Elektrikeruddannelsen

Elektrikeruddannelsen Lokal undervisningsplan Generel del Den jydske Haandværkerskole, 2006 Elafdelingen Revideret juni 2007 www.hadstents.dk

Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Skolen... 4 Kvalitet... 4 Det lokale uddannelsesudvalg for elektrikeruddannelsen... 5 Elektrikeruddannelsen generel del... 6 Pædagogisk vision for elafdelingen... 6 Skolemiljø... 6 Lærerteam... 7 Uddannelsens mål... 7 Adgangsbetingelser til uddannelsen... 7 Uddannelsens varighed og struktur... 8 Grafisk oversigt over uddannelsen... 8 Fag fordelt på speciale og skoleperiode... 9 Område og specialefag... 11 Grundfag... 11 Valgfag... 11 Valgfri specialefag... 11 Fagenes tilrettelæggelse... 12 Påbygning... 12 Reglementer og procedurer... 13 Kompetencevurdering... 13 Fraværsregistrering... 13 Indkaldelsesprocedure... 13 Bedømmelsesplan og niveaubeskrivelser... 13 Ordensreglement... 13 Eksamensreglement... 13 Merit... 13 Kontaktlærerordningen... 14 Elevplan... 14 Praktikvejledning... 14 Skolevejledninger/skolebeviser... 15 Bilag 1... 16 Bilag 2... 18 Bilag 3... 19 Bilag 4... 22 2

Indledning Denne lokale undervisningsplan er gældende for elektrikeruddannelsen i indgangen Teknologi og Kommunikation, strøm- og proces på Den jydske Haandværkerskole. Planen er udarbejdet i overensstemmelse med de mål og rammer, der er beskrevet i: Hovedbekendtgørelse om erhvervsuddannelser nr. 1243 af 12/12/2004 Bekendtgørelse om uddannelsen til elektriker nr. 272 af 15/04/2005 (Gældende) Vejledning til bekendtgørelse nr. 272 af 15/04/2005 om uddannelse af elektrikere Bekendtgørelse om grundfag og centralt udarbejdede valgfag i erhvervsuddannelserne BEK nr. 401 af 04/05/2006 (Gældende) Bekendtgørelse om eksamensordning på erhvervsskolerne nr. 573 af 21/06 1996 Bekendtgørelse om merit nr. 539 af 19/06/1996 (Gældende) Alle bekendtgørelser kan findes på: www.uvm.dk Uddannelsesplanen beskriver elektrikeruddannelsens hovedforløb, som består af 5 specialer, installationsteknik, styrings- og reguleringsteknik, kommunikationsteknik, bygningsautomatik og elmontør. Uddannelsesplanen er for hvert speciale udarbejdet af det ansvarlige lærerteam og godkendt af Det lokale Uddannelsesudvalg. Uddannelsesplanen er godkendt af skolens ledelse august 2006. Uddannelsesplanen revideres løbende, når de ovenfor anførte bekendtgørelser ændres, når undervisningen ændres eller ved den årlige revision, som finder sted inden skolens opstart efter sommerferien senest 1.august 2007. Ansvarlig for udarbejdelse og revision er elafdelingens uddannelsesleder. Undervisningsplanen består af to dele: Første del generel del - indeholder de overordnede rammer for skolens virke. Herunder kvalitetsarbejde og reglementer og overordnet mål med uddannelsen.. Anden del - det enkelte speciale - beskriver det pædagogiske arbejde, holdninger og værdier og fag og indhold fordelt på skoleperioder. I denne del henvises der ofte direkte til elevplan. Undervisningsplanen udgør en helhed, men de enkelte afsnit kan godt læses særskilt. 3

