ORIENTERING om franske forhold Februar 2014 Skat i Danmark offentliggør årsopgørelserne for skatteåret 2013 den 10. marts Det danske skattevæsen offentliggør mandag den 10. marts i år årsopgørelserne for skatteåret 2013 i skatteydernes skattemapper på Skats hjemmeside www.skat.dk. Ligesom i tidligere år vil Skat dog nok også i år åbne op for, at man kan gå ind og læse årsopgørelsen allerede den forudgående weekend for at afbøde det meget store pres, der er for at gå ind og læse årsopgørelsen, når den offentliggøres. Har man valgt at få årsopgørelsen tilsendt som brev eller har man ikke endnu været inde på Tast Selv på Skats hjemmeside, vil man dog først få årsopgørelsen tilsendt i løbet af april måned. Det er i år den endelige årsopgørelse, der offentliggøres og ikke som tidligere en foreløbig årsopgørelse. Årsopgørelsen erstatter den hidtidige selvangivelse, som man tidligere kendte til, så i stedet for at udfylde selvangivelsen skal man nu kontrollere, at årsopgørelsen er korrekt og i modsat fald rette den til, ligesom man skal indføre de oplysninger, som Skat ikke kender til og derfor ikke har indsat i årsopgørelsen. Man kan rette årsopgørelsen fra og med den 10. marts, og det tilrådes, at man konsulterer sin årsopgørelse snarest muligt derefter for at kontrollere, at oplysningerne er korrekte. I den forbindelse skal man også i år ligesom tidligere år indsætte det fradrag, som modsvarer ens pensionsudbetalinger fra Danmark, hvis man er omfattet af overgangsordningerne i opsigelsesloven, jfr. nedenfor. Man skal gå ind på Skats hjemmeside www.skat.dk og dernæst gå ind i sin personlige skattemappe ved at trykke på Log på og se din årsopgørelse. Dertil kræves enten, at man har en personlig kode, eller at man har fået åbnet adgang til sin skattemappe via NEM ID. Man vil dernæst kunne se årsopgørelsen for 2013 på forsiden af sin skattemappe. I nogle tilfælde er årsopgørelsen ikke dannet endnu, og det skyldes, at Skat mangler nogle oplysninger vedrørende ens egne eller ens ægtefælles skatteforhold, eller at man skal udfylde en udvidet selvangivelse. I denne situation har Skat i stedet offentliggjort en servicemeddelelse eller et servicebrev i skattemappen. Når Skat har modtaget de nødvendige oplysninger, udsendes en årsopgørelse. Er man bosiddende i Frankrig, og er man ikke omfattet af overgangsordningerne i opsigelsesloven, er man skattepligtig til Danmark af sine danske pensioner selvom man også normalt er skattepligtig til Frankrig af de samme pensioner, og så skal der naturligvis beregnes skat af disse 1
pensioner i årsopgørelsen, men så vil skatten også typisk være trukket som dansk kildeskat i forbindelse med de løbende udbetalinger. Er man omfattet af overgangsordningerne i opsigelsesloven, er man imidlertid fritaget for dansk beskatning af disse pensioner. Det forudsættes dog, at man har ansøgt om og har fået bevilget dansk skattefritagelse for hver enkelt af disse pensioner, således at der ikke er blevet trukket dansk skat deraf. Skat har imidlertid bestemt, at man rent teknisk er begrænset skattepligtig til Danmark af disse pensioner, selv om de er skattefrie i Danmark, og disse danske pensioner bliver som en konsekvens deraf opført på den danske årsopgørelse som en indkomst. Til gengæld får man så et fradrag svarende til den skattefritagne del af de danske pensioner, således at man på denne måde ikke kommer til at betale skat til Danmark deraf. Man skal imidlertid være opmærksom på, at Skat ikke anfører det fradrag, som modsvarer den skattefritagne pension, på årsopgørelsen, og man vil derfor kunne konstatere, at Skat på årsopgørelsen har beregnet skat til Danmark af hele det skattefritagne beløb. Og Skat giver i den forbindelse ingen vejledning om årsagen hertil, og hvad man skal gøre for at få rettet årsopgørelsen, så man undgår at skulle betale skat af den skattefrie pension. For at undgå at komme til at betale skat til Danmark af dette beløb skal man derfor selv gå ind i sin skattemappe og indføje fradraget i den rigtige rubrik. For at gøre