Side 1 á 19 sider Kursets indhold I løbet af fire lektioner giver vi dig muligheden for at tilegne dig viden om pensionsinvestering. Vi gør dig ikke til investeringsekspert, men vi giver dig mulighed for at forholde dig aktivt til din pensionsopsparing og dine muligheder på pensionsmarkedet. Dit udbytte Du investerer din tid, og til gengæld får du et afkast i form af: Indsigt i produkterne på markedet Forståelse for hvordan afkast og risiko hænger sammen Værktøj til at sammenligne og vurdere investeringer Viden til at vurdere hvilken opsparingsform der er rigtig for dig Mulighed for at opnå et højere afkast på din pensionsopsparing Hver lektion tager ca. 15 minutter, og du kan teste din viden undervejs. God fornøjelse.
Side 2 á 19 sider Nye tider? Velfærd i Danmark Danmark har tradition for et godt velfærdssystem. Som dansker har du i dag mulighed for at forlade arbejdsmarkedet allerede som 60årig, med udsigt til efterløn de første 5 år. Derefter er du som minimum sikret folkepension, indtil du dør. Grundlaget for folkepensionen og en stor del af efterlønnen, er de skatter vi betaler mens vi er erhvervsaktive. Vi er med andre ord med i et fællesskab, hvor de der arbejder betaler til de der ikke arbejder. Et kig i krystalkuglen Der er imidlertid en række samfundsmæssige forandringer, som tvinger os til at kigge på, om det system vi kender i dag også er bæredygtigt i fremtiden. Vi lever længere - Det betyder flere ældre Der bliver færre beskæftigede - arbejdsstyrken bliver mindre Højere velstand medfører ønske om lavere pensionsalder Der bliver altså flere, der skal have udbetalt pension, og de lever i længere tid - det betyder stigende udgifter. I en lang årrække har vi fået færre børn, og som følge deraf bliver der også færre beskæftigede til at betale skat. Derudover er der en tendens til, at vi ønsker at stoppe med at arbejde tidligere - Det betyder faldende indtægter. (Kilde: Vælfærdskommissionens slutrapport) Denne udvikling i samfundet skaber nogle udfordringer i fremtiden. Det vil kræve en reform af vores velfærdssystem, at sætte samfundet i stand til at håndtere denne udfordring. Hvad har vi selv indflydelse på? Som borgere i Danmark må flertallet af os erkende, at vi kun har begrænset indflydelse på, hvordan fremtidens velfærdssystem kommer til at se ud. Til gengæld har vi stor indflydelse på hvor meget vi selv sparer op. Et meget anvendt middel til at sikre sig en indtægtskilde som pensionist er, selv at spare op til den tredje alder, og rigtig mange danskere har allerede i dag en pensionsopsparing, enten privat eller igennem deres arbejdsgiver. En pensionsopsparing er i dag et vidt begreb, fordi der er så mange muligheder for valg af opsparingsmåde.
Side 3 á 19 sider Traditionel pension "Nye" produkter Unit-link Ingen direkte indflydelse Garanteret ydelse Gennemsnitsrente Mulighed for indflydelse Mulighed for garanti Markedslignende vilkår 100% frit valg Ingen garanti Markedsafkast *Tabellen er ikke udtømmende, og beskriver ikke i detaljer de forskelle og variationer der er i de såkaldte "Nye produkter". I den ene ende er der traditionel opsparing, hvor du er garanteret en minimumsrente gennem hele opsparingstiden. Det kaldes også gennemsnitsrenteprodukter. I den anden ende er der Unit-link opsparing, hvor du selv kan vælge hvordan din opsparing skal investeres i et udvalg af fonde. Midt imellem disse to poler er der i de sidste par år opstået en lang række nye produkter. De fleste af disse nye produkter forsøger at bygge bro imellem de to yderpoler. De forskellige produkter eller opsparingsmåder bliver gennemgået i lektion 4, men hvis du er nysgerrig kan du læse om dem allerede nu. Mange er i tvivl når de skal vælge hvordan deres pensionsopsparing skal investeres. Ofte skyldes det, at produkterne er svære at gennemskue, og mange er usikre på hvilken risiko der er forbundet med dem. Derfor er stadig mange danskere der vælger den "sikre" traditionelle pensionsopsparing. For nogen er den sikre vej også den rigtige vej, men for andre betyder det, at de afskærer sig selv for muligheden for at få et højere afkast på deres pensionsopsparing.