Skolen Den jydske Haandværkerskole, som er beliggende på Ellemosevej 25, 8370 Hadsten, er skolehjemsskole og modtager elever fra store dele af Danmark. Skolen tilbyder alle elektrikeruddannelsens specialer samt installatøruddannelsen, Installatør (AK). Kvalitet Kvalitet på Den jydske Haandværkerskole kendetegnet ved: at elever og kursister oplever DjH's medarbejdere som værende en del af en helhed, der arbejder sammen for at få skolen til at fungere, så elevers og kursisters berettigede forventninger til skolen opfyldes at medarbejderne tydeligt ses og opleves som værende kompetente til de opgaver, de har ansvaret for at løse at skolens elever og kursister oplever et højt informationsniveau med hensyn til egen situation på skolen i relation til planlagt undervisningsforløb samt evt. ophold på skolehjem og kursusejendom at man som elev løbende kan konstatere, at der er nøje sammenhæng mellem planlagte forløb, som man er informeret om, og det faktisk gennemførte forløb, og at evt. hensigtsmæssige ændringer er kendte og begrundede. Ligeledes at den enkelte elev kan konstatere om de opstillede og annoncerede mål nås at elever og kursister kender organisationsstrukturen på skole og skolehjem og dermed er bekendt med klagevej, så "problemer" løses inden de bliver alvorlige og akutte at elever og kursister oplever, at skolens medarbejdere er indstillet på at tage sig af evt. problemer så snart de opstår, og at kritik såvel positiv som negativ er legalt og ønskeligt Den lokale undervisningsplan og elevplan er skolens dokumentation for undervisningens gennemførelse, samt for de pædagogiske principper skolen ønsker, skal ligge til grund for al undervisning og for skolens arbejde med og holdning til elevernes medbestemmelse, demokratiske rettigheder og arbejde i demokratiske organer - f.eks. elevråd. I undervisningsområdet arbejdes der løbende med at udvikle kvaliteten af undervisningen. Dette sker gennem evaluering i lærerteams, justering og udvikling af undervisningen, handlingsplaner, MUS, iværksættelse af medarbejderuddannelse, initiativer til forbedring af skolemiljøet, APV m.v. Der foretages elevtilfredshedsundersøgelse (KTU) efter hvert hovedforløb. KTU en planlægges således, at eleverne kan få en feedback på deres evaluering af de involverede undervisere. Virksomhedstilfredshedsundersøgelse foretages hvert andet år. Disse undersøgelser danner baggrund for afdelingsbestemte og overordnede initiativer til forbedring af kvaliteten af uddannelserne. 4

KTU indeholder 12 temaer, heraf 7 temaer, der overordnet handler om skolemiljø: Kontakt til skolen, herunder administrationen Kantineforhold Indkvartering Serviceniveau Studievejledning Studiemiljø Det samlede ophold og 5 temaer, der vedrører undervisning. Der evalueres på læringselementer eller fag: Udbytte af undervisningen Undervisningsmaterialer Undervisningens gennemførelse Lokaler og udstyr Egen indsats Det lokale uddannelsesudvalg for elektrikeruddannelsen Det lokale uddannelsesudvalg for elektrikeruddannelsen på Den jydske Haandværkerskole består af følgende medlemmer: Elektriker, Brian Poulsen, Viborg. Formand for udvalget (DEF) Kredssekretær, Freddy Steinbrenner, Horsens. Næstformand for udvalget (DEF) Elinstallatør, Peter Kristiansen, Lemvig. (ELFO) Elinstallatør, Johnny Pedersen, Grenå (ELFO) Gorm Johansen (TEKNIQ) Kent Oddershede (DEF) Kristian Stagis (EVU) Uddannelsesleder, Kathe Fogh (GTS) Jesper Storebjerg, (Elevrepræsentant) Uddannelsesleder, Jesper Kofoed Petersen (DjH) Teamleder, Bente Kjærgaard, (DJH) 5

Elektrikeruddannelsen generel del Pædagogisk vision for elafdelingen I elafdelingen er det vores mål at arbejde med den innovative læring. En læreproces hvor elev og underviser sammen udforsker faget gennem projekter og øvelsesopgaver. I den daglige undervisning tages der udgangspunkt i eleven og dennes færdigheder. Der lægges vægt på aktivering af eleven, således at eleven selv arbejder sig til læring. Elafdelingen tilgodeser forskellige intelligenser og læringsstile i undervisningen, vha. differentierede indlæringsmetoder. Det er vores pædagogiske mål som undervisere at fungere som sparringspartner for elevens læreproces, med udgangspunkt i elevens ide, om hvad eleven skal lære. Eleven og underviseren er sammen om, at eleven lærer mest muligt på det faglige og personlige plan. Undervisningen er præget af engagement og ansvarlighed. Kulturen i elafdelingen bygger på gensidig respekt og dialog. Det medfører, at samtaler skal være konstruktive og fremadrettede. Elever og undervisere, såvel indbyrdes som i fællesskab, reflekterer over og diskuterer om undervisningen fører mod de ønskede mål. Underviserne planlægger og gennemfører undervisningen med engagement og variation og medtænker, at eleverne lærer på forskellige måder. Eleverne deltager aktivt og engageret i undervisningen og der lægges vægt på, at eleverne aktivt, er med til at organisere egen indsats og reflektere over denne. Eleven er opmærksom på, at den enkelte elevs adfærd er vigtig for de øvrige elevers læring og trivsel. I denne forbindelse er det også vigtigt at forstå, at eleven ikke kun lærer på skolen, men også i den tilknyttede virksomhed. Samarbejdet mellem virksomhed og skole prioriteres derfor højt. Holdets kontaktlærer gennemfører blandt andet mestersamtaler i slutningen af en skoleperiode. Skolemiljø I elafdelingen forventer vi, at eleverne er aktive i deres læring også udenfor normal undervisningstid og forventer derfor, at eleverne udfører en vis mængde hjemmearbejde som et led i deres uddannelse. Skolen arbejder løbende med at forbedre og udvikle skolemiljøet med fokus på følgende punkter: At forbedre de fysiske rammer At værksteder er åbne efter normal undervisnings ophør, og at teorilokalerne er åbne, samt at der er adgang til pc er. At tilbyde aftenundervisning inden for særlige områder, herunder f.eks. matematik eller områdefag som kan være af interesse for eleverne. At følge den enkelte elevs sociale færden tæt, så eleven får en forståelse for at møde til tiden, engagere sig i arbejdet, at arbejde selvstændigt, at arbejde i grupper, at arbejde projektorienteret mv. Skolen ønsker at give rum for, at eleverne trives under deres skoleophold på DjH også på baggrund af, at flertallet opholder sig på skolen 24 timer i døgnet. Hvert år gennemføres en arbejdspladsvurdering (APV). Resultatet af APV en inddrages i udviklingen af skolemiljøet. 6

