Affaldsforbrændingsanlæg



Relaterede dokumenter
Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm.

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm.

ÅRSRAPPORT AffaldVarme Aarhus AffaldsCenter Forbrændingsanlægget

ÅRSRAPPORT Affaldsenergianlægget Energiproduktion Genbrug og Energi

GRØNT REGNSKAB AffaldVarme Aarhus AffaldsCenter Forbrændingsanlægget

ESBJERGVÆRKET M I L J Ø R E G N S K A B

Rundtur i ord og billeder

31 TONS AFFALD KAN OMDANNES TIL EL OG VARME - HVER TIME

I/S NORDFORBRÆNDING. Grønt regnskab for 2010

31 TONS AFFALD KAN OMDANNES TIL EL OG VARME - HVER TIME

Kedlen. Fakta. Du er her

Grønt regnskab Verdo Hydrogen A/S

Novozymes A/S. Grønt regnskab for 2010

NOVOZYMES A/S. Grønt regnskab for 2010

REFA Kraftvarmeværk fik sin seneste miljøgodkendelse i 2004 i form af en revision af den eksisterende:

Miljøregnskab 2011 ENSTEDVÆRKET

Grønt regnskab Verdo Produktion A/S Grenaa Kraftvarmeværk

Statoil Refining Denmark A/S. Grønt regnskab for 2010

Nordforbrænding bygger en ny, effektiv og miljørigtig ovnlinje. Hvad betyder det for naboerne?

DONG NATURGAS A/S Kærup. Grønt regnskab for 2010

CO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune

Affaldsforbrændingsanlæg

Bilag 3/15-3. Miljøredegørelse. Marts 2015

Miljøregnskab 2011 ESBJERGVÆRKET

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2013 (data fra 2012) Forbrænding

Genbrugspladsen Vandtårnsvej

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej Glamsbjerg

Danish Crown, afdeling Tønder

DONG Energy Power A/S Svanemølleværket. Grønt regnskab for 2010

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG

AMAGER BAKKE et indblik i teknikken

Bilagsrapporter Grønt Regnskab Herning Vand A/S

I/S Kraftvarmeværk Thisted.

HORSENS KRAFTVARMEVÆRK A/S. Grønt regnskab for 2009

RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER. Kate Wieck-Hansen

Allerød Genbrugsplads

Miljøredegørelse Averhoff Genbrug A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab Herning Vand A/S

Debatoplæg. Forbrænding af visse typer farligt affald på Odense Kraftvarmeværk

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven

Påbud om indberetning af overskridelser af emissionsgrænseværdier på SWS, Special Waste System A/S, Affaldsforbrændingsanlæg

Allerød Genbrugsplads

Grønt regnskab Verdo Produktion A/S Kraftvarmeværket Randers

Miljøeffekter af energiproduktion

ODENSE KRAFTVARMEVÆRK A/S. Grønt regnskab for 2009

DONG A/S, Skærbækværket. Grønt regnskab for 2009

Genbrugspladsen Vandtårnsvej

Data for L90 Affaldsforbrænding II

Ishøj Varmeværk Fjernvarmecentral Industrivangen 34. CVR-nr

renovation energi forbrænding affald refa kraftvarmeværk - fra affald til energi

Fors Varme Roskilde A/S, Betonvej 12, 4000 Roskilde. Att.: Steffan Alexander Thule Madsen

De vægtede ecodesign emissioner. Hvad sker der, når målingen ved lavlast går ind med hele 85%?

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX

Vi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi)

Brugervenlig betjening

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS

Værket er et A/S, der i dag ejes af Forsyning Helsingør og I/S Nordforbrændingen.

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret

Aarhus Kommune Natur og Miljø Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven

Genbrugspladsen Vandtårnsvej

SO2-emissioner ved affaldsforbrænding

DONG ENERGY POWER A/S. Grønt regnskab for 2010

Transkript:

Affaldsforbrændingsanlæg Miljøberetning 2011

I. Miljøberetning 2011 1 1. Miljøpolitik Nordforbrændings hovedformål er på et højt fagligt grundlag at drive en effektiv forsyningsvirksomhed inden for miljø- og energiområdet i nært samarbejde med interessent kommunerne. For affaldsforbrænding og energiproduktion er politikken at holde en robust og stabil forsyning og samtidig arbejde med at mindske miljøbelastningen. 2. Miljøforhold, der medfører væsentlige miljøpåvirkninger. Miljøforhold, der medfører væsentlige miljøpåvirkninger, er reguleret i miljøgodkendelsen og af regelværket for affaldsforbrændingsanlæg. I figur 1. ses et flowdiagram med de forskellige in- og output illustreret. Figur 1. I nedenstående flowdiagram er de forskellige in- og output illustreret. Røggasser Støj Brændbart affald Energi Vand Hjælpestoffer Produktion af energi Restprodukter Slagger Spildevand til kloak 1 Nordforbrændings grønne regnskaber har fra 2003-2009 fulgt den samme systematik og overholdt de formelle krav beskrevet i Bekendtgørelsen om visse listevirksomheders pligt til at udarbejde grønt regnskab 1. Regnskaberne er samtidig lagt ind på Nordforbrændings hjemmeside. De grønne regnskaber skal nu følge Bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger nr. 210 af 3. marts 2010 1. Det betyder, at der fra 2010 skal indberettes elektronisk, og at det grønne regnskab bliver stillet op på en anden måde end tidligere. Det grønne regnskab består nu af basisoplysninger, nærværende miljøberetning og en miljødatadel. 2

Ved affaldsforbrænding er der særligt fokus på emissioner til luft og udnyttelse af energien. De væsentligste data er medtaget i datadelen i det elektroniske grønne regnskab. 3. Miljømål i forhold til de væsentlige miljøforhold Nordforbrænding søger konstant at reducere miljøbelastningen fra de forskellige aktiviteter, blandt andet ved en bedre udnyttelse af energi, rå - og hjælpestoffer, samt ved reduktion af miljøfremmede stoffer til det omgivende miljø. Miljømål 1: - at reducere emissioner til luft Herunder arbejdes løbende med at nedbringe emissionerne og overholde kravene i miljøgodkendelsen. Det er særligt emission til luft, herunder specielt de 3 ældre ovnlinjer 1-3, der er i fokus. Herunder: 1.1 Forebyggelse af CO bl.a. vedr. problemer med affaldstilførsel 1.2 Forbedring af neutralisering af syre i røgen ovnlinje 1-3 1.3 Forebyggelse af støv 1.4 Optimering af DeNOx processen til reduktion af NOx emission 1.5 Tiltag, der virker på flere forhold Miljømål 2 at forbedre energiudnyttelsen Det er endvidere et miljømål at forbedre energiudnyttelsen ved forbrænding af affald. Dette kan ske gennem en optimering af forbrændingsprocessen og gennem en øget afsætning af fjernvarme. I den sammenhæng arbejdes der på at udvide fjernvarmenettet og for derved at øge afsætning af fjernvarme, specielt om sommeren, så bortkøling kan reduceres, ligesom der arbejdes med bedre styring af varmeproduktionen. Vedr. energiudnyttelse af affald har målet i 2011 været: - at udvide fjernvarmenettet ihht. udvidelsesplanerne og øge antallet af tilsluttede boliger - at reducere køling af produceret varme der ikke kan afsættes i nettet. Miljømål 3: at fremtidssikre Nordforbrænding Vedrørende fortsat forbedring og fremtidssikring vil Nordforbrænding etablere en miljøog energieffektiv ovnlinje 5 til erstatning for de tre ældste ovnlinjer. Her har årets mål være at forberede projektet, med bl.a. miljøbeskrivelse, ansøgning om miljøgodkendelse og beskrivelse til VVM, hvor det dokumenteres at der bliver tale om et nyt anlæg der er mere miljøvenligt og energieffektivt end de tre ældre ovnlinjer, der skal erstattes. 3

