arbejder på, for at få et overblik over de observationer, du som terapeut kan bruge også i det tværfaglige samarbejde. I forbindelse med opstart af forløbet oprettes observationen Startnotat, hvori kun de nødvendigste terapeutfaglige refleksioner dokumenteres fra den første samtale/undersøgelse af borgeren. Hvis indsatsen retter sig mod dysfagi eller inkontinens, vælges det i startnotatet. Du foretager relevante undersøgelser og samtaler med borgeren, hvilke dokumenteres i observationer. Fx Terapeutfaglig udredning og/eller PSFS. Hvis der er behov for yderligere udredning tildeles ydelsen Terapeutfaglig udredning under Borgers liv i Cura. Udredningen dokumenteres i observationen Terapeutfaglig udredning. 12
13 Som terapeut på plejecentret/rehabiliteringscentret vurderer du, om der er et fagligt begrundet behov for, at borger skal have et genoptræningsforløb under Serviceloven. Hvis det vurderes, at borger skal have et genoptræningsforløb, tildeles ydelsen Genoptræning af funktionsnedsættelse under Borgers liv i Cura. Felterne i ydelsen udfyldes således: Henvist fra enten: o Borger o Pårørende o Træning (fra terapeuterne) o Andre o Egen læge/vagtlæge Leverandør: Pågældende Plejecenter/ Rehabiliteringscenter. Bemærkning: Ikke obligatorisk Dato for opfølgning: Sættes 14 dage frem, og der vælges opfølgende enhed. Observationer - Undervejs Undervejs i forløbet anvendes Forløbsnotat, hvori afvigelser og andre relevante observationer beskrives. Hvis planen følges, og der ikke er fagligt grund til at dokumentere yderligere, vælges Forløbsnotat følger plan. Rediger observationer Undervejs i forløbet er det vigtigt, at du opretter en ny observation hver gang, så du ikke kommer til at overskrive borgerens journal eller bliver underskriver på andres dokumentation. Og dette er juridisk bindende. Du vil møde nedenstående tekst, hvis du går ind for at redigere en observation. Vær opmærksom på dette og opret i stedet en ny observation. 13
14 Observationer - Afslutning Ved afslutning af borgerens forløb anvendes observationen Slutnotat, hvori kun de nødvendigste konklusioner på forløbet dokumenteres. Særligt i forhold til borgere på Plejecentre Er genoptræningsforløbet tildelt en borger, der bor i plejebolig, skal du oprette et brev og aflevere det til borger i forbindelse med opstart af genoptræningsforløbet. Derefter oprettes observationen brev sendt til borger. Hvis borger/ pårørende ønsker genoptræning, men du som terapeut ikke vurderer det fagligt relevant, er det tilstrækkeligt at du giver en mundtlig tilbagemelding til borger/pårørende. Hvis borger/pårørende fortsat insisterer på at få genoptræning, skal der udarbejdes en skriftlig afgørelse. I de tilfælde skal der rettes henvendelse til Genoptræning København, der udarbejder og sender den skriftlige afgørelse til borgeren. Fælles opgaver Observationer, der er lagt som en opgave lægger sig i Mit overblik under kortet Fælles opgaver. Det er her, du kan tage en opgave og markere den, som håndteret, når opgaven er udført. 14
15 På den enkelte enhed aftales interne arbejdsgange for, hvordan dette skal foregå. Læg en observation som en opgave Flere observationer kan lægges som en opgave til andre. Du lægger en opgave, når der er sat flueben i Læg en opgave til. I de observationer, der kan lægges som en opgave, har Cura automatisk sat flueben, så det er vigtigt, at du tager stilling til, om det er en observation, du vil lægge som en opgave. Når du gemmer observationen ved at vinge af i højre øverste hjørne, lægges observationen automatisk som en opgave til den organisation, der er valgt. Du kan kun lægge en observation som én opgave. Det betyder, at du skal oprette flere observationer, hvis du for eksempel vil lægge en opgave til både Visitationen, Hjemmeplejen, og Pladsanvisningen. Det er vigtigt, når du lægger en opgave til andre, at du tydeligt beskriver i opgaven, hvad det er, du gerne vil have vedkommende til at gøre. Det er meget vigtigt, at du af din leder er introduceret til hvilke organisationer, du kan lægge en opgave til. Når du lægger en opgave, skal du altid anvende Ingen specifik brugerrolle. Visning af observationer Observationer, som er lagt som en opgave, vises i Borger overblik i kortet Opgaver. Observationer, som ikke er lagt som en opgave, vises i Borger overblik i kortet Relevante observationer for dig (14 dage). Alle observationer vises desuden i Borgers liv i kortet Observationer (14 dage). 15
