TRANSPORTNYT. 3F Odense Transport 28. årgang November 2008. Tjek din løn side 5-7. Nyt fra A-kassen side 8-9. Medlemstilbud side 10-12

Relaterede dokumenter
Indboforsikring med ekstra god dækning for 994 kr. - kan det passe?

LØNOVERSIGT FOR TRANSPORT- OG LOGISTIKOVERENSKOMST

LØNOVERSIGT FOR TRANSPORT- OG LOGISTIK- OVERENSKOMST MARTS 2016

TransporTgruppen. Lønoversigt marts 2012 for Transport- og Logistikoverenskomsten mellem DI Overenskomst I (ATL) og 3F Fagligt Fælles Forbund

5 særlige forsikringer målrettet dig som medlem af 3F

lønoversigt for transport- og logistikoverenskomst

LØNOVERSIGT FOR TRANSPORT- OG LOGISTIK- OVERENSKOMST MARTS 2015

LØNOVERSIGT FOR TRANSPORT- OG LOGISTIKOVERENSKOMST

LØNOVERSIGT FOR TRANSPORT- OG LOGISTIKOVERENSKOMST

LØNOVERSIGT FOR TRANSPORT- OG LOGISTIK- OVERENSKOMST MARTS 2014

HK+ Forbunds Familieforsikring dækker mere end de fleste

LØNOVERSIGT FOR TRANSPORT- OG LOGISTIK- OVERENSKOMST MARTS 2014

Referat fra Industrigruppens Generalforsamlingen

TRANSPORTOVERENSKOMST FOR CHAUFFØRER, FLYTTEARBEJDERE, GRÆNSEOVERSKRIDENDE KØRSEL OG DAGRENOVATION

Medlemsrabat og særlige dækninger. Forsikringer der giver dig mere tryghed i hverdagen

Medlemsrabat og særlige dækninger. Forsikringer der giver dig mere tryghed i hverdagen

Generelle satser: 2. Specialarbejdere, uden andre tillæg 2. Chauffører under oplæring 2 Chauffører 3 Chauffører med kvalifikationstillæg 3

Bliv ekstra godt forsikret som medlem af dit fagforbund

2017/ MARTS 2019 BUTIKSOVERENSKOMSTEN. Transportoverenskomst for chauffører, flyttearbejdere, grænseoverskridende kørsel og dagrenovation

Generelle satser: 2. Specialarbejdere, uden andre tillæg 2. Chauffører under oplæring 2 Chauffører 3 Chauffører med kvalifikationstillæg 3

Vejledning Denne lønoversigt er lavet med det formål at regulere de nye lønninger pr. 1. marts 2017

1. MARTS 2016 LØNOVERSIGT. Transportoverenskomst for chauffører, yttearbejdere, grænseoverskridende kørsel og dagrenovation

LØNOVERSIGT PR. 1. MARTS vedrørende. Transportoverenskomst for chauffører, flyttearbejdere, grænseoverskridende kørsel og dagrenovation

LØNOVERSIGT PR. 1. MARTS 2013 vedrørende Transportoverenskomst for chauffører, flyttearbejdere, grænseoverskridende kørsel og dagrenovation

1. MARTS 2014 LØNOVERSIGT. Transportoverenskomst for chauffører, flyttearbejdere, grænseoverskridende kørsel og dagrenovation

1. MARTS 2015 LØNOVERSIGT. Transportoverenskomst for chauffører, yttearbejdere, grænseoverskridende kørsel og dagrenovation

Forbunds Indboforsikring. En forsikring, der sikrer dig god dækning til lav pris

2017/ MARTS 2017 BUTIKSOVERENSKOMSTEN. Transportoverenskomst for chauffører, flyttearbejdere, grænseoverskridende kørsel og dagrenovation

2017/ MARTS 2018 BUTIKSOVERENSKOMSTEN. Transportoverenskomst for chauffører, flyttearbejdere, grænseoverskridende kørsel og dagrenovation

4/2018. Lillebælt-Fyn ARLA KORSVEJENS MEJERI HAR DU FÅET NYT JOB? Succes med klubarbejdet. Opdater dine oplysninger

Saml dine forsikringer hos Privatsikring, og spar tid, penge og bekymringer

Saml dine forsikringer hos Privatsikring, og spar tid, penge og bekymringer

TRANSPORTNYT 2 Evaluering OK 2007 side 4-5 Nye overenskomster 2007 side 6-9»Vi kan slå de gule!«side 13 Branchegeneralforsamlinger side 17-18

150 mio. kroner til GF s bilister Luk op og se overskuddet i netop din klub

Et heldigt trekløver - gode forsikringer, ordentlig service og ekstra rabat

Lønoversigt for Transportoverenskomst mellem DTLs arbejdsgiverforening og 3F Gældende fra begyndelsen af den lønningsuge hvori 1.

FOA Aalborg. - medlemmernes naturligste og bedste valg. Velkommen hos os!

Fællesskab, fordele og faglig bistand

dækninger Forsikringsguide 2015 Et overblik til dig, der er tillidsvalgt

Bestyrelsens beretning 2012

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00

FOA Aalborg. - medlemmernes naturligste og bedste valg. Velkommen hos os!

Lønoversigt for Transportoverenskomst mellem DTLs arbejdsgiverforening og 3F Gældende fra begyndelsen af den lønningsuge hvori 1.

Synspunkt TRANSPORTNYT 2

RYKs seminar d Rejseforsikring - 2

I dette nummer: Gode medlemstilbud: Formanden har ordet; - Lysene tændes - År 2018 er ved at være gået - Lukkedage i december og januar

3F Odense Industri - nyhedsbrev december 2015

TEKNIK-SERVICE. Overenskomst. FOA og Danske regioner

Fællesskab, fordele og faglig bistand

1. Overenskomst mellem Service-Stationernes Arbejdsgiverforening (SSA) og 3F.

Fællesskab, fordele og faglig bistand

STOP HØJERE PENSIONSALDER

Referat af generalforsamling HF Oldhøjen 2014

ELPOSTEN l Nr. 1/2011 l Januar

Opråb fra lønmodtagerne: Styrk kampen mod social dumping! - UgebrevetA4.dk. SOCIAL DUMPING Opråb fra lønmodtagerne: Styrk kampen mod social dumping!

Bestyrelsen har brugt rigtig meget tid på medlemssituationen som der står noget om senere i beretningen.

