Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 4 Side 1 af 10. Lektion 4. De øvre tungebensmuskler, regioner m.m.



Relaterede dokumenter
Lektion 5. Spytkirtler, læber, kinder cavitas oris og ganen

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 3. Ansigtets nerver og kar, kæbeled m.m. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 3 Side 1 af 7

Alfabetisk nøgle til kranium

KNOGLEORIENTERING: KRANIUM

a. masseterica 32 a. maxillaris 35, 38, 41 aa. temporales profundae 35 acromion 58 aditus orbitae 9 adventitia 66 alveoli dentales 3,13,14 angulus

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 2 Side 1 af 7. Lektion 2. Øjets bindevævsapparat m.m. 2. (n. opticus forløb)

Muskelgrupper. Halsens muskler og bindevævsrum. halsmuskler rygmuskler bugmuskler brystmuskler ekstremitetsmuskler hovedets muskler. nr.

Lektion 6. Tungen, tænder og næse

HOVEDETS MUSKLER. ANATOMI Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole

H. Løvschall PRÆPARATKURSUS. Anatomisk emuseum. For tandlægestuderende ved Odontologisk Institut, Health, AU

Pupil, iris, sclera og cornea nævnes til gennemgang (men er egentlig ikke en del af ydreøjet) 2. (øjets fibrøse skelet)

H. Løvschall PRÆPARATKURSUS. Anatomisk emuseum. For tandlægestuderende ved Odontologisk Institut, Health, AU

Analgesiformer og injektionsteknik

ANATOMIMODULER PROTETIK OG KIRURGI

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 7. Næsens bihuler, pharynx, spiserør på hals. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 7 Side 1 af 6

Lektion 9. Gl. thyroidea, gll. Parathyroidea og halsens kar m.m.

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 12 Side 1 af 11. Repetitionslektion

FORDØJELSESSYSTEMET HALS OG SVÆLG

1. På farvebillede og tegning ses a) bægerceller b) en secernerende epiteloverflade c) tarmepitel d) flerradet prismatisk epitel e) ventrikelepitel.

Emneinddelte eksamensopgaver i makroskopisk anatomi

3. På billederne A. ses adskillige osteocyter B. er vist myeloidt væv C. markerer (2) bruskceller D. viser (1) lymfocyter E. ses elastisk brusk

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 22. Blæren, rectum, canalis analis. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 22 Side 1 af 6

Rasmus Holmboe Dahl 27. juni af 6

1. På billederne ses A. strøg af glat muskulatur B. bundter af tværstribede muskeltråde C. senevæv D. nerveceller E.

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 21. Nyre, de øvre urinveje, binyrer. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 21 Side 1 af 7

Akupunktur og lidelser i bevægeapparatet

Overfladeanalgesi (eng. topical analgesia)

MUNDHULEN. Manuskript nr. 478, 479, 314. Bearbejdet af Henrik Løvschall og Erik Christophersen Anatomisk afsnit Århus Tandlægeskole Århus Universitet

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 20. Vena porta, pancreas og milt. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 20 Side 1 af 6

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 12. Trachea, lunger og pleura. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 12 Side 1 af 6

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 10 Side 1 af 8. Lektion 10. Ductus thoracicus og lymfeknuder m.m.

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 19 Side 1 af 7. Lektion 19. Lever og galdeveje

Den studerende forventes efter endt undervisning, selvstændigt at kunne foretage objektiv undersøgelse af mundhulen, svælget og spytkirtlerne.

1) Rekonstruktion sker normalt i A. emalje B. cement C. dentin D. alveoleknogle E. pulpa

PNS. Perifere nervesystem Henrik Løvschall og Erik Christophersen Anatomisk afsnit

1) Endotel beklæder A. bughinden B. lungealveolernes vægge C. lymfekar D. indsiden af hjertet E. bagsiden af hornhinden

Bugvæggen. Kapitel 13 Bevægeapparatets anatomi, 2. udgave

OBJEKTIV UNDERSØGELSE AF HOVED/HALS 4. SEMESTER

Charlotte Strandberg Radiologisk afd. Herlev og Gentofte Hospital. DUDS årsmøde Visualisere strukturerne på halsen

ANATOMI FOR TANDLÆGESTUDERENDE DIAGNOSTISK PRØVE III. December 18, 2019, kl i Aud.1.