16 Fremsøgning af observationer Fremsøgning af observationer foretages, fx når der skal følges op på en tilstand, indsats og handlingsanvisning. Fremsøgning kan foretages ved at trykke på de tre prikker ud fra en lignende observation. Fremsøgning kan også foretages fra tilstanden, hvor man kan få vist de observationer, der er koblet til tilstanden. 16
17 Historisk visning af observationer Der kan være behov for en historisk visning af observationer for at få et overblik over udvikling i borgerens situation over længere tid. Du får en historisk visning, ved at trykke direkte på Observation (14 dage). Vigtige observationer Vigtige observationer ser du under Borger overblik. Det kan fx være, hvis der er smitterisici hos borger. 17
18 10. APV og sikkerhedsaftaler Arbejdsmiljøområdet i Cura dokumenteres inden for følgende områder: Generelle oplysninger (Boligens indretning og hjælpemidler) Arbejdspladsvurdering (gennemgang af praktiske redskaber og arbejdsredskaber) Forflytningsvejledning (valg og beskrivelse af, hvordan forflytninger foretages) Sikkerhedsaftale (særlige forhold omkring blandt andet psykisk arbejdsmiljø, røg eller dyr i hjemmet) I dokumentet Om arbejdsmiljøområdet i Cura kan du læse mere om, hvordan du skal orientere dig og dokumentere inden for arbejdsmiljøområdet Opfølgning Det sidste trin i procesmodellen er delt mellem medarbejdere med myndigheds- og leverandøransvar. I Cura og FSIII skal der følges op på både tilstande og på ydelser. Medarbejdere med myndighedsansvar har ansvar for den planlagte opfølgning på borgerens tilstande. Medarbejdere med leverandøransvar har ansvar for opfølgning på ydelsen. Medarbejdere med leverandøransvar har ansvar for den løbende opfølgning på både borgerens tilstande og ydelser. Leverandøren har derfor pligt til at melde tilbage til myndigheden, hvis der opstår større ændringer i borgerens tilstande, der kan have indflydelse på, hvilke ydelser borgeren skal have. Terapeuternes ansvar i forhold til opfølgning Når du som terapeut opstarter genoptræningsforløbet, ændrer du datoen i handlingsanvisningen, der er tilknyttet ydelsen. Som en del af myndighedsprocessen har myndigheden forinden sat en dato for opfølgning på ydelsen. Denne dato er den samme, der viser sig i handlingsanvisningen. Som terapeut ændrer du opfølgningsdatoen i handlingsanvisningen ud fra en faglig vurdering af, hvornår der er behov for at følge op igen. Advisering om at der skal foretages en opfølgning hos borgeren ses i Mit overblik. I Borger overblik kan du se opfølgninger i nær fremtid (14 dage), så du kan følge med i, hvornår der skal varetages opfølgning næste gang. 1 xxxxx 18
19 Ved opfølgningen vurderer du desuden, om der er sket markante ændringer i borgerens funktionsevnetilstande. Hvis dette er tilfældet opdateres relevante tilstande. Hvis ændring i borgerens tilstande vurderes at have indflydelse på, hvilke ydelser borgeren har behov for fra kommunen, tages kontakt til den lokale myndighed. Til dette anvendes observationen Anmodning om vurdering. Særligt i forhold til borgere, der bor på Plejecentre Som terapeut har du tilsvarende ansvar i forhold til opfølgning på borgerens ydelser og tilstande. Når du følger op og evaluerer med borgeren, har du ansvar for at videregive relevant information til evt. plejepersonale i forhold til opdatering af borgerens besøgsplan. Derudover har du som terapeut i samarbejde med plejepersonalet myndighedsansvaret i forhold til opfølgning på tilstande. Når du opstarter et forløb med en borger, der bor i plejebolig, skal du i samarbejde med plejepersonalet sætte forventede tilstande. Når du afslutter forløbet med borgeren, skal du ligeledes opdatere relevante funktionsevnetilstande. Dette skal også ske i et samarbejde med plejepersonalet. 19
Om Social- og sundhedsfaglig dokumentation i Cura
Om Social- og sundhedsfaglig dokumentation i Cura For social og sundhedsfaglige medarbejdere på rehabiliteringscentre. Version 0.1 Side 1 af 15 Indhold 1. Indledning... 3 2. Dokumentation under serviceloven...