Lærerteam Undervisningen varetages af et team, som - inden start på de forskellige aktiviteter - i fællesskab planlægger undervisningens tilrettelæggelse ud fra undervisningsplanen. Den enkelte lærer udarbejder sine lektioner og øvrige aktiviteter i relation til læreteamets beslutninger. Teamet er et pædagogisk og administrativt team. Teamets administrative opgaver: Detailplanlægning af skema Planlægning af elevindtag Teamet planlægger ferie, særlige ferie fridage og afspadsering Planlægning af kurser Elevplan Teamets pædagogiske opgaver: Planlægning og koordinering af undervisning Evaluering af holdene Planlægning af individuelle fleksible forløb for eleverne Udvikling af tværfaglige projekter Sparring i forhold til pædagogiske og faglige problemer Videreudvikle og forbedre undervisningen. Lærerteamet sammensættes således, at lærerne dækker de relevante undervisningskompetencer, der kræves i de beskrevne undervisningsmoduler. Herudover skal lærerne være orienteret mod og være personlig engageret i tværfaglighed, projektarbejde, personlig udvikling og skolemiljø, som er vigtige udviklingsparametre i elafdelingen. Uddannelsens mål (fra bekendtgørelsen om uddannelse til elektriker) 2. Den uddannede elektriker skal selvstændigt og i overensstemmelse med gældende love, bestemmelser samt fabrikantens anvisninger og under iagttagelse af miljømæssige forhold, kunne installere, fejlfinde, reparere, kvalitetssikre og vedligeholde elektriske anlæg inden for sit speciale. De i 2 nævnte love og bestemmelser omfatter blandt andet stærkstrømsbekendtgørelse og arbejdsmiljøbestemmelser. Disse regler skal indgå i såvel teoretiske som praktiske fag, således at eleven får viden om disse bestemmelser. Med andre ord skal den uddannede elektriker selv kunne analysere, planlægge, udføre og kontrollere en given arbejdsopgave inden for sit speciale, således at han samtidigt tager hensyn til gældende love og regler, med særlig opmærksomhed på sikkerhed og arbejdsmiljø. Adgangsbetingelser til uddannelsen Optagelse på elektrikeruddannelsens hovedforløb forudsætter, at eleven har gennemført grundforløbet, og at eleven efter grundforløbet er erklæret egnet i helhedsvurderingen. Det vil sige, at eleven har opnået de nødvendige faglige og personlige forudsætninger i grundfagene, de fælles områdefag og de uddannelsesrettede områdefag i grundforløbet. Derudover skal eleven have opnået mindst karakteren 6 i områdefaget ellære, det særlige områdefag installations- og elektroteknik og matematik niv. F. 7

Alle, der har opfyldt undervisningspligten efter folkeskoleloven, kan blive optaget på grundforløbet. Det har man bl.a. efter 9. klasse. Uddannelsens varighed og struktur Uddannelsen kan indledes på følgende måder: Start på skole: hvor eleven gennemfører grundforløbet Teknologi og kommunikation. Hvis eleven starter på skole skal han/hun have en praktikplads (uddannelsesaftale) efter grundforløbet. Start i praktik: hvor eleven indgår en uddannelsesaftale med en virksomhed, der er godkendt til uddannelse af elektrikere, og begynder uddannelsen med praktik i virksomheden, efterfulgt af grundforløbet. Skolen bestræber sig på at planlægge det således, at praktiktiden bliver fordelt ligeligt mellem skoleperioderne, samtidig tages i videst muligt omfang hensyn til, at lærlinge fra samme mester ikke indkaldes til skole på samme tid. Ved afslutning af grundforløbet fremgår det af elevplan, hvornår de forventede tidspunkter for de kommende skoleperioder er placeret. Dette bliver dog også meddelt elevens mester direkte, idet skolen forsyner praktikvirksomheden med en plan over indkaldelse til skoleforløbene. Grafisk oversigt over uddannelsen 8

