Private og kommunale daginstitutioner på Bornholm. John Andersen og Søren Gundelach

Private og kommunale daginstitutioner på Bornholm John Andersen og Søren Gundelach

PRIVATE OG KOMMUNALE DAGINSTITUTIONER PÅ BORNHOLM UdviklingsForum november 2013. Rapporten er udarbejdet af John Andersen og Søren Gundelach Eftertryk er tilladt med tydelig kildeangivelse. UdviklingsForum I/S, Hjulbjergvej 56, 8270 Højbjerg, tlf. + 45 70 26 03 19, e-mail: info@udviklingsforum.dk www.udviklingsforum.dk BUPL Bornholm, Storegade 38, 3700 Rønne, tlf. + 45 35 46 55 90. e-mail: bupl-bornholm@bupl.dk ISBN: 978-87-91535-44-4 2

Indholdsfortegnelse Forord... 5 Undersøgelsens formål, målgruppe og metode... 6 Formål med undersøgelsen... 6 Undersøgelsens målgruppe... 6 Undersøgelsens metode... 6 Kommunale og private daginstitutioner... 7 Daginstitutionen og velfærdssamfundet... 7 Kendetegn ved kommunale og private daginstitutioner... 7 Forskellige typer privatinstitutioner... 9 Når forældre vælger dagtilbudsplads... 10 Privatinstitutioners omfang... 10 Daginstitutioner på Bornholm... 11 Særtræk ved Bornholms daginstitutions struktur... 11 Faldende børnetal... 12 øgning i antal pladser i privatinstitutioner... 12 Undersøgelsens resultater... 14 De interviewedes oplevelse af forskelle mellem privatinstitutioner og kommunale institutioner... 14 Konkurrence mellem privatinstitutioner og kommunale institutioner... 15 De private daginstitutioner... 15 De kommunale daginstitutioner... 16 Konkurrencen et fælles vilkår... 17 Forældres valg af daginstitution... 18 Privatinstitutioner... 18 Kommunale institutioner... 19 Forældrenes deltagelse i institutionens hverdag... 20 Privatinstitutioner... 21 De kommunale børnehuse... 23 Forældredeltagelsen i privatinstitutioner og i kommunale børnehuse... 23 Institutionens profilering af sig selv... 23 Det narrative perspektiv... 24 Hjemmesider... 26 Identitet og fællesskab... 26 3

Identitet... 26 Engagement... 26 Privatinstitutioner... 27 Kommunale børnehuse... 28 Medarbejderressourcer... 29 Efter- og videreuddannelse... 29 Privatinstitutioner: Fleksibilitet i åbningstid og arbejdstid... 30 De kommunale børnehuse efterstræber stabilitet i ansættelsen... 30 Sygdom... 31 Ledernetværk... 31 Styring... 32 Dagtilbud Bornholm... 32 Privatinstitutionerne... 32 Etablering af en privatinstitution... 33 Privatinstitutioner og kommunens indkøbsaftaler... 34 Administration i de private daginstitutioner... 34 Forældrebetaling i de private daginstitutioner... 34 Kost... 34 Forholdet til kommune og paraplyorganisation... 35 De kommunale børnehuses forhold til kommunen... 35 Privatinstitutionernes forhold til kommunen... 35 Privatinstitutionernes forhold til paraplyorganisationerne... 37 Forskellene mellem de private daginstitutioner og de kommunale børnehuse... 37 4

Forord Gennem de senere år er antallet af privatinstitutioner steget. Det er en udvikling, der har vakt en umiddelbar faglig interesse fra UdviklingsForums side. Især hæfter vi os ved, at der er en række forskelle mellem privatinstitutioner og kommunale institutioner. Det rejser spørgsmålet: Hvori består forskellene, og hvilken betydning har forskellene for livet i daginstitutionen? Hvad kan de kommunale institutioner lære af privatinstitutionerne og omvendt? Er der en tredje produktiv vej mellem privatinstitutioner og kommunale institutioner, hvor vi kan tage det bedste fra de to forskellige måder at drive daginstitutioner på? I forbindelse med flere forskellige opgaver har vi aflagt besøg i en lang række privatinstitutioner, hvor vi helt umiddelbart er fascineret af den særlige ånd af personligt engagement, der ofte hersker. Denne fascination blev næret, da vi arbejdede som underleverandører for Rambøll Management af Rammeundersøgelsen for selvejende daginstitutioner og analyse af konkurrence på dagtilbudsområdet i 2010. Vi har også over en årrække aflagt besøg i mange kommunale institutioner. Det har givet os mulighed for umiddelbart at sammenligne de to daginstitutionstyper. Det drejer sig om oplevelser, der har udfordret vores forståelse, og som har ansporet os til at igangsætte en mere systematisk undersøgelse af forskellene mellem privatinstitutioner og kommunale daginstitutioner, med henblik på om de to systemer kan inspirere hinanden i positiv retning. Denne interesse for forholdet mellem de private og de kommunale daginstitutioner er baggrunden for, at UdviklingsForum tog initiativ til denne undersøgelse om private og kommunale daginstitutioner på Bornholm. Undersøgelsen er støttet økonomisk af BUPL Bornholm, som har stillet sig til rådighed for indsamling af baggrundsoplysninger og støttet op om undersøgelsens praktiske gennemførelse. Uden denne opbakning havde det ikke været muligt at gennemføre undersøgelsen. Derudover vil vi takke de mange fra kommunale og private daginstitutioner, der beredvilligt har stillet sig til rådighed for vores interview og opfølgende spørgsmål. John Andersen og Søren Gundelach 5

