REFERATER - ÅRSBERETNING 2012

REFERATER - ÅRSBERETNING 2012 ADFÆRDSSAGER Sprogbrug Politiassistent udtalte til en gruppe unge: I er en flok småkriminelle røvhuller DUP-2012-331-0133 + DUP-2012-331-0134 En advokat klagede på vegne af sin klient, A, over en politiassistent, der til A og nogle andre unge i en ungdomsklub var blevet vred og bl.a. havde sagt: I er en flok småkriminelle røvhuller. En tilfældig borger havde ligeledes klaget over sprogbrugen, idet borgeren havde set episoden omtalt i nogle landsdækkende medier, hvor der også havde været et link til en privat videooptagelse af episoden. Politiassistenten forklarede, at han havde følt sig provokeret i situationen, og han beklagede efterfølgende den anvendte sprogbrug. Politiklagemyndigheden fandt politiassistentens adfærd kritisabel, idet den anvendte sprogbrug var urimelig, ligesom politiassistenten ikke havde udvist den selvbeherskelse, der må forventes af en polititjenestemand. Sagen afgjort med en tjenstlig samtale. Kritisabel adfærd og sprogbrug i forbindelse med en politibetjents besøg på diskotek i fritiden DUP-2012-331-0153 En dørmand klagede over en politibetjent, der i privat anledning var i byen på det diskotek, hvor dørmanden arbejdede. Dørmanden var i løbet af aftenen blevet kontaktet af to gæster, der uafhængigt af hinanden oplyste, at de havde følt sig chikaneret af en person, der udgav sig for at være politimand. Dørmanden kontaktede en gående patrulje, der hjalp med at få Banegårdspladsen 1A, 1. sal 8000 Aarhus C Telefon 41 78 35 40 mail@politiklagemyndigheden.dk politiklagemyndigheden.dk

den omhandlede person ud fra stedet. Dørmanden fik i den forbindelse bekræftet, at person var politibetjent. Det var ikke muligt at identificere de pågældende gæster, der havde oplyst, at de havde følt sig chikaneret af politibetjenten. Det blev derimod lagt til grund, at politibetjenten, efter at han havde forladt diskoteket, efterfølgende vendte tilbage, hvor han, i beruset tilstand, henvendte sig til dørmanden og sagde, at det var dumt, at dørmanden havde kontaktet politiet, idet det kunne indbringe en disciplinærsag imod politibetjenten, ligesom han indlod sig i diskussion med dørmanden, hvorunder politibetjenten bl.a. sagde, at dørmanden bare skulle holde sin fede kæft. Politiklagemyndigheden fandt, at politibetjenten - der på tidspunktet for udtalelserne - vidste at dørmanden nu var bekendt med, at han var polititjenestemand, og ved at tage initiativ til at drøfte spørgsmålet om disciplinære konsekvenser for ham som polititjenestemand måtte anses for at være trådt i tjeneste over for dørmanden. Politiklagemyndigheden fandt herefter politibetjentens adfærd og sprogbrug kritisabel, idet politibetjentens henvendelse til dørmanden efter omstændighederne var utilbørlig og ville kunne opfattes som et forsøg på at påvirke dørmanden i relation til en eventuel senere disciplinærsag imod politibetjenten. Politiklagemyndigheden lagde ved sin afgørelse i formildende retning vægt på, at politibetjenten senere havde undskyldt sin opførsel. Politiklagemyndigheden standsede indledningsvis politikredsens forsøg på at behandle sagen som notitssag, idet myndigheden ikke fandt sagen egnet hertil. Sagen afgjort disciplinært med en irettesættelse. Politiassistents brug af udtrykket snotnæse DUP-2012-331-0175 En mor havde, på vegne af hendes 18-årige søn, klaget over en politiassistents sprogbrug i forbindelse med en episode, hvor sønnen blev standset på cykel for at have kørt over for rødt lys. I klagen var bl.a. anført, at politiassistenten havde kaldt sønnen for snothvalp. Side 2

Klager havde indvilliget i at forsøge at få klagen behandlet efter reglerne om notitssagsbehandling. En vicepolitikommissær fra den pågældende politikreds afholdt på den baggrund et møde med deltagelse af klager, klagers søn og politiassistenten. Det fremgik af mødereferatet, at sønnen under politiforretningen nægtede at oplyse sit navn mv. over for politiassistenten. Først fjerde gang lykkedes det politiassistenten at få sønnens navn oplyst, og i den forbindelse kaldte politiassistenten sønnen for snotnæse. Politiassistenten ønskede under mødet med klager ikke at undskylde sin adfærd over for sønnen. Politiklagemyndigheden modtog sagen, idet det ikke var lykkedes at behandle sagen efter reglerne om notitssagsbehandling. Efter en gennemgang af sagen udtalte Politiklagemyndigheden kritik af politiassistentens adfærd, idet myndigheden fandt den anvendte sprogbrug urimelig, og idet politiassistenten herved ikke havde udvist den selvbeherskelse, der må forventes af en polititjenestemand. Politiklagemyndigheden påpegede over for politikredsen, at retningslinjerne for notitssagsbehandling ikke var fulgt i denne sag, jf. retsplejelovens 1019 k. Rigspolitiet afgjorde disciplinærsagen med en tjenstlig samtale. En politiassistent udtalte til en person: Få lidt indhold i dit liv i stedet for at blive ved at ringe til politiet og klar dig selv DUP-2012-331-0308 En person, A, klagede over, at A generelt var udsat for en dårlig behandling, når A ringede til politiet. A oplyste, at politiet var flabet, skældte ud og sagde, at A trængte til en psykolog, og at A skulle finde på noget bedre at bruge tiden på, ligesom politiet smækkede røret på. Politiklagemyndigheden gennemgik de optagne samtaler mellem A og politiet fra den pågældende dag og fandt ikke, at det kunne lægges til grund, at politiet havde optrådt som anført af A. Politiklagemyndigheden fandt dog følgende udtalelse fra en politiassistent: få lidt indhold i dit liv i stedet for at blive ved at ringe til politiet og klar dig selv beklagelig. Side 3