Side 4 á 19 sider Lektion 1 Værd at vide om obligationer og aktier Obligationer og aktier Hvordan prissættes obligationer og aktier? Højere afkast på aktier - er det en rimelig forventning? Hvad betyder omkostninger og afkast for opsparingen? Du skal selvfølgelig have et afkast på din pensionsopsparing, ellers er der ingen mening i at spare op. Men hvor meget betyder afkastet egentlig i det store billede og hvor kommer afkastet fra? Dette afsnit har til formål at give dig en grundlæggende viden om obligationer og aktier. Du vil lære hvilke egenskaber der kendetegner de to investeringsobjekter. Du kan også regne ud, hvor meget afkast betyder for størrelsen på din pensionsformue, når du går på pension. Obligationer og aktier Obligationer og aktier er begge investeringsobjekter. Det vil sige at man kan investere sine penge i begge dele, men der er nogle grundlæggende forskelle som er nødvendige at kende. Obligationer Kan defineres ved følgende egenskaber: En obligation er et lån. Det kan være til staten, til et realkreditinstitut eller til en virksomhed. Når du køber en obligation, låner du altså penge ud til for eksempel den danske stat. Det er på forhånd aftalt hvor meget låntager skal betale i rente - renten kaldes også for kupon. Obligationer har et aftalt tidspunkt for tilbagebetaling - løbetiden på obligationer kan være alt imellem 1 og 30 år. Risikoen ved obligationer er generelt meget lav. På erhvervsobligationer er der dog risiko for, at virksomheden går konkurs. I det tilfælde vil du være på lige fod med de øvrige kreditorer når konkursboet gøres op. At investere i obligationer må altså generelt anses for at være rimelig sikkert, da risikoen for at miste pengene er begrænset. På stats- og realkreditobligationer kan du risikere at lånet bliver indfriet i "utide". På realkreditobligationer sker det for eksempel i forbindelse med omlægning af lån. Det
Side 5 á 19 sider betyder at man får sin kapital tilbage tidligere end forventet, og at man derfor skal ud og geninvestere sin kapital - måske til en lavere rente. De forskellige pensionsselskaber udbyder obligationsinvesteringer på forskellige måder. I Skandia tilbyder vi investering i obligationer, hvor du investerer i en række forskellige obligationer på samme tid - en obligationsfond. Dermed er det en professionel fondsforvalter, der bestemmer, hvilke obligationer der skal investeres i, og det er fondsforvalteren, der sørger for at geninvestere, når et lån indfries i utide. Det er med til at nedsætte risikoen. Aktier Kan defineres ved følgende egenskaber: En aktie er en ejerandel af en virksomhed. Når du køber en aktie, køber du også retten til at få del i virksomhedens fremtidige overskud og udbytte. Der er ingen aftale om hvor meget du får i udbytte og overskud (kursstigning), eller om du får noget overhovedet. Du kan ikke vide hvornår du evt. får udbytte og overskud. Risikoen ved investering i aktier er, at virksomheden kan klare sig dårligere end forventet, hvilket vil resultere i faldende kurser og begrænset udbytte. Virksomheden kan også gå konkurs, og som aktieejer står du bagerst i køen til at få del i konkursboet. At investere i aktier medfører en højere risiko end ved investering i obligationer, omvendt er det også rimeligt at forvente et højere afkast. Risikoen ved aktier er, at du ikke ved om eller hvornår, du får det forventede afkast. Kursen kan altså både stige og falde. I Skandia tilbyder vi investering i en række forskellige aktier på samme tid - en aktiefond. Her er det en professionel fondsforvalter der bestemmer hvilke virksomheder der skal investeres i. Det er med til at nedsætte risikoen for dig. Andre pensionsselskaber og investeringsforeninger kalder det også puljer. Hvis du investerer i en dansk aktie, tager du del i én dansk virksomheds fremtid. Hvis du investerer i en aktiefond med danske aktier, tager du del i hele Danmarks fremtid.
