NR. 6. DECEMBER 2004. 8. ÅRGANG Tema: Sveriges tragedie Pia gør status før valget: "Vi kan være vor indsats bekendt" I Danmark var han født: H.C. Andersen 1805-2005
leder 2 Sverige en større trussel for Danmark end Tyrkiet Den kommende tids debat vil i høj grad komme til at dreje sig om Tyrkiets EU-medlemskab. Dansk Folkeparti har som det eneste parti herhjemme sagt fra over for Tyrkiets medlemskab. Mens alle andre har pakket deres foreløbige afvisning ind forskellige politisk korrekte indpakninger, har Pia Kjærsgaard vanen tro kaldt en spade for en spade - og ikke lagt skjul på den afgørende begrundelse for sin afvisning - nemlig at Tyrkiet er et muslimsk land. Vi vil gerne tilbyde tyrkerne gode samhandelsaftaler, ligesom det er i alles interesse, at det mellemstatslige samarbejde med Tyrkiet styrkes. Landet er jo den eneste muslimske stat af verdens 52 muslimske stater, der kan siges at antage et skær af vestlig civilisation. Og dog findes dette civilisationens skær alene i metropoler som Ankara, Istanbul og enkelte andre storbyer - og her kun i den intellektuelle og økonomiske elite; man behøver ikke at rejse særlig langt ud i provinserne for at synke tilbage i sen-middelalderens mørke. Yderligere har vi anført, at den fanatiske islamisme lurer lige under selv Ankaras og Istanbuls pæne overflade. Dansk Folkeparti har i annoncer påpeget den tikkende bombe under det europæiske velfærd og mod den danske kultur det ville være, at millioner af tyrkere efter landets optagelse i EU uhindret vil kunne sætte kursen mod de danske strande. Andre partier i Danmark har vel et eller andet sted forstået denne trussel, og realistisk vurderet bliver Tyrkiet ikke medlem af EU de første mange årtier. Det behøver nu ikke at betyde, at tyrkene ikke om ganske kort tid alligevel frit vil kunne strømme ind i Danmark. De skal bare rejse via Sverige Som nævnt andet steds i dette blad, har Sverige som det eneste land i verden reelt opgivet at håndhæve indrejse-restriktioner, hvilket har medført, at ud af landets 9 millioner indbyggere er nu 2 millioner udlændinge. I Sverige er det, som det var i Danmark før 20. november 2001: Enhver får lov at rejse ind, får lov at blive, får lov at hente deres familie - og det hele på livslang forsørgelse. Samtidig kan man bare ved at knipse med fingrene opnå svensk statsborgerskab. Det kræver kun, at man i et par år har opholdt sig i landet. Oftest behøver man ikke engang at knipse med fingrene - myndighederne er nemlig så rare, at de selv kontakter den fremmede og spørger, om det mon ikke snart er på tide, at vedkommende bliver svensker. Og dagligt bliver således tyrkere, parkistanere, irakere, iranere, palæstinensere, marokkanere, libyere, libanesere og andre arabere - i hobetal - svenskere Får udleveret et svensk pas, som de og deres familier bl.a. kan anvende, når de rejser hjem på ferie. Her i Danmark kan vi så vælge at trække på skuldrene og konstatere, at det nu en gang er Sveriges problem, idet vi endnu engang grinende konstaterer, at Asien begynder ved Øresund. Sagen er for alvorlig. For om end guderne skal vide, at vi i historiens løb har haft svenskerne som arvefjenden, har vi altså historisk, folkeligt og kulturelt en naturlig sympati for og solidaritet med det svenske folk. Det er årsagen til, at overskriften for dette tema-nummer er "Sveriges tragedie". Som danske har vi det skidt med, at det menige svenske folk chikaneres i deres eget land - ikke alene af udefra kommende, men så sandelig også af landets svenske ledelse - eliten, der med hård hånd kvæler en hver ytring, der kommer eliten på tværs. Det andet, der gør, at vi i Danmark nu bliver nødt til at reagere er, at det slidsomme arbejde, vi i disse år udfører for at standse masseindvandringen jo i bund og grund er omsonst, hvis vi som følge af Sveriges EUmedlemskab blot får indvandrerne ind ad bagdøren - via broen mellem Malmø og København. For alle EU-borgere har ret til frit at bosætte sig i Danmark, og ifølge loven kan vi jo ikke afvise EU-borgere. Men loven skelner altså ikke mellem den kristne smålænding, hvis slægt kan føres tilbage til den tid, hvor den første svenske kirkebog blev ført - og den muslimske fundamentalist og koranstuderende, som ikke taler et ord svensk, som hader alt vestligt og som ankom til Sverige i 2001. Med mellemstation i EU-landet Sverige er der frit slag på alle hylder for millioner af muslimske indvandrere. Turen over Øresund er kort, og vifter man med et svensk pas er enhver hindring væk. Dermed er Sverige en større trussel for Danmark end Tyrkiet. Foto: Scanpix
Snart går det løs! Og vi kan fra venstrefløjens side forvente en række vilde udfald mod Dansk Folkeparti og mod regeringen fra nu af og og frem til folketingsvalget. Såmænd ikke fordi venstrefløjen har noget at komme efter - men alene af den grund, at Mogens Lykketoft ved, at det er farvel og goodbye til ham personligt som S- boss, hvis han ikke efter valget kan sætte sig i statsministerens stol. Og når Mogens Lykketoft er presset, ved vi alle hvad der sker - han bliver sur og lader sig tirre. Og når han ikke kan styre sig, kan han finde på hvad det skal være. Så det skal såmænd nok blive en interessant valgkamp "Hos os ser vi med glæde og forventning frem til valget." Er det ikke som om den sætning lyder noget fortærsket? Jo, såmænd. For enhver partileder vil sådan nærmest pr. rygmarv sige præcis det samme, når han eller hun ved valgets udskrivelse bliver præsenteret for en mikrofon. Det hører med spillet. Og sådan siger partiformænd altså nu engang - også selv om alting måske i det pågældende parti er det rene kaos og intet er i orden. Så - OK - jeg vil have forståelse for, at man trækker på skuldrene, når jeg nu alligevel konstaterer: "Hos os ser vi med glæde og forventning frem til valget". For sandt er det, at jeg på intet tidspunkt i mit politiske liv i dén grad føler mig parat til et afgørende møde med vælgerne som før netop dette folketingsvalg. Der er flere årsager hertil. Vigtigst er, at vi kan være vores indsats bekendt. At samvittigheden i forhold til de vælgere, der stemte på os for tre år siden er i orden. At vi kan se ikke alene vore egne vælgere i øjnene, men såmænd også resten af de danske vælgere. Og dermed, at vi kan holde ud til at se os selv i spejlet. For vi har samvittighedsfuldt gjort vort bedste for at holde de løfter, vi gav. Vi er ikke kommet sovende til det. Vi har slidt og slæbt. Vi har med den afgørende indflydelse, vore 22 mandater gav os, fået regeringen til at sætte landet på den rette kurs. Og - jo, det skal jeg gerne vedgå - af og til har vi også presset regeringen. Men man skal vide, at sådan noget kan et støtteparti kun få mulighed for i forhold til en regering, som har vished for, at man i ét og alt kunne og kan stole på os. Regeringen har tillid, at når Dansk Folkeparti møder frem til forhandling - hvad enten det nu er finanslovsforhandlinger eller forhandlinger på enkeltområder med fagministre, ja så har Dansk Folkepartis forhandlere på forhånd den nødvendige opbakning og det nødvendige mandat fra en gennemloyal folketingsgruppe. Når regeringen eller de andre partier frem til et forlig eller en aftale med Dansk Folkeparti, får man ikke efterfølgende ubehagelige overraskelser. Blandt journalister og politikere på Christiansborg er dette for længst rygtedes: Dansk Folkeparti holder sine aftaler og står ved dem - uanset hvor meget det så stormer bagefter. Også af den grund mener jeg, at vi kan ranke ryggen forud for den kommende eksamen hos de danske vælgere. At vi har fået indflydelse, har jo nemlig medført en høj grad af politisk nyhedsbrev Vi kan være vor indsats bekendt stabilitet og skabt muligheden for en sund og god udvikling. Den ukontrollerede masseindvandring, som Socialdemokraterne og De Radikale lod ske, er blevet bremset. Danmark er, takket være Dansk Folkeparti, blevet rollemodel og foregangsland for udlændingepolitikken i andre vesteuropæiske lande, men vi har endnu meget at gøre på dette felt. På ældreområdet er der sket store forbedringer, ventelisterne til sygehusene er ved at bliver kraftigt reduceret. Og så er skattestoppet fastholdt - og det bliver det også frem over. Kommer SR til, er der ikke skygge af tvivl om, at så sættes skatteskruen i gang igen. Vi bør vist alle sammen her kunne huske, hvordan det foregik sidst de to partier havde magten i Danmark... Vi går derfor til folketingsvalg med to mål: At Venstre, Dansk Folkeparti og De Konservative også efter valget har flertallet på Christiansborg - og at Dansk Folkeparti bliver større. Jeg tror, vi vil nå begge mål. For Dansk Folkepartis vedkommende hviler der fortsat et meget stort, overordnet ansvar netop på vore skuldre. Vi har fortsat den opgave - og ingen andre vil kunne løse den - at være dem, der bevarer vort danske folk og vort danske fædreland. Vi har taget de første skridt i den retning, og vi kan være vor indsats bekendt. Foto: Scanpix Med venlig hilsen