Om Social- og sundhedsfaglig dokumentation i Cura. For social og sundhedsfaglige medarbejdere i hjemmeplejen. Version 0.2.
Om Social- og sundhedsfaglig dokumentation i Cura For social og sundhedsfaglige medarbejdere i hjemmeplejen. Version 0.2. Indhold Indledning... 3 Ansvarsfordeling mellem leder og medarbejder... 3 Hvem
Observationer i Cura Målgruppe: Terapeuter, der arbejder med genoptræning Revideret juni 2018 (version 0.2)
Observationer i Cura Målgruppe: Terapeuter, der arbejder med genoptræning Revideret juni 2018 (version 0.2) Indhold Observationer til myndighed... 1 Observationer til dokumentation i forbindelse med levering
Tilstande Arbejdsgangsbeskrivelse
Tilstande Arbejdsgangsbeskrivelse Flow fra start til slut Hvad skal gøres? En helbredstilstand, som repræsenterer et problemområde og dækker tilstande inden for sundhedslovens område. Helbredstilstandene
Sådan arbejder vi i Cura
Sådan arbejder vi i Cura Sagsbehandlere Side 1 af 16 Indhold Daglige opgaver for myndighedspersoner og sagsbehandlere... 3 Sagsoverblik... 3 Mit overblik... 3 Indstil filtre for sagsoverblik... 4 Sagsåbning...
Visitation af pleje/praktisk hjælp, kropsbårne- og genbrugshjælpemidler
Visitation af pleje/praktisk hjælp, kropsbårne- og genbrugshjælpemidler Der tages udgangspunkt i en ny henvendelse på en ny borger. I Syddjurs Kommune visiteres hjælpemidler samt pleje/praktisk hjælp i
Sagsbehandling i Cura
Sagsbehandling i Cura Indhold Formål med dokumentet... 1 Fælles sprog III generisk procesmodel... 2 Sagsåbning (trin 1)... 2 Oprettelse af en henvendelse... 3 Valg af sagstype... 4 Status og Ventetid...
FÆLLES SPROG III & KMD NEXUS. NY DOKUMENTATIONSPRAKSIS 12. September 2017 Pia Ravnsbæk Bjærge
FÆLLES SPROG III & KMD NEXUS NY DOKUMENTATIONSPRAKSIS 12. September 2017 Pia Ravnsbæk Bjærge RANDERS KOMMUNE 98.251 indbyggere Ca. 3800 modtager sygepleje/ hjemmepleje Omsorgsområdet overgår fra 1. november
Observationer i Cura Målgruppe: Sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter på rehabiliteringscenter Læringspakke 11, april 2018
Observationer i Cura Målgruppe: Sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter på rehabiliteringscenter Læringspakke 11, april 2018 Indhold Observationer til administrative opgaver, kommunikation med
Tips & Trick. Hvad er dokumentation i Nexus. Tilstande forskel på blå og gul
Hvad er dokumentation i Nexus - Henvendelsesskema (dokumentation af hvem, hvornår og hvorfor har henvendt sig). - Tilstande som præciseres (dokumentation af de aktuelle behov/problemstillinger som borgeren
Agenda. FSIII i Myndigheden muligheder og udfordringer. Hvad er FSIII Hvorfor. Fra FSI & FSII til FSIII. FSIII de 3 grundelementer. God sagsbehandling
FSIII i Myndigheden muligheder og udfordringer 1 Agenda Hvad er FSIII Hvorfor Fra FSI & FSII til FSIII FSIII de 3 grundelementer God sagsbehandling FSIII og GS forskelle og ligheder FSIII og GS mulighederne
Sådan arbejder vi i Cura
Sådan arbejder vi i Cura Sundhedsfaglige og Leverandører 1 Indhold Mit overblik... 3 Indstil filtre for sagsoverblik... 3 Sagsåbning... 5 Når sager eller observationer lægges til... 6 Demenskonsulenter,