Side 6 á 19 sider Hvordan prissættes obligationer og aktier? Prissætning af obligationer En obligation har altid en pålydende værdi på 100 kr. (kurs pari). I praksis handles obligationer både over og under kurs 100, afhængigt af hvor lang løbetiden er på dem, og hvilken rente der er aftalt på dem. Kursen på obligationer afhænger blandt andet af renteniveauet i Danmark. Når renten falder i Danmark, stiger kursen på obligationer - Hvorfor nu det? Lad os antage, at du gerne vil låne nogle penge ud. Du har mulighed for at købe en obligation med en rente på 4 % for 100 kr. Pludselig falder renteniveauet, og det bliver altså billigere at låne penge i bankerne. Nu vil låntager også have nedsat renten på obligationen, men det går ikke da den aftalte rente på en obligation er låst fast. Den eneste måde det kan lade sig gøre på, er altså at kursen på obligationen stiger. Derved får låntager mere end de aftalte 100 kr. men betaler stadig kun rente af de 100 kr. som er den pålydende værdi på obligationen. Prissætning af aktier Teoretisk kan man sige, at en akties værdi er lig med nutidsværdien af alt fremtidigt afkast og udbytte i virksomheden. I praksis er det dog i højere grad styret af de forventninger markedets aktører har til det fremtidige afkast og udbytte. Hvis mange investorer forventer, at en virksomhed kommer til at klare sig godt i fremtiden, vil der normalt være stor interesse for at købe virksomhedens aktier. En stor interesse kan være med til at hæve kursen på virksomhedens aktier på kort sigt, men på længere sigt skal virksomheden "leve op" til forventningerne, ellers vil interessen og dermed kursen, falde igen. For at frigøre afkastet på en aktieinvestering, må du sælge aktierne. Højere afkast på aktier - er det en rimelig forventning? Når mange langsigtede investorer vælger aktiemarkedet frem for obligationsmarkedet skyldes det, at de forventer at få et højere afkast end de kunne få på for eksempel statsobligationer som næsten er risikofrie. Investorerne vil altså have: Den risikofri rente + Betaling for den ekstra risiko
Side 7 á 19 sider Investorerne vil altid forsøge at finde de investeringer hvor den ekstra risiko belønnes bedst. At det er rimeligt at forvente et højere afkast på aktier hænger sammen med risikoen ved at investere i aktier. Investorerne er historisk set blevet belønnet for at påtage sig ekstra risiko. Hvis det ikke var tilfældet, ville ingen investere i aktier i dag. Hvis vi kigger på perioden fra oktober 1971 og frem til i dag, har det globale aktiemarked givet et gennemsnitligt årligt afkast på 9,44 %, målt ved MSCI World inkl. udbytter. (Kilde: Skandia Pension) Der har selvfølgelig været perioder med nedgang, men hvis vi kigger på rullende 10 års perioder, er der ikke en eneste 10 års periode der har givet et negativt afkast. Risikoen ved aktier belønnes, historisk set, med højere afkast. Risikoen for tab mindskes jo længere investeringshorisonten er. Som nævnt tidligere tilbyder Skandia investering i obligationsfonde og aktiefonde. Vi ønsker selvfølgelig at tilbyde vores kunder de bedste fonde på markedet, derfor laver vi grundige analyser af de fonde der kommer ind på vores fondspalette. Fondene analyseres også løbende når de er kommet ind på paletten. De forskellige pensionsselskaber på markedet, har forskellige måder at vurdere fonde og fondsforvaltere på. Denne korte film fortæller om processen med at udvælge fonde i Skandia (varighed: 6 minutter). Hvad betyder omkostninger og afkast for opsparingen? Afkast på vores pensionsformue kommer altså fra investering i aktier og obligationer, men hvor meget betyder dette afkast egentlig for din pensionsformue?