Undersøgelsens formål, målgruppe og metode Formål med undersøgelsen Formålet med undersøgelsen er at få en grundlæggende viden om forskelle og ligheder mellem private og kommunale daginstitutioner med særligt fokus på, hvordan de samfundsmæssige strømninger i civilsamfundet indvirker på ledelse, drift og forældreindflydelse samt forældre- og medarbejderengagement på kommunale og private daginstitutioner. hvilken måde ledere, medarbejdere og forældre tænker daginstitutionen ind i en forståelse af velfærdssamfundets nuværende og fremtidige udvikling på. fællesskabstænkning og individualitet, herunder: forældreinddragelse, -involvering og -engagement. forskelle og ligheder i kontakt og kommunikation mellem forældre og ledere og medarbejdere. holdning og metoder til kvalitetsudvikling. koblingen til kommune og paraplyorganisationer. Formålet med undersøgelsen er endvidere, at den opnåede viden kan anvendes til: grundlæggende diskussioner om daginstitutioner og deres funktion i det fremtidige velfærdssamfund. at give forældre, ledere, medarbejdere og kommuner handlemuligheder, der kan bruges til en udvikling af daginstitutioner og af de organisatoriske rammer. ideer til kvalitetsudvikling. Undersøgelsens målgruppe Rapportens målgruppe er ikke en bestemt interesseorganisation, i den betydning at rapporten skal bruges til en bestemt interessevaretagelse. Målgruppen er de personer, der vil være med til at drøfte, hvordan daginstitutioner bedst kan organiseres i det moderne velfærdssamfund. der vil blive klogere på, hvilke konsekvenser det har, når der er både private og kommunale daginstitutioner. der arbejder på at organisere det samlede daginstitutionstilbud, så det bliver til gavn for flest mulige børn. Undersøgelsens metode Undersøgelsen blev gennemført på Bornholm som en kvalitativ interviewundersøgelse med fokusgrupper i 5 private daginstitutioner og i 5 kommunale børnehuse. Børnehusene og private daginstitutioner er udvalgt ud fra to kriterier: De skal være fordelt over hele øen, og de skal have forskellig størrelse. Der blev udpeget én fokusgruppe pr. dagtilbud. Interviewene blev gennemført i dagtilbuddene. Alle de inviterede dagtilbud deltog i undersøgelsen. 6

I fokusgruppeinterviewene i de private daginstitutioner deltog lederen af daginstitutionen, 1-2 pædagoger, bestyrelsesformand og 1-2 forældrerepræsentanter fra bestyrelsen. I enkelte interview var det ikke muligt at samle alle de ønskede deltagere. I fokusgruppeinterviewene i de kommunale børnehuse deltog den pædagogiske leder, 1-2 pædagoger, formand for forældrerådet og 1-2 forældrerepræsentanter fra forældrerådet. Desuden er endvidere gennemført et interview med lederen af Dagtilbud Bornholm. Alle interview blev gennemført ud fra en fælles spørgeramme. Interviewene blev derefter transskriberet og analyseret. Kommunale og private daginstitutioner Daginstitutionen og velfærdssamfundet Måden at organisere daginstitutioner på som henholdsvis kommunale institutioner, selvejende og privatinstitutioner har løbende været drøftet i den offentlige debat. Det er for eksempel sket i forbindelse med ændringer i dagtilbudsloven og på initiativ af paraplyorganisationerne. I efteråret 2006 blev der som led i finanslovsforliget afsat midler til en undersøgelse af de selvejende og private daginstitutioners rammevilkår. Denne undersøgelse blev sat i gang i juli 2007, og resultatet forelå i 2010. Kort fortalt viste undersøgelsen, at der for så vidt angår privatinstitutioner ikke er store barrierer for privatinstitutioners mulighed for etablering og drift. I forbindelse med vedtagelsen af den nye lov om daginstitutioner fra 2005, som udvidede muligheden for at oprette privatinstitutioner, var der en debat om det rimelige i, at det for private leverandører skulle være muligt at tjene penge på at drive daginstitutioner. Imidlertid er denne debat i dag nærmest forstummet, for i praksis har vist sig, at det ikke er ønsket om profit, der driver privatinstitutionerne i Danmark. Privatinstitutioner er i dag i al overvejende grad enkeltinstitutioner, der af forskellige grunde med en kreds af borgere etablerer og driver den pågældende privatinstitution. En undtagelse er TitiBo-gruppen, der driver 6 selvstændige institutioner med hver sin profil. (4 puljeinstitutioner og 2 privatinstitutioner beliggende i 4 forskellige kommuner). TitiBo-gruppen har ansvar for ledelse, økonomi, administration, personale og fagligt indhold og udvikling. Andre privatinstitutioner er medlem af en paraplyorganisation 1, hvor der er forskellige administrative snitflader mellem den enkelte privatinstitution og paraplyorganisationen. Kendetegn ved kommunale og private daginstitutioner I dette afsnit giver vi et kort rids af kendetegnene ved henholdsvis kommunale institutioner og privatinstitutioner. De selvejende institutioner er udeladt, da der ikke er selvejende daginstitutioner på Bornholm. Dagtilbudsområdet er generelt karakteriseret ved, at kommunerne har forsyningsforpligtelse. Det vil sige, at kommunen skal sikre det nødvendige antal pladser i dagtilbud, så alle kommunens børn kan få tilbudt en plads inden for rammerne af kommunens pasningsgaranti. Kommunen skal løbende tilpasse antallet af 1 For eksempel Frie børnehaver og fritidshjem, Menighedernes daginstitutioner, DLO, Danske daginstitutioner. 7

pladser til det aktuelle behov. De kommunale daginstitutioner (og selvejende) indgår i den kommunale forsyning af pladser, mens pladser i privatinstitutioner ikke er omfattet af den kommunale forsyningsforpligtelse, og kommunen har ikke anvisningsret til disse pladser 2. De kommunale daginstitutioner modtager deres børn fra den kommunale pladsanvisning efter de regler, der er fastsat af kommunen. Privatinstitutioner træffer selv afgørelse om optagelse og anviser selv plads i institutionen. Kommunalbestyrelsen kan derfor ikke træffe afgørelse om optagelse eller anvise plads i privatinstitutioner. Privatinstitutioner skal fastsætte og offentliggøre retningslinjer for optagelse af børn i privatinstitutionen. Retningslinjerne for optagelse i privatinstitutioner må ikke være i strid med almindelige retsprincipper, herunder lighedsprincippet og forbuddet mod at diskriminere på grund af race, køn, religion og lignende. Der kan ikke fastsættes optagelsesregler eller udvikles en praksis, der formelt eller reelt udelukker visse grupper fra optagelse i privatinstitution. Privatinstitutioner er forpligtede til at optage børn, der ønsker en plads i privatinstitutionen og opfylder retningslinjerne for optagelse, medmindre der ikke er en ledig plads i institutionen. Privatinstitutioner har en etableringsret, som indebærer, at kommunen er forpligtet til at godkende privatinstitutionen, hvis privatinstitutionen lever op til kommunens godkendelseskriterier 3. Dette har stor betydning for kommunens løbende tilpasning af antallet af daginstitutionspladser, idet etablering af privatinstitutioner har direkte betydning for det antal kommunale daginstitutionspladser, der er behov for. Dette ses tydeligt på Bornholm, hvor antallet af kommunale pladser er faldet, og antallet af pladser i privatinstitutioner er øget. Kommunerne skal opstille en række godkendelseskriterier i forbindelse med etablering af privatinstitutioner. I henhold til dagtilbudsloven skal godkendelseskriterierne være saglige og tage udgangspunkt i de krav, der stilles til kommunale daginstitutioner. I forbindelse med godkendelse af privatinstitutioner stiller kommunen både krav om et depositum, der refunderes, når behandlingen af ansøgningen er afsluttet, og en driftsgaranti, der deponeres på en særskilt bankkonto i hele privatinstitutionens levetid. Driftsgarantien er typisk svarende til tre måneders drift af en tilsvarende kommunal daginstitution, mens depositummet udgør 30.000 kr. I undersøgelsen fremhæver kommunerne, at såvel depositum som driftsgaranti sikrer seriøsitet og er en indikator på kvalitet hos ansøger. Endvidere udgør driftsgarantien en økonomisk sikring mod de uforudsete udgifter, kommunen måtte få, såfremt kommunen skal sikre forsyningsforpligtelsen ved en privatinstitutions eventuelle ophør. Kommunen står grundet forsyningspligten med et ansvar for de børn, som bliver passet i privatinstitutioner. Kommunen skal ikke kunne påføres væsentlige merudgifter som konsekvens af privatinstitutioners eventuelle ophør. Grundlaget for driftstilskuddet til privatinstitutioner bygger på kommunens udregning af bruttodriftsudgiften for de kommunale daginstitutioner. Når kommunen skal udregne bruttodriftsudgiften, 2 Dette afsnit baserer sig på Rammeundersøgelsen for selvejende daginstitutioner og analyse af konkurrence på dagtilbudsområdet udført af Rambøll Management i 2010 for ministeriet. 3 Godkendelseskriterier for private leverandører af dagtilbud. Børne- og Skolesekretariatet 2011. 8

