HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening
|
|
|
- Bjarne Christian Eskildsen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1 HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening
2 INDHOLD INDHOLDSFORTEGNELSE KOLOFON Mangfoldig inklusion i foreningslivet giver mening 4 Gode grunde til at arbejde med mangfoldig inklusion VÆRKTØJER 7 Lineal-øvelsen 9 Refleksionspapir find jeres grunde til mangfoldig inklusion Produceret af Danske Handicaporganisationer i samarbejde med Frivillignet en del af Dansk Flygtningehjælp og Marhaba. Produktionsår: 2015 Fotos: Projekt Dobbeltminoriteter (DH) Redaktion: Sara Kudsk-Iversen, Dorthe Stief Christensen Layout: Glad Design Inspirationsmaterialet er blevet til på baggrund af Danske Handicaporganisationers 3-årige satspuljeprojekt ( ), projekt Dobbeltminoriteter. Projektets omdrejningspunkt var inklusion i foreningslivet af personer med handicap og personer med etnisk minoritetsbaggrund. Pjecen er én ud af fire pjecer, som I kan anvende i foreningen til jeres arbejde med mangfoldig inklusion. Hent alle pjecerne og ekstra øvelsesmateriale på frivillighed.dk under Publikationer og temaet Inklusion i foreningslivet.
3 3 MANGFOLDIG INKLUSION 3 I FORENINGSLIVET GIVER MENING Denne pjece er én ud af fire, som skal inspirere til at arbejde med mangfoldig inklusion i foreningslivet. Mangfoldig inklusion handler om at foreningen: bliver kendt blandt flere samfundsgrupper, rekrutterer medlemmer, frivillige og brugere med forskellige baggrunde, skaber gode forhold for deltagelse for alle i foreningen. I denne pjece finder I gode grunde til at arbejde med mangfoldig inklusion i jeres forening, og værktøjer der kan hjælpe til at skabe et fælles afsæt i foreningen for dette arbejde. Måske har I undret jer over, hvorfor der er store målgrupper, som ikke er repræsenteret blandt jeres medlemmer eller frivillige. Undret jer over, hvorfor størstedelen er kvinder, 60+ af alder, ikke har handicap eller kun har dansk etnisk oprindelse. Samtidig har jeres forening måske et aktuelt behov for rekruttering af frivillige eller for at tiltrække flere brugere eller medlemmer til foreningens aktiviteter og tilbud. Mangfoldig inklusion handler om at gøre op med de potentielle barrierer, der kan være for deltagelse på baggrund af fx handicap, etnisk oprindelse, alder og køn. DE ANDRE PJECER ER: Alle kan være med i vores forening! Mere mangfoldighed gennem samarbejde med andre foreninger. Mangfoldighed i vores interessepolitiske arbejde. Hent alle pjecerne og ekstra øvelsesmateriale på frivillighed.dk under Publikationer og temaet Inklusion i foreningslivet.
4 4 GODE GRUNDE TIL AT ARBEJDE MED MANGFOLDIG INKLUSION Når frivillige fra frivillige sociale foreninger, handicapforeninger og etniske minoritetsforeninger er blevet spurgt om, hvorfor mangfoldig inklusion i deres foreninger giver mening, har nogle af de begrundelser, der er gået igen været: At være en del af foreningslivet skaber værdi, glæde og muligheder Derfor skal vi skabe mulighederne for, at alle som vil deltage, kan deltage. Flere medlemmer/brugere vil opleve foreningen som vedkommende og givende En mangfoldighed af frivillige er nødvendig for at kunne møde alle behov blandt medlemmer/brugere. Både sociale og individuelle behov. Som socialt netværk bliver foreningen endnu stærkere, da omgangskredsen udvides og muligheden for nye venskaber opstår. Flere potentielle medlemmer og aktive frivillige Vi udvider antallet af potentielle medlemmer og aktive frivillige ved at tænke i nye baner og nye målgrupper, i stedet for at gøre som vi plejer. 2+2 = 5 En mangfoldighed af ressourcer og perspektiver skaber udvikling i vores forening, og det gør den stærkere. Det tilfører foreningen ny viden og oplevelser. Mangfoldighed i foreningslivet har samfundsmæssig gevinst Når vi er mange forskellige slags personer i foreningen, afliver vi myter og fordomme om hinanden. Det er med til at udvide vores horisont. Mangfoldighed i foreningen er med til at skabe rummelighed, øge lighed og fremme sameksistens i samfundet.