Sagen afgjort disciplinært med en tjenstlig samtale. Politiassistent udtalte til en borger, at hvis man kørte som ham, så kørte man som en tumpe DUP-2012-331-0413 En borger klagede over politiets adfærd i forbindelse med en politiforretning, hvor han var blevet stoppet og sigtet for overtrædelse af færdselsloven. Borgeren klagede over, at politiassistenten, som rettede henvendelse til ham, udtalte kan du så komme ud af bilen din idiot, samt at politiassistenten derudover flere gange havde kaldt ham for idiot og fjols. Politiassistenten og dennes kollega afviste, at politiassistenten havde kaldt borgeren for idiot eller fjols. De forklarede derimod, at politiassistenten havde sagt til borgeren, at når man kørte, som han lige havde gjort, så kørte man som en tumpe. Politiklagemyndigheden fandt ikke tilstrækkelig grundlag for at fastslå, at politiassistenten havde kaldt borgeren for idiot eller fjols, men lagde til grund, at politiassistenten havde sagt til borgeren, at når man kørte, som han lige havde gjort, så kørte man som en tumpe. I lyset af de omstændigheder, hvorunder udtalelsen blev fremsat, fandt Politiklagemyndigheden ikke grundlag for at udtale en egentlig kritik i anledning af politiassistentens sprogbrug. Politiklagemyndigheden lagde i den forbindelse vægt på, at borgerens kørsel forinden episoden havde været meget farlig og hasarderet. Sagen afgjort disciplinært med en tjenstlig samtale. Magtanvendelse Anvendelse af peberspray mod føreren af en knallert fandtes uhensigtsmæssig DUP-2012-331-0383 En mor klagede over, at en motorcykelbetjent havde anvendt peberspray over for hendes 16- årige søn, mens han kørte på en knallert. Det fremgik af sagen, at den indklagede motorcykelbetjent havde set den unge mand komme kørende på en lille knallert, som ikke fandtes i lovlig stand. Motorcykelbetjenten havde derfor eftersat knallerten med henblik på at bringe denne til standsning. Side 4

Politiklagemyndigheden lagde til grund, at motorcykelbetjenten på et tidspunkt under kørslen tog sin peberspray frem og afgav ét spray mod knallertføreren. Politiklagemyndigheden lagde motorcykelbetjentens forklaring til grund, hvorefter han viste pebersprayen frem knallertføreren idet den pågældende forsøgte at undslippe politiet hvorefter motorcykelbetjenten afgav et spray for at vise, at det var alvorligt ment. Motorcykelbetjenten sigtede bevidst bag knallertføreren og nedad for ikke at ramme den pågældende i ansigtet. Politiklagemyndigheden lagde endvidere til grund, at knallertføreren forud for motorcykelbetjentens anvendelse af peberspray med høj hastighed kørte uforsvarligt og farligt på knallert bl.a. på steder, hvor der færdedes flere børn og at han forsøgte at slippe væk fra politiet. Politiklagemyndigheden fandt på den baggrund ikke grundlag for at udtale kritik af motorcykelbetjentens adfærd. Politiklagemyndigheden udtalte imidlertid, at anvendelsen af peberspray under de foreliggende omstændigheder var uhensigtsmæssig. Politiklagemyndigheden fandt således ikke, at peberspray var egnet som magtmiddel i den pågældende situation, hvor knallertføreren kom kørende i høj hastighed på knallert. Politiklagemyndigheden lagde i den forbindelse vægt på, at eksponering med peberspray i øjnene må antages at kunne medføre, at synet hos den eksponerede øjeblikkelig blokeres, og at det måtte anses for meget vanskeligt under de givne omstændigheder hvor der var tale om eftersættelse på motorcykel af en knallert at kunne kontrollere præcis, hvor pebersprayen ramte. Sagen afgjort disciplinært med en tjenstlig samtale. Politiassistents magtanvendelse og sprogbrug var kritisabel. DUP-2012-331-0564 På baggrund af en tv-optagelse af en politipatrulje foretog Politiklagemyndigheden en undersøgelse af flere episoder. En af episoderne vedrørte en situation, hvor en politiassistent P i forbindelse med uroligheder på et diskotek tog fat i en person A og råbte af denne. Politiklagemyndigheden lagde i afgørelsen til grund, at politiassistent P havde til hensigt at få fat i A s jakke og i den forbindelse fik fat i huden ved dennes hals. Det blev ligeledes lagt til Side 5

grund, at politiassistenten råbte til A: Det er os, der bestemmer her og det er ikke dig, du og Det kan du kraftedme tro, du. Politiklagemyndigheden fandt politiassistentens adfærd kritisabel. Politiklagemyndigheden lagde i den forbindelse navnlig vægt på, at der, uanset, at A havde optrådt meget provokerende i tale og væremåde, var tale om en overreaktion, og at der blev anvendt unødig magt og ukorrekt sprogbrug. Sagen afgjort disciplinært med en advarsel. Politiassistents magtanvendelse atemitryk og peberspray DUP-2012-331-0539 A klagede til Politiklagemyndigheden over en politiassistents adfærd i forbindelse med en episode, hvor A af politiet var blevet anholdt udenfor et diskotek efter at have været i slagsmål med en dørmand. Politiklagemyndigheden fandt politiassistentens magtanvendelse over for A i form af tildeling af et atemitryk samt eksponering med peberspray kritisabel. Politiklagemyndigheden lagde vægt på, at magtanvendelsen ikke havde været nødvendig i situationen, idet det bl.a. fremgik af diskotekets videoovervågning, at situationen var under kontrol på tidspunktet for politiassistentens magtanvendelse. A var således faldet til ro, han var ilagt håndjern på ryggen, og der var op til 7 dørmænd og 2 polititjenestemænd omkring A under episoden. Sagen er endnu ikke afgjort disciplinært. Anholdelse var uberettiget og unødvendig hårdhændet DUP-2012-331-0075 I forbindelse med en politipatruljes kontakt til en 63-årige kvindelig bilist - A -, der sammen med sin 64-årige mand B var på vej hjem i bil fra en privat sammenkomst, opstod der en Side 6

højlydt diskussion mellem politiassistent P1 og B om blandt andet A s kørsel. Under diskussionen anvendte B, der var beruset, udtrykket bonderøv om P1. B blev anholdt og herefter trukket ud af bilen af P1 og P2. B gjorde modstand ved at stemme i med fødderne. Efter at være trukket ud af bilen, blev B under P2 s trussel om anvendelse af peberspray iført håndjern, mens B lå på jorden. Anklagemyndigheden opgav efterfølgende i medfør af retsplejelovens 721, stk. 1, nr. 3 (ressourcebetragtninger), påtale mod B for overtrædelse af straffelovens 119, stk. 3, om modsættelse af anholdelse, ordensbekendtgørelsens 3, stk. 1, for anvendelsen af udtrykket bonderøv, samt retsplejelovens 750 ved ikke at oplyse navn og fødselsdato til politiet. Politiklagemyndigheden fandt ikke, at anholdelsen kunne anses for påkrævet. Uanset om de involverede polititjenestemænd måtte være i tvivl om rigtigheden af oplysningerne, fandtes denne tvivl ikke at kunne begrunde anholdelsen af B under de givne omstændigheder. Dels var oplysningerne korrekte, dels noterede de pågældende polititjenestemænd undervejs registreringsnummeret på A og B s bil, ligesom politiassistenterne kendte til identiteten på A. Polititjenestemændene var således i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der efterfølgende ville kunne gøres et eventuelt strafansvar gældende mod B. Politiklagemyndigheden fandt endvidere, at anholdelsen af B var unødvendig hårdhændet. Henset til forseelsens mindre alvorlige karakter og politiassistenternes formål med anholdelsen som var at sikre B s identitet fandt Politiklagemyndigheden under de givne omstændigheder ikke, at retsplejelovens bestemmelser om proportionalitet og skånsomhed var iagttaget i nødvendigt omfang. Politiklagemyndigheden lagde i formildende retning lagt vægt på, at B havde optrådt provokerende over for P1 ved at kalde ham for bonderøv. Politiklagemyndigheden fandt efter en samlet vurdering, at P1 og P2 s adfærd i forbindelse med anholdelsen af B for kritisabel. Sagen er endnu ikke afgjort disciplinært. Side 7