Sådan arbejder vi i Cura
Sådan arbejder vi i Cura Sundhedsfaglige visitation og sundhedsfaglige Leverandører 1 Indhold Mit overblik... 3 Indstil filtre for sagsoverblik... 3 Sagsåbning... 5 Når sager eller observationer lægges
Kvalitetsstandarder for Genoptræning efter Serviceloven 86 stk. 1
Kvalitetsstandarder for Genoptræning efter Serviceloven 86 stk. 1 Målgruppe Ældre borgere, der efter sygdom/almen svækkelse uden forudgående hospitalsindlæggelse er midlertidigt svækkede. Udover denne
Observationer i Cura Målgruppe: Sygeplejersker på plejecentre Læringspakke: 11, april 2018
Observationer i Cura Målgruppe: Sygeplejersker på plejecentre Læringspakke: 11, april 2018 Indhold Observationer til administrative opgaver og kommunikation med myndighed... 1 Observationer til at dokumenteres
Samsø Kommune Instruks for sundhedsfagligt dokumentation
Samsø Kommune Instruks for sundhedsfagligt dokumentation Revisionshistorik Revideret Side Indhold 04.10.2018 4 Tilføjet under samtykke: Det skal fremgå hvilke helbredstilstande, samtykket dækker 04.10.2018
Gennemgå borger i EOJ efter gældende vejledninger og tjeklister
Plejebolig EOJ-vejledning 1 - Sagsåbning Gennemgå borger i EOJ efter gældende vejledninger og tjeklister Kontroller, at følgende forløb er tilføjet på borgeren, hvis ikke, tilføj: Grundforløb FSIII forløb
Arbejdsgangsbeskrivelse planlagt midlertidigt ophold
Arbejdsgangsbeskrivelse planlagt midlertidigt ophold Målgruppe Alle medarbejdere på Sundheds- og Ældreområdet Formål Visitation til midlertidigt ophold Formålet er at sikre overblik samt enighed om, hvem
Arbejdsgangsbeskrivelse planlagt midlertidigt ophold
Arbejdsgangsbeskrivelse planlagt midlertidigt ophold Målgruppe Alle medarbejdere på Sundheds- og Ældreområdet Formål Visitation til midlertidigt ophold Formålet er at sikre overblik samt enighed om, hvem
Observationer i Cura Målgruppe: Social- og sundhedsassistenter på plejecentre Læringspakke: 11, april Revideret 19. juni 2018.
Observationer i Cura Målgruppe: Social- og sundhedsassistenter på plejecentre Læringspakke: 11, april 2018. Revideret 19. juni 2018. Indhold Observationer til administrative opgaver og kommunikation med
Høringssvar vedr. Fælles sprog III standarden
Høringssvar vedr. Fælles sprog III standarden Som led i at indsamle høringssvar anvendes dette høringsskema. Skemaet bedes udfyldt elektronisk. Målet er at sikre en ensartet indsamling samt at sikre at
Nexus Guidelines Dokumentation Plan - Fælles Sprog III. Version 1
Nexus Guidelines Dokumentation Plan - Fælles Sprog III Version 1 Indhold KLs procesmodel... 3 Tilføj Grundforløb... 4 Tilføj Forløb... 5 Opret Organisationsenhed... 6 Tilknyt bruger... 7 Opret Årsager
CURA ARBEJDSGANG VEJLEDNING TIL JOURNALOPTAGELSE TIL SUL- YDELSER
Odsherred Kommune CURA ARBEJDSGANG VEJLEDNING TIL JOURNALOPTAGELSE TIL SUL- YDELSER Indhold Hvem skal arbejde med dette i Cura... 3 Hvad skal udføres i Cura... 3 Stamdata... 3 Medicin... 5 Helbredstilstande...
ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Sygepleje i Ærø Kommune
ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Sygepleje i Ærø Kommune Indhold 1.0 Lovgrundlag... 2 2.0 Formålet med sygeplejen... 2 3.0 Indsatsen... 2 3.1 Hvem kan modtage indsatsen?... 2 3.2 Indsatsens karakter... 2
Generel forløbsbeskrivelse
Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato
Formålet med at dokumentere
Formålet med at dokumentere Formålet med at dokumentere er at få kontinuitet, sikkerhed og kvalitet i forbindelse med pleje, behandling og træning af borgerne i Gladsaxe kommune. Dokumentationen bidrager
FSIII Minimumsdatasæt
FSIII Minimumsdatasæt Det hurtige overblik i FSIII metoden version 1.2 (10.08.2016) Indledning Minimumsdatasættet angiver de FSIII oplysninger, der som minimum skal dokumenteres ens, på tværs af kommuner
Fælles Sprog III (FSIII)
Fælles Sprog III (FSIII) MedCom hjemmepleje-sygehusgruppen, DGI-byen 23. oktober 2013 Ulla Lund Eskildsen, [email protected] FSIII standarden y Z x Disponering Medicin FSII FSIII Standardisering Tilstand Borgertilstand
ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Hjemmesygepleje i Ærø Kommune
ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Hjemmesygepleje i Ærø Kommune Indhold 1.0 Lovgrundlag... 2 2.0 Formålet med sygeplejen... 2 3.0 Indsatsen... 2 3.1 Hvem kan modtage indsatsen?... 2 3.2 Indsatsens karakter...
Nexus vejledning for myndighed social/handicapområdet
Nexus vejledning for myndighed social/handicapområdet Arbejdsgang/opgaver i Nexus TIP: Oprettelse af ny borger i Nexus Tildel indsatser Anvend hjælpetekster i skemaer. = hjælpetekst Vum udredning Samlet
Besvarelse af spørgsmål rejst i FSIII metode test september/oktober 2015
Besvarelse af spørgsmål rejst i FSIII metode test september/oktober 2015 Version 1.0.0 Dato 31. maj 2016 Indledning I foråret 2015 gennemførte Fælles Sprog III (FSIII) projektet en række testforløb i fem
Det gode borgerforløb
Det gode borgerforløb Arbejdsgangebeskrivelser i Cura Udarbejdet af Albertslund Kommune til udgivelse den 22.oktober 2018 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Indledning...3 Den generiske procesmodel...3
Fælles Sprog III. den nye standard for social- og sundhedsfaglig dokumentation i kommunerne
Fælles Sprog III den nye standard for social- og sundhedsfaglig dokumentation i kommunerne Baggrund Fælles Sprog er de begreber og den metode, medarbejderne i en kommune anvender, når de skal beskrive
Kvalitetsstandard for genoptræning
Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for genoptræning Sundhedsloven 140 2015 Indledning Fredensborg Kommune tilbyder genoptræning * til borgere, som har tabt funktionsevne i forbindelse
Gentofte Kommune 2015
Kvalitetsstandard Rehabilitering, genoptræning samt forebyggende og vedligeholdende træning i Tranehavens regi Gentofte Kommune 2015 Godkendt på Socialudvalgets møde den 8. januar 2015 0 1. INDLEDNING...
Genoptræning efter Servicelovens 86 i Mariagerfjord Kommune. Kvalitetsstandard November 2013
Genoptræning efter Servicelovens 86 i Mariagerfjord Kommune Kvalitetsstandard November 2013 Baggrund Genoptræning efter Servicelovens 86 er i Mariagerfjord Kommune organiseret i Sundhed og Træning, en
Fælles Sprog III. den nye standard for social- og sundhedsfaglig dokumentation i kommunerne
Fælles Sprog III den nye standard for social- og sundhedsfaglig dokumentation i kommunerne Baggrund Fælles Sprog er de begreber og den metode, medarbejderne i en kommune anvender, når de skal beskrive
Ydelsesbeskrivelse nr. 10 A Genoptræning efter Serviceloven
Planlægning Ydelsesbeskrivelse nr. 10 A Genoptræning efter Serviceloven Hvilket behov dækker genoptræningen (Servicelov nr. 573 af 24.06.05 86, stk.1 ) Genoptræning tilbydes borgere til afhjælpning af
FSIII Minimumsdatasæt
FSIII Minimumsdatasæt Det hurtige overblik i FSIII metoden version 1.51 (21.10.2016) Indledning Minimumsdatasættet angiver de FSIII oplysninger, der som minimum skal dokumenteres ens, på tværs af kommuner
Arbejdsgange for praktisk bistand for Servicecentre og Private leverandører
Arbejdsgange for praktisk bistand for Servicecentre og Private leverandører Opdateret d. 13.04.2018 Arbejdsgangene tager afsæt i en ny borger i ÆHF's Rehabiliteringsforløb, men tidligere visiterede borgeres
Kvalitetsstandard. Træning. Lov om Social Service 86 stk. 1 og 2
Ældreområdet, 1. april 2011 Kvalitetsstandard Træning Lov om Social Service 86 stk. 1 og 2 2011 Norddjurs Kommune, Torvet 3, 8500 1 Indholdsfortegnelse side 1. Indledning - formålet med kvalitetsstandarder
Tips & Trick. Indhold. Autosignatur Hjælpemiddel oversigt Besøgsnotat og Observation PN-medicin Medicin...