dette skal man klikke på menuen ændring af årsopgørelsen. Man vil så kunne konstatere, at den danske pension står opført i rubrik 16. Hvis dette beløb er korrekt, og man har skattefritagelse for beløbet, skal man opføre det samme beløb i rubrik 28. Derved får man et fradrag i Danmark, som modsvarer den skattefritagne pensionsindtægt, og så kommer man ikke til at betale skat til Danmark af denne pensionsindtægt. Jeg har forsøgt at få afklaret, hvad årsagen er til, at Skat ikke af sig selv indsætter det beløb på den danske årsopgørelse, som svarer til den skattefritagne del af de danske pensioner. Hertil har jeg fået det svar, at Skats tekniske systemer ikke er udviklet til at kunne klare dette problem, men at man håber med tiden at kunne samkøre Skats forskellige systemer, således at fradraget kan indsættes i årsopgørelsen automatisk. Heroverfor står, at EDB-sagkyndige vil vide, at det tager to minutter at rette systemerne til, så de er i stand til at opfange såvel pensionsindtægten som det dertil modsvarende fradrag, og er dette en gang sket, kan registreringen automatisk køre videre for fremtiden. På denne baggrund kan det virke forbløffende, at Skat nu på ottende år stadigvæk ikke har fået sine systemer rettet til. Jeg har på denne baggrund den 12. februar i år på ny rettet henvendelse til Skat for at forhøre mig om, hvornår Skat kan have dette spørgsmål løst. Denne henvendelse og Skats svar vedlægges som bilag til dette nummer af ORIENTERING om franske forhold. Som det fremgår af svaret arbejder man fortsat i Skat på at få en automatiseret løsning, men man kan ikke sige noget som helst om hvornår denne automatiske løsning kan gennemføres. Det er dog yderligere telefonisk oplyst, at Skat skal spare, og at der derfor ikke er afsat de tilstrækkelige midler til at få manglen i deres EDB-systemer rettet, og at de berørte borgere derfor må indstille sig på at skulle leve med dette problem i formentligt ganske mange år endnu. I Skat prioriterer man åbenbart en løsning af udlændingenes problemer meget lavt. 2
Der ville desuden kunne spares betydelige ressourcer ikke alene for Skat, men også for de personer, der er berørt af dette problem som følge af at Skat har gjort skattefrie indtægter begrænset skattepligtige, således at man selv skal tage initiativ til at få oplysningerne rettet. Når man har rettet årsopgørelsen til, skal man godkende ændringerne, og man får så dernæst en kvittering, og man kan så printe den nye rettede årsopgørelse ud, som man så bør kontrollere er korrekt. Har man ikke andre indtægter fra Danmark end dansk pension, som man har skattefritagelse for, vil man derved kunne konstatere, at den danske skat er fjernet på den rettede årsopgørelse, og at man nu ikke længere skal betale skat til Danmark. Man kan som begrænset skattepligtig til Danmark rette årsopgørelsen til helt frem til afslutningen af juni måned i år. Jeg vil dog opfordre til, at man gør det så tidligt som muligt, og at man så tidligt som muligt får konstateret, om man skal betale restskat til Danmark eller om man skal have overskydende skat tilbage. Viser årsopgørelsen, at man skal betale restskat til Danmark, vil det nemlig kunne svare sig at betale denne restskat relativt hurtigt efter at årsopgørelsen er offentliggjort. Der beregnes nemlig et ikke-fradragsberettiget procenttillæg af det skyldige beløb svarende til en dag-til-dag rente på 3 % p. a. Fra den 1. juli 2014 erstattes dag-til-dag renten med et fast rentetillæg på 5,00 %. Det svarer til 250 kr. for hver 5.000 kr. i restskat. Betales restskatten ikke, og overstiger denne ikke 18.300 kr., indregnes den automatisk sammen med rentetillægget i forskudsskatten for 2015. Overstiger den 18.300 kr., opkræves restskatten med rentetillæg i tre rater i august, september og oktober i år. Skal man have overskydende skat tilbage, udbetales dette beløb til ens NEM-konto den 4. april med en rentegodtgørelse på 0,5 %. Beløb under 100 kr. udbetales dog ikke men overføres til næste år.. Er beløbet på over 100.000 kr., sker udbetalingen