Magasinet til og om dansk politi nr. 01 2007 01 Tema: På grænsen. Sexmisbrug i Tønder giver garvet efterforsker skrammer på sjælen Derfor styrer politikerne din hverdag. Interview med justitsminister Lene Espersen Baggrund: Krudt og kugler i fritiden. Vi tager interessen for kriminalitet med hjem Portræt:»Dusty og jeg er et team.«landbetjenten i Glamsbjerg om at dele fritid og arbejdsliv
Indhold 08 Tema 1: Koordineret indsats mod kvindehandel afslører prostitutionens bagmænd. De fleste kvinder ved godt inden ankomsten til Danmark, at de skal arbejde på lagnerne. gettyimages.com / Dolores Marat Ansvarshavende udgiver: Rigspolitichef Torsten Hesselbjerg Redaktør: Janne Aagaard Redaktion: Niels-Otto Fisker Erik Vand Gunver Gjetting Sofie Yderstræde Eksterne bidragydere: Kristian Ditlev Jensen Knirke Egede Christine Kloster 04 06 Nyheder: Faget fænger også i fritiden. Vi elsker at læse bøger og se film om kriminalitet. Portræt:»Man skal ikke have krudt i røven«landbetjenten kom til Glamsbjerg via Grønland. 12 14 Baggrund: Hvordan får vi de udenlandske kvinder til at vidne mod bagmændene? Rigspolitiets antropolog hjælper kredsene. Interview: Politiker af kød og blod. Justitsminister Lene Espersen fortæller om politikernes behov for styring af styrken. Fotograf: Thomas Tolstrup Illustration: Camilla Ludvigsen Design: Trine Gade Layout og tryk: Datagraf Politi udkommer seks gange årligt i 16.000 eksemplarer til alle ansatte i politiet Næste nummer udkommer: 3. august 2007 Kontakt: Janne Aagaard/Redaktionen Rigspolitiet Polititorvet 14, 3. sal DK-1780 København V Telefon: 33 14 88 88 E-mail: red@rigspoliti.dk Magasinet kan læses på www.politi.dk/publikationer 07 08 Portræt:»Mit job er midlertidigt.«reformivrig fuldmægtig i Nordsjælland Politikreds. Tema 1: Reportage: Købt eller solgt? Bag om kvindehandlen i Danmark. Rockerne har for alvor fået interesse for at tjene penge på prostitution. Læs om samarbejdet mellem Rejseholdet og Nordjyllands Politi. 16 Nyhed:»Giv os portrætter af personer, der tør gå imod strømmen.«5.000 deltog i spørgeskemaundersøgelsen, der afslørede et stort behov for at dele de gode historier.
Åbn øjnene! Tema 2:»Seksuelt misbrug af børn: Hvor meget kan man tåle at høre... De træffer så en gammel bekendt til ringridning i Sønderborg. Han har tidligere været husven og udnyttet konen. Nu bliver han så husven på ny men denne gang er det altså med pigen. Og det er så ham, der begynder at slæbe gud og hvermand med derud. «18 32 28 30 Tema 2: Feature: Den ubærlige forbrydelse. Ingolf Thomsen fik skrammer på sjælen af at efterforske Tøndersagen. Baggrund:»Arbejdet rykker ved ens grænser.«støtte og hjælp nødvendigt i sager om sexmisbrug. Nyheder og noter: Politiskoler i Skandinavien rekrutterer forskelligt hvem er bedst til mangfoldighed? Ingolf Thomsen, kriminalassistent, Tønder Politi 34 36 Kronik: Vagtstuens hårde jargon er en nødvendig ventil, fortæller antropolog Louise Mejnertz efter fire måneder i Gellerupparken. Verden Rundt: Smil til verden Politiet i Seattle har fundet en ny måde at afskrække bankrøvere på: Vær venlig og imødekommende. At kende sin læser er et mantra i magasinpressen, fortæller skribent og magasinudvikler Knirke Egede. Velkommen til Politi, magasinet til og om politiet. Vi har glædet os til at møde dig! Det danske politi er en multifacetteret og unik arbejdsplads, som magasinet her skal belyse og oplyse om både for den store gruppe politiansatte, anklagemyndigheden og den ofte oversete administrative sektor. Redaktionen bag magasinet er optaget af at beskrive dansk politi indefra og udefra, at skabe identitet og afspejle mangfoldigheden i styrken. I stedet for at spise dig af med en flødeskumskage til kaffen hveranden måned, får du et af Danmarks billigste fagmagasiner. Vores håb er, at magasinet kan være med til at skabe konstruktive debatter om emner som etik, tværfagligt samarbejde og organisationens fortsatte fremtid. Som en af knap 5.000 deltagere i vores spørgeskemaundersøgelse skrev:»politiet har den uvane, at når nogen tilkendegiver deres holdning, er de per definition imod. Man glemmer blot, at udviklingen ofte ligger hos netop de personer. PH kalder dem for øjenåbnere.«der er flere citater fra undersøgelsen her i magasinet på side 17, og de viser et stort behov for mere kommunikation og for at løfte blikket fra dagligdagen og se arbejdet ovenfra. Vi forsøger gennem portrætter at vise»øjenåbnerne«i dansk politi, og samtidig kan magasinet forhåbentlig også fungere som en»øjenåbner«i sig selv. Ved at fokusere på faget og ikke det fagpolitiske aspekt som»dansk Politi«i øvrigt dækker så glimrende ønsker vi at skabe dialog og debat, mane til eftertanke og eftertænksomhed. Med en så særlig arbejdsplads og så fascinerende fagområder er der plads til to blade med hver deres særkende. Kommunikation er kodeordet, og magasinet her skal give en platform til en diskussion om politifaget i alle dets aspekter. Vi håber, at I bliver glade for det nye magasin og ønsker jer god fornøjelse. Janne Aagaard Redaktør Magasin fra Politiet nr. 01 2007
NYHED Faget fænger også i fritiden Kriminalitet, kriminalitet og atter kriminalitet. Emnet optager de fleste politiansatte, viser læserunder søgelsen af vores litteratur- og filmvaner Af Janne Aagaard Når uniformen er skiftet ud med cowboybuksen, kunne man tro, at behovet for at flygte lidt fra hverdagen fik de an satte i dansk politi til at søge romantik og eventyr i bøger nes verden. Men kulturinteresserede politiansatte kan ikke få nok: De er fanget af faget, også i fritiden. Det viser top ti-listerne over bogvalget, redaktionen har lavet på baggrund af den landsdækkende spørgeskemaun dersøgelse. Kriminalitet, politik og sport er de altovervejen de temaer. De mange hundrede bogtitler afslører, at politi ansatte er fanget af faget. Politi(k) Øverst på listen med danske biografier er nuværende og tidligere kolleger som Hans Jørgen Bonnichsen og Ove Dahl, ligesom retsmedicineren Preben Geertinger også er hyppigt læst. Sportsinteressen kan også ses på listen med > Danske/udenlandske kriminalromaner 1. Tankados kode (Dan Brown) 2. Madame Terror (Jan Guillou) 3. Mænd der hader kvinder (Stieg Larsson) 4. Før frosten (Henning Mankell) 5. Engle og Dæmoner (Dan Brown) 6. Den Gode Tolk (John Le Carré) 7. Den Sidste Nævning (John Grisham) 8. Nobels Testamente (Liza Marklund) 9. Kald mig prinsesse (Sarah Blædel) 10. Nærmeste pårørende (Elsebeth Egholm) Magasin fra Politiet nr. 01 2007 > Stig Tøfting og Jesper Skibby, hvis bog»forstå mig ret«omhandler mange års dopingmisbrug. Endelig er der tre pladser til politikere, nemlig to selvbiografier og en biografi af statsminister Anders Fogh Rasmussen. Mere politik følger på listen over faglitteratur, hvor ægte parret Karen Jespersen og Ralf Pittelkow indtager første pladsen. Faglitteraturen er præget af politifaget, hvor Hen rik Madsens gennemgang af Station 1-sagen»Kriminelle betjente«,»ligemænd Kvinder i Politiet«af Finn Clausen og B.T.