Med strømmen af flygtninge og illegale indvandrere ind i Europa - her illegale indvandrere på vej ind mod Italiens kyst - er det af afgørende betydning, at hvert land i Europa kender sine forpligtelser, og rundt om følger man nu Danmarks eksempel. Kun Sverige fortsætter med skyklapper for øjnene sin ekstremistiske kurs, og truer dermed ikke alene Danmarks, men hele Europas velfærd. Foto: Scanpix Svensk indvandring en bomb Af Kenneth Kristensen Hvorfor bekymre sig om, hvad der foregår på den anden side af Øresund? Hvorfor ikke uden dansk indblanding lade svenskerne bestemme hvad der skal ske i Sverige? Sådan burde det også være. Hvis ikke det var fordi den svenske indvandringspolitik er en bombe under det danske velfærdssystem. Kriminaliteten i Sveriges storbyer heriblandt Malmø, er massiv, og København er allerede blevet et populært 4 sted for Malmøs indvandrerunge at gå i byen. Ingen kan som følge af EU-reglerne forhindre svenske statsborger i at slå sig fast ned i Danmark, og fra 1973 til 2001 har 735.873 udlændinge fået svensk statsborgerskab. Dertil kommer disses børn og deres børnebørn. Alt i alt har omkring 1 million fremmede i dag svensk statsborgerskab. Som medlem af EU kan svenske statsborgere frit søge arbejde i Danmark, men yderligere begunstiget er svenskerne i kraft af nordiske aftaler: Således kan statsborgere i de nordiske lande uden tilladelse indrejse eller tage ophold i Danmark. De skal blot lade sig registrere i Folkeregistret. En svensk statsborger behøver for at flytte hertil således hverken at arbejde, studere eller bevise at vedkommende kan forsørge sig selv, og de nordiske aftaler betyder, at eksempelvis en svensker har ret til børnetilskud, familieydelser og social bistand. Betingelserne for, at en milli-
Debatten, der blev væk Af Kenneth Kristensen sen til at gennemføre en folkeafstemning om, hvorvidt kommunen skulle Mens indvandrerdebatten i Danmark i årevis har været stor og hetz fra hele det politiske korrekte Sve- tage imod flygtninge. Trods en indædt livlig, og mens andre vesteuropæiske rige, der strømmede til den lille skånske by for at true Sjöbo-borgerne til at lande som England, Belgien, Frankrig, Tyskland og ikke mindst Holland nu lader sig inspirere af den frie danske de- overbevisende nej. Olsson og hans by- stemme ja til flygtninge, blev det et bat, er debatten i Sverige ikke-eksisterendepartietrådskolleger blev smidt ud af Center- De svenske medier, politikerne fra de Omtrent samtidig havde partiet Ny store partier, forlagsredaktører samt arbejdsmarkedets parter er enige om, at med budskabet om, at masseindvan- Demokrati held med at trænge igennem sagen ikke frit må diskuteres. Dette faktum har i øvrigt gjort det nazistiske un- de to frontfigurer greve Ian Wachtdringen var til skade for Sverige. Med dergrundsmiljø i Sverige bemærkelsesværdigt stort, og landet er i disse år be- spidsen fik Ny Demokrati den opmærkmeister og sangeren Bert Karlsson i fængt med en underskov af nazistiske somhed, som nye partier i Sverige ellers eller nazistisk-inspirerede foreninger. har savnet, og i 1991 stemte 6,5 procent Kun Sverigedemokraterna, som beskrives andet steds på disse sider, har Ny Demokrati ind i Rigsdagen. af de svenske vælgere 25 medlemmer af modet til åbent at erklære sin modstand Partiet forvaltede imidlertid ikke tilliden fra befolkningen. Partiet endte i mod masseindvandringen, og står med gode muligheder for at opnå repræsentation ved det kommende valg til Riksda- ikke ville være med mere, var det slut. indbyrdes konflikt, og da Wachtmeister gen. Samme år dannedes græsrodsbevægelsen Blågula Frågor, der udgav et I starten af halvfjerdserne rettede et par mindre fremtrædende socialdemokrater kritik af den udlændingepoliti- blev dannet omkring Miljöparti-med- tidsskrift af samme navn. Foreningen ske kurs, som Sverige var slået ind på, lemmerne Jan Milld og Anders Sundholm. Begge blev efterfølgende eksklu- men der blev gjort kort proces. Kritikken af udlændingepolitikken deret af Miljöpartiet, fordi de rejste slog således først og fremmest rod i spørgsmålet om indvandringen. græsrodsbevægelser. En af de første var Samme skæbne overgik Kenneth i 1979 foreningen Bevara Sverige Sandberg, der var medlem af Vänsterpartiet. Frem til 1997 var Sandberg Svenskt. Flere af organisationens fremtrædende medlemmer mistede deres jobs, efter at deres medlemskab af nisationer, og dannede sammen med med i forskellige lokale modstandsorga- foreningen blev afsløret. En fremgangsmåde, der er fortsat siden. BSS slog sig Sten Andersson, og professor Kajsa bl.a. Riksdagsmedlem for Moderaterna, senere sammen med et Stockholm-baseret parti og tilsammen dannede de to jan och Massindvandringen. Sandberg Ekholm-Friedman foreningen Folkvil- organisationer Sverigepartiet - som dog blev fyret fra sit job, og Kajsa Ekholmatter blev delt. Friedman måtte sige undskyld, før hun Året efter opnåede Sjöbo-afdelingen fik lov at beholde sit professorat ved af Centerpartiet berømmelse. Den lokale leder af Centerpartiet, Sven-Olle Ols- Såvel Jan Milld som Kenneth Sand- Lunds Universitet. son - tidligere interviewet i Dansk Folkeblad - overtalte kommunalbestyrel- Sverigedemokraterna. berg og Sten Andersson er nu gået ind i e under Danmarks velfærd on naturaliserede svenskere kan sætte kursen mod Danmark er således til stede. I øjeblikket går udviklingen - takket være Dansk Folkepartis og VKregeringens indsats - dog mest den modsatte vej. Årligt anmeldes cirka 4.500 flytninger til Sverige; men meget tyder på, at en del af disse er proforma-flytninger, idet de alene anmeldes for at få ret til familiesammenføring uden om de danske regler. Mange af de personer, som angiveligt skulle være fraflyttet Danmark antræffes hyppigt i den kommune, hvor de ikke er bosiddende og integrationsministeren har overladt initiativet til kommunalbestyrelserne, som skal sørge for bopælsregistreringen. Men strømmen fra Sverige til Danmark kan hurtigt blive en realitet - dels såfremt Socialdemokraterne og De Radikale herhjemme atter kommer til magten, og dels som følge af, at den svenske velfærdsstat er under hastig nedbrydning.. For tiden arbejder 23 procent af den arbejdsføre svenske befolkning ikke, hvilket fremgår af en rapport fra Handelshøjskolen i Jönsköping. En af årsagerne hertil er givetvis den massive indvandring til Sverige. De fleste indvandrere arbejder ikke, og det er ved at få velfærdsstaten Sverige til at falde sammen under sin egen vægt. Der bliver flere og flere på overførselsindkomst - mens det antal, der skal forsøge klienterne, ikke øges. Massive nedskæringer i de svenske socialydelser, vil gøre Danmark et attraktivt alternativ. 5
Sverigedemokraterna - partiet, Sverige lader som om ikke eksisterer Af Søren Espersen Sverigedemokraterna eksisterer. Men efter gensidig overenskomst mellem Sveriges kulturelite, øvrige partier, samtlige aviser, Sveriges radio og TV, skoler, gymnasier og universiteter har man besluttet at lade som om Sverigedemokraterna ikke eksisterer. Den - for et vestligt demokrati - noget specielle overenskomst virker foreløbig efter hensigten. Det fuldt lovlige parti, Sverigedemokraterna, får ikke lov at indrykke annoncer i aviserne, partiets kandidater kommer aldrig til orde i hverken radio eller TV. Og selvom Sverigedemokraterna også ved sidste valg var et fuldt opstillingsberettiget parti, blev de - i modsætning til alle andre partier - ikke indbudt til Sveriges TV's valgudsendelser. En af Sverigedemokraternas tre kommunalbestyrelsesmedlemmer i Blekinges hovedby, Karlskrona, Richard Jomshof, giver denne skildring af, hvorledes overenskomsten på det lokale plan fungerer: - Vi tre medlemmer af kommunalbestyrelsen har i de knapt tre år vi har siddet i byrådet, indleveret mange forslag, ligesom vi jævnligt tager ordet på byrådsmøderne. Men uanset hvad vi foreslår, bliver forslagene nedstemt - og ingen fra andre partier tager ordet. Folkpartiets gruppeformand, Kent Lewén har åbent