dog senere end den 4. april. Har man ikke en NEM-konto, kan man i stedet anmode om at få beløbet udbetalt til sin udenlandske konto ved at skrive til Betalingscentret, Damstræde 2, DK-6950 Ringkøbing og anmode derom med oplysning om sit danske cpr-nummer samt sin IBAN-kode (International Bank Account Number) og sin BIC-kode (Bank Identification Code). Der beregnes dog en afgift til banken ved betaling til udlandet. Jeg skal endelig gøre opmærksom på, at hvis man har sine betalinger til Skat tilmeldt Betalingsservice, så vil den skat, som man skal betale ifølge årsopgørelsen, blive trukket automatisk fra ens konto, og dette vil også ske selvom man ikke har fået rettet årsopgørelsen til, f. eks. for det fradrag, som modsvarer pensionsudbetalingen, og man får så besvær med at skulle få dette beløb tilbagebetalt. Og skal man have overskydende skat tilbagebetalt, vil man få et forkert beløb tilbagebetalt som overskydende skat den 4. april, hvis man ikke sørger for at få årsopgørelsen rettet snarest efter at denne er offentliggjort. 3
Svar fra Skatteministeren på spørgsmål stillet af formanden for Folketingets Skatteudvalg om erhvervslivets udgifter som følge af de manglende skatteaftaler med Frankrig og med Spanien Den 15. november 2013 har den daværende Skatteminister Holger K. Nielsen svaret på et spørgsmål stillet af formanden for Folketingets Skatteudvalg Mads Rørvig den 4. november 2013 om provenutabet på pensioner sammenholdt med erhvervslivets tab som følge af, at Danmark ikke har nogen dobbeltbeskatningsoverenskomster med Frankrig eller med Spanien. Spørgsmålet er direkte foranlediget af de artikler i Dagbladet Børsen fra den 23. juli 2013, som jeg bragte i oktobernummeret af mit nyhedsbrev ORIENTERING om franske forhold, som udkom et par dage før spørgsmålet blev stillet. Oktoberudgaven af mit nyhedsbrev ORIENTERING om franske forhold kan læses på min hjemmeside www.orienteringomfranskeforhold.com. Skatteministerens svar vedlægges som bilag til dette nummer af ORIENTERING om franske forhold. Det fremgår af skatteministerens svar, at Skatteministeriet ikke har foretaget nogen nye beregninger siden opsigelsesloven blev fremsat i Folketinget i år 2007, men at ministeriet fortsat er af den opfattelse, opsigelserne af dobbeltbeskatningsoverenskomsterne med Frankrig og Spanien må vurderes ikke at have haft væsentlige økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. Skatteministeren oplyser desuden, at det ikke er muligt at verificere det skøn, som Dansk Industri er fremkommet med om, at erhvervslivet årligt mister mere end 200 millioner kr. på grund af opsigelserne, idet de underliggende beregninger ikke kendes. Jeg har været i kontakt med Dansk Industri om spørgsmålet, og man fastholder der, at man fortsat mener, at det skøn, som man har foretaget på grundlag af oplysninger fra større medlemsvirksomheder, er rigtigt, og at danske erhvervsvirksomheder derfor taber et beløb på mere end 200 millioner kr. årligt som følge af de manglende dobbeltbeskatningsoverenskomster. Man tilføjer desuden, at Skatteministeriet ikke så vidt vides har taget kontakt til organisationen med henblik på at få udleveret disse beregninger. Dette spørgsmål er efterhånden flere gange stillet til skiftende skatteministre, og hver gang affærdiges det med, at ministeriet ikke kan kommentere beregningerne, da det ikke kender til disse beregninger. Det er givet ubekvemt for Skatteministeriet på denne måde gang på gang at blive konfronteret med en udgift for dansk erhvervsliv, som man øjensynligt ikke havde forudset, da man fremsatte lovforslaget om opsigelsesloven i Folketinget. Og det virker derfor nærmest som om vekslende skatteministre bevidst sørger for at holde sig i uvidenhed om disse beregninger for ikke at skulle komme i den situation, at man må indrømme, at der her er tale om en væsentlig udgift for dansk erhvervsliv, som man ikke havde kalkuleret med, da man opsagde dobbeltbeskatningsoverenskomsterne med Frankrig og med Spanien. Ministeren gentager dernæst aldeles klart, at