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Embryologi_1 Side 1 af 7. Embryologi lektion 1 Hoved, Hals, mellemøre og ydre øre

LÆGEVIDENSKABELIG BACHELOREKSAMEN 1. SEMESTER MAKROSKOPISK ANATOMI 1 UDVIDET PRÆPARATPRØVE. Fredag den 2. januar kl

Torup & Svendsen: manan.dk. Anatomi Noter:

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 24. Kar og nerver på bageste bugvæg. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 24 Side 1 af 6

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 14 Side 1 af 5

BRANCHIALAPPARATET anatomi dias programmer anatomi-forside

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 11. Thorax, oesophagus, kar og nerver m.m. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 11 Side 1 af 7

Bevægeapparat del 2. Cindy Ballhorn

FORDØJELSESSYSTEMET - lag i mundhulen. ANATOMI Anatomisk afsnit, Afd. for Tandsygdomslære Henrik Løvschall

Valg af undersøgelsesmodalitet. Protokol for CT-skanning. Protokol for CT-skanning. Ledsagende læsioner. Årsager til ansigtsfrakturer

Muskeloversigt. M. supraspinatus

Systemiske komplikationer

Columna(Ryggen) Anatomi. Københavns Massageuddannelse

INDHOLDSFORTEGNELSE. 1573_Orto-rhino-laryngologi.indd :44:11

EN SAMLING AF DE BRAGTE MÅNEDENS MUSKEL NAKKEN

Nervesystemet. introduktion

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 18. Tarm og appendix vermiformis. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 18 Side 1 af 8

Skulder og overekstremiteten. Københavns massageuddannelse

Repetetion af 1. semester

Columna. Columna er den grundlæggende struktur i truncus og bærer hovedet og brystkassen. Derudover beskytter columna den meget

Hjernens basale hjerneganglier og lateral ventrikler

Næsens og bihulernes sygdomme

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 8. Larynx og trachea. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 8 Side 1 af 6

En samling af de bragte månedens muskel

NOTER TIL HOLDTIMERNE I MAKROSKOPISK ANATOMI PÅ 1. SEMESTER. Anatomisk Institut, Århus Universitet

Eksamensopgaver i Makroskopisk anatomi Jan 1991 jan 1999

Emneinddelte Eksamensopgaver i Makroskopisk anatomi - uddrag af eksamensopgaver i perioden juni 1983 dec. 2002

Nakkesmerter. Behandlingsafsnit. Indledning. Den normale bevægelighed

Program Noter til hvad foregår der på en kæbekirurgisk hospitalsafdeling. SPECIALEBESKIVELSE: Tand-, mund- og kæbekirurgi

Knæsmerter er et hyppigt problem i almen praksis, og forekommer i alle aldersgrupper.

KRANIETS UDVIKLING anatomi dias programmer anatomi-forside

I traditionel fysioterapi har tungen aldrig fået særlig stor opmærksomhed.

ANSIGTETS OG MUNDHULENS UDVIKLING

Overekstremiteten. Michel Bach Hellfritzsch

Laparoskopisk operation for ingvinalhernie - TAPP teknik

centralnervesystemet 1 Erik Christophersen og Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole

MILT MERIDIAN M. LATISSIMUS DORSI

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Bev.app rep_4 Side 1 af 67. Repetetion af 1. semester. bevægeapparatet del 4. Stud.med. MP, AU 07

Dagsorden. Knæet; anatomi, palpation og muskelfremkaldelse. Knæleddet. Knæleddet 7/8/14. Københavns Massageuddannelse

EN SAMLING AF DE BRAGTE MÅNEDENS MUSKEL UNDERARMEN

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører

Bid, tænder og mundhule

Underekstremiteten. Michel Bach Hellfritzsch

Frakturer og luxationer i bækkenet og hoftenære frakturer

Bækkenfrakturer. Frakturer og luxationer i bækkenet og hoftenære frakturer. Eksempel på acetabulumfraktur. Eksempel på acetabulumfraktur

Underekstremiteten. Michel Bach Hellfritzsch

Overekstremiteten. Michel Bach Hellfritzsch

EN SAMLING AF DE BRAGTE MÅNEDENS MUSKEL FODEN

Hjernens ventrikler, basale hjerneganglier og det limbiske system

Albuesmerter. Biomekanik og muskel test. Den normale bevægelighed. Differentialdiagnostiske overvejelser

Indholdsfortegnelse TriLab.dk

Sanseorganer. Asma Bashir, læge

Regional analgesi i mundhulen hos hund og kat

Studiespørgsmål til bevægeapparatet

Workshop. Anatomi VELKOMMEN

Mave og tarmsystem - med gennemgang af lag ANATOMI

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 13. Pleura og hjertet 1. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 13 Side 1 af Hvad forstår man ved pleura?

