Etniske minoriteter som frivillige i min forening hvordan?

Etniske minoriteter frivillige med indsigt Etniske minoriteter som frivillige i min forening hvordan? Udgivet af Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde September 2006

Udgivet af: Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Nytorv 19, 3.sal 1450 København K Tlf.: 3393 5293 www.frivilligraadet.dk info@frivilligraadet.dk

FRIVILLIGE MED INDSIGT Jamilla sidder tirsdag eftermiddag i en kælder i sin boligforening og venter på, at pigerne begynder at strømme ind til lektiehjælpen. Et andet sted i byen er Ali i fuld gang med at gøre klar til aftenens middag og debat om sundhed i Kvarterløftshuset, alt imens Sada rydder op efter bestyrelsesmøde i foreningen. Dette er blot et par eksempler på etniske minoriteter, der er aktive i det frivillige sociale foreningsarbejde. Etniske minoriteter i Danmark er en broget og sammensat gruppe med baggrund i mange forskellige nationaliteter, kulturer, familiemønstre, religioner m.v. Og rigtigt mange er trods fremmedklingende navne født og opvokset i Danmark. Etniske minoriteter besidder en masse forskellige ressourcer, som er vigtige i frivilligt socialt arbejde, og derfor er der masser af gode rekrutteringsmuligheder for frivillige sociale organisationer blandt etniske minoriteter. Jeg laver frivilligt socialt arbejde, fordi det giver mig mulighed for at gøre en forskel. Jamilla, 28 år Ser vi på foreningslivet med fokus på etniske minoriteter, ser vi på den ene side et billede af en vellykket integration. Etniske minoriteter har taget foreningsdanmark til sig, og der er en høj grad af foreningsdannelse blandt etniske minoriteter. Som frivillig får jeg mulighed for at bruge min baggrund og mine erfaringer med arbejdet med unge. Nader, 40 år Men etniske minoriteter har ikke på samme måde taget den etablerede organisationsverden til sig og omvendt. Etniske minoriteter udgør en stigende del af brugergrupperne i frivillige sociale organisationer, men ser vi på antallet af frivillige og ansatte er billedet et ganske andet.

DEN MANGFOLDIGE ORGANISATION HVAD ER JERES PROFIL? Hvor mange etniske minoriteter er frivillige i din organisation? Og hvor mange ansatte har I med etnisk minoritetsbaggrund? Hvis I ligner de fleste andre frivillige sociale organisationer, er det sikkert ikke mange. Måske kan I fortælle, at etniske minoriteter ikke melder sig som frivillige eller søger jeres stillinger. Det er sandsynligvis det rigtige svar, men hvad er årsagen? Denne pjece har fokus på frivillige, brugere og ansatte med etnisk minoritetsbaggrund og giver gode råd til, hvordan man kommer i gang med arbejdet. Det kan virke overvældene, hvis man skal starte fra bunden, men idéen er, at hvis man starter et sted, følger resten med. Og mange af de problemstillinger, pjecen kommer ind på, kender I sikkert allerede. Samtidig kan det sikre foreningen en masse gode ressourcer og være med til at gøre det daglige arbejde lettere. For med mangfoldigheden følger en masse nye muligheder. HVORFOR SKAL VI REKRUTTERE FRIVILLIGE MED ETNISK MINORITETSBAGGRUND? Hvad er forskellen på frivilligt socialt arbejde og socialt arbejde, man ikke får løn for? Mange etniske minoriteter laver en masse socialt arbejde i netværk og etniske minoritetsforeninger, men i disse sammenhænge opfattes det ulønnede sociale arbejde ikke som frivilligt arbejde. Derfor kommer arbejdet ikke med i statistikkerne, når der laves opgørelser over frivilligt socialt arbejde, og derfor bliver etniske minoriteter ikke rekrutteret gennem de almindelige kanaler til rekruttering af frivillige. Det er synd, for her ligger en masse gode ressourcer gemt. Myter og fakta Uddannelse Etniske minoriteter i Danmark bliver stadig mere og mere veluddannede. I 1998/1999 var 7 % af de 20-24-årige indvandrere i gang med en videregående uddannelse, mens tallet i 2004/2005 var steget til 17 %. For danske unge var tallet i 1998/1999 23 %, mens det i 2004/2005 var steget til 27 %.