Side 8 á 19 sider Eksempel Du indbetaler 40.000 kr. om året Du betaler 4 % i omkostning af dine indbetalinger Du får 4,5 % i gennemsnitligt årlig rente Forøgelse af opsparingen hvis du sparer 2 % i omkostninger Tidsperiode 5 år 10 år 20 år Værdiforskel 4.574 kr. 10.273 kr. 26.227 kr. Forøgelse af opsparingen hvis du får 2 % mere i afkast. Tidsperiode 5 år 10 år 20 år Værdiforskel 13.319 kr. 58.767 kr. 328.927 kr. Som du kan se har afkastet en langt større effekt på din pensionsformue end de omkostninger du betaler. Prøv at sætte dine egne tal ind i vores pensionsberegner og se hvad afkastet betyder for din pensionsformue.
Side 9 á 19 sider Lektion 2 Sådan hænger afkast og risiko sammen Hvordan måler du afkast? Hvordan måler du risiko? Hvad kan du bruge disse tal til? I lektion 1 lærte du, at der er risiko forbundet med at investere i både obligationer og aktier, og at der en sammenhæng mellem afkast og risiko. I denne lektion skal du beskæftige dig med, hvordan afkast og risiko måles samt hvordan du kan sætte afkast og risiko i forhold til hinanden. Du lærer, hvordan du kan sammenligne investeringer med det formål, at identificere den investering der har givet det bedste afkast i forhold til risikoen. Hvordan måler du afkast? Afhængigt af hvor du finder oplysningen, kan du støde på to forskellige tal der fortæller hvor stort afkastet på en investering har været: Totalt afkast Gennemsnitligt årligt afkast Eksempel på totalt afkast Du investerer 100 kr. Værdien stiger til 200 kr. Hvor stort er afkastet? Regnestykket fortæller altså, at du har haft et totalt afkast på 100 %, men det fortæller ikke noget om hvor lang tid, du har været om at opnå dette afkast. Sammenlign afkast med forrentning Hvis du vil sammenligne afkastet på en fond med den forrentning, du kan få i en traditionel pensionsordning, kan du ikke bruge det totale afkast. Her skal du bruge det gennemsnitlige årlige afkast. Hvis vi antager at ovenstående eksempel med de 100 % i afkast er en periode på 5 år, så vil det gennemsnitlige årlige afkast være 15 %. Vi kan ikke bare dele de 100 % med 5 år, da vi skal tage højde for renters rente effekten. Som du kan se i nedenstående eksempel, får du også rente af de tidligere års renter - det er det der kaldes renters rente effekten.
Side 10 á 19 sider Vi tester: År 1: 100 + 15 % = 115 kr År 2: 115 + 15 % = 132 kr År 3: 132 + 15 % = 152 kr År 4: 152 + 15 % = 174 kr År 5: 174 + 15 % = 200 kr Det stemmer. Se hvordan du selv beregner det gennemsnitlige årlige afkast. Hvordan måler du risiko? Nu kender du forskel på totalt afkast og gennemsnitligt årligt afkast. Isoleret set, fortæller afkastet blot hvor meget du har "tjent" på din investering, det siger derimod ikke noget om, hvor stor risikoen på investeringen har været. Altså hvordan "rejsen" fra A til B har været. Det er vigtigt at vide hvor store udsving, man kan forvente undervejs i opsparingsperioden. Altså hvor risikofyldt investeringen har været. Til at måle denne risiko bruger vi begrebet: standardafvigelse. Standardafvigelsen fortæller hvor meget en investering gennemsnitligt har svinget på begge sider af sit middelafkast. Standardafvigelsen udtrykkes som et årligt gennemsnit. I eksemplet fra før var det gennemsnitlige årlige afkast på 15 % over en 5-årig periode. Lad os antage, at den årlige standardafvigelse var på 25 %. Groft sagt fortæller det os, at vores afkast har svinget 25 % point på hver side af det gennemsnitlige afkast. Se fig. 1. De faktiske udsving kan både have været både større og mindre i perioder, men standardafvigelsen er et udtryk for det årlige gennemsnit, ligesom afkastet. Fig. 1.