Anatomi, hjerte.lunger spørgsmål

hoftemusklerne kommentar lændemusklen + sædemusklerne skal nok vægtes højest ved en præsentation, sekundært de små udadrotatorer hvis tiden tillader.

LÆGEVIDENSKABELIG BACHELOREKSAMEN 2. SEMESTER ANATOMI II. Skriftlig prøve i makroskopisk anatomi II

Transkript:

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 4 Side 1 af 10 Lektion 4 De øvre tungebensmuskler, regioner m.m. 1. (de fire suprahyoide muskle, innervation og funktion), NETTER: m. mylohyoideus: inn; r. mylohyoideus (af n. mandibularis (V3)) funk; gulvet i mundhulen hæves => tungen skydes opad og bagud =>indhold presses over i svælg (p.f. ved tungebenet er den mundåbner) danner gulv i mundhulen (diaphragma oris), udspringer fra linea mylohyoidea på underkæbens inderside. Fibre løber medialt og lidt nedad og fæster på tungebenet og midtstillet raphe. Danner opad konkav plade. m. geniohyoideus inn; ramus anterior n. spinalis cervicalis I (løber med/i n. hypoglossus) funk; p.f. underkæben, trækker den tungebenet fremad og opad lille, cylinderformet muskel, ligger profund for m. mylohyoideus og under tungen. Strækker sig på hver side af midtlinien fra spina mentalis på mandiblen til tungebenslegemet.

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 4 Side 2 af 10 m. digastricus venter posterior inn; ramus digastricus (af n. facialis (VII)) venter anterior inn; ramus mylohyoideus (af n. mandibularis (V3)) funk: p.f. tungebenet => mundåbnere. P.f. udspring => tungebenet løftes isoleret kontraktion af hhv ant og post => hhv fremad og bagud består af to buge forbundet med en mellemsene. Venter posterior udspringer fra medialfladen af processus mastoideus, og løber nedad, fremad og medialt. Venter anterior udspringer fra indersiden af corpus mandibulae tæt ved midtlinien (fra fossa digastrici). Superficiel for m. mylohyoideus. Mellemsenen bindes ned til tungebenet ud for overgangen mellem corpus og cornu majus. Nedbindingen sker dels ved spaltning af m. stylohyoides og dels ved den overfladiske halsfascie. m. digastricus indgår i begrænsning af trigonum submandibulare (mellem de to buge og basis mandibulae) og trigonum caroticum (mellem dens venter posterior, venter posterior m. omohyoideus og m. sternocleidomastoideus). Regio submentalis begrænses af de to venter anteriores. m. stylohyoideus inn; ramus digastricus (af n. facialis (VII)) funk; trækker tungebenet opad og bagud lille tenformet muskel, forløber langs overkanten af venter posterior m. digastricus. Den udspringer fra processus styloideus og hæfter på tungebenet på overgangen mellem corpus og cornu majus.

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 4 Side 3 af 10 2. (regio temporalis, afgrænsninger og innervation) Afgrænsninger: Tindingeregionen svarer til udstrækningen af m. temporalis udspring; den begrænses fortil af processus frontalis ossis zygomatici, opadtil og bagtil af linea temporalis inferior og nedadtil af arcus zygomaticus Innervation: indeles i fjerde-dele: forreste ¼: r. zygomaticotemporalis, (n. maxillaris via n. zygomaticus) midt 2/4: n. auriculotemporalis, (bageste stamme af n. mandibularis) bageste ¼: n. occipitalis minor (fra plexus cervicalis) Kar: a. temporalis superior (fra a. carotis externa). Vener svarer til arterier

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 4 Side 4 af 10 3. (pterygoideerinterstitiet og hvad der passerer igennem) Pterygoideerinterstitiet er den trekantede spalte mellem m. pterygoideus lateralis og medialis, hvor igennem der passerer kar og nerver fra spatium lateropharyngeum til regio infratemporalis. De to muskler danner tilsammen den såkaldte pterygoideermur, mellem de to regioner. - A. maxillaris (1. stykke) - n. alveolaris inferior (efter at have afgivet de motoriske tråde til r. mylohyoideus løber den i canalis mandibulae og ligger sammen med a. og v. alveolaris inferior. Nerven innerverer tænderne og gingiva i undermunden via plexus alveolaris inferior, før den ud for foramen mentale afgiver n. mentalis der forsyner huden over hagen samt underlæben og dens slimhinder. - n. lingualis, rent sensitiv nerve, modtager n. chorda tympani, perforerer svælgvæggen for at komme ind til mundhulen og tungen.