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

Nordsjælland. Nyt fra afdelingen. Den 11. nov. Medlemsskaber der bør overflyttes... Lene Lindberg Formand i Foa Nordsjælland mail:

DECEMBER SPØRGSMÅL OG SVAR

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden

FOA Aalborg. - medlemmernes naturligste og bedste valg. Velkommen hos os!

Vi har pt. 117 igangværende sager i GO og der er i maj måned afsluttet 12 sager.

Saml dine forsikringer hos Privatsikring, og spar tid, penge og bekymringer

Forsikringsguide 2012

Test din viden om overenskomst Svargennemgang. Kommentar

Vil du med i kassen? Politisk ansvarlig: Dennis Kristensen Redaktion: FOAs a-kasse. Forsidefoto: Mike Kollöffel. Layout: Joe Anderson.

3. Formandens beretning i Seniornet 2005.

MEDLEMSBLADET MEDLEMSBLADET MEDLEMSBLADET

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

I dag er det 1. maj dagen hvor fagbevægelsen fejrer Den Danske Model vores indflydelse og vores sejre.

Så er det igen blevet tid til generalforsamling. Det er tid til at stoppe op og se tilbage.

generalforsamling Husk Vigtig information til bilisterne i GF Skive og Omegn

Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014

Tips og ideer til dig som tillidsvalgt

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk :05:45

OCIAL- OG SUNDHEDSPERSONALE UDEN GRUNDUDDANNELSE PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

TEKNIK-SERVICE. Overgangen til FOA. vilkår og muligheder

OZ6HR flytter! Se mere side 3, 4/5 og 10. Indhold. Nr. 1. Januar, februar & marts 2005

I de sidste år er uligheden vokset i Danmark.

METAL HOVEDSTADEN Ekstraordinær generalforsamling 1. november 2016

Vejledning om aktivering

STOP HØJERE PENSIONSALDER

Referat af klubbens ordinære generalforsamling tirsdag den kl på Østvilsund Færgekro.

Anderledes velsmurt end Side for fodboldlandsholdet 1 af 6

Lederforeningen Lokalafdelingen

Nye åbningstider i Metal Himmerland.

FAMILIENS BASISFORSIKRING 2

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som pædagogmedhjælper

TRANSPORTGRUPPENS GRUPPEKONFERENCE 18. SEPTEMBER 2013

HER OG NU s tredje udgave i 2004 er på gaden med højaktuel information om:

Forbunds Indboforsikring. En forsikring, der sikrer dig god dækning til lav pris

SYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED. Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3

Privatsikring Studie. Så behøver du kun én forsikring. SU-venlig pris

Mødereferat. Generalforsamling

[deadline mandag kl. 8.30]

Tryghed for dig og dine nærmeste

Overenskomstændringer på JA s område pr 1. marts 2009 og senere i 2009

Transkript:

TRANSPORTNYT 2 3F Odense Transport 28. årgang November 2008 Tjek din løn side 5-7 Nyt fra A-kassen side 8-9 Medlemstilbud side 10-12 Branchegeneralforsamlinger side 17-18 1

Udgives af 3F Odense Transport Skibhusvej 52 B,2. sal 5000 Odense C Telefon 70 300 812 Telefax 70 300 813 Internetadresse: www.3f.dk/odense-transport email: odense-transport@3f.dk Udgivelsesfrekvens To til tre gange årligt fortrinsvis i: marts, september og november måned. Redaktions- og IT-udvalg Jens Mathiesen (ansvarshavende) Steen Horst John Noach Johs. F. Rasmussen Kim Vedersø Oplag: 3.200 eksemplarer Deadline: til næste nr.: 01.02.2009 For- og bagsidefoto Colourbox NYT Tryk: www.gcl.dk 63 38 39 40 Odense Transport s Seniorklub Ud over de arrangementer klubben iværksætter, mødes vi hver onsdag fra kl. 9.00 til 12.00 og hver fredag fra 9.00 til 12.00 på adressen: Tolderlundsvej 7, 5000 Odense C. Henvendelse kan ske til bestyrelsen Formand Grethe Jakobsen 66 11 40 31 Næstformand Jens Kr. Hansen 65 93 41 77 Kasserer Bent H. Nielsen 64 75 14 37 Sekretær Helge Lenskjold 25 79 57 15 Best.medl. Karl Pedersen 86 57 17 56 Best.medl. Arne Christensen 66 12 91 43 Best.medl. Magnus Klüver 64 82 32 16 AFDELINGS-INFO Afdelingens åbningstider Mandag.. 9.00-11.30 og 13.00-15.30 Tirsdag............ 13.00-15.30 Onsdag............ 13.00-15.30 Torsdag............ 13.00-17.30 Fredag.. 9.00-11.30 Afdelingens telefontider Mandag.. 8.30-12.00 og 13.00-16.00 Tirsdag.. 8.30-12.00 og 13.00-16.00 Onsdag............ 13.00-16.00 Torsdag.. 8.30-12.00 og 13.00-17.30 Fredag.. 8.30-12.00 Afdelingens personale Jens Mathiesen afdelingsformand Steen Horst næstformand og brancheformand for lager- og handelsområdet John Noach brancheformand for chaufførområdet Johs. F. Rasmussen sekretær/faglig afd. Jørgen Sørensen sekretær/faglig afd. Jimmy Thorup Hansen sekretær/faglig afd. Elin Mørup Andersen kontorassistent faglig afd. Charlotte Laursen økonomiansvarlig Trine Bardal kontorassistent økonomiafd. Afdelingsbestyrelsen Jens Mathiesen formand Steen Horst brancheformand John Noach brancheformand Jørgen Sørensen faglig sekretær Leif Jensen Arriva Handicap Palle Hansen COOP Nonfood DK Ib Hansen CS Bellinge Frysehus Kim Sørensen Falck Bent Lykke Fyns Trykkeri Bent E. Petersen GASA Group Erik Christensen Marius Pedersen Mogens Larsen Post Danmark Henrik Hansen Tide Bus Artikler og indlæg i»transport Nyt«udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens mening. Eftertryk med kildeangivelse er tilladt. 2