regeringen ikke er indstillet på at fravige forhandlingspolitikken, som er fastholdt over for alle lande, gående ud på, at Danmark skal kunne beskatte udbetalinger af pension, når Danmark har givet fradrag for indbetalinger til pensionsordningerne, selvom modtageren er flyttet til et andet land. Dette princip er blevet afvist af Frankrig, og med skatteministerens markante udtalelse udelukkes herefter enhver mulighed for at kunne komme frem til et kompromis mellem Danmark og Frankrig (og Spanien) i dette spørgsmål. Selvom der har været indtil flere udskiftninger på skatteministerposten siden, må regeringens politik antages at være uændret, og det ser derfor nu ikke ud til, at det vil være muligt at få 4
etableret en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Frankrig (og Spanien) overhovedet. Derved vil danske pensionister i Frankrig for altid blive dobbeltbeskattet, og dansk erhvervsliv vil aldrig nogensinde få løst sine problemer. Forhandlingssituationen er fuldstændigt fastlåst, og den danske skatteminister har bragt sig i en position, som det er på det nærmeste umuligt at komme ud af igen. Den fransk-marokkanske dobbeltbeskatningsoverenskomst Fra advokat Max Klinker har jeg fået tilsendt en interessant artikel om den fransk marokkanske dobbeltbeskatningsoverenskomst. Advokat Max Klinker, med hvem jeg har et udmærket samarbejde, er både dansk og fransk advokat og driver advokatvirksomhed med en advokat og to sekretærer under sig og med både danske klienter og klienter fra det øvrige Skandinavien fra Palais Maréchal Joffre, på adressen 20, Rue du Congrès, 06000 Nice, telefon 04 93 82 42 49, e-mail: muk@maxus.nice.fr, webside: www.maxus-nice.fr. Den fransk-marokkanske dobbeltbeskatningsoverenskomst fastholder ligesom den danskmarokkanske dobbeltbeskatningsoverenskomst af 8. maj 1984 princippet om bopælslandsbeskatning af pensioner, således at pensionerne beskattes i Marokko, hvis man bor i Marokko, og ikke i Frankrig, henholdsvis i Danmark. Det fremgår af artiklen, at beskatningen af pensioner i Marokko er ganske attraktiv, hvis man bosætter sig i landet. Marokko er et af de lande udenfor Europa, hvor Danmark endnu accepterer bopælslandsbeskatning. I Europa er der nu kun landene Færøerne, Holland og Slovakiet tilbage. I den fransk-marokkanske dobbeltbeskatningsoverenskomst beskattes tjenestemandspensioner ifølge artiklen oven i købet efter bopælslandsprincippet, hvor det sædvanlige er, at de beskattes efter kildelandsprincippet. Bor man i Marokko, beskattes man altså i Marokko af sine franske tjenestemandspensioner. Artiklen vedlægges som bilag til dette nyhedsbrev. Stemmeafgivelse ved det franske kommunalvalg Det afholdes valg til de franske kommuner søndag den 23. marts. 2014. Anden omgang af valget afholdes søndag den 30. marts 2014 i de kommuner, hvor kandidaterne ikke har opnået det tilstrækkelige antal stemmer ved første valgrunde. På de samme datoer afholdes valg til de franske cantons de steder i Frankrig hvor man har sådanne cantons. Som dansk statsborger fastboende i Frankrig kan man stemme ved kommunalvalgene (men ikke ved cantonalvalgene), hvis man den 23. marts 2014 er fyldt 18 år og er blevet optaget på valglisten senest den 31. december 2013. Man skal stemme i den kommune, hvor man er optaget på valglisten, selvom man sidenhen er flyttet til en anden kommune. 5
Man kan i Frankrig kun stemme på selve valgdagen og kun i den kommune, hvor man er opført på valglisten. Man kender i Frankrig ikke til afgivelse af brevstemmer. Er man forhindret i at afgive sin stemme på valgdagen, kan man imidlertid give fuldmagt (procuration) til en anden, der så kan stemme for en. Ønsker man at gøre dette, skal man i god tid før valgdagen henvende sig på politistationen (gendarmerie eller commissariat de police) medbringende behørig legitimation, og der skal man så få udfærdiget en procuration. Politiet sender derefter fuldmagten til valgstedet, og den person, som man har givet fuldmagt, kan så på valgdagen indfinde sig på valgstedet forsynet med