-journalisten Arne Møllers gennemgang af Ghazalasagen trækker. Også Niels Kjøller har fat i læserne med»suspenderet et liv blandt mordere og røvere«, og Morten Beiters portræt af en italiensk mafia-boss er også at finde på listen. Agent 1448 Interessen for kriminalitet går endnu længere for ikke ale ne handler bøgerne om faget det gør filmene også. Både Danske biografier/selvbiografier 1. Hånden (Hans Jørgen Bonnicsen) 2. Drabschefen (Stine Bolther) 3. Et liv på kanten (B. S. Christiansen) 4. No Regrets (Stig Tøfting) 5. Mærsk, manden og magten (Peter Suppli Benson m.fl.) 6. Anders Fogh Rasmussen (Thomas Larsen) 7. Forstå med ret (Jesper Skibby) 8. Dit eget liv er kort (Uffe Ellemann) 9. En retsmediciners bekendelser (Preben Geertinger) 10. Khader.dk (Naser Khader) > Dansk/udenlandsk faglitteratur 1. Islamister og naivister (Karen Jespersen og Ralf Pittelkow) 2. Far på færde (Lars Daneskov) 3. Mænd er fra Mars Kvinder fra Venus (John Gray) 4. Kriminelle betjente (Henrik Madsen) 5. Ligemænd Kvinder i Politiet (Finn Clausen) 6. Suspenderet et liv blandt mordere og røvere (Niels Kjøller) 7. Jo, du kan (Nicolai Moltke-Leth) 8. Mand af ære (Morten Beiter) 9. Stalingrad (Anthony Beevor) 10. Ghazala et æresdrab i Danmark (Arne Møller)
Det gode plot > James Bond-filmene og Godfather-trilogien er på top tre, ligesom fangeflugtsgenren er fornemt repræsenteret med»en Verden Udenfor«. Eneste eskapistiske eventyr på top ti-listen er trilogien om Ringenes Herre, mens de historiske film dominerer:»the Deer Hunter«om Vietnamkrigen og veteranlivet derhjemme,»gladiator«om romerrigets slavekampe, den nylige Oscar-vinder»De Andres Liv«om DDR-regimets overvågning af borgerne,»schindlers Liste«om 2. Verdenskrig og endelig»mississippi Burning«om Ku Klux Klans drab på to sorte borgerrettighedsforkæmpere og den efterfølgende opklaring. Læs mere om undersøgelsen på side 16 17. Udenlandske film 1. James Bond-filmene (diverse instruktører) 2. Ringenes Herre-trilogien (Peter Jackson) 3. Godfather-trilogien (Francis Ford Coppola) 4. The Deer Hunter (Michael Cimino) 5. En Verden Udenfor (Frank Darabont) 6. Danser med ulve (Kevin Costner) 7. Gladiator (Ridley Scott) 8. De andres liv (Florian Henckel von Donnersmarck) 9. Schindlers liste (Steven Spielberg) 10. Mississippi burning (Alan Parker) > Danske film 1. Drømmen (Niels Arden Oplev) 2. Arven (Per Fly) 3. Den eneste ene (Susanne Bier) 4. Efter brylluppet (Susanne Bier) 5. Olsenbanden-filmene (Erik Balling) 6. Bænken (Per Fly) 7. Brødre (Susanne Bier) 8. Festen (Thomas Vinterberg) 9. Blinkende lygter (Anders Thomas Jensen) 10. Kongekabale (Nikolaj Arcel) Genkendelsens glæde Når Per Claus Larsen, chefpolitiinspektør i Københavns Politi, skal slappe af med en kriminalroman, vælger han konsekvent det gode og spændende plot:»plottet er det vigtigste for mig. Hvis det fungerer, kan jeg godt bære over med, at forfatteren begår faktuelle fejl,«siger Per Larsen.»Jeg talte en del med forfatteren Sara Blædel, da hun researchede til sine kriminalromaner, og jeg kan næsten navngive personerne i bøgerne, fordi de eksisterer i virkeligheden. I det hele taget synes jeg, at Blædels bøger udmærker sig ved at være virkelighedsnære.«med mere end 40 års erfaring inden for politiet er der ingen tvivl om, at den 62-årige chefpolitiinspektør har et solidt kendskab til virkeligheden i etaten.»i Kun Ét Liv skal en af karaktererne identificere en dræbt veninde på retsmedicinsk institut. Som politimand med kendskab til stedet kan jeg sige, at det er, som at være der selv. Men Blædel gør også noget, som jeg generelt godt kan lide i krimier, nemlig at tage aktuelle emner som menneskehandel under behandling.«det er ikke kun danske femi-krimier, der har Per Larsens bevågenhed. Klassiske kriminalromanforfattere som John Le Carré og Leif Davidsen er også en fast bestanddel af spændingsbiblioteket.»for mig skal det være underholdende og afslappende at læse. En god biografi kan også altid fange min opmærksomhed«. Nærværende realisme Tidligere rejseholdsstrømer og nuværende politiinspektør hos Vestegnens Politi Bent Isager-Nielsen har især læst de gammeldags engelske puslespilsromaner uden dog at blive den store fan. Dels fordi de ikke er velresearchede, og dels fordi idéen med, at et mord finder sted blandt en afgrænset og lille gruppe, der kender hinanden, er for urealistisk:»det er nu engang sjældent, at der sker et mord i en lille, lukket kreds af mennesker,«konstaterer Bent Isager-Nielsen.»De mord, som man oftest præsenteres for i kriminalromaner, er mord, hvor offer og morder ikke kender hinanden i forvejen. I hvert fald ser det ikke sådan ud, men måske gør det det? Og så følger man efterforskningen, og det arbejde interesserer mig. Især hvis forfatteren har gjort sit hjemmearbejde og sat sig ind i, hvordan politiarbejde fungerer. Jeg kan blive temmelig irritabel, hvis en kriminalroman vrimler med faktuelle fejl.«bent Isager-Nielsen har en klar definition på, hvad der i hans optik er en god krimi, nemlig en nærværende roman med realistiske person- og miljøskildringer og et spændende plot, der tager nogle overraskende drejninger undervejs.»og så holder jeg meget af politikommissær Kurt Wallander, skabt af Henning Mankell. Sideløbende med plottet hører vi om den fraskilte kone, hans far og så videre. Han er lidt overvægtig, temmelig desillusioneret, men også en meget følsom mand. Han er meget menneskelig, og det kan jeg godt lide.«af Knirke Egede Magasin fra Politiet nr. 01 2007