Fag fordelt på speciale og skoleperiode Grundforløb (20 uger) - Fælles for alle specialer Informationsteknologi, arbejdsmiljø, førstehjælp og brand, matematik, arbejdstilrettelæggelse og kundeservice, ellære, montageteknik, diagramforståelse, styring, installations- og elektroteknik Grundforløb for voksne med specialet elmontør (10 uger) Informationsteknologi, arbejdsmiljø, førstehjælp og brand, ellære, montageteknik, diagramforståelse, installations- og elektroteknik, valgfag Hovedforløb 1 (10 uger) - Fælles for specialerne installationsteknik, styrings- og reguleringsteknik, kommunikationsteknik og bygningsautomatik Matematik, arbejdsmiljø, elektroteknik, installations- og montageteknik, kvalitetssikring, dimensionering, valgfag Specialet installationsteknik H2 - (8 uger) Elsikkerhed Informationsteknologi Belysningsteknik Styringsteknik H3 - (7 +2 uger) Engelsk EMC Automatiske anlæg på maskiner H4 - (8 uger) EMC Automatiske anlæg i bygninger IBI Energiteknik Svendeprøve Specialet styrings- og reguleringsteknik H2 - (10 uger) Elsikkerhed Informationsteknologi Automatiske anlæg på maskiner Reguleringsteknik Styringsteknik H3 - (8 +2 uger) Engelsk EMC Automatiske anlæg på maskiner Reguleringsteknik Hydraulisk og pneumatisk H4 - (10 uger) Naturfag Automatiske anlæg på maskiner Styringsteknik Reguleringsteknik Dataopsamling og behandling Svendeprøve 9

Specialet kommunikationsteknik H2 - (10 uger) Elsikkerhed Informationsteknologi Datateknik Netværksteknik H3 - (8 + 2 uger) Engelsk EMC Teleanlæg Teleteknik Antenneanlæg H4 - (10 uger) Informationsteknologi Datateknik Teleteknik Dataanlæg Svendeprøve Specialet bygningsautomatik H2 - (8 uger) Elsikkerhed Informationsteknologi IBI intelligente bygningsinstallationer H3 - (7 + 2 uger) Engelsk EMC Ventilation, varme, køl Sikring, overvågning, netværk H4 - (8 uger) Ventilation, varme, køl Energiteknik Data og dataopsamling IBI/CTS Svendeprøve Specialet elmontør H1 - (10 uger) Matematik Dimensionering Installations- og montageteknik Elektroteknik H2 - (10 uger) Dansk Arbejdsmiljø Installations- og monteringsteknik Styrings- og reguleringsteknik Teleanlæg Dataanlæg Antenneanlæg Svendeprøve 10

Område og specialefag Undervisningen i områdefag og specialefag omfatter både praktisk og teoretisk undervisning med henblik på, at give eleven de fornødne generelle og specielle kvalifikationer, som uddannelsen tager sigte på. Undervisningen tilrettelægges sådan, at elevens selvstændighed i løsning af faglige opgaver øges og de trænes i at formulere sig mundtligt og skriftligt. Undervisningen skal give indsigt i og forståelse for et godt arbejdsmiljø og stimulere elevernes miljøbevidsthed, bl.a. ved at sætte fokus på håndtering af miljømæssige problemstillinger i forbindelse med materialevalg og anvendelse. Undervisningen skal samtidig give forudsætninger for udbygning af kvalifikationer ved efter- og videreuddannelse og bidrage til lærlingens personlige udvikling og forståelse af samfundet og dets udvikling. Grundfag Formålet med grundfagene er at bidrage til at give erhvervsuddannelserne faglig bredde, fremme elevernes personlige udvikling, bidrage til studiekompetence og give eleverne en forståelse af samfundet og dets udvikling. I det omfang det er muligt og hensigtsmæssigt integreres grundfagene i område- og specialefagene. Valgfag I uddannelsen er der valgfag, som fagligt ligger inden for et af de oven for nævnte 3 fagområder det vil sige grundfag, områdefag eller specialefag. De valgfag der udbydes på de enkelte skoleperioder vælges inden for følgende ramme: Valgfagene skal være egnede til at imødekomme elevernes interesser, for eksempel områdefag fra uddannelsens generelle del. Der tilbydes fag, der er af betydning for videreuddannelse og for adgangen til videregående uddannelser. Valgfri specialefag Valgfri specialefag udbydes sammen med hovedforløb 3. De valgfri specialefag har en samlet længde på 2 uger. Eleverne vælger i samråd med deres praktikvirksomhed og deres kontaktlærer på H2, hvilke fag de ønsker at følge. Valg af valgfri specialefag skal af hensyn til skolens planlægning være fortaget inden afslutningen på H2. Der udfyldes en tilmelding med 3. prioriterede valg pr. speciale uge. DJH udbyder valgfri specialefag i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen til elektriker nr. 272 af 15/04/2005 bilag 3. DJH bestræber sig på at tilbyde så stor en del af de valgfri specialefag, som det er muligt. Enkelte kurser vil blive afholdt sammen med øvrige AMU kursister. Der skal være min 12 tilmeldte for at et specialefag kører. Er der ikke nok tilmeldte til et kursus flyttes de tilmeldte elever til et lavere prioritet specialefag i henhold til deres tilmeldinger. 11