Side 11 á 19 sider Høj og lav risiko Nu har vi et mål for risiko, men hvad er så høj risiko og hvad er lav risiko? Det er individuelt, hvad vi betragter som høj risiko, og det hænger både sammen med vores risikovillighed og vores investeringshorisont. Hvis vi skal forsøge at sige noget generelt om risiko, kan vi udtrykke risikoen ved nedenstående tabel. Vi kan bruge den som en slags risikotermometer: Risikoniveau Standardafvigelse Obligationer Aktier Meget lav 0-5 % 100 % 0 % Lav 6-10 % 75 % 25 % Middel 11-15 % 50 % 50 % Høj 16-20 % 25 % 75 % Meget høj > 20 % 0 % 100 % Det er svært at sætte nogle præcise grænser imellem de forskellige niveauer, så regn med et spænd på +/- 5-10 %. Jo højere den samlede aktieandel er i din investering, jo højere risiko må du forvente.
Side 12 á 19 sider Hvad kan du bruge disse tal til? Nu har du lært de vigtigste måleenheder for både afkast og risiko. Gennemsnitligt årligt afkast Årlig standardafvigelse Begge tal er interessante, men de kan være svære at sammenligne. Hvilken af disse to investeringer har for eksempel været bedst: Fond A: Afkast 22,90 % - Standardafvigelse 15,47 % Fond B: Afkast 24,05 % - Standardafvigelse 17,27 % Hvis du udelukkende kigger på afkastet, er du næppe i tvivl om, at fond B har gjort det bedst, men hvad med risikoen undervejs? Det er ikke uinteressant hvor meget risiko, du har påtaget dig for at opnå et givent afkast. Jo højere risikoen har været, jo mere har værdien af investeringen svinget undervejs. Til at måle forholdet mellem afkast og risiko anvender vi Sharpe ratio, som måler det risikojusterede afkast. Sharpe ratio fortæller dig, hvor meget afkast du har fået pr. risikoenhed. Udregningen er simpel, man dividerer simpelthen afkastet med standardafvigelsen: Fond A: (22,90/15,47) - Sharpe ratio = 1,48 Fond B: (24,05/17,27) - Sharpe ratio = 1,39 Målt med Sharpe ratio har Fond A altså givet det højeste risikojusterede afkast. Det betyder, at forvalteren i Fond A har givet den bedste belønning for den risiko, der har været i fonden. Som tommelfingerregel er en Sharpe ratio over 1, ret godt. (Kilde: Sharpe.dk )
Side 13 á 19 sider Lektion 3 Spred din risiko Fondsforvalterne arbejder for dig Hvad betyder risikospredning, og hvordan kan du sprede din risiko? Glem "Market Timing" Skandia tilbyder investering i fonde, men hvorfor er det en god idé? I dette afsnit kigger vi på hvad en fondsforvalter laver, og hvilken værdi det giver dig. Du skal også lære, hvordan du spreder din risiko og hvorfor det ikke gælder om at købe og sælge på det helt rigtige tidspunkt. Forvalterne arbejder for dig En fond er en forening, hvor flere investorer går sammen om at investere deres penge - for eksempel i danske aktier. En fondsforvalter er altså en slags bestyrer af en fond, men hvad er fondsforvalterens opgave? I store træk kan man sige, at forvalterens fornemste opgave er: At give dig et bedre afkast end det generelle afkast, på det marked fonden investerer i. Vel at mærke, uden at øge risikoen betydeligt i forhold til markedet. Forvalterne har forskellige måder at arbejde på, og har forskellige opfattelser af hvordan man skal investere. Disse holdninger og opfattelser kaldes også for deres investeringsfilosofi. Når du skal investere penge i en fond, kan du læse i fondens prospekt (en beskrivelse af fonden) hvilken type aktiver, fonden eller afdelingen planlægger at investere i (aktier, obligationer eller andre værdipapirer). Aktieafdelinger forklarer også, hvilken type selskaber, de vil investere i. Det kan for eksempel være små selskaber, vækstselskaber eller værdiselskaber. Skandia arbejder sammen med en lang række nationale og internationale fondsforvaltere. Fælles for dem er, at de er udvalgt på baggrund af deres evner til at skabe merafkast til kunderne. Skandia forvalter ikke selv nogen fonde. Man kan sige at Skandia forvalter forvaltere. Her kan du se en oversigt over de fonde Skandia tilbyder, og du kan læse mere om dem hvis du klikker på fondens navn.
