Energi i Egedal de kommunale ejendomme



Relaterede dokumenter
Egedal Kommunes CO2 regnskab For egne bygninger og transport

Egedal Kommunes CO2 regnskab For egne bygninger og transport

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2014/2015

CO 2 -regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift

Energiledelse fra vision til virkelighed.

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift

KL-KONFERENCE TEKNIK OG MILJØ Politisk Forum april Lyngby-Taarbæk Kommune. ENERGIBESPARELSER i kommunale bygninger

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift

CO2 Regnskab for Ikast-Brande

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015

Grønt Regnskab Overordnede tendenser

Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

GRØNT REGNSKAB 2015 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2013

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016

CO 2 -regnskab 2017 Halsnæs Kommune

Klimakommune Allerød 2012

CO 2 -regnskab for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013

Handlingsplan for Hillerød Kommune

Status for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2013

Handlingsplan for Hillerød Kommune

Handlingsplan for Hillerød Kommune

Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme

Grønt Regnskab Fredericia Kommune. Som virksomhed

GRØNT REGNSKAB CO 2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

Der indgår i det Grønne Regnskab for 2010 til sammenligning forbrugstal for 2008 og Endvidere indgår energiforbruget

CO 2 -regnskab 2014 For virksomheden Odder Kommune

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2016/2017

Grøn styring i Rødovre Kommune

ENERGIHANDLEPLAN. EJENDOMSCENTER vordingborg.dk

CO2 regnskab for Furesø Kommunes virksomhed

Opfølgningg på Klimaplanen

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed.

CO2 opgørelse Udarbejdet af Kommunale Bygninger

CO2- regnskab for Ikast-Brande Kommune som virksomhed 2009

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan Lars Bo Jensen

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016

Årsrapport Grønt Regnskab 2018 Næstved Kommune

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 2, maj 2011

CO2-regnskab DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2016

Prisværdig energiadfærd projekter der sparer energi Indsendelse af kandidater til Energiforum Danmarks pris for Prisværdig energiadfærd

Stamblad for Jetsmark Centralskole og Moseby Skole praktisk miljøledelse

Bæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2017/2018

Grøn styring i Rødovre Kommune

Grøn styring i Rødovre Kommune

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge

Grøn styring i Rødovre Kommune

Klimakommune - handleplan 2016

CO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

Grønt Regnskab 2010 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2010

GRØNT REGNSKAB 2014 R Ø DOV R E KO M M U N E

GRØNT REGNSKAB Kommunale bygninger TEMARAPPORT. Energiforbrug og byggeri

Grønt regnskab kort udgave.

Ejendoms- og Arealudvalget

ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

Beregning af energibesparelser

CO 2. -regnskab For virksomheden Jammerbugt Kommune. Side 1

CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2015

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan Indledning

Bilagsrapporter Grønt Regnskab Kommunale ejendomme

Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser

Grøn styring i Rødovre Kommune

Grøn energi til område fire

CO2 opgørelse Udarbejdet af Byggeri og Natur

Kommissorium for effektivisering. hjvhjgyu. Effektivisering og udvikling. af folkeskolen

Grønt regnskab 2015 Temarapport Energiforbrug

Bilag - side 1. Notat med svar på spørgsmål fra Enhedslisten. Svar på følgende spørgsmål fra Enhedslisten:

CO2-regnskab For virksomheden Silkeborg Kommune

Samsø Kommune, klimaregnskab 2016.

Stamblad for Biersted Skole og Bissen SFO praktisk miljøledelse

Udarbejdet af Byggeri og Natur. CO2 opgørelse 2014

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed

Tillæg for 2009 til Baggrundsrapport for 2007

Stamblad for Ulveskov Skole, Børnehave & SFO praktisk miljøledelse

ENERGIHANDLINGSPLAN FOR KOMMUNENS BYGNINGER

GRØNT REGNSKAB 2013 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

for Gribskov Kommune CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan

Grønne regnskaber 2003

Indledning. Resumé. Fra 2016 til 2017 er der sket et fald i den samlede CO 2 -udledning på ca. 599 tons, svarende til ca. 9 %.

Grønt Regnskab Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme

CO2-regnskab 2014 For virksomheden Silkeborg Kommune

CO2 og VE mål for Danmark og EU.