ILDSJÆLE Fra Grønland til Glamsbjerg Peter Kristiansen er landbetjent på Fyn, og jobbet giver ham tæt kontakt til borgerne og samarbejdspartneren Dusty Af Sofie Sidelmann Yderstræde Landpolitiassistent Peter Kristiansen kender folk. Og de kender ham. I tre år har han boet i Glamsbjerg på Fyn, hvor han er landbetjent for omkring 10.000 borgere i lokalområdet. Det trives han rigtig godt med.»jeg har aldrig været storbymenneske. Jeg blev uddannet i Lyngby, men storbyen var ikke et sted, jeg havde lyst til at blive. Jobbet som landbetjent har faktisk været min drøm, lige siden jeg begyndte som ung betjent. Så da muligheden kom, slog jeg til med det samme,«siger den 51-årige landbetjent, som både har været i kriminalpolitiet, civilbetjent, køreprøvesagkyndig i Assens og politiassistent i Grønland i tre år.»jeg er glad for selvstændigheden og for at være lokalkendt. Jeg kommer meget på den lokale folkeskole, og det er en fordel, at børnene kender mig og omvendt, hvis de nogle år senere ikke helt kan finde ud af, hvordan de skal opføre sig,«siger han om den præventive effekt af sin tilstedeværelse i lokalsamfundet. Han bruger meget tid på sagsbehandling og sager om indbrud, hærværk, overtrædelse af dyreværnsloven og nabostridigheder. Specielt i de sager er det godt at have lokalkendskab. Fordi Peter Kristiansen bor i Glamsbjerg, ved han, hvad der rører sig. Ellers finder han som regel hurtigt ud af det. Dagen før var der hærværk i byen, i formiddags fandt han frem til de unge, der sandsynligvis står bag, og senere i dag skal han afhøre dem. Men selv om han bor tæt på sine kunder, skelner han skarpt mellem arbejdsliv og privatliv. Peter Kristiansen havde egentlig droppet sin drøm om at blive landbetjent, da han rejste til Grønland i tre år. Men pludselig bød muligheden sig, og nu sikrer Peter og hunden Dusty et roligt Glamsbjerg.»Jeg kan sagtens holde fri. Men jeg vil altid være betjenten. Ser jeg en eller anden fræse af sted på fortovet på sin knallert en søndag, så sætter jeg ikke efter ham. Men det kan da godt være, at jeg lige snakker med ham, hvis jeg ser ham oppe på tanken dagen efter,«siger Peter Kristiansen, der holder meget af kontakten med borgerne. Selvom Peter Kristiansen arbejder alene det meste af tiden, møder han jævnligt kollegerne i Assens.»Peter er en rigtig god kollega, som man altid kan komme til, hvis man har brug for hjælp til et eller andet. Man går aldrig forgæves. Hvis han får fat i et eller andet, er han meget vedholdende, for han står ved sine principper på den gode måde,«fortæller landbetjent Henry Pedersen. Faktisk har Peter Kristiansen en nuværende kollega i sit daglige arbejde. Det er hunden Dusty, en et år gammel schæfer. Ud over at være samarbejdspartner, beskytter og godt selskab fungerer hunden også som et bindeled til kollegerne.»for tre år siden blev det muligt for landbetjentene at få tjenestehunde. Vi kører jo alene hele tiden, så meningen er, at den er med til at beskytte os. Det er dejligt at have Dusty med, og vi er fire på Fyn, der har anskaffet hunde. Vi mødes hver mandag formiddag og træner dem, så ad den vej møder jeg også kolleger,«siger Peter Kristiansen, som alt i alt er utrolig glad for livet som landbetjent. Alligevel opfordrer han folk til at tænke sig om, inden de søger jobbet som landbetjent.»jeg vil absolut sige, at det er værd at prøve. Men man skal være voksen og have prøvet de ting, man vil prøve rundt omkring i politiets forskellige afdelinger. Og man skal ikke have for meget krudt i røven, for så kommer man til at kede sig i jobbet.«6 Magasin fra Politiet nr. 01 2007
» Jeg vidste, hvad jeg sagde ja til«47-årige Helle Munch er med til at samle trådene i reformprocessen hos Nordsjællands Politi Af Sofie Sidelmann Yderstræde Der er nok mange, der ikke helt forstår Helle Munch. Kontorfuldmægtigen fra Nordsjællands Politi er nemlig ret begejstret for politireformen. Og det til trods for, at reformen er årsag til, at hendes nuværende job i projektsekretariatet sandsynligvis forsvinder inden årets udgang.»hun er altid glad, udadvendt og engageret,«fortæller politiassistent Jens Martinussen om sin kollega Helle Munch, som han har arbejdet sammen med i flere år i Frederikssund:»Hun er typen, der ser muligheder frem for begrænsninger og altid tager den positive indgangsvinkel.«selv pointerer Helle Munch, at hun er glad for reformen og tilføjer straks:»nu vil jeg ikke lyde som en jubelidiot. Men reformen er for mig god. Jeg har i 26 år arbejdet i Frederikssund Politi, som var en lille kreds. Her har vi mange gange bakset med ting, der ikke kunne lade sig gøre, fordi vi manglede ressourcer. Det må blive bedre med reformen,«siger 47-årige Helle Munch, der er udlært i politiets administrative sektor.»i starten vidste folk ikke rigtigt, hvad vi lavede her. Men jeg tror, at medarbejderne efterhånden kender os og har haft rigtig meget glæde af projektsekretariatet«. Lige før jul blev hun headhuntet til det seks måneder gamle projektsekretariat på Helsingør Politigård.»Vi vidste, at her var en, som ikke er bange for udfordringer i forbindelse med reformprocessen. Selv om det er nyt, så skulle hun nok gå til den med krum hals,«som Jens Martinussen forklarer. Helle Munch og fem politifolk arbejder under vicepolitikommisær Henrik Rasmussen på at få reformens mange nye tiltag til at køre så smertefrit som muligt for kredsens medarbejdere. Sekretariatet er bindeled mellem ledelse og medarbejdere i de fem tidligere kredse, der nu skal fungere som én stor. Det er her, alle mulige og umulige spørgsmål og opgaver ender.»arbejdet er meget praktisk orienteret omkring konkrete opgaver, der skal løses. Det er dejligt, for så er der plads til vores egne forslag og idéer,«siger Helle Munch. Hun og kollegerne er i gang med at arrangere ønskerunden for de uchargerede medarbejdere og det administrative personale. Det betyder blandt andet, at Helle Munch skal finde en sportshal, som kan bruges til at holde en jobbørs for samtlige medarbejdere i Nordsjællands Politi. Når ønskerunden afsluttes til efteråret, og alle har fået deres placering i organisationen, vender dagligdagen tilbage til Nordsjællands Politi. Så er det ved at være tid til at lukke og slukke projektsekretariatet, vurderer Helle Munch:»At det var midlertidigt, vidste jeg jo godt, inden jeg sagde ja til jobbet. Så jeg skal også deltage i ønskerunden og overveje, hvad jeg kunne tænke mig at lave i politiet fremover.«usikkerheden tynger ikke Helle Munch selv, men hun har stor forståelse for, at reformen kan være svær for andre.»jeg tror, at reformen og sammenlægningen af de fem tidligere kredse øger mulighederne for alle ansatte. Jeg håber, at de fleste om to-tre-fire år siger:»hvorfor gjorde vi ikke det her for mange år siden.«magasin fra Politiet nr. 01 2007 7
Tema 1: Kvindehandel Tippet fra en anonym bordelkunde sidste år blev begyndelsen på en omfattende efterforskning af bordelmiljøet i Aalborg. Prostitutionens bagmænd skulle fanges i nettet spændt ud mellem Rejsehold, Nordjyllands Politi og Skat Bordelmutter taget på sengen Af Sofie Sidelmann Yderstræde Tirsdag den 13. marts kl. 10.00 slår Irina øjnene op og ser kriminalassistent Lotte Bak fra Rejseholdet stående ved sengen i lejligheden i det indre Aalborg. Gennem de sidste mange måneder har den 34-årige Irina fra Letland haft politiet med på en lytter, mens Skat har kulegravet hendes økonomi, og politiets observationshold overvåget hendes færden. Den bratte opvågnen er kulminationen på en omfattende efterforskning, der afslører Irina som en af prostitutionens mange bagmænd og ejer af tre bordeller. Bagmændene tjener stort på kvinderne, som arbejder penge ind på lagnerne.»irina lå og sov, så jeg gik ind og anholdt hende. Hun var noget forvirret og chokeret, men alt foregik fredeligt og roligt,«fortæller kriminalassistent Lotte Bak om den lettiske kvinde, som siden anholdelsen har siddet varetægtsfængslet i to gange fire uger. Samtidig rykker Rejseholdet, Nordjyllands Politi, Midtog Vestjyllands Politi og Sydøstjyllands Politi ud til syv andre jyske adresser, hvor prostituerede og formodede 8 Magasin fra Politiet nr. 01 2007