fornøden legitimation og afgive stemme på ens vegne. Europaparlamentsvalget den 25. maj 2014 Som dansk statsborger fast bosat i Frankrig kan man stemme til valget af franske kandidater til Europaparlamentet, hvis man på valgdagen er fyldt 18 år og senest den 31. december 2013 er blevet optaget på den særlige valgliste til valget til Europaparlamentet. Man skal stemme på det valgsted, hvor man er opført på valglisten. Er man forhindret i at stemme på valgdagen kan man give fuldmagt til en anden til at stemme for sig på samme måde som ved kommunalvalget. Som dansk statsborger fast bosat i Frankrig har man imidlertid også mulighed for efter ansøgning at stemme på de danske kandidater til Europaparlamentet. Ansøgning derom skal indgives på en særlig blanket vedrørende Europa-Parlamentsvalg 2014, hvoraf et eksemplar er vedlagt dette nummer af mit nyhedsbrev ORIENTERING om franske forhold. Ansøgningen skal indgives til Københavns Kommunes Folkeregister, Nyropsgade 1, 1602 København V senest tirsdag den 22. april 2014. Det anbefales, at man indgiver ansøgningen så tidligt som muligt. Man bliver derefter optaget på en særlig valgliste for Københavns Kommune. Københavns Kommune giver dernæst ansøgeren meddelelse om, at man er optaget på valglisten ved det danske valg til Europaparlamentet den 25. maj 2014. Man modtager ikke noget valgkort, og man skal derfor medbringe behørig legitimation, såfremt man vil afgive sin stemme på valgdagen. Stemmeafgivelsen finder normalt sted på Københavns Rådhus. Man kan brevstemme til det danske valg til Europaparlamentet på enhver Borgerservice i de danske kommuner eller på danske ambassader eller konsulater i udlandet. Man skal medbringe behørig legitimation, og man kan brevstemme selvom man endnu ikke har modtaget nogen bekræftelse af, at man er opført på valglisten. Man skal brevstemme i så god tid, at brevstemmen kan nå at komme frem til Københavns Kommune den seneste arbejdsdag før valgdagen. Stemmer man på de danske kandidater ved Europaparlamentsvalget, må man ikke også samtidigt stemme på de franske kandidater ved Europaparlamentsvalget. Optages man på den særlige valgliste for danske statsborgere med bopæl i et af de øvrige medlemslande i EU, til valget af danske kandidater til Europa Parlamentsvalget, kan man ikke samtidigt afgive sin stemme ved folkeafstemningen om den fælles europæiske patentdomstol, der afholdes den samme dag. 6
En midlertidig lempelse i den franske avancebeskatning ved salg af fast ejendom I mit nyhedsbrev ORIENTERING om franske forhold for februar 2012 har jeg givet en beskrivelse af de franske regler om avancebeskatning (taxation sur la plus-value immobilière) ved salg af fast ejendom. I mit nyhedsbrev ORIENTERING om franske forhold for november 2012 har jeg desuden omtalt de justeringer, som siden da er blevet gennemført i reglerne om avanceskat ved salg af fast ejendom. De to nyhedsbreve kan læses på min hjemmeside www.orienteringomfranskeforhold.com. Der er ingen avanceskat ved salg af den primære bolig, résidence principale. Ved salg af den sekundære bolig, résidence secondaire, f. eks. et sommerhus, skal der derimod betales avanceskat. Man skal betale avanceskat ved salg af den sekundære bolig hvis man bor i Frankrig uanset om boligen er beliggende i Frankrig eller udenfor Frankrig. Bor man i udlandet, skal man betale avanceskat af den sekundære bolig, hvis den er beliggende i Frankrig. Udover avanceskatten skal man desuden betale sociale skatter, prélèvements sociaux, af avancen. Hidtil har avanceskatten og de sociale afgifter gradvist kunnet nedtrappes, således at de bortfaldt i sin helhed efter en ejerperiode på 30 år. I de første fem år af ejerperioden er der dog ikke nogen nedtrapning af skatterne. Avanceskatten er på 19 % af avancen efter fradrag af omkostninger til mægler samt købs- og forbedringsudgifter for ejendommen, og de sociale skatter er på 15,5 % at beløbet, således at de samlede skatter på nettoavancen bliver på 34,5 %. Der er imidlertid gennemført en midlertidig lempelse i