forklaret, at alle partier er blevet enige om, at samtlige forslag fra Sverigedemokraterna "pr. automatik" skal stemmes ned. Stille i salen - Det spiller altså ingen rolle hvilke forslag, vi fremkommer med. I kommunalbestyrelsen i Rønneby, som er nabokommunen til Karlskrona, afviser man at acceptere, at noget forslag fra Sverigedemokraterna behandles. Ingen - ikke én eneste repræsentant fra andre partier tager ordet efter at Sverigedemokraten har fremsat sit forslag. Der bliver helt stille i salen, hvorefter forslaget stemmes ned uden debat. - Selv ikke når politiske modstandere - som det eksempelvis for nylig skete med SSUs politiske ordfører i Blekinge, Faraj Abu-Iseifan - går amok i radioen og udspreder løgne om Sverigedemokraterna, får vi lov at tage til genmæle, forklarer Richard Jomshof. Jeg henvendte mig også denne gang til redaktionen, idet jeg bad om at kunne få lov at svare på det, der var blevet sagt. Jeg fik end ikke et svar fra redaktionen. - Hvert år, den 9. november, "Krystalnatten" holdes der mindehøjtideligheder rundt om i Sverige til minde om Hitler-Tysklands ofre. I år gik gik socialdemokraterne ud med en meddelelse om, at manifestationen fremover skulle være mod racisme i al almindelighed og for demokrati. Det blev meddelt, at alle - undtagen Sverigedemokrater - var velkomne i demonstrationen, fortæller Richard Jomshof. I Blekinge Läns Tidning og i Sydöstran blev vi for en gang skyld nævnt, idet vi den dag blev sammenlignet med nazisterne i Tysklands 30vere. - Den socialdemokratiske borgmester, Mats Johansson har endnu ikke - vi blev indvalgt i september 2002 - sagt goddag til os, og hvad angår mig selv mistede jeg for tre år siden mit arbejde som lærer, og det er endnu ikke lykkedes mig at få ny stilling - selv om der er mange ledige jobs, siger Richard Jomshof. Kun når det gælder Internettet har det ikke været muligt at standse Sverigedemokraterna, som da også naturligt nok - med alle andre metoder Fakta om Sverigedemokraterna Sverigedemokraterna blev stiftet i 1988. Formand er Mikael Jansson, 1. næstformand Björn Söder, 2. næstformand Johan Rinderheim og partisekretær er Jan Milld. Ved Riksdagsvalget 2002 stemte 76.300 svenskere - svarende til 1,44 procent af stemmerne - på Sverigedemokraterna, som dermed er det største parti uden for Riksdagen. Fremgangen for partiet har på det seneste været markant, og uvildige eksperter anser det for sandsynligt, at Sverigedemokraterna næste gang kommer over spærregrænsen, som i Sverige er fire procent. Ved de kommunale valg øgede Sverigedemokraterna fra 8 mandater i fem kommuner til 50 mandater i 30 kommuner, hvortil kommer, at to skånske partimedlemmer, Ulf Blomström og Sven-Olle Olsson er indvalgt på borgerlister i h.h.v. Burløv og Sjøbo. I følgende kommuner er Sverigedemokraterna repræsenteret (hvor intet tal er i parentes, er mandattallet 1. Arvika, Askersund, Burløv (5), Esløv (2), Forshaga, Hallstahammar, Helsingborg, Höganäs, Höör, Karlskrona (3), Kristinehamn, Kävlinge (4), Landskrone (4), Lomma, Malmø (2), Mölndal (2) Nynäshamn, Orsa, Rønneby, Simmershavn, Sjöbo (9), Skurup, Sunne, Svalöv (2), Svedala (2), Sölvesborg (2), Timrå, Trelleborg (2), Trollhättan (2), Ystad og Älvkarleby. spe Björn Söder er Sverigedemokaternas næstformand. Han ser med beundring på det fornuftige leje, indvandringen i Danmark er bragt til - og den ro, der er skabt, siden landet efter valget 2001 blev foregangsland i Europa. Foto: SD 6
stort set umuliggjort - bruger megen energi på sine websites. Såvel www.sverigedemokraterna.se som partibladet, SD-Kurirens hjemmeside, www.sd-kuriren.info er blandt de bedste og mest omfattende websites i Sverige, og besøges af titusindvis af svenskere. Samtidig er partiets tillidsfolk rundt om i det store land meget aktive, hvad angår gadekampagner, hvilket - som det fremgår andet steds her i bladet - ikke altid er ufarligt. Indvandrerbander og andre aktivister har gjort det til en kær vane at chikanere, true og tæve Sverigedemokraternes tillidsfolk hvor end de viser sig. Sverigedemokraternas brochuremateriale trykkes i millioner af eksemplarer - langt mere end selv de største danske partier ville trykke. Da Jönköbings Sverigedemokrater forleden delte brochurer ud på gaden, fik man forstærkning fra tillidsmænd fra hele egnen, og præsterede på en enkelt lørdag at uddele 13.000 brochurer med værdifuld information om partiet. Partiets ledelse ved, at det er nu og frem mod Riksdagsvalget i 2006, at det store slag skal slås for at opnå repræsentation, og man ved, at man hverken i aviser, radio eller TV får mulighed for at fortælle noget som helst om partiet - og at alle medier op til valget vil fortie, at svenskerne overhovedet har mulighed for at stemme på Sverigedemokraterna. Politi-kaos i Malmø Ud af Skånes hovedstad, Malmøs 250.000 indbyggere er 75.000 muslimer - og 90 procent af disse er registreret arbejdsledige. For politiet i Malmø er situationen meget vanskelig. - Parkerer vi en politibil i en af de indvandrertunge områder i Malmø, bliver den ødelagt. Så som regel er der to biler, der kører sammen, sådan at betjentene i den ene, kan holde øje med den ande bil, forklarer en betjent fra korpset i Malmø. Frygten for vold har markant ændret dagligdagen for svenske politifolk, brandmænd og redningsmandskab. I mange områder vil svenske ambulance-førere ikke køre, med mindre de har politieskorte. I forbindelse med større ulykker eller overfald har det ofte været folkemængden, der - under trusler - har afgjort hvilken patient, der skulle tilses først - og hvilken man bare skulle lade være. Malmø er særlig hårdt ramt af Sveriges ekstreme udlændingelove, og byen vil inden 10 år have absolut muslimsk flertal. spe Skolelærer i Sverige Dødstrusler, bid, slag og spark som ofte medfører sygeorlov er ifølge en artikel i de svenske lærere, Lärarnas Riksförbunds blad, dagligdag i Sveriges skoler. Ifølge bladet er antallet af arbejdsskader blandt skolelærere fordoblet på blot fire år. Skoleverdenen optalte i 2002 hele 270 anmeldelser om vold mod svenske skolelærere, om end lærerforeningen i sin gennemgang af voldssagerne på ægte svensk manér nøjes med at konstatere, at volden er "begået af elever med behov for støtte " Og yderligere konstateres det, at det generelle billede er, at lærerne, der bliver overfaldet godt i forvejen er klar over, at de voldelige elever har vanskeligt ved at kontrollere deres hidsighed. Fysiske angreb kommer således sjældent som lyn fra en klar himmel. Lærerne havner også ofte i voldsomme og hadefulde situationer, når elever fra naboskoler dukker op for at slås. Fire procent af samtlige Sveriges lærere er blevet udsat for vold. To gravide skolelærere er blevet sparket i maven. Men problemet er, skønner Lärarnas Riksförbund, langt større eftersom tallene alene viser egentlige skolelærere og kun de tilfælde, der er anmeldt til politiet. Først og fremmest rettes volden nemlig mod skoleassistenter, fritidspædagoger, personalet der tager sig af skolemaden samt rengøringspersonalet. Skolepersonalet aner heller ikke, hvordan de skal forholde sig til i forhold til truende voldelige situationer. 60 procent af de adspurgte lærere i en undersøgelse herom svarede, at de ikke har tiltro til skolernes ledelse, og at de ikke føler de får nogen støtte fra den side. - Det er meget beklageligt, idet vold eller trusler om vold kan være en meget traumatisk oplevelse, siger Danold Berg, formand for fagforeningen. Når man så samtidig bliver svigtet af dem, som burde give støtte, går det galt, og der findes eksempler på, at lærere har opgivet arbejdet. spe Nyttige oplysninger til flygtninge - fra "Migrationsverket"s website * Sverige har for længst besluttet, at en flygtning gerne må blive permanent i Sverige også selv om situationen i hjemlandet måske ændres * Det kan tage op til 17 måneder fra der søges om svensk statsborgerskab til man får det. * Et svensk statsborgerskab kan aldrig mistes - ej heller når det er erhvervet på en løgnagtig baggrund. * Hvis man har opholdt sig i Sverige i otte år - under det samme navn hele tiden, opnår man svensk statsborgerskab. Også selvom man har løjet om identitet eller hjemland. * Så snart en familiesammenført er blevet registreret, har vedkommende samme sociale rettigheder som alle andre, der bor i Sverige. * Der stilles ingen økonomiske krav for at hente flygtningenes familier til Sverige. * I 2003 fik 46.857 fremmede opholdstilladelse. Samlet antal indvandrede til Sverige. 1986: 39.487, 1987: 42.666, 1988: 51.092, 1989: 65.866, 1990: 60.048, 1991: 49.731, 1992: 45.348, 1993: 61.872, 1994: 83.598, 1995: 45.887, 1996: 39.895, 1997: 44.818, 1998: 49.391, 1999: 49.839, 2000: 58.659, 2001: 60.795, 2002: 64.087, 2003: 63.795. 7
