Slip af med hovedpinen Stort set alle danskere oplever at have hovedpine en gang imellem. Men der er faktisk noget, du selv kan gøre for at slippe af med den. Blandt andet kan for mange hovedpinepiller give hovedpine. Af Julie Bach, 17. september 2012
03 Slip af med hovedpinen og få en bedre hverdag 05 Viden om hovedpine 06 Guide: Sådan får du bugt med hovedpinen 07 3 øvelser til dig der har spændingshovedpine 2
klinikchef for Hovedpineklinikken ved Aarhus Universitetshospital. Nogle gange ved man udmærket godt, hvorfor man har lidt hovedpine, forklarer han, men peger også på en anden og meget paradoksal grund til hovedpine: nemlig når hovedpinen kommer fordi folk tager for mange hovedpinepiller. Slip af med hovepinen og få en bedre hverdag Hver 10. dansker har hovedpine mindst en gang om ugen. Samtidig er hovedpine skyld i ca. 20 procent af alle sygemeldinger, vurderer Dansk Hovedpine Selskab. Så selv om det kan føles som en bagatel at være lidt øm i skallen, så er hovedpine faktisk en af de mest almindelige lidelser i Danmark. Af Julie Bach. - Der er 960 årsager til hovedpine, siger Helge Kasch, der er overlæge og - Hvis man har hovedpine hyppigt, og man hver gang behandler den med panodil eller anden håndkøbsmedicin, så kan det faktisk godt være på grund af pillerne, at du får hovedpine. Når pillernes virkning aftager, sker der en afgiftning af kroppen, hvor man kan få en lidt tømmermændslignende hovedpine. Det er især folk, der i forvejen har tendens til at få hovedpine, der vil reagere på pillerne. Men det er jo samtidig også dem, der måske tager flest hovedpinepiller, siger Helge Kasch, der er overlæge og klinikchef for Hovedpineklinikken ved Aarhus Universitetshospital. - I denne her sammenhæng tager man for meget håndkøbsmedicin, hvis man har hovedpine mere end halvdelen af dagene i en måned, siger han og advarer mod at tro, at håndkøbsmedicin er fuldstændigt harmløst. Man kan godt gøre noget Men hvis det ikke er fordi man propper sig i absurd grad med piller, 3
kan der være rigtig mange årsager til, at man lider af hovedpine. - Nogle gange ved man jo godt selv, at det er fordi man ikke har sovet ordentligt eller man ikke har drukket nok. Men hvis man pludselig får hovedpine på en ny måde, så skal man naturligvis søge læge, siger Helge Kasch. Han forklarer at man deler hovedpiner op i primære og sekundære. - De sekundære hovedpiner er netop dem, der kommer af for dårlig søvn, at man ikke har spist nok, hvis ens syn ikke er så godt og man så har overanstrengt sig. Og så er der de primære, som vi deler op i tre grupper: migræne, spændingshovedpine og klyngehovedpine. Sidstnævnte er meget slemme anfald, der kommer pludseligt. De varer ikke så længe, men det er meget slemt og slet ikke til at holde ud. Den type er ikke så almindelig, forklarer han. Spændingshovedpinen er den mest almindelige og samtidig også den form for hovedpine, man selv kan gøre mest for at slippe af med. Helle Rechter er fysioterapeut og er specialiseret i at behandle hovedpinepatienter hos klinikken Fysio K i Køge. - Folk, der kommer hos os, har naturligvis været forbi lægen først. Så det er primært spændingshovedpiner de kommer med, men vi ser også at folk kommer med blandingshovedpiner. De spænder ofte generelt for meget i musklerne i nakke, skulderåg og kæbe, og samtidig har de typisk nogle led i nakken, hvor mekanikken ikke glider, som den skal og så lidt migræne oveni, siger hun og forklarer, at en fysioterapeut undersøger kroppen som en helhed og sikrer, at led og muskler samarbejder som de skal og ikke skaber spændinger. Ren migræne kan en fysioterapeut derimod ikke gøre så meget ved. Hovedpine og håndkøbsmedicin: Hvis du tager hovedpinepiller mere end 15-16 dage om måneden, kan det give hovedpine nærmest som en slags abstinenser, der virker som en tømmermænds-agtig hovedpine. Prøv at drosle dit pilleforbrug ned og se om det hjælper. Kilde: Helge Kasch - Vi spørger også ind til folks dagligdag og vaner. Har man en dårlig arbejdsstilling, hvor man hænger i nakken? Vågner man op med hovedpinen om morgenen? Så kan det være dårlig søvnkvalitet, men nogle 4
mennesker spænder i kæben, når de sover og så kan det være det, siger hun. Som eksempel forklarer hun, at hvis hovedpinen især optræder om morgenen siger en tommelfingerregel, at man bider meget hårdt sammen om natten eller skærer tænder, mens man sover. - Og hvis man gør det om natten, gør man det nok også andre tidspunkter på dagen, hvor man er presset. I det hele taget ser vi mange, der har mistet fornemmelsen af om de spænder i musklerne eller ej. Det sker hvis man har haft hyppigt ondt. Men det er faktisk enkelt at genlære det så man bedre kan mærke forskel, og mærke hvornår man spænder - og dermed også lære at slappe af, siger Helle Rechter og pointerer at spændingerne tit er relateret til stress. Læge Helge Kasch mener, at det handler om balance og en vis grad af accept. - Hvis man har en let hovedpine et par gange om måneden, er det ikke altid noget, man egentlig kan gøre noget ved. Men hvis det er i meget slem grad, er det jo bekymrende ellers skal