avanceskatten i perioden frem til den 1. september 2014. I denne periode er der indført et ekstraordinært fradrag på 25 % både af det beløb, som avanceskatten og af det beløb, som de sociale skatter beregnes af. Desuden er der gennemført en afkortning af den periode, over hvilken avanceskatten gradvist kan nedsættes, således at avanceskatten nu kan nedsættes gradvist over en periode på 22 år mod tidligere over en periode på 30 år. De sociale skatter kan dog fortsat kun nedsættes gradvist over en periode på 30 år som hidtil. For at blive helt fri for betaling af skatterne skal man altså for så vidt angår avanceskatten have ejet den sekundære bolig i 22 år og for så vidt angår de sociale skatter i 30 år. Nedsættelse af ejendomsværdiskat for boligejendomme i Danmark for udenlandske pensionister. I januarnummeret fra i år af mit nyhedsbrev ORIENTERING om franske forhold oplyste jeg, at Skat i Danmark ikke var blevet orienteret om den ændring af ejendomsværdiskatteloven, som medførte, at nu også udenlandske pensionister fra og med indkomståret 2013 kan få ejendomsværdiskatten af deres boligejendomme i Danmark nedsat. Derfor giver Skat fortsat afslag på ansøgninger om en sådan nedsættelse til trods for, at man fra og med den 6. december 2013 har ret til at få skatten nedsat, hvis man opfylder betingelserne derfor, og til trods for, at det er EU-stridigt ikke at give nedsættelse for udenlandske pensionister på samme måde som for danske pensionister. Jeg har nu den 25. februar 2014 skrevet til Skatteminister Morten Østergård og bedt han om at oplyse, hvad han vil foretage sig med henblik på at sørge for, at Skat sættes i stand til at 7
administrere ændringen af ejendomsskatteværdiloven, så også udenlandske ejere af boligejendomme i Danmark kan få den nedsættelse af ejendomsværdiskatten, som de har krav på. En kopi af brevet til skatteministeren vedlægges som bilag til dette nyhedsbrev. Den danske regering har tabt en sag ved Europa Domstolen om exitskatten ved selskabers overførsler af aktiver til et andet EU-land Den danske regering har tabt en sag anlagt ved Europa Domstolen af Europa Kommissionen vedrørende de danske regler om exitbeskatning af selskaber m. v. ved overførsel af aktiver (og passiver) til et selskab, der har hjemsted i et andet EU/EØS-land, (EU-domstolens dom no. C-261/11 af 18. juli 2013). Danmark tilpligtes derfor at bringe de nuværende regler om exitbeskatning af selskaber i overensstemmelse med artikel 49 i EU-traktaten (TEUF) og EØSaftalens artikel 31 om fri etableringsret. Ved denne dom fastslås det, at de danske regler om exitbeskatning ikke kan anses for at være forenelige med reglerne om fri etableringsret i EU-traktaten, idet den opgjorte exitskat efter de danske regler kræves betalt umiddelbart i forbindelse med overførslen. På denne måde udgør de danske regler en restriktion i den frie etableringsret, som er egnet til at afholde selskaber fra at flytte sine aktiver til et andet medlemsland. Der sker nemlig ikke beskatning af urealiserede kapitalgevinster, når selskabet bevarer aktiverne indenfor Danmarks grænser, og exitbeskatningen medfører derfor, at en overførsel af aktiver indenfor landets grænser er mere fordelagtig end en overførsel af aktiver til et andet medlemsland. Det fastslås dog i dommen, at selve princippet om exitbeskatning ikke er i strid med EU-retten, når blot reglerne udformes på en sådan måde, at de overholder de principper, der fremgår af EU-traktaterne, herunder princippet om fri etableringsret. Det skal derfor være muligt at vælge mellem at betale exitskatten allerede ved overførslen eller at udskyde exitskatten, til kapitalgevinsten er realiseret. Det betyder, at skattebeløbet kan opgøres endeligt i forbindelse med overførslen, men at det skal være muligt at vælge, at exitskatten først opkræves på et senere tidspunkt, hvor kapitalgevinsten under alle omstændigheder ville blive skattepligtig. Skatteministeren har derfor fremsat lovforslag i Folketinget om en ændring al selskabsskatteloven, således at det er muligt at vælge, at den opgjorte exitskat ved overførsel af aktiver til et andet land, der er medlem af EU/EØS, først skal betales i forbindelse med, at de overførte aktiver genererer indtægter, som ville have været omfattet af dansk beskatning, hvis der ikke var sket en overførsel, og henstandsbeløbet afdrages i takt med, at der oppebæres afkast af de overførte aktiver. Henstanden kan ske over en periode på syv år. Lovforslaget blev endeligt vedtaget af Folketinget den 6. februar 2014. 8