4. Indsats og resultater samt overensstemmelse med miljømål. Miljømål 1: - at reducere emissioner til luft Indsatsen er beskrevet nærmere i afsnit 5 (Redegørelse for virksomhedens løbende miljøteknologiske forbedringer). Endvidere er arbejdet med at efteruddanne medarbejderne og styrke fokus på miljø, at sikre vidensdeling, bl.a. via miljøledelse. Målet at reducere emissionerne i 2011 i forhold til 2010 er opfyldt, hvilket bl.a. ses af tabellerne i afsnit 6, hvor det ses at de gennemsnitlige emissioner pr kubikmeter røg er faldet for nogle af parametrene og at antallet af døgnmiddel overskridelser er reduceret væsentligt. Endvidere kan reduktion i virksomhedens emissioner i kilo ses i datadelen i det elektronisk indberettede grønne regnskab. Der arbejdes fortsat med at reducere emissioner til luft i 2012 og der er en særskilt handleplan for dette, der også er fremsendt til myndighederne. Miljømål 2 at forbedre energiudnyttelsen Målet for udbygning af fjernvarmenettet i 2011 er nået. Antallet af tilsluttede boliger er øget med ca. 200 og Nordforbrænding har med køb af Vattenfalls naturgas fyrede central i Helsingør sammen med Helsingør Kommune, nu fået bedre mulighed for at prioritere afsætning af affaldsvarmen fremfor varme baseret på naturgas i det store net. Der er også arbejdet med at følge varmeproduktion og afsætning tættere, og hermed har målet om reduktion af bortkøling af produceret varme også kunnet opnås. Arbejdet fortsættes i 2012. Miljømål 3: at fremtidssikre Nordforbrænding Målet for 2011 med forberedelse af en ny ovnlinje 5 er nået for 2011, og der er i processen taget højde for og dokumenteret, at det nye anlæg vil være mere miljøvenligt og energieffektivt en de ovnlinjer der skal erstattes. Endvidere er der i forbindelse med forhandlinger med kommunen afsat ressourcer til at støtte det lokale vandløb og natur med etablering af et ørredstryg i Usserød å udfor Nordforbrænding i forbindelse med projektet. 5. Redegørelse for virksomhedens løbende miljøteknologiske forbedringer. I det følgende gives en oversigt over miljøteknologiske forbedringer i 2011: 1. Reduktion af emissioner til luft: 1.1 Forebyggelse af CO bl.a. vedr. problemer med affaldstilførsel Ovnenes ristetæpper, hvor affaldet brændes, er vigtig for en optimal forbrænding og styring, og dermed også for at forebygge CO emissioner. I den forbindelse har Nordforbrænding i 2010 kørt et forsøg på ovnlinje 2 med montering af en helt ny type rist med automatisk justering. Forsøget viste gode resultater. Derfor har Nordforbrænding i 2011 også udskiftet ristetæpperne på ovnlinje 1 og 3, og der er monteret en automatisk regulering af alle 3 ovnlinjer, således at der måles og tilføres affald efter kedlens ydelse. For at reducere såkaldte hængere, hvor affald sætter sig fast og dermed giver dårligere forbrænding med CO til følge, er endvidere i 2011 gennemført opmuring 4

af skakte og støbning af skakte i beton, hvilket har givet mere glatte og jævne skakte. 1.2 Forbedring af neutralisering af syre i røgen ovnlinje 1-3 Der renses for sure gasser bl.a. ved at tilsætte kul, kalk, restprodukt til neutralisering. Røggasrensning er afhængig af forholdet mellem klor og svovl i røgen. Tidligere var indholdet af klor højere end svovl, men øget udsortering af klorholdigt affald (PVC) af hensyn til miljøet, har bevirket, at forholdet i dag i perioder er omvendt. For mere optimal rensning genanvendes restprodukterne fra røggasrensningen til neutraliseringen og SO 2 rensningen. I 2009 2010 er styringen ændret, således at vandtilsætningen og røggastemperaturen følges ad. Dette giver en bedre udnyttelse af det kalk/restprodukt, der blæses ind i røgen til at binde de sure stoffer. Nordforbrænding har endvidere i 2010 installeret en ny temperaturregulering til filteret, for at få de mest optimale rensebetingelser i filteret. I forbindelse med ombygningen har Nordforbrænding fået indsat vandlanse i systemet. Hensigten med lansen er at opnå en passende fugtighed i røggassen, der gør SO 2 rensningen optimal i posefilteret. Disse tiltag har forbedret rensningen, men i 2011er der set nogle problemer relateret til, at det fugtige restprodukt klumper, og at rensningen derfor i nogle situationer ikke er optimal. For at forebygge opblokninger i restproduktsystemet er i 2011 bl.a. installeret en vibrator til at løsne restprodukt i siloen, opsat en ny dyse til bedre forstøvning af vand, samt indført forskellige tiltag vedr. mindre opblokning i restproduktsystem. 1.3 Forebyggelse af støv Støv forebygges bl.a. ved god drift af posefilter. Der er i 2011 bl.a. gennemført overvågning af posefilter, radar til filter og opsætning af alarm, således at eventuelle problemer opdages hurtigere. 1.4 Optimering af DeNOx processen til NOx reduktion Der renses i dag for NOx på alle 4 ovnlinjer. I 2011 er processen forbedret ved forbedring af opsætningen af DeNOx lanser, en ekstra NOx måler i processen, ekstra lufttanke, samt en intern styring på ovn 4. 1.5 Tiltag, der virker på flere forhold Bl.a. er indført nyt miljørapporteringssystem og igangsat miljøledelse; og vidensdeling er søgt styrket gennem interne erfamøder og kurser. 2. Forbedring af energiudnyttelsen For at udnytte energien i affaldet bedst muligt arbejdes der løbende på udbygning af fjernvarmen. Den på affald producerede varme fra Nordforbrænding svarer i et normalt år til opvarmningen af ca. 16.000 parcelhuse og den producerede el til forbruget i ca. 8.000 parcelhuse om året. 3. Fremtidssikring ved forberedelse af ny ovnlinje 5 Der er i forberedelsen af ovnlinje 5 i 2011 udbudt entrepriser, hvor leverandører 5