sker det, ved at samtlige driftsudgifter på dagtilbudsområdet indregnes, mens der efter konkret skøn tages stilling til kommunale fællesudgifter og administration. Kommunen skal også yde et tilskud til dækning af privatinstitutioners ejendomsudgifter (bygningstilskud). Bygningstilskuddet beregnes efter særlige regler 4. Reglerne er formuleret således, at etablering af privatinstitutioner ikke fører til øget udgiftspres for kommunerne. Resultatet af den landsdækkende undersøgelse 5 viser, at privatinstitutionerne oplever, at størrelsen af bygningstilskuddet ikke er tilstrækkeligt til at dække etablering af en daginstitution i en bygning, der ikke tidligere er godkendt til formålet, og at dette derfor er en væsentlig barriere for etablering af flere privatinstitutioner. Den landsdækkende undersøgelse viser 6, at daginstitutioner generelt set ser positivt på deres muligheder for at praktisere en selvstændig pædagogisk profil. Privatinstitutionerne vurderer i særlig høj grad, at de har frie rammer til at skabe den profil, de ønsker. Temaet omkring praktisering af en selvstændig profil er særlig relevant hvis man vil sikre variation og mangfoldighed på dagtilbudsområdet. Ledere af privatinstitutioner vægter i særlig høj grad, at institutionen praktiserer en selvstændig pædagogisk profil, der er idé- eller religionsbaseret. Forskellige typer privatinstitutioner For at kunne forstå forholdet mellem de private daginstitutioner og de kommunale daginstitutioner er det nødvendigt at se på forskelle, i den måde privatinstitutionerne er oprettet på. Oversigten nedenfor er et forsøg på en gruppering af de mest almindelige forskelle. Figur 1. Typer af private daginstitutioner Type 1. Forældreoprettet 2. Oprettet af en enkelt person Kommentar Fx oprettet som en protest i forbindelse med nedlæggelse af en kommunal daginstitution. Personen har oprettet og er ejer af den private daginstitution, fx på grund af et engagement i børn. 3. Oprettet med udgangspunkt i ideologi, grundsyn, religion Fx Steiner-børnehaver, religiøst funderede daginstitutioner, natur, økologi. 4. Selvejende, der bliver privat Ønsket om større selvstændighed og frihed fra kommunen. 5. Institutioner oprettet af idealistiske pædagoger 6. Koncerner Ønske om fokus på den gode pædagogik og ønske om større selvstændighed og frihed fra kommunen er central. Tager ofte udgangspunkt i et særligt koncept. En institutionsform, der er meget udbredt i Norge og Sverige. Denne type findes ikke i Danmark 7. 4 Som hovedregel udregnes bygningstilskuddet som et gennemsnit af bygningstilskud pr. barn i samme aldersgruppe i de selvejende daginstitutioner i kommunen. Når der ikke findes selvejende daginstitutioner i kommunen, beregnes bygningstilskuddet efter en tilbagefaldsregel, som skitserer et fast beregningsgrundlag for bygningstilskuddet. 5 Rambøll 2010 6 Samme 7 Det nærmeste, vi i Danmark kommer på en koncern, er TitiBo-gruppen, der har 6 institutioner tilknyttet. Direktøren i TitiBoh om ch f fo ISS f fo v o. 9

De private daginstitutioner, der er omtalt i pkt. 1-5, findes på Bornholm. Når forældre vælger dagtilbudsplads I forbindelse med den landsdækkende undersøgelse 8 blev der foretaget en spørgeskemaundersøgelse og en række kvalitative interview af forældres holdninger til privatinstitutioner og kommunale daginstitutioner. Undersøgelsen viser, at når forældre vælger daginstitution til deres barn., lægger de overvejende vægt på transporttiden til arbejde og hjem og daginstitutionens ry, på baggrund af hvad forældrene hører i deres netværk, daginstitutionens pædagogik og de fysiske rammer. Undersøgelsen viser endvidere, at flertallet af forældre ikke tillægger daginstitutionens ejerform en selvstændig værdi, når de skal vælge et dagtilbud til deres barn. Flere forældre forbinder bestemte karakteristika med forskellige typer daginstitutioner. I private daginstitutioner forventer forældre, at de får større indflydelse på driften, og at der er mere fokus på det enkelte barns udvikling. Kommunale institutioner ses af nogle som havende et for stort fokus på økonomi, men til gengæld værende bedre rustede til at takle ferie og sygdom hos personalet i kraft af stordriftsfordele. Flertallet af forældre tillægger det stor betydning, at de har mulighed for forældreindflydelse i deres barns dagtilbud en mulighed som mange forældre særligt forbinder med privatinstitutioner (eller selvejende daginstitutioner). Privatinstitutioners omfang I 2012 er der på landsplan indskrevet ca. 14.500 0-5-årige børn i privatinstitutioner. Det er en fordobling fra 2008-2012. Antal 0-5-årige børn i privatinstitution (vuggestue, dagpleje, børnehave og integrerede institutioner). 15000 14000 13000 12000 11000 10000 9000 8000 7000 6000 2008 2009 2010 2011 2012 8 Rambøll 2010 10