Kommunens grønne regnskab 2012

Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser

CO2 regnskab 2010 for Furesø Kommunes virksomhed

Transkript:

Energi i Egedal de kommunale ejendomme Status på arbejdet med energi i egne bygninger 2013

2020 Mål for Egedal Kommune Egedal Kommune har som mål at reducere energiforbruget og CO2-udslippet i egne bygninger med 20-25 % i perioden 2007-2020. Dette mål er en del af en overordnet målsætning for hele kommunen, hvor energiforbruget skal reduceres med 4 % inden 2020. Egedal Kommune Center for Ejendomme og Intern Service (CEI) Energiredegørelse for de kommunale ejendomme Udarbejdet: maj 2014

Energirenoveringer, solceller og fjernvarme Det er bare nogle af de tiltag, vi arbejder med for at nedbringe vores energiforbrug i Egedal Kommunens egne bygninger. Vi har løbende fokus på at nedbringe kommunens CO 2 -udledning ved at arbejde med energiforbedringer i blandt andet børnehaver, skoler og sportsanlæg. I dag råder vi over 220.000 m2 fordelt på 545 forskellige bygninger. Det er et areal, der svarer til 54 fodboldbaner, som igen svarer til 6 % af kommunens samlede bygningsmasse. Egedal Kommune er dermed den største bygningsejer inden for kommunegrænsen. Arbejdet med energibevidst drift af de kommunale ejendomme spiller derfor en stor rolle. Vi har via forskellige planer sat mål på dette arbejde. Blandt andet har vi i vores ejendomsstrategi indsatser, der skal sikre, at så få lokaler som muligt står ubrugte hen. Inden 2020 skal vi reducere vores energiforbrug med 4 % inden for kommunegrænsen. Hvis det mål skal nås, skal vi i egne bygninger reducere forbruget med 20-25 %. Det gør vi ved at energirenovere ældre bygninger til mere energivenlige bygninger, vi fortsætter vores arbejde med solcelleanlæg, som vi startede op i 2012, og vi fokuserer på at reducere vores bygningsmasse ved at samle vores administration på ét rådhus i stedet for tre. Det sker i løbet af 2014. Men det handler ikke kun om tekniske tiltag. Vi koncentrerer os også om at få organiseret driften og vedligeholdelsen af vores egne bygninger, så vi ad den vej skaber grobund for energibesparelser. Vi vil skabe sammenhæng, struktur og samarbejde på tværs i kommunen, hvilket bl.a. er et af ønskerne med etableringen af Center for Ejendomme og Intern Service (CEI) i 2012. CEI varetager driften af kommunens bygninger, og denne rapport er udarbejdet af CEI. Statusrapporten er en del af det overordnede arbejde med driften af kommunens egne bygninger, som er beskrevet i Ejendomsstrategien, der blev vedtaget december 2013. Rapporten er den første af sin slags, og i den ser vi nærmere på, hvordan det går med de opsatte mål for at reducere vores el- og varmeforbrug. God læselyst. Ib Sørensen Formand for Planudvalget

Center for Ejendomme og Intern Service (CEI) varetager i dag drift og vedligehold af 220.000 m2 fordelt på 115 adresser. Se flere fakta for bygningerne og deres energiforbrug på næste side Vi ser tilbage Der har siden kommunesammenlægningen i 2007 været arbejdet ihærdigt med at skabe overblik over antallet af kommunale bygninger og tilhørende energiforbrug. Siden 2008 har der været et øget politisk fokus og en øget tildeling af ressourcer til området, så også Egedal Kommune gør sit for at nedbringe Danmarks CO 2 -belastning. CEI varetager i dag drift og vedligehold af 220.000 m2, der anvendes til forskellige brugsformål. Denne rapport viser forbrugstal for el- og varmeforbruget (energiforbrug) for alle bygninger kommunen selv anvender, hvilket svarer til 115 adresser. De fleste af kommunens bygninger opvarmes med gas, 25 % opvarmes med fjernvarme og nogle få med olie eller el (se figur 3 på næste side). Kommunen har i perioden reduceret bygningsmassen med ca. 6.000 m2, hvilket svarer til godt 3 % af kommunens samlede bygningsareal. Blandt andet lukkede Stenløse Bibliotek i 2012. Reducering af areal har betydet reducering af energiforbrug, men ikke af en sådan størrelse, at de besparelser, der bliver redegjort for i denne status, er påvirket af dette. Egedal Kommune er så heldige at være en kommune med mange børn, og det afspejler sig i bygningernes anvendelsesformål. Næsten 70 % af kommunens bygninger bliver anvendt til skoler, SFO er eller børnehuse. Resten bruges til f.eks. sportsfaciliteter, biblioteker eller ældrecentre. Via figur 4 på næste side kan det ses, at skolerne og SFO erne i 2013 brugte lidt over 16.000 MWh, hvilket svarer til ca. 54 % af det samlede energiforbrug i kommunens bygninger. Skolerne indeholder meget energiforbrugende udstyr og har store arealer, der skal opvarmes. De står derfor samlet set for langt det største energiforbrug.