Synspunkt Udbud af ambulancekørsel Regionernes udbud af ambulancekørslen har ført til et stort opbud af nye ambulanceoperatører i Danmark. Region Syddanmark fortsætter formentlig uændret med den eksisterende ambulanceoperatør Falck. I Region Sjælland overtages næsten al ambulancekørsel af Samariten. I Region Midtjylland overgår halvdelen af ambulancekørslen til Samariten og Responce. Mens ambulanceredderne mange steder kan se frem til en situation, hvor flere ambulanceoperatører skal kæmpe om at tiltrække deres arbejdskraft, ser det helt anderledes ud for reddereleverne. Redderelever i klemme Konsekvensen mærkes nu af en række kommende elever hos Falck. Adskillige elever, der egentlig skulle være startet på udannelsen den 1. november, har således få dage før starten på uddannelsen fået at vide, at deres elevkontrakter er opsagt. Dermed opstår der et vakuum i de områder, hvor Samariten og Responce skal overtage ambulancekørslen fra Falck, idet der i de næste ca. 10 måneder ikke vil blive ansat nye elever. Det betyder tilsvarende, at der i de kommende år vil være 10 måneder, hvor der ikke færdiguddannes nye ambulanceassistenter og ambulancebehandlere. Det betyder samtidig, at der ikke er nye medarbejdere, der kan overtage de stillinger, som bliver ledige i forbindelse med naturlig afgang. Den situation vil formentlig gentage sig hvert femte år, når der gennemføres nye udbud; her vil der tilsvarende komme en overgangsperiode på 10-14 måneder, hvor der ikke optages nye redderelever. Så udover ovennævnte problematik, Jens Mathiesen, formand kan man undre sig over, at regionerne i udbudsmaterialet ikke har gjort mere for at sikre de nuværende 75 elever og redderne samt kommende elever! Manglende fremtidssikring Det er en katastrofe, som ambulancevæsenet kommer til at lide under. Redderne bliver mere og mere betydningsfulde i takt med at sygehuse og skadestuer bliver nedlagt. Man har stirret sig blind på penge og konkurrence. Regionspolitikerne har villet have det billigste tilbud. Udbudsmaterialet har ikke været godt nok, idet det mangler at fremtidssikre området. Jens Mathiesen, formand 3

Støtte til albansk fagbevægelse Økonomisk støtte fra Fynske og Sønderjydske fagforenings-medlemmer sikrer, at den albanske landsorganisation KSSH er ved at komme på fode, efter at den i august 2006 blev smidt ud af de kontorer, hvor den hidtil havde holdt til. Da fast ejendom blev privatiseret i Albanien i 1991, fik KSSH og medlemsforbundene overdraget en kontorbygning i centrum af Albaniens hovedstad Tirana. Bygningen var opført af fagbevægelsen, men den lå på en grund som blev nationaliseret i 1943. Gennem en række retssager fik de tidligere ejere tildelt grunden og dermed også bygningen. Da huset skulle bruges til et privat universitet, valgte ejerne at sætte KSSH på gaden med magt, inden fagbevægelsen havde fundet et andet kontor. Den dramatiske udsmidning i august 2006 medførte, at computere og dokumenter blev ødelagt, så KSSH i dag har svært ved at dokumentere, hvilke overenskomster der er indgået, og hvem der er medlemmer af organisationen. I over et år har de faglige organisationer været henvist til at mødes på cafeer og andre offentlige steder, men nu er det lykkedes at leje nogle små kontorer, hvor man gradvist forsøger at genetablere dokumentationen for organisationens arbejde. LO region Syd besluttede at kampagnen»gør noget«i 2007 skulle støtte genhusningen af KSSH. Da 3F i regionen har ydet aktivt solidaritetsarbejde til Albanien siden 1992, var det naturligt nok 3F, der gik i spidsen med at sikre et godt resultat af indsamlingen. Ved at søge penge ved afdelinger og fonde, samle ind på møder og opfordre klubber til at bidrage lykkedes det at nå op på i alt 150.000 kr., som nu er brugt til at sikre albansk fagbevægelses fremtid. I juni måned 2008 besøgte Johnny Laursen fra 3F Odense Transport Albanien for at se, om de indsamlede midler er brugt som aftalt. Størstedelen af beløbet er brugt på at renovere og forbedre det fagforeningsuddannelsescenter, som 3F (SID) har støttet opbygningen af siden 1996. Centret har i dag 2 gode klasseværelser, gruppelokaler, et bibliotek samt kontorer og møderum. Det er udstyret med de nødvendige hjælpemidler og er klar til i det kommende år at huse et uddannelsesprojekt mellem albansk og italiensk fagbevægelse. En mindre del af de indsamlede midler er benyttet til at købe teknisk udstyr til de nye kontorer i centrum af Tirana. Ved det sidste parlamentsvalg opnåede det Demokratiske parti med Sali Berisha som leder flertal. Den siddende regering bygger på nyliberalistiske ideer om minimalstat og maksimal frihed. Det har skabt et samfund, hvor sort arbejde er normen mere end undtagelsen, hvor arbejdsmiljøet er i en nedadgående spiral, og hvor arbejdsgiverne opretter deres egne gule fagforeninger for at bevare kontrollen. Fagbevægelsen kan udgøre en modvægt til denne udvikling, men albansk fagbevægelse kan kun klare opgaven med støtte udefra. Den albanske fagbevægelse siger selv, at det har været uvurderligt, at man har modtaget støtte fra 3F (SID) i de sidste 15 år, og man håber meget, at samarbejdet kan fortsætte. Johnny Laursen 4