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 4 Side 5 af 10 4. (regio infratemporalis, afgrænsninger og hvad man finder) Afgræsninger: Fortil: maxillens bageste afrundede kant, tuber maxillae Bagtil: bagkanten af m. pterygoideus medialis Nedadtil: m. pterygoideus medialis tilhæftning til ramus mandibulae Opadtil: facies infratemporalis alae majoris ossis sphenoidalis Lateralt: medial side af ramus mandibulae Medialt: lateral side af mm. Pterygoideii (pterygoideermuren) Kommunikation: Med.fortil: Med.fortil, ned: Med.bagtil: Opadtil (basis): Indhold: A. maxillaris (2. stykke) a. alveolaris inferior? komm. med fossa pterygopalatina gennem fissura pterygomaxillaris regio submandibularis spatium lateropharyngeum (gennem pterygoideermuren) regio temporalis n. alveolaris inferior n. lingualis n. buccalis grene fra n. mandibularis, V3 n. massetericus - nn. temporalis profundi - plexus pterygoideus (venøst plexus) 5. (fossa pterygopalatina, afgrænsninger + alle adgangsveje med navn og hvor de fører til) Afgrænsninger (kileformet): Lateralt: fissura pterygomaxillaris Medialt: pars perpendicularis ossis palatini (tyndt knogleblad til næsehulen) Bagvæg: os sphenoidale, processus pterygoideus Forvæg: maxillae s bagflade (på grænsen mod loftet findes fissura orbitalis inferior) Loftet: forrest, laterale del af os sphenoidale s underside (corpus sphenoidale) Apex: canalis palatinus major (ender som foramen palatinum majus) Adgangsveje: Fissura pterygomaxillaris (lateralt) fører til regio infratemporalis Foramen sphenopalatinum (medialt) næsehulen vigtigt kar: a. sphenopalatina Fissura orbitalis inferior (fortil grænsende mod loftet) orbita Foramen rotundum (bagvæg, øverst medialt) kraniekaviteten (fossa cranii media) n. maxillaris Canalis pterygoideus (bagvæg nederst lateralt) foramen lacerum i fossa cranii media n. canalis pterygoideus Canalis palatinus major (apex) mundhulen (ganen) a. palatina descendens

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 4 Side 6 af 10 6. (a. maxillaris og dens grene) Arterien inddeles i 3 stykker. 1. stykke: afgår fra a. carotis externa ud for bagkanten af ramus mandibulae lidt under collum mandibulae, indlejret i gl. parotidea. Den løber horisontalt frem mellem ramus mandibulare og lig. Sphenomandibulare ind i regio infratemporalis. a. auricularis profunda (til øregang og mellemøre) a. meningea media vigtig (træder ind gennem foramen spinosum) a. alveolaris inferior træder ind gennem foramen mandibulae og løber frem i canalis mandibulae, hvor den afgiver grene til tænder og tandkød r. mylohyoideus løber i sulcus mylohyoideus på ramus mandibulae a. mentalis ud gennem foramen mentale til hagen 2. stykke: I regio infratemporalis. Ved underkanten af m. pterygoideus lateralis løber den enten superficielt eller profund (50/50) for musklens nedre hoved i et stærkt slynget forløb. Hvis profund; kommer den frem på lateralsiden af musklen i spalten mellem det øvre og nedre hoved, hvorefter den træder ind i fossa pterygopalatina, gennem fissura pterygomaxillaris. Afgiver 4 grene til tyggemusklerne aa. temporalis profunda ascenderende til m. temporalis a. buccalis descenderende til kinden og m. buccinator 3. stykke: i fossa pterygopalatina (nævnes oppefra og ned) a. infraorbitalis fiss.orb.inf -> can.inf.orb. ->for.inf.orb aa. alveolaris superiores posteriores gennem huller på bagfladen af maxillen til kindtænderne i overmunden aa. alveolaris superiores anteriores hjørnetand og fortænder a. sphenopalatina gennem foramen sphenopalatinum ind i næsehulen a. palatina descendens (canalis palatinus major) -> a. palatina major aa. palatinae minores