Kiosk-sager Politiklagemyndigheden fandt en politibetjents adfærd under tumult i kiosk særdeles kritisabel DUP-2012-331-0083 Politiklagemyndigheden modtog fra Rigspolitiet en underretning om, at en politibetjent i spirituspåvirket tilstand havde været involveret i tumult i en kiosk med en anden kunde. Politiklagemyndigheden iværksatte en undersøgelse i medfør af retsplejelovens kapitel 93 b. På baggrund af undersøgelsen lagde Politiklagemyndigheden til grund, at politibetjenten i spirituspåvirket tilstand havde indfundet sig i kiosken og rettet henvendelse til en kunde i butikken og krævet identitetsoplysninger. Da kunden ikke ønskede at imødekomme anmodningen, forsøgte politibetjenten at anholde kunden under anvendelse af fysisk magt. Politiklagemyndigheden fandt politibetjentens adfærd særdeles kritisabel og lagde i den forbindelse navnlig vægt på, at politibetjenten befandt sig i kiosken i et privat ærinde i sin fritid, og at han i spirituspåvirket tilstand og uden politimæssig anledning var trådt i tjeneste over for kunden, som han uberettiget havde afkrævet identitetsoplysninger, hvorefter han da kunden ikke imødekom hans anmodning forsøgte at anholde kunden under anvendelse af fysisk magt. Politiklagemyndigheden fandt ikke, at det kunne lægges til grund, at politibetjenten havde fremvist politilegitimation i forbindelse med episoden. Politiklagemyndigheden bemærkede over for politikredsen, at sagen burde have været fremsendt til Politiklagemyndigheden i medfør af retsplejelovens kapitel 93 b. Rigspolitiet afgjorde sagen disciplinært med en bøde på 1.000 kr. over for den pågældende politibetjent. Side 8

Beruset politibetjent, der legitimerede sig og optrådte provokerende i kiosk om natten DUP-2012-331-0113 Politibetjenten indfandt sig i beruset tilstand i en døgnkiosk om natten. Han optrådte provokerende, og da han blev bedt om at holde op, og at politiet i modsat fald ville blive tilkaldt, fremviste han sit politiskilt og sagde, at ekspedienten ikke havde ret til at nærme sig ham. Politibetjenten har ingen erindring om episoden. Politiklagemyndigheden behandlede efter henvendelse fra politikredsen sagen som en adfærdssag i medfør af retsplejelovens 1019 l, stk. 2 og fandt politibetjentens adfærd meget kritisabel. Politiklagemyndigheden lagde ved sin afgørelse vægt på, at politibetjenten i meget beruset tilstand efter at have optrådt provokerende, fremviste sin politilegitimation, uanset at betjenten optrådte som privatperson, og at der ikke var nogen politimæssig anledning til at vise skiltet. Sagen afgjort disciplinært med en bøde på 1.000 kr. Anvendelse af politilegitimation Politiklagemyndigheden fandt en politiassistents fremvisning af politilegitimation i forbindelse med en færdselsuoverensstemmelse kritisabel DUP-2012-331-0209 Klager rettede henvendelse til Den Uafhængige Politiklagemyndighed (Politiklagemyndigheden), idet han ønskede at klage over en politiassistents adfærd. Klager oplyste, at han havde holdt stille i bil for rødt lys. Da det blev grønt, syntes den bagved holdende bilist ikke, at klager satte i gang hurtigst nok, hvorfor den pågældende brugte hornet. Klager løftede hånden i en gestus om, at den pågældende bilist skulle tage det roligt og kørte frem for grønt lys. Den bagved kørende bilist trak nu politiskilt, som han placerede i forruden, hvorefter han bragte klager til standsning. Bilisten, der havde vist sig at være Side 9

polititjenestemand forlangte at se kørekort og sagde, at klager ikke skulle gestikulere af ham, og at han havde ret til at dytte af klager. Politiassistenten forklarede til Politiklagemyndigheden, at han havde fundet bilistens opførsel og kørsel så dårlig, at der var grund til at standse bilisten og påtale forholdet. Politiassistenten fremviste i den forbindelse sin politilegitimation. Politiklagemyndigheden fandt, at politiassistenten var trådt i tjeneste, da han fremviste politilegitimation. Myndigheden fandt, uanset politiassistentens opfattelse af bilistens kørsel og adfærd ikke, at der var en tjenstlig anledning til at vise politilegitimation over for bilisten i situationen. Politiklagemyndigheden lagde herved vægt på, at bilisten ikke havde begået en konkret lovovertrædelse, og at politiassistenten som privat person selv var involveret i færdselsepisoden. Der forelå ikke i situationen omstændigheder af en sådan karakter, at der var en rimelig grund for politiassistenten til at træde i tjeneste. Myndigheden fandt ud fra en samlet vurdering af omstændighederne i sagen, at politiassistenten ved at have gjort brug af politilegitimationen under de givne omstændigheder havde optrådt kritisabelt. Rigspolitiet afgjorde sagen disciplinært ved at meddele politiassistenten en advarsel. En politibetjent viste politiskilt under privat uoverensstemmelse og optrådte provokerende overfor en kontrollør DUP-2012-331-0218 En politibetjent var som privat person tilskuer til en ishockeykamp. Han kom på et tidspunkt op at skændes med en anden tilskuer. Da denne tilskuer opfordrede til slåskamp, oplyste betjenten, at han var ansat i politiet. Kort efter blev betjenten spurgt af en kontrollør, om det var korrekt, at han var ansat i politiet. Det bekræftede politibetjenten. Kontrolløren bad om at se betjentens legitimation. Betjenten, der ikke havde medbragt sit legitimationsskilt, prikkede hårdt kontrolløren i brystet med en finger, mens hans sagde: Sådan skal du fand me ikke tale til mig. Side 10