Fagenes tilrettelæggelse Nærmere beskrivelse af fagligt niveau samt tilrettelæggelsen af grundfag områdefag, specialefag og valgfag kan læses i undervisningsplanens anden del. Her beskrives det enkelte speciale, det pædagogiske arbejde, holdninger, værdier og fag fordelt på skoleperioder samt evaluering og bedømmelsesplan for det enkelte speciale. Påbygning Eleverne har mulighed for påbygning under uddannelsen til elektriker. Påbygningen kan placeres i hovedforløbet eller umiddelbart derefter. Valg af påbygning registreres i elevplan af eleven og dennes kontaktlærer. Studierettet påbygning Studierettet påbygning kan vare indtil 1½ år som heltidsundervisning. Eleverne har for eksempel mulighed for at vælge matematik og naturfag op til niveau C. Erhvervsrettet påbygning Eleven og virksomheden kan med erhvervsrettet påbygning vælge at supplere de obligatoriske mål i uddannelsen gennem valg af yderligere undervisning inden for de valgfri specialefag i uddannelsen. Der vælges fra AMU udbudet. Erhvervsrettet påbygning må have et omfang af indtil 4 uger. 12

Reglementer og procedurer Kompetencevurdering Ved opstart på en skoleperiode kompetencevurderes eleven. Har en elev ikke de kvalifikationer, der skal til for at gennemføre skoleperioden tilfredsstillende, kan han få supplerende undervisning. Den supplerende undervisning er individuel og kan betyde en forlængelse af skoleperioden på x-antal uger med særligt fokus på de fagområder, der volder eleven vanskeligheder. Hvis det er nødvendigt, kan en elev gå skoleperioden om. Alle aftaler vedrørende supplerende undervisning aftales mellem elev, praktikvirksomhed og underviser og registreres i elevplan. Eleven kan ikke blive opsagt på grund af supplerende undervisning ( 51, stk. 1), men den supplerende undervisning kan betyde en forlængelse af uddannelsestiden (praktiktiden). Har en elev ikke de kvalifikationer, der skal til for at gennemføre uddannelsen til elektriker eller af anden grund ønsker at stoppe uddannelsen, får han en skolevejledning med bevis på den del af uddannelsen han har bestået/gennemført. Er eleven over 25 år og har han praktikplads og 3 års relevant erhvervserfaring er der mulighed for, at han i stedet kan blive uddannet til el-montør, idet den gennemførte del af elektrikeruddannelsen vil være meritgivende på el-montøruddannelsen. Fraværsregistrering Eleverne har mødepligt til undervisningen, hvorfor underviserne registrerer elevernes tilstedeværelse/fravær i BrugerWeb. Ved sygdom eller andet velbegrundet fravær skal eleven kontakte skolens administration inden kl. 9.00 eller melde sig syg/fraværende i BrugerWeb. Eleven er også ansvarlig for at mester orienteres. En elev kan bevilges fri fra undervisningen i enkeltstående tilfælde, såfremt den enkelte underviser vurderer, at det ikke vil gå ud over elevens samlede uddannelse. Hvis en elev er fraværende fra undervisningen, uden at have givet skolen besked om dette, kontaktes elevens mester af elevens kontaktlærer. Hvis en elev forsømmer undervisningen så meget, at det vurderes at gå ud over det samlede udbytte af skoleopholdet, kan eleven henvises til at forlænge skoleopholdet eller i særligt graverende tilfælde gå hele skoleopholdet om. Indkaldelsesprocedure Når en elev indkaldes til skole vil han/hun modtage et brev herom ca. 6 uger før skolestart. Bedømmelsesplan og niveaubeskrivelser Se bilag 1. Nærmere bedømmelses af det enkelte fag læses i den lokale undervisningsplan under faget. Ordensreglement Se bilag 2 Eksamensreglement Se bilag 3 Merit Se bilag 4 13