Får du den rigtige løn?!! Transport Nyt ser nærmere på lønningerne for hhv. chauffører og lagerarbejdere inden for overenskomstområderne ATL og HTS. Et spørgsmål, vi ofte støder på i det faglige arbejde, er spørgsmål vedr. lønforhold for chauffører og lagerarbejdere. Det skal anføres, at vi i afdelingen administrerer flere forskellige overenskomster for både chauffører og lagerarbejdere, men nærværende gennemgang fokuserer på de toneangivende overenskomster for hhv. lastvognschauffører og lager- og terminalarbejdere. Overenskomsten mellem 3F og ATL (Arbejdsgiverforeningen for Transport og Logistik) er en normallønsoverenskomst, der består af en Fællesoverenskomst med dertilhørende branchespecifikke særoverenskomster for områderne Godstransport, Terminal (lagerarbejdere), Flytning, Renovation og Grænseoverskridende Transport (eksportchauffører). Fællesoverenskomsten indeholder de bestemmelser, der er fælles for alle 5 særoverenskomster, mens de branchespecifikke særoverenskomster indeholder de særlige bestemmelser, der relaterer til de 5 respektive brancheområder. I forhold til godstransportområdet forekommer flere forskellige chaufførlønninger beroende på, om man har ret til kvalifikationstillæg eller har taget en faglært uddannelse som chauffør; endvidere bedes man venligst bemærke, at lønnen for eksportchauffører ikke fremgår af lønskemaet, idet lønstrukturen inden for denne branche er meget anderledes og udregnes efter helt andre principper (ring til afdelingen på TLF.: 70 300 812 og få en snak med enten brancheformand John Noach eller faglig sekretær Jørgen Sørensen, hvis du vil vide noget mere om løndannelsen for eksportkørsel). I nærværende skematiske lønopstilling (se side 6) kan man se, hvad timelønnen som minimum skal være inden for de 5 branchespecifikke områder, idet man dog skal være opmærksom på, at det er en forudsætning, at ens arbejdsgiver er medlem af arbejdsgiverforeningen ATL eller har indgået en tiltrædelsesaftale med afdelingen. Som udgangspunkt bør timelønnen 01.03.2008 som gods- eller fragtchauffør mindst andrage kr. 117,30 efter 9 mdr. kr. 124,20. Overenskomsten mellem 3F og HTS (Arbejdsgiverforeningen for Handel, Transport & Service) er en normallønsoverenskomst, der består af en Fællesoverenskomst med dertilhørende branchespecifikke særoverenskomster for områderne Lagerarbejde, Havnearbejde og Chaufførarbejde. Fællesoverenskomsten indeholder de bestemmelser, der er fælles for alle 3 særoverenskomster, mens de branchespecifikke særoverenskomster indeholder de særlige bestemmelser, der relaterer til de 3 respektive brancheområder. I nærværende skematiske lønopstilling (se side 7) kan man se, hvad timelønnen som minimum skal være inden for hhv. lager- og chaufførområderne, idet man dog skal være opmærksom på, at det er en forudsætning, at ens arbejdsgiver er medlem af arbejdsgiverforeningen HTS eller har indgået en tiltrædelsesaftale med afdelingen. Opmærksomheden henledes endvidere på den omstændighed, at de forholdsvis få chauffører, der p. t. er omfattet af HTS-overenskomsten, normalt ikke er vognmandschauffører, men chauffører, der er ansat i firmaer inden for brancher som f. eks. VVS-artikler, rør/stål, skrot/ produkthandel/genvinding, trælast/byggemarkeder, korn- og foderstoffer, frø samt papirvarer/kontorartikler. Som udgangspunkt bør timelønnen 01.03.2008 som lagerarbejder mindst andrage kr. 116,10 efter 6 mdr. kr. 123,00. Steen Horst 5

3F / ATL Løn: ATL/3F 1. marts 2008 Specialarbejder Chauffør under opl. Chauffør Faglært chauffør Chauffør med kvalifikationstillæg hænger + kran Faglært chauffør med kvalifikationstillæg hænger + kran Lager og terminal København** Lager og terminal I provinsen** Flyttearbejde** Renovationsarbejde og arbejde med slamsugning Grundløn 104,05 104,05 104,05 104,05 104,05 104,05 104,05 104,05 104,05 104,05 *Tillæg 5,70 0,00 13,25 13,25 13,25 13,25 17,75 14,25 20,25 29,60 *Kvalifikationstillæg 0,00 0,00 0,00 3,50 3,80 7,30 ** ** ** 0,00 Løn i alt pr. time excl. anc. 109,75 104,05 117,30 121,10 121,80 118,30 124,30 133,65 Ugeløn (timeløn x 37) excl. anc. 4060,75 3849,85 4340,10 4480,70 4506,60 4377,10 4599,10 4945,05 Anciennitetstillæg 6,90 6,90 6,90 6,90 6,90 6,90 6,90 6,90 6,90 Løn i alt pr. time incl. anc. 116,65 124,20 127,70 128,00 131,50 128,70 125,20 131,20 140,55 Ugeløn (timeløn x 37) incl. anc. 4316,05 4595,40 4724,90 4736,00 4865,50 4761,90 4632,40 4854,40 5200,35 Overtidssatser Timen før og 1., 2. samt 3. overtime Tillæg I 31,20 31,20 31,20 31,20 31,20 31,20 31,20 31,20 31,20 31,20 I alt pr. time excl. anc. 140,95 135,25 148,50 152,30 153,00 149,50 155,50 164,85 Anciennitetstillæg 6,90 6,90 6,90 6,90 6,90 6,90 6,90 6,90 6,90 I alt pr. time incl. anc. 147,85 155,40 158,90 159,20 162,70 159,90 156,40 162,40 171,75 Øvrige overtimer Tillæg II 76,60 76,60 76,60 76,60 76,60 76,60 76,60 76,60 76,60 76,60 I alt 186,35 180,65 193,90 197,70 198,40 194,90 200,90 210,25 Anciennitetstillæg 6,90 6,90 6,90 6,90 6,90 6,90 6,90 6,90 6,90 I alt pr. time incl. anc. 193,25 200,80 204,30 204,60 208,10 205,30 201,80 207,80 217,15 * Overenskomstmæssige tillæg der henvises til bestemmelserne i de relevante overenskomster. ** Medarbejdere med relevant erhvervsfaglig grunduddannelse indenfor beskæftigelsesområdet oppebærer yderligere kr. 3,50 pr. time. 6

3F / HTS Lagerarbejdere 1.3.2008 1.3.2009 Normaltimeløn 102,85 105,85 Lagertillæg 8,00 9,65 Arb.best. tillæg (uden bonus og tillæg) 5,25 5,50 I alt 116,10 121,00 Anciennitetstillæg efter 6 måneder 6,90 7,65 I alt efter 6 måneder 123,00 128,65 Fuld løn pr. uge incl. anciennitetstillæg 4551,00 4760,05 Overtidsprocenter beregnes af 102,85 105,85 Chauffører 1.3.2008 1.3.2009 Normaltimeløn 102,85 105,85 Chaufførtillæg 11,80 13,45 Særligt tillæg (uden bonus og tillæg) 5,25 5,50 I alt 119,90 124,80 Anciennitetstillæg efter 6 måneder 6,90 7,65 I alt efter 6 måneder 126,80 132,45 Fuld løn pr. uge incl. anciennitetstillæg 4691,60 4900,65 Overtidsprocenter beregnes af 102,85 105,85 Forskudstillæg 1.3.2008 1.3.2009 Kl. 18.00 til 21.00 29,60 30,60 Kl. 21.00 til 04.00 71,50 72,00 Kl. 04.00 til 06.00 35,05 36,05 Holddriftstillæg (særskilt aftale mellem 3F og HTS) 1.3.2008 1.3.2009 Kl. 18.00 til 06.00 33,00 34,50 Lørdag efter kl. 14.00 og søn- og helligdag 74,00 74,95 Fridagsbetaling 1.3.2008 1.3.2009 incl. feriepenge 6,75% 6,75% Pension 1.3.2008 1.3.2009 Arbejdsgivers bidrag 7,60% 8,00% Lønmodtagers bidrag 3,80% 4,00% Pensionsbidrag i alt 11,40% 12,00% Har du yderligere spørgsmål vedr. din løn så kontakt afdelingen på telefon 70 300 812 7