Politiklagemyndigheden fandt politibetjentens adfærd meget kritisabel. Sagen afgjort disciplinært med en irettesættelse. Diverse Beruset politibetjent trængte ved en fejl ind i et fremmed hus DUP-2011-316-0016 En borger anmeldte til politiet, at en fremmed person var kravlet ind gennem et vindue i borgerens hus. Da borgeren sagde til den fremmede, at han ville ringe efter politiet, oplyste den fremmede, at han selv var ved politiet. Betjenten fortsatte herefter sin færd gennem huset, men løb kort efter fra stedet. Han blev kort efter anholdt af tilkaldt politipersonale. De vurderede ham til at være meget beruset. Politibetjenten blev sigtet for ulovlig indtrængen. Han forklarede til politiet, at han troede, han var på vej ind i et hus, der tilhørte en kvindelig bekendt, han havde en aftale med. Han havde imidlertid taget fejl af husnumrene. Han kunne ikke huske, at han havde oplyst, at han var ansat ved politiet Statsadvokaten opgav påtale i medfør af retsplejelovens 721, stk. 1, nr. 2. Politiklagemyndigheden behandlede herefter sagen som en adfærdssag i medfør af retsplejelovens 1019 l, stk. 2 og fandt politibetjentens adfærd kritisabel. Politiklagemyndigheden lagde ved sin afgørelse vægt på, at politibetjenten i meget beruset tilstand i situationen oplyste, at han var politibetjent, selvom han optrådte som privatperson. Myndigheden lagde endvidere vægt på, at betjenten på grund af sin beruselse brød ind i en privatbolig og fortsatte sin færd gennem huset, efter han havde oplyst, at han var politibetjent. Side 11

Opslag i registre Opslag i politiets registre over hemmelige telefonnumre DUP-2012-313-0011 Polititjenestemand P foretog 3 opslag i politiets 118-register over hemmelige numre på P s tidligere ægtefælle, som P havde mindreårige børn sammen med. P erkendte over for Politiklagemyndigheden at have foretaget opslagene og forklarede, at han havde ønsket at ringe til børnene, som han ikke havde haft kontakt til gennem længere tid. Statsadvokaten ville ikke rejse tiltale mod P for tjenestemisbrug efter straffelovens 155. Statsadvokaten lagde i den forbindelse vægt på, at misbruget ikke havde været af en sådan grovhed, at det kunne anses for omfattet af den pågældende straffebestemmelse. Politiklagemyndigheden behandlede efterfølgende sagen som adfærdssag. Politiklagemyndigheden fandt det meget kritisabelt, at P uberettiget havde foretaget opslagene. Politiklagemyndigheden lagde som en formildende omstændighed vægt på P s forklaring om baggrunden for opslagene i registret. Sagen afgjort disciplinært med en bøde på 1.000 kr. Side 12

STRAFFESAGER Affyring af kanonslag mv. DUP-2012-316-0024 Specialpatruljen afholdt en fest på en lokalstation, hvorunder dele af en ituslået stol blev smidt ud af et vindue og ned på parkeringspladsen, en rude på politistationen blev knust, og der skete skader på en civil personbil, der holdt på parkeringspladsen. Det kunne endvidere lægges til grund, at der under festen var underholdning i form af en stripper. Tre polititjenestemænd blev sigtet for overtrædelse af fyrværkerilovgivningen ved at have affyret kanonslag under festen. Politiklagemyndigheden vurderede, at 11 af polititjenestemændene var i tjeneste under den pågældende fest og lagde i den forbindelse navnlig vægt på, at: de 11 polititjenestemænd i politiets tidsregistreringssystem alle var registreret til at være på tjeneste i specialpatruljen den 16. februar 2012 i tidsrummet mellem kl. 18.00-02.00 ingen af polititjenestemændene forud for eller i forbindelse med festens afholdelse orienterede vagtcentralen eller lignende om, at de nu afholdt fest med indtagelse af alkohol i stedet for at være på tjeneste festen blev afholdt i lokalerne på lokalpolitistationen flere af polititjenestemændene anvendte deres tjeneste pc ere omkring kl. 18.00 festdeltagerne lyttede med på politiradioen under festen, ligesom en politiradio blev anvendt til at råbe i en politiassistent under festen ringede til vagtcentralen, hvor han præsenterede sig som det er NN ude fra specialpatruljen og fik afvarslet en politipatrulje, der var Side 13

sendt til lokalpolitistationen med henblik på at undersøge anmeldelser om affyring af kanonslag de ankomne patruljer opfattede det således, at specialpatruljen afholdt en arbejdsfrokost. Herunder oplyste festdeltagerne til de politipatruljer, der ankom til lokalpolitistationen, at de ikke skulle bruge mere tid på at lede efter dem, der affyrede kanonslagene flere af festdeltagerne i forbindelse med afslutning af festen kontaktede vagtcentralen i Albertslund og bad dem om at forestå transport fra lokalstationen En polititjenestemand blev sigtet for overtrædelse af straffelovens 156 tjenesteforsømmelse ved på uforsvarlig måde og i strid med forskrifterne på sit kontor at have opbevaret koster og hittegods, herunder våben, kanonslag og narkotika i et uaflåst skab og uden registrering. En anden polititjenestemand blev sigtet for overtrædelse af straffelovens 155, ved under festen at have ringet til vagtcentralen og afgivet urigtige oplysninger for at undgå, at det blev opdaget, at polititjenestemænd havde affyret kanonslag. Statsadvokaten udstedte bødeforlæg i overensstemmelse med de ovenfor anførte sigtelser, og bødeforlæggene er efterfølgende blevet vedtaget, herunder tre bødeforelæg for overtrædelse af fyrværkerilovgivningen. Politiklagemyndigheden har udover efterforskningen af de strafbare forhold endvidere vurderet de adfærdsmæssige forhold i forbindelse med festen. I den anledning vurderede Politiklagemyndigheden, at: 3 af polititjenestemændene optrådte særdeles kritisabelt 7 af polititjenestemændene optrådte meget kritisabelt 1 af polititjenestemændene optrådte kritisabelt Politiklagemyndigheden har i forbindelse med afgørelsen om at udtale kritik blandt andet lagt vægt på, at deltagelse i festen under de ovenfor anførte omstædigheder var udtryk for en Side 14

alvorlig mangel på dømmekraft, og at festen var egnet til at skade dansk politis omdømme og tillidsforholdet mellem borgerne og politiet. Sagen er endnu ikke afgjort disciplinært. Overtrædelse af dopinglovgivningen samt videregivelse af fortrolige oplysninger DUP-2012-312-0032 Statsadvokaten har rejst tiltale mod en polititjenestemand for overtrædelse af lov om forbud mod dopingmidler ved udenfor tjenesten at have købt og til dels forsøgt at sælge vækstfremmende midler til en værdi af ikke under 6.000 kr. Statsadvokaten rejste endvidere tiltale for, at polititjenestemanden via sin kæreste, der også var ansat i politiet, skaffede sig oplysninger om en narkoefterforskning og videregav disse oplysninger til tredjemand. Sagen er endnu ikke afgjort ved retten. Misbrug af stilling DUP-2012-313-0002 Politikommissær vedtog bødeforlæg på 3.500 kr. for 20 gange uberettiget af have foretaget opslag i Politiets Sagsstyringssystem herunder på vidners personnumre i en verserende straffesag, hvori hans søn var mistænkt. Tiltale rejst mod en politibetjent for besiddelse af kokain, vidnetrusler og stillingsmisbrug. DUP-2012-316-0068 Politiet blev tidligt om morgenen tilkaldt til en restaurant, hvor en person angiveligt havde truet personalet. Personen optrådte forud for truslen i en aktivitet med noget hvidt pulver på en mobiltelefon. I forlængelse af denne aktivitet tilkendegav personen, at han var polititjenestemand, og at han var i færd med at gennemføre en tjenestehandling. Pulveret på mobiltelefonen viste sig at være kokain. Der blev foretaget legemsundersøgelse af politibetjenten. Side 15