Kontaktlærerordningen Formålet med kontaktlærerordningen er at støtte den enkelte elev i at tilrettelægge sit uddannelsesforløb ud fra sine forudsætninger og kompetencer på en sådan måde, at eleven lærer at tage ansvar for egen læring og lærer at skabe helhed i sine uddannelsesvalg. Kontaktlæreren arbejder sammen med eleven om at udvikle elevens valgkompetence. Eleven trænes i at kunne sætte uddannelsesmål, evaluere egen indsats og sætte nye mål i sit uddannelsesforløb. Sammen med eleven afklarer kontaktlæreren, om der er opgaver i forbindelse med elevens uddannelse som eleven, skolen og praktikstedet i fællesskab skal løse. Kontaktlæreren er den lærer, der er ansvarlig for at give informationer om de valg eleverne skal træffe f.eks. i forbindelse med valgfag, valgfri specialefag og erhvervs- og studierettet påbygning. Det er kontaktlærerens arbejde at støtte og kvalificere eleven til at opsøge informationer, orientere sig og udvælge relevante informationer, som en forudsætning for at kunne tage ansvaret for sin egen læring. Alt vedrørende dette arbejde registreres i Elevplan af elev og kontaktlærer. Sidst i forløbet gennemfører kontaktlæreren mestersamtaler. I tilfælde af problemer kontaktes elevens mester uafhængig af mestersamtalerne. Elevplan Elevplan er et webbaseret værktøj, som først og fremmest skal styre elevens uddannelse og individuelle valg. Elevplan er som udgangspunkt elevens arbejdsredskab til at kunne vælge de projekter og øvrige læringsaktiviteter, som er relevante for elevens uddannelse. Alle elever har på grundforløbet udarbejdet en personlig uddannelsesplan i Elevplan. Formålet med uddannelsesplanen er at sikre overensstemmelse mellem elevens ønsker, interesser og evner og det faktiske uddannelsesforløb. Uddannelsesplanen evalueres og revideres undervejs i uddannelsesforløbet således også på hovedforløbet. Elevens personlige uddannelsesplan er et redskab for eleven til at kunne udnytte den fleksible struktur i uddannelsen sådan, at elevernes forskellige faglige og personlige forudsætninger og mål kan imødekommes. Det er i Elevplan eleven dokumenterer de valg han/hun har truffet i relation til uddannelsen. Elevens praktikplads kan ved henvendelse til skolens administration få et password til elevplan. På den måde er det muligt for praktikpladsen at følge med i elevens skolegang, evalueringer og karakterer. Praktikvejledning I slutningen af hvert skoleforløb udfylder eleverne sammen med deres kontaktlærer en praktikvejledning. En kopi af praktikvejledningen sendes sammen med skolevejledningen til elevens mester. Kontaktlæreren er ansvarlig for at dette sker. Eleven skriver hovedpunkterne fra praktikvejledningen ind i elevplan. Eleverne skal medbringe praktikvejledningen udfyldt til næste hovedforløb, hvor den bruges som udgangspunkt for første kontaktlærersamtale. 14

Skolevejledninger/skolebeviser Efter hvert skoleophold sender skolen en skolevejledning til lærlingen. På skolevejledningen står der såvel standpunktskaraktererne i de enkelte fag (områdefag, specialefag, grundfag og valgfrie specialefag) som eksamens- og skuemesterkarakterer. Valgfagene fremgår ligeledes på skolevejledningen med en vurdering. Skolevejledningen sendes til lærlingen umiddelbart efter skoleopholdets afslutning. En kopi heraf sendes til mester. Når lærlingen har bestået svendeprøven, vil han modtage et bevis for den gennemførte og beståede uddannelse. 15

Bilag 1 Bedømmelsesgrundlag Som grundlag for bedømmelse i forbindelse med projektaflevering, test og standpunktskarakter anvendes 7-trinsskala. 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. 10 gives for den fortrinlige præstation, der demonstrerer omfattende opfyldelse af fagets mål, med nogle mindre væsentlige mangler. 7 gives for den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, men en del mangler. 4 gives for den jævne præstation, der demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af fagets mål, med adskillige mangler. 02 gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål. 00 gives for den utilstrækkelige præstation, der ikke demonstrerer en acceptabel grad af opfyldelse af fagets mål. -3 gives for den helt uacceptable præstation. Niveaubeskrivelser Grundfagene beskrives på følgende niveauer: Niveau F - er et niveau mellem Folkeskolens Afgangsprøve og Folkeskolens Udvidede Afgangsprøve. Niveau E - svarer til Folkeskolens Udvidede Afgangsprøve. Niveau D - er et niveau mellem Folkeskolens Udvidede Afgangsprøve og gymnasialt niveau C. Niveau C - svarer til det gymnasiale niveau C. 16

Områdefag og specialefag beskrives på følgende niveauer: Begynderniveau: Eleven kan løse en opgave og udføre en aktivitet i en kendt situation eller ud fra en kendt problemstilling eller kan udføre en mere kompliceret aktivitet under vejledning. Der lægges endvidere vægt på, at eleven har lyst til at sætte sig ind i de grundlæggende kundskaber og færdigheder for uddannelsen, at eleven har lyst til at udvikle ansvarlighed samt grundlag for fort-sat læring. På begynderniveau grundlægges ligeledes selvstændighed i opgaveløsningen. Rutineniveau: Eleven kan planlægge og gennemføre en opgave/aktivitet eller løse et problem i rutine- og/eller kendte situationer og omgivelser alene eller i samarbejde med andre. Der lægges endvidere vægt på evne til selvstændigt at sætte sig ind i mere komplicerede problemstillinger og til at kommunikere med andre om løsningen heraf. Yderligere lægges der vægt på fleksibilitet og omstillingsevne. Avanceret niveau: Eleven kan vurdere et problem, kan planlægge, løse og gennemføre en opgave/aktivitet eller løse et problem også i ikke rutinesituationer alene eller i samarbejde med andre under hensyntagen til opgavens art. Der lægges endvidere vægt på evnen til at tage selvstændigt ansvar og vise initiativ til selv at formulere og løse faglige og sociale opgaver og problemer. Yderligere lægges der vægt på kvalitets-sans og kreativitet. 17