Gratis at overfalde Sverigedemokrater Af Søren Espersen Overgreb og attentater mod medlemmer af Sverigedemokraterne omtales ikke - eller meget sjældent - i de svenske medier. De enkelte tilfælde, hvor aviserne fortæller om overgrebene, bliver det til korte notitser - eller episoden tones ned. Dansk Folkeblad kan her i punktform afsløre nogle af den række af attentater - 2002, 2003 og 2004 - mod medlemmer af Sverigedemokraterna, som den svenske offentlighed aldrig fik kendskab til. Generelt om overfaldene kan det siges, at det for voldsmændene har været gratis omgange. Kun i enkelte tilfælde har overgrebene mod Sverigedemokraterna medført domfældelse: 2002, 25. marts: Kenneth Sandbergs villa i Kävlinge omringes af autonome og han trues. 2002, 09. april: Et møde for Sverigedemokrater i Trelleborg bliver afbrudt af autonome. Valg på svensk Valgdagen og valgmetoden er i Sverige særdeles særegen - og ganske ude af trit med de valgmetoder, der anvendes i andre vesteuropæiske lande, hvor vælgeren har en naturlig forventning om at der stemmes i hemmelighed - og at ingen andre end vælgeren selv behøver at vide på hvilket parti han eller hun har stemt. I Sverige derimod lægger hvert enkelt af de opstillingsberettigede partier sine egne stemmesedler frem på valgstederne: Én bunke stemmesedler for Socialdemokratiet, en anden for Folkpartiet og så fremdeles. Alle andre tilstede i valglokalet vil således kunne holde øje med, fra hvilken bunke den enkelte vælger henter sin stemmeseddel - og altså se, hvordan den enkelte 8 2002, 05. juni: I hundredevis af autonome blokerede et SD-møde i Medborgerhuset i Stockholm. Flere af Sverigedemokraterne blev overfaldet og mishandlet - blandt andre blev Gun Kullberg slået ned. 2002, 08. juni: I Lund ødelagde maskerede venstreekstremister et møde, arrangeret af SDs ungdom. 2002, 13. juni: Igen gik det ud over Kenneth Sandberg i Kävlinge, som vælger stemmer British Human Rights Group har bemærket, kritiseret og skrevet rapport om dette tvivlsomme valgsystem, idet det ikke alene er muligheden for overvågning, der er til stede, men yderligere eksisterer der meget store muligheder for fusk på det enkelte valgsted. Sagen er, at med den overvældende store mængde stemmesedler, der allerede 18 dage før selve valgdagen ligger spredt ud over landet på postkontorer, og en uge før valgdagen også på sygehuse, plejehjem o.l., vil der blive problemer. Modsat eksempelvis andre vesteuropæiske valgsystemer, som opregner alle kandidater/partier på én lang stemmeseddel - og kun trykker præcis så mange stemmesedler, som der er registrerede vælgere til, frister Sveriges til misbrug og dermed lovbrud. Vælgerne fik sine vinduer smadret af brosten, mens autonome råbte trusler. 2002, 22. juli: SDs spidskandidat i Jönköping, Janne Ljungberg får telefoniske mordtrusler: "Dö din jävla rassejävel." Truslerne fortsætter natten igennem. 2002, 24. juli: I Helsingborg fik en af SDs byrådsmedlemmer sten kastet igennem vinduet i sit hjem. 2002, 25. juli: På Indymedia blev kan nemlig frit forsyne sig med stemmesedler. Ved sidste valg var der talrige eksempler på, at Sverigedemokraternas stemmesedler rundt om blev fjernet, om end partiets lokale tillidsfolk gjorde en meget stor indsats for efterfølgende at lægge nye stemmesedler frem. British Human Rights Group har peget på, at specielt små, nye partier sjældent har mulighed for at blive ved med at lægge nye seddelbunker frem, og at aktivister, der har ondt i sinde, uden de store problemer kunne fjerne eksempelvis en af Sverigedemokraternas bunker, ændre dem i et kopirum i nærheden af valgstedet og enten lave fejl på stemmeseddelen, formindske antallet af kandidater - eller sætte andre til, hvorefter den intetanende vælgers stemmeseddel blev ugyldiggjort. spe Foto: SD
Sverigedemokraternas næstformand, Johan Rinderheim efter overfaldet i sommer, hvor han var blevet mishandlet af to unge banditter på Södra Station i hjembyen, Nynäshamn. SDs byrådsmedlemmer og deres adresser listet op - med opfordring til at gå til angreb. 2002, 17. august: Et SD-møde på Knud den Stores Torv i Lund blev angrebet af en snes maskerede autonome, som smed ting mod taleren, Kenneth Sandberg og de øvrige SDere. 2002, 07. september: Et SD-valgmøde på Södergatan i Malmø blev standset af venstreekstremister. Ved mødet talte partilederen Mikael Jansson, riksdagsmand Sten Andersson og direktør Kenneth Sandberg. Politiet var på plads med et stort antal betjente med hunde, men politiet bad SD om at afbryde mødet, idet man ikke kunne garantere SDernes sikkerhed. 2003, 27. februar: 30 autonome ødelagde SDs møde i Medborgarhuset i Södermalm. 2003, 19. april: I Lidköping gennemførte en gruppe af venstreorienterede fra gruppen "Syndikalisterna" mordforsøg mod en Sverigedemokrat, da denne var i færd med at dele løbesedler ud. Først blev SDeren slået til jorden med en sten mod hans hoved, siden sparkede de autonome mod hans hoved, ligesom han blev trampet på i hovedet. På Lidköpings Hospitals skadestue kunne lægerne konstatere, at SDeren havde været tæt på døden. 2003, 09. juli: I Visby på Gotland blev SDs leder, Mikael Jansson overfaldet og slået ned af fire maskerede mænd et par timer efter et møde han havde haft ved Østerport i Visby. En anden SDer blev sparket og slået med baseball-køller, mens han lå på jorden. Politiet fik fat i gerningsmændene. 2003, 26. juli: Lørdag formiddag blev to sverigedemokrater ved et møde i Nyköping mødt af en gruppe ekstremister. De to SDere blev udsat for røveri, idet kameraer, punge og partimateriale blev dem frarøvet. Yderligere blev de spyttet på af ekstremisterne. 2003, 29. juli: I Lidköping blev en bil, tilhørende et fremtrædende SDmedlem smadret med køller - på bilvraget var malet hagekors og ordet "SD". 2003, 10. oktober: Natten til fredag blev en mordbrand forsøgt mod et SD-medlem i Örebro. Igennem brevsprækken blev først smidt en lap papir med ordene "Hata SD" - og derefter blev der smidt en fakkel ind igennem brevsprækken. Politi og brandfolk kom til stede, og fik hurtigt ilden under kontrol. Havde SDeren ikke været vågen, da papirslappen kom gennem brevsprækken, ville han være blevet brændt inde. 2004, 29. juli: Sverigedemokraternas næstformand, Johan Rinderheim, som bor i Nynäshamn, blev mishandlet af to unge banditter på Södra Station. Overfaldet havde et klart politisk motiv, idet de to, som var i 18-20-års alderen først havde råbt skældsord efter Rinderheim og bl.a. kaldt ham nazi-svin. Øjeblikket efter fik Rinderheim de første knytnæveslag mod sit ansigt, og faldt om. Sverige forbudt i skole Rektor Per-Hugo Hansson sendte forleden to af sine skoleelever, Linda Larsson og Charlotte Bertelsen, hjem fra Gullhögskolan i Vårgårda. Pigernes fejltrin: De var mødt i skolen med T-shirts med det svenske flag på. Og dermed faldt de for den klare regel, der findes på Gullhögskolan - nemlig forbuddet mod svenske flag, tre-kronor og andre svenske symboler. Da avisen, Göteborgs Tidningen ringede rektor op for at høre om hjemsendelsen af de to piger, havde Per-Hugo Hansson desværre ikke tid til at forklare nærmere omkring forbudet mod Sverige i den svenske skole. Rektor havde ej heller tid til at forklare, hvorfor Sveriges nationalsang, "Du gamla, du fria" er blev afskaffet på skolen, men forklaringerne fra lærerkollegiet er, at svenske sange og flag kan virke stødende på skolens mange børn af udenlandsk herkomst. - Det kan jeg slet ikke forstå, siger Linda Larsson. Det kan da ikke være rigtigt, at vi ikke længere må synge vores eget lands nationalsang eller bruge vort eget lands flag. - Vi skal da være stolte over og glade for vores flag, tilføjer Lindas far, Peter Larsson. spe Sverige farligere end Israel/Vestbredden Risikoen for at blive myrdet i Sverige er tre gange så stor som hvis man opholder sig i Israel - inklusive Vestbredden. Det fremgår af Interpols statistik, som afslører, at Sverige hører til blandt verdens mest kriminelle lande - ifølge statistikken begås der eksempelvis dobbelt så mange mord pr. 100.000 indbyggere i Sverige som i USA og altså tre gange så mange som i Israel/Vestbredden. Der er naturligvis en nøje sammenhæng mellem landets mislykkede udlændingepolitik og den store kriminalitet. Sammenligner man med de øvrige nordiske lande begås der i Sverige ifølge Interpol flere mord og grove overfald end i alle de fire øvrige nordiske lande tilsammen. Af en statistik fra det svenske kriminalitetsforebyggende råd fremgår det, at antallet af voldtægter af mindreårige på kun ét år er steget med 20 procent. Interpol opgør antallet af forbrydelser pr. 100.000 indbyggere således: Mord Sverige... 10,01 USA... 5,61 Danmark... 3,72 Polen... 3,50 Israel/Vestbr... 3,43 Spanien...2,90 Norge... 2,66 Schweiz...2,41 Finland... 1,71 UK... 1,63 Irland...1,60 Japan...1,05 Sexforbrydelser Sverige...102,84 UK... 71,64 Norge... 66,59 Israel/Vestbr... 54,61 Danmark... 54,24 Irland...49,36 Schweiz... 46,15 Finland... 23,18 Spanien... 16,80 Polen... 12,20 Japan...9,08 Asylansøgere: 2002: 33.016, 2003: 31.355. Familiesammenførte: 2003: 24.553 (Danmark til sammenligning: 4.791). De 10 største leverandører af asylansøgere til Sverige er: Serbien, Somalia, Irak, Bosnien, Azerbajdzjan, Afghanistan, Iran, Tyrkiet, Syrien og Eritrea. 9