En retskemisk undersøgelse af politibetjentens urin påviste tilstedeværelse af et omdannelsesprodukt af kokain. Statsadvokaten rejste tiltale mod betjenten for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer og straffelovens 123 og 155. Sagen er endnu ikke afgjort ved retten. Afvisning af anmeldelse om strafbart forhold i forbindelse med videregivelse af fortrolige oplysninger DUP 2011-312-0003 En person A anmeldte unavngivne medarbejdere ved Politiets Efterretningstjeneste (PET) for overtrædelse af grundlovens 34 samt straffelovens 152 ved at have videregivet fortrolige oplysninger til en avis om, at PET ikke havde kunnet anbefale sikkerhedsgodkendelse af en politiker. Politiklagemyndigheden afviste sagen efter retsplejelovens 749, stk. 1, idet myndigheden ikke fandt grundlag for at indlede en efterforskning. Politiklagemyndigheden lagde ved afgørelsen navnlig vægt på, at anmeldelsen alene byggede på mediernes omtale af sagen om sikkerhedsgodkendelse af den pågældende politiker, og at der ikke var fremkommet oplysninger som sandsynliggjorde, at det var medarbejdere ved PET, som havde videregivet fortrolige oplysninger til avisen. Tiltale rejst mod en politiassistent for stillingsmisbrug og for at have afgivet urigtige oplysninger med forsæt til, at en uskyldig med dennes samtykke blev dømt. DUP 2012-313-0017, DUP 2012-316-0052 og SA1-2012-321-0937 Statsadvokaten rejste tiltale mod en politiassistent P for overtrædelse af: straffelovens 155 ved at have misbrugt sin stilling som polititjenestemand til uretmæssigt at sigte en person A for overtrædelse af straffelovens 119, stk. 1, ved at have givet P et skub i brystet, idet P forinden havde skubbet A fire gange på overkroppen, da A blev bortvist fra stedet, samt herefter uretmæssigt at foranledige, at andre polititjenestemænd medvirkede til magtanvendelse i forbindelse med sigtelsen, ligesom P under den efterfølgende straffesag mod A afgav forklaring, som Side 16

medvirkede til, at A uretsmæssigt blev dømt for forholdet, alt hvorved P krænkede A s ret. straffelovens 164, stk. 3, subsidiært 163 og straffelovens 157, ved som polititjenestemand groft at have forsømt sit arbejde under efterforskningen af en straffesag, og med forsæt til, at en person B med dennes samtykke blev sigtet, dømt eller undergivet anden strafferetlig retsfølge for et forhold, B ikke havde begået, idet P urigtigt på en afhøringsblanket i en ATK-sag attesterede, at B erkendte sig skyldig i at have kørt personbilen, ligesom P undlod at få nærmere undersøgt, hvem der havde ført bilen. Retten frifandt for overtrædelse af straffelovens 155, men idømte 10 dagbøder af 250 kr. for overtrædelse af straffelovens 163 og 157. Der er endnu ikke truffet afgørelse for så vidt angår den adfærdsmæssige del af sagen. Strafbart forhold blufærdighedskrænkelse og stillingsmisbrug DUP-2012-313-0022 og SA2-2012-321-0414 En polititjenestemand P blev anmeldt for på et diskotek at have befølt en kvinde i skridtet og på brystet og efterfølgende at have fremvist sit politiskilt overfor en anden person. Polititjenestemanden blev i den forbindelse sigtet for blufærdighedskrænkelse og myndighedsmisbrug. Statsadvokaten opgav påtale, og Politiklagemyndigheden behandlede efterfølgende sagen som en adfærdsklage. Politiklagemyndigheden fandt, at det var meget kritisabelt, at polititjenestemanden havde anvendt sin politilegitimation uden tjenstlig anledning. Strafbart forhold hashjoint DUP-2012-316-0020 Side 17

Den Uafhængige Politiklagemyndighed har i medfør af retsplejelovens 1020 a, stk. 1, foretaget efterforskning i anledning af, at en landbetjent blev bragt på hospitalet efter at have røget en hashjoint. Landbetjenten forklarede under afhøring hos politiet, at han gennem et stykke tid havde haft to joints liggende i sit sagsskab på landpolitistationen. Der var formentligt tale om hittegods fra en musikfestival, og det havde været hans intention at anvende dem til undervisning ved forældrenetværksmøder. Han havde røget en af disse joints af nysgerrighed for at mærke, hvilken tilstand de unge kommer i ved hashrygning. Ved en genafhøring foretaget af Politiklagemyndigheden under tilstedeværelse af en advokat, blev landbetjenten sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, tjenesteforsømmelse samt underslæb. Landbetjenten erkendte besiddelsen, men forklarede nu, at han havde købt de to joints til en koncert i sin fritid og at han havde opbevaret de to joints i et skur ved siden af sit hus. Den indledende forklaring havde han givet for at skåne sine nærmeste. Politiklagemyndigheden fremsendte på den baggrund sagen til Statsadvokatens afgørelse af tiltalespørgsmålet, og bemærkede i øvrigt, at bevismæssige problemer gjorde det vanskeligt, at anse landbetjenten for værende i tjeneste, men at sagen var efterforsket af Politiklagemyndigheden, idet der ud fra den indledende forklaring var en rimelig formodning for, at forholdet var begået i tjenesten. Statsadvokaten opgav sigtelsen for tjenesteforsømmelse og underslæb, og fremsendte herefter sagen omkring overtrædelse af lov om euforiserende stoffer til politidirektørens afgørelse af tiltalespørgsmålet, idet forholdet ansås for begået uden for tjenesten. Kørsel frem for rødt lys under udrykning DUP-2012-314-0057 En politiassistent kørte under udrykning med udrykningsblinket sat til frem for rødt i et lettere befærdet kryds kl. 20.30 om aftenen. Patruljevognen påkørte en personbil, der samtidig kørte frem for grønt. Der skete lettere materiel skade. Side 18