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 4 Side 7 af 10 7. (plexus pterygoideus) Plexus pterygoideus dræner a. maxillaris forsyningsområde, det ligger i regio infratemporalis omkring arterien og mm. Pterygoidei. Plexet tømmer sig hovedsagligt i v. retromandibularis (gennem v. maxillaris), men står i kontakt med v. facialis via v. facialis profunda og med v. meningea media, samt gennem foramen ovale med sinus cavernosus (vigtigste vej for sinus cavernosus). V. retromandibularis løber ned langs ramus mandibulae indlejret i gl. parotidea og fortsætter tæt ved angulus mandibulae i v. jugularis interna. 8. (N. maxillaris (V2)) (a) rent sensitiv (fra ganglion trigeminale) (b) foramen rotundum ((løber frem nederst i lat.væg af sinus cavernosus) -> fossa pterygopalatina -> fiss.orb.inf =>n. infraorb. -> canalis infraorb. ->foramen infraorb. (c) n. zygomaticus fiss.orb.inf. -> langs lateralvæg i orbita r. zygomaticofacialis huden over kindbenet r. zygomaticotemporalis forreste del af tindingeregionen (+ parasympatiske fibre til gl lacrimalis) nn. alveolaris superiores posteriores tænderne og tandkødet i overmunden plexus dentalis superior n. infraorbitalis grene til mellemansigtet (via pes anserinus minor) nn. alveolaris superiores media et anterior små kindtænder, hjørnetanden og fortænderne + tilsvarende gummer nn. pterygopalatini (rami ganglionares) til ganglion pterygopalatina

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 4 Side 8 af 10 9. (ganglion pterygopalatina i fossa pterygopalatinua) (a) Parasympatisk ganglie (b) de 3 rødder: n. petrosus major - parasympatisk n. petrosus profundus - sympatisk (synapser ikke) n. maxillaris - sensorisk (synapser ikke) (c) - små grene til orbita s periost, sinus sphenoidalis og de bagerste sibenceller (rr. Orbita) - rami nasales posteriores superiores et inferiores gennem foramen sphenopalatinum til næsehulen - n. nasopalatinus stor nerve, passerer gennem foramen sphenopalatinum til næseskillevæggen, hvor den løber frem og innerverer dens slimhinde og kirtler. fortsætter gennem canalis incisivus til den forreste del af ganen. - N. palatinus major løber frem på ganens underside Grene til bageste del af næsehulen n. palatini minores til den bløde gane - Ramus pharyngeus til svælget - Sekretoriske tråde til gl. lacrimalis via n. maxillaris -> n. zygomaticus -> ramus communicans cum n. zygomatico -> n. lacrimalis (d) Se sp 8, lektion 1

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 4 Side 9 af 10 10. (N. mandibularis (V3)) (a) sensoriske og motoriske (tager alt motorisk fra trigeminus (tager alt motorisk fra n. trigeminus. Innerverer de 3 t er de fire tyggemuskler, m. tensor veli palatini, m. tensor tympani og desuden venter anterior m. digastrici og m. mylohyoideus. (b) foramen ovale (-> spatium lateropharyngeum) hvorefter den deler sig i to rødder, en forreste mindre og en bageste større - Forreste: overvejende motorisk, innerverer de fire tyggemuskler (m. temporalis, m. masseter og mm. Pterygoidei), m.tensor veli palatini, m. tensor tympani de sensitive tråde er samlet i n. buccalis innerverer hud og slimhinde i kinden (men IKKE m. buccinator (der innerveres af n. facialis)) - Bageste: overvejende sensitiv, afgiver n. auriculotemporalis (rent sensitiv til tindingeregionen) og deler sig i sine to endegrene n. alveolaris inferior og n. lingualis (rent sensitiv til tungen) (?) Ramus mylohyoideus innerverer m. mylohyoideus og venter anterior m. digastrici 11. (N. mandibularis forreste stamme) se ovenstående spørgsmål

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 4 Side 10 af 10 12. (n. auriculotemporalis forløb) n. auriculotemporalis afgår som to rødder fra den bageste stamme af n. mandibularis. De to rødder lægger sig omkring a. meningea media og forenes ved arteriens bagkant. Nerven løber nu bagud på medialsiden af m. pterygoideus lateralis og bøjer derefter lateralt om collum mandibulae, hvor den ligger dybt i parotissubstansen. Den fortsætter vertikalt op over arcus zygomaticus (foran bruskede øregang og bagved a. temporalis superficialis) til tindingeregionen (afgiver grene til den ydre øregang, trommehinden og den forreste del af øremuslingen). Tæt ved udspringet modtager den parasympatiske sekretoriske tråde fra ganglion oticum, der afgives som rami parotidei til kirtelvævet i glandula. Parotidea