Den danske regering har indledt forhandlinger med Europa Kommissionen om en ændring af reglerne om fraflytningsbeskatning af aktier I mine nyhedsbreve for december måned 2012 og januar måned 2013 har jeg oplyst, at Europa Kommissionen i foråret 2010 har besluttet at åbne sag mod Danmark i anledning af den skærpelse, som blev gennemført i sommeren 2008 af den danske fraflytningsskat af aktier, og at Europa Kommissionen siden da har været i dialog med Danmark med henblik på at få de nye regler ændret eller ophævet, uden at det er lykkedes at komme frem til en løsning af dette spørgsmål mellem parterne. På denne baggrund anmodede Europa Kommissionen den 24. januar 2013 formelt Danmark om at ændre reglerne om fraflytningsbeskatning af aktier, som ejes af fysiske personer, når de forlader landet. Danmark fil derved to måneder til at bringe sine regler om fraflytningsbeskatning af aktier i overensstemmelse med reglerne i EU-traktaten om fri bevægelighed for personer og kapital, idet Europa Kommissionen fandt, at de danske regler går længere end hvad der er nødvendigt for at forhindre skatteunddragelse, og at de er i strid med princippet om fri bevægelighed for personer og kapital som fastsat i EU-traktaten. Som nævnt i den foregående artikel har Danmark tabt en sag anlagt ved Europa Domstolen af Europa Kommissionen om exitbeskatning af selskabers overførsel til et andet EU/EØS-land af aktiver, og i denne dom fastsættes retningslinier for, i hvilket omfang det er lovligt at opkræve fraflytningsskat indenfor EU/EØS. På dette grundlag har den danske regering tilkendegivet, at den nu er indstillet på også at ændre den danske lovgivning om fraflytningsbeskatning for aktier, så den kommer i overensstemmelse med de principper, der er nedfældet i dommen. Et forslag til ændring af den danske lovgivning er blevet sendt til Europa Kommissionen den 22. august 2013, og dette forslag er i øjeblikket genstand for intern granskning i Kommissionen. Det ser altså ud til, at den danske regering bøjer sig i dette spørgsmål, og at den på et tidspunkt, når den er kommet til enighed med Kommissionen om de nye regler, vil fremsætte et lovforslag i Folketinget om revision af reglerne om fraflytningsbeskatning af aktier. Den franske millionærskat Som en del af François Hollandes valgkampagne op til præsidentvalget skulle der i Frankrig indføres en skat på 75 % af personer med en årsindkomst på over en million euros. Forslaget blev fremsat i efteråret 2012 i forslaget til finanslov for 2013, men måtte siden tages af bordet, da det på grund af dets udformning blev kendt forfatningsstridigt af den franske forfatningsdomstol, idet det ville ramme borgerne forskelligt og derfor var i strid med det franske lighedsprincip Nu er det imidlertid blevet vedtaget at opkræve skatten alligevel men med visse ændringer. Skatten opkræves allerede fra og med året 2013 og desuden for året 2014, og om skatten senere vil blive forlænget kan kun tiden vise. I stedet for at opkræve skatten hos de pågældende enkeltpersoner opkræves skatten hos deres arbejdsgivere inklusive sociale bidrag. Derved undgår man, at skatten er i strid med den franske forfatning, der beskytter de franske husholdninger mod 9