gettyimages.com / Dolores Marat bagmænd bliver anholdt. Indsatsen er koordineret og længe planlagt efter månedlange overvågninger og aflytninger. Det er to danske mænd på 42 og 56 år, der sammen driver tre bordeller. Ligesom Irina flytter de pigerne rundt mellem bordellerne hver uge, så kunderne kan»få lidt afveksling«. Beviserne samles Under ransagningerne samles bevismateriale som lommebøger, mobiltelefoner, notater, pengeoverførselsbilag, regnskaber, lejekontrakter på de ejendomme, der huser bordellerne og flybilletter til de østeuropæiske piger, som både Irina og de to danske mænd bruger i deres bordeller. I et pengeskab hos Irina finder politiet også indbetalingsbilag fra lettiske banker på 150.000 kr., et tilsvarende beløb i kontanter og guldsmykker til en værdi af cirka 50.000 kr.»det er jo mange penge og dyre smykker, når man ikke har nogen indkomst,«bemærker Lotte Bak tørt og henviser til Skats oplysninger om manglende opgivet indkomst fra Irina. Det stemmer heller ikke overens med beslaglagte notater fra bordellet i Grindsted, som viser, at hver af pigerne» Magasin fra Politiet nr. 01 2007
TEMA 1: KVINDEHANDEL taget på sengen» betaler 500 kroner i husleje per dag. En af de anholdte piger fortæller da også, at halvdelen af hendes indtægt går til Irina. Da aktionsholdene er færdige på bordellerne, bliver de anholdte kørt til Politigården i Aalborg og afhørt. Her venter også Hanne Mainz fra det sociale projekt Prostitution & Kvindehandel i Århus for at rådgive og støtte de anholdte kvinder på anmodning af politiet. Set dem komme, set dem gå Hanne Mainz har arbejdet med prostituerede i 11 år, så hun har efterhånden set og hørt det meste i miljøet. Hun beskriver dagen i Aalborg som kaotisk og forvirrende og kvinderne som rystede og usikre. Jo yngre kvinderne var, jo mere angste og ulykkelige blev de over anholdelsen, vurderer Hanne Mainz.»Situationen er præget af kaos, når kvinderne kommer ind. Når man er i politiets varetægt, bliver man urolig. Det vanskeliggør min rolle, fordi jeg skal hoppe ud og ind af afhøringer. Hvis politiet samlede kvinderne og koordinerede med de sociale organisationer på forhånd, ville det optimere forløbet for både kvinderne selv og efterforskningen,«siger Hanne Mainz, som gerne ser flere kvindelige politifolk deltage i aktionerne:»politimændene er søde og rare. De tager det med ro og fortæller, at de gerne vil hjælpe kvinden, og det er også godt. Men kvinden kan alligevel være mistroisk, fordi de er mænd og dermed potentielle kunder.«hanne Mainz hilser ellers politiets nye strategi og jagt på bagmændene velkommen.»det er fantastisk med det øgede fokus på området. Jeg kan dog blive bekymret for, om kvindernes historier drukner i de politiske mål om at få flere rufferisager. Kvinderne ved meget om personer i miljøet, men hvis de umiddelbart ikke er interessante for efterforskningen, går oplysningerne tabt. Kvinderne bør ikke løslades til gaden uden at få hjælp. Det sociale aspekt er en vigtig del af at bekæmpe kriminalitet,«siger Hanne Mainz. Skat slår til Grundlaget for anholdelserne blev til i et samarbejde mellem Skat og politiet på baggrund af kontrolaktioner mod bordellerne og indberetninger til skattevæsnet. Der var også en anden og åbenlys grund til at begynde efterforskningen:»politiet får mange tips og anonyme henvendelser. Nordjyllands Politi fik et brev fra en bordelkunde, som skrev, at pigerne simpelthen blev behandlet for dårligt,«siger efterforskningsleder Jens Damborg fra Rejseholdet, som hjalp nordjyderne med sagen. De var enige om at starte efterforskningen og køre den hen over julen for at se, hvor meget sagen kunne bære.»vi var ikke et sekund i tvivl om, at det var en klar rufferisag efter paragraf 228,«fastslår Jens Damborg og bladrer i den 14 sider lange operationsplan, som han har fisket op af mappen, der er den erfarne rejseholdsmands mobile kontor. Planen beskriver sagen og anholdelsesaktionerne minutiøst for de cirka 40 medarbejdere, som var med tirsdag den 13. marts. Rejseholdet og Nordjyllands Politi har samarbejdet om sagen, og netop samarbejdet mellem Rigspoliti og kredse er afgørende for, om strategien over for prostitutionens bagmænd lykkes. Det er den i dette tilfælde, for efterforskningen har standset en årelang bordeldrift.»det her har været et effektivt sagsforløb og noget nær en ideel efterforskning, der har varet blot få måneder. Det Sofie Sidelmann Yderstræde er 30 år og ansat som journalist i Rigspolitiet, hvor hun blandt andet er fast leverandør til www.politi.dk. Hun er uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 2003 og har flere års erfaring som journalist på De Bergske Blade. > Straffelovens paragraf 228 om rufferi»den, der forleder nogen til at søge fortjeneste ved kønslig usædelighed med andre, for vindings skyld forleder nogen til kønslig usædelighed med andre eller afholder nogen, der driver erhverv ved kønslig usædelighed, fra at opgive det, eller holder bordel, straffes for rufferi med fængsel indtil 4 år.«i 2006 var der 15 sager om rufferi ( 228) og seks sager om kvindehandel ( 262a). I 1996 var der syv afgjorte rufferisager og ingen sager om menneskehandel. 10 Magasin fra Politiet nr. 01 2007