Politiassistenten, der førte patruljevognen forklarede, at han holdt stille, inden han langsomt trillede frem i krydset. Pludselig kom personbilen kørende fra højre side. Personbilens fører havde ikke bemærket andre biler i krydset, da hun kørte frem, og hun havde ikke set eller hørt patruljevognen inden sammenstødet. En tilfældig fodgænger i krydset havde bemærket patruljevognen 80-100 meter før krydset, da den satte udrykningsblinket til. Han hørte samtidig, at patruljevognen accelererede. Den kørte frem i krydset uden at nedsætte hastigheden, og bremsede først, da den påkørte personbilen. Politiassistenten vedtog en bøde på 1.000 kr. for overtrædelse af udrykningsbekendtgørelsens 8, stk. 3, jf. 10. Eftersættelse med alvorlig personskade til følge spørgsmålet om proportionalitet DUP-2012-323-0002 En politipatrulje bragte rutinemæssigt ved midnat et køretøj, der netop havde forladt området omkring Christiania, til standsning. Umiddelbart efter patruljens kontakt til køretøjet valgte føreren F en 17-årig mand - at køre fra stedet, hvorefter der blev iværksat en eftersættelse. Forfølgningen af det eftersatte køretøjet varede ca. 11 minutter og foregik over en længere strækning blandt andet gennem Københavns centrum med en hastighed på op til 150 km/t, og i flere tilfælde med kørsel frem for rødt lys. Der deltog flere patruljekøretøjer i eftersættelsen. Undervejs kørte F over i den modsatte vejbane og fortsætte sin kørsel imod færdselsretningen, hvilket fremkaldte en meget farlig situation for andre bilister. F forsøgte i et kryds at bringe køretøjet over i den rigtige side af vejen, men skred under denne manøvre ud og ramte et helleanlæg, hvorved han mistede herredømmet over køretøjet, der herefter stødte sammen med to andre biler, hvori blandt andre A opholdt sig. Ved sammenstødet pådrog A sig flere brud, blandt andet på venstre lårben. Også andre personer kom til skade ved uheldet. Sagen gav Politiklagemyndigheden anledning til overvejelser om proportionalitet, jf. politilovens 16, herunder om de involverede polititjenestemænd undervejs burde have indstillet eftersættelsen. Det fremgik således af sagen, at det som begrundelse for at Side 19

iværksætte eftersættelsen alene var anført, at det eftersatte køretøj havde vakt patruljens opmærksomhed, efter at køretøjet havde forladt området omkring Christiania. Statsadvokaten besluttede at indstille efterforskningen i sagen, jf. retsplejelovens 749, stk. 2. Statsadvokaten fandt, at den foretagne eftersættelse opfyldte betingelserne for udrykningskørsel, ligesom statsadvokaten ikke fandt grundlag for at tilsidesætte politiets skøn af, at eftersættelsen var nødvendig og forsvarlig. Vedrørende spørgsmålet om proportionalitet anførte statsadvokaten, at der ved beslutningen om at indlede eller fortsætte eftersættelsen af F indgik et skøn fra politiets side om nødvendigheden af at få standset den flygtende bil. Dette skøn fandt statsadvokaten i den konkrete sag ikke grundlag for at tilsidesætte. Statsadvokaten anførte i den forbindelse: På den ene side skal det vurderes, om risikoen ved kørslen (meget høj fart igennem det indre København om natten, dog på store og brede gader) skulle have medført at eftersættelsen skulle have været indstillet tidligere, eller på den anden side, om flugtbilens helt urimeligt farlige kørsel gav politiet tungtvejende grunde til at antage, at flugten skyldtes, at flugtbilisten havde meget alvorlige ting at skjule (f.eks. våben, storemængder narkotika, spirituskørsel eller andet tilsvarende), hvilket fik politiet til at skønne, at eftersættelsen skulle fortsættes, som sket. På den baggrund indstillede statsadvokaten efterforskningen i sagen. Sagen er tidligere omtalt i Rigsadvokatens beretning 2010-11, s. 104 (SA 1-2011-322-0011) Udrykningskørsel motorcyklist dræbt ved sammenstød med transportvogn DUP-2012-329-0002 I forbindelse med afviklingen af den politimæssige indsats under en superligakamp havde en politikreds indsat flere vogne til transport af anholdte. Politibetjent A var fører af et af disse køretøjer, og skulle på et tidspunkt indbringe to anholdte til Politigården i Y. Kørslen skete under udrykning. Ved siden af A sad politiassistent B, der var gruppefører. Side 20

I et befærdet kryds førte A transportvognen frem for rødt. Politiklagemyndighedens lagde til grund, at A bremsede op, inden han førte transportvognen frem for rødt ud i krydset, og at han forinden fremkørslen havde forsøgt at sikre sig mod tværgående trafik. Transportvognens hastighed ved fremkørslen i krydset var formentlig omkring 15-20 km/t. Uanset iagttagelsen af disse forholdsregler skete der efter fremkørslen ud i krydset sammenstød med motorcyklen ført af F, der med en anslået fart af 70-80 km/t umiddelbart inden uheldet kom kørende ad den tværgående vej for grønt lys. Motorcyklen påkørte transportvognen ved vognens venstre fordør. Motorcyklisten blev slået bevidstløs ved uheldet. F s familie besluttede efter ca. 3 uger at afslutte den lægelige behandling, hvorefter F afgik ved døden uden at være kommet til bevidsthed. Politiklagemyndigheden lagde til grund, at både transportvognens blink og horn var aktiveret ved påkørslen, og at andre køretøjer, der var kommet kørende ad den tværgående vej, havde holdt tilbage for transportvognen, uanset at der var grønt lys for disse køretøjer. Det var Politiklagemyndighedens vurdering, at uheldet dels skyldtes et kort øjebliks uopmærksomhed fra A s side i forbindelse med kørslen frem for rødt, samt det forhold, at F uvist af hvilken grund overså transportvognen, da han kørte frem for grønt lys i krydset. Det var Politiklagemyndighedens vurdering, at reglerne om udrykningskørsel i den foreliggende sag ikke havde været iagttaget. Under henvisning til, at der alene var tale om en transport af to anholdte til Politigården i Y, var det Politiklagemyndighedens vurdering, at betingelserne for at lade kørslen ske under udrykning ikke havde været til stede, idet udrykningskørsel ikke kunne anses for nødvendig, jf. udrykningsbekendtgørelsens 1. Uanset at varetagelsen af de politimæssige opgaver i forbindelse med afviklingen af en superliga-fodboldkamp måtte have været præget af en vis travlhed i politikredsen, fandtes en kørsel som den foreliggende ikke at afvige fra andre almindelige transporter af anholdte, hvorfor den i den konkrete sag burde være sket under iagttagelse af færdselslovens regler. På den baggrund sigtede Politiklagemyndighedens A for overtrædelse af udrykningsbekendtgørelsen 1 og færdselslovens 4, stk. 1. Side 21