Til sammenligning er det samlede antal indskrevne børn i kommunale institutioner og selvejende institutioner faldet i perioden. Faldet i dagtilbudspladser svarer cirka til faldet i børnetallet. Antal 0-5-årige børn: Samlet børnetal og indskrevne i kommunale institutioner og selvejende institutioner (vuggestue, dagpleje, børnehave og integrerede institutioner på landsplan). 380000 360000 340000 320000 300000 280000 2008 2009 2010 2011 2012 børnetal indskrevne Daginstitutioner på Bornholm Særtræk ved Bornholms daginstitutions struktur Første januar 2003 blev Bornholms 5 kommuner samlet i 1 omm Bornholms Regionskommune 9. I den forbindelse skete der en række administrative omstillinger i de kommunale institutioners status. Alle kommunale daginstitutioner blev til virksomheder, og lederne blev til virksomhedsledere, der refererede direkte til politikerne. I årene efter var der forskellige decentraliserings- og centraliseringsinitiativer, blandt andet blev der oprettet 4 daginstitutionsdistrikter med hver sin leder. En struktur, der igen er forandret, idet alle kommunale daginstitutioner på øen er lagt sammen i ét Dagtilbud Bornholm med én dagtilbudsleder og én forældrebestyrelse fra 1. april 2013.. Forskellene mellem kommunale daginstitutioner og privatinstitutioner har vi undersøgt i Bornholms Regionskommune, fordi der er et faldende børnetal og en stigende andel af pladser i privatinstitutioner. Dette giver en særlig tilgang, hvor konkurrence og forældrevalg kommer til at fremstå særlig tydeligt. At undersøgelsen er gennemført i Bornholms Regionskommune skyldes ligeledes, at der er en række faktorer, der kan være med til at gøre det muligt at synliggøre forholdet mellem de private og kommunale daginstitutioner. Det drejer sig om følgende forhold: Der er mange private daginstitutioner. Der er ingen selvejende daginstitutioner. Private og kommunale daginstitutioner ligger geografisk fordelt på hele øen og ligger ikke langt fra hinanden. Det vil sige at de har det samme børnegrundlag. 9 Kommunesammenlægningen på Bornholm skete før kommunalreformen i 2007. 11

Det faldende børnetal giver øget konkurrence, som tydeliggør forskelle og ligheder. Der har været private daginstitutioner i lang tid. Der er stor dækning af private daginstitutioner. 24 procent af børnene går i en privatinstitution. Der er private daginstitutioner af forskellig størrelse og med forskelligt værdimæssigt grundlag. Det drejer sig om forhold, der gør Bornholms Regionskommune særlig velegnet som udgangspunkt for undersøgelsen. Faldende børnetal Børnetallet på Bornholm har været faldende siden 2010. For så vidt angår de 1-årige børn, er antallet af børn (dvs. 1-årige indbyggere) faldet fra 383 børn i 2010 til 254 børn i 2013. Der er flere forklaringer herpå. For det første er det en landsdækkende og europæisk tendens, at børnetallet falder. Færre kvinder får børn, førstegangsmødres gennemsnitsalder er stigende, og den enkelte kvinde får i gennemsnit færre børn. For det andet er den samlede nettofraflytning fra øen er steget med 2,5 gange i perioden 2008-2013. I 2008 var der 157 nettofraflyttede, og i 2013 var det steget til 357 nettofraflyttede. Hertil kommer, at der er en række komplekse erhvervsmæssige og sociodemografiske forhold, der gør sig gældende. En analyse heraf falder uden for denne rapports rammer. Figur 2. Børnetal på Bornholm: 1-årige, 2-årige og 3-årige. Opgjort pr. 3. kvartal fra 2008 til 2013 10. 450 400 350 300 250 200 2008 2009 2010 2011 2012 2013 3 årige 2 årige 1 årige Fald i antal dagtilbudspladser i alt øgning i antal pladser i privatinstitutioner Som en konsekvens af det faldende børnetal er det samlede antal daginstitutionspladser i perioden selvfølgelig faldet. Faldet i antal pladser har imidlertid udelukkende ramt de kommunale institutioner. Pladstallet i de kommunale dagtilbud, det vil sige inklusive dagplejen, er faldet fra 1.692 pladser i 2008 til 1.234 pladser i 2012. Antallet af pladser i privatinstitutioner og privat dagpleje er i samme periode steget fra 286 pladser til 388 pladser 11. Udregnet som privatinstitutions andel af det samlede antal pladser er 10 Kilde: Danmarks Statistik 11 Kilde: Danmarks Statistik 12

andelen af pladser i privatinstitutioner steget fra ca. 15 % i 2008 til ca. 24 % i 2012 i forhold til antallet af pladser i kommunale daginstitutioner. En opgørelse viser, at privatinstitutionerne pr. 1. november 2013 fortsat har en andel på ca. 24 % af det samlede pladstal 12. Figur 3. Antal pladser i alt og privatinstitutioners andel i % af antal pladser i alt. 2008-2012 13. 24 22 20 18 16 14 1978 14,5 % 1931 1911 16,1 % 18,1 % 22,5 % 1725 23,9 % 1622 12 2008 2009 2010 2011 2012 Antal kom. og pr. pladser i alt Privat andel i % 12 Kilde: Bornholms Regionskommune. Der er ikke en helt præcis overensstemmelse mellem opgørelsen fra Danmarks Statistik og Bornholms Regionskommune. Men en analyse af tallene viser, at begge datakilder peger i samme retning. 13 Kilde: Danmarks Statistik. Den lodrette akse angiver både antal pladser i hundreder og procentandel pladser. 13