Lille Alvin ser lidt bekymret ud. Men det skyldes en forkølelse ikke udsigten til at han risikerer at blive en minoritet i sit eget land, hvis den nuværende svenske indvandringspolitik fortsætter. Det lever han endnu i lykkelig uvidenhed om. 10 Foto: Birger Storm Vores søn skal have lov at Af Karsten Holt Når man står uden for det store gule højhus i en forstad til den skånske by Lund tænker man uvilkårligt, at det kunne være en ghetto. Men her i Lund ser man kun svenskere, ingen tørklæder, ingen grønthandlere og ingen halalslagtere. Inde i højhuset, på sjette sal, bor Gabriella Johansson, der er hjemmegående og Mattias Karlsson, sekretær på rådhuset i Malmø, med deres lille søn Alvin. En svensk kernefamilie. Den gode og rummelige lejlighed er indrettet enkelt og lækkert, og i køkkenet bydes de danske gæster på kaffe og hjemmebagt kage. Fra vinduet kan man i klart vejr se over til Danmark, men på denne råkolde vinterdag hænger disen i luften, og den grå himmel får hele landskabet til at fortone sig i grå nuancer. Lille Alvin på et år er lidt utilpas, han er vist blevet forkølet, mener Gabriella Johansson. Vi begynder at tale om det, der er formålet med vores besøg at få mere at vide om, hvad ganske almindelige svenskere mener om de seneste år forvandling af den svenske velfærdsstat. - Jeg oplever, at der sket en stor forandring. Atmosfæren er blevet meget mere rå. Det, der sker nu, skete ikke tidligere, og det føles uvirkeligt. - Tidligere havde vi også indvandrere, men de var godt integrerede, talte svensk og levede i overensstemmelse med svensk kultur. Sådan er det ikke længere. Gabriella Johansson fortæller, hvordan indvandringen har forvandlet Sverige, mens Mattias Karlsson nikker alvorligt. Hun fortæller, at det i visse dele af Malmø er blevet umuligt at begå sig på svensk, at de etablerede partier og medier lukker øjnene og forsøger at undertrykke debatten, og at hun og Mattias er bekymrede for deres søns fremtid: - Vi ønsker, at vores søn skal vokse op i et trygt samfund. Alvin skal have lov at kalde sig svensk, han skal have lov at hejse flaget, at lære fædrelandssangene og kende vores kultur. Han skal ikke skamme sig eller føle sig mindreværdig, fordi han er svensk, siger Gabriella Johansson - hun tilføjer, at det ikke er lang tid siden, en skoleelev blev sendt hjem af skoleinspektøren, udelukkende fordi han bar en T-shirt med det svenske flag. Det var en racistisk handling. Sådan har det svenske samfund udviklet sig i takt med indvandringen. Mattias peger på, at kriminaliteten er eksploderet: - Mange ældre vover ikke længere at gå ud at handle. I Malmø findes indvandrerbander, som har specialiseret sig i at berøve og mishandle ældre, som besøger deres families gravsteder på kirkegården. Så nu er mange blevet bange for at komme på kirkegården, og jeg tænker på, at det kunne have været min egen mormor. - Nu planlægger bystyret at sætte kameraer op i hele det centrale Malmø. I Malmøs Södra Innerstad har over halvdelen af alle indbyggere på et eller andet tidspunkt anmeldt en forbrydelse. Samtidig er mange butikker ophørt med at skilte på svensk. I Rosengård er det blevet umuligt at købe svinekød, og de traditionelle svenske Ica og Konsum butikker har drejet nøglen om, siger Mattias og peger ud af vinduet i retning af Malmø. Han nævner, at der i Rosengården findes mange muslimske kvinder, som aldrig har været i andre dele af Malmø. De ser TV fra hjemlandet, handler i deres egne butikker og nyder alle mulige former for særbehandling, som gør, at de aldrig kommer i forbindelse med svenskere eller svensk kultur for eksempel egne tider i svømmehallen, hvor de kan svømme i fred for mænd. Samtidig er der opstået en kultur, som er gennemsyret af islam, og hvor begreber
Det svenske samfund er splittet. Den almindelige svensker oplever ikke længere, at vi har et fælles projekt og tænker ikke over, at skattepengene kommer fra naboen. Rodløsheden skaber ideelle betingelser for dannelsen af lukkede parallelsamfund og subkulturer, siger Mattias Karlsson. Välkomman her Hos Mattias og Gabriella bliver der budt på svensk kaffe og hjemmebagt kage. være svensk Foto: Birger Storm Foto: Birger Storm som ære og skam samt æresdrab er en del af dagligdagen. Ifølge Mattias Karlsson illustrerer dette, at parallelsamfund med egne normer og regler for længst er blevet en realitet i Sverige. En realitet, som et stort flertal af politikere lovpriser som et multikulturelt paradis. Men han frygter, at det er begyndelsen til enden på den svenske velfærdsmodel: - Hvis forskellen mellem befolkningsgrupperne bliver for stor, og hvis de destruktive subkulturer får mere næring, kan velfærdsstaten ikke overleve. For at opretholde et højt skattetryk som det svenske, kræver det, at befolkningen føler, at den får noget tryghed til gengæld, og det kan den ikke blive ved med, hvis indvandringen ikke bremses. Det svenske samfund bygger jo på, at mennesker føler et ansvar for hinanden, og at de har en arbejdsmoral, siger han. - I starten hed det sig, at de mennesker, der kom, var flygtninge, og at vi var nødt til at give dem midlertidigt ophold. Men de blev her, og efterhånden blev den multikulturelle ideologi en værdi og et mål i sig selv, idet de fremmede angiveligt skulle være kommet for at berige Sverige. Tænk bare på vores integrationsminister Mona Sahlin, som udtalte, at vi svenskere bare var misundelige, fordi indvandrerne har en kultur, mens svenskerne ingen har. Flertallet af politikere tror stadig på, at vi skal opnå et slags multikulturelt paradis, og ingen må sige dem imod. Gabriella og Mattias bekræfter, at det generelt er meget svært at komme til orde i pressen, hvis man har indvandringskritiske synspunkter, ligesom forbryderes nationalitet ikke må nævnes, hvis det drejer sig om en indvandrer, der for eksempel har begået voldtægt eller overfald. Men i Skåne er det alligevel lettere at tale om problemerne end i resten af Sverige. Dels på grund af større traditioner for frihed, dels fordi koncentrationen af indvandrere har været større her. Men de er begge enige om, at der lang vej endnu, før svenskerne kan debattere problemerne ligeså frit som i Danmark. - Sydsvenska Dagbladet havde på et tidspunkt på internettet et dagens spørgsmål, hvor folk blev spurgt, om I Lund er der i modsætning til byer som Malmø, Göteborg og Stockholm ikke nogen stor koncentration af indvandrere. Her føler Mattias Karlsson, Gabriella Johansson og deres lille søn Alvin sig trygge. Men kun 20 kilometer mod vest, i Malmø, findes der bydele, som er lukket land for svenskere. de var uenige i den danske udlændingepolitik. Mere end 80 procent svarede nej, hvorefter dagens spørgsmål blev fjernet permanent fra hjemmesiden, ler Mattias og ryster på hovedet. Adspurgt om, hvilken politik, de ønsker gennemført i Sverige, svarer begge nærmest i kor: Dansk Folkepartis, og det må du gerne skrive. - I Danmark er der bred enighed om, at Danmark er et dansk land, sådan er det slet ikke i Sverige. Her findes intet krav om, at indvandrere skal integrere sig. Det er blevet sådan, at det er svenskerne, der skal tilpasse sig og ikke omvendt. Men jeg synes ikke, at jeg, min søn eller andre svenskere skal opgive vores kultur. Dansk Folkeparti har med stor dygtighed fået bremses tilstrømningen af udlændinge til Danmark og sat udlændingepolitikken på den politiske dagsorden. Det er desværre stadig en drøm for os. Men vi håber det lykkes en dag. Foto: Birger Storm 11