Side 14 á 19 sider Hvad betyder risikospredning, og hvordan kan du sprede din risiko? Risikospredning er i virkeligheden blot et andet udtryk for det gamle ordsprog "Du skal ikke lægge alle æggene i samme kurv". I den finansielle verden kaldes det diversifikation med et endnu finere ord. Risikospredning er vigtig, når du skal vælge investeringsstrategi. Som nævnt tidligere spreder du allerede risikoen ved at spare op i fonde, frem for i enkelte virksomheder, men du kan selv gøre mere for at sprede risikoen. Du kan for eksempel sprede risikoen på følgende måder: Køb fonde fra forskellige geografiske områder. Køb regelmæssigt. Geografisk spredning: Hvis du selv vil vælge fonde, kan du kombinere fonde fra forskellige geografiske områder. Hvis du for eksempel gerne vil investere i en europæisk aktiefond, så kan du sprede risikoen ved samtidig at investere i en anden fond fra et andet geografisk område - for eksempel en amerikansk aktiefond. Hvis du synes det er svært at vælge de rigtige fonde, kan du selvfølgelig overveje, om du i stedet skal vælge en af de porteføljer, som selskabet har sammensat på forhånd. Køb regelmæssigt: Når du skal investere i fonde, er det en god idé at sprede indbetalingerne i stedet for at sætte et stort beløb ind på én gang. Ved at købe regelmæssigt, køber du til forskellige kurser, og dermed bliver du mindre sårbar overfor de udsving, der er på markederne. Du køber altså både når kurserne er høje, og når de er lave, det betyder at udsvingene i afkastet bliver mindre over tid. På en pensionsopsparing indbetales der efter normalt en gang om måneden eller i hvert fald en gang om året. Denne spredning af indbetalingerne er altså også med til at sprede risikoen. Glem "Market timing" Nogle investorer tror på, at det kan betale sig at forsøge at "Time" markedet - altså købe på det helt rigtige tidspunkt. Det kan være når kurserne er lave, lige efter særlige begivenheder eller når bøgen springer ud.
Side 15 á 19 sider Skandias holdning er, at det ikke er nogen god idé. Vi tror ikke, det er muligt at spå om den nærmeste fremtid, og derfor er det også umuligt at sige, hvornår det "rigtige tidspunkt" er. I nedenstående eksempel kan du se hvad forskellen er på at ramme rigtigt og forkert hvert år, men endnu vigtigere, hvad konsekvensen er for den som ikke forsøger at ramme et bestemt punkt, men blot sætter pengene ind hvert år den 1. januar. Sammenligningen viser det gennemsnitlige årlige afkast, på 3 forskellige markeder. Verdens dårligste investor ramme det højeste punkt på markedet hvert år - han køber altså hvert år, når det er dyrest. Hr. Hansen placerer sine penge den 1. januar hvert år - han køber altså både dyrt eller billigt. Verdens bedste investor rammer det laveste punkt på markedet hvert år - han køber altså hvert år, når det er billigst. De tre investorer er sammenlignet over en 5-årig periode (31/12/95-31/12/00) Verdens dårligste Hr. Hansen Verdens bedste USA +7,2 % +14,1 % +14,6 % Europa +11,5 % +19,0 % +19,2 % Norden +21,3 % +33,3 % +33,5 % Kilde: Fidelity & MSCI Indices Det er tydeligt at ham, der rammer det højeste punkt hvert år, klarer sig betydeligt dårligere end ham, der rammer det laveste punkt hvert år. Der er altså stor forskel på den dårligste og den bedste. Det interessante er imidlertid, at den investor som ikke forsøgte at time markedet, klarer sig næsten lige så godt som den bedste.