gettyimages.com / John Foxx har været et skoleeksempel på godt samarbejde mellem Rigspolitiet og de nye politikredse. Det er desuden et godt præventivt signal at sende til bordelmiljøet: Vi holder øje med jer, der udnytter kvinder, og I bliver stillet til regnskab,«siger Jens Henrik Højbjerg, politidirektør i Nordjyllands Politi. En af dem, der nu skal stå til regnskab, er Irina. I årevis har hun skaffet kvinder i Østeuropa til sine tre jyske bordeller. Kvinderne har ifølge politiets opfattelse været klar over, hvilket job der ventede dem i Danmark. Offer eller gerningsmand?»vores indtryk er, at kvinderne hører om jobbet via mund til mund-metoden. De tror, at der er gode penge at tjene heroppe, og så er der ikke tale om kvindehandel, men rufferi. Det bygger vi også på de anholdte kvinders alder på mellem 35 og 40 år. Der er altså ikke tale om helt unge og naive piger,«fortæller Jens Damborg. Overvågningerne viser da også, at de prostituerede har færdedes frit og ikke har været låst inde, som man typisk ser i sager om kvindehandel. De tre anholdte bagmænd har foreløbig erkendt at have lejet ejendomme ud til bordeldrift, skaffet flybilletter og hentet pigerne i lufthavnen. Irina vedgår, at pigerne betaler fast husleje på 400 500 kroner dagligt.»irina ser sig selv som udlejer og ikke som en kriminel. Hun har hjulpet pigerne med at indtelefonere annoncer til Ekstra Bladet, og hun forstår simpelthen ikke begrebet rufferi. Eller også vil hun ikke forstå det,«siger kriminalassistent Lotte Bak. Irina har ligesom en af de mistænkte danske mænd fået forlænget varetægtsfængslingen med fire uger. På hans beslaglagte computer har NITEC fundet grov børneporno, som anklageren nu også skal forholde sig til. Rockerne rykker ind Som leder af NEC følger Kim Kliver Rejseholdets arbejde i det nordjyske med stor interesse. Sagen betegner han som en»typisk rufferisag«, og dem har han set en del af efterhånden. Det nye er, at rockerne er blevet en synlig del af bordelmiljøet: De fungerer både som chauffører for kvinderne, som pengeopkrævere og så som egentlige bagmænd.»indsatsen på rufferiområdet er vigtig, fordi kvinderne udnyttes groft. Og så fordi indtjeningen på området desværre har tiltrukket en række af de organiserede grupperinger, vi kender fra andre typer kriminalitet. Så kredsenes hjælp er altafgørende de har de lokale kontakter og adgang til mange informationer,«siger Kim Kliver. Han klapper på mappen, der ligger på skrivebordet. Den indeholder det næste efterforskningsoplæg om bordelmiljøet et sted i Danmark, som Rejseholdet skal til at kigge på.»irina«er et dæknavn. Redaktionen er bekendt med hendes rigtige identitet. Magasin fra Politiet nr. 01 2007 11
TEMA 1: KVINDEHANDEL»Bagmændene er grådige, og de under ikke engang kvinderne et minimum af komfort,«siger Marie Bang Nielsen, socialantropolog i NEC. Prostitutionens bagmænd jages Antropolog Marie Bang Nielsen fra NEC bistår politikredsene med at få skræmte kvinder i vidneskranken Af Sofie Sidelmann Yderstræde Knap halvdelen af landets politikredse har brugt Rejseholdet og det Nationale Efterforsknings Center (NEC) i kampen mod prostitutionens bagmænd. På bare et år har politikredsene øget indsatsen markant, og inden oktober 2007 skal samtlige kredse have lokale strategier for indsatsen. Siden Rigspolitiets strategi blev lanceret i efteråret, har NEC fået markant flere henvendelser fra politikredsene om mistænkelige forhold og mulige bagmænd. Foreløbig yder NEC og Rejseholdet hjælp til seks kredse i konkrete efterforskninger. Socialantropolog Marie Bang Nielsen og kollegerne i NEC-afdelingen for prostitution, rufferi og kvindehandel har mærket den øgede interesse fra kredsene. Den nationale handlingsplan blev til på baggrund af et stort politisk ønske om ekstra opmærksomhed på kvindehandel.»politikredsene viser både velvilje og interesse for området, efter den nye strategi sidste år blev fremlagt. Vi får dagligt opkald og mails om lokale efterforskninger,«siger Marie Bang Nielsen, der har været ansat i politiet i to et halvt år. Diskussioner trives»det tværfaglige samarbejde med politifolkene er spændende. Vi kan hver især bidrage med forskellige kompetencer og indgangsvinkler. Tværfaglig synergi opstår i et samarbejde, hvor man er bevidst om sine faglige grænser og ikke kloger sig på andres kompetenceområder. Jeg blander mig aldrig i mine politikollegaers arbejde, men vi udfordrer gerne hinandens synspunkter,«siger Marie Bang Nielsen. Det har skabt heftige, men også konstruktive diskussioner, når akademikeren og politifolkene skulle mødes på midten. På nogle områder er hun blevet mindre idealistisk af arbejdet, der inkluderer adskillige bordelbesøg i jagten på bagmænd, som tjener tykt på kvindernes arbejde på lagnerne. Her skal hun berolige skræmte prostituerede, ledsage kvinderne til afhøringer, informere politikere og medier om politiets syn på prostitutionsmiljøet. 12 Magasin fra Politiet nr. 01 2007
Marie Bang Nielsen varetager også kontakten til de sociale organisationer og formidler viden om de udenlandske kvinder og deres kultur til politikredsene.»forestillingen om, at alle mennesker vil hinanden det godt, er nok falmet lidt. Det værste er lokalerne, som kvinderne både bor og arbejder i. Et bordel i Århus lå i en cykelkælder uden vinduer, hvor der var fugtigt og lavt til loftet. Bagmændene er grådige, og de under ikke engang kvinderne et minimum af komfort,«siger Marie Bang Nielsen. Kvinder som objekter Grådigheden kommer også til udtryk ved, at kvinderne har mange kunder, skal arbejde trods sygdom og tvinges til at levere seksuelt perverterede ydelser:»kvinderne bliver tingsliggjort,«som antropologen udtrykker det. Marie Bang Nielsen sørger for, at de anholdte kvinder bliver behandlet respektfuldt, og at kvinderne forstår politiets arbejdsmetoder. Det er nødvendigt, hvis kvinderne skal vise politiet tillid og fungere som vidner.»ofte er den prostituerede bange for politiet, fordi hun ikke har gode oplevelser med politiet i hjemlandet. Men kvinden får tillid til mig, og den tillid skal jeg få overført til politimanden, der skal afhøre hende. Det er godt at se, hvordan kvinden hurtigt føler sig tryg og holder op med at føle sig så alene,«fortæller Marie Bang Nielsen. > Handlingsplan mod kvindehandel Der er cirka 6000 prostituerede i Danmark og 700 organiserede bordeller. Omkring 2500 af de prostituerede er udenlandske kvinder, som primært kommer fra Asien, Øst- og Centraleuropa, Afrika og Sydamerika. De fleste udenlandske kvinder kommer hertil med hjælp fra nogen, som arrangerer deres rejse, og langt størstedelen ved, at de skal arbejde som prostituerede. Inden oktober 2007 skal de 12 politikredse have lavet en lokal strategi og handlingsplan for indsatsen mod prostitutionens bagmænd. Inden årets udgang skal kredsene aflægge et eller flere kontrolbesøg på bordeller i lokalområdet og indberette dem kvartalsvis til Rigspolitiet. Magasin fra Politiet nr. 01 2007 13