Nyt fra A-kassen Så gik den ikke længere med»opsvinget«altså. Det er utroligt, at det stadigt kan komme bag på økonomer, politikere og samfundsforskere, at økonomien kører i bølger. Der kommer altid en nedtur til, det er kun et spørgsmål om hvornår. Denne gang var det også i USA, det hele begyndte. Griske banker og långivere havde lånt mange penge til fattige, så de kunne købe sig et hus. Banker verden over havde udlånt mange flere penge, end de havde i boksen. Heldigvis er selv gode, gamle kapitalistiske lande som USA parat til at indføre den gode gamle kommunistiske planøkonomi og straks opkøbe de stakkels banker. Så bliver det jo ikke de rige, der tager skrallet, men de almindelige småsparere. Vi mister en god del af pensionen, suk. Herhjemme er det også gået galt. Det startede med Roskilde Bank, men det blev hurtigt klart, at mange mindre banker også har problemer. Foreløbigt forsøger bankerne her i landet at hjælpe sig selv, men hvis det ikke lykkes, så må staten gribe ind. Således skal vi som skatteydere betale bankdirektørerne for deres griskhed (de har for resten solgt deres aktier for længe siden, medens de endnu var noget værd). Men det er gået galt, nedturen er startet. Hvorfor skriver jeg så om det her under a-kassen? Jo, det mærkelige er, at når huspriserne og aktiekurserne falder, så stiger arbejdsløsheden. Vi har den sidste måned fået 200 flere ledige. Det er også som sædvanligt industrien og byggeriet der rammes først. Og det er mest ufaglærte, der bliver ledige. Hvor galt går det så? De eksperter der ikke kunne forudse denne nye nedtur mener, at vi nu skal regne med ca. 100.000 ledige ved udgangen af 2009. Heraf vil langt de fleste være ufaglærte. Arbejdsmarkedskommissionen Kommissionen blev jo nedsat af regeringen kun 1½ år efter, vi havde haft»velfærdskommissionen«. Den skulle ellers løse de problemer, vi stod overfor, med mangel på kvalificeret arbejdskraft og»ældrebyrden«. Hvorfor skal vi så i gang igen? Jo, det har vist sig, at skattelettelser og skattestop har medført et»hul«i Statskassen på 14 milliarder. Igen en overraskelse, der åbenbart kommer bag på alle. Hvem skal så betale? Det kunne jo f.eks. være de arbejdsløse og dem på efterløn, ikke? Og det er lige det resultat, kommissionen også er kommet til. Politisk tør man dog ikke røre efterlønnen i denne omgang, men der var bud efter arbejdsløshedsdagpengene (se neden for hvilke områder der skulle strammes op). 1. Ledige under 30 år skulle kun have halve dagpenge under aktivering. 2. Dagpengeperioden skulle nedsættes til 2 år (er nu 4 år). 3. For at blive genindplaceret efter mistet dagpengeret skulle man have 1924 arbejdstimer (nu 962 timer). Timerne skulle optjenes på 2 år (nu 3 år). 4. Måske skulle dagpengesatsen hæves lidt i den første del af ledighedsperioden, mod til gengæld at blive nedsat i sidste del af perioden. 8

Alt dette blev så alligevel ikke til noget. Dansk Folkeparti var bange for at miste vælgere, og regeringen blev skræmt af de partier, der var imod, og sikkert også af blandt andet 3F s kampagne. Men der er så i stedet nedsat et udvalg, der skal se på en stramning af rådighedsreglerne! Set her fra er det svært at forestille sig, at de kan blive værre, end de er nu. Husk venligst alt dette næste gang du skal i stemmeboksen! Arbejdsløsheden vil stige de næste år, det er der ikke tvivl om. Samtidigt vil der mangle»hænder«specielt inden for pleje omsorg og sundhedsvæsenet. Uddannelse af ledige bør derfor være noget, der skulle vægtes meget i arbejdsmarkedets politik de kommende år. Er det så det regeringen er i gang med? Nej selvfølgeligt ikke, de vil i stedet sende flere i jobtræning og så importere arbejdskraft ude fra. Vores uddannelsessystem er også blevet udsultet de senere år, og det er en rigtig dårlig ide. Vores eneste råstof (bortset fra lidt olie) er en veluddannet arbejdskraft. Jeg håber derfor, at jobcentrene vil bruge flere penge på uddannelse af ledige, hvis de får mulighed for det og ikke bliver bremset af nye regler. Der sker noget mærkeligt i disse år, antallet af unge, der får en uddannelse, er faldende, og det er ikke godt. Af de unge på 26 år er ¼ uden en uddannelse. Ser vi kun på gruppen af ny danskere, er det halvdelen af dem på 26 år, der ikke har en uddannelse. Dagpengesatsen er ikke meget værd mere. Værdien af dagpengene er blevet markant forringet igennem de sidste 25 år. Det betyder at et gennemsnit af LO s medlemmer kun får 52,4% af deres normale løn. Vi havde håbet på, at regeringen ville ændre lidt på dette, men det sker ikke. Dagpengesatsen hæves fra den 5. januar 2009 med 3,1 %. Det er meget langt fra, hvad løn og priser er steget med i år. Max dagpengesatsen bliver i 2009 på 725,- kr. om dagen 5 dage om ugen suk! Her i A-kassen stiger ledigheden også voldsomt. Efter en stille sommer, er der nu fuld tryk på. Ledige skal jo ikke»bare«have dagpenge, de skal også til samtaler. Først til»indplaceringssamtale«, så til»cv samtale«og så»rådighedssamtale«hver 3. måned. Den 1. november havde vi 830 ledige i 3FA Odense. Direktoratet har ikke i år givet os lov til at fremrykke udbetalingen i december måned, så dagpengene for ugerne 48 til 51 vil først blive udbetalt den 30. december. Så det kan blive en laaaang jul. Til sidst et ønske om en rigtig dejlig Jul til dig og dine fra os i A-kassen. Hold øje med ungernes cykellygter, de glatte veje og vores gode services. Johnny Eslykke A-kasseleder 9