Samtidig oplever mange frivillige sociale organisationer et stigende antal brugere med etnisk minoritetsbaggrund. Det betyder i en række tilfælde nye udfordringer. En hel del problemer er de samme for en hjemløs mand uanset, om han har en dansk eller en somalisk baggrund. Og såvel kvinder som børn på krisecentre har også de samme umiddelbare behov, uanset om de har en dansk eller en iransk baggrund. Men reaktioner og specifikke behov kan alligevel være forskellige og noget af dette kan være bundet i kultur, eller det at være kommet til et nyt land. Det kan derfor være en stor hjælp, at nogle af de frivillige, der har kontakten med brugerne, har en etnisk minoritetsbaggrund. Det giver dem et bedre udgangspunkt for at forstå brugerne. Samtidig kan frivillige med etnisk minoritetsbaggrund være med til at forklare andre frivillige de reaktioner og behov, der er bundet i kultur. På den måde kan det sikres, at brugerne får den bedst mulige hjælp og støtte. Og på den måde bliver brugerne mødt i øjenhøjde, og vi sikrer ligeværdighed i det frivillige sociale arbejde. Myter og fakta Sproget er et problem Sproget bliver ofte nævnt som den største barriere for kontakten til etniske minoriteter. Men sproget er ikke et større problem, end man gør det til. Man kan forstå meget gennem selv få ord. Hvis brugeren har et begrænset ordforråd på dansk, kan de frivillige jo lære de vigtigste ord på de store sprog. Det viser accept. En anden mulighed er, at man kan anvende tolk. Frivillige eller ansatte med etnisk minoritetsbaggrund kan også være med til at afhjælpe sproglige misforståelser. Gode argumenter for frivillige med etnisk minoritetsbaggrund 1. Frivillige med etnisk minoritetsbaggrund kan bedre forstå brugere med etnisk minoritetsbaggrund 2. Frivillige med etnisk minoritetsbaggrund kan være med til at forklare reaktioner for andre frivillige eller brugere 3. Frivillige med etnisk minoritetsbaggrund kan sikre, at organisationen fanger de behov, brugerne har 4. Frivillige med etnisk minoritetsbaggrund kan komme med idéer til nye indsatser 5. Frivillig med etnisk minoritetsbaggrund sikrer genkendelighed i arbejdet 6. Frivillige med etnisk minoritetsbaggrund kan sikre, at organisationen afspejler det samfund, den er en del af

HVORDAN REKRUTTERER VI FRIVILLIGE MED ETNISK MINORITETSBAGGRUND? De fleste begynder at arbejde som frivillige, fordi de bliver opfordret til det. Den anden altovervejende årsag er interesse eller pårørendes situation 1. Opfordring sker gennem netværk. Men etniske minoriteter indgår ikke i de netværk, hvor traditionelle frivillige sociale organisationer typisk rekrutterer frivillige. Samtidig kan der være en blufærdighed over for en sygdom, der gør, at en pårørendes situation ikke vil være en afgørende årsag til at påbegynd et frivilligt engagement for etniske minoriteter. En anden mulighed er, at man ikke kender til patientforeningerne og sygdomsorganisationerne. Myter og fakta Mund til mund metoden virker Megen kommunikation foregå skriftligt gennem meddelelser på en opslagstavle, breve, pjecer, annoncer m.v. Denne form for kommunikation virker meget dårligt i forhold til mange etniske minoritetsgrupper, der ofte har tradition for mundtlig kommunikation. Ring derfor til folk i stedet for at skrive. Aftal et personligt møde. Brug nøglepersoner i etniske minoritetsforeninger. Fortæl om ordensreglerne i stedet for at sige, at de hænger på opslagstavlen. Lav et radioindslag i stedet for at sætte en annonce i avisen. Gentag oplysningerne, når I mødes næste gang. Vi skal altså have fat i etniske minoriteter gennem andre kanaler end dem, frivillige sociale organisationer plejer at bruge. Vi skal bruge de netværk, etniske minoriteter indgår i. Det helt oplagte er, at tage kontakt til og samarbejde med lokale etniske minoritetsforeninger. Herigennem kan skabes både konkret samarbejde mellem foreningerne om opgaver og projekter, men der kan også skabes kontakt til etniske minoriteter, der måske efter opfordring kunne tænke sig at arbejde frivilligt i en anden organisation. Et samarbejde har ikke kun en god effekt på rekrutteringen af frivillige. Samarbejdet kan også bidrage til øget viden i den enkelte organisation eller forening. Traditionelle frivillige sociale organisationer kan måske være en støtte for etniske minoritetsforeninger med hensyn til støttemuligheder, krav og rettigheder m.v. På den anden side kan etniske minoritetsforeninger yde råd og vejledning om forhold, der gør sig særligt gældende for brugere med etnisk minoritetsbaggrund, og de kan samtidig være med til at sikre, at alle behov bliver opfanget. 1 Inger Koch-Nielsen m.fl.: Frivilligt Arbejde den frivillige indsats i Danmark, SFI 2006 (Johns Hopkins)