interview Verden ifølge Lene Politiet er på vej mod moderne tider som en mere serviceorienteret virksomhed med mindre topstyring. Men det tager tid Af Janne Aagaard En kvinde på 1,68 med et kondital langt under det påkrævede til Politiskolens optagelsesprøve er politiets og anklagemyndighedens øverste chef. Lene Espersen fra de Konservative har siddet sikkert på tronen siden regeringsskiftet i 2001. Kritik fra medierne og oppositionspolitikere og kommentarer til hendes udseende og generelle ageren på den politiske scene har der været nok af. Langt mindre fokus har der været på den tørre politik og lovarbejdet i et tungt ministerium.»selv seriøse dagblade kan godt lide artikler om politikeres privatliv. Det er sundt, at politikere også portrætteres som mennesker af kød og blod, men ulempen er, at man mister fokus på værdier og politiske holdninger. Jeg beskæftiger mig med tør politik og lovgivning, og jeg undgår ikke artikler, der fokuserer på min person. Det samme sker også for andre kvinder i Folketinget Helle Thorning Schmidts påklædning bliver kommenteret hver eneste gang, mens pressen synes ganske ligeglade med Anders Foghs jakkesæt. Så der foregår en forskelsbehandling af kvinder i medierne,«siger Lene Espersen. Magasinet er da heller ikke mødt op for at diskutere ministerens påklædning, men snarere det mere vedkommende emne, nemlig politireform og den politiske styring. Den har allerede ændret hverdagen for mange ansatte i politiet og anklagemyndigheden. Men det vil tage flere år, før dansk politi får den fulde fornemmelse af reformen.»de kommende fire års reformproces vil skabe en gevaldig ændring af både ledelse og organisation, samtidig med at det faglige miljø styrkes. Jeg kan godt forstå utålmodigheden især på it-området har der været behov for massive investeringer og de 800 ekstra politimænd vil også først materialisere sig, når reformen er fuldt gennemført.«hvorfor ønsker politikerne en øget styring af politiet?»nogle tror, at politikerne vil styre alt men det ønsker vi ikke. Vi vil styrke fagligheden og den operative ledelse, så flere kan bruge tiden på politiarbejdet og færre på ledelse. Reformen har tværtimod betydet, at Justitsministeriet rykker et skridt bagud i forhold til tidligere, hvor vi havde direkte beføjelse over for hver enkelt politimester. Nu har vi lavet en resultatkontrakt med rigsadvokaten og rigspolitichefen, og de laver så kontrakter med politidirektørerne. Vi beskriver nogle overordnede områder, som vi ønsker øget opmærksomhed på som f.eks. illegal arbejdskraft. Når Folketinget har givet politiet monopol på magtanvendelse og 7 mia. kr. årligt, må man også acceptere, at politikerne har nogle forventninger.«ligger der i reformen et ønske om større ensretning af politiets arbejde?»der er forskellige problemer i Vestegnens politi i forhold til Vestjylland, så der skal være plads til forskellige prioriteringer af lokalpoliti og beredskab. Men alle borgere har krav på en effektiv og god politibetjening uanset geografi. Mange steder i landet har man skullet vente, ikke bare i timer men i dage på, at politiet dukker op, når man anmelder et indbrud. Kredsene havde tidligere stor forskel i bemanding, og nu er der større kredse og ensartethed. Reformen bety» 14 Magasin fra Politiet nr. 01 2007
Magasin fra Politiet nr. 01 2007 15
interview, fortsat nyhed» der, at kredsene både får overskud til de store langsigtede områder, men også flere betjente at disponere over. Resultatet bliver større medbestemmelse og lokalt selvstyre i kredsene.«en del af de ansatte får længere til arbejdet som følge af reformen. Får de kompensation?»der er større mobilitet i samfundet generelt: Alle andre arbejdsgrupper er vant til at have lang transport, og der findes jo et skattefradrag for kørsel på selvangivelsen. Vi har fra politisk side sikret medarbejdernes job og løn, og så får en lille gruppe altså længere til arbejde. Men vi ser ingen grund til at stille den gruppe medarbejdere bedre end resten af de offentligt ansatte ved at give et særligt transporttilskud. Det er vigtigt at forstå, at politiet har en ekstra velvilje i Folketinget. Når der om nogle år er frigjort 800 betjente, skærer vi ikke stillinger bort effektiviseringsgevinsten af reformen tilfalder politiet ubeskåret.«reformen skaber for nogle ansatte stor utryghed. Kan du forstå nervøsiteten?»jeg kan sagtens forstå, at reformen lige nu skaber utryghed og nervøsitet for, hvilken hverdag der venter. Jeg vil gerne understrege, at reformen på ingen måde bunder i utilfredshed med politiets hidtidige arbejde, og politiet fortjener stor ros for den store opbakning til reformen. Men Folketinget ønsker mere politi for pengene og større orientering over for borgernes behov. Det er afgørende, at politiansatte accepterer, at vi skal skabe en anden og mere serviceorienteret kultur.«folkevalgte politikere udtaler sig ofte kritisk om politiets og anklagemyndighedens arbejde hvor går grænsen?»vi er jo blevet politikere, fordi vi har nogle holdninger. Vi bør ikke begrænse politikernes ytringsfrihed, men man bør mig selv inklusive som politiker afholde sig fra at kommentere konkrete sager. Vi skal ikke etablere en folkedomstol. Der er generelt stor interesse for politi- og retsarbejde, og kritik fra mange andre sider så som Amnesty International, senest i forbindelse med rydningen af Ungdomshuset. Amnesty burde beskæftige sig mere med Nørrebro-borgernes retssikkerhed og ret til ikke at få ødelagt deres huse, biler og butiksvinduer og mindre med, hvilken mad varetægtsarrestanterne i Vestre Fængsel får serveret.«> Lene Espersen Født 26. september 1965 i Hirtshals, datter af reder Ole Peter Espersen og bogholder Inger Tanggaard Espersen. Uddannet cand.oecon. i 1990 fra Aarhus Universitet. Medlem af Folketinget i 1994 for Det Konservative Folkeparti, valgt i Sæby-kredsen. Udnævnt i 2001 til justitsminister i VK-regeringen. Gift med Danny Feltmann Espersen og mor til to sønner. LEDEREN Hver tredje deltog i undersøgelse Knap 5.000 ansatte gav deres bud på indholdet til det nye magasin til styrken vi vil læse om os selv og hinanden og det fag, der optager os alle Af Janne Aagaard»Jeg har aktiv deltaget i lokal- og regional politik gennem flere år, og jeg vil gerne læse om koblingen mellem politiske beslutninger og resultater i virkeligheden.«citatet er bare et blandt mange hundrede af de svar, der strømmede ind i forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen i februar på Polnet. Undersøgelsen blev lavet for at klæde redaktionen godt på til udviklingen af det magasin, du sidder med i hånden. I alt deltog 4.782 i den frivillige undersøgelse, hvoraf 78 pct. var politiansatte, 14 pct. var administrative medarbejdere, 5 pct. var civilt ansatte, og 3 pct. var jurister. Deltagerne havde masser af gode ideer. Læs med her, og få resultaterne af undersøgelsen i de kommende magasiner:»jeg vil gerne have debatter, som ikke er i overensstemmelse med den politisk korrekte holdning. Politiet har den uvane, at når nogle tilkendegiver deres holdning, er de per definition imod. Man glemmer Vi er vel på vej Af Torsten Hesselbjerg Hvis vi ser tilbage på de seneste måneder, er det værd at hæfte sig ved, at der er indgået et nyt fireårigt politiforlig med tilslutning fra alle Folketingets partier bortset fra Enhedslisten. Det er godt for stabiliteten omkring politiets forhold. De budget 16 Magasin fra Politiet nr. 01 2007