Undersøgelsens resultater I det følgende redegør vi for de resultater, vi har fundet, ved at analysere de 10 gruppeinterview. Alle analyser baserer sig på data indsamlet på Bornholm i september 2013. I teksten skelner vi mellem privatinstitutioner og kommunale børnehuse. Vi anvender betegnelserne f o. o no anvendes synonymt, og det dækker antalsmæssigt over mellem 1-5 af de interviewede institutioner. Med kun 10 interview giver det ikke mening at differentiere yderligere. I undersøgelsen er der særlig fokus på følgende temaer: Styring Forholdet til kommune og paraplyorganisation Institutionens profilering af sig selv Identitet og fællesskab Oplevede forskelle mellem privatinstitutioner og kommunale institutioner Medarbejderressourcer Ledernetværk Forældrenes valg af daginstitution Forældrenes deltagelse i daginstitutionens hverdag De interviewedes oplevelse af forskelle mellem privatinstitutioner og kommunale institutioner På baggrund af vores interview med både privatinstitutioner og kommunale institutioner kan vi fremsætte en række hypoteser om forskellene mellem privatinstitutioner og kommunale institutioner. Hypoteserne er antagelser, hvor vores materiale kan tyde på, at der er en sammenhæng mellem udsagn og karakteristika for henholdsvis privatinstitutioner og kommunale institutioner. Interviewene tyder på, at de kommunale institutioner blandt andet er karakteriseret ved, at de kommunale børnehuse gør en dyd ud af at være for alle. de kommunale børnehuse taler om det positive ved at tilhøre et fællesskab. de kommunale børnehuse ser det primære udgangspunkt i børnegruppen som sådan og i institutionens profil. der er større kontakt mellem ledere og medarbejdere fra forskellige kommunale børnehuse, end der er mellem ledere og medarbejdere i privatinstitutionerne. det er positivt med ø-dækkende møder, efteruddannelse og planer. Interviewene tyder på, at privatinstitutionerne blandt andet er karakteriseret ved, at de privatinstitutioner er mere isolerede fra hinanden, end de kommunale børnehuse er. at privatinstitutionerne bøjer regler, lovgivning og overenskomster mere end de kommunale. Der er sandsynligvis en række fordomme både blandt privatinstitutioner og kommunale institutioner. For eksempel er der noget, der tyder på, at de interviewede i privatinstitutionerne i deres omtale ensliggør de kommunale børnehuse og ikke ser forskellene mellem forskellige kommunale børnehuse. 14

at de interviewede i de kommunale institutioner har urealistiske forestillinger om privatinstitutionernes positive vilkår. a v w å v o o omm ø h om v og neutralt ikke positivt. Konkurrence mellem privatinstitutioner og kommunale institutioner De enkelte kommunale og private daginstitutioner er flere steder beliggende tæt på hinanden. For eksempel er der i nogle byer både 1-2 kommunale institutioner, børnehuse og en privatinstitution. De interviewede både i de kommunale børnehuse og i privatinstitutionerne taler om, at de er i en indbyrdes konkurrencesituation, og at dette har konsekvenser for, hvordan de agerer både indadtil og udadtil. De kommunale daginstitutioner omtaler konkurrencen som en kamp for overlevelse. Lederne af de private daginstitutioner taler både om konkurrencen med de kommunale institutioner og om konkurrence som et grundvilkår, fordi i en privatinstitution er der en synlig direkte sammenhæng mellem på den ene side antal indskrevne børn, antal børn på venteliste og på den anden side de ressourcer, som institutionen kan anvende. Denne sammenhæng skaber et grundlag for privatinstitutionens fortsatte eksistens. På en ø med faldende børnetal bliver konkurrencen om børnene skærpet. Det drejer sig om den enkelte daginstitutions overlevelse, både den privates og den kommunales. Er der børn nok? Skal der afskediges medarbejdere? Skal institutionen lukke? Det følger af privatinstitutionernes etableringsret, at selvom der er et faldende børnetal i kommunen, så kan kommunen ikke reducere i privatinstitutionens økonomi. Privatinstitutionen modtager tilskud fra kommunen for de konkrete børn, der aktuelt er i institutionen. Ved faldende børnetal reducerer kommunen i Dagtilbud Bornholms pladser. Det har som bekendt til følge, at der i det kommunale børnehus bliver afskediget medarbejdere, eller at medarbejdere bliver flyttet fra ét børnehus til et andet, og at børnehuset eventuelt lukkes. Vi skal sørge for at få kunder i butikken, for med et faldende børnetal kan børnetallet ikke opretholdes. Det er jo præcis det samme her som i det private. Det handler jo om, at man hele tiden skal være på dupperne, for at man kan beholde en institution også selvom man er kommunal. (Forældreformand for kommunal daginstitution). Der er ingen, der omtaler konkurrence mellem de private daginstitutioner. Det kan skyldes, at de private daginstitutioner ligger med så stor afstand fra hinanden, at der reelt ikke er en konkurrence af betydning imellem dem. De private daginstitutioner Som nævnt betragter privatinstitutionerne det som et grundvilkår, at de er i en konstant konkurrencesituation. Konkurrence behøver ikke være negativt, for så forbedrer man ansigtet udadtil. (Leder af privatinstitution). Jeg har en forretning, som skal drives, og det skal være bedre end. Det er et helt central drive og energi at være i. Jeg kan ikke falde tilbage på sovepuden, så får du ingen kunder. (Leder af privatinstitution). 15

Både leder, medarbejdere og forældre i privatinstitutioner fremhæver som konkurrenceparametre, at de tilbyder noget særligt, som er anderledes end det, de kommunale institutioner tilbyder. Privatinstitutionerne nævner nedenstående syv punkter: 1. At det er en lille og overskuelig daginstitution. 2. At de har en klar og tydelig profil. Nogle baserer institutionen på for eksempel en religiøs og/eller en idemæssig tilgang. 3. Privatinstitutionen tilbyder pasning på tider ud over den almindelige åbningstid. Institutionen er meget fleksibel med hensyn til at ændre i den aktuelle åbningstid direkte efter de konkrete forældres behov. 4. Privatinstitutionerne må godt benytte sig af sponsorer. I det private må man godt gå ud og søge nogle penge til nogle ting. Fx sponsorerede legepladser. Så der har de også større muligheder for at lave noget godt. Hvor vi i det kommunale ligesom bare er i den her kasse, og dens rammer kan vi ikke gå ud over. Det kan selvfølgelig være en ulempe. (Leder i kommunalt børnehus). 5. Nogle private daginstitutioner ansætter flere medarbejdere end i de kommunale institutioner, idet de i et større omfang end i de kommunale børnehuse har ansat ikke-pædagoguddannede og dermed billigere arbejdskraft. I disse privatinstitutioner er antallet af medarbejdertimer pr. barn højere end i de kommunale børnehuse. 6. Nogle privatinstitutioner har en bedre økonomi end de kommunale børnehuse, på grund af at de har færre sygedage. Det giver samlet set øget trivsel, øger medarbejdernes kontinuitet og reducerer udgifterne til vikar. 7. Forældrene kan gratis låne daginstitutionen til private fester. Privatinstitutionerne nævner ikke leder og medarbejderes deltagelse i efter- og videreuddannelse som et konkurrenceparameter. Vores data tyder på, at leder og medarbejdere i privatinstitutioner i mindre grad deltager i efter- og videreuddannelse end i de kommunale børnehuse. Privatinstitutionerne bliver inviteret til at deltage i de kommunale efter- og videreuddannelsesinitiativer, og privatinstitutionerne skal så betale for deltagelsen. Det er ikke alle privatinstitutioner, der deltager. Nogle privatinstitutioner fremhæver det som en fordel, at institutionen ikke skal deltage i kurser m.v., som institutionen ikke selv har taget initiativ til. De kommunale daginstitutioner De kommunale institutioner er meget bevidste om, at der er tale om en konkurrencesituation, og at både privatinstitutioner og kommunale institutioner konkurrerer om de samme børn i en situation med faldende børnetal. Konkurrencen betyder, at vores eksistens ikke er sikker, og medarbejderne er heller ikke sikre på deres ansættelse. (Leder af kommunalt børnehus). Det nytter ikke noget at lulle sig lidt hen og regne med, at det nok går, fordi vi er en kommunal institution. Sådan kan man bare ikke gøre, hvis man gerne vil overleve, så skal folk også vide, hvad vi laver her, og vide, at vi er bare lige lidt bedre end de andre. (Leder af kommunalt børnehus). 16