5 5 5 ALLE KAN BIDRAGE MED NOGET I DANMARK AMARA KAMARA er fra Liberia og har været i Danmark siden den vinterdag sidst i 00 erne, hvor han landede i Aalborg, iført alt for lidt tøj. Med sig havde han til gengæld flugt fra to borgerkrige, en opvækst uden en mor, polio og en amputeret arm, som konsekvens af en oprørsgruppes brutale overfald. Amara klør på med sprogundervisning og drømmer om en pædagoguddannelse, så han kan arbejde med socialt udsatte. I Afrika var han frivillig i Røde Kors i et samarbejde med Læger uden Grænser og Red Barnet, så næstekærlighed er en integreret del af Amara. Det frivillige arbejde har han taget med sig til Danmark, hvor han er aktiv i både Røde Kors og Dansk Flygtningehjælp. Blandt andet er han besøgsven for ældre mennesker. Amara engagerer sig, fordi han ikke kan lade være og for at skabe sig det sociale netværk, han savner i hverdagen. Hans bedste råd til andre mennesker med etnisk minoritetsbaggrund og et handicap er at være åben og selv være aktivt opsøgende i mod nye bekendtskaber. Det gode liv er, når man kan være en del af et fællesskab, og når andre har brug for dig og man har mulighed for at bidrage, siger Amara.
6 6 MAN KAN FAKTISK BIDRAGE MED NOGET OSMAN SARI er i 20 erne, kurder og blind. Da han kom til Danmark fra Tyrkiet i 2008, havde han ingen lyst til livet og var afhængig af sin familie. Det ændrede sig på Blindeinstituttet, hvor han lærte at acceptere sit handicap, og fandt ud af, at man kan have et aktivt liv på trods af en funktionsnedsættelse. Den erkendelse førte til, at Osman blev frivillig, da bekendte tog ham med til møder i forskellige foreninger. Jeg meldte mig ind i en række foreninger for at fylde tiden ud. Da jeg kunne se, at man faktisk kunne bidrage med noget, blev jeg ved, siger han. I dag er Osman medlem af flere kurdiske foreninger, SF, SFU og adskillige handicaporganisationer. Og han nøjes ikke med at være menigt medlem, for han synes, at noget af det bedste ved at bo i Danmark er, at han kan være med til at forbedre forholdene for andre mennesker med og uden handicap.
7 7 7 VÆRKTØJER Det kan være godt givet ud, at I sætter jer sammen og finder ud af, hvorfor det giver mening for netop jer at arbejde for at blive en mere mangfoldig forening. På den måde kan I i fællesskab sætte målsætninger, som kan være ledestjernen for jeres arbejde. Særligt når det igen bliver dagligdag, eller hvis der opstår udfordringer undervejs er dette et vigtigt fundament. Her er to værktøjer som kan hjælpe til, at I får skabt en fælles klar ide om, hvorfor det giver mening for netop jeres forening at have fokus på mangfoldighed og nye målgrupper. Den første øvelse lineal-øvelsen - handler om at synliggøre, om I overhovedet mener, der er behov for at sætte fokus på mangfoldig inklusion i jeres forening. Den er god i opstartsfasen, hvis man har et ønske om at gå i gang, men ikke helt ved hvad status er og om der er fælles fodslag i foreningen. Til den anden øvelse får I refleksionspapiret, som kan hjælpe jer videre i processen. Her fokuserer I systematisk på, hvad jeres motivation er for at arbejde med mangfoldig inklusion. Motivationen og det at blive konkret på jeres tanker er med til at sætte retningen for det videre arbejde. LINEAL-ØVELSEN MÅLGRUPPE Øvelsen kan laves af foreningens bestyrelse eller en arbejdsgruppe, som er nedsat til at arbejde med mangfoldig inklusion i foreningen. Den kan også anvendes på en frivillig-dag, hvor foreningens frivillige er samlet. Fordelen her er at få et bredere billede af, hvad opfattelsen er af jeres forening i forhold til inklusion. UDBYTTE Et kendskab til, hvor inkluderende I synes jeres forening er i forhold til enten bestemte målgrupper eller generelt. En fælles ide om, hvad I mener, når I taler om mangfoldig inklusion. På baggrund af denne øvelse får I et billede af, hvordan situationen er nu, og hvor I ønsker at bevæge jer hen. Reelt set kan I med øvelsen finde ud af, om I synes der er noget at arbejde videre med og skabe fælles afsæt for det.