Bilag 2 Ordensreglement Ordens- og opholdsregler på Den jydske Haandværkerskole Det forudsættes, at alle opfører sig hensynsfuldt og ordentligt, møder velforberedt og bidrager aktivt til undervisningen. 1. Vi forventer at du afleverer lokaler og udstyr i pæn og ryddelig stand og overholder aftaler. 2. Der er mødepligt til undervisningen. 3. Rygning er kun tilladt i særlige rygeområder. 4. Alkohol må ikke indtages i arbejdstiden, og euforiserende stoffer er under alle omstændigheder forbudt. Det er heller ikke tilladt at møde i påvirket tilstand. Skolen forbeholder sig ret til at foretage prøver til afklaring, hvis der er mistanke om påvirkning af alkohol eller stoffer. 5. Mobning, vold og trusler om vold accepteres ikke. Hverken på eller uden for skolen. Overtrædelse af skolens ordens-, opholds- og sikkerhedsregler kan om nødvendigt føre til politianmeldelse og bortvisning. 18

Bilag 3 Eksamensreglement - Prøver og eksaminer Indstilling til eksamen Har du gennemført uddannelsen i henhold til bekendtgørelsen, bliver du automatisk indstillet til eksamen. Du kan dog blive nægtet indstilling til eksamen, hvis du ikke opfylder de betingelser, der er gældende for det pågældende fag/uddannelse. Mødetid Du skal på eksamensdagen møde i god tid, det vil sige ca. 15 min., før prøvestart eller efter aftale med den prøveansvarlige underviser. Kommer du for sent til en prøve og skolen anser forsinkelsen som rimeligt begrundet og at det er udelukket, at du kan have modtaget oplysninger om opgavens art, kan skolen vælge at lade dig deltage i prøven. Prøvetiden forlænges dog ikke tilsvarende. Udebliver du fra prøven kan du efter aftale deltage i den næstkommende eksamen. Normalt kun du kun indstilles til eksamen to gange, og en udeblivelse tæller med i dette antal gange. Hjælpemidler Skriftlig eksamen Til eksamen får du udleveret eksamenspapir og papir til kladdeskrivning. Du skal selv medbringe skrivemateriale og tilladte hjælpemidler. Det er kun de tilladte hjælpemidler, der må befinde sig ved din plads i eksamenslokalet. Ved skriftlig eksamen i grundfag er følgende hjælpemidler tilladte: Dansk niveau F., E., D og C. : Alle typer ordbøger uden leksikalske oplysninger. Matematik niveau F., E., D og C. : Alle skriftlige og trykte hjælpemidler samt lommeregner. Brug af PCér er kun tilladt efter særlig tilladelse. Brug af mobiltelefon er ikke tilladt og denne må ikke medbringes tændt i eksamenslokalet. Prøvens gennemførelse Skriftlig eksamen I forbindelse prøven, vil du blive gjort bekendt med prøvetekster og spørgsmål, ved prøvens start. Bortset fra dette er prøver i form af projekter. Under prøven må du ikke tage opgavematerialet med ud af lokalet. Du må under prøven kun henvende dig til de tilsynsførende og du skal vise størst muligt hensyn til de øvrige elever i lokalet. Ved de skriftlige prøver må du normalt ikke forlade lokalet, før du har afleveret din besvarelse. Hvis du har brug for at forlade lokalet, skal du ledsages af en af de tilsynsførende. Prøvens varighed kan normalt ikke forlænges ud over den varighed, der er fastsat for den konkrete prøve. 19