De kommunale børnehuse nævner som deres særlige konkurrenceparameter, at de har plads til alle slags børn, og at institutionen er med i det kommunale fællesskab. Det er værdifuldt at være en institution, som kan rumme mange forskellige børn og forældre. (Medarbejder i kommunalt børnehus). Vi valgte helt bevidst, at det skulle være en offentlig daginstitution. I forhold til mangfoldighed synes jeg, det er meget vigtigt, at man møder mange forskellige børn. (Forælder til barn i kommunalt børnehus). De kommunale institutioner fremhæver det som en kvalitet, at de er en del af det offentlige velfærdssystem; at de ikke er private. Denne argumentation har hos nogle interviewpersoner en samfundsmæssig, politisk holdning. Det er mangfoldigheden og følelsen af, at man bidrager til samfundet, og at man kan se sig som en del af samfundet. Børnene skal ende ud med at blive gode selvstændige samfundsborgere, som kan bidrage til udviklingen af det her land. (Leder af kommunalt børnehus). De kommunale institutioner fremhæver desuden, at de deltager i det kommunale fællesskab på tværs af børnehuse, blandt andet med deltagelse i efteruddannelse. Det er en god ting, at der er nogle, som kommer på kurser i forskellige ting, fx i sprog osv. Der er mulighed for, at vi kan komme ud og få noget mere uddannelse. (Medarbejder i kommunalt børnehus). Der er nogle kommunale institutioner, der nævner de kommunale indkøbsaftaler som uhensigtsmæssige for konkurrencen mellem privatinstitutioner og kommunale institutioner. De kommunale indkøbsaftaler kan blandt andet resultere i dyrere varer og lavere grad af institutionens egen bestemmelse. I bestyrelsen talte vi om, at de må sørge for nogle indkøbsaftaler, som giver et større råderum, for de private kan jo fx sige, at de spiser bornholmske varer der, eller de spiser økologisk. Det har vi bare ikke så gode muligheder for her. Det er et ret vigtigt punkt at konkurrere på. (Leder af kommunal daginstitution). Nogle kommunale institutioner nævner risikoen for, at institutionen går på kompromis med sin egen faglige identitet. Hvis man er en forretning, der ikke kører så godt, så kommer man nogle gange til at lave et tilbud på noget, man måske ikke skulle have lavet et tilbud på. Kontra hvis folk stod i kø udenfor, så havde man måske kun to tilbud. I disse tider, hvor fødselstallet er nedadgående, skal man passe på, at man ikke kommer til at lefle eller give køb på det, vi egentlig står for, fordi vi vil have kunder. (Pædagog fra kommunal daginstitution). Konkurrencen et fælles vilkår De kommunale institutioner nævner, at i relationerne mellem de lokale kommunale børnehuse og privatinstitutionerne er der konkurrence på ét niveau og fællesskab på et andet niveau. Vi er et lille samfund, og der er ikke plads til at gå og kigge skævt til hinanden. Børnene kender jo også hinanden på tværs, og der skal være plads til, at de alle sammen kan være stolte af deres huse, uanset hvor de kommer fra. (Leder i kommunal daginstitution). Selv om vi er forskellige, skal vi jo alle videresende børn til den samme skole, og de skal jo alle gerne kunne indgå i det læringsfællesskab, som er i skolen, uanset hvilken institution de kommer fra. (Pædagog fra kommunal daginstitution). 17

Så er vi jo forskellige, og det tror jeg såmænd ikke altid har noget at gøre med, om man er kommunal eller privat, men mere noget at gøre med de personer, som arbejder i institutionen, og hvad man vælger at bygge sin pædagogik op omkring. (Medarbejder i kommunalt børnehus). En analyse af interviewene tyder på, at tilstedeværelsen af privatinstitutioner øger det frie valg for forældrene. Forældrene kan vælge mellem det lokale kommunale børnehus og den lokale private daginstitution. Forældrene i privatinstitutionerne lægger stor vægt på denne valgmulighed. Forældres valg af daginstitution D v v om v fo fo æ fo v v f m. Som tidligere nævnt vælger forældre daginstitution til deres barn ud fra transporttiden mellem hjem og arbejde, daginstitutionens ry på baggrund af hvad forældrene hører i deres netværk, daginstitutionens pædagogik og de fysiske rammer. Det følger af strukturen på daginstitutionsområdet, at forældrene ikke frit kan vælge mellem daginstitutioner, ligesom man frit kan vælge mellem varer i en butik, som man for eksempel kan vælge mellem mange forskellige tandpastamærker i et supermarked 14. Dagtilbud er en ydelse med begrænsede valgmuligheder. I tyndt befolkede områder er der for forældre reelt kun et valg mellem nogle få daginstitutioner 15, og måske er der slet ikke nogen valgmuligheder, man må tage den ene daginstitution, der er i lokalområdet. Mange hensyn spiller som nævnt ind ved forældres valg, ikke mindst forældrenes aktuelle transportmuligheder til og fra arbejde. Det er selvsagt vigtigt, at forældrene kan få deres hverdag til at hænge sammen. Hvis det lokale alternativ til den kommunale institution er en skovbørnehave, kan forældrene reelt ikke vælge en musikbørnehave, der ligger 15 km i den forkerte retning. På Bornholm foretager forældre i praksis et valg mellem relativt få daginstitutioner. I dette valg spiller de lokale børnehavers profil naturligvis ind. Privatinstitutioner På Bornholm kan forældrene mange steder vælge mellem en privat og en kommunal daginstitution. Nedenfor gengives nogle af de grunde, de interviewede har for bevidst at vælge en privat daginstitution: Privatinstitutionen har en særlig profil, som forældrene ønsker for deres barn. Det er fx en religiøs daginstitution eller en naturbørnehave, hvor de store børn er ude hele året uanset vejret. Privatinstitutionen er en lille daginstitution, som kan give den tæthed og det nærvær, som forældrene ønsker for deres barn. Vi valgte den her institution hovedsageligt pga. nærværet der bliver taget tid til ting, og der er en ordentlig tone her. Det bemærker man også, når man er her, altså konflikterne bliver løst på en anden måde, end hvad jeg har været vant til at se i institutioner. Der er et andet støjniveau Men der er ikke på den måde en masse aktiviteter, som man skal tage til, som jeg egentlig tror, kan virke meget stressende på børn.(forælder til barn i privat daginstitution). 14 Eske Gros, forsker på SFI 15 Forældres valgmuligheder er naturligvis større i tætbefolkede områder, hvor der lokalt ligger mange forskellige daginstitutioner. 18