Nyt medlemstilbud fra 3F: Billig familieforsikring Primo 2009 introducerer 3F et nyt medlemstilbud nemlig en billig familieforsikring i vort eget forsikringsselskab ALKA, der som udgangspunkt koster 988,00 pr. år. I kombination med andre forsikringer i ALKA kan der opnås yderligere rabat på den samlede forsikringspakke, hvis man f. eks. samler andre forsikringer så som hus- og bilforsikring i selskabet; i denne forbindelse tæller den fritidsulykkesforsikring som mange af vore medlemmer allerede er omfattet af også med. Forbunds Familieforsikringen er skabt med udgangspunkt i Familiens Basisforsikring, som er udarbejdet i samarbjede med Forbrugerrådet. Forbunds Familieforsikringen består af en grundpakke, der passer de allerfleste: Indboforsikring inkl. cykeldækning Ansvarsforsikring Retshjælpsforsikring Som noget særligt dækker forsikringen el-skader, hærværk på gravsteder, tricktyveri i hjemmet og tyveri af erhvervsværktøj fra aflåst bil. Indboforsikringen dækker skader på dit indbo. Hos ALKA skal du ikke bekymre dig om den samlede værdi af dit indbo. For der er intet loft på din forsikring. Det kalder vi sumløs dækning. Det er vores erfaring, at mange ikke har overblik over deres samlede værdier. Derfor gør vi det enkelt for dig. Du skal bare vurdere, om du har ting der hver for sig er mere end 56.600 kr. værd (2008-sum). Fuld fækning til 988 kr. om året Prisen er ens for alle, uanset hvor gammel du er, eller hvor du bor. Alt er med i de 988 kr. (2008-pris), inkl. alle afgifter og betalingsservicegebyr. Du kan tilkøbe: Rejse- og afbestillingsforsikring Glas- og kummeforsikring Elektronik- og Plusdækning. Prisen på evt. ekstradækning er individuel. Det er let for os at tilbyde lave priser ALKA er ejet af forbundene, med det formål at sikre dig og andre forbundsmedlemmer forsikringer af høj kvalitet til en god pris. Når mange går sammen, så bliver det billigere. Og i modsætning til de fleste andre forsikringsselskaber skal ALKA ikke tjene store overskud til aktionærerne. Det kommer dig som forbundsmedlem til gode. Du handler direktre med ALKA over telefonen eller nettet. Det er det nemmeste og billigste for dig. Du kan udvide din Forbunds Familieforsikring Du er godt dækket ind med din Forbunds Familieforsikring. Har du brug for det, kan du vælge ekstra-dækningen, der også sparer dig for penge. Et helt år hos os er ofte billigere end éngangsforsikringer Uanset om du vælger vores rejseforsikring, der dækker hele året, eller en elektronikforsikring der dækker al din nyere elektronik, så er det billigere end at købe enkeltforsikringer fra gang til gang. 10

Rejse- og Afbestillingsforsikring i hele verden hele året Du kan få to forskellige former for rejseforsikring, som vi har kaldt ALKA Global og ALKA Global Ekstra. Begge dækker i hele verden, så du skal ikke bekymre dig, om du rejser inden for eller uden for den offentlige rejsesygesikrings område. Mere enkelt kan det ikke gøres. ALKA Global dækker ferierejser i op til 31 dage for dig og din husstand. Forsikringen gælder hele året, uanset hvor ofte I rejser, og uanset om I rejser sammen eller hver for sig. I får dækket udgifter til sygebehandling under rejsen samt evt. hjemtransport pga. sygdom/tilskadekomst. Vi betaler også afbestillingen af ferie samt erstatning for ødelagte feriedage ved sygdom/tilskadekomst. Dog ikke for ødelagt ferie ved uheld under skiløb. Der skal du have en ALKA Global Ekstra Rejseforsikring. ALKA Global Ekstra dækker ferierejser i op til 60 dage i hele verden også i Danmark hele året. Og sidst, men ikke mindst, ydes erstatning for ødelagte feriedage også ved uheld på ski. ALKA Global koster 531 kr. pr. år for hele familien. ALKA Global Ekstra koster 705 kr. pr. år for hele familien. Elektronik- og Plusdækning dækker elektronisk udstyr, der er under 4 år gammelt, ved en pludselig skade eller funktionsfejl. Derudover får du dækket andre pludselige skader på alt indbo i hjemmet, uanset hvor gamle dine ting er. 11

Elektronik- og Plusdækning koster 309 kr. pr. år for hele familien. Udnyt medlemskabet af dit forbund og spar endnu mere Som forbundsmedlem får du 20% rabat på din bilforsikring hos ALKA, når du også har Forbunds Familieforsikringen. Ved også at forsikre dit hus hos ALKA opnår du yderligere 10% rabat på bilen, der ofte er den forsikring, man betaler mest for. Du har mulighed for at få endnu større rabatter på ALKAs bilforsikring fx: Op til 37% rabat hvis du kører under 10.000 km om året. Jo mere du kører, jo større er risikoen for at få skader. Derfor er prisen på en bilforsikring også lavere for de bilister, der kører under 20.000 km om året. 40% med ALKA Boksen i bilen. ALKA Boksen fungerer som den sorte boks i et fly. Den registrerer, hvor hurtigt du kører, og hvor du kører. Hvis der sker et uheld, kan vi bede om af få adgang til informationerne omkring uheldsøjeblikket via boksen. Hvis du har kørt for stærkt, har du en større selvrisiko. Du betaler omkring 5.000 kr. for ALKA Boksen. 13% rabat på kaskoforsikringen med ALKA Fordelsværksted. Vi har indgået aftaler med et antal bilværksteder, der giver os en rabat, som kommer dig til gode. Hvis vi aftaler, at skader på din bil skal udbedres på et ALKA Fordelsværksted, får du rabat på kaskoforsikringen. Rabat på husforsikringen Med Forbunds Familieforsikringen får du 10% rababt på husforsikringen. Hvis ovennævnte tilbud om en billig familieforsikring har din interesse, så kontakt venligst ALKA Forsikring på telefon 70 12 14 16, hvor du kan høre mere om 3F s tilbud og få tilsendt brochuren, som ses på side 11. Du kan også klikke ind på www.alka.dk Steen Horst Så meget sparer du på forbundsaftalen med ALKA 10% rabat på bilforsikringen 20% rabat på bilforsikringen 30% rabat på bilforsikringen I gennemsnit 40% besparelse på famileforsikringen I gennemsnit 40% besparelse på famileforsikringen I gennemsnit 40% besparelse på famileforsikringen Når du flytter din Familie (indbo) forsikring Når du flytter din Familie (indbo) forsikring + Bilforsikring Når du flytter din Familie (indbo) forsikring + Bilforsikring + Husforsikring 12