Aflevering af prøvebesvarelse Skriftlig eksamen HUSK at du skal skrive dit navn, fag og niveau på hvert enkelt stykke papir, der udleveres. Siderne i din besvarelse skal nummereres. Alt, hvad du ønsker bedømt, skal afleveres samlet. Hvis du ønsker kladden bedømt, skal du gøre tydeligt opmærksom på dette. Du skal aflevere alt udleveret papir incl. kladden. Når du afleverer din besvarelse, skal den tilsynsførende kvittere for modtagelsen. Mundtlig eksamen En mundtlig eksamen kan bestå dels af forberedelsestid og dels af eksaminationstid. I visse fag er der mulighed for, at afvikle eksamen som gruppeeksamen. Der henvises i ovenstående tilfælde til det pågældende fagbilag i grundfagsbekendtgørelsen. Til mundtlig eksamen må du benytte alle skriftlige, trykte og elektroniske hjælpemidler. Mobiltelefon og andet kommunikativt udstyr må ikke forefindes i forberedelseslokalet. Overtrædelse af eksamensbestemmelser Overtræder du bestemmelserne, der er beskrevet i afsnittene Hjælpemidler og Prøvens gennemførelse, vil du blive bortvist fra eksamen af den eksamensansvarlige. Den eksamensansvarlige kan i mindre alvorlige tilfælde dog først give en advarsel. Får lærer eller censor, i forbindelse med censurering af din opgavebesvarelse, formodning om, at du uretmæssigt har modtaget hjælp til opgavens besvarelse, vil dette straks blive meddelt skolens ledelse. Skolens ledelse og den eksamensansvarlig træffer herefter afgørelse om din besvarelse kan godkendes. Sygdom Bliver du syg før prøven således, at du ikke kan møde til eksamen, eller forlader du eksamen på grund af sygdom, vil skolen normalt kræve en lægeerklæring. Andre særlige forhold kan efter skolens vurdering sidestilles med sygdom. Sygeeksamen og ny eksamen Har du været syg eller på anden lovlig måde ikke kunnet deltage i eksamen, vil du normalt kunne komme til sygeeksamen eller ny eksamen ved den følgende ordinære eksamenstermin. Betingelserne for at kunne gå til sygeeksamen eller ny eksamen er de samme, som er beskrevet under afsnittet Indstilling til eksamen. 20

Klageregler Vil du efter eksamen klage over selve eksamenen eller eksamensafholdelsen, skal det ske senest 2 uger efter, at du har modtaget din karakter. Klagen skal være skriftlig, og du skal begrunde din klage. En evt. klage kan kun vedrørende følgende forhold: Er prøven, der ikke er gennemført i overensstemmelse med gældende regler for det pågældende fag? Er prøven, der ikke er gennemført i overensstemmelse med de gældende eksamensregler? Hvis eleverne ikke har fået en ensartet og retfærdig bedømmelse og deres præstationer en pålidelig bedømmelse? Henrik Øelund Direktør 21

Bilag 4 Merit - generelt Merit gives dels på baggrund af Bekendtgørelse om merit for visse fag i ungdomsuddannelser mv. (Bekendtgørelse nr. 539), og dels af de enkelte uddannelsers specielle muligheder for merit. Udgangspunktet er, at merit ikke er tvungen, men noget man søger. Elever har ret til merit i visse fag, hvis de har gennemført og afsluttet faget på samme eller højere niveau. Merit betyder, at elever bliver fritaget for undervisning og prøve i fagene. For at få merit skal eleven dokumentere, at vedkommende: tidligere har aflagt prøve i faget og ved prøven opnået mindst 02 i prøvekarakter hvis faget ikke er udtrukket som prøvefag for vedkommende, har opnået mindst 02 i overført årskarakter ved afslutningen af faget hvis eleven har valgt faget på et højere niveau og derfor ikke aflagt prøve efter det pågældende niveau, her opnået mindst 02 i årskarakter ved afslutningen af faget hvis der ikke afholdes prøve i faget, opnået mindst 02 i årskarakter ved afslutningen af faget. Der kan også gives merit, hvis eleven gennem kompetenceafklarende prøver og øvelser viser at beherske den nødvendige kompetence inden for faget. Det er skolen der tildeler merit, hvilket sker på baggrund af dokumentation fra tidligere undervisning eller gennem særskilt vurdering af elevens kompetencer. Elever, der får merit skal tilbydes undervisning på et højere niveau i det pågældende fag, eller tilbydes anden relevant undervisning. Eleven afgør selv om han/hun vil udnytte tilbuddet. I tilfælde hvor et fag indgår i et helhedsorienteret forløb, kan skolen bestemme, at eleven skal deltage i undervisningen og eventuelt gå til prøve, selv om de formelle betingelser for merit er opfyldt. Et sådant helhedsorienteret forløb skal være beskrevet i den lokale undervisningsplan. Eleven kan dog i alle tilfælde få karakteren fra den meritgivende uddannelse optaget på beviset for sin uddannelse. Procedure for merit på Den jydske Haandværkerskole Procedurerne skal overholde følgende normer og rammer: Anmodning om merit skal stiles skriftligt til skolen. Underviser med undervisningskompetence i det pågældende fag giver merit og registrerer den i elevplan. Afdelingen skal være i besiddelse af skriftlig dokumentation om tildeling af merit og afslag på ansøgninger om merit. 22

Merit for grundfag i grund- eller hovedforløb Al merit tildeles på baggrund af elevens dokumentation for tidligere undervisning i faget på det pågældende eller højere niveau. Der kan dog også gives merit, hvis eleven gennem kompetenceafklarende prøver og øvelser viser at beherske den nødvendige kompetence inden for faget. Merit for område- og specialefag Merit for familierettede områdefag og specialefag kan gives ved skriftlig dokumentation eller på baggrund af konkret vurdering ud fra teoretisk og/eller praktisk kompetencevurdering i faget. Hvis eleven ønsker at meritten skal afkorte uddannelsestiden, skal det faglige udvalg inden for det valgte fagområde involveres. 23