valgkamp Dansk Folkeparti prægede finansloven 12 Af Rasmus Thor Hjordt Dansk Folkepartis sidste finanslovsaftale inden det forestående folketingsvalg betyder solide forbedringer bl.a. på ældre- sundheds- og retsområdet. Også i 2005 udvides ældrechecken markant. 31.000 flere ældre vil få andel i checken, således at i alt 204.000 personer i 2005 vil modtage checken. Beløbet forhøjes også med 1.000 kr. til i alt 6.200 kr., ligesom aftrapningen af ældrechecken først begynder, når den supplerende indkomst f.eks. udbetalinger fra Arbejdsmarkedets Tillægs Pension runder 15.400 kr. for enlige og 30.500 kr. for par. Ældrechecken bortfalder først, når indtægten ved siden af folkepensionen overstiger 52.163 kr. for enlige og 104.802 kr. for par. De ældre får også fortsat glæde af at kunne lade sig gratis vaccinere mod influenza, ligesom der afsættes 10 millioner kroner til at sikre, at de ældre får den rigtige medicin. Det har desværre vist sig, at dette undertiden kan være et problem. Ældre medicinske patienter får gavn af de 105 mio. kroner som afsættes til at forbedre forholdene for denne gruppe, ligesom de stigende oliepriser, der ville have betydet større varmeudgifter, bliver afbødet ved at forbedre varmereguleringsreglerne. De ældre kommer også til at nyde godt af mange af initiativerne på sundhedsområdet. Fokus har i flere år været rettet mod at høvle ventelisterne ned. Dette har ført med sig, at de medicinske patienter har været en smule overset, men der bliver nu fulgt op på initiativerne fra forårspakken blandt andet med en indsats for patienter med rygerlunger og 45 millioner kroner til bedre genoptræning. Dansk Folkeparti fik også opbakning til forslag om at etablere en forsøgsordning med fem sundhedscentre, som skal varetage en del sundhedsopgaver helt tæt på borgerne. Sundhedscentrene vil blive placeret i
På vej i valgkamp Med en sidste opildnende pep-talk fra Pia Kjærsgaard blev Dansk Folkepartis folketingskandidater i november sendt ud i valgkampen. Forinden var gået en god kursusweekend på kursuscenter Tritity ved Fredericia med et stort fagligt udbytte. Blandt andet fik kandidaterne af Søren Espersen en grundig orientering om det udadvendte arbejde i forhold til medier og offentlighed i øvrigt, Kristian Thulesen Dahl redegjorde for Dansk Folkepartis politik ikke mindst i forhold til de økomiske sammenhænge, mens Mogens Camre fortalte om EU-forfatningen. Michael Rex og Susanne Ejlersen fra Kursusudvalget var i løbet af weekenden rundt med et videokamera for at interviewe enkelte af kandidaterne - senere fik alle lejlighed til at diskutere hvordan man havde svaret. Lørdag aften betød god mad og fest - bl.a. prøvede kandidaterne Square Dance. områder, hvor der efter sygehusnedlæggelser, er langt til nærmeste hospital. Det er planen at sundhedscentrene skal udvikle sig til en helt central del af det danske sundhedsvæsen, sådan som tilfældet er i blandt andet Storbritannien og USA, hvor lokale sundhedscentre kan besøges døgnet rundt og bl.a. håndterer skadestueopgaver, prøvetagning og huser praktiserende læger. Til forbedring af behandlingen af kræftpatienter afsættes 420 mio. kr. til anskaffelse af strålekanoner, scannere og kvalitetsudvikling inden for området. Selvom vi er nået langt i behandlingen af kræft, er der stadig mangel på det nødvendige udstyr, ligesom der ind imellem udvises en vis sendrægtighed i forhold til at overføre gode erfaringer fra andre lande til det danske sundhedsvæsen. Det er bekosteligt at overføre patienter til behandling i udlandet. Derfor er det væsentligt, at danske hospitaler hele tiden er på omgangshøjde med den internationale udvikling inden for behandlingen af kræft. Gang i hjemsendelserne Den største forhindring for indgåelsen af en finanslovsaftale var regeringens vægring ved at forpligte sig endnu mere på at sørge for repatriering af afviste asylansøgere. Det lykkedes imidlertid Dansk Folkepartis forhandlere at overbevise regeringen om, at hjemsendelserne nu skal i gang. En række initiativer, herunder en ekstrabevilling til Integrationsministeriets udsendelsesenhed og oprettelsen af en analyseenhed under ministeriet til at sikre overholdelsen af udlændingelovens regler, skulle gerne føre til, at flere af de afviste asylsøgere, som sidder i udsendelsesposition også rent faktisk kan udsendes. Dyrevelfærdsområdet får også en større del af kagen. Hidtil har Dyrenes Beskyttelse hvert år fået 3 millioner kroner på finansloven, men Dansk Folkeparti har presset på for at også andre dyreværnsorganisationer kan få lov at byde ind på pengene. Resultatet er, at der nu er oprettet en pulje på 5 millioner kroner, som alle dyreværnsorganisationer får mulighed for at få del i. Dansk Folkeparti har altså gennemtrumfet 2 millioner mere til dyrevelfærd. Hele finanslovsaftalen kan læses på www.danskfolkeparti.dk 13
dyrevelfærd Christian H. Hansen gav en hånd med på Strøget i København under gadekampagnen Forbyd dyresex sammen med kampagnens initiativtager, May- Britt Grundahl-Hansen, som også har lanceret en landsdækkende underskriftsindsamling mod dyresex. Prisen som Årets Dyreven overraktes til Christian H. Hansen af TVjournalisten Ole Stephensen. Den prestigefulde pris uddeles hvert år til en person eller en institution, som har gjort et bemærkelsesværdigt arbejde for at bedre dyrevelfærden såvel nationalt som internationalt Af Rasmus Thor Hjordt Dansk Folkepartis dyrevelfærdsordfører, Christian H. Hansen, er blevet udpeget til Årets Dyreven 2004. Prisen uddeles hvert år til en person eller en institution, som har gjort et bemærkelsesværdigt arbejde for at bedre dyrevelfærden såvel nationalt som internationalt. Bag prisen står Dyrenes Dags Komité og Dyreværnsorganisationernes Samarbejdsudvalg, som udtaler, at Christian H. Hansen modtager prisen som en erkendelse af "det store og engagerede arbejde han udfører for dyrenes velfærd". - Jeg er glad for prisen, fordi den viser, at Dansk Folkepartis indsats for at øge opmærksomheden om vore firbenede venners vilkår, ikke er forgæves. Der er ingen tvivl om, at der i samfundet er en stigende forståelse for, at dyr skal behandles ordentligt, siger Christian H. Hansen. I dyrevelfærdskredse har Christian 16 Foto: Lars Grunwald Christian H. Hansen "Årets Dyreven" H. Hansen længe været kendt som Dyrenes Stemme på Christiansborg. Ingen anden politiker har i de senere år kæmpet så utrætteligt for at forbedre forholdene for dyr. Da det for et par år siden afsløredes, hvordan hunde og katte under store pinsler blev flået levende i Asien, samlede Christian H. Hansen således et flertal udenom regeringen og fik på den måde presset en meget modvillig justitsminister Lene Espersen til at indføre forbud mod import af hundeog katteskind. Ligeledes er det i høj grad Christian H. Hansens og Dansk Folkepartis fortjeneste, at straffene for dyremishandling for et par år siden skærpedes mærkbart. I det hele taget har dyr en meget stor plads i Christian H. Hansens hjerte. Forleden gav han således en hånd med ved gadekampagnen Forbyd dyresex på Strøget i København. Kampagnen var kommet i stand på initiativ af May-Britt Grundahl-Hansen, der ligeledes er initiativtager til en landsdækkende underskriftsindsamling mod dyresex. - Seksuelt misbrug af dyr er afskyvækkende og jeg støtter derfor May- Britt Grundahl-Hansens fine initiativ. Sommerens hestemishandlinger i Jylland har desværre vist, at der stadig findes mennesker, som mener, at dyr bare er noget, der kan bruges og misbruges. - Forhåbentlig kan kampagnen medvirke til den holdningsændring, som er nødvendig for at et forbud mod dyresex kan blive præciseret i dansk lovgivning. Hidtil har justitsministeren ikke villet gøre noget, men Dansk Folkeparti bliver ved med at presse på indtil vi får forbuddet gennemført, understreger Christian H. Hansen. Underskriftsindsamlingen mod dyresex, som man kan deltage i på www.may-britt.dk, er indtil nu blevet støttet af mere end 35.000 personer, og det er planen, at May-Britt Grundahl-Hansen og Christian H. Hansen til april afleverer de mange underskrifter til justitsministeren. Foto: Jørgen Brandt