Gode råd til rekruttering af frivillige med etnisk minoritetsbaggrund 1. Annoncer i etniske aviser, tv- og radiokanaler 2. Samarbejd med det lokale integrationsråd 3. Kontakt kommunen og undersøg deres kendskab til lokale etniske minoritetsforeninger 4. Kontakt etniske minoritetsforeninger 5. Brug etniske minoriteters formelle og uformelle netværk 6. Suppler skriftlig kommunikation med mundtlig kommunikation 7. Sørg for hurtig opfølgning efter den første kontakt 8. Iværksæt fælles projekter og aktiviteter med etniske minoritetsforeninger 9. Sørg for at have ansatte i organisationen med etnisk minoritetsbaggrund 10. Sæt fokus på de kompetencer, man erhverver sig som frivillig og den vej til arbejdsmarkedet en frivillig indsats kan være

FLERE BRUGERE MED ETNISK MINORITETSBAGGRUND Mange frivillige sociale organisationer laver aktiviteter og tilbud, der både vil være relevante for etniske minoritetsgrupper, eller som direkte er målrettet etniske minoriteter. Men ofte kan det være svært at sikre deltagelse i aktiviteterne. Det er frustrerende for de frivillige, der har lagt kræfter i det, og det er spild af gode ressourcer. Men hvordan får vi lavet den gode match? Hvordan sikrer vi, at informationen om de gode aktiviteter når den målgruppe, vi gerne vil have i tale, så de gode kræfter ikke bliver spildt? En god metode er at bruge billeder i stedet for tekst. Vis et billede af aktiviteten og skriv kun de nødvendige oplysninger om tid og sted frem for at et langt opslag om indholdet. Myter og fakta De undertrykte kvinder Der tales nogle gange om undertrykte særligt muslimske kvinder, men fakta er, at kvinden ofte er den stærke i familien. Det ses bl.a. også ved de mange kvindeforeninger, der eksisterer. Det kan derfor være en god idé at bruge kvinden som indgangen til familien, eller etablere et samarbejde med en gruppe kvinder for at sikre gode tilbud og aktiviteter. Dette kan være en rigtig god metode til at sikre brugere til de planlagte aktiviteter. Ofte eksisterer der parallelle tilbud og aktiviteter i traditionelle frivillige sociale organisationer og etniske minoritetsforeninger. Dette kan være en fordel, men det er også muligt, at man ved at lægge kræfterne sammen kan skabe et endnu bedre tilbud til brugerne.

En af årsagerne til de parallelle aktiviteter kan være, at traditionelle frivillige sociale organisationer ikke har været i stand til at opfange de behov, etniske minoriteter har, og som måske adskiller sig en smule fra det, organisationerne almindeligvis tilbyder. Det er også en mulighed, at man ikke har fået fortalt om aktiviteten til den målgruppe, man gerne vil have til at komme. Det er derfor en god idé, at foreninger og organisationer samarbejder. Men derudover kan frivillige med etnisk minoritetsbaggrund også være med til at opfange nogle at de udækkede behov, der ligger blandt etniske minoriteter, så frivillige sociale organisationer bliver i stand til at imødegå dem. Gode råd til at skabe kontakt til brugere med etnisk minoritetsbaggrund 1. Skab en konkret og personlig kontakt 2. Afsæt tid til at skabe tillid 3. Brug etniske minoriteters formelle og uformelle netværk 4. Iværksæt fælles aktiviteter og projekter med etniske minoritetsforeninger 5. Brug billeder af aktiviteten frem for en lang tekst 6. Samarbejd med det lokale integrationsråd 7. Rekrutter frivillige med etnisk minoritetsbaggrund

FLERE ANSATTE MED ETNISK MINORITETSBAGGRUND Det samfund, frivillige sociale organisationer indgår i, består af mange forskellige etniske oprindelser. I forhold til arbejdsmarkedet taler man meget om, at mangfoldighed på arbejdspladsen kan være med til at udvikle organisationen og sikre, at man finder bedre løsninger på de udfordringer, man står overfor. Det samme gælder for frivillige i frivillige sociale organisationer. Myter og fakta De vil jo ikke give hånd Fakta er, at langt de fleste etniske minoriteter hilser ved at give hånd. Men der er undtagelser, og det er vigtigt at respektere. For når man tænker nærmere over det, hvad er så egentlig problemet i ikke at give hånd? Man kan jo hilse på så mange andre måder, f.eks. med et nik. Men spørg gerne hvorfor dialog og åbenhed er den bedste vej til forståelse. Frivillige sociale organisationer skal som alle andre arbejdspladser afspejle det samfund, de er en del af. Derfor er det en god idé, hvis man som organisation har en etnisk ligestillingspolitik, som bl.a. indeholder overvejelser om procedurer ved ansættelser. En ansat med etnisk minoritetsbaggrund kan også være en isbryder, der kan være med til at sikre flere frivillige med etnisk minoritetsbaggrund samt aktiviteter, der fanger etniske minoriteters behov. Dermed kan en ansat med etnisk minoritetsbaggrund være med til at sikre bedre ydelser til alle brugere. Myter og fakta Maden er et problem Det er meget nemt at imødekomme ønsker til mad, som alle kan spise. Mange kommuner serverer allerede mad i daginstitutionerne, der sikrer, at alle børn må spise den mad, der serveres, og på mange arbejdspladser har kantinen et varieret sortiment. Hvis der er i tvivl, kan man altid spørge hvilken mad, der kan spises.