8 8 SÅDAN GØR I 1) Start med at vælge en ordstyrer, som kan være ordstyrer undervejs i øvelsen. 2) Lav en lang linje på gulvet i rummet, fx med gaffa-tape eller afgræns start og slut med stole. Linjen symboliserer en lineal, som går fra I høj grad inkluderende til Slet ikke inkluderende. 3) I skal nu placere jer på skalaen ud fra, hvor inkluderende I mener, at jeres forening er lige nu ift. til en bestemt målgruppe eller generelt. Det gør I individuelt, uden at drøfte det med hinanden. 4) Nu skal I drøfte, hvorfor I står, som I gør. Ordstyreren styrer denne dialog og stiller opklarende spørgsmål. Der er måske forskellige opfattelser af, hvor inkluderende jeres forening er hvad bunder det i? Hvad er det I hver især fokuserer på? Hvad gør I godt lige nu, siden nogle har stillet sig i den positive ende af skalaen? Hvad kunne I gøre bedre, siden nogle har stillet sig i den negative ende af skalaen? Måske er der nogle af jer, der får lyst til at flytte op eller ned på linealen i forbindelse med jeres drøftelser. 5) Afslut øvelsen med at drøfte, hvor på linealen I gerne vil placere foreningen i forhold til graden af inklusion, og hvad der skal til for, at I når dertil. Opmærksomhedspunkter i forhold til gennemførelse af lineal-øvelsen Vær opmærksom på, hvis der er personer som er blinde eller svagsynet iblandt jer. I så fald kan det være en god ide at vise linealen på gulvet, ved at gå den og højt sige, hvor den går fra og til. Er der kørestolsbrugere iblandt jer, skal I huske at give plads nok til at bevæge sig rundt på. Er der deltagere med begrænsede danskkundskaber er det vigtigt at skabe rum for muligheden for sidemandstolkning, opklarende spørgsmål og gentagelser. Evt. kan I starte med at tale sammen i mindre grupper, så der er større chance for, at alle føler sig trygge ved at sige noget.
9 9 REFLEKSIONSPAPIR FIND JERES GRUNDE TIL MANGFOLDIG INKLUSION MÅLGRUPPE UDBYTTE 9 Øvelsen kan laves af foreningens bestyrelse eller en arbejdsgruppe, som er nedsat til at arbejde med mangfoldig inklusion i foreningen. Overblik over, hvad I hver især mener motivationen er for at fokusere på mangfoldig inklusion. Grobund for en fælles videre snak om strategi og tiltag. Kendskab til, hvem der har motivationen til at være direkte involverede i arbejdet og på hvilken måde. SÅDAN GØR I 1) Start med at vælge én person til at være ordstyrer, og som skal styre den fælles drøftelse. 2) Sid enkeltvis i 3 5 min. og skriv på refleksionspapiret, hvad I mener, der er af gode grunde til at fokusere på mangfoldig inklusion i foreningen. Kategorierne i refleksionspapiret er vejledende. 3) Ordstyreren beder nu en deltager om at starte med at nævne en af sine begrundelser og motivation, for at arbejde med mangfoldig inklusion. 4) Spørg herefter om der er andre, som har skrevet det samme/noget der ligner, og få dem til at uddybe. 5) Fortsæt indtil alle har fået nævnt deres motivation og begrundelser. 6) Lav en opsamling, hvor I konkluderer på, hvad det er, der kan drive foreningen fremad i forhold til at arbejde med mangfoldig inklusion. Sæt eventuelt navne på, hvem der kan være tovholdere i forhold til hvad, efter at have hørt, hvem der synes det er mest interessant. På næste side har vi illustreret refleksionspapiret med eksempler på gode grunde, som måske er aktuelle for jer.
10 10 REFLEKSIONSPAPIR GODE GRUNDE TIL MANGFOLDIG INKLUSION I MIN FORENING Politiske grunde Fx kamp imod ulighed, kamp for lighed i deltagelse, sagen, et retfærdigt samfund. Organisatoriske grunde Fx større rekrutteringsbase ift. frivillige, flere hænder, flere ressourcer, udvikling af foreningens tilbud. Økonomiske grunde Fx flere medlemmer, kontingentindtægt. Personlige grunde Fx Det giver mig mening, indignation, personlige erfaringer med, hvor vigtigt det er at være en del af et fællesskab.