Officielle skolebøger hetzer Kjærsgaard Af Søren Espersen Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne er nu landets største - og i realiteten eneste - arbejderpartier. Såvel når det gælder faglærte som ufaglærte arbejdere, og blandt medlemmer af Specialarbejderforbundet i Danmark - SiD - stormer Dansk Folkeparti nu frem. Det fremgår af en større undersøgelse, som SiD/Fagbladet har lavet i samarbejde med analysefirmaet Instant-Answer, og som offentliggøres i Fagbladets novembernummer, hvorfra oplysningerne til denne artikel kommer. 1356 medlemmer af SiDs webpanel har svaret på en række spørgsmål om politik og samfund og svarene viser bl.a., at 12 procent af SIDs medlemmer vil stemme på Dansk Folkeparti ved det kommende folketingsvalg. Det er en fremgang på "Bibi er grønlænder", hvor Pia Kjærsgaard chikaneres. De to forfattere, Peter Bejder og Kim Boye Holt, har gjort det til en lukrativ forretning at masseproducere bøger af denne art til undervisningsbrug. Skatteyderne betaler. 2,6 procentpoints i forhold til en lignende undersøgelse tidligere på året, hvor DF-tilslutningen var 9,4 procent. Spørgsmålet: Hvilket parti vil du stemme på ved næste folketingsvalg?, gav dette resultat: A: 44,7 % O: 12,0 % V: 10,4 % F: 8,4 % Ø: 6,5 % B: 3,1 % C: 2,9 % K: 0,7 % Stadigvæk - her kort tid før folketingsvalget, fremgår det af undersøgelsen, har 10,6 procent af SiDs medlemmer ikke besluttet sig til, hvor de vil sætte deres kryds. SiDs webpanel er også blevet spurgt om synet på den udlændingepolitik, VOK har stået for i tre år - Af Rasmus Thor Hjordt De tre veninder kan ikke lide de holdninger som Pia Kjærsgaard og Dansk Folkeparti står for. Hun snakker og snakker, og hun bliver ved med at sige det samme. Hun er en rigtig sur mokke, og hun får det til at lyde som, at alle, der flytter til Danmark, er kriminelle. Hun mener, at alle er ens. Og hun kender os jo slet ikke. Jeg synes faktisk, at hun er en klam type slår Safar fast. Ovenstående er et uddrag af skolebogen Bibi er grønlænder, og Safar, som citeres, er en somalisk indvandrerpige, som sammen med andre unge indvandrere fortæller om sit syn på Danmark og danskerne. Bogen, der er udgivet med økonomisk støtte fra Undervisningsministeriets Tips- og Lottomidler, er skrevet af de to forfattere Peter Bejder og Kim Boye Holt, som har gjort det til en indbringende levevej at udgive en stribe undervisningsbøger om udlændinge i Danmark med titler som Faduma er somalier, Mohamed er palæstinenser, Özgür er tyrker osv. Det vulgære angreb på Pia Kjærsgaard er kun en smagsprøve. Side for side fremstår bogen som ét langt forsvar for det multikulturelle samfund, og den er overalt spækket med værdiladede udsagn som Jeg synes, at det er noget pjat, at man vil forhindre flygtninge og andre i at komme hertil. Men Peter Bejder og Kim Boye Holt er kløgtige nok til overalt at lade bogens medvirkende personer lægge navn til citaterne. På den måde kan de to forfattere hævde, at de blot refererer andres udtalelser, og dermed undgå beskyldninger om indoktrinering af folkeskoleeleverne. Dansk Folkepartis uddannelsesordfører, Louise Frevert, er nu ikke i tvivl om, at der er tale om indoktrinering og vil nu tage sagen op i Folketinget. - Jeg synes, at det er en skandale. - For det første skal folkeskolen ikke bruges til hjernevask af eleverne, og for det andet skal staten selvfølgelig ikke betale udgivelsen af propaganda. - Hvis vi havde haft bindende læseplaner i folkeskolen, sådan som Dansk Folkeparti ønsker, ville en bog som denne aldrig være blevet anvendt i undervisningen. I stedet er det i dag helt op til lærerne, hvilke bøger, de vil bruge i undervisningen, og her ser vi ét af resultaterne. Jeg vil nu bede regeringen om at undersøge, om andre bøger fra samme skuffe har fundet vej til Folkeskolen, siger Louise Frevert. Dansk Folkeparti vinder flere og flere SiD-stemmer sammenholdt med den politik, de regner med, at en SR-regering ville føre, og her siger 54,9 procent af SI- Derne, at de foretrækker den borgerlige udlændingepolitik, mens 45,1 procent foretrækker Lykketoft og Jelved. Fagbladet tolker tallene således: "I en tilsvarende undersøgelse i august var tallene 50,4 mod 49,6. Den øgede tilslutning til Foghs udlændingepolitik kan skyldes den megen tumult mellem Socialdemokraterne og De Radikale om netop udlændingepolitikken. Balladen kan tolkes som et signal om en blødere udlændingepolitik i en kommende SR-regering, og det ønsker SiDerne ikke." 41,3 procent mener, at Danmark skal modtage færre flygtninge, mens 40,9 procent mener, at niveauet i dag er passende. Kun 13,9 procent af SiDs medlemmer mener, at Danmark skal modtage flere flygtninge. 17
ude i danmark DF-Hovedbestyrelse Dahl, Kristian Thulesen, 33-375102 Ebbesen, CC org. nfmd, 33-375172 Eilersen, Susanne, 23-302490 Gerstrup, Thomas, 38-873072 Hansen, Chr. H, 33-375105 Kjærsgaard, Pia, fmd. 33-375107 Kristensen, Kenneth, 21-930093 Nielsen, Bente Vejrsø, 97-404134 Nødgaard, Poul, 33-375110 Skaarup, Peter, pol. nfmd 33-375113 Thomsen, Steen, 75-602890 Partisekretær: Nielsen, Poul Lindholm, 33-375161 DF-Amterne Bornholm: Katy Rømer, 56-972740 Frederiksberg: Leif Jensen, 33-241733 Frederiksborg: Ejner Rost, 49-707083 Fyn: Jens-Christian Stahl, 65-383660 Hovedstaden: Arvin Storgaard, 39-295230 København: Bente Pedersen, 44-491995 Nordjylland: A.C. Winther Hansen, 98-351603 Ribe: Ib Puggaard, 75-392405 Ringkjøbing: Flemming Iversen, 97-485232 Roskilde: Hanne Kellberg, 56-653003 Storstrøm: Steen Petersen, 56-712455 Sønderjylland: Brian Jensen, 73-661507 Vejle: Dora Rossen, 75-571411 Vestsjælland: Peter Jacobsen, 59-296113 Viborg: Vita Jensen, 97-764676 Århus: Inger K. Andersen, 86-325068 DF-Folketingsmedlemmer Brix, Colette, dfcolb@ft.dk - 33-375103 Bøgsted, Bent, dfbenb@ft.dk - 33-375101 Dahl, Kristian Th., dfsokj@ft.dk - 33-375102 Dalgaard, Per, dfpeda@ft.dk - 33-375104 Dencker, Mikkel, dfmikd@ft.dk - 33-375106 Dohrmann, Jørn, dfjdoh@ft.dk - 33-375109 Fischer, Poul, dfpofi@ft.dk - 33-375111 Frevert, Louise, dflofr@ft.dk - 33-375114 Hansen, Chr. H., dfchhh@ft.dk - 33-375105 Jespersen, Jette, dfjeje@ft.dk - 33-375115 Kjærsgaard, Pia, dfkala@ft.dk -33-375107 Knakkergaard, Anita, dfanka@ft.dk - 33-375116 Krarup, Søren, dfskra@ft.dk - 33-375117 Kristensen, Pia, dfpikr@ft.dk - 33-375118 Langballe, Jesper, dfjela@ft.dk - 33-375119 Larsson, Uno, dfunla@ft.dk - 33-375120 Madsen, Aase D., dfaadm@ft.dk - 33-375108 Madsen, Freddie H., dffrhm@ft.dk - 33-375121 Nødgaard, Poul, dfpoun@ft.dk - 33-375110 Skaarup, Birthe, dfbisk@ft.dk - 33-375112 Skaarup, Peter, dfpesk@ft.dk - 33-375113 Sørensen, Karina, dfkars@ft.dk - 33-375122 Dansk Folkeparti Christiansborg 33-375199 1240 København K 33-937019 Fax: 33-375191 df@ft.dk www.danskfolkeparti.dk DF-Europa-Parlamentet Mogens Camre, MEP Bruxelles, (+32) 22845205 Strasbourg, (+33) 388175205 Dansk Folkepartis Ungdom Postbox 2297 1025 København K - tel: 33375174 eller 21930093 DANSK FOLKEBLAD Tidsskrift, udgivet af Dansk Folkeparti. 8. årgang, nr. 6 / December 2004. ISSN: 1397-3975 Ansv. redaktør: Søren Espersen. I redaktionen: Bettina Berg, Rasmus Thor Hjordt, Karsten Holt, Kenneth Kristensen og Anders Skjødt. Artikler og indlæg udtrykker ikke nødvendigvis Dansk Folkepartis synspunkter. Adresse: Dansk Folkeparti, Christiansborg, 1240 København K. Tlf: 33-375199. Fax: 33-375191. www.danskfolkeparti.dk // df@ft.dk Næste nr. udkommer 26. februar 2005 Deadline for kalender o.l. er den 14. februar Layout: Cre8 Tryk: Nyhavns Digital Center. Forsiden: Kgl. hoffotograf Georg E. Hansen fotograferede i sommeren 1870, fem år før digterens død, H. C. Andersen under dennes besøg på slottet Holsteinsborg i Sydsjælland (Scanpix) Vi ved, et fjeld kan sprænges, og tvinges kan en elv, men aldrig kan et folk forgå, som ikke vil det selv. Foto: Birger Storm Forsvaret indtog Christiansborg Slot Der var fuldt hus, da Dansk Folkepartis lokale på Christiansborg Slot på Kulturnatten stod i Forsvarets tegn - med en masse oplevelser og et spændende indblik i Forsvarets arbejdsopgaver og -udrustning. Alle tre værn samt Hjemmeværnet var repræsenterede og bød bl.a. på diasshow fra internationale missioner, prøvesmagning af feltration, mulighed for fotografering i feltmæssig udrustning og meget andet for de tusindvis af interesserede. Som det ses lykkedes det at lokke Louise Frevert til at afprøve et katapultsæde fra en F16-jager heldigvis hev ingen i udløseren ras Trykkefriheden Folketingsvalget er lige om hjørnet, og i Dansk Folkeparti er vi klar. Men vi mangler penge! Mens andre partier har sugerøret nede i kasserne hos SID, LO, Arbejdsgiverforeningen eller Dansk Industri og derfor har millioner og atter millioner i en valgkamp, må Dansk Folkeparti forlade sig