Side 16 á 19 sider Lektion 4 Hvordan skal din portefølje se ud? Spørgsmål du skal stille dig selv før enhver investering Vælg det rigtige produkt I de foregående lektioner har du lært om afkast og risiko. Du ved hvor afkastet kommer fra, og du ved, hvordan du kan måle den risiko, der er forbundet med at investere. I denne lektion samler vi trådene, og går tæt på beslutningsprocessen bag det, at vælge den rigtige pensionsopsparing. Spørgsmål du skal stille dig selv før enhver investering Når du skal i gang med at spare op, eller hvis du ønsker at ændre den måde, du sparer op på i dag, er der en række spørgsmål, du skal stille dig selv. Hvad skal opsparingen bruges til? Her skal du fastlægge, hvad formålet er med din pensionsopsparing. Skal opsparingen være sikkerhedsnettet i den tredje alder, eller er der tale om en "overbygning" til en eksisterende opsparing. Hvor lang er min investeringshorisont? Hvornår skal du bruge pengene, og skal de udbetales på en gang eller over en årrække? Hvis pensionen skal udbetales over en 15-årig periode, kan du overveje, om du vil regne udbetalingsperioden, eller en del af den, med i din investeringshorisont. Husk, at jo længere tid der er til du skal bruge pengene, jo mindre sårbar er du overfor risiko. Indflydelse på opsparingen? I hvilket omfang ønsker du at have indflydelse på, hvordan din pensionsopsparing investeres? Vil du bestemme selv - helt eller delvist - eller vil du overlade hele ansvaret og alle beslutningerne til dit pensionsselskab? Du skal altså gøre op med dig selv, i hvilket omfang du ønsker at have indflydelse på investeringerne. Vil du indgå i et fællesskab med andre og dele det afkast selskabet opnår, eller vil du tage ansvaret selv til gengæld for at få dit "eget afkast" hvert år.
Side 17 á 19 sider Hvor risikovillig er jeg? Du skal gøre op med dig selv, hvordan du har det med udsving i opsparingens værdi. Er det vigtigt for dig, at værdien af din opsparing bevares igennem hele opsparingsperioden, eller søger du et højt langsigtet afkast og accepterer udsving i opsparingen? Få hjælp til at kortlægge din risikovillighed. Vælg det rigtige produkt Vores opfattelse af risiko er individuel, og vores ønsker og behov er forskellige. Det er derfor næsten en umulig opgave, at tage beslutning om pensionsopsparing på andres vegne. Som nævnt i indledningen til Lær og vind, kan produkterne på markedet groft set deles op i tre grupper eller opsparingsmåder. Traditionel Unit-link Nye produkter Traditionel pension En traditionel pensionsopsparing tager udgangspunkt i en ydelsesgaranti. Ud fra de indbetalinger du foretager, beregner pensionsselskabet en garanteret ydelse, som du altid er sikret uanset hvordan de finansielle markeder udvikler sig. Du har ikke selv nogen indflydelse på, hvordan dine pensionsmidler investeres. De garanterede ydelser bliver i dag beregnet på baggrund af en rente på 1,5 %, men den faktiske rente på opsparingen kan sagtens være højere. I dag ligger niveauet på det danske pensionsmarked omkring 4,5 % til 5 %. På en traditionel pensionsopsparing får alle kunderne samme rente hvert år, uanset om de har kort eller lang tid til pensionering. For at være sikre på, at de kan leve op til garantierne i de traditionelle pensionsopsparinger, investerer selskaberne en del af kundernes penge i sikre aktiver, typisk obligationer. Finanstilsynet kræver, at minimum 30 % er placeret i obligationer, men mange selskaber har helt op til 70 % placeret i obligationer. En ydelsesgaranti kan være attraktiv, hvis du ønsker den sikkerhed der ligger i at vide, hvor meget du som minimum får når du skal pensioneres. Det kan også være attraktivt, hvis du for eksempel har kort tid til pensionering. Mange traditionelle pensionsselskaber investerer som nævnt en stor del af midlerne i obligationer. Det er med til at sikre kunderne et stabilt afkast, men samtidig betyder det også, at du ikke kan forvente at få det fulde udbytte af de højere afkast på aktiemarkederne.