blot, at udviklingen ofte ligger hos netop de personer. PH kalder dem for øjenåbnere.jeg glæder mig til artikler, der viser, at udnævnte ledere har held med at styre og samtidig forny og inspirere os andre. Lad os møde nogle øjenåbnere med tilfredsstillende drift.giv os portrætter af personer, der tør gå imod strømmen.giv os nogle ledelsesprofiler, så vi kan lære de forskellige chefer at kende. Også artikler om udsendte politifolk og en profilering af dansk politis missioner derude. Og hvad laver Rigspolitiets forskellige afdelinger egentlig?noget, jeg rigtig godt kunne tænke mig at læse om, er fremtidstænkning: Hvordan kan vi lette politiets daglige opgaver samtidig med en forbedring af kvaliteten både ved hjælp af ny teknologi og uden hjælp af teknologi?artikler om organiseret kriminalitet og grænseoverskridende kriminalitet. Aktuelle emner om f.eks. eksplosionen af betlere og gademusikanter, som vi kan forvente til sommer efter Bulgarien og Rumæniens indtræden i EU. Skriv også gerne om kriminologiske emner som forebyggelse: Se på både kredsenes og Rigspolitiets håndtering af forebyggelsen via Det Kriminalpræventive Råds Sekretariat og Forebyggelsesenheden.Jeg vil gerne se artikler, som fokuserer på HK-ansattes arbejdsopgaver og uddannelsesmuligheder, da der normalt fokuseres udelukkende på de politiansatte.jeg savner at læse artikler om den administrative sektor. Det er en politisk varm kartoffel, for man bør sikre en så truet sektor og give dem bedre arbejdsvilkår.kontorsektorens arbejdsforhold bliver tit overset, og det afspejler spørgeskemaet også.vi politifolk er meget forskellige, og i fritiden har vi vidt forskellige interesser. Det kunne være fint med portrætter af politifolk med nogle anderledes fritidsaktiviteter, holdninger, bijob eller andet, der skiller sig ud!skriv artikler, der beskriver det psykologiske aspekt ved politiarbejde. Det fylder meget i vores arbejde, og politiet er ikke uddannet godt nok. Hver anden eller tredje person, vi møder gennem arbejdet, er psykisk uligevægtig. Det er vi ikke godt nok rustet til.jeg vil gerne læse artikler, som illustrerer forskellene i politikredsene og hvilke kredse, der udmærker sig på specifikke områder, og hvilke, der falder igennem.ofte har vi eller tager os ikke tid til vores kunder. Brug af mere tid på uventet besøg til vores kendte kriminelle. Hvordan opfatter kriminelle vores arbejde, og hvordan vil de gerne behandles? Det vil jeg gerne læse.jeg vil gerne have en debat om politiets måde at behandle kunderne på. Tal dog pænt til alle, og hids dig kun op, når det er absolut nødvendigt. Men gør det ordentligt, når du gør det.«mæssige rammer er dermed tillige på plads. Det er også godt, men ændrer ikke ved, at den økonomiske situation er anstrengt senest ved udsigten til budgetmæssige begrænsninger på indkøbsområdet og store udgifter som følge af urolighederne i København i marts måned. Dette kan bevirke, at der kan ansættes færre politiskoleelever end tidligere planlagt. Der er indgået direktørkontrakter med rigsadvokaten og mig, og vi har indgået resultatkontrakter med politidirektørerne. Dermed er det nye kontraktstyringssystem sat i kraft. Årsrapporten for 2006 viser, at politiet har nået de mål, vi skulle i forligsperioden 2004 06. Politireformen skrider også planmæssigt frem, og når disse linjer læses, skulle ønskerunden være i fuld gang forhåbentlig på en god måde. Hermed kan også det seneste års udmeldinger på det personalemæssige område sættes i perspektiv. Gik det som lovet og forventet? Nogle vil prøve at ridse i lakken oven på den vellykkede håndtering af urolighederne i marts måned. Det må vi forholde os professionelt til, selv om det undertiden kræver lidt selvbeherskelse. Og så i øvrigt glæde os over, hvor langt dansk politi er kommet, siden det sidste gang for alvor brændte på. Vi skal samtidig generelt have ekstra fokus på anvendelsen af magtmidler i den kommende tid. På det teknologiske felt er det godt, at den mobile arbejdsplads og GPS i patruljebilerne er på vej ud i kredsene. Og at konturerne af det nye radiosystem og Polsag begynder at tegne sig. Også disse fremskridt er glædelige, selv om vi de næste to-tre år fortsat må væbne os med tålmodighed. Der sker altså noget i dansk politi i disse år. Den nye virkelighed er ved at finde indpas. Her og nu står en velfortjent sommerferie snart for døren efter en anstrengende omstillingsproces. Tak for indsatsen og god sommer. Magasin fra Politiet nr. 01 2007 17
Tema 2: Hvor meget kan man tåle at høre 18 Magasin fra Politiet nr. 01 2007
Ved grænsen På den allerførste dag efter sommerferien lander en henvendelse på Ingolf Thomsens skrivebord. Sagen får det neutrale navn»tøndersagen«, og den ændrer kriminalassistentens liv for altid» Magasin fra Politiet nr. 01 2007 19
Tema 2: Hvor meget kan man tåle at høre Ved grænsen» Af Kristian Ditlev Jensen Navnet Ingolf Thomsen siger formentlig ikke mange kolleger i styrken noget særligt. Men det skyldes alene, at kriminalassistentens opklaringsindsats sammen med et helt hold af efterforskere fra Rejseholdet foregik bag hermetisk lukkede døre. For med én enkelt sætning placerer han sig centralt i dansk retshistorie.»tøndersagen er som man siger min sag,«fortæller han ganske udramatisk. Den mørkhårede 43-årige mand sidder med armene over kors foran den brede overkrop. Han virker utilpas ved situationen, da han lukker os ind i personaleklubbens klubværelse helt oppe under loftet på Tønder Politistation. På trods af at Ingolf Thomsen under hele interviewet er synligt påvirket af at tale om sagen, så er han åben, nøjagtig og intens i sin beskrivelse. Også når han skruer tiden tilbage. Langt tilbage. Ingolf Thomsen sad med Tøndersagen hver dag i 15 måneder. Og han er endnu ikke helt færdig med den.»sagen bliver anmeldt til politiet i Sønderborg. Anmelderens budskab er: Der er en far, der lejer sin lille pige ud i nærheden af Tønder,«begynder Ingolf Thomsen, mens han serverer sort kaffe i institutionskopper. Vente og se»den normale fremgangsmåde i den type sager er jo, at man standser forbrydelsen omgående. Men vi ville godt have bund i sagen. Og det kunne ikke nytte noget at afhøre pigen, der på det tidspunkt nærmest var på farens side. Som noget helt usædvanligt begyndte vi en telefonaflytning. Vi lytter i tre uger uden resultat.«først den 24. august 2005 sker der noget. En af de siden dømte i sagen har været ude ved ejendommen om morgenen. Pigen har ikke været i skole i løbet af dagen. Og samtidig ringer faren og pigen til forskellige kontaktlinjer som træfpunkt, den der tidligere hed 0059.»De høster hele dagen efter mænd, der skal komme ud og besøge pigen.«en patruljevogn placeres tæt på hjemmet, og aflytningen foregår døgnet rundt.»der er en mand på vej derud, kan vi forstå. Men det er bare snak og snak. Så beslutter vi os til sidst for at gå ind og anholde faren, og børnene kommer så ud til den pleje 20 Magasin fra Politiet nr. 01 2007