på private bidrag fra mennesker, for hvem Danmarks fremtid betyder noget. Nu har vi oprettet en valgfond, hvortil dine bidrag kan sendes. Og du har garanti for, at hver en øre, der står på denne konto, går direkte til Dansk Folkepartis valgkampagne. Reg.: 5033 Konto: 127331-3 En gruppe mennesker, som bl.a. tæller Dansk Folkepartis folketingsmedlemmer Søren Krarup og Jesper Langballe er gået i gang med at danne et forum til værn for ytringsfriheden, og Søren Krarup opfordrer alle til at indmelde sig i "Trykkefrihedsselskabet af 2004", som officielt skal stiftes til foråret. Det sker ved henvendelse til Max Stubgaard, Gribskovvænget 7, Gadevang, 3400 Hillerup - tlf: 48252915. - For et stykke tid siden blev det afsløret, at "Dansk Pen", som skulle have forsvaret ytrings- og åndsfriheden som sit formål, viser sig at praktisere ufriheden, idet kun personer med politisk korrekte meninger kan optages som medlemmer, siger Søren Krarup. I denne situation finder vi det påkrævet at danne et andet forum til værn for ytringsfriheden. Vi vil øve en indsats i en periode, hvor ideologisk selvretfærdighed truer med at begrænse friheden i den offentlige debat, og vi har til hensigt at træde i brechen for det frie ord hvor som helst, dette er truet og uanset hvem, der truer det. Dette er formålet. Initiativtagerne er: David Gress, Lars Hedegaard, Søren Krarup, Jesper Langballe og Kai Sørlander. Støt Dansk Folkepartis valgfond 18
LANDSORGANISATIONEN CC med sine to dejlige unger, Anne Katrine og Hans Jacob. Det er mor, Inge Marie Ebbesen, der fotograferer. CC Ebbesen - DFs nye næstformand Carl Christian Ebbesen - i daglig tale benævnt CC - er af Hovedbestyrelsen valgt som Dansk Folkepartis nye organisatoriske næstformand. Han afløser på posten Poul Lindholm Nielsen, som udtrådte af Hovedbestyrelsen, da han blev ansat som DFs partisekretær. CC, som er 36 år, er et meget kendt ansigt i Dansk Folkeparti, og har været medlem af Hovedbestyrelsen fra 1996. Han har været med fra starten, og er stifter af Dansk Folkepartis Ungdom, hvis formand han var i de første år. På Christiansborg har CC som politisk sekretær ligeledes været med fra starten af Dansk Folkeparti, og siden 2001 har han været blandt Dansk Folkepartis repræsentanter i Københavns Borgerrepræsentation. Carl Christian Ebbesen står med meget fine muligheder for at komme i Folketinget ved det kommende valg, idet han er favorit til at overtage mandatet i Vestre Storkreds, som blev ledigt efter at Louise Frevert skiftede valgkreds til Frederiksborg Amt. Privat bor CC i Vanløse sammen med sin hustru, Inger Marie Ebbesen og parrets to børn, Anne Katrine på fire og Hans Jacob på otte. 27/01 19.00 Fyns Amt. Medlemsmøde vedr. strukturreformen med Kr. Th. Dahl. Odense kommunes Ud.center, Schacksgade 39 03/02 19.00 Hvidovre. Medlemsmøde med Poul Nødgaard, Lille Friheden 1, Hvidovre. 03/02 19.00 Glostrup/Brøndby/Albertslund. Medlemsmøde med Birthe Skaarup, Glostrup Fritidscenter, Møderum 1, Christiansvej 2, Glostrup. 10/02 14.00 Nyborg. Ældre Sagen, Nyborg-Ullerups temadag, Borgerforeningens Hus, Nørrevoldgade 63, Nyborg. Pia Kjærsgaard taler. 26/02 10.00 Region Nordjylland. DF-Opstillingsmøde, Hotel Søparken, Søparken 1, Aabybro. 05/03 10.00 Region Sjælland. DF-Opstillingsmøde, Sørup Herregaard, Sørupvej 26, Ringsted. 15/03 19.00 Haslev-Faxe-Rønnede-Stevns. Generalforsamling, Rådhuset, Frederiksgade 9, Haslev. Efter gen.f. taler Poul kalenderen Offentlige arrangementer og medlemsmøder Formanden for Folketingets sundhedsudvalg, Dansk Folkepartis Birthe Skaarup, har modtaget Hepatitisforeningens årlige hæderspris. Birthe Skaarup får prisen for sit store arbejde for at få indført screening af alle gravide for Hepatitis B, smitsom leverbetændelse, som kan smitte fostre. Som et resultat af Birthe Skaarups indsats anbefaler Sundhedsstyrelsen nu, at alle gravide fra næste år på forsøgsbasis screenes for Nødgaard om kommunalreformen. 02/04 10.00 Region Syddanmark. DF-Opstillingsmøde, Den Gamle Grænsekro, Koldingvej 51, Christiansfeld. 09/04 10.30 Region Hovedstaden. DF-Opstillingsmøde, Hotel Scandic Eremitage, Lyngby Storcenter 62, Kgs. Lyngby. 16/04 10.00 Region Midtjylland. DF-Opstillingsmøde, Tinghallen, Tingvej, Viborg. 05/06 14.00 DFs Grundlovsfest, Lykkesholm Slot på Fyn. 23/06 19.00 DFs Sankt Hans Fest, Parcelgaarden ved Roskilde Fjord 17/09-18/09 DFs 10. årsmøde og jubilæumsfest i Odense Arrangementer til kalenderen bedes, så snart de er programsat, pr. brev sendt til: Dansk Folkeparti, att. Søren Espersen, Christiansborg, 1240 Kbh. K. - e-mail dfsesp@ft.dk kan evt. benyttes. Den Danske Højskole Den Danske Højskoles historiekursus på Ry Folkehøjskole i oktoberferien samlede 25 deltagere til foredrag, sang og diskussioner. Kursusleder Thomas Suenson førte holdet igennem Danmarkshistorien i et rask tempo, sekunderet af Morten Messerschmidt, der med fast plads på klaverbænken ledsagede de - gennemsnitligt - 1,3 sange pr. time! Jesper Langballe holdt gæsteforedrag om Blicher, ligesom Søren Krarup, som talte om sammenhængen mellem historie og politik. Ved den afsluttende eksamen bestod Den Danske Højskole de kritiske censores - deltagernes - bedømmelse: "Spændende. Vi kommer igen!", var nogle af de ting, deltagerne - yngste 13 år, ældste 83 - skrev på evalueringsskemaet. - Efter denne gode start håber jeg det bliver til en fortsættelse, siger Thomas Suenson, som er højskolens initiativmand. Såvel højskolen som Gunhild Legaards bustur til Danmarkshistorien i foråret viser, at historie er sat højt på dagsordenen. Dansk Folkepartis kursusudvalg vurderer nu, hvordan højskolen evt. skal videreføres. Hæderspris til Birthe Skaarup Hepatitis B. Hepatitis Foreningens formand, Erling Olsen, understreger, at det kræver en helt særlig indsats, før en politiker hædres af den upolitiske patientforening. - Den særlige indsats har Birthe Skaarup efter vor mening ydet. Derfor er hun valgt som prismodtager, og takken kommer også fra de mange ufødte børn, der nu undgår et liv som kroniske Hepatitis B-bærere, siger Erling Olsen. ras Foto: Jan Christensen
ude i danmark FYNS AMT Ejby. Best.valg: Poul Erik Jensen (fmd), Lis Hessel (nfmd) og Bent Orla Olsen. Supp: Chr. Christensen. Rev: Henning Hansen og Grethe Jensen. FREDERIKSBORG AMT Birkerød/Farum. Best.valg: Bjarne Stjernegaard (fmd), Philip Heimbürger (nfmd) og Lonni Larsen. Rev: Per Frøkær. KØBENHAVNS AMT Københavns Amt. Amtsbest.valg: Bente Pedersen (amtsfmd), Carsten Aagaaard (nfmd), Henrik Thorup, Leif Liese og Curt Hansen. Supp: Henning Christensen og Tom Bech. Rev: John Kalø og Ruth Holm. VIBORG AMT Karup. Best.valg: Lis Fink (fmd), Thyge Christensen, Jens Erik Olsen, Carsten Vestergaard og Elin Børling. Supp: Bent Balle og Bent Westergaard. Rev: Mona Dahlerup og Conny Knudsen. På Bornholm er to nye folketingskandidater kommet til, efter at den hidtidige kandidat Pia Marker Hansen valgte at trække sig af personlige årsager. Bornholmerne har udpeget den 19-årige stud. mag, Sandie Langer og den 56-årige cand.jur. Britta Due Andersen og den 19-årige stud.mag. Sandie Langer i henholdsvis Aakirkebykredsen og Rønnekredsen. Sandie Langer, læser til daglig italiensk på Københavns Universitet. Hun har været medlem af Dansk Folkepartis Ungdoms hovedbestyrelse siden marts 2004. Sandie deler en kollegielejlighed i Søllerød med sin kæreste Morten, der læser på Danmarks Tekniske Universitet. Tidligere var Sandie Langer særdeles engageret i rytmisk sportsgymnastik, men disse udfoldelser er blevet lagt Sandie Langer, 19 - DFs nye folketingskandidat i Aakirkebykredsen Britta Due Andersen, 56 - DFs nye folketingskandidat i Rønnekredsen Nye kandidater på Bornholm på hylden til fordel for engagementet i DFU og studierne på universitetet. Når der er lidt tid til overs, ynder Sandie at tage en god bog ned fra hylden eller se en spændende film. Britta Due Andersen arbejder til daglig i ToldSkat København og var tidligere med i DFs bestyrelse på Østerbro, inden hun flyttede til Bornholm, hvor hun voksede op. I en forholdsvis sen alder valgte Britta Due Andersen et karriereskifte. Hun tog HF-eksamen, inden hun startede på jura-studiet på Københavns Universitet. Hun er glad for Bornholms storslåede natur og bruger derfor megen af sin fritid på lange trave- og cykelture. Fritiden er der naturligvis ikke så meget af, når Britta skal pendle mellem arbejdspladsen i København og hjemmet i Rønne. Britta Due Andersen har to voksne døtre. 20