Det forhold, at beslutningen om at foretage kørslen under udrykning skete efter rådslagning med B fandtes ikke at kunne fritage A for ansvar. Politiklagemyndigheden lagde til grund, at A - uagtet en mulig egen skyld hos F - bar den største del af ansvaret for uheldet. Politiklagemyndigheden lagde vægt på, at der ikke burde være sket kørsel under udrykning, da betingelserne for udrykningskørsel ikke var opfyldte, dels at A måtte have overset motorcyklen på grund af et øjebliks uopmærksomhed. Uheldet skete ved højlys dag på en lige strækning med gode oversigtsforhold, og det måtte lægges til grund, at F havde ført motorcyklen med den tilladte hastighed. Politiklagemyndigheden sigtede derfor endvidere A for overtrædelse af straffelovens 241 om uagtsomt manddrab. Statsadvokaten rejste efterfølgende tiltale mod A i overensstemmelse hermed. Føreren af transportvognen blev frifundet ved retten. Dommen er ikke anket. Sagen er tidligere omtalt i Rigsadvokatens beretning 2010-11, s. 106 (SA 2-2011-322-0014) Polititjenestemænd dømt for grov pligtforsømmelse ved at fastgøre anholdt til vejskilt DUP-2012-316-0021 To polititjenestemænd blev dømt for overtrædelse af straffelovens 157 ved i forening og efter fælles forudgående aftale at have udvist grov forsømmelse i arbejdet som polititjenestemænd, idet de en nat med håndjern fastgjorde en ung mand til et vejskilt, hvorefter de kørte til en anden politiforretning. Den unge mand blev således efterladt på en mørk landevej fastgjort til et vejskilt, indtil polititjenestemændene kom tilbage efter ca. 9 minutter. Retten idømte begge tiltalte 10 dagbøder af 500 kr. for overtrædelse af straffelovens 157. Side 22

Bøde og betinget frakendelse for overtrædelse af færdselsloven DUP-2011-314-0008 En politibetjent foretog i en civil patruljevogn en u-vending uden at sikre sig, at manøvren kunne foretages uden fare eller ulempe, idet der skete sammenstød med en civil personbil. Politibetjenten blev i retten for overtrædelse af færdselslovens idømt en bøde på 1.500 kr. samt en betinget frakendelse af førerretten. Politiassistent handlede mod tjenstlig ordre DUP-2012-313-0006 En politiassistent P udfærdigede en anmodning til retten om ransagning hos personer, der var mistænkt for tyveri samt hæleri vedrørende et indbrud, der var blevet begået på P s bopæl. Herudover deltog P i to ransagninger hos personer, der var mistænkt for medvirken til indbruddet. P havde forinden på et møde fået en ordre om at ophøre med at deltage i efterforskningen af det pågældende indbrud Statsadvokaten rejste tiltale for overtrædelse af straffelovens 156, subsidiært 157. Sagen er ikke afgjort i retten. Side 23

UDRYKNINGSSAGER 1020 A, STK. 2 Alvorlig tilskadekomst i forbindelse med eftersættelse DUP-2012-323-0001 Under efterforskningen af en sag vedrørende manddrab, hvor den mistænkte var på fri fod, kom det frem, at den mistænkte benyttede sig af en brugsstjålet personbil. Dette blev meddelt fra Vagtcentralen til alle patruljer. En patrulje med en politiassistent blev efterfølgende opmærksom på den mistænkte, der holdt i vejsiden i en skov. Politiassistenten meddelte Vagtcentralen om sit fund. I det samme satte den mistænkte den stjålne personbil i gang. Politiassistenten aktiverede udrykningsblinket på patruljebilen og kørte efter den mistænkte i en afstand af ca. 75 meter og med en hastighed på 80-90 km/t. Efter ca. 400-500 meters kørsel undlod den mistænkte at følge vejen rundt i en kurve og personbilen fortsatte ud på en mark og påkørte et træ. Den mistænkte pådrog sig som følge af påkørslen skader på flere organer og flere brud. Politiassistenten forklarede, at han ikke havde til hensigt at standse den mistænkte førend der kom assistance fra andre patruljer, og at den mistænkte ikke førte personbilen unormalt under eftersættelsen. Den mistænkte forklarede, at han ikke kunne huske noget, herunder heller ikke, at politiet kørte efter ham. Den sikrede radiokorrespondance mellem politiassistenten og Vagtcentralen stemte overens med politiassistentens forklaring. Bilinspektøren fandt, at personbilen var teknisk i orden og at den mistænkte ikke anvendte sikkerhedssele. Sagen afventer Statsadvokatens afgørelse. Mand død efter sprængning under politibevogtning på ejendom DUP-2012-329-0003 Politiet blev tilkaldt til en ejendom, hvor en person, der truede med selvmord, opholdt sig siddende i en varebil med en gasbeholder, en lighter og en mobiltelefon. Den første patrulje konstaterede, at der lugtede af udsivende gas. Politiledelsen beordrede afspærring ved ejendommen, tilførte flere polititjenestemænd, tilkaldte ambulancer og brandvæsen. En politiassistent opnåede kontakt til og dialog med personen via mobiltelefon. Personen skønnedes sløv og usammenhængende. Dialogen mellem politi og personen fortsatte i ca. 30 minutter, da der hørtes en eksplosion og efterfølgende opstod brand i varebilen. Personen blev fundet stærkt forbrændt i varebilen. Personen blev evakueret til Side 24

Rigshospitalet, hvor han afgik ved døden senere samme dag. Politiklagemyndigheden har afhørt de involverede polititjenestemænd, herunder politiledelsen, og den politiassistent, der førte dialog med personen. Der var forbindelse til personens mobiltelefon helt frem til eksplosionen. I den sidste fase dog uden samtale mellem politiassistenten og personen. Politiassistenten hørte personens tunge vejrtrækning og en engelsktalende kvindestemme, der gentog samme sætning flere gange. Dette var angiveligt fra en tændt radio. I den kriminaltekniske erklæring vurderedes, at eksplosionen opstod som følge af en gnist fra en lighter eller fra en elektrisk komponent. Sagen afventer statsadvokatens afgørelse. Politiklagemyndigheden fandt på baggrund af efterforskningen anledning til at påpege den lange ventetid fra politiets forhandlere blev tilkaldt og til ankomst til ejendommen, og lang tid til afklaring af, hvorvidt det er forbundet med eksplosionsfare at foretage opkald til en mobiltelefon, der befinder sig i et rum/område med udsivende gas. Alvorlig tilskadekomst efter eftersættelse DUP-2012-323-0004 En civil politipatrulje observerede en knallert med 2 personer, som de ønskede at standse. Føreren af knallerten vendte om og accelererede væk fra politipatruljen. Afstanden mellem politipatruljen og knallerten var ca. 50-75 meter. Efter en kort strækning, kom knallerten i slinger, hvorved passageren på knallerten faldt ind i en lygtepæl. Passageren fik brud på begge arme og begge ben. Sagen afventer Statsadvokatens afgørelse. Person død efter eksponering med peberspray DUP-2012-324-0004 Politiet blev af naboer tilkaldt til en adresse, hvor en person optrådte meget generende. Ved politiets ankomst traf de personen, der holdt en hammer i hånden. Politiet beordrede personen til at smide hammeren, hvilket personen ikke efterkom. Personen blev eksponeret for peberspray af en politiassistent. Efter eksponering fik personen lov til at ligge sig på en sofa, da personen følte sig utilpas. Politiet tilkaldte en læge til adressen. I ventetiden bemærkede polititjenestemændene, at personen faldt i søvn og efter yderligere lidt tid ophørte med sin vejrtrækning. Polititjenestemændene påbegyndte hjertemassage og en ambulance blev tilkaldt. Vagtlægen ankom før ambulancen og personen fik yderligere hjertemassage og ilt i 1-2 minutter, inden ambulancen kom og gav personen stød i yderligere Side 25