11 11 EGNE NOTER
12
Sociale og kulturelle koder er svære at knække
Godt nok er jeg født her, men i mange situationer er det svært både for mig selv og andre at finde ud af, om min adfærd afviger fra normen på grund af noget kulturelt eller min funktionsnedsættelse. Sociale
MANGFOLDIGHED I VORES INTERESSEPOLITISKE ARBEJDE. Gode råd og konkrete metoder til at repræsentere mangfoldigt
1 MANGFOLDIGHED I VORES INTERESSEPOLITISKE ARBEJDE Gode råd og konkrete metoder til at repræsentere mangfoldigt 2 INDHOLD INDHOLDSFORTEGNELSE 3 --- Blik for mangfoldighed i jeres interessepolitiske arbejde
ALLE KAN VÆRE MED I VORES FORENING! Gode råd og konkrete metoder til at sikre, at alle kan deltage
1 ALLE KAN VÆRE MED I VORES FORENING! Gode råd og konkrete metoder til at sikre, at alle kan deltage INDHOLDSFORTEGNELSE 2 INDHOLD --- 3 Kan alle deltage og være med i foreningslivet? --- 4 Nogle væsentlige
MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK
MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN 35-årige Amara Kamara er fra Liberia. Med sig i bagagen har han flugt fra 2 borgerkrige; en opvækst uden en
MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG
MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG AF JOURNALIST IBEN BAADSGAARD AL-KHALIL, 2013 21 årige Osman Sari er kurder og blind. Da han kom til Danmark fra Tyrkiet for fem år siden,
PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE
PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken
Idékatalog til BMX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse
Idékatalog til BMX - Forslag til rekruttering og fastholdelse 1 Hvad forstås ved frivilligt arbejde? På både Strategiseminaret (september 2012) og Klublederseminaret (november 2012) blev der diskuteret
PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE
Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med
SJOVT SAMMEN SAGEN WORKSHOP PÅ DIALOGMØDE OM FRIVILLIGHED
SJOVT SAMMEN SAGEN WORKSHOP PÅ DIALOGMØDE OM FRIVILLIGHED 04.12.18 PROGRAM Velkommen Hvem er du? / Hvem er vi? Kort oplæg og øvelser Hvem er de frivillige? Anledning, behov og motiver for engagement i
Frivillighedspolitik
Frivillighedspolitik 2 Forord 3 På Frederiksberg har vi en lang og fin tradition for, at mange gør en forskel ved at være aktive som frivillige. Det frivillige arbejde gør en stor forskel for de, som umiddelbart
Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik
Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er
Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse!
Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Det bedste ved at have en voksenven til min søn er, at han får en oprigtig interesse fra et andet voksent menneske, som vil ham det godt. 2 Så kunne
Hvidovre Kommunes Ældrepolitik
Udkast Hvidovre Kommunes Ældrepolitik 07-11-2013 Indhold Forord... 3 Politikkens indhold... 4 Et positivt menneskesyn... 5 Værdierne... 6 Indsatsområderne... 7 Tilblivelse og evaluering af ældrepolitikken...
UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN
UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN UDVIKLINGSPLAN UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN UDVIKLINGSPLAN Denne udviklingsplan løber fra oktober 2015 til oktober 2017. Udviklingsplanen er udtryk for de vigtigste
Fri til frivilligt arbejde. Evaluering af Skandias Idéer for Livet Ambassadører
Fri til frivilligt arbejde Evaluering af Skandias Idéer for Livet Ambassadører November 2007 Indhold 1. Introduktion... 3 1.1 Idéer for Livet Ambassadører... 3 1.2 Skandias motivation... 4 2. Evaluering
Har du brug for en ven, der bare er der? I samarbejde med:
I samarbejde med: Har du brug for en ven, der bare er der? Denne folder er til dig som er barn eller ung Mangler du af og til en forstående voksen at snakke med? Synes du, at de voksne tit har for travlt
Nutidens unge fremtidens sygeplejesker
Nutidens unge fremtidens sygeplejesker Af Noemi Katznelson Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet Unges motivation og rationale i forhold til uddannelse har ændret sig 90 erne - Lystvalgsdiskursen
UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN
UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN UDVIKLINGSPLAN UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN UDVIKLINGSPLAN Denne udviklingsplan løber fra oktober 2015 til oktober 2017. Udviklingsplanen er udtryk for overordnede
MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND
Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider
Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund
Frivillige hænder - nu i flere farver Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Kære læser Vi har i De Frivilliges Hus i Aalborg igennem længere tid arbejdet med at rekruttere
PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019
PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019 HVORDAN BLIVER EN HELHEDSPLAN TIL? Helt overordnet er det Landsbyggefonden, der bestemmer, hvad en boligsocial helhedsplan skal indeholde.