Indhold Autosignatur... 2 Hjælpemiddel oversigt... 3 Besøgsnotat og Observation... 4 PN-medicin... 4 Medicin... 4 Advis / opgave... 4 Log-in overblik... 7 Pneumoni sygepleje intervention (Task force pneumoni)...
Kvalitetsstandard. Palliativ og terminal indsats
Kvalitetsstandard Palliativ og terminal indsats Greve Kommune 2019 Side 1 af 10 Indhold 1.0 Generelle informationer... 3 1.1. Indledning... 3 1.2 Ændring i borgernes ønsker... 3 1.3 Palliativ behandling...
Kvalitetsstandard Vederlagsfri Fysioterapi Fysioterapeutisk behandling 140a tilbud fra Lunden og Træning & Rehabilitering i Varde Kommune
Kvalitetsstandard Vederlagsfri Fysioterapi Fysioterapeutisk behandling 140a tilbud fra Lunden og Træning & Rehabilitering i Varde Kommune Revision af kvalitetsstandarden Standardens indhold Ved ændring
Center for Ældre og Handicap IT Implement. Vejledning. FOS Træning 2017
Vejledning FOS Træning 2017 1 INDHOLDSFORTEGNELSE GENERELT... 2 MODTAGELSE AF GENOPTRÆNINGSPLAN ELLER KORRESPONDANCE... 2 PERSONOPLYSNINGER I STAMDATA... 2 TILHØRSFORHOLD.... 4 OPRET FORLØB SUNDHEDSLOV...
Oprettelse af ny borger
Oprettelse af ny borger Nexus web Opret borger At opstarte en ny borger i Nexus og gøre dette rigtigt, er af stor betydning for efterfølgende brugere af borgerens journal. Borgeren oprettes via CPR registret
Syddjurs Kommunes værdigrundlag på ældreområdet:
1 1 of 6 2 of 6 Syddjurs Kommunes værdigrundlag på ældreområdet: Der arbejdes ud fra kommunes overordnede værdigrundlag: Åbenhed det sikrer vi igennem - En aktiv dialog indadtil og udadtil - Synlighed
Kvalitetsstandard. Lov om Social Service 86. Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning
Kvalitetsstandard Lov om Social Service 86 Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning 1 Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning 1. Overordnede rammer 1.1. Formål med lovgivningen Genoptræning
Instruks for sundhedsfaglig dokumentation
Instruks for sundhedsfaglig dokumentation Ansvarlig: Tilbudsleder Målgruppe: Alle medarbejdere, der udfører sundhedsfaglige opgaver og behandling Udarbejdet af: Styregruppe på CDH Godkendt af: CDH s tilbudsleder
CURA ARBEJDSGANG VEJLEDNING TIL JOURNALOPTAGELSE TIL SUL- YDELSER
Odsherred Kommune CURA ARBEJDSGANG VEJLEDNING TIL JOURNALOPTAGELSE TIL SUL- YDELSER Indhold Hvem skal arbejde med dette i Cura... 3 Hvad skal udføres i Cura... 3 Stamdata... 3 Medicin... 3 Helbredstilstande...