FAKTA OM ENERGIFORBRUGET I 115 KOMMUNALE BYGNINGER 1 Samlet energiforbrug 2007-2020 kwh/år 40.000.000 Opnået: 16 % besparelse i 2013 35.000.000 Mål: 25 % besparelse i 2020 30.000.000 25.000.000 2007 2009 2011 2013 3 Opvarmningsformer, 2013 2 Energibesparelser fordelt på indsatsområder 20% Basisudvikling, baseret på udviklingen 2000-2012 10% Olie 6% Realiseret besparelse Solceller Fjernvarme 25% El 9% Energirenovering / ESCO -10% Energistyring og drift 20%-linje 25%-linje -30% 2007 Jordvarme 1% Teknik 0% -20% 2020 2009 Naturgas 59% Adfærd 2011 2013 kwh/år 2020 fordelt på bygninger med 4 Energiforbrug procentvis besparelse 14% 20000000 2007 15000000 2013 10000000 19% 5000000 0% 33% 0 Børnehuse, dagpleje og vuggestuer Skoler, SFO m.v. Sport og fritid Klubber, biblioteker m.v. 15% 10% Materielgårde 28% Ældrecentre Øvrige

Allan Petersen, Teknisk Service Medarbejder Jeg har arbejdet i kommunen siden 2001 og har gennem årene specialiseret mig i at se på vores ejendommes varmeforbrug. På skolerne har jeg optimeret varmedriften, hvilket har givet mere end 200.000 kr i besparelser. Det er f.eks. ventilationsanlæg, der kører med for højt luftskifte, defekte radiatorventiler, som gør, at der ikke kan skrues ned for varmen eller en uhensigtsmæssig adfærd blandt brugerne af bygningerne. Jeg har lært gennem årene, at man finder mange fejl ved el- og varmeforbruget ved løbende at holde øje med sit forbrug, og derfor går en stor del af min tid med at se på tal. Vi er godt på vej Det samlede energiforbrug på kommunens egne bygninger er siden 2007 faldet med 16 %, og Egedal Kommune er derfor godt på vej mod at nå målet med 25 % reduktion inden 2020. Det er især på varmeforbruget, at der er gennemført tiltag, der har skabt besparelser. Hampelandsskolen har fået nye gaskedler, Maglehøjskolen har fået nye ventilationsanlæg, og SFO en Mosehuset har fået efterisoleret og skiftet vinduer. Alt sammen tiltag, der har resulteret i, at skolerne og SFO erne har reduceret varmeforbruget med 40 % siden 2007. Der er også sket store reduktioner på ældrecentrene. Blandt andet har nogle i løbet af perioden fået lukket deres storkøkkendrift. Ældrecentrene har skabt energireduktion svarende til 28 % siden 2007. I 2010 blev Materielgården i Smørum solgt. Til gengæld er der udbygget kraftigt på materielgården i Stenløse, hvilket har medført at energiforbruget for materielgårdene er steget med 10 %. Selvom der er sket en stigning i energiforbruget på materielgårdene, er det totale samlede energiforbrug faldet markant for kommunens bygninger samlet set. Der er i perioden 2008-2013 bevilliget 35 mio. til energirenovering. Derudover er der i 2013 bevilliget 20 mio. til omfattende renovering af syv ejendomme. Resultaterne af dette kan endnu ikke ses.