Inklusion i foreningslivet
Inklusion i foreningslivet Oplæggets struktur Hvorfor er der vigtigt Hvad er problemet? I hvor høj grad deltager mennesker med handicap i det almindelige foreningsliv Hvilke barrierer er der? Kan vi flytte
Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse
Idékatalog til MX - Forslag til rekruttering og fastholdelse 1 Hvad forstås ved frivilligt arbejde? På både Strategiseminaret (september 2012) og Klublederseminaret (november 2012) blev der diskuteret
VEJLEDNING. Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde Kors
VEJLEDNING Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde Kors Velkommen I denne vejledning kan du se, hvad du skal gøre for at undervise i Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde
Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA
Aktiv i IDA En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Ingeniørforeningen 2012 Aktiv i IDA 2 Hovedresultater Formålet med undersøgelsen er at få viden, der kan styrke arbejdet med at fastholde nuværende
Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK
T S A K UD Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Sammenhæng og helhed 2012 Forord Forordet kommer senere BØRN & UNGE POLITIKKEN HAR 5 TEMAER. Hans Erik Møller Formand Børn & Familieudvalget Knud Jager Andersen
hjælpepakke til mentorer
forventningsafstemning Ved kaffemøder: Mentee sørger for en agenda Hvor mødes vi? Hvor længe varer mødet? Hvad er ønskede udbytte af mødet? Ved længere forløb: Se hinanden an og lær hinanden lidt at kende.
Referat Grønlandskarbejdsgruppemøde Det Nordatlantiske Hus // den 31. oktober
Referat Grønlandskarbejdsgruppemøde Det Nordatlantiske Hus // den 31. oktober Deltagere: Sakarine, Karl, Ivalo, Gerth, Bent og David (Fra sekretariat Nancy og Tobias) Ordstyrer: Nancy Referent: Tobias
2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Guide. Sådan håndterer du parforholdets faresignaler. De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det
Foto: Iris Guide September 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan håndterer du parforholdets faresignaler De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det Faresignaler
Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0
Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...
Social Frivilligpolitik
Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld
KVINFOs MENTOR NETVÆRK. KVINFOs MENTOR NETVÆRK. åbner døre
KVINFOs MENTOR NETVÆRK KVINFOs MENTOR NETVÆRK åbner døre mentee Alle burde have en mentor! Sådan lyder rådet fra mentee Scholastique Nyiragwanesa. Scholastique har været i et mentorforløb med Britta i
FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger
FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger Kommissorium for Frivillighedsrådet Formål og opgaver Kommissorium: Kommissorium gældende for Frivillighedsrådet
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.
Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder
Mangfoldighed i Tryg når vi møder kunderne
Mangfoldighed i Tryg når vi møder kunderne Mangfoldighed i Tryg Når forskellighed gavner forretningen Trygs indsats på inklusionsområdet har en positiv effekt for forretningen. En del kunder med anden
URK MENTORING SOM EFTERVÆRN PÅ JULEMÆRKEHJEM
URK MENTORING SOM EFTERVÆRN PÅ JULEMÆRKEHJEM DE NÆSTE 20 MIN VIL JEG TALE OM: - Kort præsentation af URK/mig - Mentoring i Ungdommens Røde Kors (Hvad er en URK Mentor?) - Resultater på mentorområdet i
Vejledning til opfølgning
Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM
HVIDOVRE KOMMUNES ÆLDREPOLITIK
S Indhold Forord 3 Politikkens indhold 4 Et positivt menneskesyn 6 Værdierne 8 Kommunikation klar og tydelig 10 Aktiviteter samvær og fællesskab 11 Sundhed fælles ansvar 12 Boliger fleksibilitet og muligheder
Mentorordning elev til elev
Mentorordning elev til elev Formidling af kontakt mellem elever på 2. og 3. år (mentor) og 1. år (mentee) Farmakonomuddannelsen Indhold Hvad er en mentor og en mentee?, 3 Formål med mentorordningen, 3
Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre
Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv
FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område
FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige
NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen
NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen Nye kolleger er gode kolleger Gode argumenter for integration Etniske minoriteter er en del af det
Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen
Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.
Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned
Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Annemette Nielsen og Maria Kristiansen Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab
Indsatser der understøtter målet om at borgere med anden etnisk baggrund gennemfører en ungdoms- og videreuddannelse
Bilag 2 Initiativbeskrivelser på Børneudvalgets område Indsatser der understøtter målet om at borgere med anden etnisk baggrund gennemfører en ungdoms- og videreuddannelse Initiativ Sprog tilegnelse hos
PROJEKT ENSOMT ELLER AKTIVT ÆLDRELIV. Ensomhed blandt ældre - myter og fakta Temaaften, Faxe, 16. maj 2013
PROJEKT ENSOMT ELLER AKTIVT ÆLDRELIV Ensomhed blandt ældre - myter og fakta Temaaften, Faxe, 16. maj 2013 Velkommen - Temaer A B C D Om undersøgelsen Hvad er omfanget af oplevet ensomhed? Hvad karakteriserer
Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.
Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan
VI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE
VI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE VORES DNA RØDE KORS Vi har en vigtig identitet og rolle i Røde Kors-bevægelsen. Røde Kors' historie og principper er ressourcer og pejlemærker i vores arbejde som en global
Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?
Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november
ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen. Allerød Integrationspolitik - forslag 1. Forord NOTAT
ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen Bjarkesvej 2, 3450 Allerød Tlf: 48 10 01 00 E-mail: [email protected] Telefax: 48 14 02 08 Sagsbeh. mies Lok.nr. 178 Dato: 10. november 2009 NOTAT Allerød Integrationspolitik
GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK
GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK 2017-2029 Foto Uber Images Das Büro Per Heegaard STT Foto Flemming P. Nielsen Udarbejdelse Gentofte Kommune Layout: Operate A/S Tryk Bording A/S Oplag:1000
dig selv og dine klassekammerater
Tro på dig selv og dine klassekammerater Øvelser til 4. 6. klasse 6 1 Hvad vil det sige at tro på sig selv? Særlig tre temaer i klassefællesskabet er interessante, når vi skal beskæftige os med elevernes
Fritidsguiden Inklusion af mennesker med handicap i det almindelige foreningsliv
Fritidsguiden Inklusion af mennesker med handicap i det almindelige foreningsliv Fritidsguiden Baggrund Fritidsguiden er en metode til inklusion af mennesker med handicap i det almindelige foreningsliv.
GRANBOHUS Få gode oplevelser med LEDSAGEORDNINGEN
GRANBOHUS Få gode oplevelser med LEDSAGEORDNINGEN For mig betyder Ledsageordningen alt. Da jeg hele mit raske liv har været meget aktiv og udadvendt, kunne jeg ikke se mig selv sidde hjemme det meste af
Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab
Udkast 7. januar 2015 Dok.nr.: 2014/0026876 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Borger, netværk og civilsamfund
Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus
Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En
De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske
EN BY MED PLADS TIL ALLE
BY MED PLADS TIL ALLE SOCIALSTRATEGI 2018 BY MED PLADS TILINDHOLD ALLE 4 8 VÆRDIGT HELSTØBT OG LANGSIGT LØSNING SELVSTÆNDIGT SUND OG FAGLIGT STÆRK ORGANISATION 6 10 INTRODUKTION København skal være en
Fælles Pædagogisk Grundlag
Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede
Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK
Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Sammenhæng og helhed 2012 Forord Med Børn & Unge politikken præsenterer Esbjerg Kommune de værdier og det børnesyn, som skal sikre, at alle kommunens børn og unge får
teknikker til mødeformen
teknikker til mødeformen input får først værdi når det sættes ift. dit eget univers Learning Lab Denmarks forskning i mere lærende møder har vist at når man giver deltagerne mulighed for at fordøje oplæg,
Idéhæfte til brug af filmen om
1 Idéhæfte til brug af filmen om FN s handicapkonvention De fem konkrete situationer i filmen lægger op til debat. Brug filmen til at diskutere vilkår og muligheder for mennesker med handicap i boligen,
Fra vision til virkelighed - handleplan for frivilligt socialt arbejde
Fra vision til virkelighed - handleplan for frivilligt socialt arbejde 2016-17 Indledning Handleplanen er en udmøntning af Rødovre Kommunes politik på det frivillige sociale område, som er vedtaget i efteråret
PRIORITERINGS SPILLET
PRIORITERINGS SPILLET Prioriteringsspillet er en overskuelig og afslappende måde at sætte gang i diskussionerne om, hvad der betyder noget for jer som par og forældre. Formålet er, at I finder ud af, hvad
Rekrutteringsstrategi og politik
Rekrutteringsstrategi og politik Vordingborg Firma Sport Strategi- og politik for rekruttering af ledere og instruktører i Vordingborg Firma Sport Hvorfor er du frivillig leder? Fordi det er sjovt, og