skal leve op til høje krav til energieffektivitet og miljøkrav. Bl.a. bliver tilkørselsområdet overdækket, så støjen hos naboer reduceres. 6. Redegørelse for udvikling for udvalgte miljøforhold I miljødatadelen i den elektroniske indberetning ses data for både in- og output fra forbrændingsprocessen. Som tidligere nævnt er det særligt emissionerne til luft, der arbejdes med også i forhold til overholdelse af kravene i miljøgodkendelsen. Derfor er det valgt her at vise niveauet og udviklingen de sidste 5 år for de luftemissioner, der måles kontinuert. Udledt gennem Skorstenen - kontinuerte målinger * Enhed 2007 2008 2009 2010 2011 Saltsyre (HCl) mg/nm 3 5 5 3 3 3 Støv mg/nm 3 1 1 1 1 1 Svovldioxid (SO 2 ) mg/nm 3 8 24 17 10 8 Nitrogenoxider (NOx) ovn 1-3 mg/nm 3 228 101 43 79 Nitrogenoxider (NOx) ovn 4 mg/nm 3 173 167 145 143 150 Kulilte (CO) mg/nm 3 5 8 9 10 7 Total Organic Carbon (TOC) mg/nm 3 0,26 0,25 0,22 0,28 0,30 * Resultaterne fra kontinuerte målinger. Det bemærkes, at måleværdier er baseret på halvtimes middelværdier. De viste koncentrationsværdier er beregnede gennemsnitskoncentrationer (årsmiddel). Konfidensinterval er ikke fratrukket værdierne. ** Døgnmiddelværdierne er lavere end halvtimes middelværdierne og er for Nordforbrænding. Til information er her oplyst Miljøgodkendelsens og standardens DS/EN 14181grænseværdier målt som døgnmiddelværdi: Saltsyre 10 mg/nm 3, Støv 10 mg/nm 3, Svovldioxid 50 mg/nm 3, Nitrogenoxider: 200 mg/nm 3, Kulilte 50 mg/nm 3, Total Organic Carbon 10 mg/nm 3. For halvtimes middelværdier er de: Saltsyre 60 mg/nm 3, Støv 30 mg/nm 3, Svovldioxid 200 mg/nm 3, Nitrogenoxider: 400 mg/nm 3, Kulilte 100 mg/nm 3, Total Organic Carbon 20 mg/nm 3. Der registreres én døgnmiddel overskridelse, hver gang én af de 6 parametre, der måles kontinuert, ligger over den i miljøgodkendelsen givne døgnmiddelværdi. Her er det valgt, at vise udviklingen i antallet af overskridelser af døgnmiddelværdi med år 2010 som 100. Det ses, at der har været et fald i på 68 % fra 2010 til 2011. Udledt gennem Skorstenen - kontinuerte målinger * De 6 parametre der måles kontinuert 2010 2011 Døgnmiddel overskridelser 100 32 Med hensyn til energiudnyttelsen er den mængde varme, der har måttet køles pga. bl.a. manglende afsætning i nettet fra 2010 til 2011 reduceret med 37 %. 2010 2011 Bortkølet varme 100 63 6