Fattigdom i Danmark Der har været fuld knald på den danske økonomi i de seneste år. Det har betydet, at mange har fået flere penge mellem hænderne. Men det betyder ikke, at vi har fået mere lighed. For samtidig er gruppen af fattige også vokset. Der er forskel på at være fattig i Congo og i Danmark. De fattige i Danmark har helt sikkert en højere levestandard end de fattige i Congo. Til gengæld bliver de fattige i Danmark udelukket fra det sociale fællesskab, og det rammer specielt børnene hårdt. De kan ikke deltage i fødselsdage, de får ikke gaver til jul, og der er ikke penge til sommerferien. Selvom de fattige som regel ikke er medlemmer af en fagforening, er den behandling, de får, i høj grad vedkommende for de faglige organisationer, og de bakker derfor op om organisationen»asf Dansk Folkehjælp«. I øjeblikket samler Dansk Folkehjælp sammen med Ekstra Bladet ind til julegaver til fattige i Danmark. Målet er at nå 600.000 kr., hvilket svarer til ca. 1200 julegaver. Du kan være med til at give danske børn en god jul ved at putte penge i indsamlingsbøtten på afdelingens kontor eller ved at indbetale til 5301 0333666 eller SMS: JUL til 1220 og støt med 100 kr. Dansk Folkehjælp laver mange andre ting. Hver sommer arrangeres sommerlejre for børn, for enlige forsørgere og for handicappede. Alt sammen betalt med indsamlede midler og gennemført med hjælp fra frivillige. Frivillige fra Dansk Folkehjælp har netop gennemført en sommerlejr for grønlandske børn, som ellers ikke har mulighed for at komme hjemmefra. Dem der går til superligafodbold i Odense, møder Dansk Folkehjælps frivillige, idet de tager sig af såvel de skadede spillere som ulykker og ildebefindende blandt publikum. Dansk Folkehjælp uddanner i førstehjælp i børnehaver, skoler og på virksomheder; så hvis I ikke har fået et kursus, hvor du arbejder, så kontakt Dansk Folkehjælp og få en aftale. Dansk Folkehjælps arbejde foregår primært i Danmark, men organisationen har faktisk også et stort beredskab i forbindelse med katastrofer ude i verden, ligesom der laves en stor indsats i forhold til svage grupper i den tredje verden. Der er brug for mange frivillige for at Dansk Folkehjælp kan gennemføre de mange aktiviteter. Hvis du er en af dem, der har taget stilling og gerne vil yde en indsats, så kan du ringe til lokalafdelingen i Odense på telefonnummer 66 18 66 21 eller sende en mail til k.lindstroem@webspeed.dk. Hvis du vil yde et passivt bidrag til organisationens arbejde, koster et medlemskab 250 kr. pr. år og du kan tilmelde dig gennem 70 22 02 30 eller gennem www.folkehjaelp.dk Det koster så lidt det betyder så meget Mads Lund, konsulent i 3F s Internationale Afdeling 13

Politisk kommentar EU amputerer folkestyret! De danske vælgere blev desværre men ikke uventet i lighed med millioner af andre EU-borgere snydt for en folkeafstemning om Lissabon-traktaten, idet den borgerlige regering fejt, grundlovsstridigt og særdeles udemokratisk valgte at lade denne traktat ratificere i Folketinget uden en folkeafstemning. EU har præsteret, hvad ingen diktatorer før har kunnet slippe af sted med, nemlig at snyde ½ milliard mennesker for deres demokratiske ret! Eftersom Lissabon-traktaten er gammel vin (læs: Forfatningstraktaten) på nye flasker, kan det sammenfattende konkluderes, at der nu 3 gange i hhv. Frankrig, Holland og Irland er stemt NEJ til yderligere udvidelse af EU s overstatslige magt. I henhold til EU s egne bestemmelser herom burde disse traktater nu været faldet, men det er et udtalt og tilbagevendende demokratisk problem, at EU-eliten ikke forstår et NEJ. EU-elitens respektløse holdning til blandt andet det irske NEJ til Lissabon-traktaten samt EU-domstolens afgørelser i forhold til udlændingepolitikken og ikke mindst danske arbejdsmarkedsforhold demonstrerer med al tydelighed, at udviklingen i EU og udviklingen af EU s indre marked går imod stadig mere union med deraf følgende og om sig gribende demokratiunderskud. Den udvikling skal bekæmpes, og modstanden mod Lissabontraktaten skal fastholdes! Foto: Hasse Frimodt Steen Horst, næstformand 14

Udtalelse fra LP-konferencen 2008 Repræsentanter for lager- og terminalarbejdere samlet til landsmøde på Langsøhus, Silkeborg, 20. og 21. september 2008 udtaler: Vi har noteret os, at der er kommet en ny organisationsstruktur på arbejdsgiversiden efter fusionen mellem arbejdsgiverforeningerne Handel Transport & Service (HTS) og Dansk Industri (DI). Vi er af den opfattelse, at centralisering på arbejdsgiversiden ikke må medføre topstyrede forhandlinger, hvor minimalløns-principper lægger skygge og bånd på normallønsområdet. Arbejdsgivere, der lader sig friste af kynisk»overenskomstshopperi«alt efter hvilken overenskomst, der udløser mest»discount«for arbejdsgiverne skal sættes til vægs med stor beslutsomhed fra vores forbund. Vi forventer og kræver direkte indflydelse på fornyelsen af vore egne transportoverenskomster, og vi fastholder principperne fra normallønsområdet. Vi vil godt udtrykke vores solidaritet med den kamp for ordentlige løn- og arbejdsforhold, som vores kammerater i Transportgruppen er ude i. Deres kamp mod FOA s overenskomstsdiscount-løsninger er al ære og respekt værdig og fortjener fuld opbakning fra alle sider. Vores forbund er i disse år inde i en brydningstid, hvor der diskuteres kerneydelser og forholdet mellem forbund og lokalafdelinger. Vi vil godt slå fast, at 3F s styrke ligger i afdelingernes lokalkendskab, hvor medlemmer har direkte indflydelse på sin fagforening og sit kontingent. Vi ønsker ikke et centralt styret Forbund! Vedtaget den 21. september 2008. Dirigenter: Karsten Ottkjær, 3F Randers Henning Overgaard, 3F Esbjerg Transport Pressemeddelelse PensionDanmark i grønt lys PensionDanmark har den 7. okt. 2008 indberettet trafiklys-scenarier til Finans-tilsynet. PensionDanmark er som hidtil i»grønt lys«. Selskabets basisikapital udgør 5,5 mia. kr., hvilket er væsentligt højere end solvenskravet på 1,2 mia. kr. I forhold til det røde og det gule lys har PensionDanmark en overdækning på henholdsvis 5,1 mia. kr. og 4,6 mia. kr. Den negative udvikling på aktiemarkederne og udvidelsen af kreditspændene har påvirket PensionDanmarks investeringsafkast negativt. Ved udgangen af 3. kvartal 2008 var afkastet på 7,0% efter skat mod 5,2% efter skat ved halvårsskiftet. Usikkerheden på de finansielle markeder er meget høj og forventes at forblive høj nogen tid endnu. Der vil for resten af året derfor blive indtaget en afventende og forsigtig holding til aktieinvesteringer. 15