15-20 minutter, før personen blev erklæret for død. I forbindelse med obduktionen blev der foretaget allergologisk undersøgelse til afgørelse af, hvorvidt personen eventuelt fik en overfølsomhedsreaktion i forbindelse med eksponering for peber. Resultatet viste let forhøjet koncentration af Tryptase. Personen var i forvejen syg. Sagen afventer Statsadvokatens afgørelse. Alvorlig tilskadekomst efter eftersættelse DUP-2012-323-0003 En politiassistent på motorcykel bragte, under en færdselskontrol, en person på en stjålet motorcykel til standsning. Da politiassistenten satte sin egen motorcykel, kørte personen fra standsningsstedet i høj fart. Politiassistenten fulgte efter med høj hastighed over en længere strækning til en by, hvor personen på den stjålne motorcykel kørte ind i en parkeret bil og forulykkede. Personen pådrog sig adskillige brud og beskadigede sine lunger. Sagen afventer Statsadvokatens afgørelse. Alvorlig tilskadekomst efter eksponering med peberspray DUP-2012-325-0001 Politiet modtog en telefonisk henvendelse fra en person, der truede med at begå selvmord. Samtalen mellem den selvmordstruede og politiets operatør blev fastholdt. Under samtalen kom det frem, at personen havde til hensigt at tage livet af sig selv ved at skyde sig i hovedet med en boltpistol. En politipatrulje blev sendt til stedet. På stedet, inde i en staldbygning, fandt politipatruljen personen, der holdt en boltpistol i den ene hånd og en kniv i den anden. Personen holdt skiftevis boltpistolen mod hovedet og væk fra hovedet. Den ene politiassistent besluttede sig for at give personen peberspray, når personen holdt boltpistolen væk fra sit hoved og derved forhindre, at personen begik selvmord. Ved den efterfølgende eksponering med peberspray direkte mod personens ansigt, nåede personen at sætte boltpistolen op mod hovedet og skyde bolten ud. Personen faldt mod gulvet og polititjenestemændene ydede førstehjælp. Efterforskningen viste, at bolten ikke var trængt ind i hovedet i sin fulde længde og derfor ikke kan have været holdt tæt ind til hovedet. Statsadvokaten har afgjort, at betingelserne for anvendelse af peberspray i den givne situation var opfyldt. Side 26

Mand død under afholdelse af køreprøve DUP-2012-324-0003 Under afholdelse af en køreprøve til motorcykel kørte en elev foran den køreprøvesagkyndige polititjenestemand, der befandt sig som passager i kørerlærerens bil. Der var radiokontakt mellem højttaler i elevens hjelm og polititjenestemanden fra en mikrofon i kørerlærerens bil. Polititjenestemanden gav anvisninger for, i hvilken retning eleven skulle køre. I en kurve på en landevej med bevoksning foretog eleven pludselig en nedbremsning og en mindre styringsændring. Eleven fortsatte ind i en traktor, der kom i modsat retning. Eleven blev erklæret død af en tilkaldt læge. Sagen afventer Statsadvokatens afgørelse. Mand død efter eftersættelse DUP-2012-323-0001 Politiets patruljerende køretøjer blev over radio gjort opmærksom på en bestemt personbil, der kunne sættes i forbindelse med flere tyveriforhold. Personbilen var i forvejen meldt stjålet. En politipatrulje med en politiassistent bemærkede personbilen på en motorvej. Politiassistenten aktiverede politibilens udrykningssignaler og satte efter køretøjet. Politiassistenten holdt en afstand på ca. 100-150 meter, da den efterlyste personbil kørte fra motorvejen med høj hastighed. I frakørslens kurve fortsatte den efterlyste personbil ud i rabatten, hvor den standsede efter at have påkørt bevoksning. En person i den efterlyste personbil løb fra stedet, en anden kom lettere til skade og en tredje lå livløs på bagsædet af den efterlyste personbil. Der blev ydet førstehjælp til den livløse, men en tilkaldt læge erklærede personen for død. Sagen afventer Statsadvokatens afgørelse. Alvorlig tilskadekomst i forbindelse med anholdelse DUP-2012-329-0008 Politiet blev tilkaldt til en sag, hvor der i første omgang var mistanke om, at der havde fundet et røveri sted. Politiet fik på gaden kontakt med tre personer, der blev anholdt. Under anholdelsen af den ene person, blev der af en polititjenestemand indsat et greb, der Side 27

bevirkede, at personen faldt og herunder beskadigede sit ene knæ. Skaden medførte, at personen blev indlagt på sygehuset og opereret. Sagen verserer i Politiklagemyndigheden. Mand død efter eftersættelse DUP-2012-323-0008 En politipatrulje bemærkede om natten en personbil, der blev ført foran en bygning og ud over et fortov. Politipatruljen besluttede at foretage kontrol af føreren. Politipatruljen kørte efter, men personbilen fortsatte med høj hastighed og kraftige accelerationer over for rødt lys og i modsatte side af kørselsretningen. Personbilen kørte i retning af en tilkørsel til en motorvej, hvor den ved indgangen til en arbejdsvej kørte frontalt ind i en betonklods. Polititjenestemændene kom frem til uheldsstedet og ydede førstehjælp, men føreren blev erklæret død af en tilkaldt læge. Sagen verserer i Politiklagemyndigheden. Politiklagemyndighedens efterforskere har desuden foretaget udrykning i andre sager, jf. retsplejelovens 1020, stk. 1, da anmeldelsen gav anledning til foretagelse af uopsættelig efterforskning. Politibetjent anholdt og sigtet for videregivelse af fortrolige oplysninger til kriminelle personer DUP-2012-312-0067 Politiklagemyndigheden modtog en anmeldelse, hvor der var mistanke om, at en politibetjent havde videregivet fortrolige oplysninger til personer med tilknytning til organiserede kriminelle. Forud for anholdelse af politibetjenten, var planlagt en større politiaktion med deltagelse af personale fra flere politikredse. Politikredsens ledelse frygtede, at politibetjenten med sin viden, når den forestående politiaktion blev meldt ud internt i politikredsen, kunne advare de samme personer med tilknytning til organiserede kriminelle og derved forhindre, at politiets aktion blev en succes. På baggrund af anmeldelsen besluttede Politiklagemyndigheden valgte at foretage anholdelse af politibetjenten lige forud for mobilisering til politiaktionen. Anholdelsen var Politiklagemyndighedens første anholdelse, og eneste anholdelse i 2012. Under anholdelsen blev der foretaget ransagning og afhøring. Politibetjenten blev løsladt samme dag. Sagen verserer i Politiklagemyndigheden. Side 28