Det er meget tilflyttere, som søger de små institutioner. Fx en københavnerfamilie, der flytter ud og gerne vil ud og have lidt højt til himlen og have en institution, som ligger nærved. De søger det små og det nære. (Pædagog i kommunal daginstitution). Privatinstitutionen har et godt ry. Jeg er slet ikke i tvivl om, at forældrene aktivt har valgt vores institution. I vores lille samfund handler det ofte om, at mor eller far også har gået i sådan en institution, så det handler ofte om et aktivt valg. Det er ikke altid sådan, at forældrene helt ved, hvad det er, de vælger, når de vælger at have deres børn her, men de gør sig alligevel nogle tanker, og det tror jeg har en betydning for det forældresamarbejde, som er. Som det ses af citatet, er der forældre, der vælger den konkrete private daginstitution på grund af dens ry som en god daginstitution og for nogles vedkommende i mindre grad på grund af dens særlige profil. Det er en rummelig privatinstitution med masser af plads. Privatinstitutionen vælges af ideologiske, religiøse grunde, og man fravælger en kommunal daginstitution. Det er en daginstitution med et tæt forældrenetværk. Det handler om ry og rygte og den energi, der er, og de fester, der bliver holdt sammen med forældrene. Folk flytter hertil. Så går der et par år, og så er forældre her i børnehaven deres netværk. Der er så mange fine ting imellem dem. (Leder af privat daginstitution). Tilflytterne søger privatinstitutionerne, fordi det her er let at danne netværk blandt forældrene. I privatinstitutionerne er der ofte lokale forældreaktiviteter. Med andre ord er der i privatinstitutionerne en høj grad af forældreinddragelse. Dette tema uddybes senere i rapporten. Der har været så mange ændringer (lukninger) i de kommunale daginstitutioners organisering i de senere år, så man ønsker et mere stabilt alternativ. Det kan sætte tanker i gang, at den kommunale børnehave lukkede, da den private startede op. Det kan da få en til at tænke: Hov, hvorfor nu det? Hvad er det mon lige, de kan i den private? Eller handler det om et oprør fra forældrene, om at nu gider man simpelthen ikke det kommunale længere? (Børnehusleder i kommunal daginstitution). Ja, det har ikke været stabilt, siden jeg blev pædagog. Fra jeg startede hernede, har vores kommunale børnehus været lukningstruet en tre-fire gange, tror jeg. (Pædagog ansat i kommunalt børnehus). Nogle forældre tilvælger ikke privatinstitutionen på grund af det særlige ved denne, men de fravælger den kommunale daginstitution, som de ikke finder lever op til deres ønsker og så er alternativet den lokale private daginstitution. Kommunale institutioner Det følgende er de grunde, som de interviewede nævner for at vælge en kommunal daginstitution: Den kommunale daginstitution har en særlig profil. Fx idrætsbørnehave. Der er børn fra mange forskellige miljøer i den kommunale daginstitution. 19

I forhold til mangfoldighed synes jeg, det er meget vigtigt, at man møder mange forskellige børn. (Forælder til barn i kommunalt børnehus). Forældre ønsker fællesskabet i en kommunal daginstitution. Jeg synes, at man får stukket i skoene, at når man har valgt det kommunale, så har man ikke taget stilling, så er det bare, fordi det har man ikke giiidet, og så var det jo alligevel bare det, som lå lige i nærheden. Sådan har jeg slet ikke oplevet det her i vores lille by. Her er man udmærket klar over, at der er både kommunale og private, og nu kan man sådan bare vælge mellem de to, for nu er der ikke så mange børn. (Forælder i kommunal daginstitution). Nogle forældre vælger en kommunal daginstitution af mere principielle grunde. Jeg vil gerne bakke op omkring det kommunale tilbud, der er til børnene, og den alsidighed, der er i det. Dermed ikke sagt, at det private ikke er godt. Men jeg synes, det kommunale fungerer godt, og det tilbud, der er til alles børn, er godt. Det vil jeg gerne bakke op om, og jeg vil gerne være med til at udvikle det, så vi kan blive ved med at tilbyde alle et godt tilbud. (Forældreformand). Der er også eksempler på, at forældre fravælger en privat daginstitution på grund af dens særlige profil. Jeg er gift med en hyper-ateist, så da vi skulle vælge institution, foreslog jeg, at vi lige kiggede på den religiøse daginstitution, for jeg havde hørt godt om den. Det kunne der ikke være tale om. Så for os var det faktisk et fravalg af den og den kristne profil. (Forælder i kommunal daginstitution). Mange forældre tænker ikke så meget over, om det er en privat, eller om det er en kommunal daginstitution, de vælger til deres barn. De vælger den, de mener, er bedst. Når jeg taler med andre forældre, er det mit klare indtryk, at man i høj grad vælger institution ud fra, hvad man hører andre forældre sige. Det er ikke det første, man tænker over, om det er en kommunal eller en privat institution. Ellers så kender man måske en, som arbejder der, og man er meget glad for vedkommende, og så søger man måske derhen. (Børnehusleder i kommunal daginstitution). Forældrenes deltagelse i institutionens hverdag Generelt kan relationen mellem forældre og institution uanset om det er en kommunal eller en privat daginstitution beskrives gennem tre forskellige relationsformer. Disse relationsformer kan overlappe hinanden. Det er ikke altid relationsformerne ses i deres rene form: Forældre som brugere: Samarbejdet mellem medarbejdere og forældre er karakteriseret ved, at forældre er brugere eller forbrugere, kunder. Forældrene betaler for en ydelse, der udføres af de ansatte, og dette betyder, at forældrene over for institutionen kan stille krav til indholdet i daginstitutionen, ikke mindst i forhold til deres eget barn. I debatten om privatinstitutioner versus kommunale institutioner bliver det af nogle fremhævet 16, at forældre i privatinstitutioner indtager positionen som kunder fremfor samarbejdspartnere. Tilsvarende bliver det i debatten nævnt, at der kan være en risiko for, at leder og medarbejdere sætter deres faglighed i baggrunden med henblik å ø f. P v o v o ov mm m kundernes ønsker med henblik på at sikre egen overlevelse. De sidste ca. 10 års debat i fagblade, dagblade m.v. viser, at for eksempel børnehaveledere finder, at forældrene er blevet mere 16 Se for eksempel FTF 2011, BUPL 1996 20