man huske at hovedpine er på linje med andre almindelige kropslige symptomer, som vi er vant til at have. Almindelige, aktive mennesker har jo nogle gange ondt et eller andet sted. Hovedpine er en reaktion Fysioterapeuten mener, at der faktisk tit kan gøres noget ved hovedpinen, hvis man er villig til selv at gøre en indsats. - Kroppen kan sammenlignes med en maskine som skal vedligeholdes og bruges korrekt, og hvis man lever meget usundt eller bruger kroppen uhensigtsmæssigt, så reagerer kroppen på det, for eksempel med smerte. Og hovedpine kan netop være et symptom på, at der er noget, der ikke er som det skal være, siger hun. Viden om hovedpine: De tre slags hovedpine: 1. Migræne: 10 procent af befolkningen har dem og op mod 25 procent får migræne anfald i løbet af livet. Der er en overvægt af kvinder, der lider af migræne, og det bliver oftest linket til kvindens cyklus. Når der sker et fald i østrogenniveauet, kan det forårsage migræne. For nogle hjælper p-piller, men det er ifølge Helge Kasch et lidt forskelligt om det 5
virker eller ej. Migræne kan også være trigget af hormonel ubalance, og så er der nogle, der oplever, at forskellige ting, der kan aktivere det, som for eksempel rødvin, stærk ost, bestemte lugte eller en løbetur. Som regel viser migrænen sig ved at være dunkende hovedpine som enten i højre eller venstre side, mange oplever at lyset er skarpt og lydene er høje, nogle har kvalme og kaster op. De fleste ønsker at ligge ned og prøve at sove sig fra anfaldet. 2. Spændingshovedpine: Det er den mest almindelige type hovedpine. Op til 20 procent har det jævnligt og over 50 procent oplever det i løbet af deres liv. Spændingshovedpine kommer når man spænder i kæben eller nakken. Sjældnere er der nogle, der har det i mere konstant form. 3. Klyngehovedpine: Meget slemme anfald med smerter der sidder bag øjnene. Det varer ikke så længe, men er være rigtigt slemt og næsten ikke til at holde ud. Det er kun7-8000 i Danmark, der lider af det, så det er relativt sjældent og primært mænd. Karakteristisk for klyngehovedpine er at man får tårer i øjnene eller røde øjne under anfaldet. Guide: Sådan får du bugt med hovedpinen Ryd op i din livsstil Hvis du har spændingshovedpine, kan du selv gøre en del ved at rydde op i de dårlige mønstre. Man må stoppe ulykkerne, før man begynder at behandle. På det generelle plan er det rigtig vigtigt at få indsigt i hvad, der påvirker hovedpinen i hverdagen. siger Helle Rechter og giver disse tips: 1. Dyrk motion. Det rigtig godt, da det både hjælper til at transportere ilt rundt i kroppen og løsne op i kroppen. 2. Kosten også spille en rolle hos nogle. Vær opmærksom på om dit blodsukker rutcher op og ned. Hvis man har tendens til migræne, kan det jo også udløses af nogle bestemte fødevarer 3. Vær opmærksom på om du sover ordentligt. God søvnkvalitet er meget vigtigt i forhold til hovedpine. 6
4. Mange har ikke tid til at bruge 20 minutter om dagen på at lave afspændingsøvelser, så pas i stedet små effektive øvelser ind i hverdagen (se eksempler på øvelser herunder). Lav en øvelse hver gang du har gemt noget på computeren, hver gang du tager en kop kaffe eller hver gang du går på toilettet i løbet af en arbejdsdag. 5. Vær opmærksom på din holdning, når du sidder og står. Mærk efter om du spænder og øv dig i at mærke om du er anspændt eller ej. 6. Slap af i kæben. Det eneste tidspunkt dine tænder skal være samlet på, er faktisk når du spiser. Ellers skal du være afslappet og løs i kæben. 7. Søg professionel behandling, hvis det er slemt. Tiden hvor en fysioterapeut bare gav et varmt omslag og lidt massage er forbi. Hvis der er problemer med dine led i nakken, kan den rigtige behqandling godt forbedre det. spænder i kæben eller ej og sørger for, at der kommer ilt rundt i musklerne. Forestil dig, at din tunge er en lille pensel og kør den op og ned ad hver enkel tand. Det tager et minut, så gør det for eksempel hver gang du har taget noget at drikke. 2. SKULDRENE: Denne øvelse har samme formål som den anden det gælder bare skulderåget. Du kan lave den siddende eller stående. Løft skuldrene op til ørene med al den styrke du kan og hold stillingen i 10 sekunder. Gentag tre gange. Så løfter du skuldrene op til ørene igen men denne gang med halv styrke også i ti sekunder, tre gange. Og til sidst tre gentagelser på ti sekunder med 25 procent af din muskelstyrke. Gør det tre til fem gange om dagen for eksempel, når du er på toilettet. Det øger din bevidsthed om dine spændinger i skuldrene og transporterer ilt rundt. Øvelser: 3 øvelser til dig der har spændingshovedpine: 1. KÆBEN: Denne øvelse øger bevidstheden om at mærke, om du 7
3. MASSAGE: Til denne øvelse skal du bruge en lille nopret ballstick bold. Stil dig op ad væggen med bolden mellem dig og væggen. Kør bolden op og ned, så den masserer dine skuldre. Men du må ikke lade den køre henover rygraden og ikke heller ikke i nakken. Det må godt gøre moderat ondt, men ikke for meget. Brug tre til fire minutter på det om dagen. Det hjælper på blodcirkulationen. Kilde: Fysioterapeut Helle Rechter, www.fysiok.dk 8