Vi ser fremad Et fokusområde gennem perioden har været at gennemgå ventilationsanlæg, hvilket har skabt årlige beregnede besparelser på ca. 17 % ud af alle energibesparende tiltag. Der er mange energibesparelser at hente ved at tjekke ventilationsanlæg, og det vil fortsat være i fokus fremover i CEI s arbejde. I 2013 startede kommunen sin opsætning af solceller på ni af kommunens ejendomme herunder fem skoler. Anlæggene har i 2013 produceret energi, der har dækket ca. 40 % af elforbruget på de ni ejendomme. Det forventes, at anlæggene kan komme op på at producere el svarende til lidt under 55 % af ejendommenes elforbrug. Det svarer igen til en CO2-venlig elproduktion på ca. 15 % af det samlede elforbrug i egne bygninger i 2013. Egedal Kommune ønsker i fremtiden at styrke produktionen af el fra solen. Der er opsat nye anlæg, hvis produktion af energi endnu ikke er registreret, men som vil tælle med i statusrapporter fremefter. Der vil altså ske en øget andel af solcelleproduktion i tiden fremover. På det ejendomsstrategiske område har Egedal Kommune helt konkret fire indsatsområder for tiden frem til 2017. Disse vil støtte energiarbejdet via et fokus på følgende: Grunddata som skal skabe øget datanøjagtighed Arealforbrug, som skal øge andelen af kloge m2 Vedligeholdelse, som skal fastholde kommunens realkapital Bæredygtighed og energirigtig drift Ud over løbende at arbejde med at energioptimere kommunens ejendomme har CEI altså også fokus på at optimere og udvikle samarbejdet og praksissen for driften af ejendommene. Vi ønsker fortsat, at driften af kommunens bygninger og institutioner skal ske med det størst mulige hensyn til klima og miljø. Derfor er det et fokusområde for CEI, at driftspersonale og brugere får redskaber til at sikre den energirigtige drift og adfærd. Det skal blandt andet foregå ved systematisk energistyring, hvor vi ved brug af fjernaflæste målere skaber overblik over mulige indsatsområder og unødigt spild. Kleis Nielsen, Centerchef for CEI: Ideen med at etablere CEI har været at fokusere på bedre ressourceudnyttelse ved at samle alle medarbejdere tilknyttet bygningsvedligehold. Nu har CEI eksisteret i to år og vi kan se, at organiseringen bærer frugt og giver rigtig god mening. Vi har en god politisk forståelse i Egedal Kommune for bygningsområdet og energiarbejdet, og vi er glade for, at det er et prioriteret område. Vi vil fremover arbejde for at indfri kommunens energimål og de forventninger, der stilles til CEI, så brugerne af kommunens bygninger kan opnå bedre trivsel.

Om Egedal Kommune Egedal Kommune blev skabt med kommunalreformen i 2007 som en sammenlægning af Ledøje-Smørum, Stenløse og Ølstykke kommuner. Med reformen startede også en sammenlægning af vedligeholdelsen af en lang række bygninger, hvorunder de 115 anvendes af kommunen selv blandt andet tre rådhuse. Som et led i omstruktureringen af Egedal Kommunes centre i 2012 blev Center for Ejendomme og Intern Service etableret. Ved at samle driftskompetencer, bygningskendskab og administrative opgaver i et servicecenter optimeres den tværfaglige opgaveløsning. Centret skal fortsætte arbejdet med energibesparelser, der har været i gang siden 2008 i blandt andet skoler, børnehuse, omsorgscentre og biblioteker. CEI beskæftiger 61 medarbejdere og refererer til Planudvalget i kommunen. Denne statusrapport er den første af sin slags og har til formål at give en status på arbejdet med energi i kommunens ejendomme. Rapporten har også til formål at bidrage med afrapportering på kommunens overordnede plan for CO 2 og på Egedal Kommunes klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening, ligesom den bidrager med viden til kommunens fælles ejendomsstrategi. Energiregnskab for kommunale ejendomme 2013 Egedal Kommune Center for Ejendomme og Intern Service Rådhustorvet 3660 Stenløse Tekst og layout: Viegand Maagøe