overbeskatning. Skatten pålægges samtlige indtægter, som lønmodtagere og virksomhedsledere oppebærer. Fra og med den 1. august 2014 kan det danske gule sygesikringskort ikke længere anvendes i udlandet Det danske gule sygesikringskort er i færd med at blive ændret til et sundhedskort. Sundhedskortet gælder som hidtil i Danmark, men fra og med den 1. august i år kan det ikke længere anvendes i udlandet. Man er altså efter denne dato ikke længere dækket under ferieophold i udlandet i op til en måned, som man hidtil har været med det danske gule sygesikringskort. I stedet skal man så have et blåt internationalt sygesikringsbevis. Danmark er altså ved at indføre den samme ordning, som man har i Frankrig, hvor det nationale sygesikringsbevis, carte vitale, kun kan anvendes indenfor Frankrigs grænser, og hvor man skal anvende det blå internationale sygesikringsbevis i udlandet. Dækningsområdet i udlandet for det blå internationale sygesikringsbevis er anderledes end det indtil nu har været for det danske gule sygesikringsbevis. For det første gælder det blå internationale sygesikringsbevis kun indenfor EU/EØS-landene samt Schweiz, medens det gule sygesikringsbevis gælder i en række andre lande. Dernæst dækker det blå internationale sygesikringsbevis kun i det omfang, som man generelt er dækket i det EU-land, som man er kommet til skade i. Hvis der f. eks. i dette land gælder regler om egenbetaling, skal man også selv stå for denne egenbetaling, når man anvender det blå internationale sygesikringsbevis. Dette er eksempelvist tilfældet i Frankrig, hvor man selv skal betale en del af regningen til lægehjælp og hospitalsindlæggelse. I Danmark er lægehjælp og hospitalsindlæggelse derimod normalt gratis. Udgifter til hjemtransport i tilfælde af død eller ulykke dækkes heller ikke af det blå internationale zsygesikringsbevis. I nogle tilfælde skal man også selv lægge betalingen af udgiften til sygesikring ud og kan så først få denne udgift refunderet efter at man er vendt tilbage til Danmark. Derimod dækkes udgifter til kroniske sygdomme samt fødsel og behandling af gravide, som det efter en medicinsk vurdering er nødvendigt at gennemføre i det andet EU-land. Det kan derfor være nødvendigt for fremtiden at skulle tegne en rejseforsikring, hvis man vil være dækket, i det omfang det blå internationale sygesikringsbevis ikke dækker. 10
Et investeringsråd Der er formentligt en del af mine læsere, der gerne vil have et råd om, hvornår man skal købe værdipapirer, hvis man vil undgå at tabe penge på investeringen. Jeg skal forsøge at efterkomme dette ønske med nogle enkle investeringsråd. a) Man må aldrig nogensinde købe værdipapirer på en mandag. b) Vil man købe værdipapirer på en tirsdag eller en onsdag, bør man udsætte beslutningen til en torsdag eller en fredag c) Man bør så absolut afholde sig fra at købe værdipapirer på en torsdag eller en fredag. d) Og man bør aldrig nogensinde købe værdipapirer i en weekend. Holder man sig strikte til disse investeringsråd, skulle man være sikret mod at tabe penge på sine værdipapirinvesteringer. Med venlig hilsen Klaus Vilner Orientering om franske forhold er et uafhængigt informationsbrev, som udsendes efter behov. Jeg vil deri forsøge at belyse emner, som kan have generel interesse for danskere, der bor i Frankrig, eller som i øvrigt interesserer sig for franske forhold. Informationsbrevet er gratis og sendes uden forpligtelser af nogen som helst art som e-mail til enhver, der fremsætter anmodning derom på Klaus.Vilner@wanadoo.fr. Nyhedsbrevet offentliggøres desuden på min hjemmeside www.orienteringomfranskeforhold.com og på Danskere i Toulouse s hjemmeside http://danskereitoulouse.wordpress.com. Ønsker man at afmelde informationsbrevet, bedes dette meddelt på samme e-mailadresse. Indholdet må ikke betragtes som individuel rådgivning, og selvom det tilstræbes at oplysningerne er rigtige, påtager jeg mig intet ansvar for urigtige, ufuldstændige eller manglende oplysninger. Citater fra informationsbrevet er tilladt, når det sker med behørig kildeangivelse og jeg får tilsendt et eksemplar af det dokument, hvori informationsbrevet citeres. Enhver, der modtager orienteringen, er velkommen til at komme med supplerende oplysninger, med synspunkter eller med kommentarer til de emner, der behandles i informationsbrevet, eller med ønsker om emner, som ønskes belyst. 11