Side 18 á 19 sider For at udligne de udsving der altid er i afkastet, hensætter selskaberne en del af afkastet fra de gode år og giver det i stedet tilbage i de år, hvor afkastet ikke er så godt. Unit-link pension På en Unit-link pension investerer du selv dine penge i fonde. Det kan være aktiefonde, obligationsfonde eller blandede fonde. Fondene giver et afkast ud fra de værdipapirer som fonden investerer i, til gengæld er der ikke nogen garanti tilknyttet en Unit-link pensionsopsparing. Du kan frit vælge hvilken eller hvilke af de fonde som selskabet tilbyder, du vil investere dine penge i. De fleste selskaber tilbyder dog også, at du kan vælge mellem nogle porteføljer der er sammensat af selskabet. Her findes den rigtige sammensætning normalt ud fra risikovillighed og investeringshorisont. Du får selv det afkast fonden opnår på sine investeringer. Det betyder, at du kan se den direkte effekt af markedernes udvikling i både opgang og nedgang. Der er som udgangspunkt ikke nogen garanti tilknyttet denne form for opsparing, men flere og flere selskaber tilbyder, at du kan købe dig til en garanti. Udover at du betaler en pris for garantien, må du også forvente, at der er indskrænkninger i hvilke fonde du kan placere pengene i. Nye produkter Der er kommet mange nye opsparingsprodukter på markedet. De fleste nye produkter ligger i området mellem traditionel pensionsopsparing og Unit-link. Det er svært at sige noget entydigt om de nye produkter, for de er meget forskellige, de har dog nogle fælles træk: Det er individuelle løsninger hvor der, i større eller mindre grad, tages højde for din risikovillighed og investeringshorisont Der kan være hjælp til at fastlægge en personlig risikoprofil Der er ofte mulighed for løbende tilpasning af risikoprofil og for nogle produkters vedkommende sker det automatisk på baggrund af din alder Selskaberne ønsker at give kunderne mulighed for et højt afkast, og det kan ofte være svært i den traditionelle pensionsopsparing hvor garantierne tvinger selskaberne til at investere defensivt. Unit-link som er det ultimative frie valg giver denne mulighed, men mange danskere føler sig ikke rustet til at tage beslutninger om hvilke fonde, de skal placere deres pensionspenge i. De nye produkter forsøger at bygge bro imellem disse to vidt forskellige opsparingsmåder. Det aktive valg Du skal spørge dit pensionsselskab, hvilke produkter de tilbyder, og bede dem forklare, hvordan produkterne virker. Hvad er det du får, og lige så vigtigt hvad er det, du ikke får?
Side 19 á 19 sider Læs om Skandia's opsparingsprodukter Dine svar på spørgsmålene i det første afsnit afspejler din opsparings- og risikoprofil. Ud fra disse svar, skal du vælge det produkt som bedst opfylder dine ønsker og behov. Pensionsopsparing er en langsigtet investering, så det er vigtigt, at du vælger rigtigt fra starten - Det er nemlig de første penge, du indbetaler, som bærer den største del af afkastet fordi de er investeret i længst tid. Du bør også tage din opsparings- og risikoprofil op til overvejelse med jævne mellemrum - for eksempel hvert femte år. Her skal du afgøre om din opsparings- og risikoprofil har ændret sig, og om du stadig har det produkt, som opfylder dine ønsker og behov.