krævende på deres eget barns vegne, det vil sige at forældrene i høj grad positionerer sig som kunder i stedet for som ligeværdige samarbejdspartnere, der har blik for balancen mellem hensynet til eget barn på den ene side og hele institutionens samlede virksomhed på den anden side. Ligeværdigt samarbejde mellem forældre og institution: Samarbejdet mellem medarbejdere og forældre kan også være karakteriseret ved, at forældre og medarbejdere har et ligeværdigt samarbejde med barnet i centrum. I denne relation er der et oprigtigt ønske om at bidrage til et fælles, ligeværdigt samarbejde i respekt for forskellighederne med henblik på at bidrage til barnets bedste. Det ligeværdige samarbejde kan også hæves op til at have fokus på samarbejde om trivsel for alle børn i hele institutionen, ligesom det ligeværdige samarbejde kan hæves yderligere til et niveau, hvor fokus er på børns vilkår i (lokal-)samfundet som helhed. Leder og medarbejdere som myndighedsudøvere: I denne relationsform er det tydeligt, at leder og medarbejdere i institutionen har et ansvar for at have fokus på, om forældrene sat på spidsen er gode nok forældre, og om forældrene overholder institutionens regelsæt og rammer. For eksempel skal forældrene overholde institutionens åbningstid og må ikke aflevere et sygt barn. Det er som bekendt institutionens opgave at foretage en underretning til de sociale myndigheder, såfremt institutionen vurderer, at barnet har behov for støtte, og at forældrene skal inddrages i denne støtte. I interviewene har der primært været fokus på de to første relationsformer, hvorfor analysen ikke indeholder data om leder og medarbejdere som myndighedsudøvere. Privatinstitutioner Analysen af interviewene viser, at forældre i de private daginstitutioner er mere aktive end forældre i de kommunale daginstitutioner. Forældredeltagelsen dækker over en række forskellige niveauer for deltagelse. 1. I nogle privatinstitutioner er det obligatorisk, at forældre er aktive, og institutionen forventer dette som f, å m v o. I o v om, fo ældrene er aktive på forskellige måder. Det vil sige, at det ikke er forældrene, der som kunder stiller krav til institutionen, men snarere omvendt. Flere privatinstitutioner har som udgangspunkt en fast struktur, som forældrene skal tage del i. I andre privatinstitutioner er forældrene aktive, fordi de oplever en forventning om, at de skal deltage. Vi forventer, de deltager i 2 arbejdsdage og så en fest, som er forældrearrangeret. (Leder i privatinstitution). Vi må, kan og har lyst til at stille krav til vores forældre, og det gør vi. Det bliver accepteret på en anden måde, når folk selv har søgt os på vores private venteliste. Så er de indstillede på at blive en del af institutionen fremfor en del af et system. (Forælder, der er initiativtager til oprettelsen af privatinstitution og nu i bestyrelsen i privatinstitution). Når forældrene starter her, så får de at vide, at de skal delagtiggøre sig. Vi har fx et festudvalg, et praktisk udvalg osv. der skal de simpelthen med Det er jo også deres børnehave, og vi involverer dem. (Ansat i privat børnehave). 21

2. Forældre er aktive, fordi de oplever, at det er deres daginstitution, som de selv har været med til at oprette. Det både engagerer og forpligter. Det ses fx der, hvor medlemmer af bestyrelsen er ejere af daginstitutionen og har garanteret for driftsgarantien. 3. Forældre er aktive, fordi livet i daginstitutionen er en del af deres livsverden og identitet som forældre. Det er jo ikke kun børnenes børnehave, det er også forældrenes. Vi har et godt forældreteam, og man kan mærke, de synes, det er rart at være her. Nogle gange er det næsten ikke til at få dem ud ad døren. (Ansat i privat børnehave). Hvor vi førhen i det kommunale tænkte, Nå ud med dem, så vi kan komme i gang med vores arbejde, så er vi nu nødt til at tænke, at vi arbejder sammen med forældrene, og vi arbejder også, når de er her. (Forælder og initiativtager til oprettelsen af daginstitutionen og nu i bestyrelse i privatinstitution). 5. Forælde er aktive, fordi det både er en praktisk eller økonomisk nødvendighed og metode til involvering. Der jo også forældre, som gør rent. Så man har 2-3 timer hver 6. eller 8. gang. (Leder af privatinstitution). De skiftes til at bage brød, hvor de har en uge ad gangen, hvor de tager boller eller brød med til os alle. De har et par gange eller tre om året, hvor de gør det. Det fungerer fint, og der er aldrig problemer. (Leder af privat dagtilbud). 6. Forældre er aktive, fordi det skaber netværk. De tager sig tid til at sidde i garderoben og snakke og se på billeder. Så det bliver et netværk, som er overskueligt, men det er selvfølgelig også, fordi vores institution er så lille. (Leder i privat daginstitution). 7. Forældres lyst til deltagelse skifter over tid. Dette ses fx, hv æ v, der var ved privatinstitutionens etablering og de første 3-4 år, kan klinge af, når det første engagement har lagt sig, og hverdagen er ved at blive en rutine. Jeg snakker med forældre fra de private, som siger, at nu er de altså trætte af at klippe græs og hjælpe til på en arbejdsdag, hvor vi nærmest bliver pålagt opgaver. Det er ikke så hyggeligt at komme der mere, for der forventes for meget af os. Den kultur, som var i starten, er nok ved at klinge af. (Leder af kommunalt børnehus). Ofte er forældrenes deltagelse en kombination af punkterne, som det ses i følgende citat: Vi forventer, at man kan afsætte 4 arbejdsdage om året. Det er af tre grunde; det ene er at vi får lavet noget fysisk materielt i børnehaven, det andet er at forældrene og familierne lærer hinanden bedre at kende det er der også noget netværk i, det tredje er at børnene oplever, at deres forældre også kommer i børnehaven og laver noget. Det gør jeg meget ud af at fortælle de nye forældre. (Leder i privatinstitution). Analysen af interviewene i privatinstitutionerne viser, at både forældre, leder og medarbejdere har fokus på, at forældrene er brugere/kunder, der økonomisk skal sikre institutionens opretholdelse. Men i analysen er der ikke fundet eksempler på, at leder og medarbejdere sætter fagligheden i baggrunden. Analysen viser, at det er privatinstitutionen, der stiller krav til forældrene. Analysen viser også, at det ligeværdige samarbejde om institutionen som helhed er meget fremtrædende i nogle privatinstitutioner. 22