familie, hvor de i forvejen er til aflastning indimellem.«faren anholdes og varetægtsfængsles, og straks efter gennemgår efterforskerne hjemmet. Samtidig udstedes en kendelse, så telefonudskrifter fra årets begyndelse kan udleveres.»vi havde på et tidspunkt 22.000 poster. Vi søgte så på alle navne og prøvede at finde ud af, hvem folk er, hvor de boede og så videre. Nogle kunne uden videre afvises som hans omgangskreds. Søsteren, moren og den slags. Så var der elværket, eller når én ringede om, at septiktanken skulle tømmes. Men så kom alle de mærkelige personer.«dronningen Det viser sig hurtigt, at tingene hænger sammen: de dage, hvor pigen ikke er i skole, finder efterforskerne opkald på diverse kontaktlinjer. Da det bliver for meget for moren, som også udsættes for overgreb, flytter hun væk. Men så går faren over til at lade gæster i huset udnytte datteren, der overtager morens rolle. Hun bliver, med Ingolf Thomsens ord, den»nye dronning i hjemmet«.»de træffer så en gammel bekendt til ringridning i Sønderborg. Han har tidligere været husven og udnyttet konen. Nu bliver han så husven på ny men denne gang er det altså med pigen. Og det er så ham, der begynder at slæbe gud og hvermand med derud.«men faren er ikke tilfreds med»udvalget af gæster«. Så de prøver til sidst faren og datteren at indrykke en kontaktannonce i Den Blå Avis.»Hun bliver betegnet som en 18-årig Lolita-type. Og manden må gerne være steriliseret men skal være veludrustet. Det var en decideret sexannonce.«pigen i Tøndersagen er central for efterforskerne. Dels er hun kronvidne, dels er hun et barn, der har lidt en nærmest ubegribelig overlast. Den overlast gør hende samtidig vanskelig at håndtere for betjentene.»når vi snakkede med hende, var hun pisseirriterende for at sige det ligeud. Men vi vidste jo godt, hvorfor hun var på den måde dér. Da hun endelig begynder at snakke, kan hun nærmest ikke stoppe igen. Hun vælger den position, at hun taler om alle andre end sin far. Det er også fint nok, for det hele falder jo tilbage på ham alligevel.«huset Medierne omtaler huset massivt, huset hvor pigens mare»» Pigen har allerede som lille barn ført en dobbelttilværelse uden at falde igennem. Hvordan har hun kunnet klare det? Hvordan kunne det komme så vidt? «Magasin fra Politiet nr. 01 2007 21
Tema 2: Hvor meget kan man tåle at høre I øjeblikket er 49 uddannede afhørere aktive i jobbet som videoafhørere. De har været på et særligt kursus i at interviewe børn, der er mulige pædofili- eller incestofre. Interviewet optages på videobånd, som fremlægges i retten, så børn under 12 år slipper for at vidne foran den mistænkte. Uddannelsen tilbydes via Politiskolen i Brøndby, og langt de fleste afhørere i Danmark er kvinder. Her er det afhøringsrummet på stationen i Albertslund.» Ikke mange har vidst, at jeg arbejdede med den her sag. Men allerede i starten af året sagde min bror pludselig til mig: Jeg ved godt, hvad du arbejder med. Han kunne mærke det på mig. ridt synes aldrig at ville høre op. Det har næsten fået en mytologisk status. Det er et sted, man får lyst til at se med egne øjne. I hvert fald kan man ikke lade være med at forestille sig, hvordan der ser ud.»lige da faren blev anholdt, gennemgik vi huset. Vi kiggede bare, og så hjalp vi pigerne. De skulle have deres tøj med. Dagen efter gik teknikerne det hele igennem. Den tredje dag gik vi så det hele igennem, breve, papirer, billeder, alt. Vi havde ingen indikationer på, at han havde gemt noget af vejen. Det var hele tiden med henblik på at finde ud af: Hvad er der sket her.«hvordan er der derude ved huset? Ingolf Thomsen undviger spørgsmålet og siger blot, at betjentene»gjorde sig færdige ude i huset«, hvorefter de»afleverede nøglerne til forældrene«. Punktum. Vi taler om noget andet. Man kan tydeligt fornemme, at der er noget, der brænder helt på, når vi taler om huset. Noget, der har brændt sig fast. Noget, der er måske er brændt helt sammen. Nu har jeg spurgt tre gange. Du glider ligesom hele tiden af. Men prøv engang at fortælle, hvordan der var inde i huset, hvor det hele var foregået. Hvis du nu skulle beskrive det hus med dine egne ord? Ingolf Thomsen holder en lang pause. Han kigger væk. Ned. Op. Til siden. Så kommer det. Med et ret voldsomt følelsesudbrud nærmest spytter han ordene ud. Tre isolerede ord. Med kraftig, sønderjysk betoning af det sidste.»der var frygteligt!«han siger ikke andet. Stirrer bare. Som om andre så bedre kan se, hvad han så. Så går han mere ind i det. Denne gang er han fattet.»det var frygteligt at gå derinde. Vi vidste jo, at der boede børn, men der var slet ikke ryddeligt... Og der var ikke mange stykker legesager på værelserne. Der var ingen stemning i det hus. Det var en tom skal, hvor de bare havde lavet alt det dér. Der var ingen sjæl i huset.«formildende omstændigheder Mødet med Ingolf Thomsen er i sig selv mildt traumatiserende. Selv for en garvet og velforberedt journalist, som har fulgt også de helt grumme pædofilisager i årevis, er det vanskeligt at tale om Tøndersagen på den her måde. Blot ét håndtryk væk fra det hele. Man kommer ind i noget, man ikke vil ind til. Og det er præcis det, man også mærker, når man taler med Ingolf Thomsen. Han har været inde i et hus, han ikke ville være i. Han har talt med en pige, han helst så skånet. Og han har mødt mænd, han næsten ikke kan kapere at have med at gøre. For mens alle andre mennesker i kongeriget Danmark har rystet på hovedet over de mænd, der har været i stand til at begå uhyrlighederne, så har Ingolf Thomsen sammen med sine kolleger hevet tilståelserne ud af dem.»jeg havde ikke afhørt faren i mere end ti minutter, så havde jeg lyst til at brække næsen på ham,«fortæller han, imens den knyttede næve bliver hvid.»faren er så sølle. Han sidder sådan og piber og er hele tiden offer. Det er hele tiden alle andres skyld. Vi finder senere ud af, at han har været en sand tyran derhjemme. Men nu ligger han nederst, og så vender bøtten. Det var så... ynkeligt!«faren lader overgrebene finde sted, fordi han gerne vil have besøg.»det var farens forklaring til os. Han sagde, at sex med hans datter... det var så prisen. Men samtidig beklagede 22 Magasin fra Politiet nr. 01 2007