Det er som oftest ikke tilsigtet, at man kun har få om overhovedet nogen ansatte med etnisk minoritetsbaggrund. Men der kan ligge en masse barrierer gemt i ansættelsesprocedurerne, som man ikke er bevidst om. Hvor sætter man annoncer i? Hvordan formuleres stillingsopslaget? Er man opmærksom på, om det faktisk kunne være en ekstra kvalifikation til jobbet, hvis man har etnisk minoritetsbaggrund, fordi man måske derved kan være med til at rekruttere nye frivillige? Kommer man indirekte til at diskriminere i ansættelsessamtalen, fordi man af høflighed spørger ind til baggrund og kultur frem for kvalifikationer, så man bagefter egentlig ikke ved, hvad ansøgeren rent faktisk kan? Ja, der er mange muligheder for, at man helt utilsigtet kommer til at sortere gode ansøgere med etnisk minoritetsbaggrund fra. Gode råd til ansættelse af medarbejdere med etnisk minoritetsbaggrund 1. Annoncer i etniske minoriteters aviser, på internetportaler m.v. 2. Overvej hvordan I skriver stillingsopslaget, så det appellerer bredt 3. Anvend rekrutteringsfirmaer med speciale i etniske minoriteter til målrettet rekruttering 4. Overvej om det kan være en særlig kvalifikation til jobbet at have en etnisk minoritetsbaggrund og skriv det 5. Overvej om I har utilsigtede barrierer, der hæmmer ansættelsen af etniske minoriteter 6. Vær i ansættelsessamtalen opmærksomme på at spørge til kvalifikationer i stedet for baggrund AT MØDE ET ANDET MENNESKE DER, HVOR DET ER Kierkegaard har sagt, at for at hjælpe et andet menneske, skal man møde det menneske, hvor det er. Uanset om der er tale om frivillige, brugere eller ansatte med etnisk minoritetsbaggrund er det vigtigt at huske, at det kan være svært at komme ind i en forening, organisation eller aktivitet, hvor ingen andre ligner en selv. Det er derfor vigtigt at overveje, hvordan man møder den frivillige, brugeren eller den nyansatte. Tag aktivt en direkte kontakt. Vær opmærksom på spørgsmål og eventuelle misforståelser. Inddrag aktivt i diskussioner og aktiviteter. Følg op og vær nærværende. Stil spørgsmål, for dialogen er den bedste vej til forståelse.

RÅDET FOR FRIVILLIGT SOCIALT ARBEJDE Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde har eksisteret siden 1. juli 2004. Rådet erstattede Kontaktudvalget for frivilligt socialt arbejde. Rådet har 12 medlemmer, der er udpeget til Rådet af Socialministeren på baggrund af deres personlige erfaring med, engagement i og viden om frivilligt socialt arbejde. Rådet skal rådgive socialministeren og Folketinget om det frivillige sociale arbejde. Rådets formål er således at bidrage til den offentlige debat om den frivillige sektors rolle i udviklingen af velfærdssamfundet, herunder sektorens samspil med den offentlige sektor og erhvervslivet. RÅDSMEDLEMMER Terkel Andersen, Formand Jytte Mejnholt, Næstformand og Forkvinde for LOKK Malik Hussain, Formand for Multikulturel Forening NV Else Winther Andersen, Formand for OK-fonden Sytter Kristensen, Landsformand for Landsforeningen LEV Ia Brix Ohmann, Souschef i frivilligafdelingen i Ældre Sagen Eva Tufte, Tidligere direktør i Mødrehjælpen Sussi Maack, Landskonsulent i FriSe Johannes Bertelsen, Forstander for Kristeligt Studenter-Settlement Mia Sørup, Landsformand for Ventilen Brian Sørensen, Aktivitets- og værestedet Bazen