Oprettelse og afslutning af Henvendelser ved Træning og Aktivitet
Oprettelse og afslutning af Henvendelser ved Træning og Aktivitet Udføres på PC. Indhold Oprettelse og afslutning af Henvendelser ved Træning og Aktivitet...1 Oprettelse af en henvendelse...1 Håndtering
Kvalitetsstandard for vedligeholdende træning
Kvalitetsstandard for vedligeholdende træning 2014 Løbenr. og år: 150443/14 1 Indholdsfortegnelse 1. Hvad er en kvalitetsstandard?... 3 2. Lovgrundlaget... 3 3. Hvad er formålet med træningen... 3 4. Hvem
CURA ARBEJDSGANG VEJLEDNING TIL FUNKTIONSEVNETILSTANDE OG GENERELLE OPLYSNINGER
Odsherred Kommune CURA ARBEJDSGANG VEJLEDNING TIL FUNKTIONSEVNETILSTANDE OG GENERELLE OPLYSNINGER Indhold Hvem skal arbejde med dette i Cura... 3 Hvad skal udføres i Cura... 3 Stamdata... 3 Funktionsevnetilstande:...
FSIII Minimumsdatasæt
[version 1.0 juni 2015] FSIII Minimumsdatasæt erne i FSIII Minimumsdatasættet er grupperet i henhold til delprocesserne i FSIII procesmodellen. Princippet er her, at for at beskrive de enkelte oplysningerne
Kvalitetsstandard for. genoptræning. Ishøj Kommune
2013 Kvalitetsstandard for genoptræning Ishøj Kommune 1 Politiske målsætninger Formålet med Træningscentret er at tilbyde fagprofessionel genoptræning til dig, der har brug for hjælp til at genvinde funktionsevnen.
Kvalitetsstandard for Genoptræning og træning af børn
Fredensborg Kommune Ældre og Omsorg 7 Kvalitetsstandard for Genoptræning og træning af børn Sundhedsloven 140 Serviceloven 11, 44 og 52.3.9 2018 Indledning Fredensborg Kommune tilbyder genoptræning* til
Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen
Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73 2006 Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Version 2 Side 1 1 INDLEDNING...3 1.1 Formål med kvalitetsstandarder...4
Fælles Sprog III (FSIII)
Fælles Sprog III (FSIII) Ældrekonference 18. september 2012 Ulla Lund Eskildsen. [email protected] Flerårig, trinvis og praksisnær udviklingsproces i spændingsfeltet: Lovgivning IT og teknologi FS og EOJ Praksis
N OTA T. NOTAT vedr. rehabilitering i FSIII
N OTA T NOTAT vedr. rehabilitering i FSIII Under udviklingen af Fælles Sprog III (FSIII), blev Servicelovens 83a vedrørende rehabiliteringsforløb vedtaget i Folketinget. 1 Forud for loven fik FSIII projektet
Terminologi i primærsektoren DASYS Dokumentationskonferncen 2013 16. september 2013
Terminologi i primærsektoren DASYS Dokumentationskonferncen 2013 16. september 2013 Ulla Lund Eskildsen, MI. Projektleder FSIII [email protected] Fælles Sprog III (FSIII) Terminologi Tilstand FÆLLES SPROG Symptom
Kvalitetsstandard Hjemmesygepleje
[Skriv tekst] Kvalitetsstandard Hjemmesygepleje Fanø Kommune Vedtaget i Fanø byråd den (dato) Indhold 1.0 Lovgrundlag...3 2.0 Formål...3 3.0 Hvordan søges om sygepleje?...4 4.0 Målgruppe - Hvem kan modtage
Vejledning om sundhedsfaglig dokumentation
Dato for ikrafttrædelse: August 2017 Godkendt af: Forvaltningsledelsen Revideret den august 2017 Næste revision i maj 2019 Ansvarlig for revision Kvalitets- og Innovationsenheden Vejledning om sundhedsfaglig
Fælles sprog III og fælles adgang til data
Fælles sprog III og fælles adgang til data / Tina Clemmensen Schaarup, Maria Nordquist og Birgit Lykke Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune 17. September 2018. Industriens Hus Sessionens
Målgruppen er borgere i Norddjurs Kommune med et eller flere af følgende behov:
Kvalitetsstandard: Træning Målgruppe Målgruppen er borgere i Norddjurs Kommune med et eller flere af følgende behov: Borgere, der efter sygdom er midlertidigt svækkede Borgere, der har behov for træning