Politisk kommentar: Vælgerbedrag og velfærd på vågeblus Det er utroligt, hvad den borgerlige regering er sluppet af sted med siden valget i november 2007. Man behøver ikke at være en skarp analytiker for at indse, at valgløfterne fra dengang var varm luft og vælgerbedrag af værste skuffe. Det må nu være åbenlyst for enhver, at den borgerlige regerings valgløfter om eksempelvis et sundhedsvæsen, et skolevæsen og en ældreomsorg i verdensklasse var et illusionsnummer af rang. Den økonomiske virkelighed i kommuner og regioner viser noget helt andet. Der er tværtimod tale om velfærd på vågeblus og velfærd under afvikling i et stadigt hastigere tempo. Anders Fogh Rasmussen s visioner om minimalstaten ses tydeligt afspejlet i kommunernes og regionernes minimalbudgetter, hvor sparekniven for tiden svinges flittigt; de elendige og alt for stramme kommuneog regionsaftaler er naturligvis et produkt af den borgerlige regerings ødelæggende og velfærdsnedbrydende politik, hvor velfærd erstattes med skattelettelser. Danmark er et rigt land, og landets rigdom blandt andet oliemilliarderne fra Nordsøen skal omsættes i velfærd! Steen Horst, næstformand 3F Odense Transport lokal faglig gennemslagskraft! 16

Lagt på 3F Odense Transports hjemmeside d. 7. november 2008 www.3f.dk/odense-transport Lager- og handelsbranchen indkalder til ordinær branchegeneralforsamling tirsdag den 2. december 2008 kl. 19.00 i afdelingens mødelokale Skibhusvej 52 B, 2. sal 5000 Odense C I henhold til afdelingsvedtægternes 10 stk. 3 skal forslag, der ønskes behandlet af generalforsamlingen indsendes skriftligt til bestyrelsen senest 6 dage før generalforsamlingen. Skriftlig beretning kan afhentes i afdelingen 8 dage før generalforsamlingens afholdelse! Dagsorden: Pkt. 1 Pkt. 2 Pkt. 3 Pkt. 4 Pkt. 5 Pkt. 6 Valg af dirigent Valg af stemmeudvalg Beretning Indkomne forslag Valg af 4 bestyrelsesmedlemmer A: Jesper Jannik B: Carsten Antonsen C: Bent E. Petersen D: Benny Larsen Valg af 4 suppleanter A: nyvalg B: nyvalg C: Jørgen Schwencke D: Jimmy Thorup Hansen Med venlig hilsen p.b.v. Steen Horst brancheformand OBS: Skriftlig beretning kan fås i afdelingen 8 dage før 17

Lagt på 3F Odense Transports hjemmeside d. 7. november 2008 www.3f.dk/odense-transport Chaufførbranchen indkalder til ordinær branchegeneralforsamling onsdag den 10. december 2008 kl. 19.00 i afdelingens mødelokale Skibhusvej 52 B, 2. sal 5000 Odense C I henhold til afdelingsvedtægternes 10 stk. 3 skal forslag, der ønskes behandlet af generalforsamlingen indsendes skriftligt til bestyrelsen senest 6 dage før generalforsamlingen. Skriftlig beretning kan afhentes i afdelingen 8 dage før generalforsamlingens afholdelse! Dagsorden: Pkt. 1 Pkt. 2 Pkt. 3 Pkt. 4 Pkt. 5 Pkt. 6 Pkt. 7 Valg af dirigent Valg af stemmeudvalg Beretning Indkomne forslag Valg af brancheformand John Noach Valg af 4 bestyrelsesmedlemmer Branche 1: Kim Sørensen Branche 2: Henrik Hansen Branche 3: Leif Jensen Branche 4: Erik Christensen Valg af 4 suppleanter Branche 1: nyvalg Branche 2: Kim Vedersø Branche 3: Henry Jensen Branche 4: Knud Jensen Med venlig hilsen p.b.v. John Noach brancheformand OBS: Skriftlig beretning kan fås i afdelingen 8 dage før 18

Transportarbejder i 3F Odense Transport? Branchebestyrelsen, Chauffører John Noach Brancheformand, chaufførområdet Branchebestyrelsen, Lager og Handel Steen Horst Brancheformand, lagerområdet Leif Jensen Arriva Handicap Jørgen Lavlund Busvognmand John Bergholdt Kim Sørensen Falck Bent Lykke Fyns Trykkeri Erik Christensen Marius Pedersen Jimmie R. Andersen Odense Taxa Henrik Hansen Tide Bus Erling Nørgaard Annemarie Stokholm COOP Nonfood Benny Larsen COOP Nonfood Jesper Jannik COOP Nonfood Ib Hansen CS Bellinge Frysehus Bent E. Petersen GASA Group Carsten Antonsen GASA Group Mogens Larsen Post Danmark Bent Sæderup Post Danmark Ja hvad ellers! 19

Udgiver: 3F Odense Transport Skibhusvej 52 B, 2. sal 5000 Odense C Tlf. 70 300 812 3F Odense Transport ønsker alle medlemmer en rigtig god jul og et godt nytår!