Kvalitetsstandard. Forebyggende hjemmebesøg. Servicelovens 79a. Lovgrundlag. Formål. Indhold
Kvalitetsstandard Forebyggende hjemmebesøg Servicelovens 79a Lovgrundlag Formål 79 a. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde mindst et årligt forebyggende hjemmebesøg til alle borgere, der er fyldt 80 år, og
Genoptræning efter Sundhedslovens 140 i Mariagerfjord Kommune. Kvalitetsstandard
Genoptræning efter Sundhedslovens 140 i Mariagerfjord Kommune Kvalitetsstandard 2014-01-28 Retningslinjer og kvalitetsstandard Baggrund Genoptræning efter Sundhedslovens 140 er i Mariagerfjord Kommune
Testprotokol for FSIII evalueringskriterier # 1-5 samt # 7-11
Testprotokol for FSIII evalueringskriterier # 1-5 samt # 7-11 9. maj 2017 Version 1.06 Version Dato Kommentar 1.0 25.11.2016 Dokument udarbejdet 1.01 23.02.2017 Opdateret med FSIII designskabelon 1.02
FSIII Udvekslingsdatasæt. Version 1.51 Dato 21. oktober 2016
Udvekslingsdatasæt Version 1.51 Dato 21. oktober 2016 Udvekslingsdatasæt Formålet med at have et FSIII udvekslingsdatasæt er, at en kommune kan lave et udtræk af deres FSIII data, som kan afleveres til
Kvalitetsstandard Vederlagsfri fysioterapi efter Sundhedslovens 140a
Kvalitetsstandard Vederlagsfri fysioterapi efter Sundhedslovens 140a Lovgrundlag og baggrundsmateriale Sundhedslovens 140a - Kommunal bestyrelsen tilbyder vederlagsfri fysioterapi behandling hos praktiserende
Besøgspakker. Visitationens arbejdsredskab ved bevilling af støtte og hjælp efter servicelovens 83, 83a og sundhedslovens 138
Besøgspakker Visitationens arbejdsredskab ved bevilling af støtte og hjælp efter servicelovens 83, 83a og sundhedslovens 138 Indholdsfortegnelse Pakkekonceptet principper for tildeling af hjælp...1 Borger...1
KVALITETSSTANDARD FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG. LOV OM SOCIAL SERVICE 79a
KVALITETSSTANDARD FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG LOV OM SOCIAL SERVICE 79a BRØNDBY KOMMUNE Januar 2018 Side 1 af 6 Indledning Af Bekendtgørelse nr. 304 af 20. marts 2016 fremgår, at kommunalbestyrelsen mindst
Social og Sundhed. Kvalitetsstandard Genoptræning efter Sundhedslovens 140 i Morsø Kommune. Maj 2016
Social og Sundhed Kvalitetsstandard Genoptræning efter Sundhedslovens 140 i Morsø Kommune Maj 2016 Baggrund Genoptræningsområdet i Morsø Kommune er organiseret i Sundhedsafdelingen og har udgangspunkt
Fælles Sprog III (FSIII)
Parallelsession B3: Tværfaglig og tværorganisatorisk e-sundhed Fælles Sprog III (FSIII) E-sundhedsobservatoriet 3. Oktober 2014 Ulla Lund Eskildsen Projektleder Fælles Sprog III, KL Kompleksitet!! Hvordan
Kvalitetsstandard for genoptræning 2014
Kvalitetsstandard for genoptræning 2014 Udarbejdet af: Elsebeth Elsted Dato: 02.01.2014 Sagsid.: Elel Version nr.: Kvalitetsstandard for genoptræning Område Sundhed og handicap Træning, Aktivitet og Rehabilitering.
Kvalitetsstandard. Ambulant genoptræning og taletræning til borgere med erhvervet hjerneskade. Sundhedsloven 140. Serviceloven 86 stk.
1 of 5 Kvalitetsstandard Ambulant genoptræning og taletræning til borgere med erhvervet hjerneskade Sundhedsloven 140 Serviceloven 86 stk.1 Lov om specialundervisning 2014 2 of 5 Ydelse Ambulant tværfaglig
Kvalitetsstandard for genoptræning uden sygehusindlæggelse
Kvalitetsstandard for genoptræning uden sygehusindlæggelse 2014 Løbenr. og år: 150432/14 1 Indholdsfortegnelse 1. Hvad er en kvalitetsstandard?... 3 2. Hvad er formålet med træningen?... 3 3. Hvem kan
